Forældresamarbejde, der styrker et inkluderende læringsmiljø

Forældresamarbejde, der styrker et inkluderende læringsmiljø

Inspiration til udvikling af egen praksis

Indhold

Udviklingsproces i fire faser – kom godt igang med videreudvikling af egen praksis

1. Inspiration

2. Fælles forståelse og prioritering 3. Udvikling af projektet

4. Afprøvning.

2

Den gode udviklingsproces

Udvikling af egen praksis

Den gode udviklingsproces En proces i fire faser

1. Inspiration: fokus på videndeling og inspiration samt fælles refleksion over praksis.

2. Fælles forståelse og prioritering: formulere og afgrænse projektets rammer ud fra viden om temaet og fælles prioritering af behov og udfordringer.

3. Udvikling af projektet: definere og udfolde vores svar og løsning på, hvordan vi vil håndtere de prioriterede behov og udfordringer.

4. Afprøvning: planlægge og gennemføre konkrete prøvehandlinger, der løbende evalueres og justeres i takt med, at vi gør os erfaringer og producerer ny viden.

4

Fase 1: Inspiration

Hvad forstår vi ved forældresamarbejde?

• Forældresamarbejde kan forstås som

situationer, hvor forældre i varierende grad deltager i skolerelaterede aktiviteter med henblik på at øge børnenes generelle trivsel og styrke deres faglige, personlige og sociale kompetencer.

• Forældresamarbejde omhandler både forældres deltagelse i regelmæssig og

meningsfuld kommunikation med lærere og pædagoger om børnene, samt samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes udvikling, trivsel og læring.

Fase 1: Inspiration

6

Hvorfor arbejde med forældresamarbejde?

Refleksionsspørgsmål

• Hvad motiverer og engagerer os til at arbejde med forældresamarbejde?

• Hvilke udfordringer og behov har vi, som forældresamarbejdet kan hjælpe til at løse?

• Hvordan kan forældresamarbejdet understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer for alle elever?

• Hvordan forestiller vi os at arbejde med et styrket forældresamarbejde i praksis?

Fase 1: Inspiration

Et velfungerende forældresamarbejde…

• Afhænger af kvaliteten af samarbejdet og ikke omfanget.

• Kan styrke forældre og børns oplevelse af at være en del af at skolerelateret fællesskab.

• Kan styrke børnene i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

• Kan skabe et bedre grundlag for, at alle elever får mulighed for at deltage i læringsfællesskaberne.

• Kan skabe positive læringsmiljøer for eleverne.

7

Hvordan kan man etablere et godt forældresamarbejde?

Fase 1: Inspiration

• Forældresamarbejdet rummer et stort potentiale, men hvorvidt det potentiale kan indfris afhænger i høj grad af, hvordan forældrene inddrages samt af

kvaliteten i samarbejdet.

• På baggrund af eksisterende viden er der identificeret seks elementer ved et vellykket forældresamarbejde:

1. Se samarbejdet som et partnerskab.

2. Differentiér samarbejdet.

3. Skab sammenhæng mellem skole og hjem.

4. Lær af forældrenes viden og sæt en klar retning for samarbejdet.

5. Konkretisér forældrenes rolle.

6. Ledelsen prioriterer samarbejdet strategisk og i hverdagen.

8

Fra inspiration til konkretisering af projektet

Refleksionsspørgsmål

1. Er der noget, vi er blevet særligt inspireret af og har lyst til at arbejde videre med i

projektet?

2. Hvordan forstår vi (nu) forældresamarbejde?

3. Hvordan vil vi kunne arbejde med dette i vores praksis?

Fase 1: Inspiration

KONSENSUS

Kan vi skabe enighed om, hvad vi vil arbejde videre med?

9

Fase 2: Fælles forståelse og prioritering

Refleksionsspørgsmål

• Hvilke helt konkrete udfordringer har vi i skolen i dag, som vi mener, at et styrket forældresamarbejde vil kunne løse?

• Hvilke to til tre udfordringer er de mest centrale, som vi ønsker at arbejde med?

Fase 2: Fælles forståelse og prioritering

11

Refleksionsspørgsmål

• Hvis vi ser tre til fem år frem i tiden – hvilke forandringer ønsker vi da at kunne observere på baggrund af vores arbejde med et styrket forældresamarbejde?

