Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

UDVIKLINGAntallet af langtidssygemeldte danskere vokser voldsomt, viser en undersøgelse.

I løbet af årets tre første kvartaler var flere end 43.000 i syg- domsforløb, der havde varet over 40 uger. Det var 10 procent flere end i samme periode sidste år. Samtidig steg udgifterne til sygedagpenge med over en halv milliard. Arbejdsmarkedets parter beskylder kommunerne for ikke at gøre nok. Kommunerne forsvarer sig med, at et voksende antal sygemeldte med psykiske problemer er vanskelige og tidkrævende at håndtere. Vi står over for en samfundsudvikling, som bør undersøges nærmere, mener Kommunernes Lands-

forening. SIDE 6

Flere bliver langtidssyge

Regeringsskifte fortoner sig

Stemningsskred omkring Irak flytter ikke for alvor stemmer. Helt ny form for politisk indeks forklarer årsagerne til partiernes op- og nedture. Venstre står til at vinde næste valg – trods stort stemmetab på velfærd.

POLITIK Danskerne syn på deltagelsen i Irak- krigen er slået dramatisk om. Kun 36 procent af vælgerne bakker i dag op om det danske enga- gement i Irak, mens det i februar var over halvdelen. Skiftet har imidlertid ikke den store indenrigspolitiske betydning. Alt i alt har Irak flyttet godt én procent af stemmerne fra regeringen og Dansk Folkeparti til oppositionen.

Det er en af konklusionerne i det ny Dyna- misk Politisk Indeks, som Ugebrevet A4 i dag kan præsentere. Mens det traditionelle politiske indeks registrerer partiernes op- og nedture, kan det nye indeks også forklare, hvorfor vælgerne bevæger sig. Indekset er udviklet af analysefirmaet Epinion og professor Søren Risbjerg Thomsen, en af Danmarks førende valgforskere.

Det nye indeks viser, at Venstre har tabt 0,6 procent af stemmerne på Irak og hele 1,9 pro-

cent på velfærd. Men tilbagegangen opvejes til en vis grad af andre faktorer – blandt andet stats- ministerens popularitet – så Venstre samlet set kun ligger en anelse under rekordvalget i 2001:

»Anders Fogh Rasmussen er ikke en hygge- onkel, men han og Venstre opfattes som utroligt kompetente til at løse de væsentligste udfordringer i samfundet,« siger analysechef Mogens Storgård Jacobsen fra Epinion.

Det fremgår også af Dynamisk Politisk Indeks, at den store reform af amter og kommuner hidtil stort set ikke har haft landspolitisk betydning.

Reformen er således ikke den belastning for regeringen, som oppositionen har kalkuleret med:

»Regeringen og Dansk Folkeparti må drage et lettelsens suk over denne analyse,« siger kom- munalforskeren Roger Buch Jensen.

SIDE 18

U G E B R E V E T A4

Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier

39

15I¹¹I²⁰⁰⁴

(3)

UDGIVET AF

Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D

Postboks 340 2300 København S Telefon 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hans Jensen

REDAKTØR

Bent Winther, bwi@lo.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Gladis Johansson, gjo@lo.dk REDAKTION

Jan Birkemose, jbi@lo.dk Michael Bræmer, mbr@lo.dk Mariane Hvestendahl, abonnement/adm., mhv@lo.dk Søren Kudahl, sku@lo.dk Laurits Harmer Lassen, lhl@lo.dk Lars Olsen, lars@lo.dk

Gitte Redder, gre@lo.dk Noa Redington, noa@lo.dk

LAYOUT

Lisbeth Frellsen, lfr@lo.dk FORSIDEILLUSTRATION Gitte Skov

E-MAILugebrevetA4@lo.dk ISSN1602-1630 PRODUKTION

KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR

Omslag150 gram Cyklus Print Indhold100 gram Cyklus Offset Ugebrevet A4 er produceret på svanemærket papir

TYPOGRAFI

Trade Gothic LT og Cendia.

CITATER Er kun tilladt med tydelig angivelse af kilde.

ABONNEMENT PÅ A4 Kan tegnes på adressen

www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev.

Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner medmindre man er medlem af et LO-forbund.

UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på

www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, Michael Bræmer, mbr@lo.dk.

3

4

5

9

10

12

15

24

Nyheder

LOVFORSLAG OM SKAT I MODVINDRingere offentlig service og stik mod intentionerne i strukturreformen lyder kritikken af regeringens forslag om at flytte en del af skattebe- handlingen væk fra kommunerne.

DIREKTIV OM SERVICE I MODVIND Udsigten til et indre marked for serviceydelser er lang. På en høring i Europa-Parlamentet haglede kritikken ned over forslaget, som nu skal ses efter i sømmene.

FUSION SKAL REDDE PMF FRA NEDSKÆRINGER Stemmer pædagogmedhjælperne og de offentligt ansatte nej til fusion mellem deres forbund PMF og FOA, venter en skrap slan- kekur for PMF.

SKOLEBÆNKEN SKAL VÆRE ARBEJDSPLADSEN Der skal satses på kortuddannedes og ufaglærtes uddannelse, konkluderer ny rapport. Og det skal ske på arbejdspladserne.

Et nyt demokratisk værktøj

LEDER I dag har medierådgivere og spindoktorer en finger med i spillet, hver gang nye politiske udspil lægges frem. Budskaber testes i fokusgrupper og vælgervandringer studeres på kryds og tværs, så partierne kan finjustere til det rigtige segment. Partiernes analyser holdes hemmelige for offentligheden, men i dag kan A4 præsentere et nyt værktøj, der gør det lettere at gennemskue den konstruerede politiske kommunikation. Et avanceret politisk indeks, som forklarer vælgernes adfærd – og politikernes.

HK utilfreds med egen integrationsindsats

OPRUSTNING Antallet af HK-medlemmer med indvandrerbaggrund vokser eksplosivt, men alt for få er fagligt aktive. Et integrationsbarometer udarbejdet i HK viser, at forbundets profil og troværdighed i forhold til integration langt fra er god nok. Det samme gæl- der indsatsen for at give god service til indvandrermedlemmer. HK-toppen vil nu udarbej- de en handlingsplan, der skal hjælpe indvandrere til en faglig karriere. Formand for regeringens integrationstænketank Erik Bonnerup kalder det en rigtig og vigtig vej for fagbe- vægelsen at satse på bedre integration.

Fagbevægelsens førstedame elsker klassekamp

I FRONT Siden Lillian Knudsen som 39-årig i 1985 blev valgt til formand for Kvindeligt Arbejderforbund, har hun været frontkvinde i den faglige klassekamp. Nu sætter hun sin lid til, at det nye storforbund 3F fører kampen videre. »Fagbevægelsen skal selvfølgelig spille en helt central rolle i kampen for at skabe flere muligheder for de svageste, for hvis fag- bevægelsen ikke tager den kamp, hvem gør så,« siger Lillian Knudsen. Hun slår også fast, at kvindekamp og klassekamp er to sider af samme sag.

Bløde medarbejdere giver bredere bestyrelser

REPRÆSENTATION Medarbejdernes repræsentanter i danske virksomhedsbestyrelser prioriterer »bløde« hensyn som lokalsamfundet, miljøet og sociale hensyn højere end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Derimod vægter den øvrige bestyrelse hurtigt økonomisk afkast og aktiemarkedets reaktion højere end medarbejderrepræsentanterne. Det er i hvert fald opfattelsen hos de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som kommer til udtryk i den første store undersøgelse af de ansattes repræsentanter i bestyrelserne.

Fængselsfunktionærer lever livet farligt

EN DAG Dømte skal hurtigere til afsoning, end de kommer i dag, mener regeringen og Dansk Folkeparti i den ny finanslovaftale. Dermed vil der fortsat være overbelægning i de danske fængsler, og udsigten til bedre arbejdsforhold for fængselsfunktionærerne fortoner sig. A4 har fulgt Brian Sørensen på en arbejdsdag i et af Danmarks farligste job i Horsens Statsfængsel.

INDHOLD

I Mandag den 15. november 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4NUMMER 39.

(4)

TORSKEGILDEEn forringelse af den offentlige service, en skam for borgernærheden og ude af trit med intentionerne i regeringens strukturre- form. Sådan lyder de hårde ord fra blandt andre Kommunernes Landsforening (KL), Ældresagen og Skattechefforeningen i kommentarerne til regeringens lovforslag til en ny skattestruktur efter strukturreformen.

