Danmark er ved at sakke agterud i det teknologiske kapløb i Europa. Der er meget få hurtigt voksende teknologivirk- somheder i Danmark i forhold til de lande, vi plejer at sam- menligne os med. Kun tre danske virksomheder kan præste- re vækstrater, der sætter dem blandt Europas 500 hurtigst voksende teknologiselskaber målt ud fra den største gen- nemsnitlige vækst de sidste fem år. Det viser en ny opgørel- se fra Deloitte. Til sammenligning er der 50 norske og 25 svenske virksomheder på Deloittes European Technology Fast 500. Se figur 1.
Analytikere og aktører peger på, at især to forhold hæm- mer væksten herhjemme: Der er en fundamental mangel på risikovillig kapital, men nok så vigtigt synes danske iværk- sættere at lide af en række mentale barrierer, der blokerer for, at virksomhedernes internationale potentiale udfoldes.
De virksomheder, der befinder sig på listen, har mindst haft en gennemsnitlig vækst på 200 pct., og den øverst ran- gerende virksomhed, det engelske internetselskab Lastmi- nute.com, har haft en gennemsnitlig vækst på 96.512 pct.
Se figur 2.
Men de danske virksomheder får altså ikke lov til at lege med de dygtige i toppen. Alene blandt top-30 er der to sven- ske og fire norske virksomheder, mens den højestplacerede danske virksomhed befinder sig på plads nr. 244.
“Listen viser, hvor gode vi er til at skabe hurtigløbere. Det
er der altså mange andre lande, der er bedre til end os. Jeg ser heller ikke lige nogle åbenbare virksomheder i horison- ten. De er vigtige at have, når du tænker på, hvilket løft, et fyrtårn kan give. Et fyrtårn viser os, at det kan lade sig gøre.
Den er med til at skabe en kultur af igangsættere,” siger Kim Gerner, partner og leder af Deloitte Videnscenter for IT, Tele og Medier.
Kim Gerner peger på spilproducenten IO Interactive og Navision som eksempler på virksomheder, der har fungeret som forbillede for it-branchen. IO Interactive var sidste år nr. 24 på Technology Fast 500 med en gennemsnitlig vækst på 3.135 pct. Siden er selskabet blevet opkøbt af den britiske spiludgiver Eidos for omkring en kvart million kr. De klarer sig stadig godt med en vækst på 802 pct. sidste år, men er ikke længere på listen, da Eidos ikke har høj nok gennem- snitlig vækst til at komme med.
Savner forbilleder
Technology Fast 500 er domineret af it-virksomheder, og den største enkeltgruppe er software med over 200 virksom- heder repræsenteret på listen. Andre brancher er dog også repræsenteret, herunder 64 biotekvirksomheder. De tre dan- ske virksomheder på listen sælger alle software til sikkerhed og tryghed. Bruhn Newtech, sælger software til terrorbe- kæmpelse, mens Milestone System har specialiseret sig i overvågningsløsninger. Den sidste, TIA Technology, udvik- ler software til forsikringsbranchen.
Ud over at vise os forbillederne, som andre entreprenører kan lære af, tager listen også temperaturen på den næste ge- neration af potentielle teknologiske markedsledere. De store, etablerede virksomheder har svært ved at opretholde vækstrater på flere hundrede pct., og derfor er det de mindre virksomheder, der slår igennem på Deloitte-opgørelsen.
Dansk it-branche savner nye forbilleder
Erhverv
Højdespringere.Danmark har kun tre teknologivirksomheder blandt Europas 500 hurtigst voksende - Både Norge og Sverige er langt bedre til at skabe vækst i nye virksomheder - Danske virksomhedsledere har for lave ambitioner og tør ikke tage springet ud på verdensmarkedet, påpeger eksperter - Også stor mangel på risikovillig kapital bremser internationaliseringen
’
Sådan en liste viser os underskoven af teknologivirk- somheder. Det er dem, vi skal leve af i fremtiden, og det er trist, at der er så få af dem.Susanne Arildsen,chefanalytiker, IDC
“Sådan en liste viser os underskoven af teknologivirk- somheder. Det er dem, vi skal leve af i fremtiden, og det er trist, at der er så få af dem,” siger chefanalytiker for de nor- diske markeder Susanne Arildsen fra det internationale it- analyseinstituttet IDC.
