• Ingen resultater fundet

”Det handler om deres valg, gør det ik’?”

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "”Det handler om deres valg, gør det ik’?”"

Copied!
74
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

”Det handler om deres valg, gør det ik’?”

Et bachelorprojekt omhandlende gravides mediebrug belyst ud fra et human- og samfundsvidenskabeligt perspektiv

Jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark, Esbjerg JM14V – Modul 14

Anna Lindvig Greve (115) & Simone Glerup Jensen (112) Vejleder: Anne-Lisbeth Nyvang

Anslag: 91.571

Dato for aflevering: 6. juni 2017 20 ECTS-point

Projektet må gerne udlånes

(2)

Side 1 af 51 Resumé

Titel: “Det handler om deres valg, gør det ik’?” - Et bachelorprojekt omhandlende gravides mediebrug, belyst ud fra et human- og samfundsvidenskabeligt perspektiv.

Forfattere og institution: Anna Lindvig Greve og Simone Glerup Jensen.

Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg, 2017.

Baggrund: Gravide anvender i højere grad end tidligere medier til at finde gravidi- tetsrelaterede informationer i løbet af graviditeten. Vi har gennem vores klinikpe- rioder erfaret, at gravide både anvender internettet og apps i løbet af graviditeten.

Yderligere har vi erfaringer med, at kvinderne kan blive skræmte og forvirrede af de informationer, de finder, da vi i overvejende grad har oplevet informationerne som værende af negativ karakter. Jordemoderen skal i jordemoderkonsultationen i høj grad forholde sig til denne stigende tendens omhandlende mediebrug blandt gravide. Derfor finder vi det jordemoderfagligt relevant at undersøge nedenstå- ende problemformulering.

Problemformulering: Hvordan påvirker det gravide at søge graviditetsrelateret information ved hjælp af medier, og hvilken betydning har dette for jordemode- rens sundhedsfremmende arbejde i jordemoderkonsultationen?

Metode: Projektet hviler på human- og samfundsvidenskabelig metode. Til belys- ning af problemformuleringen anvendes empiri bestående af følgende to kvalita- tive studier: “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy?

A Global Study” (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011) og “Internet use in preg- nancy” (Weston & Anderson 2014). I projektet tages yderligere udgangspunkt i te- ori omhandlende empowerment (Andersen & Brok & Mathiasen 2000; Brodtkorb &

Rugkåsa 2009; Sundhedsstyrelsen 2005) og individualisering (Sørensen & Christi- ansen 2006; Brodtkorb & Rugkåsa 2009; Giddens 1991).

Konklusion: Det konkluderes, at nogle kvinder får en øget følelse af empower- ment ved at søge graviditetsrelaterede informationer gennem brug af medier. Der- udover er det væsentligt, at jordemoderen understøtter den gravide i at kunne for- holde sig kritisk til den information, hun finder. Overordnet konkluderes det, at mediebrug kan være et brugbart redskab for gravide, hvis det bliver anvendt på den rigtige måde.

Emneord: Graviditet; medier; empowerment; individualisering; jordemoder.

(3)

Side 2 af 51 Abstract

Title: “It’s all about their choice isn’t it?” - A bachelor project regarding pregnant women's media usage, illuminated by a perspective of human- and social science.

Authors and institution of publication: Anna Lindvig Greve and Simone Glerup Jensen. School of Midwifery, University College Syddanmark, Esbjerg, 2017.

Background: To greater extent, pregnant women today use the media to find pregnancy-related information regarding their pregnancies. During our clinical placement, we have experienced that pregnant women use both the internet and applications during their pregnancies. Additionally, we have experience that women may become scared and confused by the information they find, as we have predominantly experienced the information they find as being of a negative nature.

The midwife must relate to this increasing tendency about pregnant women’s me- dia usage in the consultation. Therefore, we find it relevant to investigate the fol- lowing problem statement.

Problem statement: How does it influence pregnant women when they search pregnancy-related information through various media and which impact does it have on the midwives’ work with health promotion in the consultation?

Method: The project is based on a human- and social science approach. To illumi- nate the problem statement we have used the following two qualitative studies:

“What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011) and “Internet use in pregnancy” (Wes- ton & Anderson 2014). Further, in the project we use the theory about empower- ment (Andersen & Brok & Mathiasen 2000; Brodtkorb & Rugkåsa 2009;

Sundhedsstyrelsen 2005) and individualization (Sørensen & Christiansen 2006;

Brodtkorb & Rugkåsa 2009; Giddens 1991).

Conclusion: We conclude that some women get a feeling of empowerment by searching pregnancy-related information by the media. Furthermore, it is im- portant that the midwife support the pregnant woman so the pregnant woman can become critical of the information she gets by the media. The overall conclusion is that the usage of media can be a useful tool if you use it in the right way.

Keywords: Pregnancy; media (internet and applications); empowerment; individ- ualization, midwife.

(4)

Side 3 af 51

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning_________________________________________________________ 5 2.0 Problemformulering _________________________________________________ 7 3.0 Problemafgrænsning ________________________________________________ 7 4.0 Begrebsafklaringer _________________________________________________ 8 4.1 Medier__________________________________________________________________ 8 4.2 Sundhedsfremme _________________________________________________________ 8 4.3 Empowerment ___________________________________________________________ 8 5.0 Metode ___________________________________________________________ 9

5.1 Projektets metode ________________________________________________________ 9 5.2 Redegørelse for videnskabsteoretiske overvejelser ____________________________ 10 5.2.1 Hermeneutik ______________________________________________________________ 10

5.3 Søgestrategi ____________________________________________________________ 12 5.4 Begrundelse for valg af teori og empiri ______________________________________ 13 5.4.1 Begrundelse for valg af teorien empowerment ___________________________________ 13 5.4.2 Begrundelse for valg af teorien individualisering __________________________________ 14 5.4.3 “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” (2011) _____________________________________________________________________________ 14 5.4.4 “Internet use in pregnancy” (2014) ____________________________________________ 15

5.5 Disponering af projektet __________________________________________________ 15 6.0 Præsentation af teori _______________________________________________ 15

6.1 Empowerment __________________________________________________________ 16 6.2 Individualisering _________________________________________________________ 17 7.0 Præsentation af empiri _____________________________________________ 18

7.1 Validering af “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” (2011) ________________________________________________________ 19

7.1.1 Baggrund og formål _________________________________________________________ 19 7.1.2 Forskernes for-forståelse ____________________________________________________ 20 7.1.3 Udvælgelsesmetode ________________________________________________________ 20 7.1.4 Studiedesign og dataindsamling _______________________________________________ 22 7.1.5 Databearbejdning __________________________________________________________ 24 7.1.6 Resultater ________________________________________________________________ 24 7.1.7 Diskussion og konklusion ____________________________________________________ 25 7.1.8 Intern validitet _____________________________________________________________ 26 7.1.9 Ekstern validitet ___________________________________________________________ 26 7.2 Validering af “Internet use in pregnancy” (2014) ______________________________ 27

7.2.1 Intern validitet _____________________________________________________________ 27 7.2.2 Ekstern validitet ___________________________________________________________ 30

(5)

Side 4 af 51

8.0 Analyse __________________________________________________________ 30 8.1 Empowerment __________________________________________________________ 31 8.2 Gravides brug af medier __________________________________________________ 34 8.3 Individualisering _________________________________________________________ 37 9.0 Diskussion ________________________________________________________ 39

9.1 Tid og jordemoderens tilgængelighed _______________________________________ 39 9.2 Individualisering _________________________________________________________ 41 9.3 At forholde sig kritisk til mediebrug _________________________________________ 43 9.4 Kritisk refleksion over eget projekt _________________________________________ 45 10.0 Konklusion ______________________________________________________ 46 11.0 Perspektivering __________________________________________________ 47 12.0 Litteraturliste ____________________________________________________ 49 13.0 Bilagsfortegnelse _________________________________________________ 51

(6)

Side 5 af 51

1.0 Indledning

Alle er påvirket af det, alle har en holdning til det - medier!

Medierne, her forstået internet og apps, ses i dag at have en stor indflydelse i vores hverdag. Det er hurtigt, nemt tilgængeligt og kan besvare mange af vores spørgs- mål. Dette kræver blot et enkelt klik. Vi er i højere grad blevet afhængige af medier og bruger det fra vi står op om morgen til vi går i seng om aftenen; lige fra at an- vende medier på arbejdet og at anvende det i køkkenet til at slå en bageopskrift op.

Det er blevet en så stor del af vores hverdag at vi ikke engang lægger mærke til at vi er online, vi er det bare.

Medierne anvendes også i højere grad til at søge efter sundhedsinformationer. Det fremgår i artiklen ”Lægen er ikke længere supermand. Nu vil patienten bestemme”, der blev publiceret i Jyllands-Posten, at den stigende tendens i søgningen efter sundhedsinformationer kan bunde i, at patienterne ønsker at søge information om fordele og ulemper ved en given behandling. Derudover også at søge andres ople- velser eller meninger, og opnå større kontrol i eget forløb (Jyllands-Posten 2017).

