• Ingen resultater fundet

Standardiseret m 1977

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Standardiseret m 1977"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1977

1. SEPTEMBER NR. /93

Standardiseret m

Arbejdsforhold og malkekapacitct

Sv. Martin Nielsen og E. S. Frimer, Afdelingen for forsøg med kvæg og får P. Keller og A. Hahn, De landbrungstekniske Undersøgelser N. E. Jensen og P. Schmidt Madsen, Statens veterinære Serumlaboratorium

1 det Igangværende f o r s ø g med standardiseret maskinmalkning er u n d e r s ø g t , hvilke malke ru- tiner der i bindestalde ved anvendelse af d e n n e m a l k e m e t o d e er b e d s t egnede med h e n s y n til arbejdsforhold og m a l k e k a p a c i t c t .

Det er f u n d e t

- at f o r b e r e d e l s e og m a s k i n s k i f t af en ko ad gangen giver de m e s t hensigtsmæssige arbejdsfor- hold og d e n mest e n s a r t e d e behandling af k ø e r n e ,

- at malkekapaciteten ved anvendelse af 4 eller 5 m a l k e s æ t er på henholdsvis 39 eller 49 k ø e r m a l k e t pr. mand p r . time.

Indledning

Ved standardiseret maskinmalkning f o r s t å s en malkning, h v o r malketeknik og maskintid er e n s for alle k ø e r eller grupper af k ø e r i en besætning, og hvor m a l k e r e n har en f a s t og ensartet arbejds- rutine.

I 1970-72 g e n n e m f ø r t e s en indledende under- søgelse o v e r effekten af e n s maskintid. D a resul- t a t e r n e viste mulighed for lettelse i arbejdsforhol- dene og ringe indflydelse på ydelse og y v e r s u n d - hed (årbog 1972), startedes i 1974 et f o r s ø g med standardiseret maskinmalkning. F ø r s t e del af for- søget, h v o r målet p r i m æ r t v a r at finde f r e m til d e teknisk m e s t egnede m a l k e r u t i n e r med h e n s y n til arbejdsforhold og m a l k e k a p a c i t c t samt sekun- d æ r t at registrere f o r e k o m m e n d e ydelses- og s u n d h e d s f o r h o l d , er nu afsluttet.

Materiale og metode

F o r s ø g e t er g e n n e m f ø r t på,Ørritslevgård i en t o r æ k k e t bindestald med fælles fodergang, m e d plads til 48 k ø e r og med Alta-Lav al rørmalkean- læg ( m a l k e v a c u u m på 38 c m H g og HP100 pulsa- torer). B e s æ t n i n g e n , der bestod af R D M - k ø e r , e r bortset f r a fritidsafløsning gennem hele f o r s ø g e t f o d r e t , p a s s e t og malket af s a m m e m a n d .

F o r s ø g e t har o m f a t t e t 46 å r s k ø e r og strakt sig over 2 å r . D e t er g e n n e m f ø r t s o m periode- og o b s e r v a t i o n s f o r s ø g , hvor alle k ø e r i de respektive perioder h a r f å e t s a m m e behandling. Tabel 1 vi- ser de u n d e r s ø g t e malkerutiner, som er udviklet p å basis af fastlagt maskintid og malketeknik samt k e n d s k a b til malkningens a r b e j d s f o r b r u g .

1 h e n h o l d til tabel 1 h a r a r b e j d s r u t i n e n ved alle malkerutiner v æ r e t en g e n t a g e n d e cyklus bestå- ende af 3 f a s e r . Antal k ø e r f o r b e r e d t ad gangen

(2)

Tabel 1. Oversigt over de undersøg

Antal Antal

køer for- Antal køer pr.

Malke- beredt ad malke- malke- dyp- Arbejds- rutine gangen sæt hane ning rutine*)

S2a 2 4 2 + 1 - 3 - 2

S2b 2 4 1 + 1 - 3 - 2

S4 4 4 1 + 1 - 3 - 2

S la 1 4 1 + 1 - 2 - 3

S l b 1 5 1 + 1-2-3

S i c 1 5 1 1 - 2 - 3

*) 1 = forberedelse, 2 = pattedypning/diverse/pauser, 3 = flytte malkesæt.

h a r været b e s t e m m e n d e f o r , hvor m a n g e k ø e r h v e r f a s e i h v e r cyklus h a r o m f a t t e t . E t lyssigna- lanlæg o v e r h v e r k o r æ k k e indstillet e f t e r fastlagt maskin- og arbejdstid h a r adviseret m a l k e r e n o m , h v o r n å r d e enkelte f a s e r i h v e r cyklus skulle udfø- r e s (jfr. fig. 1).