Manglen på teknologisprintere er et symptom på en ke- delig dansk tendens. For mens danskerne er dygtige til at starte nye virksomheder, dumper vi, når det gælder om at få dem til at vokse. Det viser internationale iværksætterunder- søgelser. Hvert år starter 16.000 nye virksomheder i Dan- mark, og det er blandt det højeste antal i Europa relativt set.
Desværre er det de færreste, der kommer ind i et godt vækst- forløb. I USA har over 10 pct. af nye virksomheder en årlig vækst på mere end 60 pct. I Danmark er det kun 3 pct. Se også Ugebrevet nr. 36, 2004.
Desuden sker der i disse år en omprioritering blandt iværksættere og virksomhedsledere væk fra højteknologi, og det afspejler listen, mener Mick Hancock fra Syddansk Uni- versitet, Center for Småvirksomhedsforskning. Hancock er seniorforsker på den danske del af Global Entrepreneurship Monitor (GEM), en af de mest omfattende internationale årlige iværksætterundersøgelser. Deloitte-listen overrasker ham ikke, men han advarer mod udviklingen: “Danske virk- somheder styrer i stigende grad mod en industriel produkti- on, der har et lavt eller kun mellemhøjt teknologisk niveau.
Det e uheldigt. Industrivirksomheder hører til den industri- elle revolution, ikke den digitale revolution. Det er en udvik- ling, der burde høre til lande med mindre udviklet viden - ikke til et land, der stræber mod vidensamfundet. Danmark burde fokusere mere på teknologi og it, vi trods alt et af ver- dens rigeste lande målt i BNP pr. indbygger.”
Spildte muligheder
Analytikere og aktører i branchen peger på en række grunde til, at der er færre teknologiske frontløbere i Danmark. Fæl- lesnævneren er i alle tilfælde en mangelsituation - på penge, på kompetencer og på ambitioner:
Mangel på risikovillig kapital.Udvikling og markedsføring af ny teknologi er dyrt, og det økonomiske udbytte ligger i de fleste tilfælde langt ude i en usikker fremtid. Derfor er risikovillig kapital vigtig for teknologivirksomheder- nes vækst. Undersøgelser fra Vækstfonden har vist, at en virksomhed med ventureinvesteringer vokser seks gange hurtigere end en virksomhed uden. Dette er særligt ud- præget for teknologivirksomheder i startfasen. Den gen- nemsnitlige vækst for unge teknologivirksomheder, der har fået indskudt venturekapital, er 70 pct. sammenlignet med 10 pct. for lignende virksomheder, der er finansieret på andre måder. Historisk set har vi haft mindre risikovil- lig kapital end de fleste andre europæiske lande. I dag er den samlede mængde af rejst risikovillig kapital 3-4 gange større i de fleste andre EU-lande. Herhjemme var den på ca. 1 pct. af BNP i perioden 2001-2003, mens mængden af venturekapital i samme periode lå på 4 pct. i Sverige. Se figur 3. Venture investeringerne er faldet de sidste to år, og dette kan også smitte af på virksomheder- nes nuværende vækst. I 2003 blev der foretaget venture- investeringer for ca. 1,8 milliarder kr., mens det tilsva- rende beløb i 2002 var 2,1 milliarder. Det svarer til et fald på 14 pct. Det viser tal fra Vækstfonden.“For at skabe de optimale vækstbetingelser er det selvføl- gelig vigtigt med tilstrækkelig finansiering. Teknologi- virksomheder er særligt afhængige af risikovillig kapital, fordi de har så lang en udviklingsperiode. Vi vurderer, at der mangler ca. 10 milliarder kr. Men det drejer sig ikke kun om mængden. Kompetencer er også vigtige. I Sveri- ge har de opbygget venturemarkedet over længere tid, og har de kompetencer, der skal til for at skabe vækst. Norge er nogenlunde på samme niveau som os, men de har måske været bedre til at udvælge få virksomheder og satse på dem, hvor vi i Danmark har spredt det ud over mange virksomheder,” siger analytiker Jacob Borup fra Vækstfonden.
Mandagmorgen
Teknologisk bundskraber
Antal virksomheder på European Technology Fast 500
Figur 1: Danmark får en 13. plads - lige under Polen - hvis man opgør, hvor mange virksomheder landene har med på Deloittes liste over teknologiske sprintere. Sverige og Norge klarer sig langt bedre.
Kilde: Deloitte, 2004.
