SLUTEVALUERING AF "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP – EN SKALERBAR MODEL"

(1)

STYRELSEN FOR REKRUTTERING OG ARBEJDSMARKED

SLUTEVALUERING AF

"ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP – EN SKALERBAR MODEL"

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A081179

VERSION 02

UDGIVELSESDATO JUNI 2021

BESKRIVELSE UDARBEJDET

HLE

KONTROLLERET PROJEKTET

GODKENDT HLE

INDHOLD

1 Indledning 2

2 Projektet 2

2.1 Overordnet mål og målgruppe 2

2.2 Forandringsteori 4

3 Målopfyldelse 8

3.1 Status på aktivitetsmålene 8

3.2 Status på effekt 20

4 Erfaringer og læringer 21

4.1 Erfaringer i forhold til samarbejdet med

jobcentret 21

4.2 Erfaringerne i forhold til målgruppen 23 4.3 Erfaringer i forhold til samarbejdet med

virksomhederne 25

4.4 Erfaringer i forhold til opkvalificerings- og

indslusningsforløbet 25

5 Forankring 27

6 Samlet vurdering 28

(2)

2 SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

1 Indledning

Indhold Dette notat indeholder resultaterne af slutvejsevalueringen af projektet "Ar- bejdsmarkedsinklusion af unge med handicap", som er blevet gennemført af Glad Fonden. Projektet har fået midler fra puljen "Initiativer for personer med handicap", 2015.

Slutevalueringen er gennemført på baggrund af resultaterne af midtvejsevalueringen og et evalueringsmøde mellem evaluator og Glad Fonden medio november 2019. I slutevalueringen indgår desuden resultaterne af en indledende workshop, hvor projektets forandringsteori blev fastlagt, og to opfølgende møder i henholdsvis december 2016 og september 2017. Selve rapporten er udarbejdet i november-december 2019.

Metode Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandringsteori og de måltal, der blev fastsat på den indledende workshop i 2016, og som der også blev fulgt op på i forbindelse med midtvejsevalueringen.

Fokus i slutevalueringen har været på

›

endelig status på implementeringen af de planlagte aktiviteter

›

endelig status på de opnåede resultater på kort og lang sigt.

›

de læringer projektet har gjort i forbindelse med implementeringen af projektets kerneelementer, herunder de læringer og erfaringer projektet har gjort i forbindelse med samarbejdet med jobcentret og virksomhederne.

›

de læringer projektet har gjort i forbindelse med indsatsen overfor målgrup- pen.

›

forankringen af projektets indsats og erfaringer.

Der skal gøres opmærksom på, at noget af teksten er den samme, som i forbindelse med Midtvejsevalueringen. Det gælder bl.a. beskrivelsen af projektet, forandringsteorien, og de måltal, der er opfyldt, samt flertallet af erfaringerne og læringerne.

2 Projektet

Indhold Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af projektet, herunder af hvad det er for en forandring hos projektets primære og sekundære målgrupper, projektet ønsker at opnå og hvordan.

Selve beskrivelsen af de konkrete aktiviteter, som projektet har gennemført og de konkrete resultater og effekter, projektet har opnået på nuværende tidspunkt, findes i afsnit 3.

2.1 Overordnet mål og målgruppe

Det overordnede mål Det overordnede mål med projektet har været at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge beskæftigelsen for den nye generation af unge med han- dicap under 40 år, jf. tabellen neden for.

(3)

Målet med projektet har desuden været at levere dokumenteret viden og metoder, som kan overdrages til andre på følgende områder¹:

1 Kilde: Glad Fondens ansøgning om midler fra Finanslovens konto 17.59.21.20.

Initiativer for personer med handicap.

›

udvikling af jobs til målgruppen

›

opbygning af kompetencer hos målgruppen og virksomhederne

›

metoder til styrket samarbejde mellem aktørerne omkring den unge.

Tabellen nedenfor indeholder de væsentligste basisoplysninger om projektet.

Tabel 2-1 Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

01.04.2016 til 31.12.2019

Samlet projektbudget

8.423.178 DKK

Overordnet mål

At skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge beskæftigelsen for den nye generation af unge med handicap (<40 år).

Primære målgruppe

Unge under 40 år med varige handicaps, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourcefor- løbsydelser og som typisk har afsluttet en STU.

Personerne kan have kognitive handicaps, fysiske og/eller psykiske handicaps.

Sekundære målgrupper

Virksomhederne (nye jobs og mere viden om målgruppen) og Jobcentret (udfordre de faste tankemønster om denne målgruppe og de redskaber, der bruges i forhold til gruppen)

Samarbejdspartnere

Kolding Kommune Business Kolding

Højbjerre Brauer Schultz (Projekt evaluator)

Det/de centrale virkemidler i forhold til den ønskede forandring:

1

Ændre tilgangen til unge med handicap i både Jobcentret og i virksom- hederne, således der kommer øget fokus på gruppens ressourcer frem for på

deres begrænsninger

2

Synliggørelse af de funktioner, som personer med handicap kan varetage,

samt af det økonomiske rationale for virksomhederne i at ansætte personer med handicaps i disse funktioner

3

Øge de unge med handicaps sociale, personlige og faglige kompetencer set i

en arbejdsmæssig kontekst og dermed deres forudsætninger for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målgrupper Den primære målgruppe omfattede unge under 40 år med et varigt handicap, som modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbs- ydelser og som typisk har afsluttet en STU. Personerne kan have kognitive handicap, fysiske og/eller psykiske handicap. Målgruppen omfattede således den gruppe af unge, der med førtidspensions- og fleksjobreformenen ikke længere kan tilkendesgives førtidspension som udgangspunkt.

(4)

Udover den primære målgruppe, så ønskede projektet desuden at skabe en forandring hos jobcentret og de deltagende virksomheder. Jobcentret og virksomhederne udgjorde såedes projektets sekundære målgruppe.

Samarbejdspartnere Projektet er blevet gennemført i tæt samarbejde med Jobcenter Kolding.

Samarbejdet med Jobcenter Kolding har fra start været en grundforudsætning for projektets succes. Det gælder både i forhold til at sikre, at der visiteres et til- strækkeligt antal borgere til projektet, og i forhold til at undgå, at der opstår ventetid mellem de indsatser, der gennemføres i projektregi og de efterfølgende indsatser, der gennemføres i jobcenter regi. I projektansøgningen er den proble- matik beskrevet på følgende måde: "Erfaringsmæssigt er overgangen mellem indslusning og job kritisk. Der er en risiko for, at de unge ender i en venteposi- tion, mens deres sag afventer behandling i rehabiliteringsteam, hvorved syner- gien og den viden der er opbygget forsvinder. Derfor afprøves forskellige samar- bejdsstrukturer, der sikrer, at den unge godkendes til fleksjob i et flow, så der ikke opstår hul mellem afslutning af indslusningsforløb og ansættelse."

Centrale virkemidler Projektets centrale virkemidler er, dels at kvalificere målgruppen til at kunne mestre et job på ordinære vilkår, dels at ændre tilgangen til unge med handicap i både jobcentrene og i virksomhederne, samt at synliggøre de jobfunktioner, som målgruppen med fordel kan varetage ud fra såvel et kompetencemæssigt, ressourcemæssigt som et økonomisk perspektiv.

2.2 Forandringsteori

Forandringsteori Tabellen neden for viser forandringsteorien bag projektet, og dermed hvordan projektet vil nå det overordnede mål med projektet (effekt), hvilke resultater, der skal gå forud på kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater kræ- ver.

