ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

(1)

15:01

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

S TRIV SEL 2014

MAI HEIDE OTTOSEN METTE LAUSTEN SIGNE FREDERIKSEN DINES ANDERSEN

MAI HEIDE O TT OSEN M.FL.

9788771192766

ISBN 978-87-7119-276-6

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Hvordan har anbragte børn det egentlig? Denne undersøgelse er en temperaturmåling på trivslen hos de 11-17-årige børn og unge, der er anbragt i familiepleje, på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted eller andetsteds, for eksempel på eget værelse eller en efterskole.

De anbragte børns besvarelser om, hvordan de har det med at bo på et anbringelsessted, efterlader helt overordnet det positive indtryk, at flertallet af børnene bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og at børnene gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor.

Trods fraværet af familieressourcer føler de anbragte børn sig omtrent i lige så høj grad elsket af deres biologiske forældre som børn, der ikke er anbragt. Det er et meget positivt resultat.

Dette overordnede billede af, at de anbragte børn har det godt, dækker imidlertid over nogle betydelige variationer, når det kommer til, hvilken anbringelsesform børn er i. Børn og unge, der lever i familiepleje, er hyppigere mere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

(2)

15:01

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

MAI HEIDE OTTOSEN

METTE LAUSTEN

SIGNE FREDERIKSEN

DINES ANDERSEN

(3)

Geert Jørgensen, LOS, De private sociale tilbud Lene Jørgensen, FBU, ForældreLANDSforeningen Mia Nordstrand, TABUKA

Trine Krab Nyby, Børnerådet Jessie Brender Olesen, KL

Jakob Brixtofte Petersen, Socialstyrelsen

Morten Barsballe Schmidt, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Søren Skjødt, FADD, Foreningen af Danske Døgninstitutioner

ISBN: 978-87-7119-276-6 e-ISBN: 978-87-7119-277-3

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Adam Holm (modelfoto) Oplag: 400

Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S

1052 København K Tlf. 33 48 08 00 sfi@sfi.dk www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s publikationer, bedes sendt til centret.

(4)

Forord Resume

Kapitel 1 – Baggrund, design og metode Kapitel 2 – Børns trivsel på anbringelsesstedet Kapitel 3 – Kontakt med familien

Kapitel 4 – Skolegang Kapitel 5 – Helbred Kapitel 6 – Fritid Kapitel 7 – Venskaber Kapitel 8 – Subjektiv trivsel Kapitel 9 – Medinddragelse

Kapitel 10 – Særligt tema – Kontinuitet, skift og sammenbrud i børns anbringelser Kapitel 11 – Sammenfattende konklusion og perspektiver

Referencer 4

5 8 16 30 42 56 70 78 84 92 100 108 116

INDHOLD

(5)

Denne undersøgelse er blevet til på foranledning af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der har ønsket at få kortlagt, hvordan anbragte 11-17-årige børn og unge trives i forhold til deres anbringelsessted, familie, skole, helbred, fritid og venskaber. Desuden har undersøgelsen sat fokus på børn og unges oplevelser af at blive medinddraget og, som et særligt tema, også på deres erfaringer med kontinuitet og skift i anbringelses- forløbet. Disse temaer bliver i undersøgelsen belyst ud fra ca. 90 indikatorer.

Undersøgelsen er tilrettelagt som en panelundersøgelse. Det er således intentionen, at den skal gentages hvert andet år, så man løbende kan følge udviklingen i anbragte børn og unges trivsel.

Den aktuelle undersøgelse er den første i rækken.

Undersøgelsen er gennemført som en survey, der er stilet til tilfældigt udvalgte grupper af børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret 2014 var anbragt uden for hjemmet. 1.404 børn og unge har deltaget i undersøgelsen. Der skal rettes en meget stor tak til de mange interviewpersoner, som tog sig tid til at deltage i undersøgelsen. Besvarelserne fra dem udgør det helt grund- læggende fundament for den viden, som undersøgelsen her har frembragt.

I forbindelse med undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemfø- relse er der blevet nedsat en følgegruppe. Følgegruppen har givet forskerne værdifuldt input i forskellige faser af undersøgelsen og skal takkes mange gange. Yderligere takkes utredare Marie Berlin, Stockholms Universitet, der har læst det næsten færdige manuskript og givet konstruktive kommentarer.

Seniorforsker og programleder Mai Heide Ottosen, der har været undersøgelsens leder, har sammen med seniorforsker Mette Lau- sten, seniorforsker Dines Andersen og forsker Signe Frederiksen stået for undersøgelsens tilrettelæggelse, bearbejdning og analyser. Stud.scient.soc. Asger Graa Andreasen har bidraget med at frembringe undersøgelsens kvantitative data. Videnskabelig assistent Stine Bagger har til undersøgelsen gennemført et mindre antal dyberegående interviews med døgninstitutionsanbragte børn.

Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

København, januar 2015

Agi Csonka Direktør

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

FORORD

(6)

5

RESULTATER

Denne undersøgelse kortlægger hvordan anbragte 11-17-årige børn og unge trives i forhold til deres anbringelsessted, familie, skole, helbred, fritid og venskaber. Desuden har undersøgelsen sat fokus på børn og unges oplevelser af at blive medinddraget og, som et særligt tema, også på børn og unges erfaringer med kontinuitet og skift i anbringelsesforløbet. Disse temaer er belyst ud fra ca. 90 indikatorer.

Undersøgelsen omfatter både børn, der bor i plejefamilier, og børn, der er anbragt på institutioner. 60 pct. af de 11-17-årige, som har deltaget i undersøgelsen, bor i en plejefamilie, mens de fleste øvrige er institutionsanbragte på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. En mindre gruppe (9 pct.) er anbragt andetsteds, fx på eget værelse eller en efterskole. Børn i plejefamilier var hyppigere yngre – ofte i førskolealderen – da de blev anbragt første gang, og de har typisk været anbragt i den aktuelle plejefamilie gennem længere tid.

Når man vurderer trivselsniveauet blandt anbragte børn og unge, er det væsentligt at have in mente, at en del har et i forhold til børnebefolkningen generelt dårligere udgangspunkt for at trives. Blandt anbragte børn og unge finder vi således en betydelig højere forekomst af selvrapporterede handicap, langvarige sygdomme og mentale trivselsproblemer. Børn med sådanne vanskeligheder fordeler sig ikke ensartet blandt de forskellige anbringelsesformer. Hos de børn og unge, der er anbragt på

døgninstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder, har anbringelsesårsagerne ofte en anden og mere alvorlig karakter, og problemtyngden er gennemgående tungere i forhold til dem, der bor i plejefamilier. Når de plejefamilieanbragte scorer mere positivt på en række af undersøgelsens trivselsmål, må det bl.a.

ses i sammenhæng med, at de på nogle områder har færre udfor- dringer end børn og unge, der er institutionsanbragte.

Blandt undersøgelsens centrale resultater er:

• Både registerbaserede data og børnenes egne udsagn afspejler, at der ofte er færre materielle og sociale ressourcer i anbragte børns oprindelige familier – og det er sikkert i mange tilfælde netop begrundelsen for, at de er blevet anbragt. Trods fraværet af familieressourcer føler de anbragte børn sig omtrent i lige så høj grad elsket af deres biologiske forældre som børn, der ikke er anbragte. Relationen til forældrene ser dog ud til at være svagere for de ældre 17-årige end for de yngre 11-årige børn.

• De anbragte børns besvarelser om, hvordan de har det med at bo på et anbringelsessted, efterlader helt overordnet det indtryk, at flertallet af børnene bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og at børnene gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor. Dette overordnende billede dækker imidlertid over nogle betydelige variationer, når det kommer til, hvilken anbringelsesform børn er i. Børn og unge, der lever i plejefamilier, er hyppigere mere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere

RESUME

(7)

grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Ved en sammenstil- ling af, hvordan anbragte og ikke-anbragte børn oplever deres omsorgsmiljø, viser det sig, at anbragte børn – især de yngre – på en række områder ikke forekommer at være mere ugunstigt stillet end børn, der lever i almindelige familier. Det er et meget positivt resultat, at anbragte børn i næsten samme grad som børn i almindelige familier oplever, at der er voksne på det sted, hvor de bor, som holder af dem.

