UNGE PÅ VEJ I ERHVERVSUDDANNELSE

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

UNGE PÅ VEJ I

ERHVERVSUDDANNELSE

Indholdsfortegnelse

Indledning 4 Inspiration 6 Gode råd til jobcenterchefer om unge og erhvervsuddannelse 8 Gode råd til mellemledere om unge og erhvervsuddannelse 10 Gode råd til rådgivere, virksomhedskonsulenter og mentorer om

unge og erhvervsuddannelse 12

1

2

3

4

5

Indledning

Unge har brug for uddannelse, og samfundet har brug for, at de unge uddanner sig. Flere unge kan få en uddannelse, hvis de får den rette hjælp og støtte. Derfor har Beskæftigel- sesregion Hovedstaden & Sjælland besluttet at udgive dette magasin med gode eksempler fra en række jobcentre, som på forskellig vis har taget fat på denne udfordring. Erfaringerne kan bruges som inspiration for andre jobcentre.

Målet om, at flere unge skal have en uddannelse, nås kun, hvis en række udfordringer håndteres.

45.000 unge modtager lige nu uddannelseshjælp (juni 2014). Langt de fleste har ikke en erhvervs- kompetencegivende uddannelse. Så de unge har brug for uddannelse, men hovedparten er ikke umiddelbart klar til at påbegynde en uddannelse. Kun godt 4.000 unge er åbenlyst uddannelses- parate, knap 16.000 er uddannelsesparate og godt 24.000 er aktivitetsparate.

Unge, der starter i uddannelse fra offentlig forsørgelse, påbegynder oftest en erhvervsuddannelse.

Men frafaldet er alt for stort. Generelt er det sådan, at knap halvdelen af alle unge, der starter i erhvervsuddannelse, falder fra, og det tal er endnu større for de, der påbegynder erhvervsuddan- nelse fra offentlig forsørgelse.

Jobcentrene skal hjælpe de unge i uddannelse, og de unge skal selv gøre en indsats for at blive klar til og komme i gang med en uddannelse. Men mange har brug for

hjælp til at tage ansvar og nå uddannelsesmålet. Derfor spiller jobcen- trene en afgørende rolle. Unges uddannelsesparathed afhænger ikke kun af de unge selv, men også af hvilken støtte jobcentret og andre aktører giver dem. Med den rette støtte kan flere unge klare en uddannelse.

Uddannelsesindsatsen for unge er lige nu i rivende udvikling. Der udvikles nye mulig- heder for at ruste unge til at komme ind i uddannelsesmiljøerne, træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og udvikle de kompeten- cer, de skal bruge for at kunne tage en uddannelse, i et udviklende ungemiljø.

Jobcentrene er allerede - eller er på vej ud - på campusområderne, så de kan støtte de unge både før og under uddannelsen. Nye partnerskaber og uddannelsesrettede forløb udvikles i samarbejde med virksomheder. Tvær- fagligheden styrkes i nye ungeenheder.

Hvordan får flere unge en (erhvervs)uddannelse? Der er fem vigtige budskaber:

1 De unge skal understøttes i at tage ansvar

2 Uddannelsesparate unge skal være i gang

3 De unge skal ind i et uddannelsesmiljø

4 De unge skal ud i virksomhederne

5 Unge med problemer skal have en helhedsorienteret indsats

I Inspirationsmagasinet kan du finde en bred vifte af inspiration til den erhvervsuddannelsesrettede indsats for unge fra andre jobcentre, der er godt i gang.

Inspirationsmagasinet rummer tre opslag med gode råd om opmærksomhedsområder til dig som jobcenterchef, som team- eller afdelingsleder eller som medarbejder med direkte kontakt til de unge.

Du kan finde inspiration til at udmønte de gode råd i praksis i magasinets fem temaer – ét for hvert af de 5 budskaber. I hvert tema finder du artikler, eksempler, opsummerende faktabokse og cases, der viser, hvordan budskabet kan udfoldes i praksis.

Vi håber, du finder inspiration til dit fortsatte arbejde.

God læselyst!

Tak til de medvirkende jobcentre:

Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Greve, Herlev, Holstebro, Køge, Mariagerfjord, Roskilde, Skive, Slagelse, Thisted og Vejle.

Gode råd til jobcenterchefer om unge og erhvervsuddannelse

Spørgsmål til ledelsen

• Hvilke tilbud har I til uddannelsesparate unge? Skal jeres tilbudsvifte udvikles?

• Hvordan sikrer I, at de unge kommer ind i uddannelsesmiljøerne og får hjælp, hvis der opstår problemer? Hvilken hjælp kan de få fra jobcentret?

• Hvordan sikrer I, at de unge kan komme ud i virksomhederne, og dér kan blive rustet til at tage en erhvervsuddannelse?

• Hvordan sikrer I, at unge med problemer får en helhedsorienteret indsats, der fra start også er uddannelsesrettet?

• Hvordan sikrer I, at de unge inddrages, oplever medbestemmelse og kan tage ansvar for både at blive klar til og at tage en uddannelse?

På det strategiske niveau har kommuner i dette Inspirationsmagasin...

… udarbejdet overordnede ungestrategier for hele kommunens ungeindsats, fx:

• på tværs af jobcenter, grundskoleområdet, familieområdet og det sociale område

• i tværgående fora på medarbejder- og ledelsesniveau i kommunen

• med inddragelse af

- uddannelsesinstitutioner – især erhvervsskoler, VUC og produktionsskolerne er vigtige - vejlederfunktioner, primært UU

- erhvervsliv, fx brancheorganisationer, fagforeninger, arbejdsgivere - frivillige/civilsamfundet

- unge, fx via fokusgruppeinterview

Der er arbejdet med en bred fundering af kommunernes nye ungestrategier.

FIND INSPIRATION Læs om Paraplyaftale i Vejle og Ungestrategi i Herlev

… etableret tværgående ungeenheder, fx:

• samlet UU og jobcentret i en ungeenhed i et uddannelsesmiljø og inviteret samarbejdspartnere ind i den nye ungeenhed (fx uddannelsesinstitutionernes vejlederfunktioner, misbrugskonsulen- ter, psykiatriområdet)

• samlet den kommunale ungeindsats i én ungeenhed (fx jobcentret, SSP, UU)

FIND INSPIRATION Læs om ungeenheder i Herlev, Holstebro, Roskilde, Slagelse, Vejle, Aalborg, Aarhus

Ungestrategi og handleplaner

Organisering af ungeindsatsen

Samarbejdsflader og snitflader Dialog med det

politiske niveau

Kapacitets- opbygning og kompetence-

udvikling

Tilbudsvifte og behov for

nye tilbud.

Hvem skal have hvad?

Samarbejdsfora på ledelsesplan (strategi

og problem løsning) OPMÆRKSOMHEDS -

OMRÅDER SOM LEDER

… udviklet samarbejdsflader på ledelsesniveau og givet plads til, at medarbejderne også kan udvikle samarbejdsflader, fx:

• med kommunale ungeaktører og med uddannelsesinstitutionerne

… udviklet tilbudsviften og først og fremmest tilbud til unge på erhvervsskoler og/eller i samarbejde med produktionsskoler og VUC

FIND INSPIRATION Læs om nye tilbud til unge på uddannelsesinstitutioner i Roskilde, Skive, Holstebro og Vejle

… sat værdier i den (erhvervs-)uddannelsesrettede indsats for unge på dagsordenen, fx:

• et klart mål om uddannelse til unge

• et klart delmål om, at de unge skal ind i uddannelsesmiljøerne og udvikles dér

• det tværgående samarbejde skal prioriteres

• de unge har også gavn af at komme ud i virksomhederne

JOBCENTRENES ERFARING Ofte er det jobcentret, der må være opsøgende og tage initiativ til samarbejde og afsætte ressourcer til at være tovholder.

Opmærksomhedsområder

Gode råd til mellemledere om unge og erhvervsuddannelse

Spørgsmål til team- og afdelingsledelsen

• Hvordan understøtter I et hurtigt flow for de unge og visitation til aktive forløb i virksomheder og i uddannelsesmiljøer? Skal jeres brug af tilbud udvikles?

• Hvordan sikrer I, at de unge kommer ind i uddannelsesmiljøerne og får hjælp, hvis der opstår problemer? Hvilken hjælp kan de få fra jobcentret?

• Hvordan sikrer I, at de unge kommer ud i virksomhederne, og dér kan blive rustet til at tage en erhvervsuddannelse?