(5)

Tabel 2-2 Projektets forandringsteori

Hovedaktiviteter Resultater på kort sigt Resultater på lang sigt Effekter

›

Opbygning af samarbejdsmo- del mellem Glad Fonden, Kolding Kommune og de deltagende virksomheder

›

Visitation af bor- gere til projektet

›

Gennemførelse af opkvalifice- rings- og indslus- ningsforløb

›

Etablering af jobs til de deltagende unge med handi- cap (eventuel i samarbejde med SØV)

›

Udvikling af med- arbejdernes kom- petencer i virk- somhederne

›

De unge får øget viden om personlige og sociale kompe- tencer i en arbejds- kontekst

›

De unge får øget fagspecifikke kvali- fikationer

›

Virksomhederne får øget viden om unge med handicap

›

Virksomhederne får øget viden om, hvilke typer af jobs unge med handicap kan mestre

›

De unge mestrer de sociale og personlige kompetencer i en grad, så de ind- går ligeværdigt på arbejdspladsen

›

De unge mestrer fagspecifikke funktioner

›

Virksomhederne mestrer de kompetencer (viden og in- kluderende kultur), der skal til for at fastholde de unge

›

Virksomhederne opretter perma- nente jobs til mål- gruppen

›

Øget beskæftigelse blandt de deltagende unge med handicap

›

Øget rummelighed på de deltagende virksomheder

Primære og sekun- dære mål

Det primære mål med projektet var, at deltagerne kommer i ordinært job. For langt hovedpartens vedkommende vil der i denne henseende være tale om fleksjob. Det sekundære mål var, at målgruppen blev afklaret til uddannelse eller pension.

Sagt med andre ord, så har den række af aktiviteter, der er blevet iværksat i regi af projektet som primært mål at øge borgerens sandsynlighed for at opnå og fastholde et job eller at få tilkendt et fleksjob. Aktiviteterne ligger typisk forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet og har karakter af opkvalificering af borgerens personlige, sociale og fagspecifikke kompetencer og afklaring af mål, arbejdsevne, kompensationsbehov og jobmuligheder, jf. figuren neden for. I løbet af projektperioden er målgruppen blevet udvidet til også at omfatte borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob, idet det har givet rigtig god mening i forhold til denne målgruppe. Aktiviteterne omfatter desuden indsatser i forhold til at øge jobcentrets og virksomhedernes viden om målgruppen, og om hvilke jobfunktioner og opgaver, målgruppen kan varetage.

Projektets faser Projektet bestod grundlæggende af fem faser, hvoraf de tre udgjorde selve opkvalificerings- og indslusningsforløbet (fase 2, 3 og 4), se figuren neden for:

Fase 1: Visitation til projektet

Fase 2: Opbygning af tillid, relationer og selvtillid Fase 3: Opkvalificering og fastlæggelse af målsætninger Fase 4: Indslusningsforløb

(6)

Fase 5: Etablering af jobs.

Figur 2-1 Projektets faser og samarbejdsrelationer

1. mdr. 2. mdr. 3. mdr. 4. mdr. 5. mdr. 6. mdr. 7. mdr. 8. mdr. 9. mdr.

Kvalificering og fastlæggelse af målsætninger Opbygning af tillid og relationer

Indslusningsforløb

Visitation Job

I samarbejde med virksomhederne

I samarbejde med jobcentret

Møde i rehabiliteringsteam, hvis målet er fleksjob Opkvalificerings- og indslusningsforløb

Kilde: Glad Fonden

Billedet nedenfor er projektlederens tegning og visualisering af projektet.

(7)

Selve opkvalificerings- og indslusningsforløbet har som udgangspunkt en varighed af 5-9 måneder, men i praksis er såvel længden som indholdet afhængig af den enkelte borgers behov, herunder af hvornår borgeren er klar til at påbe- gynde et job/fleksjob. Den gruppe borgere, som endnu ikke var blevet visiteret til et fleksjob, har typisk gennemgået et forløb på 9-10 måneder, medens den gruppe af borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob typisk, har gennemført et forløb på op til 5 måneder.

Indholdsmæssigt har forløbet bestået af en kombination af og vekselvirkning mellem undervisning og praksislæring og mellem individuelle – og holdforløb.

Undervisningen Undervisningen er foregået i Glad Fondens lokaler i Kolding og har typisk forgået som holdundervisning, men med mulighed for individuel vejledning en gang ugentlig. Undervisningen og den individuelle vejledning er blevet gennemført af projektets vejleder. Holdundervisningen har bl.a. haft fokus på boarding til samarbejdsvirksomhed, personlige ressourcer og kompetencer, kendskab til arbejdsmarkedet og jobsøgning². Vejlederen har desuden deltaget i visitationen af borgere sammen med den relevante rådgiver i jobcentret. Herudover har vejlederen bistået den unge med at fungere på arbejdspladsen, herunder sikre, at der bliver stillet de rette handicapkompenserende ordninger til rådighed

.

2 Glad Fonden Koldings beskrivelse af Kvalificerings- og indslusningsforløb Praksislæring på

samarbejdsvirksomhed

Praksislæringen foregik på en af de tre virksomheder, som projektet havde lavet en aftale med om at huse den virksomhedsforelagte undervisning. Disse virksomheder betegnes i det følgende samarbejdsvirksomhederne. Praksislæringen og dermed den virksomhedsforlagte undervisning er blevet forestået af tre fag- instruktører, som hver har været tilknyttet en af de tre samarbejdsvirksomheder. Faginstruktørerne har haft ansvaret for den fagspecifikke oplæring og for udarbejdelsen af og opfølgningen på de kompetence- og læringsmål, som den enkelte unge har skullet nå i løbet af forløbet. For de borgere, som har haft til- kendelse af fleksjob som mål, udarbejdede faginstruktøren desuden i samarbejde med vejlederen den dokumentation, som skal indgå i rehabiliteringspla- nens forberedende del.

Faginstruktørerne har typisk været personer med stort kendskab til den bran- che, som samarbejdsvirksomheden tilhører, og/eller til den konkrete virksomhed. Faginstruktørerne har således haft et stort kendskab til de mulige jobfunktioner og opgaver, som de unge er blevet oplært i på samarbejdsvirksomhederne.

Praksislæring på indslusningsvirksomhed

Udover den praksislæring, som foregår på samarbejdsvirksomhederne og sammen med faginstruktørerne, omfattede forløbet ligeledes indslusning til arbejdsmarkedet via såkaldte indslusningsvirksomheder. Indslusningsvirksomhederne har kunnet være den samme som samarbejdsvirksomheden for nogle af deltagerne og for andre har det været en ny virksomhed. Indslusningsfasen har også kunnet bestå i ventetid til møde med rehabiliteringsteamet³ for den del af deltagerne, som har haft tilkendelses af fleksjob som mål. Det har været målet, at indslusningsvirksomhederne også er den virksomhed, som deltageren ansættes i efterfølgende. Overgangen til ansættelse på indslusningsvirksomheden er sket,

3 Kilde: Glad Fondens beskrivelse af Kvalificerings- og indslusningsforløb

(8)

når deltageren har nået de individuelle kompetence- og læringsmål, som er fastlagt i samarbejde med faginstruktøren og vejlederen, og som er dokumenteret og løbende evalueret. Forløbet i indslusningsvirksomheder bestod således i at af- prøve de opnåede kompetencer i praksis forud for en egentlig ansættelse.

Når deltageren var startet i en indslusningsvirksomhed, var det typisk fagin- struktøren, der havde den løbende kontakt med deltageren og virksomheden.

Faginstruktørens opgave bestod her både i at understøtte deltageren i forhold til at kunne varetage jobbet og i at klæde virksomhederne på til at have en medarbejder med funktionsnedsættelse.

Antal hold og antal deltagere

Fra start var det meningen, at forløbet skulle køres ad tre omgange med delta- gelse af 21 unge på hvert af de tre hold. Hvert hold skulle yderligere opdeles i tre delgrupper af 7 unge, og hver delgruppe tilknyttes en bestemt samarbejdsvirksomhed og tilhørende Glad Fonden-faginstruktør. I projektperioden er det lykkes at gennemføre forløbet af fire omgange med mellem 14 og 30 deltagere pr. hold/forløb, jf. næste afsnit.

Visitation Visitationen til projektet skete i et samarbejde mellem Glad Fondes vejleder og jobcentret.

Visitationen er sket på baggrund af følgende tre trin:

1 Rådgiveren fra jobcentret og vejlederen fra Glad Fonden gennemgik kandi- dater og vurderede, hvem der vil kunne have gavn at deltage i forløbet.

2 Rådgiveren fra jobcentret og vejlederen fra Glad Fonden holdt herefter samtaler med de udvalgte deltagere og introducerede dem til forløbet.