Gravide ses ligeledes at anvende medier, hvilket bliver belyst i artiklen “Gravid- chatten”, som blev publiceret i Tidsskrift for jordemødre:

”Kvinder i den fødedygtige alder er flittige brugere på nettet. De søger viden og informationer om alt muligt vedrørende graviditet, fødsel og det nyfødte barn. De benytter sig af apps, der fortæller dem, hvor langt de er i deres graviditet og om barnets udvikling, og de deltager i terminsgrupper på Facebook, hvor de chatter med ligesindede. Mange af de svar og erfaringer de høster, er baseret på andre kvinders sub- jektive oplevelser” (Jordemoderforeningen 2017).

Medierne kan dermed ses at favne bredt i forhold til informationer vedrørende graviditet, fødsel og barsel. Kvinderne kan derudover gøre brug af hinanden ved blandt andet at dele erfaringer. Brugen af medier kan ud fra ovenstående synes at være overvejende positivt, men hvilken indflydelse har medier på de gravide?

(7)

Side 6 af 51

Som jordemoderstuderende har vi i vores klinikperioder været forskellige steder i landet. I jordemoderkonsultationen har vi begge oplevet, at gravide i høj grad bru- ger internettet til at søge graviditetsrelateret information. De gravide beretter, at de anvender medier til at søge efter graviditetsrelateret information og deler tan- ker og oplevelser med hinanden i online forums. Vi har oplevet, at mediebrugen både kunne være til gavn for de gravide, da medierne gav dem mulighed for at søge flere informationer, som også var med til at forberede dem til jordemoderkonsulta- tion, hvilket affødte relevante spørgsmål fra de gravide til jordemoderen. Omvendt har vi erfaret at informationssøgningen kunne føre til usikkerhed og misforståelser hos de gravide i forhold til fejlinformation fra lægmænd.

Vi erfarer at jordemoderen i jordemoderkonsultationen også benytter sig af me- dier. Jordemødrene henviser til forskellige apps og hjemmesider med brugbar in- formation til de gravide vedrørende graviditet, fødsel og barsel, som blandt andet er udgivet af Sundhedsstyrelsen. Siden de gravide anvender medier til at søge gra- viditetsrelateret information, leder det os frem til spørgsmålet om, hvorvidt vores informationer er fyldestgørende i jordemoderkonsultationen og om måden infor- mationerne bliver givet på imødekommer kvindernes behov? Ifølge Anbefalingerne for svangreomsorgen skal jordemoderen tilbyde information, som er tilpasset den gravide. Jordemoderen skal så vidt det er muligt bestræbe at give evidensbaseret information til den gravide, således at hun kan tage beslutninger ud fra denne vi- den i graviditeten, under fødslen og i barselsperioden (Sundhedsstyrelsen 2013:16). At de gravide får graviditetsrelateret information på medier af varie- rende grad og kvalitet og at jordemoderen i så vidt muligt omfang skal give evi- densbaseret information, vurderer vi kan være en udfordring for jordemoderens faglighed og hendes måde at vejlede på. I forlængelse heraf ser vi yderligere jorde- moderens vejledning udfordret af, at der er begrænset tid i jordemoderkonsultati- onen.

At gravide ses at anvende medier til at søge graviditetsrelaterede informationer er en aktuel problemstilling. Da jordemoderen er den primære omsorgsperson for den gravide i graviditeten, er det relevant at belyse, hvordan jordemoderen kan

(8)

Side 7 af 51

forholde sig til denne problemstilling. Dette leder os frem til følgende problemfor- mulering:

2.0 Problemformulering

Hvordan påvirker det gravide at søge graviditetsrelateret information ved hjælp af medier, og hvilken betydning har dette for jordemoderens sundhedsfremmende ar- bejde i jordemoderkonsultationen?

3.0 Problemafgrænsning

I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilke overvejelser vi har gjort os omkring afgrænsningen af vores projekt.

I vores projekt bruger vi betegnelsen “medie”, hvori der menes internettet og apps, som er tilgængeligt via computer, tablet og smartphones. Dermed har vi valgt at af- grænse os fra TV, aviser i papirform og bøger, da vi har valgt at have fokus på ny- ere teknologi, som de gravide anvender. Når vi ønsker at belyse, hvilken påvirk- ning medierne har på de gravide, menes der med dette en følelsesmæssig påvirk- ning. I projektet har vi ikke valgt at afgrænse os fra første- og flergangsgravide, vel vidende at der kan være forskellige behov for graviditetsrelateret informations- søgning alt efter kvindens anamnese. Selvom det var en relevant vinkel at belyse, har vi på grund af opgavens omfang valgt at afgrænse os fra fædre. Vores fokus for projektet tager udgangspunkt i jordemoderkonsultationen, og derfor har vi af- grænset os fra selve fødslen og barselsperioden.

(9)

Side 8 af 51

4.0 Begrebsafklaringer

4.1 Medier

Når begrebet “medier” anvendes i projektet, menes der brugen af internettet og apps i forbindelse med graviditetsrelateret søgning.

4.2 Sundhedsfremme

I projektet tages udgangspunkt i jordemoderens sundhedsfremmende arbejde ud fra Anbefalinger for svangreomsorgen (2013). “Sundhedsfremme” defineres her som:

“[...] en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkel- tes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handle- kompetencer” (Sundhedsstyrelsen 2013: 17).

De sundhedsfremmende indsatser kan både være tilpasset den enkelte gravide, men også grupper og indgår som en del af de forebyggende helbredsundersøgelser i graviditeten (ibid.). Jordemoderen skal gennem sundhedsfremmende indsatser gøre den gravide i stand til under graviditeten at handle relevant i forhold til egne ressourcer, værdier og mål. Jordemoderen skal yderligere give den gravide forud- sætninger til at føle sig velinformeret, så hun kan træffe nødvendige valg under graviditeten (ibid.: 30).

4.3 Empowerment

“Empowerment” kan anvendes som et led i det sundhedsfremmende arbejde (An- dersen & Brok & Mathiasen 2000: 14). Centralt for teorien omkring empowerment er at individet skal opnå kontrol over eget liv, hvilket både kan ses som en handling og en følelse, hvorudfra mennesket kan opnå sociale eller sundhedsmæssige foran- dringer (ibid.).

(10)

Side 9 af 51

5.0 Metode

Indledningsvis vil vi i dette afsnit redegøre for, hvilken metode vores projekt hviler på, hvorefter vi vil redegøre for vores videnskabsteoretiske overvejelser. Efterføl- gende vil vi præsentere vores søgestrategi, hvorudfra vi har fundet vores empiri.

Derefter vil vi begrunde vores valg af teori og empiri. Afslutningsvis vil vi lave en kort disponering over projektet.

5.1 Projektets metode

I følgende afsnit vil vi redegøre for, hvilket vidensgrundlag vores projekt hviler på, herunder hvilke metodiske tilgange vi har anvendt i vores projekt for at kunne be- lyse vores problemformulering.

Formålet med projektet er at undersøge, hvilken påvirkning graviditetsrelateret informationssøgning ved hjælp af medier har på de gravide kvinder, og hvilken be- tydning det har for jordemoderens måde at arbejde sundhedsfremmende på i jor- demoderkonsultationen. Ud fra vores problemformulering undersøger vi, hvilken påvirkning medier har på de gravide kvinder, hvorfor vi valgt at gøre brug af den humanvidenskabelige metode. I denne metode ser man mennesket som et subjekt med tanker og følelser som den verden, mennesket er en del af (Birkler 2013: 93).

Da humanvidenskaben har fokus på menneskets tanker og følelser, ser vi dette re- levant, da vi formoder at tanker og følelser ses i påvirkningen af gravide, hvilket kan ses som et led i besvarelsen af vores problemformulering. Inden for humanvi- denskaben bruges blandt andet den kvalitative metode, hvorfor vi vil anvende denne. Da vores problemstilling også kan ses at have et samfundsmæssigt perspek- tiv, ønsker vi at anvende samfundsvidenskaben til at belyse dette. Formålet med denne tilgang er at forstå eller forklare forskellige fænomener og processer i sam- fundet (Brodtkorb & Rugkåsa 2009: 21).

(11)

Side 10 af 51

5.2 Redegørelse for videnskabsteoretiske overvejelser

I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilke videnskabsteoretiske overvejelser vi har gjort os i forhold til projektet. Til dette har vi taget udgangspunkt i følgende bøger;

Videnskabsteori - En grundbog (2013), der er skrevet af filosoffen Jacob Birkler, og Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik (2012), der er skrevet af Jens Thisted, som er mag. art. i filosofi. Til undersøgelsen af vores problemformulering vil vi gøre brug af en humanvidenskabelig tilgang, herunder hermeneutikken, som kan bidrage til en udvidet forståelse.