Det er regeringens planer om at overføre sagsbehandling og besvarelse af mere komplicerede spørgsmål på skatteområdet fra kommunerne til 30 statslige servicecentre, som i en ræk- ke høringssvar får kritikerne op af sæderne. De frygter, at der bliver for langt til den offentlige service, og at det især vil ramme de svageste grupper, der ikke kan bruge internet eller har egen bil.

En stor del af borgerbetjeningen vil fortsat kunne foregå i kommunale servicecentre, men i mere komplicerede spørgsmål og omkring deci- derede skatteretlige afgørelser vil det være nød- vendigt at gå til de statslige servicecentre. I KL hæfter man sig ved, at danskere to millioner gange hvert år møder personligt op med en hen- vendelse til et kommunalt skattecenter.

»Regeringen lægger op til, at de kommunale centre kun skal kunne rådgive om de ting, man selv kan ordne på internettet. Hvis man har behov for at diskutere lidt mere indgående ting, skal man til de statslige centre, der for nogle borgere ligger 60 kilometer væk,« siger kontorchef på Kontoret for Skat i KL Peter Ravnholt, der også mener, at lovforslaget er ude af trit med strukturreformens intentioner om at lade kommunerne stå for den direkte kontakt med bor- gerne.

Peter Ravnholt bakkes op af Ældresagen, der frygter, at det især kan give problemer for ældre borgere, der bor langt fra et center og ikke har bil. Ældrepolitisk konsulent Sine Jensen mener derfor, at man bør tænke i særlige kørselstilbud til ældre, når de har behov for personlig rådgiv- ning i de statslige centre.

»Det kan ofte være meget besværligt for æl- dre at komme frem og tilbage. Det var for eksempel også et problem, da man nedlagde

mange postkontorer,« siger hun.

Fra Skatteministeriet møder man kritikken med en smule undren. Udviklingsdirektør Jesper Skovhus Poulsen mener, at langt de fleste af de personlige henvendelser fortsat vil foregå i kommunerne.

»Og ud over de kommunale servicecentre kan man henvende sig til nye callcentre, hvor man kan få telefonisk rådgivning. Desuden har vi gjort det lettere at klare skattesagerne over internettet,« siger han.

Jesper Skovhus Poulsen understreger, at der kun er behov for at gå til de statslige centre, når man skal diskutere egentlige skatteafgørelser.

Det gælder for eksempel, hvis skattemyndighe- derne ikke godkender ens selvangivelse eller fradrag.

»For langt de fleste vil det ikke betyde noget.

Man kan for eksempel stadig få ændret sin for- skudsregistrering i kommunerne. Med den nye struktur får vi en ensartet og effektiv rådgivning, hvor vi har gjort meget ud af at opfylde folks ba- sale behov,« lyder det fra Jesper Skovhus Poul- sen.

Den betragtning er Skattechefforeningen langt fra enig i. I sit høringssvar skriver forening- en, at 30 statslige centre er for lidt, og at regeringens forslag til de statslige servicecentre efterlader »markante geografiske sorte huller med hensyn til borgernes mulighed for en nær kontakt til et skattecenter«.

Hos Socialdemokraterne ser man ligeledes kritisk på regeringens løsning på skatteforvalt- ningen. Derfor har partiet nu kaldt skattemini- steren i åbent samråd om placeringen af skatte- centrene senere på måneden.

»Vi må spørge os selv, om det virkelig kan passe, at der nogle steder skal være op til 60 kilometer til de statslige servicecentre. Vi vil ikke nødvendigvis give kommunerne kompetencer- ne, men de lange afstande er bekymrende,« lyder det fra skatteordfører Henrik Sass Larsen (S).

De statslige servicecentre skal efter planen overtage kommunernes myndighedsbehandling 1. juli næste år. _■

Af Laurits Harmer Lassen, lhl@lo.dk NYHEDER

I

Skarp kritik af ny skattestruktur

Regeringens forslag om at flytte en del af borgerbetjeningen på skatteområdet fra kommunerne til 30 statslige skattecentre møder hård kritik fra blandt andre skattecheferne, Ældresa- gen og kommunerne. De mener, det forringer den offentlige service. Skatteministeriet afviser.

(5)

SERVICE Et omstridt EU-forslag om et indre marked for serviceydelser trækker ud. EU-kommissionen erkendte torsdag på en høring i Eu - ropa-Parlamentet i Bruxelles, at der er behov for ændringer og afklaringer i direktivforslaget.

Samtidig sagde parlamentets ordfører, Evelyne Gebhardt, at hun var overrasket over den kritik, forslaget blev udsat for på høringen, og at parlamentet sikkert først bliver færdig med den før- ste gennemgang sidst på foråret næste år.

»Jeg er overrasket over, at så mange stiller spørgsmålstegn ved selve det grundlæggende, at et firma kun behøver at overholde hjemlandets regler, når det udfører serviceopgaver i et andet land,« sagde Evelyne Gebhardt.

Netop det princip – at for eksempel en græsk servicevirksomhed, der arbejder i Danmark, kun skal overholde de græske regler og dermed kan gå uden om de danske – er grundstenen i forslaget. Det skal gøre det lettere for virksomheder at konkurrere i andre lande, fordi de altså slipper for at sætte sig ind i et andet lands regler og blot behøver følge dem, der gælder i hjemlandet.

Men netop det princip møder både politisk og faglig modstand. Og på konferencen advarede også juridiske eksperter mod det.

»At opgive ens egne regler er fint nok, hvis der i stedet var fælles regler. Men er der ikke det, så er det landet med de laveste standarder, der lægger niveauet,« sagde en af de indkaldte eksperter, Jan Drijber, der er tidligere jurist i EU- kommissionens juridiske tjeneste og juridisk rådgiver for den hollandske regering.

Han og andre frygter, at virksomheder vil operere fra lande, der kun har få og dårlige regler. Et særligt problem er her regler om løn- og arbejdsforhold.

EU-kommissionens repræsentant på høring- en, Margit Fröhlinger, fastholdt, at virksomheder er forpligtet til at følge løn- og arbejdsforhold i det land, hvor de udfører serviceopgaver. Hun hæftede sig ved, at forslaget følger regler i et direktiv for udstationerede, som siger, at løn- og arbejdsforhold skal følges.

Men flere eksperter fandt, at det ikke var nok.

Den finske arbejdsmarkedsekspert, professor Niklas Bruun, påpegede de særlige skandinavis-

ke problemer, fordi landene her ikke har lovbe- stemte lønforhold, og de fleste arbejdsforhold også er fastlagt i overenskomster.

»Derfor er det helt afgørende, at de faglige or- ganisationer får muligheder for at tegne overenskomst med de fremmede firmaer,« sagde Niklas Bruun.

Den mulighed er ikke stor, sådan som forslaget ser ud i dag. For den fremmede virksomhed behøver ikke at have en repræsentant i det land, det arbejder i. Og der er stærk usikkerhed om, hvorvidt de ansatte overhovedet behøver at have papirer om deres løn- og arbejdsforhold, påpegede Niklas Bruun og flere andre på høring- en.

Også blandt arbejdsgiverne møder forslaget kritik og direkte modstand. UNICE, som både Dansk Arbejdsgiverorganisation og Dansk In- dustri er medlem af, erkender, at der er behov for ændringer. Og de europæiske byggefag tæn- der advarselslamperne.

»Vi frygter, at forslaget åbner for illegalt arbejde. Det er helt afgørende, at de ansatte er re- gistreret et sted og har arbejdspapirer med sig,«

sagde Wilhelm Küchler fra de europæiske byg- gefags sammenslutning, FIEC.

Et særligt problem er også, at forslaget åbner for, at firmaer ansætter folk, der kommer fra lande uden for EU, men opholder sig legalt i et EU- land. Dem kan virksomheder nemlig spise af med en lav løn.

Det tyske DGB, som svarer til dansk LO, har også peget på, at omkring 70.000 personer opholder sig i Tyskland uden papirer. De er også nemme ofre for useriøse arbejdsgivere.

Margit Frøhlinger, EU-kommissionen, erkendte på høringen, at der stadig var behov for ændringer af forslaget, og det gjaldt blandt andet for vikarers arbejde. Kommissionen er dog fast besluttet på, at forslaget skal gennem EU’s lov- maskineri.

Herhjemme tager Folketinget forslaget op på tirsdag. SF har indkaldt erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i åbent samråd. SF peger især på problemet med arbejdskraft fra lande uden for EU.

Det strider mod det danske retlige forbehold. _■

Af Peder Munch, munch@lo.dk NYHEDER

I

NETNYT

I

DANMARK BESKÆFTIGER FLEST UNGE – WWW.DST.DK Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdoms- arbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland.