0 50 100 150
England Frankrig Norge Israel Holland Tyskland Sverige Irland Slovakiet Tjekkiet Finland Polen Danmark Belgien Portugal
Schweiz Antal virksomheder
Uvidenhed om finansieringskilder.Venturekapital og busi- ness angels er begreber, som kun få iværksættere og nye virksomhedsledere er fortrolige med. Dette hænger sam- men med en generel mangel på uddannelse og informa- tion om iværksætteraktiviteter og ledelse. I USA er iværk- sætterkurser så udbredte, at en amerikansk studerende - uanset specialisering - skal gøre en aktiv indsats for at undgå et kursus i entreprenørskab. I Danmark er der få kurser selv på handelshøjskolerne, og nogle af universi- teterne udbyder slet ikke iværksætterkurser. Danske iværksættere og virksomhedsledere har derfor ringe kendskab til mulighederne med risikovillig kapital, og de ved ikke altid, hvor de skal lede efter den. “Der er mangel på kapital, men problemet er også i høj grad, at virksom- heder ikke er vant til at operere med risikovillig kapital.Alt for mange spørger bare deres bank, om den vil være med til at finansiere vækst, og det er slet ikke bankens rolle. Vi skal uddanne virksomhederne til at kontakte den risikovillige kapital: venture capital, business angels, pri- vate equity, pensionskasser osv.,” siger Jacob Lyngsø, for- mand for IT-Brancheforeningen.
Kulturelle barrierer mod at dele ejerskab.Når virksomhe- derne har fundet frem til den risikovillige kapital, støder de ind i endnu en barriere: deres egen mistro og angst for at miste kontrol med virksomheden. Når virksomheder- ne skal rejse risikovillig kapital, er det ofte en betingelse, at de skal af med en eller anden procentdel af aktierne.“Vi danskere vil gerne være herre i eget hus. Vi vil have fuldt ejerskab over det, vi har skabt. Det kommer sig af Topscorerne
Figur 2: Topscorerne på Deloittes liste over de hurtigst voksende teknologivirksomheder har imponerende vækstrater. Danmark får ikke lov til at lege med i toppen. Det gør Sverige og Norge derimod.
Kilde: Deloitte, 2004.
Top-30 over europæiske teknologifirmaers vækst
Lastminute.com Netsize Antisoma plc Biotage
Systems Union Group plc Shopping.com
Freenet.de AG
Jumar Solutions Europe Ltd.
Webraska SCEMA Abcam Ltd.
QSC AG A+0
Fast Search & Transfer ASA Axita ASA
Delticom AG Degetel
Broadnet Mediascape Communications AG Expand Networks Ltd.
dns Ltd.
Merlin.com.pl Sp. Z oo.
Mercell A/S
NetConnect Systems A/S NETASQ
sparesFinder Ltd.
Acambis plc Glocanet eTel Group Tiscali Trayport Ltd.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Internet
Telekommunikation/netværksteknologi Medicin/Biotek
Medicin/biotek Software Internet Internet Software Sofrware Software Medicin/Biotek
Telekommunikation/netværksteknologi Medicin/Biotek
Software
Telekommunikation/netværksteknologi Internet
Andet Internet
Telekommunikation/netværksteknologi Andet
Internet Internet
Telekommunikation/netværksteknologi Internet
Internet Medicin/Biotek
Telekommunikation/netværksteknologi Telekommunikation/netværksteknologi Internet
Software
England Frankrig England Sverige England Israel Tyskland England Frankrig Israel England Tyskland Frankrig Norge Norge Tyskland Frankrig Tyskland Israel England Polen Norge Norge Frankrig England England Sverige Irland Italien England
96.512 75.901 20.667 13.156 12.993 12.669 10.391 8.095 7.711 7.619 7.200 7.149 6.312 6.307 6.230 5.187 4.440 4.170 3.904 3.767 3.542 3.426 3.256 2.978 2.932 2.928 2.795 2.652 2.630 2.625
Nr. Virksomhed Virksomhedstype Land Vækst gennem de sene-
ste fem år, pct.