5.2.1 Hermeneutik

Hermeneutik defineres som læren om forståelse (Birkler 2013: 95). Tidligere er hermeneutik blevet anvendt som metode til at opnå forståelse gennem fortolkning af tekster (ibid.). I nyere tid har Hans-Georg Gadamer tillagt hermeneutikken et princip, hvor denne ikke kun ses som en metode, men som en betingelse, at forstå (ibid.). Ifølge Gadamer er det et eksistentielt grundvilkår, at vi som mennesker øn- sker at forstå den verden, vi er en del af og os selv som et forstående individ (Thi- sted 2012: 57). I betingelsen af at forstå, er der altid en forståelse som går forud for forståelsen; dette ses som en for-forståelse. Denne for-forståelse er en slags hypo- tese som enten kan be- eller afkræftes, og resultatet af dette er med til at skabe selve vores forståelse (Birkler 2013: 97).

I vores for-forståelse ligger vores fordomme, som kan ses at være de forhåndsanta- gelser, der ligger forud for selve forståelsen (Thisted 2012: 59). Ofte forbinder vi disse fordomme som værende en negativt forudfattet holdning, som vi ikke har til hensigt at ændre. Det som kendetegner vores måde at være til stede på er ifølge Gadamer menneskets fordomme, som heri er forventninger og formeninger (Birkler 2013: 96). Med vores for-forståelse, hvori vores fordomme ligger, ses en samlet forståelseshorisont, hvorudfra vi fortolker verden (ibid.: 98).

(12)

Side 11 af 51

Inden for hermeneutikken ses den hermeneutiske cirkel, hvor der dannes en ny forståelse ud fra ens egen forståelseshorisont: “Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår” (ibid.). Ud fra denne cirkularitet er det en nødvendighed at alle aspekter af forståelsen inddrages, hvilket både består af del- forståelse, der kun forstås, hvis man tager udgangspunkt i helheden, og omvendt kan man kun forstå helheden ved at inkludere delforståelser (ibid.). Helhedsforstå- elsen består af vores for-forståelse, fordomme og fortolkning. Det er imellem disse, at der ses et cirkulært forhold, hvilket gør, at de er afhængige af hinanden (ibid.).

Ethvert individ har sin egen forståelseshorisont. Hvis flere individers forståelses- horisonter mødes, kommer de frem til en ny forståelse; dette kan forstås som en horisontsammensmeltning. Denne nye forståelse er nødvendigvis ikke den samme personerne imellem, men et udtryk for, at individets forståelseshorisont er blevet omformet og dermed udvidet (Thisted 2012: 59).

I vores projekt ønsker vi at belyse vores valgte problemformulering for at opnå en større viden inden for området. Vi ser at denne problemstilling er relevant at un- dersøge nærmere, da den er aktuel og berører jordemoderprofessionen. Som en del af vores projekt inddrager vi hermeneutikken ved at vi tilegner os ny viden og dermed får en ny forståelse. Forud for forståelsen ligger vores for-forståelse, som vi er bevidste om i projektet. For-forståelsen bygger på vores erfaringer og viden, som vi har tilegnet os. En del af vores for-forståelse er vores erfaringer fra jorde- moderkonsultationen, hvori vi har oplevet en stigende tendens inden for gravidi- tetsrelaterede informationssøgninger ved hjælp af medier, som vi har erfaret kan påvirke de gravide kvinder. Da vi har denne forståelse for problemstillingen, ser vi det derfor relevant at belyse. Ud fra vores undren omkring problemstillingen skal projektet bidrage til en større forståelse inden for jordemoderfaget. I projektet har vi været bevidste om at sætte vores for-forståelse i spil uden at denne er et sty- rende element.

(13)

Side 12 af 51

5.3 Søgestrategi

I det følgende vil vi præsentere, hvorledes vi ud fra vores søgestrategi er kommet frem til vores valgte empiri. For yderligere uddybning henvises til vores søgepro- tokol, som er vedlagt opgaven (bilag 1).

For at få belyst vores problemstilling lavede vi en systematisk søgning i databa- serne Cinahl, SveMed+ og PubMed. For at få lavet en optimal søgning fik vi hjælp af en bibliotekar. Som led i vores søgning, og for at afgrænse og præcisere den, lavede vi emneord ud fra vores problemstilling. Disse var graviditet, sociale medier og ind- flydelse. Disse emneord oversatte vi til engelsk.

Vores første søgning var på Cinahl, der er en international sundhedsfaglig data- base, der indeholder kvalitative forskningsartikler. Vi ønskede at gøre brug af den kvalitative metode for at belyse vores problemstilling, og derfor var det oplagt at søge på lige netop denne database for at finde relevant empiri. Ud fra ovenstående emneord anvendte vi CINAHL Headings for at præcisere vores søgning (se vedlagte søgeprotokol i bilag 1). Da vores emne omhandler medier som er i konstant udvik- ling, valgte vi at afgrænse os fra studier, der var publiceret for mere end 10 år si- den for at få den nyeste forskning inden for området. Yderligere var et afgræns- ningsaspekt i vores søgning studier, som var skrevet i et andet sprog end dansk, engelsk, svensk og norsk. Vi foretrak engelsksprogede studier. Søgekriterierne re- sulterede i 38 hits. Ud fra disse hits læste vi først overskrifterne og, hvis disse syn- tes relevante, læste vi dernæst abstraktet på det pågældende studie. Hvis abstrak- tet virkede relevant for vores problemstilling nærlæste vi studiet. Ud fra søgningen i Cinahl fandt vi frem til følgende kvalitative studie: “Internet use in pregnancy”

(Weston & Anderson 2014).

Vi valgte at lave en søgning i SveMed+, da det er en nordisk sundhedsfaglig data- base, som indeholder forskningsartikler fra Danmark, Sverige og Norge. Denne da- tabase var oplagt at søge i, da det er muligt at finde danske studier i denne. Yderli- gere vurderede vi også at forholdene i Danmark er sammenlignelige med Sverige

(14)

Side 13 af 51

og Norge. Da vi ud fra erfaring vidste, at det indholdsmæssigt er en forholdsvis lille database, lavede vi en enkelt søgning med følgende engelske ord: pregnancy, inter- net og influence. Denne søgning gav ingen hits.

For at sikre at vi havde afsøgt området omkring vores problemstilling, søgte vi også på PubMed, der er en international sundhedsfaglig database, der både inde- holder kvalitative- og kvantitative forskningsartikler. I PubMed brugte vi de

samme søgekriterier som i Cinahl, hvilket var publiceringsår inden for de sidste 10 år, samt forskningsartikler på dansk, engelsk, svensk og norsk. Vi brugte yderligere MeSHtermer for at præcisere søgningen (se bilag 1). Denne søgning gav 18 hits, hvor vi anvendte samme fremgangsmåde i udvælgelsen som i Cinahl. Vores valgte empiri blev her det kvalitative studie: “What Is the Impact of the Internet on Deci- sion-Making in Pregnancy? A Global Study” (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011).

5.4 Begrundelse for valg af teori og empiri

I følgende vil vi begrunde vores valg af teori og empiri. Det udvalgte teori og empiri er udvalgt for at kunne besvare vores overordnede problemformulering for opga- ven.

5.4.1 Begrundelse for valg af teorien empowerment

I projektet ønsker vi i vores problemformulering at belyse jordemoderens sund- hedsfremmende arbejde. Derfor ser vi det relevant at anvende denne teori, da em- powerment kan ses som værende et led i jordemoderens sundhedsfremmende ar- bejde. Til belysning af dette anvender vi følgende litteratur: Empowerment på dansk (2000), der er udarbejdet af Maja L. Andersen, Pernille N. Brok og Henrik Mathiasen. Yderligere anvender vi Sundhedsstyrelsens Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed (2005) og Elisabeth Brodtkorb og Marianne Rug- kåsas bog Sociologi og socialantropologi - mellem mennesker og samfund (2009).

(15)

Side 14 af 51

5.4.2 Begrundelse for valg af teorien individualisering

I projektet har vi valgt at anvende teori om individualisering. Til dette tager vi ud- gangspunkt i Ulrich Becks teori omhandlende dette hentet i bogen Ulrich Beck - Ri- sikosamfundet og det andet moderne (2006), der er skrevet af Allan Christiansen og Mads P. Sørensen. Derudover anvender vi også bogen Sociologi og socialantropo- logi - mellem mennesker og samfund (2009), hvor Elisabeth Brodtkorb og Marianne Rugkåsa redegøre for definitionen af individualisering ud fra Anthony Giddens te- ori om individualisering. Yderligere har vi anvendt Anthony Giddens eget værk Mo- dernity and Self-Identity (1991). For at belyse vores problemformulering ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv har vi valgt at inddrage individualisering, da denne er en sociologisk teori. Vi ønsker at undersøge hvordan de gravide påvirkes af at søge graviditetsrelaterede informationer ved hjælp af medier. Denne påvirk- ning vil vi se ud fra teorien om individualisering, hvormed at påvirkningen også kan tolkes som værende et resultat af det samfund, vi lever i.