• Hvordan understøtter I det tværgående samarbejde? Og hvordan sikrer I, at jeres medarbejdere arbejder både helhedsorienteret og med et klart mål om uddannelse i indsatsen for de unge?

• Hvordan udmønter I værdier om medbestemmelse og ejerskab i praksis? Hvordan understøtter I jeres medarbejdere i at inddrage de unge, så de oplever medbestemmelse og kan tage ansvar for både at blive klar til og at tage en uddannelse

På det operationelle niveau har kommuner i dette Inspirationsmagasin…

… igangsat udviklingsprocesser, der får ungestrategier udmøntet i praksis, fx:

• projekter som motor

• udvikling af kompetencer, tværgående samarbejde og tilbud

FIND INSPIRATION Læs om hvordan Herlevs Ungestrategi udmøntes i praksis, hvordan Holstebro udvikler tilbud i samarbejde med erhvervsskolen, hvordan Aarhus udvikler virksomhedsskoler i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitution samt hvordan Slagelse inviterer

samarbejdspartnerne ind i det nye ungehus på campus.

… arbejdet med at skabe rammer for et nyt møde med de unge, fx:

• i den fysiske indretning af ungeenheder

• større gennemsigtighed for de unge i, hvad der sker, og hvad de professionelle laver

• modtagelse af de unge: Velkomstfunktion, ’værter i stedet for vagter’

• flow, som sikrer, at de unge hurtigt møder den eller de professionelle, de skal i kontakt med

• at gøre det lettere for de unge, der har det svært. Fx ved at samle de professionelle, de unge skal have kontakt med, ved at følge de unge og forenkle de unges vej

FIND INSPIRATION Læs om ungeenheder i Roskilde, Slagelse og Vejle.

Klar italesættelse af værdier og mål Konkretisere

rammer for ungeindsats Udmøntning af

ungestrategi og handleplaner

Udvikle samarbejde med erhvervsskole, VUC

og produktions- skoler Eget ledelses-

samarbejde

Understøtte tværgående samarbejde i kommunen Understøtte

samarbejde mellem jobcenter og UU Visitation og

flow især til nye tilbud i uddannel-

sesmiljøer

Samarbejde mellem medarbejder-

grupper Udvikle

uddannelsesrettet virksomheds-

samarbejde

OPMÆRKSOMHEDS- OMRÅDER SOM

TEAM- ELLER AFDELINGSLEDER

… arbejdet med at skabe fælles fodslag mellem forskellige medarbejdergrupper i nye ungeenheder fx via:

• fælles temadage, projekter og kompetenceudvikling

… arbejdet med at konkretisere det tværgående samarbejde i kommunen mellem:

• jobcentret og UU, der har kontakt med de unge allerede i grundskolen

• jobcentret og børne- og familieområdet, der har ansvar for indsatsen for 15-17 årige, herunder SSP

• jobcentret og det sociale område, herunder misbrug, psykiatri, handicap

• kommunerne arbejder med samarbejde henover alle snitflader

… arbejdet med at konkretisere det tværgående samarbejde med uddannelsesinstitutioner, fx:

• samarbejde med erhvervsskolerne samt med VUC og produktionsskolerne, der kan opkvalificere unge til at kunne tage en erhvervsuddannelse

• samarbejde om helhedsorienteret indsats for den enkelte unge

• samarbejde om udvikling af nye tilbud til unge, der ikke er helt klar til uddannelse i uddannelsesmiljøerne

… sat værdier og mål i den uddannelsesrettede indsats for unge på dagsordenen

… sat fokus på visitation af unge, især til nye tilbud i uddannelsesmiljøer

Opmærksomhedsområder

Gode råd til rådgivere, virksomheds- konsulenter og mentorer om unge og erhvervsuddannelse

Spørgsmål til rådgivere, virksomhedskonsulenter og mentorer om unge og erhvervsuddannelse

• Hvordan finder du, i samarbejde med de unge, de tilbud, de unge kan profitere af, og hvordan understøtter du bedst, at de unge deltager?

• Hvordan motiverer du de unge til at komme ind i et uddannelsesmiljø og understøtter de unge i uddannelsesmiljøet, hvis der er behov for det? Kan du gøre noget for bedre at klæde de profes- sionelle i uddannelsesmiljøerne på til at rumme de unge, der har det svært i uddannelsessystemet?

• Hvordan motiverer du de unge til at komme ud i virksomhederne, og hvordan understøtter du dem i virksomhederne, hvis der er brug for det? Hvordan sikrer du, at forløbet i virksomheden ruster de unge til uddannelse, og at virksomhederne kan få den sparring, der kan være brug for, for at rumme unge, der har problemer?

• Hvordan inddrager du de unge i samtaler og indsatser, så de oplever medbestemmelse og kan tage ansvar for både at blive klar til og at få en uddannelse?

• Hvordan sikrer du, at unge, der har problemer, får en helhedsorienteret indsats samtidig med, at der arbejdes mod et mål om uddannelse?

På det udførende niveau har rådgivere, virksomheds- konsulenter og mentorer i dette Inspirationsmagasin...

… arbejdet med at gøre samtaler mere ’ungevenlige’ og uddannelsesrettede, fx:

• flyttet samtalen ud af lukkede samtalerum til åbne miljøer i ungeenheden eller ud, hvor de unge er i aktive forløb

• gjort samtalerne så fleksible og åbne som muligt, så de unge kan være med til at bestemme indholdet i samtalen

• italesat uddannelse allerede i den første samtale

• anvendt screeningsskemaer/spørgeskemaer til unge for at fange vigtige temaer, der skal tages op i samtalen

• arbejdet bevidst med at møde de unge med et smil og med troen på, at de både gerne vil have en uddannelse og godt kan, uanset at der kan være barrierer, der skal overvindes

FIND INSPIRATION Læs mere om Ungeindsatsen i Holstebro, om hvordan man tager imod de unge i et nyt Ungehus i Slagelse, og hvordan UU og jobcentrets rådgivere afholder fælles samtaler i Roskildes nye ungeenhed

’Ungeguiden’.

Ungestrategi og handleplaner

Udvikle samarbejde med UU og erhvervs-

skoler med flere

Egen kompetence- udvikling

Dialog med ledelsen

Overblik over tilbud:

Hvem skal have hvad?

Behov for udvikling af ungeindsatsen

Overblik over samarbejdsflader

og snitflader

Opdyrke netværk med andre

ungeaktører OPMÆRKSOMHEDS-

OMRÅDER SOM RÅDGIVER, MENTOR

ELLER KONSULENT

… udviklet nye kompetencer, fx:

• sat sig ind i andre faggruppers kompetencer og rammerne for deres arbejde, særligt vejledere og faglærere på erhvervsskoler

• fået større viden om uddannelser

… haft fokus på at komme ’ud af jobcentret’, fx:

• mentorer er ude på uddannelsesinstitutionerne og skaber netværk med vejledere og faglærere på skolerne

• virksomhedskonsulenter er ude på virksomhederne og sparrer med virksomheden, så den kan rumme og fastholde de unge

• rådgivere følger op ude på uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge er i aktive forløb dér

FIND INSPIRATION Læs mere om, hvordan fastholdelsesmentorer er kommet ind i uddannel- sesmiljøerne i Slagelse og Vejle.

… haft fokus på at udvikle samarbejdet med andre professionelle, de unge er i kontakt med, fx:

• med respekt for de andres faglighed

• med viden om, at ’sammen kan vi mere’

Opmærksomhedsområder

Inspiration

1

Temaintroduktion. 15

Tværfaglighed. Nyt center samler indsatsen for unge fra folkeskole til job. 16 Forebyggelse. Unges ønske om hjælp til fritidsjob blev hørt. 18 Interview. Ung alenemor fik hjælp til at kunne tage ansvar og få en uddannelse. 20

De vigtigste pointer. 21

2

Temaintroduktion. 23

Træningsbane. Jobcentre og erhvervsskole udvikler tilbud i uddannelsesmiljø. 24 Uddannelsesvalg. Nyttejob skal kvalificere unges uddannelsesvalg. 26

De vigtigste pointer. 29

3

Temaintroduktion. 31

Uddannelsesvejledning. Ét Study Support Center – al uddannelsesvejledning. 32 Ungeenhed på campus. Ungehus åbner for et nyt møde med de unge. 34 Uddannelseshus. Kommunale aktører, UU og uddannelsesinstitutioner samles. 36

De vigtigste pointer. 37

4

Temaintroduktion. 39

Virksomhedsskoler. Historien om hvorfor skolen skal ud i virkeligheden. 40 Erhvervsliv. Partnerskaber styrker uddannelsesindsatsen. 43 Praktikpladser. Læg jobcentrets og skolens virksomhedsnetværk sammen. 45

Og et portræt af en betondreng. 46

De vigtigste pointer. 47

5

Temaintroduktion. 49

Tværfaglighed. Fra jobcenter til podiehår. Eller historien om, hvordan mentorfunktion, arbejdsmarkedskonsulent og myndighed er samlet i én medarbejder. 50 Mentorer. Jobcentret skal ud på uddannelsesinstitutionerne. 53

De vigtigste pointer. 58

1

Temaintroduktion

Unge uden uddannelse skal i uddannelse og selv gøre en indsats for, at dette lykkes.