• Undersøgelsen viser, at anbragte børn er sårbare i forhold til deres relationer og netværk til jævnaldrende. 11- og 15-årige anbragte har sjældnere venner end ikke-anbragte jævnaldren- de, og de rapporterer hyppigere om ensomhed og om at være udsat for mobning. Undersøgelsesresultaterne tyder på, at anbringelsesformen spiller en rolle i forhold til børns mulighed for at have samvær med venner. Børn, som er anbragt i en plejefamilie, er oftere end institutionsanbragte børn sammen med venner, og de føler sig sjældnere ensomme. Desuden betyder det noget, hvor lang tid barnet har været anbragt på det aktuelle anbringelsessted. Børn, som har været anbragte på stedet i under ét år, føler sig oftere ensomme og har færre venner end børn, der har været på stedet i længere tid.

• Som et særligt tema har undersøgelsen fokuseret på kontinuitet og skift i børns anbringelsesforløb. Vi har herunder set på, hvilke begrundelser børn og unge selv giver, hvis de fornylig er flyttet til et andet sted. Resultaterne viser, at halvdelen af de 11-17-årige har oplevet mindst et skift gennem deres samlede anbringelsesforløb. Børn, der på undersøgelsestidspunktet bor i en plejefamilie, har gennemgående haft mere stabile anbrin- gelsesforhold end børn, der er anbragt på en institution. 20 pct.

af undersøgelsens børn har haft erfaringer med at flytte inden for de sidste 2 år, og blandt dem oplyser halvdelen, at flytnin- gen ikke var planlagt. Det indikerer, at et anbringelsesforløb er brudt sammen. De hyppigste grunde til, at anbragte børn

flytter til et andet sted, beror efter børnenes egne besvarelser på et mismatch mellem barnet og anbringelsesstedet, på problemstillinger hos barnet selv eller på forhold i barnets familie.

Er barnet flyttet pga. et mismatch eller pga. af egne problemer har der hyppigere være tale om et uplanlagt end om et planlagt skift. De fleste børn – næsten 8 ud af 10 – som for nylig har oplevet et skift i anbringelsen, oplyser, at deres liv er blevet lidt eller meget bedre, efter at de er flyttet. Det må siges at være et overordentligt positivt resultat, og det bidrager til at nuancere diskussionen om sammenbrud i anbringelser.

For yderligere og mere detaljeret sammenfatning af undersø- gelsens resultater henviser vi til rapportens konkluderende og perspektiverende kapitel 11.

PERSPEKTIVER

Ud fra børnenes besvarelser ser det overordnet ud til, at anbringelsesstederne sikrer, at børns basale behov (i forhold til fx fysiske rammer, søvn, kost, helbredsforebyggelse, lektiehjælp) bliver varetaget forsvarligt, dvs. på et niveau, som stiller de anbragte børn omtrent lige så gunstigt som børn, der ikke er anbragte. På nogle områder synes institutionerne dog at halte bagud. Som nævnt oplever flertallet af børnene også at blive socialt støt- tet, og mange er glade for deres anbringelsessted, som de i vid udstrækning oplever som trygt, hjemligt og harmonisk. Billedet er dog mere positivt blandt familieplejeanbragte børn end blandt børn, der bor i et institutionelt miljø. På institutionerne er der ganske høje andele af børn og unge, som føler sig mindre trygge på deres anbringelsessted. Her ser vi en udfordring, som døgninsti- tutionerne kan arbejde videre med. Vi finder det også påfaldende, at institutionsanbragte børn og unge i noget mindre grad end børn i plejefamilier oplever at have personlig frihed.

(8)

7 RESUME

Skønt der på nogle områder er paralleller mellem anbragte børns oplevelser af deres omsorgsmiljø på anbringelsesstederne og det hverdagsliv, ikke-anbragte børn har i deres familier, er der betydelige forskelle på andre områder. En væsentlig del af disse forskelle lader sig samle under begrebet orienteringen mod om- verdenen. Problemstillingen gælder særligt, men ikke kun, de institutionsanbragte børn og unge.

Undersøgelsen efterlader for det første et samlet indtryk af, at ganske mange anbragte børn og unge befinder sig i et lukket univers på anbringelsesstedet uden udfoldede muligheder for at etablere omverdensrelationer til jævnaldrende, der lever et

’normalt’ liv. Den vurdering baserer vi dels på, at især institutionsanbragte børn og unge sjældnere deltager i organiserede fritids- aktiviteter, dels på anbragte børn og unges oplysninger om, at de sjældent er sammen med venner (uden for anbringelsesstedet) i fritiden.

For det andet peger undersøgelsen på, at anbragte børn og unge – og særligt de institutionsanbragte – er mindre gunstigt stillede end deres jævnaldrende i almindelighed, når det kommer til børn og unges dannelse eller omverdensforståelse. Denne konklusion drager vi ud fra anbragte børns besvarelser om adgang til at læse bøger, erfaringer med at følge med i nyhedsstrømmen og ikke mindst ud fra børns erfaringer med, om de har tilgængelige voksne, der kan overføre kulturel kapital til dem fx via samtaler om politiske eller kulturelle emner. Et øget fokus på dimensionen om dannelse kan ruste børnene og de unge i forhold til et fremtidigt uddannelsesforløb og i forhold til deltagelse i samfundslivet. Pro- blemstillingen accentueres af, at ganske mange anbragte børn og unge rapporterer om vanskeligheder med skolegangen.

Alt i alt peger undersøgelsens resultater således på, at selvom anbringelsesstederne på mange områder ser ud til at skabe gode

rammer for børn og unges hverdagsliv i anbringelsesforløbet, så er der et forbedringspotentiale omkring omverdensorienteringen, særligt på institutionerne, når målet er at normalisere anbragte børns barn- og ungdom og støtte dem til en mindre problemfyldt overgang til voksenlivet.

OM UNDERSØGELSENS GRUNDLAG

Undersøgelsen er gennemført som en survey stillet til tilfældigt udvalgte grupper af børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret 2014 var anbragt uden for hjemmet. Af stikprøvens 2.600 individer har 1.404 børn og unge deltaget i undersøgelsen på grundlag af face-to-face-interviews (11- og 13-årige) eller gennem et web-baseret skema (15- og 17-årige). Det svarer til, at 55 pct. af den samlede stikprøve og 64 pct. af den interviewbare stikprøve har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen er tilrettelagt som en panelundersøgelse. Det indebærer, at det er de samme respondenter, som medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Det er således intentionen, at undersøgelsen skal gentages hvert andet år, så man løbende kan følge udviklingen i anbragte børn og unges trivsel.

De allerfleste fremviste analyser i rapporten er baseret på al- dersvægtede gennemsnit, som korrigerer for, at populationen af anbragte børn og unge består af flere 17-årige end 11-årige. Hvor det har været muligt, har vi sat de anbragte børn og unges besvarelser i perspektiv med resultater fra en trivselsundersøgelse udført blandt børn og unge, der ikke er anbragt. Desuden er registerbaserede data inddraget i analyserne. I undersøgelsen indgår også illustrerende citater fra samtaler med et mindre udvalg af børn og unge, som er anbragt på en døgninstitution.

(9)

FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har ønsket at få gennemført en statistisk baseret trivselsunder- søgelse blandt 11-17-årige børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet. Det sker som en udløber af aftalen om kommunernes økonomi for 2006 mellem Finansministeriet, KL, Danske Regio- ner, Danmarks Statistik og det daværende Indenrigs- og Social- ministerium. Selvom det i dag er muligt at indhente informationer om udsatte og anbragte børns forhold gennem de administrative registre fra fx Ankestyrelsen og Danmarks Statistik (via hjem- mesiderne www.ast.dk og www.dst.dk), kan disse ikke levere oplysninger om, hvordan anbragte børn og unge trives i deres anbringelse og øvrige hverdagsliv. Indsigt, der bredt kan belyse, hvordan børn og unge har det, fordrer andre undersøgelsesmeto- der, som indebærer, at man spørger børnene selv.

Trivselsundersøgelsen er en del af et større tværoffentligt doku- mentationsprojekt på området for udsatte børn og unge, der bl.a.

har til formål at bidrage med en større viden om, hvilke foran- staltninger udsatte børn og unge modtager, og hvilke tiltag som virker. Formålet med den aktuelle undersøgelse er at foretage jævnligt tilbagevendende ”temperaturmålinger” blandt anbragte børn for at belyse udviklingen i deres trivsel og at tilgængeliggøre resultaterne af disse målinger på en anvendelsesorienteret måde for aktører på det social- og børnepolitiske område.