I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 procent i Danmark mod godt 11 procent i Sverige, 16 procent i Norge og hele 31 procent i Finland.

BEDST TIL MANGFOLDIGHED – WWW.MIAPRIS.DK

Din arbejdsplads kan deltage i konkurrencen om MIA-prisen, hvis den ser ressourcer i mangfoldighed og sikrer lige muligheder for alle – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, handi- cap, alder eller seksuel oriente- ring. MIA-prisen uddeles af In- stitut for Menneskerettigheder.

I dommerkomiteen sidder Dansk Industri, LO, Beskæfti- gelsesministeriet, Personalesty- relsen samt Handelshøjskolen i Århus.

LØNSTIGNING DROPPET FOR HVER SYVENDE – WWW.SID.DK Det vakte opsigt, da 100.000 ansatte på VW-fabrikkerne i Tyskland accepterede en overenskomst uden egentlige løn- stigninger til gengæld for en jobgaranti. Men i Danmark er det ikke noget særsyn, at indu- striarbejdere må acceptere løn- stop i en periode. En opgørelse fra Dansk Industri viser, at hver syvende danske industriarbejder i år har måttet acceptere et løn- stop.

DÅRLIGT PSYKISK ARBEJDSMILJØ AVLER VOLD – WWW.FTF.DK Udmattede medarbejdere, der ikke er tilfredse med deres job, er mere end dobbelt så udsatte for vold og trusler som dem, der er tilfredse. En ny analyse fra FTF viser, at der er sammen- hæng mellem vold på arbejdet og et dårligt psykisk arbejdsmil- jø. Den viser også, at nyansatte oftere udsættes for vold end andre kolleger.

Lang vej for omstridt servicedirektiv

EU-forslaget om indre marked for service kom i modvind på høring i Europa-Parlamentet og er ikke længere en hastesag for hverken kommissionen, ministrene i EU eller parlamentet.

(6)

PÅ VIPPEN Lukning af de fleste lokalkontorer og a-kassekontorer, langt færre ansatte og ringere service. Sådan ser fremtiden ud for Pædago- gisk Medhjælper Forbund, PMF, hvis et flertal af de 25.000 pædagogmedhjælpere stemmer nej til at danne et nyt storforbund sammen med Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA).

Medlem af forretningsudvalget i PMF Jakob Sølvhøj lægger ikke skjul på, at et stort medlems- tab de seneste år vil tvinge forbundet ud i en ordentlig hestekur, hvis medlemmerne forkaster fusionen med FOA i urafstemningen.

»Hvis det bliver nej, skal PMF afholde ekstraor- dinær kongres inden 1. maj 2005 for at drøfte hovedbestyrelsens forslag til en omfattende spa- replan, der blandt andet indebærer, at vi reduce- rer vores 17 lokale fagforeninger til seks og skæ- rer voldsomt i bemandingen,« siger Jakob Sølvhøj.

På PMF’s kongres i sidste weekend besluttede et flertal på 182 delegerede at anbefale en fusion, mens 144 stemte imod. I nogle afdelinger

er der udtalt skepsis mod fusionen, og derfor tør ingen spå om resultatet.

»Vi holder over 80 møder de næste uger. En del medlemmer tror, at ved at stemme nej vil de kunne bevare organisationen som i dag. Men det er en vildfarelse. Vi kan udmærket bevare en faglig stolthed og identitet i et nyt fælles forbund,« siger Jakob Sølvhøj.

25.000 pædagogmedhjælpere og knap 190.000 social- og sundhedsassistenter, dagplej- ere og andre medlemmer af FOA har fået stem- mesedler. Urafstemningen slutter 10. december.

I FOA viser en analyse, at 40 procent af medlemmerne stemmer ja til fusion, mens 38 procent ikke har besluttet sig. Mest overraskende er det, at 22 procent af FOA-medlemmerne vil stemme nej, og det skaber yderligere dramatik.

Giver et flertal i både FOA og PMF deres ja ved urafstemningen, vil der være stiftende kongres i det nye forbund 25. januar 2005. _■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk NYHEDER

I

Nej til fusion vil tvinge PMF på hestekur

Alvorlig økonomisk krise truer Pædagogisk Medhjælper Forbund hvis et flertal af medlemmerne stemmer nej til fusion med Forbundet af Offentligt Ansatte.

LÆRING Ufaglærte og kortuddannede danskere skal udvikle deres kompetencer bedst muligt.

Globalisering, nye teknologier og konkurrence fra lavtlønsområder udfordrer Danmarks kon- kurrenceevne og dermed den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor konkluderer en ny rapport fra Learning Lab Denmark, der er til- knyttet Danmarks Pædagogisk Universitet, at læ- ring er nødvendig helst på arbejdspladsen.

»Der er behov for en markant satsning på de kortuddannedes kompetencer. Det er ikke nok, at de lærer de tekniske ting for at kunne udføre arbejdet. De skal også have en bredere forståelse af den sammenhæng, som deres job indgår i,« siger Knud Illeris til, forskningsleder ved Learning Lab Denmark.

Han mener, at undervisningen bør foregå på arbejdspladsen. Det vil især være en fordel for dem, som har dårlige minder fra deres skolegang:

»Mange kortuddannede har netop en kort uddannelse, fordi de ikke fungerede særlig godt i skolen. De vil ikke føle, at de bliver sat tilbage på skolebænken, hvis man sørger for, at undervisningen får den rette tilknytning til arbejdet.«

Uddannelsessekretær i SiD Poul Hansen bakker op, men mener ikke, at undervisningen kun kan foregå på arbejdspladsen.

»Det medfører en risiko for, at man ikke får anerkendelse for det, man har lært. Når man for eksempel skifter job, skal man kunne tage sine kvalifikationer med sig og dokumentere, hvad man har lært,« siger han til SiD’s Fagbladet.

Knud Illeris er enig i den betragtning.

»Naturligvis kan der også blive brug for skole- undervisning. Men det kører bedst, hvis man bruger arbejdspladsen. Der er mange, der ikke vil i skole igen,« siger forskeren. _■

Af NET-Redaktionen

Ufaglærte skal undervises på arbejdet

Ny rapport konkluderer, at det er vigtigt at satse på uddannelse af kortuddannede og ufaglærte. Og det skal helst foregå på arbejdspladsen i tilknytning til jobbet.

(7)

UDSTØDNING Antallet af langtidssygemeldte danskere vokser voldsomt, og udviklingen koster det offentlige dyrt. I årets ni første måneder blev der brugt 8,5 milliarder kroner til sygedagpenge – knap syv procent mere end de otte milliarder, der blev brugt i den tilsvarende periode sidste år.

Udviklingen er et tilbageslag for regeringen, der med en storstilet handlingsplan kaldte til kamp mod det voksende sygefravær for et år siden. Den er også et slag i ansigtet på kommunerne, der i de seneste år har oprustet for at leve op til sit ansvar for at få sygedagpengemodtagere tilbage i arbejde.

»Jeg er både overrasket og meget skuffet,« siger formanden for social- og arbejdsmar- kedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Horsens-borgmester Vagn Ry Nielsen (S) til de nedslående tal.

Tallene fremgår af en analyse, som Emergent analyse og rådgivning har foretaget for Ugebre- vet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkeds- styrelsen. Undersøgelsen viser blandt andet, at

■ færre er kommet på sygedagpenge i perioden januar til september 2004 i forhold til samme periode året før. Helt nøjagtig skete det for 498.923 mod 514.754 i de første tre kvartaler af 2003

■ når udgifterne til sygedagpenge alligevel er steget kraftigt, er det, fordi den gennemsnitlige sygdomsperiode er blevet næsten 10 procent længere på bare et år og nu varer 38 dage

■ de gennemsnitlige offentlige udgifter per sy- gedagpengeforløb er derfor steget fra 13.610 kroner i perioden januar til september 2003 til 15.236 kroner i den tilsvarende periode i år

■ der er i de seneste tre år sket en kraftig stigning i kommunernes afslutning af lange sygedagpengesager – altså forløb på 40 uger og

derover. Der er afsluttet 25.587 lange sygedagpengesager i løbet af dette års tre første kvartaler mod 19.251 i samme periode af 2002

■ stigningen afspejler et stærkt voksende antal lange sygedagpengesager snarere end den er udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til at få de lange sager afsluttet. Antallet af igang- værende sager med en varighed på over 40 uger er steget med godt 10 procent fra januar -september 2003 til samme periode i år. I lø- bet af årets tre første kvartaler var 43.484 i sygdomsforløb, der havde varet over 40 uger.