Nogle af de unge har brug for en hjælpende hånd og støtte til at tage ansvar for deres eget liv og medejerskab for aktiviteter frem mod uddannelsen.

Medejerskab indebærer, at de unge er engagerede i indsatsen og tager ansvar for egen situation. De unge, der skal rustes til at tage ansvar, profiterer af en indsats, hvor jobcentrets samarbejde med den unge er mere coachende, motiverende og anerkendende. Samtidig med at jobcentret klart melder ud hvilke rammer, der er for indsatsen, og jobcentrets forventninger til de unge om at tage ansvar. Der skal skabes en tillidsfuld relation mellem de professionelle og de unge, hvor de unge får støtte til at få overblik over egen situation og hjælp til at benytte de muligheder, der findes for den enkelte. Vejen til de unges medejerskab er, at de får adgang til rele- vante indsatser på beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområdet.

Indsatser, som gør en forskel.

I dette tema:

Ungestrategi. Artikel om, hvordan Herlev Kommune udarbejdede en samlet Ungestrategi, samt hvordan strategien er ført ud i livet med dannelsen af en tværgående ungeenhed, kompetenceudvikling af medarbejdere og udviklingsprojekter i ungeenheden.

Forebyggelse. Artikel om, hvordan unges ønske om hjælp til fritidsjob blev til et kommunalt fritidsjobkoncept i regi af den tværgående ungeenhed Center for Unge – Job og Uddannelse.

Interview. Det kan være en stor udfordring for unge forsørgere at tage en uddannelse, især hvis de er alene om forældreopgaven og ikke har et privat netværk, der kan bakke op. In- terview med en ung alenemor, der blev ernæringsassistent med støtte fra Ungeindsatsen.

TEMA 1

TEMA 1: De unge skal

understøttes i at tage ansvar

TEMA 1

Unge inddrages i udvikling af ungestrategi

Visionen for Herlev Kommunes Ungestrategi er at skabe et godt ungdomsliv for alle Herlevs unge og at fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv. Ungestrategien blev til i et samarbejde mellem profes- sionelle, unge, erhvervsliv og aktive i kultur- og fritidslivet.

Hvordan ser en helhedsorientering og koordineret indsats ud? Hvor- dan sikres et tværfagligt samarbejde i ungeindsatsen? Hvordan kan de unge selv tage ansvar og ejerskab? Herlev Kommune samlede alle de aktører, der skal arbejde sammen, og i fællesskab udviklede de en Ungestrategi som fælles fundament for arbejdet med børn og unge. Medarbejdere og ledere i blandede grupper arbejdede med forskellige temaer, og ved hjælp af oplæg udefra fik de inspiration til at finde fælles fodslag. Mål og konkrete indsatser blev beskrevet.

De unge selv blev inddraget på dialogmøder og via fokusgruppe- interviews ud fra ”læringen”, at såfremt de unge ikke inddrages og oplever medbestemmelse, er det vanskeligt at tage ansvar og føle medejerskab.

Strategiens mål

Ungestrategien skal bidrage til at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i samarbejde med alle de aktører i Herlev, der har med unge at gøre, skriver Borgmester Thomas Gyldal Petersen i Ungestrategiens forord. Ungestrategien skal være udgangspunkt for mødet og arbejdet med unge, det tværfaglige samarbejde og den fælles refleksion og dialog, der kan sikre fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne for de unge.

Strategiens hovedmål er, at alle unge er i trivsel og får en uddannelse.

Derfor står der meget om uddannelse, men der er også andre områder, der er i fokus, forkla- rer Centerchef Birgit- te Kjeldsen, da vi besøger Herlevs nye tværgående ungeenhed, Center for Unge – Job og Uddannelse.

Centerchefen fortsætter:

– Strategien og enheden passer sammen, for de unge, der kommer i centret, rustes til uddan- nelse, og tværfagligheden giver gode mulighe- der for at hjælpe de unge, der ikke trives og har problemer med at komme i gang eller fastholde uddannelse.

Det har været vigtigt for os at ind- drage de unge og få deres ideer og input med. Dialogmøder og fokus- gruppeinterviews med unge har derfor været en væsentlig inspira- tionskilde for strategiens fokus og indhold

Borgmester Thomas Gyldal Petersen i Ungestrategiens forord

Strategiens hovedmål er, at de unge får en uddannelse og er i trivsel. Og det er dét, Unge – Job og Uddan- nelse arbejder med

Birgitte Kjeldsen, Centerchef, Unge – Job og Uddannelse

TEMA 1

Tværfaglig ungeenhed giver de unge én indgang

Center for Unge – Job og Uddannelse samler indsatsen for unge fra 15 til 29 år i et tværfagligt center, der sikrer en hel- hedsorienteret indsats og styrker tværfaglig videndeling og

fleksibiliteten i indsatserne.

Fakta om Center for Unge – Job og Uddannelse

Herlev Kommune har samlet ungeindsatsen

i én tværgående ungeenhed med egen adresse og økono- mi, frem for at have indsatsen spredt i forskellige kommunale forvaltninger. Unge – Job og

Uddannelse rummer sagsbe- handlere fra børne- og kultur- forvaltningen, der varetager bør- ne- og familieindsatsen for 15 til 17 årige unge, medarbejderne fra jobcentret, der varetager beskæftigelses- og uddannel- sesindsatsen, fra de unge fyl- der 18, samt SSP, mentorer og UU-vejledere.

OPERATIONALISERING

AF UNGESTRATEGIEN

Kompetenceudvikling I Unge – Job og Uddannelse var næste skridt at få Profes- sionshøjskolen UCC til at udar- bejde et uddannelsesmodul på diplomniveau, der tog udgangs- punkt i Ungestrategien. Modulet gav fælles fagligt fodslag mellem de professionelle, der arbejder i Unge – Job og Uddannelse, og fordi modulet var tilpasset Unge – Job og Uddannelse, blev det samtidig konkretiseret, hvordan ungestrategien skal implemen- teres.

Projektudvikling

Step 2 har været at udvikle projekter i Unge – Job og Ud- dannelse med udgangspunkt i Ungestrategien. Det er sket i tværfaglige grupper af medar-

bejdere og eksterne aktører, fx erhvervsskolen, døgninstitutio- ner, misbrugsbehandling, opsø- gende gadeplansmedarbejdere og fritidstilbud til unge. Kort sagt på tværs af alle de tilbud, der er til unge i Herlev Kommune. I denne fase blev der udarbejdet 7-8 projekter, der skulle få Un-

gestrategien ’ud at gå’.

Værdier

Ved siden af de konkrete indsat- ser er der også blevet lagt vægt på at italesætte værdierne i un- geindsatsen, da forudsætnin- gen for et godt ungeliv er, at de unge får en uddannelse og bli- ver selvforsørgende, og at vejen derhen er at se på tværs, mener centerchef Birgitte Kjeldsen:

– Det er derfor, vi har samlet alle

her, for det handler ikke kun om at blive vejledt, det handler også om alt det, der er udenom. Jeg tror, det er derfor, vi rykker os.

Det at se på tværs og have en bred tilbudsvifte: Hvordan ska- ber vi sammen et godt ungeliv og får de unge

videre.

HERLEV

TEMA 1

FRITIDSJOB

baner vejen for uddannelse

I Herlev er forebyggelse en vigtig del af ungeindsatsen, og SSP er en del af den tværgående ungeenhed Unge – Job og Uddannelse. Fritidsjob får udsatte unge væk fra gademiljøet og ruster dem til uddannelse. De unge kom selv med ønsket om en fritidsjob-indsats.