M a l k e t e k n i k k e n h a r ved hver m a l k e r u t i n e be- stået i en grundig forberedelse (aftørring, 1 klud p r . k o s a m t formalkning, 2 - 3 stråler af h v e r kir- tel), s a m m e maskintid (5,5 min.) og ingen yver- mas s age/-kontrol. Intervallet mellem f o r b e r e d e l - se og p å s æ t n i n g af malkesæt h a r d e r i m o d v æ r e t afhængig af malkerutinen (jfr. tabel 2).

D e n standardiserede maskintid b l e v fastlagt som besætningens g ns. effektive maksinmalketid

+ Vi gange spredningen (X + ¥2 • s), h v o r v e d ca.

en trediedel af k ø e r n e får for lang. en trediedel p a s s e n d e og d e n sidste trediedel for kort malke- tid. U n d e r f o r u d s æ t n i n g af, at k ø e r n e malketids- mæssigt skulle h a v e mulighed f o r at yde 5500 kg mælk pr. å r , blev den s t a n d a r d i s e r e d e maskintid på basis af intensitetsmålinger f o r u d for forsøget beregnet til 5,5 min.

I f o r s ø g e t h a r der v æ r e t k o n t r o l med malknin- gens g e n n e m f ø r e l s e , a r b e j d s f o r b r u g , ydelse og sundhed s a m t fodring, p a s n i n g , s y g d o m s b e h a n d - ling m.v.

Resultatet og diskussion Malkningens forløb

P å baggrund af intensitetsmålinger foretaget én gang h v e r 4. uge er i tabel 2 vist malkningens forløb f o r d e u n d e r s ø g t e m alkerutin er.

Forskelle i antal k ø e r f o r b e r e d t ad gangen og i antal m a l k e s æ t a n v e n d t h a r m e d f ø r t forskelle i intervallets længde og/eller e n s a r t e t h e d . Disse forskelle h a r imidlertid ikke h a f t nogen udtalt ind- flydelse p å k ø e r n e s reaktion u d t r y k t ved d e korri- gerede (sammenlignelige) v æ r d i e r af effektiv ma- skintid, p e t . mælk i de f ø r s t e 2 min. (2MM) eller højeste minutmælk ( H M M , kg p r . min.). D e t t e

signal

rød

fase 1

forberedelse

K T O T 7

vogn I

signal

grøn

fase 2

O

( J > — diverse/pauser O

bæger ^ - { voç~ I

signal blå

fase 3 flytte malkesæt

Figur 1. Skematisk fremstilling af malkerens arbejdsrutine og bevægelsesmønster ved standardiseret maskinmalk- ning. Forberedelse af l ko ad gangen og anvendelse af 4 malkesæt.

(3)

Tabel 2, Malkningens forløb og køernes reaktion*)

K o r r . værdier**)

Malke-

rutin el

m e t o d e

Inter- val min.

Maskintid, min. Mælk

kg p r . m a l k n .

eff.

m a s k . 2 M M H M M Malke-

rutin el

m e t o d e

Inter- val

min. obs. eff.

Mælk kg p r .

m a l k n . tid, min. % kg S2a

S2b S4 S l a S l b S i e

1.6(0.3) 1.7(0.3) 2.5(0.3) 1.0(0.1) 0.8(0.2) 0.7(0.1)

5.5(0.3) 5.4(0.2) 5.4(0.2) 5.4(0.2) 5.6(0.3) 5.4(0.2)

4.0(1.1) 4.2(1.2) 4.2(1.0) 4.1(1.1) 4.7(1.1) 4.7(0.9)

7.3(3.0) 7.6(3.3) 8.5(3.1) 7.8(3.0) 9.2(3.7) 9.0(3.2)

4.6 4.6 4.4 4.5 4.7 4.8

60 57 57 60 53 53

2.9 2.8 2.9 2.9 2.6 2.8

I 1.7(0.8) 4.9(2.0) 4.7(2.0) 8.2(3.1) 4.9 57 2.7

*) Værdi i parenteser er spredningen.

**) Værdier korrigeret til 9 kg mælk og 150 dage f r a kælvning.

Tabel 3. Arbejdsforbrug (min. p r . ko p r . malkning) og malkekapacitet (antal køer malket p r . time)

M alkerutine/metode: S2a S l b S4 S l a S l b S l c I

Forberedelse Flytning af malkesæt Pattedypning Diverse/pause

0.50 0.50 0.22 0.30

0.50 0.54 0.22 0.26

0.46 0.61 0.18 0.27

0.48 0.49 0.23 0.32

0.43 0.54 0.18 0.07

0.45 0.64 0 0.12

0.50 0.98*)

0 0.22

Arbejdsforbrug i a l t . . . 1.52 1.52 1.52 1.52 1.22 1.21 1.70

Malkekapacitet 39 39 39 39 49 49 35

*) i n d . tid til yvermassage.

fandtes heller ikke at v æ r e tilfældet ved forskellig dagsydelse og/eller afstand f r a kælvning.