TRIVSELSBEGREBET I DENNE UNDERSØGELSE Trivsel er en multidimensional størrelse, der ikke entydigt lader sig definere eller måle. Der er tale om et overordnet begreb, der refererer til kvaliteten ved børns liv. Børns trivsel/velfærd og afsavn (deprivation) kan forstås som to sider af den samme sag (Bradshaw, Hoelscher & Richardson, 2006). Fra et børnerettig- hedsperspektiv kan velfærd og trivsel forstås som realiseringen af børns rettigheder og opfyldelsen af muligheden for det enkelte barn til at være alt det, som han eller hun har potentiale til at

være. I hvilken udstrækning dette opnås, kan man måle enten gennem positive outcomes eller, hvis man fokuserer på afsavn, gennem negative outcomes-mål.

Den aktuelle trivselsundersøgelse er – ligesom formålsparagraf- fen om særlig støtte til børn og unge (servicelovens § 46) og den socialfaglige sagsbehandlings- og udredningsmetode ICS (Inte- grated Children’s System, se fx Koldsø, 2012) – funderet i en bred udviklingsøkologisk tænkning, hvor dobbeltheden og samspillet mellem mikro- og makrosystemiske niveauer fastholdes. Det pri- mære opvækstmiljø (der som oftest er familien) har en stor betydning for børns opvækstbetingelser, samtidig med at børns liv og udvikling også bliver påvirket af andre domæner på forskellige systemiske niveauer. Det kan fx være skolen, lokalmiljøet, jævn- aldrendegruppen etc. (Bronfenbrenner & Morris, 1998). Et barns generelle trivsel indebærer derfor trivsel på mange niveauer og i flere forskellige arenaer og påvirkes af samspillet mellem disse niveauer og arenaer.

Måling af anbragte børn og unges trivsel tager overordnet set udgangspunkt i servicelovens formålsparagraf, suppleret med temaer omkring børns kendskab til egne rettigheder, børns oplevelse af anbringelsen og de indikatorer, der indgår i tilsynsrefor- men omkring godkendelse og tilsyn på anbringelsessteder. Det betyder, at undersøgelsen omfatter følgende temaer:

• Børns oplevelse af deres anbringelsessted, herunder kontakten med de voksne

• Kontakt til familien

• Skolegang

• Helbred og sundhed

• Fritid

• Venskaber

• Subjektiv trivsel

• Kendskab til egne rettigheder.

BAGGRUND, DESIGN OG METODE

KAPITEL 1

(10)

9 KAPITEL 1 | BAGGRUND, DESIGN OG METODE

Desuden baseres undersøgelsen så vidt muligt på validerede måleredskaber. For eksempel danner SDQ-skalaen (Strenghts and Difficulties Questionnaire, se Goodman & Goodman, 2011) et vigtigt afsæt for trivselsmålingen og børnenes egen subjektive vurdering af egen trivsel. Vi har også inddraget andre velafprøvede og gennemtestede måleredskaber for trivsel, bl.a. nogle af de spørgsmål som anvendes i SFI’s eksisterende forløbsundersø- gelser på området (Børn og unge i Danmark, Ottosen m.fl., 2014, samt Forløbsundersøgelsen af anbragte børn, Lausten m.fl., 2013).

De anbragte er stillet over for en række følsomme spørgsmål omkring livstilfredshed og risikoadfærd i forhold til rygning, alko- hol, hash og hårdere stoffer, og de unge på 15 og 17 år er spurgt til udsathed og overgreb. I de tilfælde, hvor de 15- og 17-årige har svaret på web-skemaet, er besvarelsen automatisk anonymi- seret, da den lagres i den elektroniske database for besvarelser, uden at andre ser besvarelsen. I de tilfælde, hvor de unge er blevet interviewet af en person fra SFI’s interviewerkorps, har intervieweren instrueret de unge i selv at udfylde den del af spør- geskemaet på den bærbare computer, som intervieweren har med. De har fået tilbudt at få læst spørgsmålsformuleringen og svarkategorierne højt, men har selv tastet deres svar ind og tryk- ket sig videre til næste spørgsmål. Denne fremgangsmåde har været med til at sikre de unges anonymitet over for intervieweren. Alle unge, uanset hvad de har svaret i den selvbesvarede og følsomme del af spørgeskemaet, har fået udleveret oplysninger om Børnetelefonen og et visitkort med telefonnummeret til en psykolog med information om, at de til enhver tid kan henvende sig det ene eller begge steder, hvis de har brug for at tale med nogen. Alle interviewere er ligeledes instrueret grundigt i deres skærpede underretningspligt og har fået udleveret instrukser i, hvad de skal gøre, hvis de vurderer, at der er bekymrende forhold omkring barnet eller den unge, der kræver en underretning.

STIKPRØVEN

Undersøgelsen er gennemført som en aldersstratificeret stikprø- veundersøgelse, stilet til tilfældigt udvalgte grupper af børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret 2014 var anbragt uden for hjemmet.

Ifølge Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ultimo 2013 er der anbragt 616 11-årige, 862 13-årige, 1.245 15-årige og 1.854 17-årige (Tal fra Ankestyrelsen, www.ast.dk/tal-og-undersogel- ser/tal-fra-ankestyrelsen). Der blev pr. 1. februar 2014 udtrukket 650 personer fra kohorterne 2002 (11 år), 2000 (13 år), 1998 (15 år) og 650 unge født i sidste halvdel af 1996 (17 år og ikke fyldt 18 år inden 1. juli 2014), så den samlede stikprøve består af 2.600 børn og unge. Fordi der ikke er anbragt 650 11-årige født i 2002, blev den endelige stikprøve på 2.539 børn og unge. Stikprøven er koncentreret om de fire aldersgrupper for at kunne tilvejebringe så klare og sikre resultater som muligt. Data kan derved opdeles efter nødvendige og relevante parametre (fx køn og anbringelsessted), så resultaterne stadig er valide for yngre såvel som for ældre børn i undersøgelsen.

UNDERSØGELSENS GENNEMFØRELSE

Dataindsamlingen fandt sted i foråret 2014. Alle de udtrukne 2.539 børn og unge modtog et brev, hvori der stod, at de var udtrukket til at deltage i en trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge, og at det var dem og ikke andre omkring dem, der skulle deltage. Før kontakten med de 11- og 13-årige blev de biologiske forældre informeret og havde her mulighed for at afslå deltagelse på barnets vegne, hvis de ikke ønskede, at deres barn skulle deltage i undersøgelsen. Forældrene til de 15- og 17-årige blev også informeret, men det var de unge selv, der skulle tage beslutningen om deltagelse eller ej. Samtidig med breve til børnene og de unge blev der også sendt breve til anbringelsesstederne, så alle voksne omkring de anbragte, dvs. biologiske forældre, plejeforældre og/eller lederne på institutionerne, var informeret og derfor kunne tale med barnet/den unge om under- søgelsen og om deltagelsen.

De 11- og 13-årige blev opsøgt på anbringelsesstedet af en interviewer fra SFI’s interviewerkorps, hvor de gennemførte spørge- skemaet som et interview med barnet selv. De 15- og 17-årige fik i brevet tilbud om at kunne besvare spørgeskemaet over internet- tet som en web-besvarelse. Hvis de unge inden for et nærmere fastsat tidsrum efter modtagelsen af det første brev ikke havde besvaret web-skemaet, blev de kontaktet og fik tilbud om at få besøg af en interviewer, som de 11- og 13-årige, hvorved spør-

(11)

geskemaet blev gennemført som et interview. Godt en tredjedel af besvarelserne fra de 15- og de 17-årige (hhv. 35 og 37 pct.) er gennemført via interview.

Børn og unge med handicap og betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes efter samme regler og para- graffer i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, som omsorgssvigtede børn anbringes efter. Samtidig bliver nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke noteret i registreret som selvstændig årsag for anbringelse i kommunernes indberetnings- skemaer til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, men er samlet med andre udslagsgivende årsager til anbringelse, hvor flere årsa- ger til beslutning om anbringelse kan markeres. Det er derfor ikke muligt at føre statistikker over, hvor mange børn og unge der har et handicap eller en så nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at de ikke vil kunne besvare et web-skema eller gennemføre et interview. Efter udsendelse af breve til børnene og de unge blev SFI efterfølgende kontaktet af en del forældre og anbringelsessteder, der forklarede om børnenes og de unges funktionsevne, og dette blev noteret som ’bortfald pga. handicap/funktionsnedsættelse’. Vi har i alt noteret, at 273 af de kontaktede 2.539 børn og unge ikke var i stand til selv at svare på en trivselsundersøgelse for anbragte børn og unge. Det svarer til 11 pct. af stikprøven.