Da Simon ringer til Marie Kirk Hansen fra SSP i Herlev, er han blevet fyret fra sit fritidsjob i Fakta, fordi hans venner har stjålet fra butikken og pres- set ham til ikke at sladre. Kan hun hjælpe, spørger han, for han kan ikke selv finde et nyt job, men han har brug for ét.

Unges ønsker om fritidsjob matcher kom- munens ønsker om forebyggelse

Fritidsjob giver udsatte unge succesoplevelser og tro på sig selv. Det giver kendskab til regler og rammer på arbejdsmarkedet, større ansvarsfø-

lelse og lommepenge. Det er med til at bane vejen for, at de unge får en uddannelse, og er et godt eksempel på, hvordan kommunen kan arbejde helhedsorienteret. Det mener Centerchef i Herlev Kommune, Birgitte Kjeldsen, der ser forebyggelse som afgørende for at få succes med den uddan- nelsesrettede indsats for unge:

– Vi tror, den forebyggende indsats blandt de 15-17 årige er meget vigtig for at nå målet om,

at flere 18-29 årige får en uddannelse. Fritidsjob er én måde at komme ind i tankegangen om ar- bejdsmarkedet, og der er evidens for, at det virker.

FOREBYGGELSE

TEMA 1

Fritidsjob-konceptet

Ideen om en fritidsjob-indsats opstod, da nogle unge i Hjortegården i Herlev, hvor Marie Kirk Han- sen er opsøgende SSP-medarbejder, spurgte, om hun kunne hjælpe dem med at få et fritids- job. Marie Kirk Hansen kontaktede sin chef og gik i gang.

Nu får unge, der selv kan finde et job, hjælp til CV og ansøgninger, og de, der ikke kan selv, får hjælp til at finde en jobåbning, hvor, de får de første 2 måneders løn betalt af SSP-midler. Med i konceptet er, at Marie Kirk Hansen skal tale med de unges forældre først, og hun skal følge op på, hvordan det går med jobbet, så længe SSP betaler lønnen. Efter 2 måneder ansættes de unge på almindelige vilkår som ungarbejdere.

Kamp om fiskehandleren

Muligheden for hjælp til at finde fritidsjob har spredt sig fra mund til mund blandt de unge. Flere og flere spørger om job, når SSP møder dem i klubber, på skoler, gader og bib- lioteket, eller de ringer på Marie Kirk Hansens mobil. Desuden kontakter hun selv de unge, som politi, sagsbehandlere el- ler skoler har bedt SSP holde øje med, og taler med dem om fritidsjob. De unge, Marie Kirk Hansen gerne vil have fat i, er unge, der ikke har sunde fri- tidsinteresser, har en bekym- rende vennekreds, har fravær i skolen og måske familieproble- mer. Jobbene finder hun hos Fakta, Netto, cykelforhand- leren, pizzariaerne, cafeerne, biblioteket, klubberne i Herlev og McDonalds – kort sagt en bred kreds af både private og offentlige arbejdspladser,

der gerne vil tage et socialt ansvar og gøre en forskel

for de unge.

– Der er kamp om at få fritidsjob hos fiskehandleren, fortæller Marie Kirk Hansen, og forklarer hvorfor: – De er både rare og skidegode til at være firkantede om, hvordan tingene er hos dem og ude i verden.

Ikke alle unge er klar til fritidsjob

Marie Kirk Hansen har formidlet 30 fritidsjob på det første år, og halvdelen af de unge er blevet ansat efterfølgende. I starten eksperimenterede hun med en for tung målgruppe af unge, som var svære at få ansat i virksomhederne, så hun måtte udvikle konceptet. Faresignaler er gen- tagen kriminalitet, meget stort fravær i skolen, at den unge ikke overholder aftaler eller ikke vil have, hun kontakter forældrene. Såfremt dette er tilfældet, er de ikke klar til et fritidsjob, mener SSP-medarbejderen. De unge bliver ikke afvist.

De får hjælp til CV og ansøgninger, men får næn- somt at vide, at de står i kø til jobbene, indtil de er blevet mere klar. Fx via den almindelige SSP indsats, skolen osv.

Fritidsjob skaber kontakt til unge i gademiljøet - og deres forældre

En sidegevinst ved fritidsjobindsatsen er, at SSP får kontakt til unge, de ikke tidligere havde kontakt til, og de får en god vej ind til de unges familier.

Det kan være vanskeligt, da de færreste unge i gademiljøet er begejstrede for, at SSP taler med deres forældre. Fritidsjobkonceptet indleder net- værksarbejdet på et positivt grundlag – et godt udgangspunkt, hvis SSP-medarbejderne senere må vende tilbage, fordi der er problemer.

En ny chance

Marie Kirk Hansen finder en butik, der indvilger i at tage Simon til samtale. Simon lægger selv kortene på bordet og fortæller ærligt, hvorfor han blev fyret fra sit tidligere job. Det skaffer ham en ny chance. På én af Simons første vagter kom- mer vennerne ind i butikken, men denne gang smider Simon dem ud - de skal ikke komme, når han er på arbejde.

TEMA 1

Unge alenemor og snart

ernæringsassistent

Stine bor i Holstebro. Hun er 27 år, har ADHD og kommer fra en familie med omsorgssvigt.

Hun blev tidligt mor til en pige på nu 7 år, som hun er alene med. For Stine har det været en kamp at få en uddannelse, men snart lykkes det, fordi hun har fået hjælp og støtte til at kunne tage ansvar og håndtere både uddannelse, psykisk sårbarhed og privatliv.

Hvorfor var det svært for dig at komme i gang med en uddannelse?

– Jeg gik i gang med grundforløbet som kok, men kunne ikke finde praktikplads. Jeg var ikke fleksibel nok, fordi jeg var alene med et lille barn og derfor ikke kunne arbejde sent eller i weeken- den. Jeg søgte kontanthjælp og kom hen i Un- geindsatsen, og der mødte jeg Susy. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg ville og kom i forskel- lige praktikker. Jeg er meget svag bogligt, men er god med hænderne, så vi snakkede om, at det var den slags uddannelse, jeg skulle tænke i.

Hvordan kom du i gang med uddannelse igen?

– Susy ville have mig i praktik i et køkken. Først ville jeg ikke, for jeg havde søgt elev-plads og fået afslag fra dem. Men jeg måtte bide i det sure æble og tage derop. Så bestemte jeg mig for ernæringsassistent. Jeg kunne få merit til grund- forløbet, og lige før praktikken sluttede, fik jeg elevplads i køkkenet.

– I sidste uge afleverede jeg mini-svendeprøve.

Jeg havde 7 dage til at skrive opgaven, det var virkelig hårdt. Jeg skal både være mor og far, gå i skole og skrive opgave. Men jeg fik 10!

Hvad har hjulpet dig?

– Jeg har hele tiden haft Susy, og det har bare været fedt altid at kunne ringe, hvis jeg havde brug for hjælp og støtte. Jeg har snakket med hende både om uddannelse, om hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, og også om personlige ting. Hun har også været der, når tingene gik galt med mit temperament - lyttet og givet gode råd.

Når man ikke har nogen familie, så har man brug for én at snakke med.

– Det er sved og tårer, man skal igennem for at få en uddannelse. Susy har hele tiden sagt, at jeg godt kunne og bare skulle blive ved. Hun har altid et smil på læben, hun er aldrig sur eller negativ og finder altid noget positivt. Uanset hvilken karakter jeg har fået på skolen, så har hun rost mig. Det er helt vildt fedt - man vokser 10 centimeter. Uden hende havde jeg aldrig fået en uddannelse. Susy har været med hele vejen. Nu har jeg snart min uddannelse, og så skal jeg videre, men det bliver svært at sige farvel.

Hvad med virksomhedsforløbene?

– Virksomhedsforløbene gav mig gejsten til at komme ind på madområdet. Men virksomheder- ne kunne godt tænke mere på at lære os noget i de forløb, for vi kommer jo ud i virksomhederne for at lære, hvordan det fungerer.

Hvor ser du dig selv om et år?

– Der skulle jeg helst have et arbejde. Jeg vil tage hvad som helst. Mine jobmuligheder er be- grænsede, fordi jeg har et barn og er alene om det. Min drøm er at læse videre til

ernæringsteknolog på del- tid, mens jeg arbejder.

INTERVIEW

Vi har sat de unge i fokus og møder dem i øjenhøjde. De er alle sammen glade, når de går. De føler, at de bliver taget pænt imod og behandlet som et menneske, ikke som et nummer.

