Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Fisk i forskellige typer vandløb
– fysiske forhold og fiskeindex
Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år
Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950’erne
DTU Aqua forsker i de danske fiskebestande (mange arter)
og har bl.a. undersøgt alle vandsystemer flere gange med fokus på ørredvandløb Den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning er altid registreret.
Figur fra Knudsen & Odgård (2004)
75 % af de danske vandløb er under 2,5 m brede
Et nyt fiskeatlas fortæller meget om de danske ferskvandsfisk
Udbredelse, biologi, miljøkrav m.m.
Link
Udbredelse af smerling
Udbredelse af pigsmerling
Tak for opmærksomheden!
Vi har kun ca. 35 oprindelige arter af ferskvandsfisk
Fremmede og invasive arter er ikke omtalt i dette indlæg
Typisk 1-4 fiskearter i små vandløb, flere i de store Stor variation, både i Øst- og Vest
Kristensen m.fl. (2014): Link
Fra Nielsen (2004) Link
Mange fisk kan vandre langt i vandløb
En del arter er søfisk, der primært gyder i søer eller moser
- men kan træffes i vandløb, specielt de større vandløb
Gedde og aborre kan også vandre ud i brakvand
men gyder normalt i ferskvand
Skaller og små brasener kan vandre fra søer til vandløb om vinteren – og retur, uden at gyde i vandløbet
Procentdelen af skaller som i løbet af vinteren var ude af søerne Loldrup Sø
(lavvandet) Viborg Søerne (dybe)
2008/2009 74 % 33 %
2009/2010 79 % 17 %
Data fra Christian Skov, DTU Aqua
Alle laksefisk (undtagen heltling)
samt en del andre fisk gyder primært i vandløb (rheofile)
- men kun ørreden findes overalt i landet
Gydefisk
Gydebanke Vandrende
fisk
Æg og yngel
Ungfisk (smolt) Havet
Livscyklus er kompleks og kan let brydes.
Der skal bl.a. være fri passage
”Lithofile” arter: Kræver groft substrat for at gyde
Laksefisk, lampretter og visse andre fisk gyder på lavt vand på de stryg, hvor mange rentvandskrævende smådyr også lever
Video af Bernt René Voss Grimm, www.oerrred.dk
Nogle arter kræver stort set det samme af vandløbet som laksefiskene (stryg, gode iltforhold etc.)
- men de har en begrænset udbredelse i Danmark.
De vandrer heller ikke så langt.
De fleste ferskvandsfisk er dårlige til at springe og kan maksimalt svømme 0,2-0,5 m/s i længere tid
- bl.a. også helt og stalling
Fra Nielsen (2004) Link
Vegetation Gydegrus Bund/håndsten Sand Blød bund
0 10 20 30 40 50
Antal smerlinger
Yngel Ældre
Yngel af smerling og en del andre arter kræver primært vandplanter som skjul
Omtegnet fra
Jensen & Olesen (1992)
Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold
Rapport med kapitler om hver arts krav til vandløbene
Nielsen (1995) link
En af hovedkonklusionerne:
Det er ofte i yngelstadiet, at
årgangenes størrelse bliver bestemt.
Ynglen stiller særlige krav til levestedet, hvis den skal overleve. Yngel af de fleste arter, måske alle, kræver skjul og strømlæ, ofte ved bredden.
Tag hensyn til dette ved anlæg af gydebanker
– men også ved vedligeholdelsen af vandløb og deres omgivelser.
Uddrag af tabel fra ”Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold”
Nielsen (1995) link
Genskab naturlige fysiske forhold Dvs. naturligt fald,
bund, profil, vandføring etc.
Efterlign det ”gode” lokale vandløb med samme naturlige fald.
Hvordan kan vi genskabe
artsrigdom og varieret natur ?
Stenstryg med unaturligt højt fald ”låser” vandløbet
- så kommer der ikke et naturligt liv af vandplanter, smådyr og fisk
Ørreden er den bedste generelle miljøindikator
Den findes naturligt i alle landsdele, lige fra den lille bæk til den store å - hvis vandløbene har et vist fald og grusbund (stryg).
Figur fra Bent Lauge Madsen (1998)
Ørredbestand
0 10 20 30 40 50 60
God Nogenlunde Ringe Dårlig Fysisk variation
Antal ørreder pr. 100 m2
Smådyr
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90
% vandløbsstationer med forureningsgrad II eller bedre
Omtegnet figur fra Kaarup (1998).