3 Den potentielle deltager traf på baggrund af samtalen beslutning om, hvorvidt han/hun ville deltage.

Det har således i sidste ende været op til den enkelte deltager, om han/hun øn- sker at deltage. Det har været et væsentligt visitationskriterie, idet det har væ- ret vigtigt, at deltagerne var motiverede.

3 Målopfyldelse

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete aktivitets-, resultat- og effektmål. Målene blev fastlagt med udgangspunkt i forandringsteorien og er et udtryk for projektets forventninger til, i hvilket omfang de planlagte aktiviteter vil udmønte sig i et ændret kompetence-, videns-, og er- kendelsesniveau hos målgruppen på kort sigt og ændret mestringsevne og ad- færd på længere sigt.

3.1 Status på aktivitetsmålene

Aktivitetsmålene Status på de enkelte aktivitetsmål fremgår af tabellen neden for.

(9)

Tabel 3-1 Status på aktivitetsmålene ved midtvejsevalueringen

Aktiviteter Kvantitativ

målsætning

Status ved slutevaluering

A1: Udvikling af samarbejdsmodel 1 √

A2: Antal unge som påbegynder et forløb 63

Hold 1: 14 Hold 2: 26 (21 uafklar. + 5

fleksjobber)

Hold 3: 30 (16 uafklar. + 14 fleksjobber)

Hold 4: 31 fleksjobber I alt 100 forløb omfat-

tende 94¹ borgere

√

A3: Antal unge som gennemfører forløbet 45

fleksjobber)

Hold 3: 26 (13 uafklar. + 13 fleksjobber)

Hold 4: 26 fleksjobber I alt 81 gennnemførte for-

løb

√

A4: Antal jobs (fleksjob) skabt i virksom-

hederne, som led i projektet 45

fleksjobber) Hold 3: 19 (6 uafklar. + 13

fleksjobber) Hold 4: 20 I alt 54 forløb

√

A5: Antal vidensoverførelsesforløb f.eks workshops, en til en dialog, opkvalifikation til mentor, og lign.

1 pr. virksomhed

Alle de samarbejdsvirksomheder, der har haft deltagere, som har fuldført deres afklaringsforløb på virksom-

heden har opnået videns- overførsel.

√

Anm.: De uafklarede (uafklar.) dækker her over de ledige, som har deltaget i det lange af- klaringsforløb forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet, mens de ledige fleksjob- bere, dækker den gruppe, der har fået bevilliget et fleksjob, men som endnu ikke har fundet et fleksjob, og dermed den gruppe, som har deltaget i det korte afklaringsforløb.

1: Der er syv deltagere, som har deltaget på to forløb. Fem af deltagerne på hold 3 er så- ledes gengangere, mens det gælder to af deltagerne på hold 4.

(10)

Udvikling af en samarbejdsmodel

Projektet har fra start af lagt stor vægt på at sikre et tæt samarbejde med både Jobcenter Kolding og virksomhederne, herunder både samarbejdsvirksomhederne og indslusningsvirksomhederne. Projektet har, som nævnt, allerede i pro- jektansøgningen, understreget, at et tæt samarbejde med jobcentret og virksomhederne er en grundforudsætning for projektets succes.

Fokus i projektet har således bl.a. været på at finde frem til en samarbejdsmodel, som både tilgodeser borgernes, jobcentrets, virksomhedernes og Glad Fon- den Koldings behov og forudsætninger/rammebetingelser, og hvor der samtidigt drages fordel af de særlige kompetencer og viden, som de enkelte aktører hver især har.

Figur 3-1 Samarbejdsrelationer

AIK

Jobcentret Virksomhed-

erne

Samarbejdet med jobcentret har imidlertid ifølge projektet været en udfordring lige fra start, og det selvom Jobcenter Kolding på forhånd havde underskrevet en samarbejdsaftale. Projektet har derfor løbende måtte afholde møder med jobcentrets medarbejdere og ledelse med det mål at sikre en løbende visitation af borgere til projektet og et tæt samarbejde om de visiterede borgere. Projek- tet oplevede i den første lange periode, at jobcentret som hovedregel var imøde- kommende på møderne, men at de ofte glemte de aftaler, der blev indgået igen relativt hurtigt – også selvom de efterfølgende havde fået skriftlige referater af møderne.

Set fra Jobcentrets side⁴ oplevede de, at det tog lang tid for jobcentret og projektet at få opbygget en tæt relation, idet både rådgiverne i jobcentret og projektets medarbejdere i starten primært havde fokus på hver deres hverdag og mindre på samarbejdet.

4 Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds- markedsinklusion for unge med handicap – en skalérbar model". Januar 2020 Det manglende tætte samarbejde med jobcentret i starten har ifølge projektet bl.a. haft som konsekvens, at der ikke blev visiteret et tilstrækkeligt antal borgere til projektets to første hold, samt at det har været svært at finde frem til

(11)

egnede indslusningsvirksomheder i starten. Sidstnævnte aspekt skyldes, at der var virksomheder, som jobcentret helst ikke så, at projektet tog kontakt til.

Årsagerne til det svære samarbejde frem til foråret 2018 har ifølge projektet været flere. Projektet peger bl.a. selv på følgende årsager:

›

Projektet druknede i den daglige drift i jobcentret og i de mange andre pro- jekter, som jobcentret deltager i.

›

Organisationsændringer internt i jobcentret. I projektperioden har Jobcenter Kolding været igennem en større organisationsændring og bl.a. fået ny di- rektør.

›

Den målgruppe, som projektet omfatter, går på tværs af forskellige afdelinger i jobcentret.

›

Jobcentret har tænkt projektet som anden aktør og ikke som en samar- bejdspartner.

Problemstillingen omkring samarbejdet med flere afdelinger i jobcentret skyldtes bl.a., at den unge typisk er underlagt forskellige rettigheder og pligter alt efter om de er under eller over 30 år, og alt efter om de er på kontanthjælp eller på ledighedsydelse. Hertil kommer, at der samtidigt har været forskelligt politisk fokus på de enkelte målgrupper og incitamentet til at lægge indsatsen ud til andre har været påvirket heraf. Projektet oplevede i starten, at de havde særligt svært ved at opnå et tæt samarbejde med fleksjobafdelingen, og dermed den afdeling, som de unge overgår til, når de er blevet godkendt til et fleksjob. Som projektet har været implementeret, så har det været sådan, at den unge stoppede i forlø- bet, når vedkommende blev godkendt til et fleksjob. Det betød, at nogen har måtte stoppe tidligere i forløbet end det var tænkt, samt at der er opstået ventetid mellem afslutning af forløbet og starten på fleksjobbet.

Højbjerre Brauer Schultz⁵ (HBS) har i forbindelse med deres slutevaluering af projektet interviewet nogle af de medarbejdere i jobcentret, som projektet har samarbejdet med. De pågældende medarbejdere har ifølge HBS peget på føl- gende udfordringer i forbindelse med samarbejdet om visitationen af ledige til projektet:

5 Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds- markedsinklusion for unge med handicap – en skalérbar model". Januar 2020

›

Rådgiverne i jobcentret har ikke mulighed for at udsøge ledige med handicap i deres IT-systemer. Visitationen har derfor været baseret på rådgiver- nes viden om de potentielle deltagere. I første omgang var det kun Jobcen- trets team for aktivitetsparate unge under 30 år, der var involveret i projektet, og dermed alene rådgiverne i dette team, der var opmærksomme på at udpege potentielle deltagere til projektet. Senere blev to yderligere te- ams involveret i projektet - teamet for aktivitetsparate borgere på 30 år og team fleksjob. Hermed blev rekrutteringsgrundlaget udvidet.

(12)

›

De potentielle deltagere var typisk i gang med andre aktiviteter i regi af jobcentret, som de eller deres pårørende eller deres rådgivere ikke var inte- resseret i at afbryde, så de kunne starte i Glad Fondens forløb. Det har derfor været svært at få visiteret et tilstrækkeligt antal til de faste holdopstart datoer.