Tabel 1.1 viser stikprøvens størrelse og antal opnåede besvarelser for de enkelte aldersgrupper. Da 13 pct. af stikprøven ikke kunne interviewes (340 børn og unge), enten fordi de har et han-

dicap eller en funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke kan gen- nemføre et interview selv, eller fordi de ikke længere er anbragt, reduceres den interviewbare del af stikprøven til 2.199 børn og unge. Med 1.404 besvarelser er den samlede opnåelsesprocent 64 pct. Cirka hver fjerde (28 pct.) af de udtrukne børn og unge er at finde i kategorien ’afslået deltagelse’. Størstedelen af dem er børn og unge, der selv ikke har ønsket at deltage, mens forældre, plejefamilier og institutioner også har afslået, at ’deres børn’ deltager i undersøgelsen.

ANVENDTE BAGGRUNDSVARIABLE I UNDERSØGELSEN

Hele vejen gennem rapporten er der anvendt fire faste baggrundsvariable i analysen af undersøgelsesmaterialet: alder, køn, anbringelsesform og anbringelsesvarighed. Vi opdeler i de allerfleste tilfælde trivselsindikatorerne efter alder, dvs. at vi for hver figur viser fordelingen over eller andelen af 11-, 13-, 15- og 17-årige (der kan være undtagelser, hvis der overhovedet ikke er forskel på fordelingen af svarene over alder). Ligeledes opdeler vi svarene for trivselsindikatorer på køn. Vi opdeler på alder og køn, da mange almene udviklingsbetingelser, og her taler vi ikke kun om anbragte børn og unge, men om børn og unge generelt, er køns- og aldersbestemte. Det samlede mål for trivsel kan således dække over meget forskellige niveauer af trivsel, enten mellem piger og drenge, eller mellem de yngste på 11 år og de ældste på 17 år. Der er stor forskel på rammerne for de forskellige anbringelsesformer. Det er derfor naturligt at vise trivselsin-

TABEL 1.1 Oversigt over personer, opnåelse og bortfald i Trivselsundersøgelsen af anbragte børn og unge. Procent.

11 år 13 år 15 år 17 år Total

Stikprøve 589 650 650 650 2.539

Bortfald pga. handicap eller ikke længere anbragt 88 93 88 71 340

Interviewbar stikprøve 501 557 562 579 2.199

Interview eller web-besvarelse gennemført 303 359 391 351 1.404

Opnåelsesprocent 60 64 70 61 64

Bortfald pga. afslået deltagelse:

Afslået af barn/ung selv 13 16 18 21 17

Afslået af forældre 12 7 0 0 5

Afslået af institutionen 1 2 3 2 2

Afslået af plejefamilie 9 5 1 1 4

Almindeligt bortfald (ikke truffet, flyttet, på hospitalet, sprogvanskeligheder) 4 6 8 15 9

Kilde: SFI’s Trivselsundersøgelse af anbragte børn og unge i 2014.

(12)

dikatorerne opdelt på familiepleje, døgninstitution, socialpædago- gisk opholdssted, og ’andet sted’, som samler de få, der ikke kan placeres i de andre kategorier. De største grupper under ’andet sted’ er børn og unge på kost-/efterskoler og unge, der er anbragt på eget værelse. Endelig har varighed af anbringelsen betydning for trivslen. Børnene og de unge er blevet spurgt, hvor længe de har boet på det sted, hvor de er anbragt på interviewtidspunktet.

De er ikke blevet bedt om at angive eksakte datoer, men blot svare, hvorvidt de har boet på stedet mindre end 6 måneder, 6-12 måneder, 1 år, 2 år, 3 år, 4 år eller 5 år eller mere. Anbringelses- varighed er i analyserne samlet til kategorierne: Op til 1 år, op til 3 år, op til 5 år og 5 år eller længere.

KONTEKST FOR ANALYSEN

Trivselsundersøgelsen blandt anbragte børn og unge skal ses som et kærkomment supplement til de mange trivselsundersø- gelser, der foretages blandt børn (se fx Martorano m.fl., 2014;

Ottosen m.fl., 2014, 2010; Rasmussen & Due, 2011), der oftest ser på børnebefolkningen i al almindelighed, som ikke er udsat. Vi kan nu med større sikkerhed udtale os om anbragte børns trivsel uden at skulle tage det forbehold, at de undersøgelser, vi refererer til, er undersøgelser af børnebefolkningen generelt.

Tidligere undersøgelser har vist, at levevilkår og social baggrund for forældre til anbragte børn og unge er mere risikofyldt og meget anderledes end levekår og social baggrund for forældre generelt (se fx Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013). Disse

oplysninger er baseret på de baggrundsfaktorer, der findes i registerdata på Danmarks Statistik. I tabel 1.2 og 1.3 sammenligner vi levevilkår og social baggrund for mødre til anbragte børn og unge i 2014 fra kohorterne 1996, 1998, 2000 og 2002 med leve- vilkår og social baggrund for mødre fra de samme fire kohorter, men hvis børn ikke er anbragt uden for hjemmet.

Tabellerne er baseret på mødrenes sociale baggrund, da tidligere undersøgelser har vist, at der ikke findes oplysninger om far for en stor andel af de anbragte børn og unge (enten fordi der ikke er registreret en far ved fødsel, eller fordi far er forsvundet ud af det registrerede system på andre måder end ved dødsfald og flytning til udlandet, se Lausten m.fl., 2013, hvor andelen af anbragte, hvorom der ikke findes oplysninger om far, er på 16 pct.).

Blandt de anbragte børn og unge har en relativt stor andel (13 pct.) oplevet at miste en eller begge forældre pga. dødsfald, noget der kun overgår 2 pct. af de børn og unge, der ikke er eller har været anbragt på noget tidspunkt.

Det eneste område, hvor der ikke er signifikant forskel mellem den anbragte og den ikke-anbragte population af børn og unge, er i forhold til etnisk oprindelse. Baseret på Danmarks Statistiks opdeling på dansk oprindelse, indvandrer og efterkommer er 89 pct. af de fire kohorter af dansk oprindelse, 3-4 pct. er indvandret til Danmark, mens 7-8 pct. er efterkommere af forældre, der er indvandret eller flygtet til Danmark.

TABEL 1.2 Børn, der i 2011 har oplevet at miste en forælder pga. forælders død og børns etniske oprindelse opgjort efter, om barnet er anbragt uden for hjemmet eller ej i 2014. Procent.

Andel børn, der har mistet en mor og/eller en far 2 13

Børnenes etniske oprindelse:

Etnisk dansk oprindelse 89 89

Indvandrer 3 4

Efterkommer 8 7

Kilde: Registerdata på Danmarks Statistik, egne beregninger.

Alle børn fra kohorterne 1996, 1998, 2000 og 2002, der er eller har været anbragt

Alle børn fra kohorterne 1996, 1998, 2000 og 2002, der ikke har været anbragt

(13)

I forhold til mødres sociale baggrund har vi i tabel 1.3 mors familieforhold, mors højeste uddannelsesniveau, mors tilknytning til arbejdsmarkedet og om mor lever i en husholdning, hvor den samlede husstandsindkomst er lavere end 50 pct. af medianindkomsten, hvilket vil sige, at de lever under fattig- domsgrænsen.

Anbragte børns mødre bor i helt anderledes familieforhold end mødre til børn, der ikke er anbragt. Hvor 66 pct. af de ikke-anbragte bor sammen med både far og mor, har kun 14 pct. af de anbragte mor og far i samme hjem. Det vil bl.a. sige, at når anbragte børn er hjemme på samvær med mor, så er far der ikke.

Anbragte børns mødre er i langt højere grad enten samboende med en anden partner end far (25 pct.) eller enlige (53 pct.).

Uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet er de faktorer, der oftest analyseres, når man taler om overdragelse af kultur og klasse fra forældre til børn (se fx Olsen m.fl., 2014).

Når 61 pct. af mødre til anbragte ikke har højere uddannelse end grundskole, og når 66 pct. af de anbragtes mødre står uden for arbejdsmarkedet, står det i skærende kontrast til, at mødre i da- gens Danmark står med et uddannelsesniveau og en tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på højde med mændenes. 76 pct. af alle mødre til ikke-anbragte børn har en erhvervskompetence- givende uddannelse (dvs. en erhvervsfaglig, kort videregående, mellemlang videregående eller lang videregående uddannelse), og 87 pct. af dem er tilknyttet arbejdsmarkedet (og kun 5 pct.

af dem er arbejdsløse). Der er altså en kraftig tendens til, at anbragte børn og unge ikke kommer fra hjem, hvor mor har en uddannelse og er i beskæftigelse.