5.4.3 “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” (2011)

Vi har valgt dette kvalitative studie, hvis formål er at undersøge kvindernes ople- velser og opfattelser af brugen af internettet til at søge graviditetsrelateret infor- mation. Yderligere undersøger forskerne her, hvilken indflydelse det har på kvin- dernes valg i graviditeten (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 337). I den første del af vores problemformulering ønsker vi at belyse, hvordan det påvirker gravide kvinder at søge graviditetsrelateret information ved hjælp af medier. For at kunne få besvaret denne del fandt vi studiet relevant, da forskerne ved hjælp af den ind- samlede data kom frem til nogle overordnede temaer, som var gennemgående hos mange af kvinderne. Studiets resultater vil vi analysere og anvende som et led i be- svarelsen af projektets problemformulering.

(16)

Side 15 af 51 5.4.4 “Internet use in pregnancy” (2014)

For at kunne besvare vores problemformulering vælger vi også at inddrage dette kvalitative studie. Formålet med denne var at undersøge jordemødre, gravide og barslendes værdi af at bruge internettet i graviditeten (Weston & Anderson 2014:

488). Studiet vil vi anvende som supplement til besvarelsen af problemformulerin- gen fordi jordemødrenes holdninger vedrørende mediebrug blandt gravide repræ- senteres. Vi ser det relevant at undersøge, hvordan jordemoderen forholder sig til denne problemstilling, da dette kan have en betydning for jordemoderens sund- hedsfremmende arbejde i jordemoderkonsultationen.

5.5 Disponering af projektet

I ovenstående har vi argumenteret for projektets metode. I det følgende afsnit vil vi kort præsentere disponeringen af projektet.

Indledningsvis vil vi præsentere vores valgte teori i et teoriafsnit, hvor vi tager ud- gangspunkt i teorierne empowerment og individualisering. Efterfølgende vil vi præsentere og lave en metodekritisk gennemgang af vores valgte empiri. For at be- lyse vores problemformulering vil vi i et afsnit analysere vores valgte empiri ved at inddrage vores teori. Yderligere vil vi i diskussionsafsnittet diskutere de centrale resultater fra analysen for at kunne besvare problemformuleringen. Efterfølgende vil vi lave en konklusion, hvor vi opsummerer og beskriver projektets resultater og fund som er fremkommet i projektet. Afslutningsvis vil vi i forlængelse af konklusi- onen lave en videre perspektivering.

6.0 Præsentation af teori

I nedenstående afsnit vil vi præsentere vores valgte teori. I projektet vil vi anvende teorierne om empowerment og individualisering. Disse begreber vil være vores te- oretiske fundament i projektet.

(17)

Side 16 af 51

6.1 Empowerment

Empowerment ses som et element i sundhedsfremme, hvor formålet er at bibringe patienter handleevne og yderligere give patienten kontrol og ejerskab over egne beslutninger, der relaterer sig og har betydning for patientens livsvilkår og sund- hed (Sundhedsstyrelsen 2005: 24). Selve begrebet kan ikke direkte oversættes til dansk, men man kan eventuelt oversætte det med de danske begreber “selvhjælp”

eller “mestring” (Brodtkorb & Rugkåsa 2009: 115). Empowerment er en metode som de professionelle kan benytte sig af, ligesom det kan ses som en proces der fo- regår på individ- og gruppeniveau (Andersen & Brok & Mathiasen 2000: 22). Inden for empowerment er magtrelationen væsentlig, idet den professionelle skal være i stand til at afgive magten, hvormed den professionelles ekspertrolle udfordres i forhold til magtpositionen med patienten. Omvendt ses det at patienten også skal udvikle egen magt (ibid.: 14).

Empowerment på individniveau kan ses i at individet opnår kontrol over eget liv, hvormed individet får en fornemmelse af meningsfuldhed. Dette kommer til udtryk i enten følelse eller handling (ibid.). Dermed er magten ikke nødvendigvis noget man giver til individet, men noget mennesket selv skal påtage sig og styre indefra (Brodtkorb & Rugkåsa 2009: 115). Ydermere kan empowerment hos individet være, at det anvender de ressourcer, som findes i dets netværk og opnår hjælp til selvhjælp (ibid.:115-116). Empowerment på gruppeniveau kan relatere sig til en kollektiv handling, som har indflydelse på levevilkår og livskvalitet (Sundhedssty- relsen 2005: 24). Yderligere er empowerment på gruppeniveau at individerne i gruppen er underlagt fælles vilkår, hvilket ses ved, at de i fælles handlinger i grup- pen kan skabe forandring (Andersen & Brok & Mathiasen 2000: 110). Professio- nelle kan vælge at arbejde empowerment-orienteret, hvori det primære mål er at etablere relationer til brugerne gennem samarbejde, således at brugerne er i stand til at tage magten over eget liv. Samtidig er den professionelles opgave at give støtte og hjælpe brugeren til forandring (ibid.: 21). En forudsætning for empower- ment er, at de professionelle samarbejder med brugerne og ikke for brugerne, da

(18)

Side 17 af 51

empowerment bygger på et gensidigt partnerskab. I dette partnerskab tager den professionelle udgangspunkt i brugerens tilstedeværende ressourcer (ibid.: 22).

6.2 Individualisering

Begrebet individualisering er defineret og bearbejdet af flere sociologer gennem tiden, der har beskæftiget sig med, hvad der kendetegner det senmoderne sam- fund.

Ulrich Beck var en tysk sociolog, der er kendt for sine teorier inden for senmoder- niteten. Han er især kendt for teorien om risikosamfundet, hvori han også har defi- neret begrebet individualisering. Beck beskriver individualisering som ”[…] en proces, der frisætter individet fra kollektive tvangssammenhænge til et liv, hvor livsbanen i højere grad skal vælges individuelt” (Christiansen & Sørensen 2006:

69). Beck beskriver yderligere individualisering som en tilstand, hvor det centrale er, at alt står til diskussion og intet er fastlagt på forhånd, hvorfor det enkelte indi- vid konstant skal tage aktiv stilling (ibid.: 67).

Beck skelner mellem to individualiseringsfaser, hvoraf den første udspiller sig i in- dustrisamfundet og den anden i risikosamfundet (ibid.: 69). I industrisamfundet bliver individet sat fri fra de tidligere feudale socialstrukturer og bliver i stedet en del af andre kollektive fællesskaber og livsformer, også kaldet erstatningsfælles- skaber (ibid.). Individualiseringen i risikosamfundet benævner Beck som en ny, ra- dikaliseret form for individualisering, hvor individet frisættes fra erstatningsfæl- lesskaberne og dermed tvinges til at skulle opfinde og leve sit eget liv (ibid.). Beck ser denne stadig aktuelle individualiseringsproces som et ”[...]uundgåeligt produkt af den samfundsmæssige evolution” (ibid.: 75). Med denne udvikling ses også en

”all-risk” individualisering, hvor konsekvensen af denne frihed bliver, at individet har et stort ansvar for sig selv, men også for de globale og kollektive risici (ibid.:

77).

I bogen Sociologi og socialantropologi redegør Brodtkorb og Rugkåsa for definitio- nen af individualisering ud fra Anthony Giddens værk Modernity and self-identity

(19)

Side 18 af 51

(Giddens 1990). Giddens er en britisk sociolog, der har beskæftiget sig med det senmoderne menneske. Individualisering kan forstås som en proces, hvor indivi- dets opgør med og afstandstagen fra det traditionelle netværk er centralt (Brodt- korb & Rugkåsa 2009: 31). Som en del af dette opgør står individet nu over for in- stitutioner, som regulerer både adgangen og ydelser hertil (ibid.). Dog er denne so- ciale kontrol af individet fra omgivelserne, herunder institutionerne, blevet svæk- ket. Denne svækkelse fører til at: ”Autoritet så vel som ansvar flyttes fra eksterne instanser til individet selv” (ibid.: 32). Individualisering som fænomen kan ses som et udtryk for selvrealisering hos individet, hvor det centrale er at ”[…] finde sig selv” (ibid.). I takt med individualiseringen udtrykker Giddens at selvet bliver et re- fleksivt projekt: ”The reflexivity of modernity extends into the core of the self. […], the self becomes a reflexive project.” (Giddens 1991: 32). Resultatet af, at individet er underlagt en konstant refleksivitet, øger individets bevidsthed af tanker, følelser samt dets kropslige fornemmelser (ibid.: 71). Kroppen bliver nu ifølge Giddens ikke opfattet som et passivt objekt, men som en del af et aktivt system, som der kon- stant skal tages stilling til (ibid.).