›

Manglende datosammenfald mellem afslutning af STU og hold opstart i Glad Fondens projekt. Samtidigt var jobcentret begyndt at afklare deres STU- elever til fleksjob som del af STUen, hvorfor den primære målgruppe var mindre end forventet.

›

Typen af de virksomheder, som deltagerne kunne forvente at skulle ud i, havde ifølge jobcentret ligeledes en betydning for de potentielle deltageres interesse for at deltage i projektet. Det forhold, at projektet først kunne ud- melde hvilke virksomheder, det var hold 1 og hold 2 kunne forvente at skulle ud i, lige før hold start, gjorde det ifølge jobcentret særligt svært for rådgiverne at identificere mulige deltagere til disse to hold.

Først ca. 1½-2 år henne i projektforløbet lykkedes det projektet at opnå et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Jobcentret. Det skete efter afholdelsen af tre workshops med udvalgte ledere og medarbejdere i jobcentret i foråret 2018. De tre workshop blev igangsat på grundlag af et fælles initiativ fra Glad Fonden og Arbejdsmarkedschefen i Jobcenter Kolding. Konkret omhandle de tre workshop følgende emner: "Samarbejdet om de fleksjobafklarede", "Det gode forløb for målgruppen" og "Virksomhedssamarbejdet".

De tre workshop betød, at misforståelser blev ryddet af vejen, og at der blev op- nået en større grad af gensidig tillid og forståelse for hinandens roller. Work- shopperne betød, at jobcentret opnåede et klarere billede af det forløb, som projektet tilbød og værdien heraf set i jobcentrets perspektiv, herunder et fælles billede af "det gode forløb". Konkret udmøntede workshopperne sig i, at der blev etableret et forløb for, fleksjobafklarede borgere på ledighedsydelse. Det drejer sig bl.a. om den gruppe, der har været relativ lang tid på ledighedsydelse uden af være kommet i fleksjob. Denne gruppe har ikke brug for et 9. måneders for- løb, men et 3 måneders virksomhedsforlagt afklaringsforløb. Projektet har efter- følgende gennemført et pilotprojekt for fem ledighedsydelsesmodtagere på hold 2. Det lykkedes projektet at få alle fem i fleksjob og dermed var tilliden mellem fleksjob afdelingen og projektet skabt. Efterfølgende har fleksjobafdelingen visiteret 14 ledige fleksjobber (borgere på ledighedsydelse) til hold 3. Succesen med målgruppen har været så stor, så projektet har oprettet et hold 4, som udelukkende har bestået af 31 ledighedsydelsesmodtagere, jf. beskrivelsen om antal visiterede borgere neden for. Der har således inden for en 9 måneders periode blevet visiteret 50 ledige fleksjobber til projektet.

I forbindelse med den første af de tre workshops har jobcentret og Glad Fonden fundet frem til en samarbejdsmodel med fleksjobafdelingen, som tilgodeser både afdelingens behov for at få igangsat målrettede initiativer overfor borgere på langvarig ledighedsydelse, og projektets særlige kompetencer i forhold at finde jobfunktioner, som målgruppen kan varetage. Hermed har projektet, som det var hensigten fra start, kunnet være med til at sikre, at de fleksjobafklarede

(13)

kommer hurtigt i fleksjob, og det vel og mærke i fleksjob, som svarer til deres kompetenceniveau.

Ved slutevalueringen kan det således konstateres, at det er lykkes projektet gennem en vedvarende og ihærdig indsats at få etableret en velfungerende samarbejdsmodel med Jobcenter Kolding. Det har dog taget noget længere tid end forventet.

Målet om etableringen af en samarbejdsmodel vurderes således at være op- fyldt

Visitation af borgere Projektet har fra start haft et mål om, at der skulle starte ca. 21 unge under 40 år på hvert af de tre hold, dvs. i alt 63 unge. Ved midtvejsevalueringen (april 2018) var der visiteret i alt 40 personer til projektet. Heraf deltog de 14 på hold 1, og de resterende 26 på hold 2. Af de 26 på hold 2 udgjorde de fem ledige fleksjobber (ledighedsydelsesmodtagere). På tidspunktet for midtvejsevalueringen var projektet således en smule bagud i forhold til det fastsatte måltal.

Det har projektet imidlertid mere end indhentet i perioden fra midtvejsevalueringen til slutevalueringen. På tidspunktet for slutevalueringen har projektet såle- des gennemført i alt 101 forløb omfattende 94 deltagere. Når antallet af forløb er højere end antallet af deltagere skyldes det, at nogle af deltagerne har deltaget på mere end et forløb. Det gælder i alt 7 deltagere.

Siden midtvejsevalueringen er der imidlertid ikke alene sket en stigning i antallet af deltagere pr. hold, men der er samtidigt gennemført et hold mere end først planlagt. Det ekstra hold – hold 4 - har udelukkende bestået af ledighedsydelsesmodtagere og samlet omfattet 31 forløb. Denne gruppe udgjorde desuden knap halvdelen af hold 3 (14 ud af de 30 forløb). Deltagersammensætnin- gen på de to sidste hold vidner om, at Jobcentret har haft et særligt stort behov for hjælp til at finde det rette fleksjob til de fleksjobvisiterede ledige, og her især de ledige, som har været på ledighedsydelse i relativ lang tid.

Ved slutevalueringen kan det således konstateres, at målet om 64 deltagere i alt er mere end opfyldt, og det selv hvis vi ser bort fra det ekstra hold.

Det kan samtidigt konstateres, at projektet igennem projektperioden har fået udviklet et tilbud, som har givet mening og skabt værdi for både de to målgrup- per og for jobcentret. Det ser i denne henseende ud til, at det kortere afklarings- forløb for de ledige fleksjobvisiterede har ramt et særligt behov hos jobcentret.

Dette ikke mindst set i lyset af, at jobcentret ikke har kunnet udsøge målgrup- pen i deres IT-systemer, samt det forhold at jobcentret i projektperioden be- gyndte at afklare STU-elever til fleksjob som en del af STUen.

Projektets samarbejdsflade med jobcentret har, som nævnt ovenfor, haft betydning for, hvilke unge, der har deltaget i projektet. Det gælder både hvad angår alder, forsørgelsesgrundlag, og ikke mindst hvilke rettigheder og pligter gruppen er underlagt.

(14)

Målgruppen for projektet har oprindeligt været den gruppe af unge under 40 år, som før førtidspensions- og fleksjobreformen typisk fik tilkendt en førtidspen- sion. Med førtidspensions- og fleksjobreformen skal den del af denne gruppe, som vurderes at have en arbejdsevne, i ressourceforløb og/eller i job. Projektets fokus har i denne henseende været på den gruppe, som har job som det pri- mære mål, men som har brug for en afklaring af, hvilke typer af jobfunktioner, de kan mestre og under hvilke vilkår, hvad angår arbejdstid og eventuel behov kompenserende ordninger. I forbindelse med implementeringen af projektet har der dog deltaget 12 borgere, som har været ældre end 40 år, heraf 10 på hold 4.

Tabellen neden for viser, hvordan deltagerne i projektet har fordelt sig på alder.

Tabel 3-2 Aldersfordelingen på de fire hold

Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 I alt

Antal I alt %

19-24 år 11 14 12 2 39 42%

25-29 år 3 8 8 5 24 26%

30-39 år 0 * 4 12 * 19%

> 39 år 0 * * 10 * 13%

I alt (Antal borgere) 14 * 25 29 94 100%

Kilde: Glad Fonden, december 2019

*: Af diskretionshensyn angives de værdier, der er lavere end 4 ikke, og som konsekvens heraf heller ikke "i alt" tallet i de relevante rækker og søjler.

Overordnet betragtet er deltagerne på de fire hold karakteriseret ved typisk at være mellem 19 og 29 år, jf. tabellen ovenfor. Det gælder godt 2 ud af 3 af det samlede antal deltagere. Samtidigt kan det konstateres, at der blandt deltagerne på hold 4 er væsentlig flere på 30 år og derover. Mere konkret er godt 75 procent af deltagerne på hold 4 ældre end 29 år. Blandt de 21 deltagere, der er over 29 år er 10 over 40 år, svarende til knap halvdelen.