Overrasket forsker

Den negative udvikling kommer bag på arbejds- miljøforsker Martin Lindhardt Nielsen fra Ar- bejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Det burde være gået den anden vej med den fokus, regeringen har sat på virksomhedernes forebyg- gelse og kommunernes opfølgning på sygedagpengesager, påpeger han.

Som forsker på Arbejdsmiljøinstituttet var Martin Lindhardt Nielsen i 2003 med til at udar- bejde rapporten »Sygefravær i et arbejdsmiljø- perspektiv«, hvor en tredjedel af alt sygefravær blev forklaret med arbejdsmiljøproblemer. Men han tror ikke, at arbejdsmiljøfaktorer forklarer den aktuelle stigning i langtidssygefraværet.

»Opskruet tempo på arbejdsmarkedet spiller sikkert en rolle, og der er formentlig en stigning i stressrelaterede lidelser. Men det er en udvikling, der har været mange år undervejs, og den forklarer ikke den pludselige stigning i langtidssygdom.

Der har heller ikke en markant stigning i beskæf- tigelsen, som har inddraget de personer, der har sværere ved at få og fastholde et arbejde, og som traditionelt er med til at få sygefraværet i vejret.«

Martin Lindhardt Nielsen mener, at forkla- ringen kan være administrativ: Betingelserne for

SYGEFRAVÆR

I

Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt

Danskerne langtidssygemelder sig i voksende omfang, og det får udgifterne til sygedagpenge til at løbe løbsk. Arbejdsmarkedets parter kritiserer kommunerne for ikke at gøre nok for at få sygemeldte tilbage i arbejde, men kommunerne står langt hen ad vejen magtesløse over for sygemeldte med psykiske problemer.

Kildewww.jobindsats.dk.

I Færre sygedagpengesager Der har været over 10.000 fær- re sygedagpengesager i de tre første kvartaler af 2004 end i den samme periode året før.

Bag det samlede fald gemmer der sig to modsatrettede ten- denser: Et stort fald for mænde- ne og en mindre stigning for kvinderne. Tallene er antal sygedagpengesager i de to perioder.

jan.-sep. 03 jan.-sep. 04

Kvinder 283.771 291.175

Mænd 288.145 270.705

I alt 571.916 561.880

KildeArbejdsmarkedsstyrelsen.

I På sygedagpenge i længere tid Sygdomsperioderne er blevet næsten 10 procent længere i løbet af bare et enkelt år.

Kvinderne har de længste syg- domsforløb, mens mændene til gengæld har oplevet den største stigning det seneste år. Tallene er det antal dage, som sygedag- pengeforløb i de to perioder gennemsnitlig har været i gang.

jan.-sep. 03 jan.-sep. 04

Kvinder 39,2 41,5

Mænd 30,4 34,3

Alle 34,7 38

(8)

at få førtidspension er strammet, og kommunerne skal udtømme alle muligheder for at fastholde langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet.

»Men det kommunale system er mange steder endnu ikke gearet til en tidlig indsats for de sygemeldte og en hurtig og effektiv behandling af pensionssager. Og mange arbejdspladser kan stadig blive bedre til at rumme medarbejdere med helbredsproblemer,« lyder hans kritik.

Det moderne menneske i krise

I den kommunale verden modsætter man sig en så forenklet udlægning af tingene. Arbejdsmar- kedschef i Århus Kommune Vibeke Jensen erkender, at udviklingen er meget bekymrende.

Men et alvorligt problem som langtidssygdom kan ikke reduceres til et spørgsmål om administrativ praksis, mener hun.

»Det letteste var, hvis folk kom med et bræk- ket ben. Men der er psykologiske og psykiatriske problemstillinger i en voksende del af vore sygedagpengesager. De tager længere tid. Depression klares ikke på en måned,« siger hun.

Ugebrevet A4 beskrev for et par måneder siden, hvordan arbejdspladser med et belastende psykisk arbejdsmiljø skubber et stort antal løn- modtagere ud med psykisk sygdom og en usik- ker fremtid på arbejdsmarkedet. Det skete på baggrund af rapporten »Afdækning af borgere med psykiske lidelser blandt sygedagpengemodtagere« udarbejdet af Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Det er imidlertid ikke kun forhold på arbejdsmarkedet, der er skyld i langtidssygemeldtes dårlige mentale tilstand. Problemstillingen er bredere og derfor også sværere at håndtere, på- peger Vibeke Jensen.

»Samfundet er generelt blevet meget kræven- de. Det moderne menneske stilles over for krav om at være toptunet til alle tider – ikke bare på arbejdet, men også i familien, i forhold til fritids- aktiviteter og så videre. Det har en del vanskeligt ved at klare, og det mærker vi,« siger hun.

Århus Kommune nedsatte i sommer et speci- alteam med deltagelse af blandt andre en læge og en jobkonsulent, som skulle gennemgå alle sygedagpengesager, der havde varet over 52 uger.

»Gennemgangen skal skabe afklaring for den enkelte langtidssygemeldte, og det er godt i vej.

Desværre viser det sig, at der skal rejses en del pensionssager. Det er ikke godt,« siger Vibeke Jensen.

I stedet for ensidigt at kritisere kommunerne mener hun, at der bør brede sig en erkendelse af, at alle involverede parter – læger, arbejdspladser og kommuner – kan blive bedre til at håndtere langtidssygdom, og at man i fællesskab finder ud af, hvorfor folk er syge, og hvordan man fasthol- der dem på arbejdsmarkedet. Det kræver blandt andet, at arbejdspladserne bliver bedre til at rumme personer, som ikke er helt toptunede.

Kommunerne under beskydning

Den kritik vil arbejdsgiverne imidlertid ikke have siddende på sig. Arbejdskraftchef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Tina Voldby genken- der ikke billedet af arbejdspladser, der lukker af for delvist raske medarbejdere. Hun mener generelt, at kommunerne har for travlt med at sky- de ansvaret fra sig og i stedet placere skylden for manglende resultater hos virksomhederne.

»Det er dét, vi oplever i koordinationsudval- gene, hvor DA sidder sammen med kommunerne og LO. Kommunerne burde se mere kritisk på deres egen indsats, også som arbejdsgivere.

IIllustration Gitte Skov

(9)

Det er jo på det offentlige arbejdsmarked, vi har problemerne. DA’s fraværsstatistik for de private arbejdspladser viser svagt faldende sygefra- vær,« påpeger hun.

En tidlig og kvalificeret opfølgning på sygedagpengesager er af afgørende betydning for, om det lykkes at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. Den indsats forsømmer mange kommuner, selv om der er krav i lovgivningen om, at det sker inden for otte uger, mener Tina Voldby.

LO-sekretær Marie Louise Knuppert tilslutter sig kritikken af mangelfuld opfølgning i sygedagpengesager.

»Det er kommunernes opgave at koordinere indsatsen mellem arbejdspladser, læger, kom- munen og måske fagforeninger, men det kniber i mange tilfælde,« mener hun.

Marie Louise Knuppert er derfor heller ikke overrasket over undersøgelsens resultater. At antallet af sygedagpengesager er faldet som helhed, ser hun som et glædeligt resultat af, at man på arbejdspladserne er blevet bedre til at følge op på sygefravær. Den store stigning i langtidssygefra- været mener hun derimod afspejler det opskrue- de tempo på arbejdsmarkedet, som udstøder flere nedslidte, især kvinder inden for servicefag.

»Problemet med længerevarende sygdom er alvorligt. Bliver der ikke gjort en tidlig indsats for den sygemeldte, er der ikke de store chancer for at fastholde folk på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Enorme summer

Langtidssygdommen koster kommunerne enorme summer. De overtager udbetalingen af sygedagpenge fra arbejdsgiverne efter to uger, og det er fra dette tidspunkt, man taler om en sygedag- pengesag. Kommunerne får halvdelen af deres udgifter til sygedagpenge refunderet fra staten i de første 52 uger, hvorefter udbetalingen sker udelukkende for kommunal regning.

Også derfor er det med stor beklagelse, at Vagn Ry Nielsen fra KL modtager oplysningen om det stigende antal langtidssyge.

»Kommunerne har oprustet mandskabsmæs- sigt og opdyrket kontakten til virksomhederne for at nedbringe sygefraværet. Derfor er jeg overrasket og skuffet over udviklingen, som går i modsat retning af de tal, vi selv har for de fore- gående år,« siger han.