• Hvilke af forandringerne er mest relevante ift. de prioriterede udfordringer?

• Hvilke forandringer er realistiske/realiserbare inden for rammerne af en udviklingsproces?

• Kan vi hente opbakning til realisering af de ønskede forandringer fra eksisterende viden?

Fase 2: Fælles forståelse og prioritering

12

Refleksionsspørgsmål

• Hvilke eksisterende erfaringer har vi med forældresamarbejde?

 Hvad fungerer godt?

 Hvad udfordrer?

• Er der eksisterende indsatser, projekter, strategier på kommunalt plan og på skolen, som projektet skal koble an til?

• Hvordan forstår vi, at et styrket forældresamarbejde kan understøtte udviklingen af mere inkluderende læringsmiljøer for alle børn?

Fase 2: Fælles forståelse og prioritering

13

Fase 3: Udvikling af projektet

Konkretisering af projektet

Fase 3: Udvikling af projektet

Drøftelse af spørgsmålene 1. Hvad vil vi opnå?

• Formål og ønskede resultater

• Er der viden, som understøtter dette?

2. Hvem skal være med?

• Hvilke skoler, afdelinger, ledelse, fagprofessionelle og hvilke elever?

3. Hvordan vil vi arbejde?

• Organisering

• Indhold

4. Hvornår skal det ske?

• Varighed og omfang

Kan vi finde inspiration eller opbakning til konkretisering af indsatsen i eksisterende viden?

Inddrag forældrenes stemme

I arbejdet med at styrke forældresam- arbejdet er det relevant at undersøge, hvornår og hvordan forældrene gerne vil inddrages, samt hvornår forældrene oplever at have et godt samarbejde med skolen.

Vi kan fx gennemføre fokusgruppe- interviews med udvalgte forældre til at inddrage deres stemme.

15

Konkrete handlinger

Fase 3: Udvikling af projektet

Giver drøftelser og beslutninger anledning til konkrete handlinger, fx:

• Er der andre, som skal involveres?

• Skal der udarbejdes informationsmateriale?

• Er der nogen, vi skal kommunikere om projektet til?

• Skal vi udarbejde en procesplan?

• Hvem gør hvad indtil næste gang?

• Hvornår mødes vi igen?

16

Fase 4: Afprøvning

Forbered/justér, gennemfør og evaluér

Fase 4:

Afprøvning

• Udvikling og afprøvning af indsatsen foregår parallelt i læringscyklusser.

• Med inspiration fra aktionslæring som metode planlægger vi konkrete prøvehandlinger/afgrænsede indsatser, som vi løbende gennemfører, evaluerer og justerer i takt med, at vi gør os erfaringer og producerer ny viden.

• Denne proces understøtter vi med fælles refleksion og faglig sparring på møder.

18

Fem faser i aktionslæring

Fase 4:

Afprøvning

1. Hvad vil vi gerne have til at fungere bedre i praksis – hvad er vores mål? (Formulering af problemstilling)

2. Hvad kan vi prøve at gøre? (Valg af prøvehandlinger) 3. Hvordan kan vi se, om og hvordan det virker?

(Gennemførelse og observation)

4. Hvordan kan/skal vi forstå det, vi har iagttaget?

(Reflekterende samtale)

5. Hvad betyder for udviklingen af praksis? (Bearbejdning af erfaringer)

Formulering af en problemstilling/

undren

Valg af prøvehandlinger

Gennemførelse og observation af

prøvehandling Reflekterende

samtale, ny praksisrunde, ny

prøvehandling Bearbejdning

af erfaringer

Indsatsen vi arbejder med

19

Forberedelsesark til aktionslæringsforløb

Fase 4:

Afprøvning

Problemstilling

Hvad er vi optagede af at udvikle?

Prøvehandling

Hvad gør vi konkret i praksis?

Hypotese

Hvad tror vi kommer ud af aktionen (I pædagogisk praksis og for elever)?

Tegn

Hvad kigger vi efter?

(I pædagogisk praksis og hos elever)?

Data

Hvordan indsamler vi data?

20

Feedbackmodel i aktionslæringsforløb

Fase 4:

Afprøvning

Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udviklingen af pædagogisk praksis?

Indledende samtale Observation Reflekterende samtale

Observation af det aftalte i praksis.

Kan udføres af både leder og pædagogisk personale.

Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af indsatsen?

21