sådan en landsbymedeje-mentalitet. Vi vil bestemme det hele selv, men fidusen er jo netop at få andres ideer og er- faring med,” siger Jacob Lyngsø. Ingen af de tre virksom- heder har fået indskudt risikovillig kapital. Hos TIA Technology har man dog været i kontakt med venturefor- eninger. For dem har netop kontrollen med ejerskabet spillet en afgørende rolle: “Vi er 100 pct. ejet af fire per- soner, der også udgør selskabets ledelse. Vi er flere gange blevet kontaktet af ventureselskaber og har været i dialog med dem, men vi har hver gang takket nej til ekstern ka- pital. Indtil videre har det ikke været nødvendigt, og hvis vi skal investere, som vi for nylig har gjort i en systemmi- grering, så nyder vi godt af ikke at skulle diskutere vores prioritering af kortsigtet indtjening i forhold til langsig- tet indtjening med eksterne kapitalpartnere. Noget af det, vi sætter pris på, er, at vi kan træffe de rigtige langsigtede beslutninger på vegne af vores løsning og vores bruger- gruppe. Bindinger på dette område er nok den eneste be- kymring, vi har. Ellers har vi ikke noget problem med ri- sikovillig kapital. Indtil videre har det heller ikke været nødvendigt. TIAs overskudsgrad svinger normalt mellem 25-50 pct.,” siger Jesper Houlind.
Lavt ambitionsniveau.Ikke alle virksomheder med ambiti- oner om høj vækst opnår at vokse, men en bevist målsæt- ning om vækst er en absolut forudsætning for, at det sker.Høj vækst kræver nemlig mod, en aktiv indsats og risiko- villighed. Mange af de faktorer, der giver vækst er også faktorer, der øger sandsynligheden for, at virksomheden kommer til at lukke. Og danske virksomhedsledere er ikke glade ved tanken om at skulle miste det, de har byg-
get op. “Danske virksomheder er uambitiøse. Alt tyder på, at de sætter deres mål for lavt. Hvis det ser svært ud, så lader vi være. Det er mentaliteten,” siger Mick Han- cock på baggrund af erfaringerne fra de ca. 2.000 spørge- skemaer og dybdegående interview med nøgleaktører og eksperter i iværksætterkultur, der hvert år danner grund- lag for GEM-rapporten.
Tænk grænseløst
Alt for mange danske virksomheder stiller sig således til- fredse med at være på det danske marked og overvejer ikke eksport som en del af deres strategi. Kun en tredjedel af de virksomheder, der har “betydelig” mulighed for markeds- ekspansion, ønsker at gå ind på et eksportmarked. Den bed- røvelige statistik stammer fra GEM-rapporten fra 2003.
“En bemærkelsesværdig stor andel af de danske virksom- heder, der har gode muligheder for at ekspandere, har slet ikke til hensigt at eksportere. Hvis du investerer store sum- mer i at udvikle en teknologi, kan du ikke skabe overskud ved at sælge den til en nation, der består af fem og en halv million indbyggere. Man bliver nødt til at udvide markedet og eksportere. Men det gør de ikke,” siger Mick Hancock.
De danske virksomheder, der er med på listen i år, har alle baseret deres vækst på eksport. Softwarehuset Bruhn Newtech er spurtet op af listen til nr. 244 fra slet ikke at være med sidste år. Virksomhedens software indsamler informa- tion fra særligt elektronisk udstyr, der analyserer luften for farlige stoffer, såsom kemikalier, biologiske kampstoffer, giftgasser og radioaktiv stråling.
Virksomheden blev egentlig etableret i 1980 og har solgt produkter til bekæmpelse af terrorisme siden midten af Mandagmorgen
0 2 4 6
Underudviklet marked for risikovillig kapital
Kumuleret rejst risikovillig kapital
Figur 3: Markedet for risikovillig kapital er 3-4 gange større i flere andre europæiske lande. I Sverige er markedet næsten 4 pct. af BNP, mens det ligger omkring 1 pct. i Danmark.
Kilde: Vækstfonden, 2004.
Pct. af BNP
Østrig Grækenland
Portugal Spanien Italien Irland Tyskland
Norge
Danmark Schweiz Belgien Frankrig Finland Holland Sverige Storbritannien Gns. 2001-2003
Gns. 2000-2002 Gns. 1999-2001
80’erne, men de fik for alvor vind i sejlene efter 11. septem- ber 2001 og igen efter Irak-krigen. I dag sælger de deres software til stort set alle NATO-landenes forsvar samt til en række af de store nyhedsnetværk såsom CNN, NBC, BBC og ABC. De sidste fem år har de haft en gennemsnitlig vækst på 449 pct. Der er dog et låg på deres eksport - de må kun sælge til lande, som Justitsministeriet giver tilladelse til, og købe- ren skal garantere, at der ikke vil ske en reeksport.