Vagn Ry Nielsen modsætter sig kraftigt det lovforslag, som beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksen (V) netop har bebudet for at nedbringe både antallet af sygedagpenge og den periode, hvor folk modtager ydelsen.

Kommunerne skal ifølge lovforslaget nøje følge de sygemeldtes tilstand og foretage hyppi- ge opfølgninger for at få dem hurtigst muligt tilbage i arbejde. Sker det ikke, straffes de økono- misk. Incitamentet til at gøre noget ved sygefra- været skærpes ifølge lovforslaget ved at nedsæt- te statens refusion til kommunerne allerede efter 26 uger.

»Negative økonomiske incitamenter nytter ikke. Vi har i forvejen et voldsomt incitament til at gøre så meget som muligt mod sygefraværet.

Vi afprøver alle muligheder for de sygemeldte – nogle gange i et omfang, som opleves næsten umenneskeligt. Men vi står altså over for en samfundsudvikling og nogle problemer med udstød- ning, som vi ikke umiddelbart kan gøre noget ved, og som der bør graves mere i,« siger han.

KL har netop besluttet sig for at lade Amter- nes og Kommunernes Forskningsenhed gen- nemføre et projekt, der skal kaste lys over, hvordan sygedagpenge, fleksjob og kontanthjælp hænger sammen og indvirker på hinanden.

Vagn Ry Nielsen håber, at det kan belyse det, han kalder »bule ind/bule ud-problematikken« i det sociale system.

»Vi gør det i samarbejde med LO, DA, FTF og Beskæftigelsesministeriet, fordi vi gerne vil und- gå den sædvanlige abeflytning på arbejdsmar- kedsområdet,« siger han. _■

Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk

I En halv milliard mere til sygedagpenge I de første ni måneder af 2004 blev der brugt 8,6 milliarder kroner på sygedagpenge – mere end en halv milliard mere end i samme periode året før.

Udgifterne er især steget til kvinders sygdom. Tallene er de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge i de to perioder angivet i milliarder kroner.

Jan.- sep. 03

Kvinder Mænd

0 1 2 3 4 5

Jan.- sep. 04

Milliarder 3,9

4,3 3,7

4,7

Kildewww.jobindsats.dk.

(10)

OPRUSTNINGNår John Kerry lader sig fotografere på fasanjagt midt under præsidentvalgkampen, og når statsminister Anders Fogh Rasmussen deler milde gaver ud til udvalgte vælgergrupper og accepterer en pris som »Årets Laks,« så er det ikke tilfældigt. Der er tænkt grundigt over budskabet.

I dag er politisk kommunikation professionaliseret i en sådan grad, at me- dierådgivere og spindoktorer har en finger med, hver gang nye politiske udspil og markeringer lægges frem. Budskaber testes i fokusgrupper, vælgervan- dringer og analyser af generelle holdninger studeres på kryds og tværs, så partierne kan finjustere budskaberne til det rigtige segment, køn og aldersgruppe.

Partiernes enorme oprustning både herhjemme og i udlandet har vist sig at være et effektivt middel til at vinde valgkampe, og derfor bruger de millioner af kroner på vælgeranalyser, som holdes hemmelige for offentligheden.

Men der er brug for et modtræk. For at kunne gennemskue de politiske budskaber er det vigtigt, at medier og vælgere har adgang til de samme analyser.

Derfor er vi glade for, at Ugebrevet A4 i dag kan præsentere Danmarks bedste og mest avancerede politiske indeks. I samarbejde med analysefirmaet Epinion og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har vi udviklet et politisk måleredskab, som på én gang viser de politiske forskydninger og forklarer årsagen til dem.

Indekset giver et hidtil uset, nuanceret billede af, hvad der i det forløbne kvar- tal har påvirket vælgerne, og hvor partiernes styrker og svagheder ligger. Det er ikke længere gætterier og fortolkninger fra politiske iagttagere, men eksakt viden. En viden, der hidtil har været forbeholdt paritstrategerne.

Journalister bliver ofte kritiseret for kun at interessere sig for det politiske spil og ikke for indholdet. Strategierne og de christiansborgske manøvrer bliver vigtigere, end hvad politikerne rent faktisk siger og gør. På den måde reduceres politik til et spørgsmål om valgtaktik, signaler og timing, og medierne forsømmer i virkeligheden den demokratiske funktion, der ligger i at formid- le og debattere det politiske indhold.

Kritikken kan i nogle tilfælde være berettiget. Men set i lyset af den tilta- gende professionalisering af den politiske kommunikation er den for det mes- te skudt over målet. Det politiske indhold defineres i stigende omfang ud fra, hvad vælgeranalyserne viser – en tendens, der med et nedladende udtryk er blevet kaldt designerpolitik, men som er en naturlig udvikling i et demokrati, hvor vælgerne bliver mere troløse. Da Venstre sidste år fremlagde en plan for, hvordan et ændret EU-forbehold på det retlige område kunne se ud, var det på forhånd testet blandt vælgerne. Socialdemokraterne har grundigt testet vælgernes syn på deres syv valgpunkter, og de konservative har netop været igennem en omfattende analyse af partiets vælgere for at finde ud af, hvor partiet skal lægge sig politisk for at kunne maksimere stemmerne.

Et indblik i de analyser, som er med til at definere politikernes adfærd, er et vigtigt demokratisk værktøj og matcher Ugebrevet A4’s målsætning om at være med i front i udviklingen af nye metoder i krydsfeltet mellem journalis- tik og forskning – der mere og mere sætter den politiske dagsorden. _■

Kig partierne over skuldrene

LEDERI Af Bent Winther, redaktør, bwi@lo.dk

I dag kan Ugebrevet A4 præsentere et nyt, avanceret politisk indeks, som kan forklare, hvorfor vælgerne flytter sig. Et nødvendigt demokratisk værktøj, til at gennemskue partiernes professionelle kommunikation.

Da Venstre tidligere på året fremlagde en plan for, hvordan et ændret EU-forbehold på det retlige område kunne se ud, var det på forhånd testet blandt vælgerne.

Socialdemokraterne har grundigt testet vælger- nes syn på deres syv valgpunkter, og de konservative har netop været igennem en omfattende analyse af partiets vælgere.

’

(11)

INSPIRATION Kasseassistenterne i Føtex, kontor- personalet på universitetet og laboranterne på hospitalet har oftere og oftere indvandrerbaggrund. Og det sætter også sit præg på medlems- skaren, hvor antallet af HK’ere med anden etnisk baggrund end dansk stiger voldsomt i disse år.

I dag har HK cirka 16.000 nydanske medlemmer, og det tal ventes at blive fordoblet inden år 2010. Samtidig viser en ny undersøgelse, at ni procent af samtlige 14-24-årige indvandrere og efterkommere i Danmark er medlemmer af HK.

Men antallet af fagligt aktive nydanskere i HK vokser ikke tilsvarende. Det er stadig et særsyn, at HK’ere med indvandrerbaggrund bliver fagligt aktive på arbejdspladserne eller i HK-afde- lingerne, og det finder HK’s ledelse uacceptabelt.

Det viser et nyt integrationsbarometer, hvor en lang række valgte HK-politikere og administrative ledere og tillidsrepræsentanter har vurderet en række centrale temaer om integration.

Integrationsbarometeret viser, at

■ HK’s ledelse har et markant ønske om at se HK’s nydanske medlemmer som aktive og engagerede, som tillidsrepræsentanter og som faglige ledere i HK.

■ HK-toppen giver sig selv dårlige karakterer, når det gælder både forbundets profil, trovær- dighed og indsatsen for at give god service til medlemmer med indvandrerbaggrund.

■ Også HK-afdelinger og sektorer får med grovfilen. De adspurgte udtrykker stor util- fredshed med det lokale integrationsarbejde.

■ HK-toppen udpeger klart multikulturel re- spekt som strategi for integration. HK’s ledelse ønsker en integrationspolitik, der bygger på anerkendelse af kulturelle forskellig- heder og ens rettigheder til alle.

■ Mange i HK-ledelsen oplever, at indvandrerne er usynlige og sjældent deltager i faglige og kulturelle aktiviteter.

Ifølge international sekretær i HK Steen Karlsen,

der har stået for integrationsbarometeret, giver resultaterne anledning til en del panderynken:

»Undersøgelsen viser, at vi står over for en række svære udfordringer med at gøre nydanske medlemmer aktive og synlige i fagligt arbejde. Der er noget at tage fat på, og det er også baggrunden for, at HK’s hovedbestyrelse i næste måned nedsætter en arbejdsgruppe, der skal ud- arbejde en handlingsplan, som skal diskuteres og vedtages på forbundets kongres næste år.«

Integrationsbarometeret viser også, at HK-toppen finder det meget vigtigt, at nydanskerne væl- ges både som tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne samt vælges ind i klubbestyrelser, sek- torbestyrelser og HK’s hovedbestyrelse.