I nederste linie i tabel 2 er til sammenligning vist malkningens forløb for den individuelle malkning (1), som anvendtes forud for forsøget.

Der blev her anvendt 3 malkesæt og givet yver- massage i det omfang, malkeren fandt det påkræ- vet.

Arbejdsforbrug og malkekapacitet

Tidsstudier af malkningens gennemførelse (af- ten + morgen) er foretaget én gang hver 4. uge.

Resultaterne heraf er vist i tabel 3.

Ved standardiseret maskinmalkning er det tota- le arbejdsforbrug pr. ko pr. malkning og dermed malkekapaciteten fastlagt ved maskintiden, flvt- tetiden og antal malkesæt anvendt - 1.5 og 1.2 min. pr. ko respektive 40 og 50 køer pr. time ved en flyttet id på 0.5 min. og anvendelse a f h h v . 4 og 5 malkesæt. Det ses, at det planlagte arbejdsfor- brug og malkekapaciteten har kunnet overholdes, og at arbejdsforbruget for de forskellige faser eller deloperationer er næsten ens ved anvendelse af samme malketeknik og antal malkesæt.

I sidste kolonne i tabel 3 er til sammenligning

vist arbejdsforbrug og malkekapacitet for den ind- ividuelle malkning, som anvendtes forud for for- søget.

Tidsstudierne viste ¡øvrigt, at afløserne h a v d e let ved at følge de planlagte malkerutiner, og der forekom kun få og uvæsentlige afvigelser.

Arbejdsforhold

E n bedømmelse af de undersøgte malkeruti- ners indvirkning på malkerens arbejdsforhold er anført i tabel 4.

Da de undersøgte rutiner har samme kapacitet ved anvendelse af samme antal malkesæt, m å deres egnethed i arbejdsmæssig henseende vur- deres på baggrund af deres indvirkning på malke- rens arbejdsforhold. Anvendelse af en malkehane for hver bås (alle rutiner excl. S 2a) m e d f ø r t e en mere harmonisk arbejdsgang, et mere koncentre- ret arbejdsområde og ens flytteafstand. E n vurde- ring af resultaterne i tabel 4 viser, at rutinerne S l a og SI c giver de mest hensigtsmæssige arbejdsfor- hold - dog kan det for S l c være vanskeligere at indhente forsinkelser og overkomme ekstra tilsyn og/eller pleje af yver og patter.

H v o r mange malkesæt, der i givet fald skal

(4)

Tabel 6. Kviernes tilvækst, g pr. dag

M a l k e r u t i n e : 5 2 a S 2b S 4 S l a S l b S i c

Arbejdstempo . . Rolig Rolig Rolig Rolig Forceret Rask

Arbejdsgang, harmonisk .. N e j Ja Ja Ja Ja Ja

Malkerækkefølge, logisk og enkel . . . N e j Nej Ja Ja J a Ja

Arbejdsområde, antal køer 10 6 8 6 7 6

Flytteafstans, ens . . N e j Ja Ja Ja Ja Ja

Arbejdsbelastning, jævn . . N e j Nej N e j Ja Ja Ja

Tomgang i bevægelsesmønstret . . . Nogen Nogen Nogen Ingen Ingen Ingen

Udnyttelse af malkesæt ved malkningens

afslutning . . Dårlig Dårlig Dårlig God God God

a n v e n d e s , h ø r a f p a s s e s e f t e r d e n e n k e l t e m a l k e r s n a t u r l i g e h u r t i g h e d , f æ r d i g h e d o g b e h o v . D e t f o - r e t r u k n e a n t a l vil n o k i d e f l e s t e t i l f æ l d e v æ r e 4 m a l k e s æ t ( r u t i n e S l a ) .

I f o r h o l d til i n d i v i d u e l m a l k n i n g er s a m t l i g e u n d e r s ø g t e r u t i n e r v u r d e r e t s o m v æ r e n d e m e r e b e k v e m m e . S å v e l f o d e r m e s t e r e n s o m a f l ø s e r n e h a r v æ r e t t i l f r e d s e m e d s t a n d a r d i s e r e t m a s k i n - rnalkning, d e l s p å g r a n d af e n m æ r k b a r f y s i s k a r b e j d s l e t t e l s e o g d e l s p å g r u n d af e n s t ø r r e m al- k e k a p a c i t e t .