Det er de meget begejstrede for.

Vejleder med ansvar for velkomstfunktion i Slagelses nye ungeenhed Vi undersøgte, hvor mange forskellige perso-

ner de unge var i kontakt med, fra de trådte ind i jobcentret, til de var i gang med en akti- vitet. De kunne møde op til 7 forskellige per- soner. De blev væk på vejen, og det tog lang tid. Det har vi forenklet. Nu er der én samtale, hvor både jobcentret og UU er med.

UU-vejleder i Jobcenter Roskildes nye ungeenhed

TEMA 1

De vigtigste pointer

Medejerskab

Unge skal have indflydelse for at de tager ansvar og oplever medejerskab for deres vej i ud- dannelse. Det kræver, at indsatsen tilrettelægges med den unge som en aktiv medspiller og på den unges præmisser. Den unge skal inddrages hele vejen igennem forløbet og have indflydelse på vigtige beslutninger om indsatsens mål, indhold og tempo. Den unge skal understøttes i at tage ansvar.

Hvordan kan jobcentret fremme medejerskab?

Fire opmærksomhedsområder

1. Hvordan møder vi de unge – værdier og rammer, indretning og velkomst 2. Hvordan inddrager vi de unge – i samtaler og indsatser

3. Hvordan ruster vi de unge til at kunne tage ansvar og træffe de rigtige valg – i samtaler og indsatser

4. Hvilke tilbud skal vi have til de unge – tilbudsvifte og samarbejdsflader

2

Temaintroduktion

Unge skal (kunne) træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og blive klar til at påbegynde uddannelse – og nogle unge har ventetid inden uddannelsesstart, selvom de har besluttet sig for en uddannelse. Tiden frem til uddannelsesstart skal bruges bedst muligt, og derfor skal de unge deltage i aktiviteter, der er med til at afklare dem i hvilken uddannelse, der er den rigtige for dem. Aktiviteterne skal også forberede de unge på de krav, uddannelsen og jobbet bagefter stiller. Når de unge ved, hvad de går ind til, er risikoen for frafald mindre.

Virksomhederne spiller en vigtig rolle både for at afklare uddannelsesvalg og for at lære, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Og også for at styrke den unges netværk, når der skal findes praktik- eller læreplads.

Uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i forberedelsen af de unge på tilvæ- relsen som studerende og i deres bidrag til at klæde de unge på til at klare de faglige, sociale og personlige krav på erhvervsskolen.

Mange jobcentre er lige nu i gang med at give tilbudsviften et servicetjek, for ud- fordringen er at matche de unge med relevante tilbud og at have de rigtige tilbud på hylden. De uddannelsesparate unge skal være i gang og ikke spilde tiden med risiko for at miste motivationen eller få vaner, som senere gør det svært at leve op til skolens krav om mødestabilitet.

I dette tema:

Træningsbane for unge. Artikel om udviklingen af nyt uddannelsesforberedende forløb i samarbejde mellem jobcenter og erhvervsskole.

Uddannelsesværksted og nyttejob kvalificerer uddannelsesvalg. Korte artikler om ud- dannelsesværksted, hvor unge laver deres egen uddannelsesplan og om brug af nyttejob til at kvalificere de unges uddannelsesvalg.

Straksuddannelse. Artikel om, hvordan man i Skive bruger straksuddannelse som straks- aktivering til unge, og tilbyder unge, der kun kan klare få timer, meritgivende enkeltfag på en række uddannelser.

Case. Ung i erhvervsuddannelse.

TEMA 2

TEMA 2: Uddannelsesparate

unge skal være i gang

TEMA 2

NYT TILBUD på erhvervsskolen

Jobcenter Holstebro har udviklet et nyt tilbud sammen med den lokale erhvervsskole og to andre jobcentre. De unge kommer ud i et uddannelsesmiljø og får mere struktur på hver- dagen, både på skolen og i fritiden, mens jobcenter og erhvervsskole har fået meget større kendskab til og forståelse for hinandens faglighed og rammer, så de nu gensidigt kvalificerer hinanden og indsatsen for de unge.

I 2013 gik Uddannelsescenter Holstebro (UCH) og jobcentrene i Lemvig, Struer og Holstebro sammen om at udvikle ’EUD – Start’, i daglig tale kaldet ’Træningsbanen’. Det er et tilbud til unge uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 30 år med uddannelsespålæg.

Målet er at støtte de unge, som ikke er uddan- nelsesparate, til at blive det.

Træningsbanen

Projektleder Jan Emtkjær Jensen fra UCH fortæller:

– De unge på ’Træningsbanen’ kommer her på skolen 30 timer om ugen. De mødes hver morgen med deres holdkammerater i Basen, hvorfra de kommer ud og snuser til de forskellige uddan- nelser og møder faglærerne. De har også dansk og regning, og vi får dem op af sofaen ved at tage dem med på cykel- og gåture.

De unge har desuden tæt kontakt til en personlig mentor, som, hvis der er behov for det, også følger de unge, når de går i gang med en uddannelse.

Projektet har også været en træningsbane for medarbejderne i henholdsvis jobcentret og Ud- dannelsescenter Holstebro (UCH) i at samarbejde om en gruppe unge, som erhvervsskolen ikke umiddelbart var parat til at tage ind.

Solveig Hovmøller, leder af Jobcenter Holstebros Ungeindsats fortæller:

– UCH havde nogle ønsker til de unges profil. Men vi kan jo ikke give UCH unge, vi ikke har. UCH har været vant til, at de unge var mere ressour- cestærke og selvkørende. Men det var tydeligt, at der skulle andre metoder til, hvis vi vil nå de unge og fastholde dem.

Fælles udviklingsarbejde

I projektet er der arbejdet med at udvikle en didaktik i forhold til målgruppen, hvor det fag- lige får mindre vægt, og personlige og sociale kompetencer får mere vægt. Blandt andet ved lave overskuelige små planer og anerkende den unges fremskridt. Det kan være i forhold til at dyrke motion eller at få åbnet rudekuverter. En medarbejder fra ungeindsatsen er tilknyttet Træ- ningsbanen på halv tid som mentor for de unge, men underviser også skolens mentorer i aner- kendende tilgang.

– Vi har været vant til, at 1-2 i hver klasse falder ud, men her er det måske 2 ud af 3 elever på holdet, forklarer Jan Emtkjær Jensen. — De unge smutter let udenom, så vi prøver at minimere sprækkerne. Vi er udfordret på at holde fast i dem, som erhvervsuddannelser ellers ville smide ud. Vi skal sørge for, de møder hver dag, og guide dem tilbage fra kanten, når de er ved at falde ud.

I starten var det nødvendigt at sætte sig ind i samarbejds- partneres rammer. Fx var nogle af jobcentrets fagudtryk helt ukend- te for erhvervssko- lens medarbejdere.

Vi har behov for, at uddannelserne er klædt på, så de kan rumme en større gruppe, end de tid- ligere har gjort. Samarbejde er vigtigt. Hvis ikke vi snakker om det med respekt for hinanden, kan der blive fronter.

Ole Westergaard, jobcenterchef Holstebro

TEMA 2

Omvendt har jobcentrets medarbejdere også haft brug for at blive klogere på uddannelserne.

– Tidligere lavede vi nogle uddannelsesbesøg for de unge, men konsulenterne fra jobcentret var også med, for vi kan ikke vejlede, hvis ikke vi kender uddannelserne, og viden om uddan- nelserne øges betydeligt ved uddannelsesbesøg, siger Solveig Hovmøller.

Under udviklingen af tilbuddet har parterne arbej- det meget med at få et fælles sprog. Jobcentret startede med at lave en procedurebeskrivelse, der beskrev målgrupper, begreber, og hvem gør

hvad. Derefter kom procedurebeskrivelsen videre til erhvervsskolen. Udviklingen af procedurebe- skrivelsen tog 6 måneder, men var en god proces, fortæller Solveig Hovmøller:

– Det er godt givet ud, for det giver en fælles platform og klare arbejdsgange. Fx ved partshø- ring om fravær, hvor skolen efterhånden kan se, at jobcentrets sanktioner virker, så det nu også er en form for pædagogisk værktøj. Det giver mening for underviserne at registrere fremmøde, fordi de ved, det skal bruges i jobcentret, og der er udviklet fremmødelister, som passer til begge parters behov.

HJÆLP til selvhjælp

I Herlev laver man et nyt uddannelsesværksted, hvor de unge får hjælp til at lave deres egen uddannelsesplan.