»Der er et udtalt ønske om, at nydanskerne er godt repræsenteret på alle niveauer af HK, og at de får langt bredere fodfæste i organisationen.

Hvis den ambition skal indfries, kræver det en vedvarende og velgennemtænkt indsats. I HK har vi arbejdet med integration i flere år, men vi har ikke været gode nok til at komme bredt ud til alle og vække interessen for fagligt arbejde,« siger Steen Karlsen.

Tryghed vigtigst

Ziynet Gørür er tolk med tyrkisk baggrund og talsmand for 650 freelance-tolke organiseret i HK. Han mener også, at der er mange udfordringer for HK, hvis forbundet vil have valgt flere med indvandrerbaggrund ind på faglige poster.

»Mange indvandrere mangler en fundamen- tal viden om fagbevægelsen. De melder sig ind i forbundet for at få økonomisk tryghed, men aner intet om, at de kan få indflydelse ved at deltage i møder og blive valgt til blandt andet til- lidsrepræsentant,« siger Ziynet Gørür.

Han anbefaler, at indvandrere, når de melder sig ind i et fagforbund, får besøg på arbejdspladsen og en særlig velkomst, hvor en fagligt aktiv kan fortælle om muligheder og rettigheder.

INTEGRATION

I

Fagforbund styrker

indsatsen for integration

Antallet af HK’ere med indvandrerbaggrund stiger eksplosivt, og nu vil HK-toppen have en handlingsplan, der skal hjælpe nydanskere til at gøre faglig karriere. Formand for regeringens integrationstænketank Erik Bonnerup kalder det rigtigt og vigtigt at satse på bedre integration.

Generelt virker det, som om fagbevægelsen begynder at tage ordentligt fat på integration og erkende, at de skal ud at hverve indvandrerne som medlemmer, få dem integreret på arbejdsmarkedet, men også inddrage dem i det faglige politiske arbejde.

ERIK BONNERUP, formand for regeringens integrationstænketank

’

(12)

»Der er brug for aktive indvandrermedlemmer, som man kan spejle sig i og få øje på vær- dien af at være med i fagligt arbejde. Det smitter af på andre indvandrere, og derfor er en ekstra- ordinær indsats påkrævet,« siger Ziynet Gørür.

I lyset af at indvandrere generelt er tilbage- holdende med at blive fagligt aktive, roser formanden for regeringens integrationstænketank, Erik Bonnerup, HK-toppen for at tage affære.

»Det er både vigtigt og rigtigt, hvis HK-toppen nu tager mere aktivt hånd om de nydanske medlemmer af forbundet, for der er ingen tvivl om, at lykkes det HK at gøre nogle fagligt aktive og få valgt nogle på synlige poster, så trækker det andre med,« siger Erik Bonnerup, som hæfter sig ved, at HK og flere andre LO-forbund begynder at arbejde seriøst med integration.

»Der er en vilje til det. Generelt virker det, som om fagbevægelsen begynder at tage ordentligt fat på integration og erkende, at de skal ud at hverve indvandrerne som medlemmer, få dem integreret på arbejdsmarkedet, men også inddrage dem i det faglige politiske arbejde,« siger Erik Bonnerup og understreger, at alle aktø- rer fra arbejdsgivere, staten og fagbevægelsen sagtens kunne gøre det bedre end i dag.

Videnscenter skal være offensivt

Erik Bonnerup kalder det et godt signal, at LO- forbundene i fællesskab opretter et videnscenter for integration ved årsskiftet – hvis det vel at mærke bliver handlekraftigt:

»Jeg håber, at det ikke bliver et center, hvor man skal analysere alle de samme problemer frem og tilbage en gang mere og opfinde den dybe tallerken igen. Der findes rigeligt med analyser i forvejen, og det, der er brug for, er, at fag- bevægelsen kommer ud på den enkelte arbejdsplads og gør et konkret stykke arbejde for at forbedre indvandrernes muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er hårdt arbejde og ikke noget, man kan snakke eller skrive sig ud af.«

Fagbevægelsens nye videnscenter for integration skal råde bod på mange års forsøm- melser på området. Hidtil er indsatsen foregået i de enkelte forbund uden nogen fælles opsam- ling af erfaringer på området. En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i december 2003 vis- te, at under halvdelen af LO-forbundene havde en handlingsplan for integration, og at færre end en håndfuld medarbejdere af over 1.000 ansatte i LO-fagbevægelsen arbejdede med integration.

Videnscentret placeres i det nye storforbund 3F fra årsskiftet og bemandes med to fuldtids- konsulenter og to studentermedhjælpere.

Der findes ikke nogen central opgørelse over, hvor mange LO-medlemmer der har indvandrerbaggrund. Men ud over HK har også For- bundet af Offentligt Ansatte, Nærings- og Ny- delsesmiddelarbejder Forbundet samt Specialar- bejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), der fusionerer til 3F, mange indvandrermedlemmer. KAD har længe arbejdet med etnisk ligestilling, og 13 procent af KAD-medlemmerne har indvandrerbaggrund. _■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk

KildeHK’s integrationsbarometer, oktober 2004. HK's politisk-økonomiske afdeling har stillet en række spørgsmål til 64 valgte HK-politikere og 86 administrative ledere og tillidsrepræsentanter om forbundets integrationsarbejde.

I HK mangler profil i integrationsarbejdet

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

HK har en klar profil?

HK er en troværdig partner?

HK giver god service til sine medlemmer med indvandrerbaggrund?

HK's medlemmer med indvandrerbaggrund oplever, at de får værdi for de penge, de betaler i kontingent?

3,7 3,2

2,9

3,8 3,5

3,7 4

3,5

HK-Danmark HK's afdelinger og afdelingssektorer

Meget enig Meget uenig -

I Usynlige indvandrere i HK

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Vi møder dem på arbejdspladserne Vi møder dem som tillids- og sikker- hedsrepræsentanter og i klubbestyrelser Vi møder dem i vores faglige afdeling Vi møder dem i vores a-kasse

Meget enig De deltager i afdelingens faglige

og kulturelle aktiviteter De deltager i afdelingens arbejds-

markedspolitiske aktiviteter De er usynlige

Meget uenig -

3,2 3,4 2,2

3,2 3,9 2,3

2,3

KildeHK’s integrationsbarometer, oktober 2004. HK's politisk-økonomiske afdeling har stillet en række spørgsmål til 64 valgte HK-politikere og 86 administrative ledere og tillidsrepræsentanter om forbundets integrationsarbejde.

Hvordan vil du vurdere HK’s arbejde med integration i forhold til det bedst mulige integrationsarbejde, man kan forestille sig?

Hvor enig er du i følgende udsagn om, hvor I møder jeres medlemmer med indvandrerbaggrund?

(13)

FORANDRING Lillian Knudsen var 39 år, da hun på en ekstraordinær kongres i 1985 blev valgt til formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Inden da havde hun støt og roligt arbejdet sig op i det faglige hierarki fra tillidsmand til talskvinde og afdelingsformand. Hvordan er det efter årtier i den faglige front at slukke og lukke KAD og så blive gruppeformand?

»Jeg er meget bevidst om, at jeg nu træder et par skridt tilbage, og selvfølgelig kan jeg mærke i min sjæl, at der sker forandringer. Allerede nu i dagligdagen orienterer mange sig imod dem, der skal være et eller andet i det nye forbund og alt- så uden om mig. I starten tænkte jeg over det, men ikke mere. Nøjagtig det samme oplever alle afdelingsformændene ude i landet, som fortsæt- ter deres arbejde i 3F, men med nye titler. Til dem har jeg sagt, at de fortsat kommer til at arbejde for medlemmerne, men bare med en anden titel. Præcis som jeg selv. Og så er en titel dy- best set ligegyldig. Selv om jeg ikke føler, at jeg degraderer mig selv, kan jeg godt mærke stikket i hjertet,« siger den nu 59-årige Lillian Knudsen.

Selv om der stadig er langt til ligebehandling i fagbevægelsen, er det trods alt gået fremad, siden Lillian Knudsen blev fagligt aktiv i 1970’erne. I en ny bog »Den sidste klassekamp – Lillian Knudsens historie og historier«, der ud- kommer i denne uge, gør hun status over både sit private og professionelle liv, og især beretter hun om de grove urimeligheder, kvinder er blevet udsat for i fagbevægelsen.