TABEL 1.3 Mødres sociale baggrund i 2011, fordelt på forskellige variable og opdelt efter, om barnet er anbragt uden for hjemmet eller ej i 2014. Procent.

Mors familieforhold:

Kernefamilie (bor sammen med far) 66 14

Stedfamilie (bor sammen med en anden end far) 12 25

Enlig 21 53

Andet 1 8

Mors højeste uddannelsesniveau:

Manglende information 2 4

Grundskole 16 61

Gymnasial udd. 6 4

Erhvervsfaglig udd. 37 23

Kort videregående udd. 5 2

Mellemlang videregående udd. 25 6

Lang videregående udd. 9 1

Mors tilknytning til arbejdsmarkedet:

Uden for arbejdsmarkedet 13 66

Arbejdsløs 5 6

Lønmodtager 38 20

Selvstændig 4 1

Funktionær i øvrigt 24 4

Leder, overordnet funktionær 16 2

Andel mødre, der lever under fattigdomsgrænsen: 5 9

Antal observationer 265.631 5.148

Alle børn fra kohorterne 1996, 1998 2000 og 2002, der er eller har været anbragt

Alle børn fra kohorterne 1996, 1998, 2000 og 2002, der ikke har været anbragt

(14)

BORTFALDSANALYSE

I denne undersøgelse har vi tre typer af bortfald (tabel 1.1):

bortfald pga. handicap eller ikke længere anbragte, bortfald pga. afslået deltagelse og bortfald pga. ikke truffet, flyttet eller sprogvanskeligheder. Et sådan bortfald af forskellige grupper kan selvfølgelig have indvirkning på undersøgelsens resultater, hvorfor vi har lavet en bortfaldsanalyse. Analysen er gennemført med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik. Tabel 1.4 viser således, hvordan baggrundskarakteristika (de samme, som vi har brugt i tabel 1.3) fordeler sig for børn og unge, der har gennemført besvarelsen og for børn og unge i de tre grupper af bortfald.

Der er ikke signifikante forskelle på baggrundskarakteristika mellem grupperne af ’gennemførte besvarelser’, ’bortfald pga. afslået deltagelse’ og ’almindeligt bortfald’. Oplysningerne fra interviewe-

ne er således repræsentative for gruppen af anbragte som helhed på de baggrundsfaktorer, der er indgået i bortfaldsanalysen.

I forhold til gruppen af børn, der – på grund af handicap eller ikke længere anbragt – ikke har deltaget i besvarelsen, er der signifikante forskelle til de tre andre grupper. Mødrene har generelt et højere uddannelsesniveau, er mere tilknyttet arbejdsmarkedet og lever i højere grad end andre mødre til anbragte i kernefamilie sammen med faren til barnet. Bortfaldet af besvarelse fra denne gruppe kan derfor karakteriseres som skævt i forhold til baggrundskarakteristika, men vi kan ikke afgøre, om dette skæve bortfald vil være kor- releret med nogen spørgeskemavariable. Vi har valgt ikke at vægte for et skævt bortfald i forhold til handicappede, da vi 1) ikke kan korrigere korrekt (der er ingen statistikker, der siger, hvor mange børn der er handicappede, endsige hvor mange handicappede børn der er anbragt), og 2) ikke forventer, at svarene omkring trivsel i

TABEL 1.4 Mødres sociale baggrund fordelt på forskellige variable i 2011 opdelt efter, om barnet/den unge har gennemført besvarelsen eller tilhører en af de tre grupper af bortfald: handicap, deltagelse afslået eller almindeligt bortfald. Procent.

Gennemførte Bortfald pga. Bortfald pga. Almindeligt besvarelser handicap, afslået bortfald

ikke anbragte deltagelse Mors familietype:

Kernefamilie (bor sammen med far) 13 31 13 13

Stedfamilie (bor sammen med en anden end far) 27 22 27 28

Enlig 51 45 52 51

Andet 9 3 7 9

Mors uddannelsesniveau:

Manglende information 5 4 5 4

Grundskole 69 52 65 58

Gymnasial udd. 3 3 3 5

Erhvervsfaglig udd. 17 24 22 25

Kort videregående udd. 1 4 1 2

Mellemlang videregående udd. 4 11 3 7

Lang videregående udd. 1 4 1 0

Mors tilknytning til arbejdsmarkedet:

Uden for arbejdsmarkedet 75 54 71 62

Arbejdsløs 6 8 6 7

Lønmodtager 15 24 18 24

Selvstændig 1 2 1 1

Funktionær i øvrigt 2 5 3 5

Leder, overordnet funktionær 2 6 1 1

Andel mødre, der lever under fattigdomsgrænsen: 8 9 13 9

Antal observationer 1.404 340 605 190

(15)

anbringelsen ville være anderledes fordelt for de handicappede børn og unge end for de børn og unge, der har svaret.

ALDERSVÆGTEDE GENNEMSNIT

Den aldersstratificerede stikprøve, hvor der er udtrukket 650 fra hver af aldersgrupperne 11, 13, 15 og 17 år, indebærer, at de yngre aldersgrupper er relativt overrepræsenterede, og de æl- dre aldersgrupper er relativt underrepræsenterede i forhold til den faktiske fordeling af anbragte børn og unge. Hvis trivslen for yngre og ældre anbragte er væsentlig forskellig, vil et uvægtet gennemsnit være misvisende. Vi har derfor valgt at aldersvægte data som vist i tabel 1.5, således at materialet er repræsentativt for hele populationen af anbragte 11-, 13-, 15- og 17-årige.

Ved at vise aldersvægtede gennemsnit antager vi, at der er forskel på besvarelserne over alder. Samtidig forudsætter vi, at de børn og unge, der ikke har deltaget i undersøgelsen, ikke adskiller sig væsentligt inden for den enkelte aldersgruppe. Med de aldersvægtede gennemsnit, der er vist i alle figurer gennem hele rapporten, kan vi derfor tillade os at tale om populationen af anbragte børn og unge generelt.

Der er imidlertid selv efter vægtningen en overrepræsentation af børn og unge i familiepleje, mens børn og unge på døgninstitu- tion eller socialpædagogisk opholdssted er underrepræsenteret.

Dette skyldes sandsynligvis det skæve bortfald i forhold til børn og unge, der ikke selv kan deltage i et interview eller besvare et

webbaseret spørgeskema pga. handicap. Da anbragte med handicap er mere tilbøjelige til at være anbragt på institution, er børn og unge med institutionslignende anbringelser underrepræsente- ret. Vi har ikke korrigeret for dette skæve bortfald, da der – som nævnt – ikke findes statistikker over, hvor børn og unge med handicap og/eller funktionsnedsættelse er anbragt. Man kan derfor ikke foretage en korrekt korrektion.

ANVENDTE STATISTISKE METODER

Trivselsundersøgelsen er baseret på deskriptive analyser og fi- gurative sammenhænge. I deskriptive analyser antages der ofte som udgangspunkt, at der ikke er forskel på fordeling af svar til et spørgsmål mellem to grupper af børn, eller at der ikke er forskel på andelen, der svarer noget bestemt, mellem de to grupper af børn (nulhypotesen). En test for signifikans kan derfor bruges til at undersøge, om data strider mod den hypotese. Signifikans- tests gør det muligt at vurdere, om de fundne sammenhænge og forskelle er rigtige, eller om det blot er udtryk for statistiske tilfældigheder. Vi har gennem hele rapporten primært anvendt chi-2 test og t-test.

Når vi har brugt chi-2 test, har vi testet sammenhængen mellem to skalavariable, fx anbragte børns ønsker til kontakt med sø- skende og anbringelsesvarighed. Signifikansniveauet, der angiver sandsynligheden for, om sammenhængene er tilfældige eller ej, afhænger af antallet af kategorier i de anvendte variable og antallet af personer i cellerne i de enkelte kategorier.

TABEL 1.5 Populationen af anbragte børn og unge ultimo 2013, stikprøvestørrelsen og den aldersvægtede omregningsfaktor.