7.0 Præsentation af empiri

I det følgende afsnit vil vi præsentere og validere vores valgte empiri ”What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” (Lagan &

Sinclair & Kernohan 2011) og “Internet use in pregnancy” (Weston & Anderson 2014). Til valideringen har vi anvendt Marianne Lindahl og Carsten B. Juhls artikel

“Vurdering af kvalitative artikler” (2002) og Kirsti Malteruds bog Kvalitative meto- der i medisinsk forskning - En innføring (2011). I den metodekritiske gennemgang af studierne har vi fokus på de resultater, der er relevante i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Derudover vil vi løbende i afsnittet vurdere validiteten af studierne.

(20)

Side 19 af 51

7.1 Validering af “What Is the Impact of the Internet on Decision- Making in Pregnancy? A Global Study” (2011)

Det valgte kvalitative studie er udarbejdet i England af Briege M. Lagan og Malene Sinclair, der begge er professorer i jordemodervidenskab, samt W. George Kerno- han, som er professor i sundhedsvidenskab. Det er publiceret i december 2011 i det engelske videnskabelige tidsskrift BIRTH: Issues in Perinatal Care (Lagan &

Sinclair & Kernohan 2011), som henvender sig til sundhedspersoner inden for ob- stetrik og pædiatri (Wiley Online Library).

7.1.1 Baggrund og formål

Studiet er lavet på baggrund af tidligere kvantitative studiers resultater, som har påvist en stigning i brugen af informationssøgning på internettet blandt gravide kvinder (ibid.: 336). Formålet var at undersøge kvindernes oplevelser og opfattel- ser af at bruge internettet til at finde frem til graviditetsrelaterede informationer, samt hvilken indflydelse det havde på de gravide kvinders valg i graviditeten (ibid.:

337). Inden for den kvalitative metode forventes det at baggrunden for studiet præsenteres, hvilket skal lede frem til studiets formål (Lindahl & Juhl 2002: 17).

Forskerne præsenterer baggrunden og formålet med studiet klart. Vi mener at se en klar sammenhæng med baggrunden og formålet og dermed relevansen af un- dersøgelsen, hvilket vi vurderer højner validiteten. En anden faktor som højner va- liditeten er, at det valgte kvalitative design passer til det, forskerne vil undersøge (ibid.). Forskerne har valgt et kvalitativt design, hvor de ønsker at undersøge kvin- dernes oplevelse og opfattelse af at finde graviditetsrelateret information på inter- nettet (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 337), hvilket vi ser højner validiteten, da man inden for det kvalitative design ønsker en dybere forståelse af mennesket (Lindahl & Juhl 2002: 17).

(21)

Side 20 af 51 7.1.2 Forskernes for-forståelse

I den kvalitative metode skal forskeren nævne sin for-forståelse og kan med fordel nævne hvilke resultater, forskeren forventer at finde (Malterud 2011: 41). I studiet har forskerne ikke direkte redegjort for deres for-forståelse, men denne fremgår implicit; i introduktionen refererer forskerne til anden viden omkring dette emne ved hjælp af andre kilder, herunder de tidligere kvantitative studier (Lagan &

Sinclair & Kernohan 2011: 336). Disse referencer ser vi som en del af forskernes for-forståelse. Forskerne har også præsenteret hvilke forskellige uddannelser, de har (ibid.). Dermed har de en viden inden for jordemoderkundskab og sundheds- væsenet, hvilket gør, at deres for-forståelse kan påvirkes af deres profession. Dog ser vi, at det sænker den interne validitet, at forskerne ikke har været tydelige om- kring deres for-forståelse, da vi dermed ikke med sikkerhed kan udelukke at for- skerne søger at be- eller afkræfte deres for-forståelse.

7.1.3 Udvælgelsesmetode

Kvinderne som deltog i studiet blev udvalgt ud fra, at de tidligere har deltaget i en webbaseret undersøgelse, omhandlende brugen af internettet som medie til infor- mation i graviditeten (ibid.: 337). B. M. Lagan, M. Sinclair og W.G. Kernohan har ud- valgt deltagerne ud fra et af deres tidligere studier, hvilket de refererer til, men ikke redegøre yderligere for. Dette sænker validiteten, da vi mener forskerne kan have interesse i at få bekræftet resultaterne fra det tidligere studie, hvilket kan have indflydelse på det nuværende studies resultater. Ud af de kvinder, som deltog i det tidligere studie, var der 193 kvinder som udtrykte en villighed til at deltage i en online fokusgruppe (ibid.). Forskerne sendte invitation ud til 193 kvinder, hvoraf 108 kvinder responderede på invitationen og ønskede at deltage. Ud af de 108 kvinder deltog 92 af dem i studiet (ibid.). Forskerne har ikke yderligere rede- gjort for, hvordan de har reduceret antallet af kvinder fra 108 til 92, hvilket sænker

(22)

Side 21 af 51

validiteten, da muligheden for, at denne gruppe af kvinder kunne have en anden holdning til problemstillingen end det, forskerne ønsker at få belyst.

I et kvalitativt studie skal udvælgelsen af deltagere være begrundet og der skal være god sammenhæng mellem undersøgelsens formål og måden hvorpå delta- gerne er udvalgt (Lindahl & Juhl 2002: 18). Forskerne har ikke begrundet udvæl- gelsesmetoden, men vi ser en klar sammenhæng mellem undersøgelsens formål og udvælgelsen af deltagere, således at det er muligt at belyse studiets formål. Vi vur- derer at dette højner validiteten. Forskerne refererer til deres eget studie fra 2010, hvorfra de har udvalgt deltagerne (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 337). Det er en svaghed, at forskerne ikke har tydeliggjort brugen af inklusionskriterierne fra et tidligere studie, hvorfor det besværliggøres for læseren at finde frem til disse. In- klusionskriterierne var her; gravide kvinder, kvinder som havde født inden for det seneste år, kvinder som brugte internettet til at søge sundhedsinformation i gravi- diteten og kvinder som kunne læse og forstå engelsk (Lagan & Sinclair & Kernohan 2010: 108). Inklusionskriteriet hvor kvinderne skal kunne læse og forstå engelsk, ser vi både kan højne og sænke validiteten. Ved at kvinderne kan udtrykke sig på engelsk undgås så vidt muligt misforståelser, hvilket højner validiteten. På den an- den side sænker det også validiteten, da kvinder i samfundet der ikke taler engelsk ekskluderes, hvormed alle gravide kvinder i samfundet ikke repræsenteres. I kvali- tative studier skal deltagerne præsenteres relevant og forskerne skal tilsigte kvali- tativ repræsentativitet for på denne måde at få belyst forskellige nuancer og aspek- ter af problemstillingen (Lindahl & Juhl 2002: 18). Forskerne har i studiet præsen- teret deltagerne ud fra to tabeller. I den ene tabel bliver nationaliteten præsente- ret, og den anden præsenteres som en demografisk tabel (Lagan & Sinclair &

Kernohan 2011: 339). Repræsentativiteten af deltagerne tydeliggøres i den demo- grafiske tabel, hvilket vi vurderer højner validiteten og bekræfter en bred repræ- sentativitet.

I resultatafsnittet redegør forskerne for, at de har opnået datamætning. De

fremhæver således: “Within each of these themes, several subthemes were identi- fied, many of which were interrelated and overlapping (Fig. 1)” (ibid.). Malterud

(23)

Side 22 af 51

beskriver at mætningspunktet er nået, når forskeren vurderer, at dataindsamlin- gen ikke tilfører ny viden (Malterud 2011: 60). Fordi temaerne gentages og over- lapper hinanden, vurderer vi, at der ikke umiddelbart tilføres ny viden, hvilket er udtryk for datamætning, hvorfor validiteten højnes.

7.1.4 Studiedesign og dataindsamling

Fokusgrupper er velegnet til at få oplysninger om synspunkter, holdninger og erfa- ringer, som berører mange mennesker (ibid.: 133). Forskerne har valgt at bygge studiet op omkring online fokusgruppeinterviews, bestående af 13 fokusgrupper med et spænd mellem fire til 11 deltagere (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011:

337). Dette studiedesign var understøttet ud fra en teoretisk model, som var Kuhlthaus’ model vedrørende informationssøgningsprocesser, som blev tilpasset til studiet ud fra Kalbachs arbejde om at søge informationer på internettet (ibid.).

Ud fra formålet med studiet vurderer vi det som en styrke at forskerne har valgt at lave fokusgrupper, da de på denne måde kan inddrage mange informanter til stu- diet. Dette er relevant at gøre, da mange gravide anvender medierne til informati- onssøgning. Vi mener både at kunne se fordele og ulemper ved, at forskerne har anvendt online fokusgruppeinterviews. En af fordelene er, at de deltagende kvin- der er vant til at begå sig på medier og dermed har en større erfaring i at bruge disse, og derfor er det oplagt at forskerne gør brug af dette studiedesign. Yderli- gere kunne en fordel være at kvinderne var mere ærlige i besvarelserne på grund af anonymiteten. I form af online fokusgruppeinterviews blev deltagerne ikke på- virket af interviewerens kropssprog, mimik og måde at anvende spørgeteknik på, som ellers kunne have en indflydelse på besvarelserne. Omvendt kunne en ulempe ved de online fokusgruppeinterviews være at nuancer kunne misforstås eller blive overset, da deltagerne og intervieweren ikke fysisk sidder sammen.