Både smådyr og ørreder kræver naturlig, fysisk variation – jo mere, jo bedre
Smådyr
Ørred
Fysisk variation
Se film om ørredens gydeområder her: Link
Vigtigt med gode, brednære skjul til ynglen på lavt vand
Video af Jan Nielsen
Formelle forudsætninger for valg af fiskeindeks for vandløb
NB ! Danmark skal tage udgangspunkt i et EU-interkalibreret fiskeindeks Der er kun få fiskearter i de danske vandløb
- derfor svært at finde et passende interkalibreret indeks
Et fiskeindeks skal baseres på naturlige bestande fra gydning - men hvilke arter skal indgå, og hvornår er der fisk nok ?
Et indeks skal kunne afspejle ændringer i vandkvalitet, fysisk tilstand og spærringer
Forslag 2014 om Fiskeindex for vandløb (DFFV) DFFVa: ”Det Lithauiske Index”
DFFVø: ”Ørredindekset”
DCE udviklede DFFVa, som er interkalibreret i EU og specielt rettet mod de større vandløb over 2 m med mindst 3 arter - men som ikke kan anvendes i artsfattige vandløb.
DTU Aqua var derfor med til at udvikle DFFVø til brug i små ørredvandløb, hvor man ikke kan bruge DFFVa.
Ørredindekset kan også anvendes, hvis man ønsker en separat bedømmelse af ørred- og laksebestanden på gyde- og
opvækstområder for laksefisk i store vandløb, uanset
antallet af andre arter.
Fiskeindex DFFVa: ”Det Lithauiske Index”
Inddeling af fiskearter
Fiskene inddeles i flg. typer:
Type Danske arter
Tolerant Levested og iltforhold
Ål, 3- og 9 p. hundestejle, smelt, aborre, skalle, suder, brasen, flire, karusse, karpe, løje
Intolerant Levested og iltforhold
Helt, finnestribet ferskvandsulk, lampret (3 arter), laks, ørred, stalling Rheofil Foretrækker stærkt strømmende vand
Smerling, finnestr. ferskvandsulk, grundling, lampret (3 arter), elritse, rimte, strømskalle, laks, ørred, stalling, stavsild
Lithofil Kræver groft substrat til gydning (grus, sten og planter)
Smerling, finnestribet ferskvandsulk, knude, lampret (3 arter), elritse, strømskalle, laks, ørred, stalling
Omnivor Æder et bredt spektrum af fødetyper
Brasen, løje, flire, karusse, karpe, regnløje, 3- og 9 p. hundestejle, rimte, strømskalle, skalle, rudskalle, suder
Data fra Kristensen m.fl. (2014): Link
Intolerante, rheofile og lithofile arter forhøjer indeksværdien ved DFFVa
Finnestribet ferskvandsulk
Bæklampret Ørred
Tolerante og omnivore arter mindsker indeksværdien ved DFFVa
Brasen Skalle
Rudskalle
Ål Aborre
Fiskeindex DFFVa: ”Det Lithauiske Index”
Der skal fanges mindst 3 arter, før indekset må bruges…
Efter indtastning af fangsten i en befiskning udregner indekset 7 indikatorer:
- antal intolerante arter
- % individer af lithophile arter
- % lithophile arter (af totalt antal arter) - % individer af tolerante arter
- % tolerante arter (ud af total antal arter) - antal rheophile arter
- % individer af omnivore arter
Kristensen m.fl. (2014): Link
Der foretages herefter andre beregninger, hvor den økologiske tilstand bedømmes.
Fiskeindex DFFVø: ”Ørredindekset”
Udviklet på basis af 65 års erfaringer fra elfiskeri og naturlig forekomst af ½-års ørreder og laks i små og store vandløb.
Bl.a. baseret på bedømmelse af de fysiske forhold og bestandsberegning af årsynglen af ørred samt evt. laks. Dvs. stort set som hidtil.
Bestanden af laks og ørred skal være på et rimeligt naturligt niveau, før der kan opnås god økologisk tilstand.
Kræver ikke opfiskning af alle arter og individer som ved brug af DFFVa.
Kristensen m.fl. (2014): Link
Jo mere variation, jo flere vilde ørreder
0 50 100 150 200 250
0 2 4 6 8 10 12
Gns. yngel/100m2
Samlet fysisk kvalitet
Naturlig bestand af ½-års ørreder pr. 100m2
725 vandløbsstrækninger nedstrøms spærringer og uden forurening
Kristensen m.fl. (2014): Link
Økologisk
tilstand Op til 2 m bredt
(antal pr. 100 m2) Over 2 m bredt (antal pr. 100 m)
Høj Over 130 Over 250
God 80-130 150-250
Moderat 40-79 100-149
Ringe 10-39 30-99
Dårlig 0-9 0-29
Forslag til grænseværdier DFFVø
Samlet naturlig bestand af ½-års ørreder + ½-års laks
Kristensen m.fl. (2014): Link
Der er en vis sammenhæng mellem indeksværdierne
Men det kan være muligt at få gode DFFVa værdier (ca. 0,8) med få stk. ørredyngel.