Populationen, ultimo 2013 Stikprøven, feb. 2014 Vægt Vægtet stikprøve-størrelse

11 år 616 589 0,58 341,7

13 år 862 650 0,74 478,2

15 år 1.245 650 1,06 690,6

17 år 1.854 650 1,58 1.028,5

I alt 4.577 2.539 2.359,0

(16)

T-test bruges, når vi vil sammenligne to middelværdier for to grupper af børn, eksempelvis andelen, der ikke går til en fritidsak- tivitet, for hhv. 11-årige og 15-årige.

Alle de sammenhænge og forskelligheder, der er kommenteret i kapitlerne 1-10, er statistisk signifikante på et 5-procents-niveau, hvilket sikrer, at det, vi fremhæver i rapporten, ikke kan siges at være fremkommet blot på grund af statistiske tilfældigheder.

PERSPEKTIVERING AF DE KVANTITATIVE UNDERSØGELSESFUND

For at vurdere, om niveauet for trivsel blandt anbragte børn og unge på de forskellige målte områder er højt eller lavt, kan det være hensigtsmæssigt med et sammenligningsgrundlag. Til dette formål inddrager vi data fra panelundersøgelsen Børn og unge i Danmark (Ottosen m.fl., 2014, 2010), der løbende indsamler viden om velfærd og trivsel blandt ca. 7.600 tilfældigt udvalgte børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år. En del af de trivselsindikatorer, som indgår denne trivselsundersøgelse, har også været anvendt i Børn og unge i Danmark. Ved at bringe disse to undersøgelser sammen har vi mulighed for at sammenligne forholdene for anbragte og ikke-anbragte på 11 og 15 år. De data, som anvendes fra Børn og unge i Danmark, er indsamlet i foråret 2013 (Ottosen m.fl., 2014). Når vi gennem rapportens kapitler refererer til ikke-anbragte eller børn i al almindelighed, er det således data for 11- og 15-årige fra Børn og unge i Danmark, der refereres til. De omtales som ikke-anbragte, uagtet at der også er

nogle få anbragte børn og unge blandt de tilfældigt udvalgte til Børn og unge i Danmark undersøgelsen.

Vi ved fra tidligere forskning, at anbragte børns livsvilkår og hverdagsliv på en række områder adskiller sig fra det liv, de fleste børn har – det gælder ikke mindst for de børn, der bor på en institution (se fx Egelund, 2010). For at kunne sætte lidt flere ord på, hvordan anbragte børn trives i hverdagen, har vi til denne under- søgelse talt med seks drenge og piger på 11, 13 og 15 år, der alle bor på en døgninstitution. Vi talte med dem om udvalgte temaer, som denne spørgeskemaundersøgelse belyser, bl.a. om deres oplevelser af medbestemmelse, deres fremtidsforventninger og eventuelle erfaringer med skift i anbringelsesforløbet. Hensigten med disse samtaler har ikke været at gennemføre en egentlig kvalitativ undersøgelse, men snarere at opnå en uddybende indsigt om disse problemstillinger, set fra børns eget perspektiv. I formidlingen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, har vi visse steder illustrerende valgt at inddrage citater fra samta- lerne med børnene.

RAPPORTENS DISPOSITION

Rapporten består af ni kapitler, der svarer til de otte temaer, beskrevet ovenfor, som følger servicelovens formålsparagraf, og et niende tema, der i denne rapport fokuserer på kontinuitet, skift og sammenbrud i anbringelsen. Det er intentionen, at der for hver temperaturmåling af trivslen blandt anbragte vil være et nyt særligt tema, der behandles ved siden af de faste otte temaer.

(17)

INDLEDNING

Dette kapitel sætter fokus på, hvordan anbragte 11-17-årige børn trives med deres aktuelle anbringelsessted, som er det sted, der må betragtes som det væsentligste omsorgsmiljø for dem i hverdagen. Vi belyser dette gennem fire temaer: Først følger en generel beskrivelse af, hvilke anbringelsessteder børn og unge bor på, herunder bl.a., hvor lang tid de har været anbragt på stedet. Det andet tema handler om den sociale, dannelsesmæssige og emotionelle støtte, som børnene oplever at få fra de voksne på deres anbringelsessted. Det tredje tema retter fokus på børn og unges oplevelser af forekomst af konflikter og sanktioner på anbringelsesstedet, mens det fjerde og sidste tema belyser, i hvilken udstrækning børn og unge forbinder deres anbringelsessted med hjemlighed og harmoni. Kapitlets sidste del belyser ud fra et udvalg af undersøgelsens trivselsindikatorer, om anbragte børns hverdagsliv på og trivsel med deres anbringelsessted adskiller sig fra eller ligner de forhold, som børn, der ikke er anbragt, oplever at have i familien.

BØRNS ANBRINGELSESSTEDER

ANBRINGELSESFORMER OG VARIGHED

Et flertal af de 11-, 13-, 15- og 17-årige, der deltager i undersøgel- sen, er anbragt i familierelaterede og ikke-familierelaterede plejefamilier, jf. figur 2.1. Således er 60 pct. anbragt i familiepleje, mens 18 pct. er anbragt på en døgninstitution. 13 pct. bor på et social- pædagogisk opholdssted. Endelig er 9 pct. anbragt andre steder – det vil sige på kostskoler, efterskoler eller på eget værelse/hybel.

Denne fordeling (hvor der er korrigeret for stikprøvens alderssam- mensætning) afviger noget fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, der bl.a. har registerbaserede informationer om alle anbragte børns anbringelsessteder (www.ast.dk). Ved udgangen af 2013 var det iflg. registeroplysningerne knap halvdelen (46 pct.) af de anbragte børn og unge i de fire aldersgrupper, der boede i en plejefamilie, mens de øvrige boede andetsteds, dvs. på en døgninstitution (21 pct.), et socialpædagogisk opholdssted (19 pct.) eller andre steder (14 pct.). Forskellen mellem spørgeskemaundersøgelsen og de registerbaserede informationer kan med stor sandsynlighed

BØRNS TRIVSEL PÅ

ANBRINGELSESSTEDET

KAPITEL 2

ANVENDTE TRIVSELSINDIKATORER

Børns anbringelsessteder Eget værelse

Voksnes støtte til børn

Hjælp til skolearbejdet af voksne på anbringelsesstedet

Social og kulturel overføring fra voksne til børn på anbringelsesstedet Social støtte fra voksne til børn på anbringelsesstedet

Oplevelse af, at de voksne på stedet holder af én Konflikter og sanktioner

Børns konflikter med voksne på anbringelsesstedet Erfaringer med at få frataget sin mobil som straf

Erfaringer med at blive udsat for overgreb af voksne på anbringelsesstedet Hjemlighed og harmoni

Oplevelse af at føle sig hjemme på anbringelsesstedet Oplevelse af at have tilstrækkeligt med privatliv Oplevelse af at føle sig tryg på anbringelsesstedet Oplevelse af harmoni på anbringelsesstedet

Oplevelse af at have det godt med at bo på anbringelsesstedet

(18)

17 KAPITEL 2 | BØRNS TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET

forklares som en bortfaldsproblematik, dvs. at en del af de børn og unge, som blev udvalgt til undersøgelsen, men fravalgte at deltage, er anbragt andre steder end i en plejefamilie, jf. også kapitel 1.

18 pct. af børnene og de unge har været anbragt det samme sted i under 1 år, 40 pct. har været anbragt det samme sted i 1 til 5 år, mens de resterende 42 pct. har været anbragt det samme sted i 5 år eller mere. For halvdelen af de undersøgte børn og unge gæl- der det, at deres nuværende anbringelsessted er det første sted, de har været anbragt (48 pct.), 32 pct. har været anbragt ét andet sted, mens 20 pct. har været anbragt to eller flere steder (ikke vist i figurform). Det ses af figur 2.1, at det især er de 11-årige, der bor i plejefamilie (79 pct.). Med stigende alder kommer de andre anbringelsesformer til. Det er således kun 47 pct. af de 17-årige, der bor i plejefamilie; de er relativt hyppigere anbragt et ’andet sted’, fx på efterskoler, kostskoler eller på eget værelse.