Hvad sker der for de unge Når unge henvender sig, møder de altid den samme rådgiver i ungevisitationen. Den samme rådgiver afholder sammen med UU og en af ungecentrets virk- somhedskonsulenter det ud- dannelsesværksted, de unge starter i. Der er kapacitet til at afholde uddannelsesværkstedet en gang om måneden. Der sam- ler man de unge, der er kommet i den periode, så man inden for de første 4 uger kan give det før- ste tilbud. Uddannelsesværkste- det sikrer, at medarbejderne ser alle unge og dermed kan give en hånd til de unge, der støder ind i udfordringer, de behøver hjælp til at klare, og kan sætte en større indsats i gang, hvis der er behov for det. Centerchef Bir- gitte Kjeldsen siger om uddan- nelsesværkstedet:

- Der skal stilles krav, men ikke større krav, end de unge kan honorere. Vi vil både gerne undgå at lave en for stor ind- sats for dem, der godt kan, og også fange dem, der har svært ved det.

Alle unge kan komme i Center for Unge – Job og uddannelse, hvis de har brug for rådgivning om uddannelse, forklarer cen- terchef Birgitte Kjeldsen:

– Vi hjælper også unge, der ikke søger om uddannelseshjælp.

UU følger, om de unge er i gang med en uddannelse, og er en del af centret. Vi følger også de unge, der afslutter første del af deres erhvervsuddannelse og skal finde praktikplads. Har de for eksempel brug for hjælp til at få skrevet ansøgninger og lavet et CV, kan de få det sammen

med hjælp til, hvordan de skal sende det ud og søge praktik- pladser.

Fordi Unge – Job og Uddan- nelse er et tværfagligt center, hvor indsatsen for unge fra 15 til 29 år er samlet, har centret mulighed for at hjælpe unge, uanset om de modtager uddan- nelseshjælp eller ikke. Ligesom de følges tæt for at se, om de unge kommer godt i gang. Det er ikke alle problemstillinger, Unge – Job og Uddannelse kan hjælpe med. Men ressourcer- ne i lokalområdet tænkes også ind, og hjælpen til de unge kan bestå i at guide de unge videre til andre, der kan hjælpe, hvis ikke Unge – Job og Uddannelse kan. Frivillighedens hus i Herlev kan for eksempel etablere grup- per og tilbud til unge.

TEMA 2

NYTTEINDSATS

skal kvalificere uddannelsesvalg

I Thisted har man bevidst valgt at bruge nytteindsats til at styrke den unge i at træffe et kvalificeret valg af uddannelse.

De unge, der søger uddannel- seshjælp, kommer til en visita- tionssamtale på jobcentrets af- deling på EUC Nordvest, hvor medarbejderen sørger for at komme 360 grader rundt om den unge.

Koordinator i jobcenter Thi- steds Team uddannelse på EUC Nordvest, Thilde Heidemann forklarer:

– Vores rolle er at motivere de unge og at italesætte, at det er

bedre at være uddannelsespa- rat, selvom det måske ikke er det økonomisk mest fordelag- tige her og nu. Når jeg har sam- taler med unge, hvor det ikke er helt klart, om de er uddannel- sesparate eller aktivitetsparate, siger jeg åbent til dem: "Jeg er i tvivl om, hvad du kan, men jeg vil gerne i dialog med dig om, hvad der vil give mening for dig.

Jeg vil vide, hvad du vil, og du skal undersøge en række ting, inden vi mødes igen. Og hvis

Vi bruger nytteindsats til de unge, så de kan blive mere afklarede og mere målrettede. Både i forhold til hvad de vil, og for at de får noget at skrive på deres CV. Vi har også set, at nytteindsatsen giver dem kontak- ter til arbejdspladser, så de senere har lettere ved at finde en læreplads.

Koordinator i Team uddannelse, Thilde Heidemann ikke du bliver tændt af det, så går vi en anden vej.” For vi har alt for mange, der starter på en uddannelse uden at vide, hvad

det indebærer, fordi de føler sig tvunget til det. Og det er både et stort ressourcespild og et ne- derlag for mennesker, der alle- rede har haft mange nederlag.

TEMA 2

– Teamet arbejder tæt sammen om at finde den rette virksom- hed til den enkelte unge, fortæl- ler virksomhedskonsulent Alex Klein, som finder nyttejob til unge under 30. Han fortsætter:

– Vi skeler ikke så meget til ret- tidighed, vores indsats kører mest efter behov. Vi aftaler et møde og laver en plan, vi kø- rer efter. Det betyder, at der al- lerede i løbet af en uge er en afklaring, og at de unge inden for 4 uger er i gang med et nyt- tejob, som sandsynligvis er relevant for dem. Hvis en ung fx vil være pædagog, skal hun ud i en praktik på en skole, så hun får en bekræftelse på det, hun gerne vil, og får mere er- faring på sit CV. Det at nå til et kvalificeret valg,

er ikke en modsætning til at være i gang med aktivi- teter, der kvalificerer.

Ung i erhvervsuddannelse

Jesper på 25 har været vidt omkring, inden han kom på sin rette hylde på grundfor- løbet for transport og logistik på erhvervsskolen i Holstebro (UCH). Han har tidligere bl.a.

været i gang med automeka- nikeruddannelsen og har også tidligere taget grundforløbet inden for transport og logistik.

Da det ikke lykkedes at fin- de en læreplads, sprang han fra og gik tilbage til uddannel- sen som automekaniker, men sprang fra igen og fik forskel- lige ufaglærte job i en årrække.

Da han på et tidspunkt kørte træt i de ufaglærte job og blev ledig, kom han på EUD-Start og blev præsenteret for de forskel- lige muligheder inden for EGU.

Han kom bl.a. i praktik som last- bilchauffør, men endte med at vælge transport og logistik igen, især fordi han vidste, at han ville kunne klare det:

– Jeg har haft brug for tid til at finde ud af, hvad jeg egentlig ville og prøve, hvad det vil sige at arbejde inden for faget, in- den jeg endelig valgte, fortæller Jesper.

Desuden har han haft en men- tor, som har støttet ham hele vejen.

– Det har været godt, jeg har overhovedet ikke oplevet det som et pres, siger Jesper.

I dag, hvor han er i gang med en af de afsluttende opgaver på grundforløbet, som bl.a.

handler om at opbygge et la- ger, håndtere farligt gods og pakke en palle, ser han frem til en læreplads. Gerne på en virk- somhed, men en skolepraktik er også ok.

Virksomhedsforløbene gav mig gejsten til at komme ind på mad- området.

Stine på 27 er næsten færdig med at uddanne sig til kok (modelfoto).

CASE

TEMA 2

Alle i uddannelse altid

I Skive bruger jobcentret straksuddannelse som straksak- tivering til unge. Unge, der kun kan klare få timers aktivitet, tilbydes meritgivende enkeltfag på en række uddannelser i Skive. De unge får viden, de kan bruge, uanset hvad de se- nere giver sig til, og samtidig får de indblik i, hvad det vil sige at være på en uddannelse.

De unge skal ind i uddannelsessystemet

– En vigtig pointe er, at vi bruger straksuddannelse som straksak- tivering til alle unge, der ikke er i gang med uddannelse. Tilbud- det om meritgivende enkeltfag er til de unge, som kun kan klare få timers aktivitet om ugen, forkla- rer jobcenterchef Lars Haarder.

– Det flytter unge, der har svært ved at komme i uddannelse, ind i uddannelsessystemet. De unge profiterer af det. Og der skal ikke flyttes ret mange, før det også giver økonomisk mening. Ind- satsen er beregnet til at være omkostningsneutral for Skive Kommune, fordi merudgiften til skolerne dækkes af 50 % stats- refusion af ydelse til borgere i bl.a. ordinær uddannelse. Der er aftalt en betaling på kr. 1.200 pr.

undervisningslektion og med til- strækkeligt med deltagere på de enkelte hold kan det løbe rundt.

Skolerne kan se, at de korte kurser af fem ugers varighed er med til at give dem en stabil

’fødekæde’ af elever, så de er også interesserede i samar- bejdet. Der er løbende møder mellem jobcenter og erhvervs- skolerne, hvis der skal justeres

lidt på fagene, og der er altid to faste styregruppemøder år- ligt, hvor parterne mødes. De allerfleste spørgsmål kan dog løses på mail eller telefon mel- lem skolerne og kontaktperso- nen fra kommunen. Bl.a. kan et ønske om et nyt fag sagtens være et emne, og den hurtige kontakt og det smidige sam- arbejde mellem skolerne og kontaktpersonen gør, at nye fag og hold hurtigt kan oprettes.