Størstedelen af gruppen har desuden ifølge projektet typisk en eller flere former for psykiske funktionsnedsættelser. Blandt de 94 borgere er der kun fem, der har fysiske funktionsnedsættelser. Resten har enten kognitive funktionsnedsæt- telser og/eller en eller anden form for personlighedsforstyrrelse (borderline, pa- ranoid, selvskadende PSTD, fobisk angst).

Der er således tale om en gruppe af borgere med komplekse udfordringer og en gruppe, som ofte samtidigt har andre udfordringer i form af eksempelvis manglende bolig, lav IQ, misbrug, og svag forældre baggrund.

Antal unge, der gennemfører forlø- bet

Projektet har fra start haft et mål om, at 45 af de 63 deltagere skulle gen- nemføre afklaring- og inklusionsforløbet, svarende til 71 procent.

På tidspunktet for midtvejsevaluering (april 2018) havde 10 af de 14 deltagere på hold 1 og 19 af de 26 deltagere på hold 2 gennemført forløbet, svarende til en gennemførelsesprocent på 73 procent. Blandt de 19, der gennemførte hold 2 var bl.a. de fem ledige fleksjobvisiterede. Gennemførelsesprocenten for denne grupper var således 100 procent.

(15)

Ved slutevalueringen havde 26 af de 30 deltagere (inkl. de fem revisiterede) på hold 3 gennemført forløbet og 26 af de 30 deltagere på hold 4 (inkl. to revisiterede), svarende til en gennemførelsesprocent på ca. 85 procent for de to hold.

Gennemførelsesprocenten er således steget over tid og andelen, der har afbrudt dermed faldet. Det vidner om, at matchet mellem projektet indsats og målgrup- pen over tid er blevet bedre. Det ser i denne henseende ud til, at frafaldet blandt de ledige fleksjobvisiterede har været mindre end blandt de uafklarede ledige, dvs. den grupper, der har været igennem det længere forløb og som endnu ikke er blevet tildelt et fleksjob.

Ved slutevalueringen kan det således konkluderes, at projektet har nået sit mål i forhold til antal unge, der har gennemført afklaring- og inklusionsforløbet.

Samlet ligger gennemførelsesprocenten for antal forløb på 80 procent og dermed højere end forventet.

Generelt har projektet kunnet konstatere, at følgende grupper har en højere fra- faldshyppighed end de andre unge⁶:

›

Personer mellem 25-29 år.

›

Unge som har skizofreni alle andre psykoser eller ADHD.

I tilknytning hertil fortæller projektet, at projektet har været plaget af et ustabilt fremmøde. Det gælder især i forhold til de unge, der har en svag forældre- baggrund. For en del af denne gruppe er det en udfordring bare at komme ud på arbejdspladsen. De er ofte overladt til sig selv eller andre rodløse unge. Nogle har misbrugsproblemer og gæld at slås med. Endelig er der udfordringer med gruppen af unge med lav IQ.

Antal jobs skabt i virksomhederne

Projektet har haft et mål om at skabe 45 jobs i virksomhederne, som led i projektet.

På det tidspunkt, hvor midtvejsevalueringen blev gennemført, var der kun skabt 3 fleksjobs i forbindelse med hold 1.

Ved slutevalueringen var der ifølge projektets opgørelser skabt i alt 54 fleks- job. Udover de tre fleksjob, som blev skabt i forbindelse med hold 1, er der skabt 12 fleksjob i forbindelse med hold 2, 19 i forbindelse med hold 3 og 20 i forbindelse med hold 4. Antallet af skabte jobs er således steget efter, at mål- gruppen er blevet udvidet til også at omfatte de fleksjobvisiterede og i sammen- hæng hermed efter, at samarbejdet med jobcentret er blevet udvidet til også at omfatte fleksjob teamet og det team, der varetager indsatsen overfor de aktivitetsparate på 30 år og derover.

På tidspunktet for slutevalueringen var størstedelen af de 54 deltagere ifølge projektlederen fortsat i job. Det gælder 47 af de 54 deltagere, og dermed 87 procent.

6Glad Fonden Kolding, 2019: Registreringer af deltagernes alder, diagnose og gennemfø- relse og status

(16)

Det kan således konstateres, at projektet ved slutevalueringen ligeledes har nået målet om at skabe 45 jobs i virksomhederne, og endda formået at skabe 54 jobs.

Projektet har i denne henseende især haft succes med at finde fleksjobs til den gruppe af ledige, som har fået tildelt et fleksjob forud for deltagelsen i projektet og i sammenhæng hermed især haft succes hermed i projektets sidste år.

Antal videnoverførel- sesforløb

Projektet har haft som mål at udbrede viden om målgruppen og om, hvilke typer jobs målgruppen kan mestre.

Dette mål er søgt implementeret gennem tæt dialog med såvel samarbejdsvirksomhederne og indslusningsvirksomhederne. Dialogen har i denne henseende været særligt tæt med samarbejdsvirksomhederne, der har omfattet: Olivenha- ven Plejecenter, OK-Plejecentret Dreyershus, Business Kolding og City Kolding, REMA 100, Circle K, Designskolen Kolding, IBC, Tobbers, Syddansk Universitet og Bauhaus.

Dialogen med samarbejdsvirksomhederne har især været forestået af fagin- struktørerne. Faginstruktørerne har bl.a. haft kontakt med alle Business Kolding og City Koldings medlemsvirksomheder, og afholdt et større arrangement for alle medarbejdere og ledere på OK-plejecentret Dreyerhus. I samarbejdet med Rema1000 har faginstruktøren løbende haft en tæt dialog om muligheder for or- dinære ansættelse, og alle de tre REMA 1000 butikker, som har indgået i samarbejdet, har valgt at tilbyde stillinger til deltagere forudsat, at de tilkendes fleksjob.

Vidensoverførslen til virksomhederne er således primært sket i den dagligdag, som faginstruktøren har haft i virksomheden. Et eksempel på vidensoverførsel mellem den tilknyttede faginstruktør og en virksomhed er en borger, som har svært ved at komme på arbejde efter sygdom pga. dårlig samvittighed. Det pro- blem blev løst ved, at faginstruktøren stod klar til at følge hende ind. Heraf for- stod butikschefen pludselig hendes fravær, og denne læring har også afhjulpet udfordringer med andre medarbejdere.

Ved slutevalueringen vurderer projektlederen, at der er sket vidensoverførsel til samtlige samarbejdsvirksomheder.

Det er evaluators vurdering, at målet om vidensoverførsel hermed er opfyldt

3.1.1 Status på resultatmålene på kort sigt

Der har været fastlagt tre mål for de forventede resultater på kort sigt, jf. tabellen nedenfor.

(17)

Tabel 3-3 Status på resultatmålene på kort sigt

Resultatmål – kort sigt:

Kvantitativ målsætning

Status ved slutevaluerin- gen

B1: Antal unge der oplever, at de har fået øget viden om deres sociale og personlige kompetencer og hvordan de skal bruges i en arbejdskontekst

80 % 80%

✓

B2: Antal unge der har opnået konkrete fagspecifikke

kvalifikationer 75 % 80% √

B3: Antal virksomheder (Primære og sekundære virksomheder), der oplever, at de har fået øget viden om unge med handicap

75 % 90-95% √

Antal unge, der har fået øget viden om sociale og personlige kompetencer

Det første mål omhandler antal unge, der oplever, at de har fået øget viden om deres sociale og personlige kompetencer og hvordan de skal bruges i en

arbejdskontekst. Målet er, at det skal gælde 80 procent af deltagerne.

Det er projektets vurdering, at alle de deltagere, som har gennemført afklaring- og inklusionsforløbet har opnået øget viden om deres sociale og personlige kompetencer. Som nævnt ovenfor, så har 80 procent af deltagerne gennemført afklaring- og inklusionsforløbet.

Ved slutevalueringen har projektet således nået sit mål om, at 80 procent af de visiterede unge har fået øget viden om sociale og personlige kompetencer.

Antal unge, der har opnået fagspecifikke kvalifikationer

Det andet resultatmål vedrører andelen af unge, der har opnået konkret fagspecifikke kvalifikationer. Målet er her, at det gælder 75 procent af de unge.