Ydelse sfor hold

K ø e r n e e r y d e l s e s k o n t r o l l e r e t é n g a n g h v e r 14 d a g . Å r s y d e l s e n i f ø r s t e o g a n d e t f o r s ø g s å r b l e v h h v . 221 o g 244 k g s m ø r f e d t . F o r u d f o r f o r s ø g e t s s t a r t v a r å r s y d e l s e n 218 k g s m ø r f e d t . E f t e r f o r s ø - gets a f s l u t n i n g , h v o r m a l k e r u t i n e n S l a a n v e n d e s , e r å r s y d e l s e n b e r e g n e t til c a . 260 k g s m ø r f e d t . D i s s e r e s u l t a t e r v i s e r , a t d e r v e d s t a n d a r d i s e r e t m a s k i n m a l k n i n g k a n o p n å s e n a c c e p t a b e l y d e l s e .

F o r i k o n t r o l d ø g n e t a t o p n å s a m m e y d e l s e s o m i ø v r i g e d ø g n , m å t t e d e n s t a n d a r d i s e r e d e m a s k i n - tid s t y r i n g s m æ s s i g t f o r l æ n g e s m e d Vi m i n . f o r a t k o m p e n s e r e d e l s f o r l æ n g e r e m a l k e t i d o g d e l s f o r tid til y d e l s e s k o n t r o l . E t f o r h o l d , d e r i k k e b l e v t a g e t h e n s y n til i d e n i n d l e d e n d e u n d e r s ø g e l s e , h v o r s t a n d a r d i s e r e t i f o r h o l d til i n d i v i d u e l m a - s k i n m a l k n i n g m e d f ø r t e 2 . 7 % l a v e r e y d e l s e .

D e t e r f u n d e t , at s t a n d a r d i s e r e t m a s k i n m a l k - ning m e d f ø r e r e n f l a d e r e l a k t a t i o n s k u r v e . E n d v i -

d e r e at k ø e r n e v e d s t a n d a r d i s e r e t m a s k i n m a l k - n i n g i k k e y d e l s e s m æ s s i g t r e a g e r e r p å a f l ø s n i n g .

Su ndh ed sforhold

Y v e r s u n d h e d e n er b l . a . r e g i s t r e r e t v e d celle- t a l s b e s t e m r n e l s e v e d h v e r y d e l s e s k o n t r o l o g v e d b a k t e r i o l o g i s k u n d e r s ø g e l s e af e n k e l t k i r t e l p r ø v e r u d t a g e t é n g a n g h v e r 4. u g e . R e s u l t a t e r n e er v i s t i f i g u r 2. O m t e n d e n s e n til d å r l i g e r e y v e r s u n d h e d i 2. f o r s ø g s å r s k y l d e s l a n g t i d s v i r k n i n g af s t a n d a r - d i s e r e t m a s k i n m a l k n i n g e l l e r a n d r e f o r h o l d k a n d e t h i d t i d i g e f o r s ø g i k k e b e s v a r e .

teer med over 300.000 celler pr. ml. mælk

— — inficerede køer (subklinisk mastitis)

Figur 2. Besætningens celletals- og infektionsnive au.

A f s l u t n i n g

P å b a g g r u n d af d e hidtil o p n å e d e r e s u l t a t e r vi- d e r e f ø r e s f o r s ø g e t s o m h o l d f o r s ø g f o r a t f å k l a r - l a g t s t a n d a r d i s e r e t m a s k i n m a l k n i n g s i n d f l y d e l s e p å i s æ r y d e l s e o g y v e r s u n d h e d .

Udgiver: S t a t e n s H u s d y r b r u g s f o r s ø g , R o l i g h e d s v e j 25. 4 Kø b en h av n V. TIf. (01) 35 81 00.

A b o n n e m e n t s p r i s 1977: 85,- kr. ind. m o m s . A d r e s s e æ n d r i n g b e d e s m e d d e l t p o s t v æ s e n e t .

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

I vejledningen sættes dels fokus på behovet for sammenhænge mellem indholdet i børne- og ungepolitikken og andre strategier på området for børn og unge med særlige behov

Enhver – vel også i CEPOS – kan med en smule refleksion indse, at det ikke er korrekt, at ufaglærte kvinder lever adskillige år længere end kvinder med en akademisk uddannelse.

• Af de anbragte klarer de unge, som har været anbragt før 5 eller 10 års-alderen, sig lidt bedre end hvis man blev anbragt senere.. • Analysens resultater viser, at unge, der

Ifølge Klaus Nielsen er det altoverskyggende problem for udøverne, at det konstant voksen- de tidsforbrug presser de mindre pengestærke til føre et liv, hvor der ikke er plads til

Det er ikke fordi jeg synger særlig godt, men jeg kan rigtig godt lide at synge sammen med andre.. Til fester

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Men dette paradoks angår ikke kun værkets form, det er også dets grundtema, fortællerens generelle livssituation.. Som et skrig gennem teksten lyder spørgsmålet: hvem