Dataindsamlingsmetoden er inden for det kvalitative design vigtigt at redegøre for, så det er muligt for læseren at bedømme kvaliteten af studiet (Lindahl & Juhl 2002:

19). I studiet redegør forskerne for, at den mest passende måde at indsamle data

(24)

Side 23 af 51

på var gennem online asynkrone fokusgruppeinterviews, grundet deltagernes glo- bale lokation og tidsforskel for intervieweren og deltagerne (Lagan & Sinclair &

Kernohan 2011: 337). Hvor interviewene fysisk blev afholdt har forskerne ikke ty- deliggjort, hvilket sænker validiteten, da dette kan have påvirkning på troværdig- heden af resultaterne (Lindahl & Juhl 2002: 19). Varigheden af interviewet skal der også redegøres for, så læseren kan se, at forskeren har været emnet grundigt igen- nem (ibid.). Det er en svaghed ved studiet at forskerne kun har beskrevet at fokus- gruppeinterviewene foregik over tre måneder (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011:

337), da vi derfor ikke klart kan vurdere, om forskerne har været emnet grundigt igennem.

Om forskeren har personlige relationer til deltageren skal fremgå klart (Lindahl &

Juhl 2002: 19). I og med at det er deltagere, som har været med i et af Lagans tidli- gere studier (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 337), kan vi ikke udelukke at de kan have en relation til hinanden. Lagan har ikke selv redegjort for dette. Disse fak- torer sænker validiteten og kan potentielt påvirke resultaterne, da forskerne kan påvirke deltagerne i en bestemt retning. Forud for dette studie havde forskerne la- vet en interviewguide på baggrund af to tidligere studier, samt ud fra den teoreti- ske ramme fra Kuhlthaus og Kalbach. I interviewguiden blev der inkluderet flere temaer, som skulle bidrage til diskussionen i interviewene (ibid.: 338). Fokusgrup- peinterviewene var ustrukturerede, hvilket tillod at svarene blev varierende (ibid.). Forud for studiets tilblivelse havde forskerne lavet et pilotstudie, hvor de evaluerede interviewguiden og testede gennemførligheden samt effektiviteten i forhold til at indsamle kvalitative data ud fra online medier. Yderligere testede de om systemet fungerede i det faktiske brugermiljø (ibid.). I det kvalitative design skal interviewguiden præsenteres, herunder centrale temaer, som skal være rele- vante for forskningsspørgsmålet. Yderligere bør interviewguiden afprøves i et pi- lotinterview (Lindahl & Juhl 2002: 19). I studiet præsenteres interviewguiden samt afprøvede forskerne studiets metode (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 338).

Disse parametre højner validiteten, da det muliggjorde at forskerne kunne rette eventuelle mangler og fejl forud for studiet.

(25)

Side 24 af 51

7.1.5 Databearbejdning

Som en del af databearbejdningen blev data anonymiseret og direkte sat ind i pro- grammet NVivo, der er egnet til kvalitativ databearbejdning (ibid.). Således skulle forskerne ikke transskribere data. Ifølge Lindahl og Juhl skal det fremgå, hvis man har anvendt programmer til databearbejdning (Lindahl & Juhl 2002: 19), hvormed validiteten her højnes, da gennemsigtigheden af dataanalysen fremmes. Den ind- samlede data blev løbende analyseret ud fra studiets teoretiske referenceramme, som var en for forskerne allerede kendt ”five-stage framework” (Lagan & Sinclair &

Kernohan 2011: 338). Til at forstå og strukturere de indsamlede data og fund an- vendes den teoretiske referenceramme, som kan bestå af modeller, teorier, be- grebsapparater, definitioner og forskningstraditioner (Malterud 2011: 42).

Ud fra den valgte teoretiske referenceramme fremkommer det, hvordan data er blevet analyseret, hvorfor troværdigheden og gennemsigtigheden af resultaterne højnes.

Observationstriangulering er når flere forskere, der har forskelligt fagligt perspek- tiv, medinddrages i analysen og udviklingen af data (ibid.: 191). Dette har B.M. La- gan, som er den førende forsker i studiet, gjort brug af. M. Sinclair og W. G. Kerno- han gennemlæste analysen og vurderede troværdigheden af studiet (Lagan &

Sinclair & Kernohan 2011: 338). Dette er en fordel overordnet set, men yderligere kunne det have højnet validiteten, hvis forskerne havde været en aktiv del af analy- sen.

7.1.6 Resultater

I resultatafsnittet blev det mest centrale tema indledningsvist præsenteret, som var “need for information”, med følgende hovedtemaer: “validate information”,

“empowerment”, “share experiences” og “assisted decision-making” (ibid.). Under disse hovedtemaer var også undertemaer, der var relateret til hinanden og som var

(26)

Side 25 af 51

gennemgående i alle fokusgrupper (ibid.: 339). Alle temaerne blev endvidere præ- senteret i en overskuelig figur (ibid.: 340). Resultatafsnittet er opbygget ud fra de centrale temaer, hvor disse hver især bliver underbygget af citater. Ifølge Lindahl og Juhl skal citater være korte, velvalgte og understøtte teksten. Citater skal derud- over kunne føres tilbage til personen, som har udtalt sig (Lindahl & Juhl 2002: 20).

Forskerne har gjort deltagerne anonyme og givet dem pseudonymer. Vi ser det re- levant at forskerne inddrager velvalgte citater, da disse er en del af datamaterialet, hvorfor de er med til at understøtte validiteten af studiet. Yderligere ser vi cita- terne som værende et udtryk for repræsentativiteten af deltagernes meninger og holdninger. I flere citater belyses modsætninger eller underbygger temaer som går igen (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 341), hvilket højner validiteten. Dermed udviser forskerne en åbenhed overfor nye resultater og lader sig på denne måde ikke styre af deres for-forståelse (Malterud 2011: 42).

7.1.7 Diskussion og konklusion

I diskussionsafsnittet sammenholdes resultaterne med andre empiriske undersø- gelser, hvilket understøtter deres fund, men samtidig fremgår det at de har fundet frem til nye aspekter inden for emnet (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 343).

Dette højner validiteten, da forskerne har været åbne over for nye perspektiver.

Studiets styrker og begrænsninger beskrives afslutningsvis i diskussionen (ibid.:

344), hvilket også er vigtigt at nævne i det kvalitative design (Lindahl & Juhl 2002:

20). Forskerne nævner at styrken ved studiet er, at det afspejler nutiden, idet at de ud fra online fokusgruppeinterviews kan lave et globalt studie (Lagan & Sinclair &

Kernohan 2011: 344). De gør yderligere opmærksom på, at de har ekskluderet en- gelsktalende kvinder (ibid.). Forskerne nævner at der kan være geografiske og kul- turelle forskelle, da studiet er globalt lavet, hvorfor der skal tages forbehold for den universelle generaliserbarhed (ibid.). Da forskerne selv gør opmærksom på disse styrker og begrænsninger ved studiet, som vi også finder relevante, højnes validiteten. I konklusionen fremhæver forskerne studiets resultater, som vi mener kan give en bedre forståelse af klinisk praksis. Ydermere giver forskerne deres

(27)

Side 26 af 51

egne bud på, hvordan man som sundhedsperson kan omfavne denne problemstil- ling (ibid.).

7.1.8 Intern validitet

Ud fra ovenstående metodekritiske gennemgang af studiet vil vi nu vurdere den in- terne validitet. Den interne validitet er troværdigheden af resultaterne, som er fremkommet på baggrund af studiets metode samt databearbejdning (Lindahl &

Juhl 2002: 21). Styrkerne ved studiet, der højner den interne validitet, var udvæl- gelsesmetoden, dataindsamlingsmetoden og databearbejdningen. Det element der sænkede validiteten af studiet, som her er væsentligt at fremhæve, var, at for- skerne ikke tydeligt har redegjort for deres for-forståelse, hvilket kun bliver præ- senteret implicit. Vi vurderer at der er få elementer, som sænker validiteten, hvil- ket ikke har større betydning for troværdigheden af studiets resultater. På bag- grund af dette vurderer vi studiet internt validt.