Det er i denne henseende ligeledes projektets vurdering, at alle de unge, som har gennemført afklarings- og inklusionsforløbet har opnået konkrete fagspecifikke kvalifikationer, idet det har været et af de centrale mål med forløbet. Det gælder, som nævnt, 80 procent af de visiterede unge.

Ved slutevalueringen har projektet således mere end nået sit mål om, at 75 procent af de visiterede unge har opnået konkrete fagspecifikke kvalifikationer.

Antal virksomheder, der har fået øget viden om unge med handicap

Det tredjeresultatmål på kort sigt omhandler antal virksomheder, som oplever, at de har fået øget viden om unge med handicap. Målet er her, at 75 procent af de deltagende virksomheder skal have fået øget viden om unge med handicap.

Projektet vurderer, at alle de deltagende virksomheder har fået øget viden om unge med funktionsnedsættelser. Det gælder således både samarbejdsvirksomhederne og indslusningsvirksomhederne. Der er dog ingen tvivl om, at samarbejdsvirksomhederne har fået størst erfaring med at have unge med funktions-

(18)

nedsættelser ansat, idet de typisk har haft flere ansat ad gangen, og været involveret i at finde egnede opgaver og funktioner, og i vurderingen af de evner til at løfte de pågældende opgaver.

Da projektet spurgte virksomhederne fra start, sagde de, at de ikke manglede viden om målgruppen, men ved afslutningen gav de udtryk for, at de var over- rasket over hvor meget de havde lært og det især om hvilke opgavetyper mål- gruppen kan varetage.

Ved slutevalueringen er det projektlederens vurdering, at 90-95% af virksomhederne har fået øget viden om unge med handicap. Dette er vurderet ud fra dialog med samtlige af virksomhederne.

Det er på den baggrund evaluators vurdering, at målet er nået.

3.1.2 Status på resultatmålene på lang sigt

Der er fastlagt fire mål for de forventede resultater på lang sigt, jf. tabellen nedenfor. Målene vedrører dels de unge, dels samarbejdsvirksomhederne.

Tabel 3-4 Status på resultatmålene på lang sigt

Resultatmål – lang sigt:

Status ved slutevaluerin-

gen

C1: Antal unge der oplever, at de indgår ligeværdigt på

arbejdspladsen 75%

53% i høj grad og 33% i middel

grad⁷ 86 procent På hold 1 og 2

C2: Antal samarbejdsvirksomheder, der oplever, at de

unge indgår ligeværdigt 75%

41% i meget høj grad, 30% i høj grad, 19 % i no-

gen grad⁸ 90 procent

✓

C3: Antal samarbejdsvirksomheder, der vurderer, at de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst

85%

22% i meget høj grad, 22 % i høj grad, 37% i no-

gen grad 81 procent (

✓

⁾

C4: Antal virksomheder, der ikke oplever frafald i job-

forløbsperioden 70% 80%

✓

Kilde: Glad Fondens egne målinger og målinger foretaget af Højbjerre Brauer Schultz (HBS)

7 Oplysningerne er indsamlet af Glad Fonden og er baseret på interview med 21 deltagere fra hold 1 og hold 2.

8 Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds- markedsinklusion for unge med handicap – en skalérbar model". Januar 2020

(19)

Antal unge der oplever, at de indgår li- geværdigt på arbejdspladsen

Projektet har haft som mål, at 75 procent af de unge skal opleve, at de indgår ligeværdigt på arbejdspladsen. Det er imidlertid ikke noget projektet har fulgt op på siden hold 2. Projektet har i stedet valgt at lave filmklip med udvalgte unge og om deres erfaringer med at være en del af projektet.

Projektet fortæller, at det generelt er deres vurdering, at alle deltagerne føler sig ligeværdigt behandlet på samarbejdsvirksomhederne, men at det ikke er tilfæl- det på alle indslusningsvirksomhederne. På samarbejdsvirksomhederne er det faginstruktørerne, der sikrer, at det sker. På indslusningsvirksomhederne hand- ler det meget om forventningsafstemningen, herunder at virksomheden får en grundig introduktion til og beskrivelse af, hvad det er for en deltager, de får ud.

Direkte adspurgt, så vurderede godt halvdelen af deltagerne på hold 1 og 2 (Kun de uafklarede), at de i høj grad følte sig som en ligeværdig medarbejder på den arbejdsplads, de var på ved afslutningen af forløbet⁹. 33 procent svarede, at de i de middel grad følte sig som en ligeværdig medarbejder, mens de resterende 14 procent i lav grad havde en følelse af ligeværdighed på deres seneste arbejdsplads. Der kan her både have været tale om en samarbejdsvirksomhed eller en indslusningsvirksomhed.

Da der ikke foreligger opdaterede tal ved slutevalueringen, kan det ikke konkluderes, hvorvidt dette mål er nået eller ej.

Antal virksomheder, der oplever, at de unge indgår lige- værdigt

Projektet har desuden haft som mål, at 75 procent af samarbejdsvirksomhederne, skal opleve, at de unge indgår ligeværdigt.

Projektets vurdering ved midtvejsevalueringen var, at alle samarbejdsvirksomhederne oplevede, at de unge indgår ligeværdigt. Faginstruktørerne sørger for, at det sker og det ved bl.a. at udvælge relevante opgaver, som de unge kan varetage, og ved at være tilstede og fungere, som både instruktør og vejleder.

Ved slutevalueringen fortæller projektlederen, at 90 procent af samarbejdsvirksomhederne, har angivet, at de enten i meget høj grad (41%), eller i høj grad (30%) eller i nogen grad (19%) oplever, at de unge indgår ligeværdigt på arbejdspladsen

Det kan således konkluderes, at målet er mere end nået.

Antal virksomheder, der vurderer, at de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst

Hvad angår målet om, at 85 procent af samarbejdsvirksomhederne skal vur- dere, at de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst, så fortæller projektet, at det er virksomhederne, der både fastlægger kompeten- cemålene og foretager vurderinger af, om de unge kan udføre de beskrevne funktioner. Når deltagerne kan beherske de enkelte kompetencemål, er det såle- des vurderingen, at de opfylder virksomhedens krav hertil og dermed målet om, at de kan bruge deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst. Projektlederen fortæller i denne forbindelse, at de har valgt ikke at bruge kompetencemålsvur- deringen i forbindelse med fleksjobberne, idet de er afklarede.

9Højbjerre, Brauer og Schultz (HBS), 2018: Midtvejsevaluering af projektet "Arbejdsmar- kedsinklusion for unge med handicap - en skalérbar model". Projektets interne evaluering

(20)

Ved slutevalueringen vurderer 81% af samarbejdsvirksomhederne ifølge projektlederen, at de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst. Mere præcist angiver 22 procent af samarbejdsvirksomhederne, at de unge i meget høj grad kan anvende deres kvalifikationer i en arbejdskontekst.

Andre 22 procent angiver, at de unge i høj grad kan anvende deres kvalifikationer i en arbejdskontekst, mens 37 procent svarer i nogen grad. I denne bereg- ning er samarbejdsvirksomheder, hvor borgeren ikke er frafaldet, også medreg- net.

Målet er dermed delvis nået om end det er meget tæt på at være fuld nået.

Til slutevalueringen fortæller projektlederen, at flere virksomheder også har er- faret, at de unge udover at kunne varetage deres kvalifikationer i en arbejdskontekst, samtidigt kan overtage opgaver fra nogle af de andre ansatte, som betyder, at de lettere kan løse deres kerneopgaver.

Antal virksomheder, der ikke oplever frafald i jobforløbs- perioden

Projektet havde fra start et mål om, at 70 procent af samarbejdsvirksomhederne ikke skal opleve frafald.

I forbindelse med slutevalueringen oplyser projektlederen, at det kun er 8 af de 40 virksomheder, som projektet har samarbejdet med, som har oplevet frafald, svarende til 20 procent. Sagt med andre ord har 80 procent af virksomhederne ikke oplevet frafald.

Målet er således mere end nået.