Det fremgår ligeledes af figur 2.1, at der ikke er en nævneværdig kønsforskel henover de forskellige typer anbringelsesformer. Til gengæld er der en tydelig differentiering i anbringelsesvarighe- den. Kun 27 pct. af dem, der har været anbragt i under 1 år, er anbragt i en plejefamilie, mens de familieplejeanbragte udgør hele 84 pct. af dem, der har været anbragt samme sted i 5 år eller mere. Grunden til denne forskel kan bero på, at de familieplejeanbragte er blevet anbragt i en tidligere alder. Denne antagelse

understøttes af, at de, der er anbragt i familiepleje, har en lavere alder ved første anbringelse set i forhold til børn i andre anbringelsesformer. For eksempel var 59 pct. af de familieplejeanbragte børn i førskolealderen, da de blev anbragt første gang, mens det tilsvarende kun gælder for 25 pct. af de børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution. Vi vender tilbage til problemstillingen om kontinuitet og skift i børns anbringelsesforløb i kapitel 10.

Disse variationer, som vi finder mellem familieplejeanbragte og institutionsanbragte børn, peger hen mod, at det kan være forskellige omstændigheder, der fører til, at et barn placeres i en plejefamilie hhv. på en institution. Det har vi søgt at belyse med afsæt i Ankestyrelsens anbringelsesregister, der indsamler administrative informationer om, hvad der er udslagsgivende forhold for beslutningen om, at børn og unge anbringes. Vi har udtrukket den sidst gældende beslutning for hvert barn eller ung, der er registreret i Ankestyrelsens anbringelsesdata fra 2006-2014. Vores beregningsgrundlag er baseret på 10.602 beslutninger, som vi har opdelt efter, om barnet eller den unge er anbragt i en familiepleje, på en institution (døgninstitution eller socialpædagogisk opholdssted) eller er anbragt et ‘andet sted’. Opgørelsen er således baseret på alle anbragte børn og unge og ikke kun på de 11-17-årige, som har deltaget i den aktuelle spørgeskemaundersøgelse. Vi fokuserer her på forskelle og ligheder mellem anbragte i en familiepleje hhv. på en institution.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.

Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Køn Drenge Piger Anbringelsesvarighed Op til et år 2 til 3 år 4 til 5 år 5 år eller mere

Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted FIG. 2.1: Anbragte 11-17-årige, fordelt efter anbringelsesformer.

Fordelt på baggrundsforhold. Procent

(19)

Figur 2.2 belyser andele beslutninger, hvor forhold hos barnet selv har været udslagsgivende for anbringelsen. Det ses, at barnet i et noget eller betydeligt større omfang er anbragt på en institution frem for i en familiepleje, hvis barnet har udadreagerende adfærd, skoleproblemer, problemer med fritid og venner, selvskadende adfærd, er udviklingsforstyrret, kriminel, har mis- brugsproblemer, er udviklingshæmmet, har en fysisk funktions- nedsættelse eller er sindslidende. Børn og unge med indadreagerende adfærds- eller tilpasningsproblemer (fx emotionelle problemer) er lidt hyppigere anbragt i en familiepleje. Opgørelsen tyder som helhed på, at der blandt de institutionsanbragte børn hyppigere er en ophobning af problembelastninger, der formo- dentlig antages at kunne blive håndteret bedst i et behandlings- orienteret institutionsmiljø, hvor der er professionelle voksne.

Figur 2.3 viser andele anbringelsesbeslutninger, hvor forhold hos barnets forældre eller forhold i hjemmet har været udslagsgivende. Her ses, at børn hyppigere er anbragt i en plejefamilie frem for på en institution, hvis forældrene har givet barnet utilstrækkelig omsorg (eller der har været groft omsorgssvigt), hvis forældrene har problemer med misbrug, er sindslidende eller udviklings- hæmmede, eller hvis den fysiske sundhedstilstand i hjemmet har været dårlig. Anbringelser i familiepleje frem for på en institution kan således i vid udstrækning henføres til forældres manglende mulighed for eller evne til at tage sig forsvarligt af børnene, uden at der nødvendigvis er noget galt med barnet selv. En anbringelse i en plejefamilie synes således at afspejle en opfattelse af, at en plejefamilie kan give barnet en kompenserende stabil opvækst- ramme i et familielignende omsorgsmiljø.

26 21

28 18

23 28 10

16 6 3

3 3 4 4 2 1 1 0

44 34 20

29 18 7

23 14

20 19 14 7 4

4 5 6 4 2

0 10 20 30 40 50 60 70

Udadreagerende adfærd Skoleproblemer Andre forhold hos barnet Problemer med fritid, venskaber, netværk mv.

Indadreagerende adfærd Ingen udslagsg. forhold

hos barnet Selvskad., opmærksom-

hedssøgende adfærd Sundhedsforhold,

helbred iø Udviklingsforstyrrelse

(autisme, ADHD mv.) Kriminel adfærd iø

Misbrug Udviklingshæmning Sprogproblemer Manglende familie- relationer, gadebarn Fysisk funktions- nedsættelse

Sindslidelse Uledsaget ﬂygtningebarn Ungdomssanktion

Familieplejeanbragt Institutionsanbragt FIG. 2.2: Udslagsgivende årsager til anbringelser af børn og

unge. Fordelt på familiepleje og institutions- anbringelse. Forhold hos barnet. Procent

68 34

28 25 24 2

13 9

11 8 4 3 3 2 2 1

42 33 30 11

10 20 7

11 5 2 3 3 1

2 1 0

0 10 20 30 40 50 60 70

Utilstrækkelig omsorg Andre forhold hos forældre Voldsom disharmoni

i hjemmet Misbrug hos forældrene

Sindslidelser hos forældrene Ingen udslagsg. forhold

hos forældre Grove omsorgssvigt Vold/trusler mod barnet Fysisk dårlige sundheds-

forhold i hjemmet Udviklingshæmning

hos forældrene Alvorlig sygdom/dødsfald

i hjemmet iø.

Anden kriminel adfærd i hjemmet Fysisk funktionsnedsættelse

hos forældrene Seksuelle overgreb, incest Forældre afgået ved døden

(forældreløs) Anbringelse mhp.

på bortadoption

Familieplejeanbragt Institutionsanbragt FIG. 2.3: Udslagsgivende årsager til anbringelser af børn og

unge. Fordelt på familiepleje og institutions- anbringelse. Forhold hos forældrene. Procent

(20)

Selvom der blandt de familieplejeanbragte børn og unge også forekommer anbringelsesbeslutninger, som er begrundet i barnets individuelle forhold, er de her fremhævede variationer væsentlige at holde sig in mente, når vi i det følgende beskriver trivselsbilledet blandt børn og unge, der bor under forskellige anbringelsesformer.

FYSISKE RAMMER PÅ ANBRINGELSESSTEDET: EGET VÆRELSE Som en indikator på de fysiske rammer for de anbragte børns hverdag på anbringelsesstedet har vi valgt at se på, hvor mange der har eget værelse, og hvor mange der ikke har. At have et sted, man kan kalde ens eget, kan skabe forudsætninger for, at barnet kan have et privatliv og styrke oplevelsen af hjemlighed.

Vores data viser, jf. figur 2.4, at det er meget få børn og unge, der ikke har eget værelse. Kun 31 af de 1.398, der har svaret på spørgsmålet, har oplyst, at de ikke har deres eget værelse, og det svarer til lidt over 2 pct. Figuren viser, at de, der er anbragt ’andet sted’ – og som overvejende er ældre – hyppigere end andre anbragte ikke har eget værelse (12 pct. – svarende til 14 af de 121 personer, der befinder sig i denne kategori (korrigeret for alder).

Det er imidlertid ikke så mærkeligt, idet kategorien bl.a. indbefat- ter kost- og efterskoler, hvor det ikke nødvendigvis er meningen, at man skal have eget værelse. På disse steder kan det være filo- sofien, at eleverne skal opbygge sociale kompetencer ved at dele rum med de andre medstuderende.

VOKSNES STØTTE TIL BØRN

De voksne omsorgspersoner på barnets anbringelsessted skal på forskellig vis kompensere for de forældreressourcer, som børn i almindelighed har til rådighed, men som ikke er tilgængelige for et barn, der er blevet anbragt uden for hjemmet. At udøve en omsorgs- eller forældrerolle, der fremmer et barns fysiske, fø- lelsesmæssige, sociale og intellektuelle udvikling, rummer flere dimensioner og kan udfoldes gennem forskellige opdragelsesstile og typer af praksis i dagligheden. I dette afsnit belyser vi ved hjælp af fire indikatorer, om barnet oplever at kunne hente støtte, der kan fremme den intellektuelle udvikling (konkret i form af lektiehjælp og bredere i form af dannelse), om det kan hente social støtte, og endelig om det oplever, at de voksne på stedet holder af det.