7.1.9 Ekstern validitet

Den eksterne validitet vurderes ud fra, om studiets resultater er overførbare i an- dre sammenhænge (Malterud 2011: 62). Vi har vurderet studiet internt validt, hvorfor vi ser resultaterne som troværdige og pålidelige. Resultaterne ser vi kan overføres til danske forhold, da vi mener at landene som repræsenteres i studiet er sammenlignelige med Danmark i forhold til brugen af medier, svangreomsorgen og generel levevis. Ud fra den demografiske tabel er deltagergruppen velbeskrevet, hvorfor vi ser det muligt at sammenligne gruppen med danske kvinder i klinisk praksis. Forskerne påpeger dog selv, at der skal tages forbehold for den universelle generaliserbarhed, da der kan være geografiske og kulturelle forskelle i de lande, som er repræsenteret i studiet, som er Australien, New Zealand, Canada, USA og Storbritannien (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 344). Vi ser det som en styrke, at forskerne selv påpeger denne svaghed i forhold til overførbarheden, hvilket vi også er opmærksomme på. Ud fra ovenstående gennemgang vurderer vi studiet eksternt validt.

(28)

Side 27 af 51

7.2 Validering af “Internet use in pregnancy” (2014)

“Internet use in pregnancy” er et kvalitativt studie, der er udført i Hastings, Eng- land. Studiet er udarbejdet af Claire Weston, der er konsultationsjordemoder og John L. Anderson, der er senior lektor ved Brighton University. Studiet blev publi- ceret juli 2014 i British Journal of Midwifery, som er et tidsskrift for jordemødre i England (Weston & Anderson 2014). Formålet med studiet var at undersøge jorde- mødre, gravide og barslende kvinders oplevelse af internetbrug for at kunne forstå deres opfattelse af værdien af internetbrug i graviditeten (ibid.: 488). Til besvarel- sen af dette lavede forskerne semistrukturerede fokusgruppeinterviews efterfulgt af individuelle semistrukturerede interviews (ibid.: 489).

7.2.1 Intern validitet

Forskerne har formuleret formålet med studiet klart. Yderligere inddrager de an- dre empiriske undersøgelser som foreligger på området (ibid.). Dette højner validi- teten, idet relevansen af studiet tydeliggøres på baggrund af manglende kvalitative studier inden for området. I studiet ser vi for-forståelsen fremgå implicit, da vi får forskernes baggrund oplyst, og vi formoder derfor, at de har en for-forståelse ud fra deres uddannelse samt viden på baggrund af de tidligere empiriske studier, de har kendskab til (ibid.: 488). I den kvalitative metode skal for-forståelsen fremgå tydeligt (Malterud 2011: 41). Validiteten sænkes her grundet den manglende tyde- lige redegørelse af for-forståelsen, da det skal fremgå tydeligt at forskerne ikke blot forsøger at få bekræftet deres for-forståelse, men også er åbne for nye resulta- ter.

Studiets metodeafsnit er generelt mangelfuldt på grund af blandt andet udvælgel- sesmetoden af de gravide- og barslende kvinder, hvor forskerne anvendte “conse- cutive series sampling,” som de selv påpeger højner den eksterne validitet (Weston

& Anderson 2014: 489). Derudover havde de nogle inklusionskriterier, som var, at kvinderne skulle være førstegangsfødende og have født et barn d. 1. november

(29)

Side 28 af 51

2012, eller have forventet termin d. 1. maj 2013 (ibid.). Det er uklart, hvor mange kvinder, der blev rekrutteret sammenholdt med antallet af kvinder, som deltog.

Forskerne har ikke præsenteret yderligere demografisk data på kvinderne. Grun- det uklarheder om deltagerne sænkes validiteten, da det kan have betydning for resultaternes overførbarhed. Forskerne selv-selekterede jordemødrene (ibid.).

Dette kan have betydning for belysningen af problemstillingen, afhængig af jorde- mødrenes holdninger til denne. Derfor vurderer vi, at det faktum, at forskerne ikke har påpeget de mulige konsekvenser ved selv-selektering, sænker validiteten.

Forskerne har yderligere ikke redegjort for, om de har personlige relationer til del- tagerne, hvilket ifølge Lindahl og Juhl skal være tydeliggjort i det kvalitative design (Lindahl & Juhl 2002: 19). Dette sænker studiets validitet, da det kan have indfly- delse på studiets resultater, som forskerne kan påvirke i en bestemt retning. Grun- det manglende godkendelse af studiet var det ikke muligt at lave pilotinterview i forbindelse med fokusgrupperne (Weston & Anderson 2014: 489), hvilket sænker validiteten, da forskerne ikke har haft mulighed for at tilpasse eventuelle svaghe- der i interviewene. Ved kildetriangulering forstås, at der udvælges deltagere, som har forskellige roller eller positioner i forhold til den gældende problemstilling (Malterud 2011: 191). I studiet har forskerne anvendt kildetriangulering for at få belyst problemstillingen fra forskellige vinkler. Dette ses i form af, at gravide, bars- lende og jordemødre repræsenteres i studiet (Weston & Anderson 2014: 489). Kil- detriangulering er en klar styrke ved studiet, hvorfor validiteten højnes. For at ana- lysere data anvendte forskerne tematisering og kombinerede det med indsætning af data i et ”framework”, hvilket ses at være den teoretiske referenceramme (ibid.).

Dette højner validiteten, da det bliver synligt, hvordan resultaterne er fremkom- met ud fra dataanalysen.

Resultatafsnittet er opbygget ud fra de forskellige fremkomne temaer, hvori der er præsenteret centrale citater, der repræsenterer datamaterialet (ibid.). I citaterne fremkommer ligheder som afspejles i temaer. Ligeledes præsenteres også modsæt- ninger af citater. Validiteten styrkes med dette, da forskerne har været åbne for at

(30)

Side 29 af 51

inddrage forskellige belysninger af problemstillingen. Ifølge Malterud er mæt- ningspunktet nået, når forskeren vurderer, at dataindsamlingen ikke tilfører ny vi- den (Malterud 2011: 60). Resultaternes temaer ses gentaget i flere af citaterne (Weston & Anderson 2014: 490). Dermed tolker vi, at der opnås en vis form for da- tamætning. Forskerne indleder ligeledes resultatafsnittet med; “The overriding positive theme in all groups was that the internet can be beneficial, with the caveat

`if you use your common sense`. This was a common thread running throughout the data” (ibid.: 489). Ud fra artiklen er datamætningen tydelig, hvilket er et udtryk for, at forskerne har undersøgt emnet grundigt, hvorfor validiteten højnes.

Formålet med kvalitative studier er at finde ny viden, hvor forskelle skal fremhæ- ves mere end ligheder med andre studiers resultater. Dog skal der i diskussionsaf- snittet refereres til tidligere studier omhandlende lignende problemstillinger (Mal- terud 2011: 121-122). I diskussionsafsnittet inddrager forskerne tidligere empiri- ske undersøgelser, som understøtter studiets resultater (Weston & Anderson 2014: 492). Samtidig indeholder dette studie nye resultater, som afviger fra andre tidligere empiriske undersøgelser, hvorfor forskerne ser studiet værende mere ori- ginalt (ibid.: 493). Det højner validiteten, at forskerne har fundet frem til ny viden inden for området, men at de samtidig har fundet frem til resultater, som er sam- menlignelige med tidligere empiriske undersøgelser, hvorfor resultaternes trovær- dighed også styrkes. Forskerne giver deres bud på, ud fra studiets resultater, hvor- dan denne problemstilling kan håndteres i klinisk praksis. Herunder at det kræver samarbejde i form af dialog mellem jordemødre, gravide og barslende kvinder (ibid.). Yderligere belyser forskerne, at jordemødre ikke har kompetencerne til at håndtere problemstillingen (ibid.). Vi vurderer, at det højner validiteten at for- skerne tager stilling til problemstillingen i forhold til klinisk praksis.

Forskerne har lavet et afsnit omhandlende studiets styrker og begrænsninger, hvor de gør opmærksom på, at det i forbindelse med studiet var for omfangsrigt at lave en social-demografisk undersøgelse af internetbrug (ibid.). Det højner validi- teten at forskerne gør opmærksom på denne begrænsning, men omvendt sænker det også validiteten grundet det mangelfulde metodeafsnit, herunder udvælgelsen

(31)

Side 30 af 51

af deltagerne samt deres baggrund. Dette kan have indflydelse på overførbarheden af resultaterne. Forskerne nævner i afsnittet at alle deltagere i studiet var af kauka- sisk oprindelse og overvejende britiske (ibid.), hvorfor vi tager forbehold for dette, da nogle i samfundet dermed ekskluderes. Selvom der ses mangler ved dette stu- die, herunder at forskerne kun implicit redegør for deres for-forståelse, samt det mangelfulde metodeafsnit, vurderer vi det internt validt med bevidstheden om at tage visse dele af studiets resultater med forbehold. Vi formoder at en årsag til det mangelfulde metodeafsnit kunne være på grund af, at der i tidsskrifter er visse be- grænsninger i forhold til længde af en artikel (Lindahl & Juhl 2002: 21).