3.2 Status på effekt

Projektet har som overordnet mål, at der etableres minimum 45 job (primært fleksjob) i offentlige og private virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder.

Tabel 3-5 Status på effektmål

Effektmål:

Status sluteva- luering

D1: Antal har opnået hel eller delvis selvforsørgel-

sen (45) 85%

85% (70 inkl.

borgere, som har fået tildelt pension ud af 82 gennemførte for- løb) √

66% (54 job ud af 82 gennem- førte forløb) √

Kilde: Glad Fondens egne registreringer

(21)

Højbjerre Brauer Schultz¹⁰ (HBS) har i deres slutevaluering sammenholdt Glad Fondens resultater med andelen blandt de personer, der har afsluttet en STU, som var i fleksjob i 2016. Det gjaldt 10 procent. Dette indikerer ifølge HBS, at

"Glad Fondens beskæftigelsesindsats har bidraget til at øge beskæftigelsen for mennesker med handicap i Kolding Kommune."

HBS konkluderer desuden, at "hvis man antager, at ca. 50 pct. af de personer, der deltager i Glad Fondens beskæftigelsesindsats, kommer i beskæftigelse, sva- rer det til en gennemsnitlig gevinst pr. deltager på omkring 6.000 kr. pr. må- ned". Der er dermed ifølge HBS et stort økonomisk potentiale for de offentlige finanser ved Glad Fondens indsats, og det selvom, den er lidt dyrere end den gennemsnitlige aktivering, som målgruppen ville modtage i jobcentret.

På tidspunktet for slutevalueringen er der, som nævnt ovenfor, etableret i alt 54 jobs. Samtidigt har 85 procent af deltagere opnået enten hel eller delvis selv- forsørgelse, når de borgere, der har fået tildelt pension medregnes. Tælles denne gruppe ikke med er andelen, som er blevet enten hel eller delvis selvfor- øgende 66 procent.

Det er således evaluators vurdering, at projektet ligeledes har nået sit effekt- mål, hvilket vurderes at være meget flot, ikke mindst taget i betragtning, at målgruppen har været relativ ressourcesvag også mere ressourcesvag end projektet havde forventet fra start.

Projektet kan således i høj grad karakteriseres som meget succesfuldt og det på trods af en svær opstart. Resultatet vidner om, at Glad Fonden har gjort nogle værdifulde erfaringer i forhold til både tilgangen til målgruppen og i forhold til indholdet af indsatsen og her i forhold til selve afklaringen af borgernes kompetencer og matchet med virksomhederne.

4 Erfaringer og læringer

Neden for følger en opremsning af de centrale læringer og erfaringer, som projektet har gjort i projektperioden.

4.1 Erfaringer i forhold til samarbejdet med jobcentret

Projektet har fra start og allerede i puljeansøgningen præciseret, at et tæt samarbejde med jobcentret var en forudsætning for, at projektet kunne lykkes.

Det gælder både i forhold til at få visiteret et tilstrækkeligt antal borgere inden for målgruppen, og i forhold til at sikre målet om at undgå ventetid mellem afslutningen af kvalificerings- og indslusningsforløbet og jobstart.

Det har imidlertid taget noget tid at få samarbejdet til at fungere optimalt, herunder at få skabt en tæt relation mellem jobcentret og projektet.

Projektet oplevede på den ene side, at de druknede i alt muligt andet hos jobcentret, og at jobcentret grundet travlhed og omorganisering glemte, at de

10 Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Glad Fondens indsats 'Arbejds- markedsinklusion for unge med handicap – en skalérbar model'. Januar 2020

(22)

havde indgået en samarbejdsaftale med Glad Fonden. Projektet oplevede såle- des i en lang periode, at jobcentret behandlede dem som anden aktør, og at der manglede tillid til, at de ville kunne løfte opgaven inden for de rammebetingelser, som indsatsen overfor målgruppen er underlagt. Jobcentret oplevede på den anden side, at både projektet og jobcentret i starten havde for meget fokus på hver deres hverdag og mindre på samarbejdet, hvilket bl.a. betød, at der ikke blev visiteret det forventede antal til hold 1¹¹. Jobcentret havde samtidigt svært ved at identificere et tilstrækkeligt antal interesserede deltagere i starten og det bl.a. grundet, at det dels ikke er muligt at udsøge gruppen i IT-systemet, dels at samarbejdet i starten var begrænset til det team, der har ansvaret for de aktivitetsparate under 30 år.

Først ca. 1½-2 år henne i projektforløbet lykkedes det projektet at opnå et tæt samarbejde med Jobcentret om målgruppen. Det skete efter afholdelsen af tre workshops med udvalgte ledere og medarbejdere i jobcentret i foråret 2018. De tre workshop blev igangsat på grundlag af et fælles initiativ fra Glad Fonden og Arbejdsmarkedschefen i Jobcenter Kolding. Konkret omhandle de tre workshop følgende emner: "Samarbejdet om de fleksjobafklarede", "Det gode forløb for målgruppen" og "Virksomhedssamarbejdet".

Workshopperne afslørede bl.a., at projektet og jobcentret havde et stort set ens billede af, hvad der kendetegner det gode forløb for målgruppen, samt at det i høj grad var i tråd med det, projektet tilbød. Herudover fik projektet etableret et tættere samarbejde med fleksjobgruppen efter den første workshop, hvor de fandt frem til, at projektets indsats var interessant og relevant for den gruppe af fleksjobgodkendte borgere, som ikke umiddelbart har været i stand til at finde et egnet fleksjob, givet at forløbet havde en kortere varighed end 9 måneder. Da projektet samtidigt beviste, at de kunne finde fleksjobs til de første fem fleks- jobbere, som de fik visiteret til hold 2, blev tilliden mellem projektet og jobcentrets fleksjobgruppe forseglet. I forbindelse med slutevalueringen fortæller projektlederen, at fleksjobgruppen efterfølgende har givet udtryk for, at projektet er uundværligt.

Endelig har workshopperne været med til at aflive misforståelser om virksomhedssamarbejdet, herunder været med til at give et mere nuanceret billede af, hvilke virksomheder, der er relevante for målgruppen.

Projektet erkender selv, at de måske trods mange møder med jobcentret kunne have været endnu bedre til at formidle, hvad det er projektet gik ud på, så jobcentret på et tidligere tidspunkt kunne se, at det, projektet tilbød, i høj grad le- ver op til det, de selv anser som det gode forløb for borgerne. Samtidigt kunne projektet have opnået en bedre forståelse for, hvorfor samarbejdet med fleksjobgruppen var særligt svært, herunder for de særlige betingelser denne gruppe arbejder under i forhold til at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse.

11 Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Glad Fondens indsats 'Arbejds- markedsinklusion for unge med handicap – en skalérbar model'. Januar 2020

(23)

Ved slutevalueringen fortæller projektlederen, at en af deres væsentligste lærin- ger i forbindelse med samarbejdet med jobcentret er, at man aldrig skal arbejde ud fra formodninger. Formodninger og forventninger skal afstemmes.

I forhold til samarbejdet med Jobcentret er det evaluators vurdering, at projektet har udvist meget stor ihærdighed og fleksibilitet. Over tid er det således lykkes at få skabt den nødvendige tillid og tætte relation til jobcentret. Her har afholdelsen af de tre workshops og det forhold, at projektet har bevidst, at de dels har kunnet bidrage med en grundig dokumentation af borgerens arbejdsevne forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet, dels har kunnet skaffe fleksjobs til målgruppen, været afgørende.

Endelig har projektet gjort den erfaring, at hvis de skal kunne sælge deres forløb til jobcentrene efter projektets ophør, så er de nødt til at tilpasse indsatsen, så den kan gennemføres for en pris på ca. 5.000 kr. pr. borger pr. måned. Det for- løb projektet har gennemført for de uafklarede har kostet ca. 15.000 kr. pr borger pr. måned.

4.2 Erfaringerne i forhold til målgruppen

Det er projektets erfaring, at målgruppen har været mere udfordret end forventet.

Det har således vist sig, at der blandt målgruppen har været flere med mere komplekse psykiske funktionsnedsættelser end forventet, herunder flere som har været haft svære personlighedsforstyrrelser.