HJÆLP TIL SKOLEARBEJDET

En meget konkret form for hjælp, som kan støtte børns intellektuelle eller kognitive udvikling, er hjælpen med lektier. Vi spurgte undersøgelsens børn og unge, om anbringelsesstedets voksne hjalp dem med skolearbejdet. Mange skolebørn har i større eller mindre udstrækning brug for hjælp til lektierne. Det er dog ikke altid, at de voksne omkring et barn kan hjælpe så meget, de gerne ville, fordi det faglige niveau på særligt skolens sidste trin kan overstige omsorgspersonernes formåen. Samtidig har elever, der er meget dygtige, måske slet ikke behov for hjælp. Derfor er det ikke entydigt, hvordan man skal fortolke det, hvis børn aldrig får hjælp til skolearbejdet.

0 2 4 6 8 10 12

I alt pct.

Alder 11 år 13 år 15 år 17 år

Anbringelsesform Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph.

Andet sted

FIG. 2.4: Andelen af de 11-17-årige børn og unge, der ikke har eget værelse. Fordelt på alder og anbringelsesform.

Procent

(21)

Figur 2.5 viser børnenes besvarelser henover alder og anbringelsesform. Som helhed er det knap halvdelen af børnene, der altid oplever at kunne få hjælp, og yderligere godt 20 pct., der siger, at de ofte får hjælp. 32 pct. af børnene og de unge oplyser, at de sjældnere eller aldrig får hjælp. Figuren viser, at de voksnes støtte til lektierne falder med børnenes stigende alder. Familie- plejeanbragte børn – som jo også hyppigere er yngre end børn og unge i andre anbringelsesformer – oplever hyppigere end andre anbragte børn og unge at få hjælp til lektierne.

SOCIAL OG KULTUREL OVERFØRING

En ting er den konkrete hjælp til skolearbejdet, noget andet er, om de voksne på anbringelsesstedet i bredere forstand bidrager til udvikling af den dannelse og omverdensforståelse, som på sigt giver børn og unge mennesker forudsætninger for at begå sig i samfundslivet.

Formidlingen af social og kulturel kapital fra voksne til unge er blevet belyst ved spørgsmål til de 15- og 17-årige om, hvor tit, det sker, at ”de voksne på stedet diskuterer politiske eller sociale emner med dig” og ”de voksne diskuterer bøger, film eller fjern- synsprogrammer med dig”. Vi taler om en meget høj overføring af politisk/kulturel forståelse og viden, hvis de unge har svaret, at den slags emner bliver diskuteret dagligt eller i det mindste flere gange om ugen. Omvendt taler vi om en meget svag overføring, hvis sådanne emner meget sjældent (dvs. ikke hver måned) bliver diskuteret med de voksne på stedet. 26 pct. af de unge oplyser,

jf. figur 2.6, at de befinder sig i et miljø med en meget stærk for- midling af politisk/kulturelle værdier, mens 31 pct. befinder sig på steder, hvor denne overføring er meget svag. De øvrige befinder sig i mellemområdet. Figur 2.6 viser videre, at der er en nævne- værdig forskel på, hvor stor overføringen er i familiepleje i forhold til døgninstitutionerne og de socialpædagogiske opholdssteder.

I plejefamilierne oplever 32 pct. af de unge en meget høj overfø- ring, mens det samme gælder for 15 pct. af de døgninstitutionelt anbragte og 19 pct. af de, der er anbragt i socialpædagogiske opholdssteder. Der ses altså en forskel på de voksnes overførsel af politisk-kulturel kapital, idet de voksne i plejefamilier hyppigere taler om politiske og kulturelle emner med de anbragte børn i forhold til dem, der har ansvar for børn og unge, som er anbragt under andre former.

SOCIAL STØTTE TIL BØRN OG UNGE

En måde at vurdere kvaliteten af relationen mellem barn og voksne på er ved at undersøge, om barnet eller den unge oplever at kunne bruge de voksne på anbringelsesstedet som ressource- personer eller social støtte, hvis barnet eller den unge har brug for hjælp. Inspireret af andre undersøgelser belyste vi denne dimension for de 11-17-årige ved at bede dem tage stilling til tre udsagn:

• ”Du kan regne med, at de voksne her på stedet lytter til dig”

• ”Du kan gå til de voksne her på stedet for at få et råd”

• ”Du kan regne med hjælp fra de voksne her på stedet, hvis du har et problem.”

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.

Andet sted

Altid Ofte Sjældnere

FIG. 2.5: Andelen af anbragte 11-17-årige, der angiver at få hjælp til skolearbejde. Fordelt på alder og anbringelsesform. Procemt

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.

Alder 15 år 17 år

Andet sted

Meget høj overf. Høj overføring Ret svag overf. Meget svag overf.

FIG. 2.6: Social og kulturel overførsel blandt anbragte 15-17- årige. Fordelt på alder og anbringelsesform. Procent

(22)

Besvarelserne på de tre udsagn er ved hjælp af et pointsystem blevet samlet i én indeksvariabel, som måler dimensionen ’social støtte’. Fordelingerne fremgår af figur 2.7, som viser, at over halvdelen af de anbragte børn og unge mener, at de altid ville kunne gå til de voksne for at få råd eller støtte, hvis de skulle få brug for det. Denne tendens varierer ikke nævneværdigt for de forskellige aldre, men blandt de ældste anbragte ses dog en noget højere andel, der aldrig mener at kunne få nogen støtte (27 pct.) sammenlignet med den yngste aldersgruppe (16 pct.). Der kan imidlertid iagttages en betydelig forskel mellem de forskellige anbringelsesformer, idet 12 pct. af de plejefamilieanbragte børn og unge svarer, at de sjældent eller aldrig kan få social støtte af de voksne, mens det samme gælder for hele 47 pct. af de døgn- institutionelt anbragte, for 37 pct. af de, der er anbragt på social- pædagogisk opholdssted, og for halvdelen af dem, der er anbragt et ‘andet sted’.

AT BLIVE HOLDT AF DE VOKSNE PÅ ANBRINGELSESSTEDET Det er normalt, at forældre elsker deres børn, og at disse også føler sig elsket af forældrene. Det er vigtigt for børns emotionelle udvikling og for deres evne til at danne relationer, at de modtager kærlighed og omsorg, og at de bliver set som den, de er. Men kan børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, forvente, at de voksne på anbringelsesstedet skal elske eller holde af dem? Til syvende og sidst står de voksne – og sikkert især på døgninstitu- tionerne – i et professionelt forhold til børnene.

Vi spurgte børnene, om de oplevede, at der er voksne på stedet, der holder af dem. Det må, jf. figur 2.8, betragtes som et meget positivt resultat, at 74 pct. af de anbragte børn og unge har oplevelsen af, at der altid er voksne på anbringelsesstedet, som holder af dem, og yderligere 15 pct., som svarer, at de ofte føler sig holdt af. Kun 11 pct. har oplevelsen af, at de voksne på stedet sjældent eller aldrig holder af dem.

At dømme ud fra besvarelserne er tendensen, at plejefamilierne er med til at skabe nogle rammer, hvor de anbragte i højere grad føler, at de bliver holdt af. Således svarer hele 87 pct. af de plejefamilieanbragte, at de altid føler, at de voksne holder af dem, mens andelen af de døgninstitutionsanbragte og de anbragte på socialpædagogiske opholdssteder, der svarer det samme, er henholdsvis 46 og 56 pct. (jf. figur 2.8). De, der ikke er anbragt i familiepleje, er med andre ord mere forbeholdne overfor at svare

”altid” på spørgsmålet, men det er på den anden side positivt, at kun omkring hver femte har svaret, at de sjældnere oplever, at de voksne holder af dem.

KONFLIKTER OG SANKTIONER

KONFLIKTER

At leve i et miljø, hvor stemningen er spændt, eller hvor der ofte er udtalte konflikter, belaster alt andet lige tilværelsen, uanset om man er et barn eller en voksen, og uanset om man bor i en familie, på et anbringelsessted eller et helt tredje sted. For at

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct.

Andet sted

Sjældnere Næsten altid Altid FIG. 2.7: Anbragte 11-17-årige, der oplever at få social støtte af

voksne på anbringelsesstedet. Fordelt på alder og anbringelsesform. Procent

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

I alt pct.

Andet sted

Altid Ofte Sjældnere

FIG. 2.8: Anbragte 11-17-årige, der oplever, at de voksne på anbringelsesstedet holder af dem. Fordelt på alder og anbringelsesform. Procent