Motivation og krav

– De unge visiteres ved en sam- tale med en sagsbehandler, der spørger ind til hvilken ret- ning, den unges interesser går, og hvilke fag, de måske kunne have glæde af senere. Kontak- ten med de unge er en blanding af motivation og krav, fortæller sagsbehandler Lena Nielsen og fortsætter: – De unge mø- des med klare retningslinjer for, hvordan tingene foregår i Jobcenter Skive og samtidig støtte, hvis der er barrierer. Fx var der en ung, der var så angst, at hun ikke kunne komme på uddannelsen. Der startede vi med at træne hende i at trans- portere sig til uddannelsen, og hun er faktisk i gang i dag.

Der er ingen faste retningslinjer for hvilke eller hvor mange fag, den unge skal tage, fordi behov og muligheder er forskellige fra person til person. Hvis de unge ikke ved, hvad de vil, er der en række fag, som de kan bruge i alle mulige sammenhænge, fx IT, førstehjælp eller privatøko- nomi. Undervisningen kan også kombineres med praktikker, og deltagerne kan gå til prøve og opnå merit, når kurset er slut, men kan også vælge prøven fra.

Medarbejderne på jobcentre, der ta- ger samtalerne med de unge, skal selv tro på, at uddannelse er en mu- lighed og en god ide, ellers kan de ikke motivere de unge.

Sagsbehandler Lena Nielsen

Jobcenter Skive samarbejder med Social- og Sundhedsskolen Skive, Thisted, Viborg

Skive Handelsskole Skive Tekniske Skole

De fag, der tilbydes er bl.a.

Sund mad og hygiejne Samfundsfag

Privatøkonomi Bygge og anlæg Salg og service IT

Førstehjælp

Innovation og iværksætteri Psykologi

Kommunikation

Opmærksomhedspunkter i forhold til tilbudsviften

Der er tre opmærksomhedspunkter for jobcentre, der lægger en strategi for at sam- mensætte deres tilbudsvifte:

1. Målgruppe. Hvem er målgruppen? Er det fx de 15 – 29-årige, de 18 – 29-årige eller er der tilbud for de unge op til 25 år og andre for unge over 25 år?

2. Prioritering. Hvordan skal sammensætning af tilbud være? Skal hovedvægten være på virksomhedsbaserede tilbud, dvs. praktikker, nytteindsats mv.? Eller på uddannelsesbaserede tilbud, dvs. snuse- og introforløb på uddannelsesinstitu- tionerne?

3. Samarbejdsflader. Hvilke samarbejdspartnere skal jobcentret indgå aftaler med om tilbud? Skal det primært være kommunale tilbud, uddannelsesaktører eller evt. et tværkommunalt samarbejde?

Nye tilbud kan udvikles i samarbejde mellem jobcenter, UU og erhvervsskoler

Jobcenter Slagelse har et tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne, UU m.fl. Et basis- forløb på Erhvervsskolen Selandia er ’hovedvejen’ til uddannelsen for både de uddannel- sesparate og de aktivitetsparate.

Prioritering: Ind i uddannelsesmiljøerne, ud i virksomhederne

I Holstebro er virksomhedspraktik en meget vigtig del af den uddannelsesrettede indsats.

I Vejle mener man, de unge, der skal i uddannelse, skal udvikles i et uddannelsesmiljø.

Tværkommunalt samarbejde

Køge har et samarbejde med andre kommuner. Flere små kommuner kan i fællesskab opnå volumen til at oprette hold oftere og dermed give kortere ventetid for de unge.

TEMA 2

De vigtigste pointer

De unge siger, at det vigtigste er:

• at blive taget godt imod på skolen og få lidt støtte i starten

• at møde uddannelsesmiljøet og blive en del af et hold

• at komme i gang med noget

3

TEMA 3

Temaintroduktion

Når en ung skal i kontakt med jobcentret, gør det en forskel, om det sker i jobcentrets kontorlandskab sammen med andre ledige. Eller på en uddannelsesinstitution, hvor den unge er i et miljø med andre unge, som er på vej til undervisning eller hænger ud sammen i kantinen. De unge skal ud i uddannelsesmiljøet for at kvalificere deres uddannelsesvalg, og forberede dem på at være studerende. Det kræver, at jobcentret også – i større eller mindre grad – kommer ud i uddannelsesmiljøerne.

Hvorfor er det en fordel for jobcentret at komme ud på uddannelsesinstitutionerne?

Der er - mindst - fire gode grunde:

• at få skolernes og jobcentrets muligheder ’lagt sammen’, så 1+1 giver 3. Når jobcentret kommer ud på erhvervsskolen, skabes kendskab og respekt for hinandens fagligheder og rammer

• at uddannelsesvejledning af unge foregår i uddannelsesmiljøet

• at udvikle opkvalificerende og afklarende forløb til unge, der ikke er helt klar til at påbegynde uddannelse

• at understøtte de unge i overgangen til uddannelse, og hvis der er problemer undervejs.

Derfor rykker mange jobcentre ud på uddannelsesinstitutionerne og sparer de unge for omvejen til jobcentret, når målet for de unge under alle omstændigheder er ud- dannelse. Især for de unge, som ikke har noget klart billede af, hvad uddannelse indebærer, og måske også har dårlige skoleoplevelser med sig, kan oplevelsen af at komme på en uddannelse være første skridt til at blive afklaret til hvilken uddannelse, de skal vælge. Det giver også alle unge nemmere adgang til at stikke næsen indenfor på et værksted og møde en underviser.

I dette tema:

Uddannelsesvejledning. Artikel om Vejles nye Study Support Center. Som de første i landet har Vejle samlet al uddannelsesvejledning og –rådgivning i et center.

Ungeenheder på campus. Artikel om Slagelses nye ungehus, hvor kommunens ungeind- sats er samlet og samarbejdspartnerne inviteret ind.

Uddannelseshus. Artikel om Ålborgs igangværende etablering af ét centralt placeret ud- dannelseshus, hvor ungeaktørerne skal samles og uddannelsesinstitutionerne inviteres ind.

TEMA 3

TEMA 3: De unge skal ind

i et uddannelsesmiljø

TEMA 3

Ét Study Support Center –

AL UDDANNELSESVEJLEDNING

I Vejle vil jobcentret være på Campus og Syddansk Erhvervs- skole (SDE) – ja hele Uddannelsesboulevarden, for unge, der skal i uddannelse, skal udvikles i et uddannelsesmiljø.

På Campus i Vejle er det sid- ste skoledag, og det virker ikke helt sikkert at færdes dér først på eftermiddagen. Vinduer åbner og vandballoner falder som blitzregn. Grupper af løs- slupne unge er på jagt bevæb- net med vandgeværer. Midt i det hele ligger Study Support Center, målet for denne halvfar- lige færd en eftermiddag først på sommeren. Unge sidder af- slappet på den brede trappe op til indgangen. Study Sup- port Center er hurtigt blevet en del af campusmiljøet.

Én adresse – alle slags råd I Vejle fremhæver ledelse og medarbejdere fra jobcenter, UU og erhvervsskolen tre ting, når de bliver spurgt, hvad der er interessant og inspirerende i

jobcentrets indsats for, at flere unge skal få en erhvervsuddan- nelse: Study Support Centret, den fastholdelsesmentor, der har sin faste daglige gang og kontor på Campus eller SDE, og dét, at Unge på Vej, et ud- dannelsesforberedende tilbud til unge, er placeret på Cam- pus. Fastholdelsesmentor er beskrevet andet steds i dette inspirationsmagasin. Her skal det handle om, hvordan man har samlet al rådgivning og vej- ledning om uddannelse i ét sted midt i Campus.

Aktørerne samlet

I 2013 etablerede ungeaktører- ne i Vejle et fælles Study Sup- port Center for frafaldstruede unge. Visionen er ’Alle unge i gang’.

Vejle Kommunes Jobcenter, Ungdommens Uddannelses- vejledning, Syddansk Erhvervs- skole og Campus Vejle samlede vejledningsfunktionerne målret- tet frafaldstruede unge i fælles lokaler, hvor medarbejderne har fokus på en fælles mission.