Virksomheden Milestone Systems, der sælger overvåg- ningsløsninger, ligger på plads nr. 306, hvilket er tre pladser ned fra sidste år. Virksomheden blev etableret i 1998 og har i dag over 40 ansatte. De sælger deres produkter til 55 lande.
Det meste af salget foregår gennem partnere, men virksom- heden har også åbnet datterselskaber i USA og Italien. Ad- ministrerende direktør Lars Thinggaard mener, at deres gennemsnitlige vækst på 349 pct. delvis skyldes, at virksom- heden har satset stort på det amerikanske marked. En tred- jedel af selskabets software eksporteres til USA.
“Jeg har altid talt for, at det er vigtigt at være repræsente- ret på de engelsktalende markeder. USA er et vigtig, homo- gent marked med 250 millioner mennesker. De taler samme sprog, har samme valuta og har ikke nogen politiske og toldmæssige forhindringer. For os er det utroligt besværligt at sælge til f.eks. Frankrig i forhold til USA. Mange af de danske virksomheder taler - sat på spidsen - om at åbne kontor i Århus. I en globaliseret verden af muligheder for eksport og distribution er det jo slet ikke dét, det drejer sig om,” siger Lars Thinggaard.
Den sidste danske virksomhed på listen, TIA Technology, der ligger på plads nr. 468, er gledet ned af listen fra en plads som nr. 211 sidste år. De sælger softwareløsninger til forsikringsselskaber og blev i 1997 udskilt fra Topdanmark.
Deres gennemsnitlige vækstrate på 211 pct. er baseret på eksport til 15 lande og en bevidst strategi om at udnytte ver- densmarkedet.
“En udskiftning af kernesystemer er en meget stor forret- ningsmæssig beslutning. Det tempo, forsikringsselskaber- ne skifter deres it-løsninger ud med, dikteres alene af sel- skabernes forretningsmæssige behov og ikke af, at vi har en bedre løsning end den, de bruger i dag. Lige meget hvor gerne vi end ville, kan vi ikke skabe markedet i enkelte
lande. TIA skal være til stede der, hvor behovet er. Derfor er vi i gang med at gå globalt og øger hele tiden vores aktivite- ter fra USA over Europa til Kina, Japan og Australien,” siger partner Jesper Houlind.
Håb forude
Et par af analytikerne peger på, at der er lysere tider forud.
Dette hænger sammen med, at nedgangen på det danske marked har bremset virksomhederne i deres ekspansions- planer. Når opsvinget for alvor slår igennem herhjemme, vil virksomhederne få mod til at øge eksporten til andre marke- der.
“Det hænger sammen med, at vi haft nogen år, hvor det har været lidt hårdt. Mange af de ekspansionsplaner, danske virksomheder havde for fem-seks år siden, blev sat i stå. Li- geså snart det ikke går godt for det danske kontor, trækker de følehornene tilbage fra det europæiske marked. Vi føler os begrænset af, hvordan verden ser ud her. Vi vil gerne have orden i økonomien herhjemme, før vi begyndere at ekspan- dere. Når det danske marked går op, så vil ekspansionspla- nerne komme tilbage,” siger Susanne Arildsen fra IDC.
Hvorvidt der vil komme mere kapital til teknologivirk- somheder afhænger af mange faktorer, heriblandt investo- rernes præferencer og markedets udvikling. Men der er et sikkert løft på vej med regeringens nye vækstfond. En ny iværksætterfond på en halv milliard kr. til små teknologi- virksomheder blev etableret i sidste måned. Men denne fond vil ikke engang dække det fald, der har været det sidste år på 3 milliarder kr. Samtidig vurderer Vækstfonden, at der mangler 10 milliarder kr. risikovillig kapital på markedet.
“Iværksætterfonden er et lille skridt i den rigtige retning.
Men det er jo kun en halv milliard. Det er svært at sige, hvor stor effekten vil være. Men målet er jo selvfølgelig også, at fonden vil forsøge at rejse yderligere kapital,” siger Jacob Borup fra Vækstfonden.
Han gør dog også opmærksom på, at det ikke altid hand- ler om mængden af investeringer: “Vi har jo to muligheder.
Enten får vi rejst mere kapital generelt set, eller også kan vi vælge at fokusere på færre virksomheder.”
Beile Grünbaum | blg@mm.dk
