alternative løsninger

E-bogslæsere og

alternative løsninger

Birgit Christensen

Datainstruktør og leder af

Hjælpemiddeludstillingen på

Instituttet for Blinde og Svagsynede

HMI Teknologiseminar 30. nov. - 1.dec. 2011

Spørgsmål:

 Hvad er en e-bogslæser?

 Hvem kunne have gavn af

e-bogslæsere som hjælpemiddel?

 Plus og minus ved e-bogslæsere til personer med funktionsnedsættelser

 Workshop: erfaringsopsamling, ideudvikling, økonomi …

Hvad er en e-bogslæser?

 Dedikerede e-bogslæsere: Kindle, Sony, BeeBook m.fl.

 Ipad og andre tablets med relevante programmer

 Smartphones med relevante programmer

Hvad kan man læse på en e-bogslæser?

 E-bøger i forskellige formater Epub, Pdf, MobiPocket m.fl.

 Tekstfiler i forskellige formater

 E-bøger, aviser og tidsskrifter via apps til iPad, tablets og smartphones

Hvor får man e-bøgerne fra?

 Køber – i Danmark eller USA/Tyskland (Amazon)

 Låner – bibliotekerne eller NOTA

 Laver dem selv – tekstfiler i forskellige formater – f.eks. i forbindelse med

uddannelse eller arbejde

Forskelle?

E-ink teknologi Traditionel skærm

Hvad er forskellene?

Dedikerede e-bogslæsere:

 e-ink teknologi / ikke lys i skærmen

 kun sort skrift på hvid baggrund

 holder mange timer på en opladning

 kan ikke meget andet end at vise e-bøger i et antal formater, der varierer fra mærke til

mærke

Hvad er forskellene?

iPad / tablets, iPod, smartphones

 traditionel baggrundsbelyst skærm

 mulighed for mange indstillinger af visning:

farver, typografi, lysstyrke, kontraster mm.

 holder få timer på en opladning

 kan rigtig meget andet end at vise e-bøger

Hvorfor ikke bare læse papirbøger?

 synsproblemer – lys, forstørrelse, tale …

 bevægehandicap – vanskeligt ved at holde en bog, bladre …

 læsevanskeligheder – svært ved

opsætningen af trykte bøger, kan have brug for lyd, ændret layout …

 kognitive vanskeligheder – særlig tilrettelæggelse, farver, lyd, touch …

Man skal tænke på:

 Hvorfor ikke bare læse e-bøger på computer?

 Hvad kan man læse på en e-bogslæser?

 Hvilke materialer har man adgang til?

 Hvilken type læser er man: studerende, fritidslæser, barn, voksen …?

Plus (ingen læsere kan dog det hele)

 Teksten kan manipuleres: ændre linjeafstand, ordmellemrum, spaltebredde, tekststørrelse, skrifttype

 Nem at sidde med

 Vejer som regel mindre end en fysisk bog

 Kan tages tæt til øjnene hvis nødvendigt

 Ikke så påfaldende som en pc

 E-ink bruger meget lidt strøm

 Mange bøger/dokumenter på lidt plads

 Kan håndtere mange forskellige formater – ikke bare bøger.

 Kan betjenes på alternative måder: 0/1-, fod-, pustekontakt o.lign.

 Kan være nemmere at styre end en pc med mus.

Plus (ingen læsere kan dog det hele)

 Nemmere at holde fokus ved en dedikeret læser – den kan kun det

 E-inkskærm god ved blændingsproblemer

 Det kan være nemmere at bladre i en e-bog end i en fysisk bog

 Hurtigt at hente e-bøger … nogen gange - og med rutinen 

 Læserne udvikles hele tiden

Plus (ingen læsere kan dog det hele)

Minus

 Kan kræve hjælp at få bøgerne lagt ind

 Ofte er det ikke muligt at få læst bøgerne op – og slet ikke på dansk.

 Dårligt kodede bøger – men børnesygdomme

 Læserne har ikke fundet deres form endnu:

formater/pris

 Nogle skærme er for små og nogen for store

Minus

 Mulighed for at lave meget andet på en tablet – både fordel og ulempe

 Stadig mange forskellige e-bogsformater – ingen læsere kan læse alle formater

 Blændingsproblemer fra læsere med traditionelle skærme

 iPad og andre tablets holder kun strøm kort tid

 Læserne udvikles hele tiden

Minus

 Ofte manglende tilgængelighed med tale eller forstørrelse

 E-ink kun sort/hvid og kun sort på hvid

 Kan være svært at finde en læser der har præcis det man har brug for

Hvad skal man tage i betragtning?

 Skærmstørrelse

 Vægt

 Skærmtype

 Hvad skal læses?

 Mulighed for alternativ betjening?

 Mulighed for oplæsning

 Talt navigation

 Hvordan få materialet på læseren

 Hvor længe holder en opladning

 Mulighed for at ændre skriftbillede?

E-bogslæsere og

alternative løsninger

Opsamling fra Workshop

”Det er det Vilde Vesten,

men der arbejdes på det …”

E-bogslæsere er ikke udviklet som et hjælpemiddel

Teknologien er ikke tænkt som et hjælpemiddel, men udviklet til almindelige forbrugere – hvis der er ting der virker

kompenserende er det mere held end forstand …

E-bøger og e-bogslæsere (og e-bogslæsersoftware) er en meget ny teknologi – mange ting er stadig i en udviklingsfase.

Pt. er der alt for mange forskellige filformater og det kan være svært at overskue hvilken læser man skal satse på.

Ingen e-bogslæser kan læse alle fil-formater, mange er ”låst” og kopibeskyttet så det besværliggør brugen og nogen gange

forhindrer f.eks. oplæsning af bøger.

Hvilke borgere med funktionsnedsættelse kunne e-bogslæsere egne sig til?

Er det godt nok at læsningen er tilgængelig f.eks. med

hjælpemidler til bladring, selvom man stadig skal have hjælp til at få bogen over på e-bogslæseren og åbnet den?

Er det muligt at få hjælp til det der bl.a. kan være svært: at få lagt bøgerne ind på e-bogslæserne? Kunne bibliotekerne gøre som Københavns Hovedbibliotek der snart vil tilbyde at lægge bøger over på lånernes egne e-bogslæsere?

Kunne man låne e-bogslæsere på biblioteket med e-bøger lagt ind, f.eks. til borgere der ikke har en pc?

E-bogslæsere som synshjælpemiddel

Har man lyst til at høre skønlitteratur med talesyntese?

Hvor vigtigt er det at kunne blive ved med at læse med øjnene hvis man har en synsnedsættelse?

Vi ser en mulighed for den målgruppe der ligger lige over svagsynsgrænsen og som sådan ikke kan få hjælpemidler, men som vil kunne læse med forstørrelse og måske tale.

Hvordan kan teknologien blive bedre?

”Faglig pression” – kunne f.eks. landsdækkende institutioner sammen henvende sig til producenter af hard og soft-ware og foreslå forbedringer indenfor deres relevante

fagområder?

Ville det give en anden effekt hvis det var

brugergrupper/patientforeninger der henvendte sig?

Kunne man presse på via bibliotekerne f.eks. i forhold til taleunderstøttelse i navigation og oplæsning af e-bøgerne?

Skulle vi som fagfolk går ind i udviklingsarbejdet? Dårlige erfaringer fra tidligere hvor der ikke var penge til løbende udvikling, men der kunne måske findes en bedre model?

Kontaktoplysninger

Birgit Christensen

Instituttet for Blinde og Svagsynede Rymarksvej 1

2900 Hellerup Tlf 39 45 25 45 bc@ibos.dk