Deltagerne har udover deres psykiske funktionsnedsættelse typisk også haft sociale og personlige udfordringer. En del har således haft svag forældrebaggrund og/eller et meget lille netværk at trække på og støtte sig til på. Flere har samtidigt haft rodede boligforhold. Nogle har bl.a. boet sammen med andre rodløse unge. Grundet dels deres funktionsnedsættelse og dels deres sociale- og personlige udfordringer, har mange været ustabile og haft svært ved at knytte kontakt med faginstruktørerne i starten. Faginstruktørerne har derfor haft stor fokus på at lære de unge at møde til tiden og være på arbejdspladsen det aftalte antal timer hver dag, og det sammen med de andre unge. For mange af de unge har det samtidigt været nødvendigt at starte dem op med relativ få timer om ugen for at vænne dem til at skulle møde i en fast aktivitet.

Herudover er der flere, der har haft udfordringer med den personlige hygiejne og andre praktiske hverdagsting, som projektet også har været nødt til at hjælpe dem med. Projektets ressourcer er således også brugt til andre ting end alene at kvalificere de unge til at mestre bestemte jobfunktioner. Der har været brug for at øge de unges mestringsevne i en bredere forstand, herunder det at mestre de basale ting i forhold til at kunne have en almindelig hverdag med job.

Projektet fortæller, at de har haft stor succes med at bruge kort/knapper med 24 karakter styrker, som de enkelte deltagere har kunnet bruge, når de skulle fortælle om, hvordan de har det. Det har givet borgerne et sprog, som de også har kunnet bruge ude på arbejdspladserne.

(24)

Deltagernes karakteristika har samtidigt betydet, at der har været flere, der er faldet fra undervejs end forventet og det især i starten af projektperioden, samt at det har været svært at finde egnede job og virksomheder, der kan rumme gruppen. Erfaringen er, at frafaldet har været størst blandt de unge med skizofreni og psykoser og/eller ADHD, samt blandt de 25-29-årige.

Det er samtidigt erfaringen, at frafaldet er blevet mindre over tid, hvilket sand- synligvis hænger sammen med, at projektet løbende har indarbejdet de læringer de har gjort og tilpasset indsatsen, så det passer til målgruppens ressourcer og behov. I denne sammenhæng skal det samtidigt nævnes, at det ser ud til, at frafaldet samtidigt er faldet i takt med, at fleksjobberne er kommet til at udgøre en større andel af projektets samlede deltager gruppe. Det indikerer, at projektet alt andet lige har været særligt relevant for denne målgruppe. Dermed ikke sagt, at det ikke har været relevant for gruppen af uafklarede, men indsatsen overfor denne gruppe har ikke på samme måde som indsatsen overfor fleksjobberne passet direkte ind i jobcentrets rammer. Således har det ikke på samme måde været muligt at arbejde direkte mod et fleksjob for denne gruppe, da projektet ikke har kunnet stille borgeren et fleksjob i sigte. Det er ene og alene rehabiliteringsteamet, der kan indstille hertil. Det har betydet, at de uafklarede har kunnet opleve ventetid i indsatsen i form af ventetid til, at borgerens sag har kunnet behandles af rehabiliteringsteamet. Indsatsen overfor de uafklarede har således ikke på samme måde som indsatsen overfor fleksjobberne kunnet følge et kontinuert flow.

Direkte adspurgt om, hvad det mere konkret er projektet har gjort anderledes og som kan være forklaringerne på deres succes, så svarer projektlederen, at det bl.a. hænger sammen med den måde, som projektet har tilgået målgruppen på og har behandlet den enkelte på. Projektet har bl.a. lagt stor vægt på, at borgeren har skullet opleve indsatsen som meningsfuld og gennemskuelig, og på at sikre, at det er borgeren selv, der tilvælger projektet og vil det. Det har projektet bl.a. søgt opnået ved hele tiden at tale direkte til borgeren og både i tale og handling fortalt dem, at projektet er til for dem og tilpasser sig deres behov. På denne måde har projektet desuden fået opbygget en tryg og tillidsba- seret relation til borgere, hvilket har været helt afgørende for borgerens delta- gelse og progression.

I denne henseende fortæller projektlederen, at det samtidigt har været meget vigtigt, at projektet har haft en stor viden som muligt om de enkelte deltagere, inden de mødte dem første gang. På den måde har projektet i højere grad kunnet opbygge en tryg og tillidsbaseret relation til borgeren, samt skabe et me- ningsfuldt, gennemskueligt og attraktivt forløb for den enkelte. Jo større kendskab til borgeren, jo bedre fundament har projektet samtidigt haft i forhold til at finde det bedst mulig jobmatch.

Endelig har det været en vigtig læring, at borgeren ikke skal være tilstede, når der aftales et job, herunder aftales eventuelle skånehensyn. Denne type samtaler foregår ofte hen over hovedet på borgeren og det er ikke hverken motivati- ons- eller tillidsfremmende.

(25)

4.3 Erfaringer i forhold til samarbejdet med virksomhederne

Erfaringerne fra samarbejdet med virksomhederne er, at det har været vigtigt, at samarbejdsvirksomhederne har været relative forskellige og samtidigt enkelt- vis har kunnet tilbyde en god bredde i arbejdsopgaverne. Virksomhederne har samtidigt skullet kunne rumme 7 borgere med komplekse udfordringer og meget lidt eller ingen erfaring med at begå sig på en arbejdsplads. Det har imidlertid været svært at finde virksomheder, som har kunnet leve op til disse kriterier, og dette ikke mindst fordi jobcentret i starten lagde bånd på, hvilke virksomheder projektet måtte tage kontakt til.

Det er dog lykkes for projektet at finde egnede samarbejdsvirksomheder, som har levet op til kriterierne, om end ikke alle kunne rumme 7 deltagere ad gangen. Det har i denne henseende været en fordel, at de tilknyttede faginstruktø- rer har haft et godt kendskab til virksomhederne og opgaverne på virksomhederne. I forbindelse med ansættelsen af en ny faginstruktør til hold 3 har vedkommende været med til at åbne dørene til en af de nye samarbejdsvirksomheder, idet faginstruktøren kendte virksomheden i forvejen.

Erfaringerne med samarbejdsvirksomhederne har desuden været, at det er vigtigt, at den unge har kunnet overskue opgavemulighederne på den tilknyttede virksomhed.

Hvad angår indslusningsvirksomhederne, så har det også været en udfordring at finde virksomheder til indslusningsdelen. Det skyldes bl.a., at det har været nødvendigt at finde virksomhederne inden projektet vidste om, den del af mål- gruppen, som var uafklarede, fik tildelt et fleksjob eller ej. I forhold til indslusningsvirksomhederne har det samtidigt været erfaringer, at det har været helt rigtigt at kalde, det indslusningsvirksomheder frem for virksomhedspraktik. Det har givet et helt andet signal til både borgerne og til virksomhederne.

Samarbejdet med virksomhederne er blevet lettere i 2019, hvor projektet har taget prototypen til mulig App i brug, som har gjort det mere overskueligt for potentielle virksomheder at gennemskue fordelene ved forløbet samt finde det rette match mellem borgere og virksomheder.

4.4 Erfaringer i forhold til opkvalificerings- og indslusningsforløbet

Erfaringerne fra de gennemførte kvalificerings- og indslusningsforløb er, at forlø- bet i høj grad er relevant i forhold til målgruppen, og det bl.a. fordi der er tale om en relativ ressourcesvag gruppe af unge. Der er dog, som påpeget ovenfor, en del grundforudsætninger, som skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre at gennemføre forløbet, herunder et tæt samarbejde mellem projektet, jobcentret og virksomhederne, og den nødvendige agilitet og tid i forhold til at sikre progression for den enkelte.

Erfaringerne er desuden, at det er lykkes projektet at rykke de unge gennem forløbet ved at tage udgangspunkt i konkrete opgaver, som den enkelte har kunnet forholde sig til og se sig selv blive bedre til at udføre i løbet af kvalificerings- og indslusningsforløbet. Her har bistanden fra såvel faginstruktørerne som