Kristensen m.fl. (2014): Link
Indeksværdi EQR DFFVa
Indeksværdi EQR DFFVø
Få ørreder God ørredbestand
Data og foto: Thorsten Møller Olesen
Eksempel fra Villestrup Å 2014 – valg af indeks ?
Registreret Danmarksrekord i ørredtæthed, 27 ørreder pr. meter vandløb
Data og regneark: Thorsten Møller Olesen
Type Undersøgt
sept. 2014
Tolerant 1 ål
1 stk. 3-p. hundestejle Intolerant 2.782 ørreder
6 bæklampretter Rheofil 2.782 ørreder
6 bæklampretter Lithofil 2.782 ørreder
6 bæklampretter Omnivor
Bedømmelse
DFFVa God økologisk tilstand Bedømmelse
DFFVø Høj økologisk tilstand
Undersøgelse fra Villestrup Å 2014, mange ørreder
(stort vandløb med 4 arter, godt gydeområde for ørred)
Data og regneark: Thorsten Møller Olesen
Type Eksempel 1
(ingen ørreder)
Tolerant 1 ål
1 stk. 3-p. hundestejle Intolerant
6 bæklampretter Rheofil
6 bæklampretter Lithofil
6 bæklampretter Omnivor
Bedømmelse
DFFVa Moderat økologisk tilstand
Bedømmelse
DFFVø Dårlig økologisk tilstand
Tænkt eksempel fra Villestrup Å 2014
- uden ørreder
Data og regneark: Thorsten Møller Olesen
Type Eksempel 2
(1 ørred)
Tolerant 1 ål
3-p. hundestejle
Intolerant 1 ørred
6 bæklampretter
Rheofil 1 ørred
6 bæklampretter
Lithofil 1 ørred
6 bæklampretter Omnivor
Bedømmelse
DFFVa God økologisk tilstand Bedømmelse
DFFVø Dårlig økologisk tilstand
Tænkt eksempel fra Villestrup Å 2014 - kun 1 ørred
Ønskeligt med en separat bedømmelse af ørredbestanden med DFFVø
Kristensen m.fl. (2014): Link
Kristensen m.fl. (2014): Link
NB, se også teksten på s. 28-29:
Det foreslås, at DFFVø også kan anvendes i type 2 og 3 vandløb med et fald på mindst ca. 1 promille og
naturlige forekomster af grus eller sten (DFFVø stiller ikke krav til antal arter)
Brug DTU Aquas data til DFFVø
DTU Aqua undersøger primært ørredvandløb, og data siden 2009 er overført til WinBio (data fra 2013 er ”på vej”).
DTU Aquas data kan direkte bruges til DFFVø.
DFFVa kræver, at alle individer af fisk skal indsamles, dvs. alle fisk uanset art.
DTU Aquas data opfylder ikke dette krav.
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Antal tilsyn i WinBio Antal tilsyn planlagt
Antal tilsyn
Årligt antal fiskeundersøgelser i WinBio
Status 2011 – uden DTU Aqua’s data fra 500 årlige elbefiskninger
Kommune Stat Amt
0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Antal tilsyn i WinBio Antal tilsyn planlagt
Antal tilsyn
Kommune Stat Amt
Ekstra 500 elfiskestationer årligt fra DTU Aqua
(fra og med 2009)
DTU Aqua leverer nu data til WinBio
Udsætninger af ørredyngel ?
Der sættes ikke ørredyngel ud forud for DTU Aquas undersøgelser.
Derfor viser resultatet i hvilket omfang, der er naturlig reproduktion og overlevelse i vandløbet.
Anbefalede udsætninger af ørredyngel er beskrevet i DTU Aquas
Planer for fiskepleje, tidligere kaldet udsætningsplaner. De kan downloades på www.fiskepleje.dk
Efter aftale med Naturstyrelsen har DTU Aqua nu indarbejdet i sine planer for fiskepleje, at der ikke sættes ørredyngel ud fra ca. 1 km opstrøms til 2 km nedstrøms en NOVANA-station. Det gælder fra og med de planer, der er udsendt i foråret 2014.
Undlad udsætninger af yngel før en fiskeundersøgelse
Inden en fiskeundersøgelse i et vandsystem bør Naturstyrelsen,
kommunerne, konsulenter m.fl. undersøge, om der bliver sat fisk ud på strækningen.
Der kan være tale om udsætninger af ørreder i de vandsystemer, hvor DTU Aqua har udsendt planer for fiskepleje/udsætningsplaner før 2014.
Yngel udsættes normalt i april.
Stop for udsætning kan i god tid aftales med den lokale sportsfiskerforening, der står for udsætningen og er nævnt i planen. Det skal også meddeles til den lokale Fiskerikontrol link.