Study Support Center er én ind- gang for unge, der på ét samlet sted får vejledning fra kommu- nen og ungdomsuddannelser- ne til at komme i gang med og gennemføre en ungdomsud- dannelse. De unge kan få vej- ledning om blandt andet øko- nomi og ydelser, SU, afklaring af kompetencer, uddannelsesvalg, handicapkompenserende ord- ninger og praktikpladser. Sous- chef i UU Trine Bredal Rosen- bæk siger:

– Study Support Centret er et sted, man kommer, når man har brug for rådgivning og vej- ledning om uddannelse. Det er

KORT OM STUDY SUPPORT CENTER

Vores udfordringer er:

• at opfylde 95 % målsætningen

• stort frafald på erhvervsuddan- nelserne

• unge debutanter på kontant- hjælp

Vi løser det ved at:

• gøre det lettere for de unge at navigere i vejlednings- og råd- givningssystemet

• skabe grobund for helhedsløs- ninger, fleksibilitet og synergi

• anerkende, at vi kan noget forskelligt, og tilsammen kan vi mere: Samarbejde på tværs styrker indsatsen på ungeom- rådet

Vores målgruppe er unge:

• 15-25 år (nogle op til 30 år)

• som skal vælge ungdomsud- dannelse

• på en ungdomsuddannelse

• på vej i uddannelse

• som er uafklarede i forhold til uddannelse og job

TEMA 3

en simpel samtale. Det kræver, at vi løfter i fællesskab. Vi kan forskellige ting og har forskellige fagligheder. Og det er det, der styrker indsatsen¹.

’Vi kan noget forskelligt – og sammen kan vi mere’

Fastholdelsesmentor Tommy Skaalum oplever, at Study Sup- port Centret har gjort det lettere og mere naturligt at bruge dét, at ungeaktørerne kan forskel- lige ting:

– På erhvervsskolen er 20-25 % af de unge ikke på den linje, de gerne vil være på. Og så er det en kæmpe fordel, at vi kan tage dem med over på Study Sup- port Centret og sige: ”Hvilken retning vil du gå?” Så sidder der nogen derovre, som ved noget.

De unge føler sig velkomne Lige inden for døren er souschef i UU Trine Bredal Rosenbæk klar til en rundvisning. Medar- bejdere og ledelse sidder blandet mellem hinanden, ligesom de forskellige aktører, der er i cen- tret, sidder blandet mellem hinanden.

Ideen er, at alle er i øjenhøjde med hinanden, og li- gesom de unge befinder sig i ram- mer, der fremmer faktisk hele spektret af unge,

der kommer. Fra unge, der skal have et andet niveau i engelsk, til unge, der skal have en særligt tilrettelagt uddannelse.

Dermed er kommunens og er- hvervsskolernes uddannelses- vejledning samlet. Erhvervs- grunduddannelsen (EGU), SOSU og produktionsskolerne er også på vej ind i centret.

Study Support Center huser både faste vejledere og ’flyve- re’, fortæller Trine Bredal Rosen- bæk:

– Det skal også være effektivt, og det giver ikke nødvendigvis mening, at vi alle sammen sid- der der på samme tid. Der er de faste vejledere, og så er der

’flyverne’, som kommer, når det giver mening: Studievalg, mis- brugskonsulenterne, mento- rerne.

Det skal være let for de unge, der har det svært

Udover dét, at de unge kommer ind i uddannelsesmiljøet og får vejledning sammen med alle an- dre unge, mener afsnitsleder for ungeindsatsen i jobcentret, An- nette Noer Banndrup også, at Study Support Center løser et andet problem i ungeindsatsen.

Før var det de unge, der havde det sværest, som samtidig blev flyttet mest rundt mellem un- geaktørerne, uanset at dét, de har mest brug for er, at de pro- fessionelle samarbejder, mener Anette Noer Banndrup:

- Det, der skal til, med dem vi mangler i at nå de 95 %, er ikke

det, der umiddelbart ville skabe stor værdi for de unge, der har det vanskeligst, og hvor vi har de største udfordringer i forhold til forsørgelse.

Afsnitsleder i jobcentret Anette Noer Banndrup

tværfagligt samarbejde. Study Support Center er indrettet med hjælp fra en scenograf, for også indretningen skal bidrage til at møde de unge på en anden måde. Det skal være let for de unge at finde rundt, og de guides af farver og symboler.

Der er små runde, åbne sam- talerum, og bænke, hvor man sidder ved siden af hinanden til vejledningssamtaler, for man vil signalere, at de professionelle er på samme side som de unge, så derfor sidder man ikke på hver sin side af et skrivebord.

De unge har ret, her er hyggeligt, og man føler sig velkommen.

1. Der henvises her til målsætningen fra re- geringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011 om, at 95 pro- cent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse.

TEMA 3

Tværgående samarbejdsaftale

’Så slår vi

paraplyen ud’

Ny samarbejdsaftale under- støtter det gode samarbej- de, så borgerne oplever en helhedsorienteret, sammen- hængende og rehabiliterende indsats.

På tværs af Arbejdsmarkeds- området, Velfærdsforvaltningen samt Familie og Forebyggelse har Vejle Kommune indgået en ny samarbejdsaftale. Aftalen er en ’paraplyaftale’, der udstik- ker overordnede principper og spilleregler, som gælder uan- set hvilke konkrete udfordringer og problemstillinger, der er på dagsordenen.

Aftalen suppleres af en række konkrete og forpligtende sam- arbejdsaftaler, der angiver, hvor- dan der konkret skal samarbej- des – og hvilke forventninger man kan have til hinanden. De konkrete aftaler er blevet til over en årrække, og indgåelsen af paraplyaftalen er en anledning til at gå aftalerne efter.

Paraplyaftalen rummer princip- per og spilleregler for det gode samarbejde.

Det vigtigste i paraplyaftalen er vær- digrundlaget: At vi vil have et tæt samarbejde. Det starter det hele med.

Afdelingsleder Karen Hvid Vestergaard, Jobcenter Vejle

Nyt ungehus på campus i Slagelse

Både uddannelsesinstitutioner, jobcentret, ydelsesafdelin- gen, UU og misbrugscentret er flyttet sammen i lokaler på Selandia CEU og har dannet et netværk, hvor hver især leverer rådgivning og vejledning. Visionen er, at ikke bare de unge, men også medarbejderne skal løftes fagligt.

Ungehuset er jobcentrets un- geindgang, hvor alle unge hen- vender sig, hvis de bliver ledige, afbryder uddannelse eller har behov for vejledning om job eller uddannelse. Rådgivning, men- torer og ydelse er samlet i hu- set. Uddannelsesinstitutionerne, UU, Studievalg, VEU, misbrugs- behandlingen og psykologisk rådgivning er også inviteret ind.

Man ønsker at samle de pro- fessionelle aktører dér, hvor de unge kommer, i stedet for at sende de unge rundt.

Der er gjort meget ud af de fysiske og ledelsesmæssige rammer for et nyt møde med de unge, der understøtter med- ejerskab, og der er gjort meget ud af at føre visionen ud i livet i det konkrete møde med de unge. Fx er der etableret en ny velkomstfunktion i form af en er- faren vejleder, der tager imod de unge og sørger for, at de får en grundig information og kommer rundt til de aktører, de har brug for at tale med. Annette Steffen- sen fra Projektkontoret i Center for Arbejdsmarked og Integra- tion har været primus motor i at samle netværket. Bl.a. ved at lave lobbyarbejde hos interes-

senterne for at overbevise dem om fordelene ved at flytte sam- men og forklare netværkstanke- gangen. Hun forklarer:

- Det er egentlig ikke en unge- enhed, men et netværk af sam- arbejdspartnere omkring den unge.

Ungehuset er et udviklings- og forandringsprojekt med afsæt i en helhedsorienteret ungestra- tegi og en styregruppe, hvor parterne er repræsenteret.

Jobcentret har mange tovhol- derfunktioner på tværs i netvær- ket og betaler huslejen. Efter 4 år skulle netværket gerne være så selvkørende, at projektgrup- pen kan trække sig ud.

Der er ikke penge mellem par- terne for tanken er, at deltagelse i netværket bærer lønnen i sig selv. Deltagerne løser i vid ud- strækning de opgaver, de allere- de har som deres kerneområde, men i tæt samarbejde med de øvrige parter. Deltagerne i net- værket kan i princippet trække sig ud når som helst. Men det gør de ikke. For alle kan se en fordel i at være med til at udvikle indsatsen og have let adgang til de andre parter, der arbejder

VEJLE SLAGELSE