Det maskuline magtapparat

Mænd har i hele Lillian Knudsens karriere været synonym med magt. I sin bog fortæller hun, at bortset fra sin far og to ægtemænd har de fleste hankønsvæsener i forholdet til kvinder ofte ud- nyttet deres indflydelse ud i det skamløse og hensynsløse.

»Mændene i fagbevægelsen har for at sige det mildt ikke stået tilbage for gennemsnittet. Også jeg har fået mine svingture i det maskuline magtapparat. Som for eksempel når fagbevægel-

sens bosser decideret glemte mig, eller når jeg blev ignoreret fra det øjeblik, jeg trådte ind i et lokale. »Goddag d’herrer« har hilsnen lydt, selv om jeg faktisk også var en del af selskabet,«

Repræsentanterne for de fem største forbund under LO gik for en snes år siden under øgenav- net »De fem hvide elefanter«. Med KAD’s dengang omkring 100.000 medlemmer var Lillian Knudsen født medlem af »elefanternes klub«. Al- ligevel måtte hun lide den tort, at mændene undlod at invitere »hunelefanten« til vigtige mø- der. Det blev Lillian Knudsen så fortørnet over, at hun tog en alvorlig samtale med daværende LO-formand Finn Thorgrimsson. Siden blev

»hunelefanten« altid inviteret.

Lillian Knudsen erindrer, at tonen fra skur- vognene blev hevet med ind i mødeværelserne i chikanen af kvinderne. Ville Lillian Knudsen ac- cepteres, måtte hun give igen med samme mønt og fyre ting af om mændene, så de selv blev røde i masken.

Som for eksempel på et møde i LO, hvor Dansk Metals tidligere formand Georg Poulsen fortalte, at den maritime a-kasse havde tilbudt at organisere de prostituerede på Vesterbro. Tonen var sexistisk, og Lillian Knudsen syntes ikke, at det blev bedre, da Georg Poulsen pludselig spurgte hende: »Var det ikke noget for KAD at gå over på Halmtorvet og organisere disse kvinder?«

Lillian Knudsen kunne ikke dy sig for at svare:

»Nej, dem havde vi tænkt os skulle ligge ovre under Jernet« – altså under Jernets overenskomst.

Også andre gange har hun slået i bordet, når LO-toppen var forsamlet. Og råt for usødet på- talt, at det var en ynk at høre deres mandschau- vinistiske pis. At det var uværdigt for LO-forbund, der repræsenterede både kvindelige og mandlige medlemmer.

»I dagen er tiden en anden,« understreger Lil- lian Knudsen.

Ellers var hun heller aldrig gået med til fusionen med Specialarbejderforbundet.

»Kun fremtiden vil vise, om jeg har ret i, at

FAGBEVÆGELSE

I

Hunelefantens klassekamp

I årtier har Lillian Knudsen kæmpet for bedre løn og arbejdsforhold til ufaglærte kvinder i verdens eneste kvindeforbund. Nu nedlægger hun forbundet for at styrke kvindekamp og klassekamp, der i Lillian Knudsens øjne er to sider af samme sag.

(14)

ufaglærte kvinders sag også vil være hjerteblod i 3F. Men jeg tror det,« siger hun.

Hvorfor kalder du bogen »Den sidste klasse- kamp«?

»Klassekampen fortsætter, men min personlige klassekamp er snart slut. Jeg er delvist leder, men der bliver sat lidt punktum for min personlige klassekamp. Det er lidt vemodigt.«

Hvilke klassekampe er vigtigst at tage for 3F?

»Det er nok hele kvindeværdisættet, som vi har stået for. Vi har opereret på to fronter samtidig, både den faglige og ligestillingsmæssige front, og det skal 3F også gøre.«

»Klassekamp – der er mange klasser, ja, ih gu- der,« sukker Lillian Knudsen.

Og så remser hun op fra hjertet: De ufaglær- te, indvandrerne og de ledige, som lever under helt andre økonomiske og sociale vilkår end overklasse-Danmark. Ligesom i 1940’erne og 50’erne i fødebyen Ålborg, hvor arbejderne bo- ede i små lejelejligheder med fælles toilet på gangen og sled til elendig løn med at gøre rent for de rige i forstaden Hasseriis.

Værdien af velfædssamfundet

Dengang som nu er der efter Lillian Knudsens opfattelse for store forskelle på rig og fattig og på, hvor udsatte børnene og kvinderne er. Og står det til Lillian Knudsen skal der stadig føres klassisk klassekamp i det moderne velstands- Danmark.

»De svageste har de dårligste muligheder. Det er de lavtlønnede, de arbejdsløse, de ufaglærte.

Fagbevægelsen skal selvfølgelig spille en helt central rolle i kampen for at skabe flere muligheder for de svageste, for hvis fagbevægelsen ikke tager den kamp, hvem gør så? I dag be- grænses mange LO-medlemmers liv og muligheder af lav løn, lav fleksibilitet, forringede ud- dannelsesmuligheder og så videre. Den faglige kamp er at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet,« siger hun.

»De yngre generationer er knap så solidariske i dag som tidligere. Når solidariteten går fløjten hos en generation, opstår der også behov for en ny klassekamp, og der har fagbevægelsen en pligt til at få unge mennesker gjort opmærksom på værdien af et velfærdsamfund, der bygger på en rimelig lighed frem for en voksende ulighed,«

siger Lillian Knudsen.

»Kvindekamp er også en klassekamp. Det sagde rødstrømperne jo også i sin tid. De glemte bare kvindekampen på den faglige front, ligesom vi faglige heller ikke altid kunne se relevan- sen af rødstrømpernes kamp for feminisme.

Men kvindekamp og klassekamp er to sider af samme sag. Som fagligt aktiv har jeg kæmpet for, at familie- og børnepolitik også var faglig politik.

I 1979 var Kvindeligt Arbejderforbund de første, der stillede krav om fri på barnets første sygedag,« fortæller Lillian Knudsen.

Udover at være faglig boss har Lillian

Lillian Knudsen

■ Født 27. juli 1945 i Ålborg.

■ Begyndte sit faglige arbejde som talskvinde på Bates Sækkefabrik i Nørresundby i 1966.

■ Ansat hos ISS i Kastrup Lufthavn som rengøringskone i 1971. Fællestillidsrepræ- sentant for hele lufthavns- gruppen i 1975. Afdelings- formand for KAD’s afdeling 1 i København i 1977.

■ Forbundsformand for Kvinde- ligt Arbejderforbund i 1985.

■ Medlem af LO’s daglige ledelse og hovedbestyrelse.

Sidder i flere bestyrelser og forretningsudvalg, blandt andet for Arbejderbevægel- sens Erhvervsråd, Kræftens Bekæmpelse og fagbevægel- sens landssekretariat.

Udgiver i denne uge sine erin- dringer »Den sidste klassekamp – Lillian Knudsens historie og historier«, skrevet af Michael Thorsen og Lis Hylander.

IArkivfoto Hanne Loop

(15)

Knudsen været mor og haft omsorg i hovedet, omsorg for børnene, forældrene, kollegerne og medlemmerne. Mange mænd har haft magt i hovedet. Magt, titler og positioner.

Det har givet kultursammenstød, erkender Lil- lian Knudsen og fortæller, at en af de mænd, hun har haft det sværest med, var nu afdøde formand for fabriksgruppen i SiD, Willy Strube. De to har blandt andet dystet om at blive næstformand i CO-industri. Willy Strube vandt. Fordi han ikke skyede nogen midler i magtkampen mod en kvindelig modkandidat. Willy Strube fik SiD-lo- kalafdelinger til at gå på strandhugst efter KAD- medlemmer ude på virksomhederne.

Der opstod uro på mange arbejdspladser og i KAD-afdelinger, og efterhånden som panikken bredte sig, gik det op for Lillian Knudsen, hvem der stod bag.

Hun arrangerede et møde med Willy Strube og spurgte, om han kunne stoppe uroen, hvis Lillian trak sit kandidatur til næstformandspos- ten i CO-industri. Det kunne Willy Strube godt.

»I mine øjne gjorde Willy aldrig noget, der ikke stod Willy på«, hedder det i bogen. Hun skildrer også, hvordan hans magtfuldkommen- hed kunne ses, når de faglige ledere spillede kort i pauserne mellem forhandlingerne i forligsinsti- tutionen.