7.2.2 Ekstern validitet

I ovenstående har vi vurderet studiet internt validt med visse forbehold i forhold til studiets resultater. I den eksterne validitet vurderes det om studiet er overfør- bart. Overførbarheden vil altid have visse begrænsninger og afhænger i høj grad af udvælgelsesstrategien (Malterud 2014: 62). I studiet oplyses det, at deltagerne er jordemødre og primipara gravide eller barslende. Yderligere oplyses at deltagerne er af kaukasisk oprindelse og overvejende britiske (Weston & Anderson 2014:

493). Den udvalgte gruppe i studiet mener vi kan sammenlignes med lignende grupper i Danmark. Dog er vi bevidste om, at kvinder som ikke er af kaukasisk op- rindelse og overvejende britiske ikke er repræsenteret i studiet, hvorfor der skal tages hensyn til dette i forbindelse med overførbarheden. Da der findes få studier på området jævnfør vores tidligere beskrevne søgestrategi, vælger vi alligevel at anvende studiet i vores projekt for at kunne belyse vores problemformulering. Vi vurderer studiet eksternt validt, dog samtidigt bevidste om at resultaterne af stu- diet skal tages med visse forbehold.

8.0 Analyse

I det følgende afsnit vil vi på baggrund af vores teori, herunder brug af begreberne empowerment og individualisering, lave en analyse af vores valgte empiri “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Pregnancy? A Global Study” og

(32)

Side 31 af 51

“Internet use in pregnancy”. Analysen har vi inddelt i tre afsnit: empowerment (8.1), gravides brug af medier (8.2) og individualisering (8.3), som vil belyse vores problemformulering.

8.1 Empowerment

Det fremgår i empirien at empowerment er et centralt og gennemgående tema i forbindelse med gravides brug af medier, hvilket ses i den måde, de søger informa- tion på. I studiet “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in Preg- nancy? A Global Study” fremgår det, at en af årsagerne til, at kvinderne valgte at bruge internettet til at søge efter graviditetsrelateret information, var, at de ud- trykte, at de sundhedsprofessionelle ikke gav tilstrækkelig information i forhold til det behov, kvinderne havde (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 339): “Face-to- face contact — for most of my pregnancy this was only once every 4 to 5 weeks, so wasn’t really enough to satisfy all my questions. (Alexis, Australia)” (ibid.). Citatet eksemplificerer, at kvinden har et større behov for at få graviditetsrelaterede in- formationer i forhold til, hvad den sundhedsprofessionelle kan give, grundet der går for lang tid mellem jordemoderkonsultationerne. En anden kvinde i studiet nævner, at årsagen til, at de sundhedsprofessionelle ikke kunne tilfredsstille beho- vet for information, var grundet manglende tid (ibid.). Dette resulterer i, at nogle af kvinderne i studiet vælger at bruge internettet, da det er lettilgængeligt og kan an- vendes når som helst: “The Internet is fast and immediate [...] I could look up infor- mation while at work or at home, anytime (Laura, USA)” (ibid.: 340). Udsagnene i studiet viser klart, at tid og jordemoderens tilgængelighed har betydning for de gravide. Det vidner om, at kvinderne i studiet har et behov for, at jordemoderen er tilgængelig når de har brug for det, hvilket jordemoderen ikke altid har mulighed for. Dette kunne være en årsag til, at de gravide vælger at anvende medier. Derud- over er der ubegrænset adgang til informationer via medier, hvorfor kvinderne kan få deres behov opfyldt.

En anden årsag til, at nogle af de gravide valgte at anvende medier til at søge gravi- ditetsrelaterede informationer var, at de kunne være anonyme, hvorfor de kunne

(33)

Side 32 af 51

modtage støtte uden at frygte at blive identificeret og dømt af andre (ibid.). Dog udtrykte en af kvinderne i studiet: “There is no substitute for professional advice that is specific to your situation (Tina, Australia)” (ibid.: 343). I studiet nævnes det at størstedelen af kvinderne foretrak en sundhedsprofessionels råd, da internettet ikke er tilpasset til den enkelte gravide kvindes situation. I studiet “Internet use in pregnancy” fremgår det også, at nogle af kvinderne foretrak jordemoderens råd i forhold til større medicinske problemstillinger. En af de gravide kvinder udtrykte følgende: “’I think you would want the advice from a medical professional... rather than from lots of just crazy women’ (AF33)” (Weston & Anderson 2014: 490).

I takt med at de gravide bruger medierne, udtrykte nogle kvinder fordele ved bru- gen af disse. En væsentlig del af de gravide pegede på, at informationerne gav dem en styrket følelse af empowerment: “I felt really empowered having such an amazing resource available from my own home... it put me in control to a degree, [...] (Rhianna, Australia)” (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 342). Et af de væ- sentlige aspekter i begrebet empowerment er, at individet tager kontrol over eget liv (Andersen & Brok & Mathiasen 2000: 14). Således ses et eksempel på, at kvin- den får en øget følelse af kontrol over egen graviditet. I det andet studie ses det også at mange af kvinderne føler øget empowerment gennem informationer på in- ternettet (Weston & Anderson 2014: 490):

“‘You know, years ago when people didn’t have such free access to information you just did as you were told and that was, you know, that was the way things were gonna happen and that was it, whereas I think now it does allow people to make more informed choices or at least ask the questions around other choices and other ways to do things.’ (AF 3 9)” (ibid.).

Ovenstående citat er et eksempel på at medierne gør det muligt for gravide at kunne søge information fra flere kilder og dermed træffe et informeret valg på bag- grund af et bredere grundlag. Den gravide peger på, at det tidligere ikke var muligt i samme grad at stille sig kritisk over for den sundhedsprofessionelle, da mulighe- den for selv at søge informationer var begrænset. Brodtkorb og Rugkåsa fremhæ- ver at magt til mennesket ikke skal tildeles, men noget individet selv skal påtage

(34)

Side 33 af 51

sig og styre indefra (Brodkorb & Rugkåsa 2009: 115). Da gravide selvstændigt kan søge informationer på medier, som giver dem bredere mulighed for at kunne tage et informeret valg, gøres kvinden i stand til at tage ejerskab over egne beslutninger i forhold til en given behandling. Dette giver dem en øget følelse af kontrol, som de selv styrer indefra, hvilket er et væsentligt element i empowerment.

Empowerment hos individet bliver også styrket i gruppesammenhæng, hvilket kom til udtryk i “What Is the Impact of the Internet on Decision-Making in

Pregnancy? A Global Study”. I studiet bruger kvinderne internettet til at opsøge on- line forums, hvor de kan dele oplevelser, erfaringer, spørge hinanden til råds og støtte hinanden følelsesmæssigt, hvormed kvinderne på denne måde giver hjælp til selvhjælp til hinanden (Lagan & Sinclair & Kernohan 2011: 341). “My ‘real-life’

friends didn’t have any experience of pregnancy, so the Internet forums I visited provided me ‘friends’ who had been through it before, or were going through the same experiences as myself (Nicky, UK)” (ibid.). Den gravide vægter andre kvin- ders erfaringer og oplevelser højt, da hun føler sig ligesindet, fordi de er, eller har været, i samme situation som hende selv. Dermed kan ligesindede være en god støtte i forhold til det behov, den gravide har for graviditetsrelateret information, hvormed denne kvindes følelse af empowerment er styrket. I samme studie udtaler en kvinde følgende:

“I asked on a couple of forums about different experiences with hos- pital vs. shared care with a GP. From the different opinions and expe- riences on this topic, I made the decision to go with shared care. It was mainly personal stories on this issue that influenced my deci- sion. (Infinity, Australia)” (ibid.: 342).

Ovenstående citat giver endnu et eksempel på, at kvindens følelse af empower- ment styrkes, når gravide deler personlige erfaringer og oplevelser i online forums med hinanden. Overordnet ses det, at støtte i form af online forums med ligesin- dede har en indflydelse på, hvilke valg kvinderne træffer i graviditeten.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Dermed rækker en kvalitativ undersøgelse af publikums oplevelser ud over selve forestillingen og nærmer sig et socialantropologisk felt, og interessen for publikums oplevelser

Essensen af denne metasyntese antyder for det første, at konsekvenserne af et disengagement fra unges egne mål afhænger af, hvor i transitionspro- cessen de unge befinder sig, og

Denne analyse har vist, hvordan der er andre forståelsesmodi til at indfange, hvad der er på færde når mennesker fravælger det sunde valg, end blot karakteristikken af denne

Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre.. Til fester

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

ankre talen i hverken noget subjektivt eller objektivt, men derimod i en fortløbende proces. En sådan levende lydhørhed findes også hos Laugesen, der skriver, at i en

Noget sådant skete ikke for Beckett; han behøvede hverken at acceptere eller afvise en pris, som ikke belønnede et særligt værk (der findes intet værk hos Beckett), men som