»Når Willy vandt, tog han sin gevinst og stop- pede i lommen. Når han tabte, tog han medspil- lernes penge og betalte med. Det gad jeg godt nok ikke finde mig i. Derfor begyndt jeg hurtigt at proppe mine gevinster ned i min bh. På den måde blev det i hvert fald ikke mine slanter, Wil- ly betalte med, når han tabte.«

»Det var et tåleligt samarbejde med Willy Strube. Vi skulle tåle hinanden og det gjorde vi.

Men heller ikke mere.« siger Lillian Knudsen.

Flere muskler

Fra årsskiftet står den tidligere rengøringskone og fabriksarbejderske ikke længere i spidsen for verdens eneste forbund af lutter kvindelige løn- modtagere. Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) smelter sammen med Specialarbejderforbundet (SiD) i et nyt storforbund med SiD-formand Poul Erik Skov Christensen ved roret.

Og det er Lillian Knudsen helt tryg ved. På sine egne og andre ufaglærte kvinders vegne.

»Fagligt Fælles Forbund får cirka 360.000 medlemmer, og deraf vil 130.000 være ufaglær- te kvinder. De får en stærkere stemme i den of-

fentlige debat, og presset for bedre løn- og arbejdsforhold til ufaglærte kvinder vil også stige,«

fastslår hun.

Lillian Knudsen bliver gruppeformand for det private serviceområde i 3F. Hun betragter det ikke som et forlis, men som et nødvendigt kurs- skifte i den faglige kvindekamp, at de to store forbund for ufaglærte arbejdere herhjemme slås sammen.

»Det nye forbund vil kunne udrette mere end det, vi i KAD har mulighed for at gøre alene. Hvis vi kigger tilbage i historien, så har vi i KAD arbejdet både for ufaglærte kvinder, men sandelig også arbejdet for alle andre kvinder. Når vi har fået øje på en lovgivning, hvor nogle ting har be- rørt kvinder negativt, har vi været de første på banen til at kræve loven ændret. Det har vi ikke kun gjort for de ufaglærte kvinder, men for samfundets kvinder,« siger Lillian Knudsen.

Ligestillingen vil overleve

Lillian Knudsen ligger ikke søvnløs om natten af frygt for, at ligestillingen går i glemmebogen i et mandsdomineret 3F.

Hun er overbevist om, at »drengene« i den nye organisation også har øje for ligestilling, og ellers skal den nye næstformand i 3F med ansvar for ligestilling Jane Korczak, der i dag er KAD’s næstformand, nok slå i bordet.

»Mange SiD-drenge er allerede opmærk- somme på ligestilling og ved godt, at de i det faglige arbejde skal tænke både kvinder og mænd.

Mange mænd kommer jo også i klemme i dag.

De har svært ved at få deres børn ved skilsmisser eller få fornuftige samkvemsaftaler med deres børn. Jamen, hvorfor kunne det ikke lige så godt blive sager, som vi skal gå i front for af ligestil- lingsmæssige årsager? Det er ikke kun kvinder, der kan vinde ved at tage ligestilling mere alvorligt, det er sandelig også mænd. Jeg tror på, at ligestillingen bliver mere synlig, fordi vi får flere muskler at arbejde med,« fastslår Lillian Knudsen og føjer til, at en ordentlig medlemsservice er central for et fagligt forbund.

I takt med at Kvindeligt Arbejderforbund de seneste årtier har oplevet en dramatisk med- lemstilbagegang fra over 100.000 til i dag knap 70.000 medlemmer, var der bare ikke penge nok til at opretholde en tilfredsstillende service.

Men klassekampen fortsætter. _■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk

(16)

SAMFUNDETS MAND De ansattes repræsentan- ter i danske selskabsbestyrelser er garant for, at virksomheden ikke kun tænker på det økono- miske afkast, men også bekymrer sig om firma- ets påvirkning af miljøet, lokalsamfundet og sociale hensyn. De medarbejdervalgte mener i hvert fald selv, at de vægter disse »bløde« hensyn højere end de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på generalforsamlingen af aktionærerne.

Det viser den første store undersøgelse af de medarbejdervalgtes indflydelse og ageren i de danske selskabsbestyrelser, som Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, begge lektorer ved Handelshøj- skolen i København, har foretaget på baggrund af telefoninterview med 499 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Interviewene er gen- nemført af Danmarks Statistik og finansieret af CO-industri, Bygge-, Anlæg- og Trækartellet, Grafisk, Industri og Medie Kartellet, Handelskar- tellet og Ingeniørforeningen.

»Det er bemærkelsesværdigt, at de medarbejdervalgte tager nogle andre – og bredere hensyn – end de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Dermed giver de ansatte en sund modvægt til de aktionærvalgte, som kan have en tendens til at tænke for meget på kortsigtet profit,« siger Cas- par Rose, en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser blandt andet:

■ 69 procent af de medarbejdervalgte i børsno- terede selskaber oplever, at de i høj eller nogen grad har indflydelse på bestyrelsens be- slutninger. Det samme oplever 43 procent af de ansatte i unoterede selskabers bestyrelser.

■ De medarbejdervalgte mener, at de lægger mere vægt på medarbejdernes reaktion, sociale og samfundsmæssige hensyn, positivt samspil mellem virksomhedens afdelinger, fagforeningens reaktion, miljøet, sikkerhedshensyn og lokalsamfundet, end de øvrige bestyrelsesmedlemmer gør.

■ De medarbejdervalgte føler, at de lægger mindre vægt på aktionærudbytte, aktiemar- kedet, hurtigt økonomisk afkast, trusler i markedet og ejernes, pressens og lovgivers reaktion end resten af bestyrelsen.

■ Jo længere den medarbejdervalgte sidder i bestyrelsen, jo mere indflydelse har han.

Samtidig føler medarbejdervalgte under 35 år i mindre grad, at de har indflydelse, end deres ældre kolleger gør.

■ Uddannelsesmæssig baggrund og stilling i virksomheden har ingen mærkbar betydning for indflydelsen i bestyrelsen. At deltage i kurser om bestyrelsesarbejde har derimod stor positiv betydning for graden af indflydelse.

■ De mandlige medarbejderrepræsentanter i bestyrelserne føler, at de har mere indflydelse i bestyrelserne, end kvinderne gør. Og helt modsat de generelle kønsforskelle i be- folkningen vægter de medarbejdervalgte kvinder i bestyrelser ikke hensynet til miljøet eller andre bløde hensyn højere end mænde- ne, snarere tværtimod.

ERHVERVSLIV

I

Ansatte i bestyrelser lægger vægt på blødere værdier

Stor undersøgelse af medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelser i danske virksomheder viser, at de ansattes repræsentanter vægter lokalsamfund, miljø og sociale hensyn højere end aktionærernes. De aktionærvalgte tænker mest på resultatet på bundlinjen. Samtidig oplever de ansatte, at de har indflydelse i bestyrelserne, selv om de kun har en tredjedel af posterne.

Medarbejderne er de bløde i bestyrelsen

Ifølge de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vægter de "bløde" hensyn som miljø og lokalsamfundet højere end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Derimod prioriterer de ak- tionærvalgte bestyrelsesmedlemmer de økonomiske hensyn højere end medarbejderrepræ- sentanterne.

Vægtes højere af medarbejdervalgte end af den øvrige bestyrelse

■ Medarbejdernes reaktion

■ Sociale/samfundsmæssige hensyn

■ Positivt samspil mellem virksomhedens afdelinger

■ Fagforeningens reaktion

■ Miljøet

■ Sikkerhedshensyn

■ Lokalsamfundet

Vægtes højere af den øvrige bestyrelse end af medarbejdervalgte

■Aktionærudbytte

■Aktiemarkedets reaktion

■Hurtigt økonomisk afkast

■Ejernes reaktion

■Pressens reaktion

■Trusler i markedet

■Lovgivers reaktion Ingen betydelig

forskel i vægtning

■ Langsigtet økonomisk afkast

■ Positivt samspil med andre virksomheder

Om undersøgelsen

Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, lektorer på Handelshøjskolen i København, er ansvarlige for under- søgelsen »Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer«. 499 tilfældigt udvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev i september 2003 telefonisk interviewet om deres bestyrelsesarbejde.

Derudover blev 185 tilfældigt udvalgte ansatte i virksomheder med over 35 ansatte interviewet om medarbejdere i bestyrelsen i april 2004.

Interviewene er foretaget af Dan- marks Statistik og finansieret af CO- industri, Bygge-, Anlæg- og Trækar- tellet, Grafisk, Industri og Medie Kartellet, Handelskartellet og Inge- niørforeningen.