• Ingen resultater fundet

Fisk i forskellige typer vandløb

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fisk i forskellige typer vandløb"

Copied!
47
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Fisk i forskellige typer vandløb

– fysiske forhold og fiskeindex

(2)

Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år

Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950’erne

(3)
(4)

DTU Aqua forsker i de danske fiskebestande (mange arter)

og har bl.a. undersøgt alle vandsystemer flere gange med fokus på ørredvandløb Den naturlige produktion af ørredyngel fra gydning er altid registreret.

(5)

Figur fra Knudsen & Odgård (2004)

75 % af de danske vandløb er under 2,5 m brede

(6)

Et nyt fiskeatlas fortæller meget om de danske ferskvandsfisk

Udbredelse, biologi, miljøkrav m.m.

Link

Udbredelse af smerling

Udbredelse af pigsmerling

(7)

Tak for opmærksomheden!

Vi har kun ca. 35 oprindelige arter af ferskvandsfisk

Fremmede og invasive arter er ikke omtalt i dette indlæg

(8)

Typisk 1-4 fiskearter i små vandløb, flere i de store Stor variation, både i Øst- og Vest

Kristensen m.fl. (2014): Link

(9)

Fra Nielsen (2004) Link

Mange fisk kan vandre langt i vandløb

(10)

En del arter er søfisk, der primært gyder i søer eller moser

- men kan træffes i vandløb, specielt de større vandløb

(11)

Gedde og aborre kan også vandre ud i brakvand

men gyder normalt i ferskvand

(12)

Skaller og små brasener kan vandre fra søer til vandløb om vinteren – og retur, uden at gyde i vandløbet

Procentdelen af skaller som i løbet af vinteren var ude af søerne Loldrup Sø

(lavvandet) Viborg Søerne (dybe)

2008/2009 74 % 33 %

2009/2010 79 % 17 %

Data fra Christian Skov, DTU Aqua

(13)

Alle laksefisk (undtagen heltling)

samt en del andre fisk gyder primært i vandløb (rheofile)

- men kun ørreden findes overalt i landet

(14)

Gydefisk

Gydebanke Vandrende

fisk

Æg og yngel

Ungfisk (smolt) Havet

Livscyklus er kompleks og kan let brydes.

Der skal bl.a. være fri passage

(15)

”Lithofile” arter: Kræver groft substrat for at gyde

Laksefisk, lampretter og visse andre fisk gyder på lavt vand på de stryg, hvor mange rentvandskrævende smådyr også lever

Video af Bernt René Voss Grimm, www.oerrred.dk

(16)

Nogle arter kræver stort set det samme af vandløbet som laksefiskene (stryg, gode iltforhold etc.)

- men de har en begrænset udbredelse i Danmark.

De vandrer heller ikke så langt.

(17)

De fleste ferskvandsfisk er dårlige til at springe og kan maksimalt svømme 0,2-0,5 m/s i længere tid

- bl.a. også helt og stalling

Fra Nielsen (2004) Link

(18)

Vegetation Gydegrus Bund/håndsten Sand Bd bund

0 10 20 30 40 50

Antal smerlinger

Yngel Ældre

Yngel af smerling og en del andre arter kræver primært vandplanter som skjul

Omtegnet fra

Jensen & Olesen (1992)

(19)

Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold

Rapport med kapitler om hver arts krav til vandløbene

Nielsen (1995) link

En af hovedkonklusionerne:

Det er ofte i yngelstadiet, at

årgangenes størrelse bliver bestemt.

Ynglen stiller særlige krav til levestedet, hvis den skal overleve. Yngel af de fleste arter, måske alle, kræver skjul og strømlæ, ofte ved bredden.

Tag hensyn til dette ved anlæg af gydebanker

– men også ved vedligeholdelsen af vandløb og deres omgivelser.

(20)

Uddrag af tabel fra ”Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold”

Nielsen (1995) link

(21)

Genskab naturlige fysiske forhold Dvs. naturligt fald,

bund, profil, vandføring etc.

Efterlign det ”gode” lokale vandløb med samme naturlige fald.

Hvordan kan vi genskabe

artsrigdom og varieret natur ?

(22)

Stenstryg med unaturligt højt fald ”låser” vandløbet

- så kommer der ikke et naturligt liv af vandplanter, smådyr og fisk

(23)

Ørreden er den bedste generelle miljøindikator

Den findes naturligt i alle landsdele, lige fra den lille bæk til den store å - hvis vandløbene har et vist fald og grusbund (stryg).

Figur fra Bent Lauge Madsen (1998)

(24)

Ørredbestand

0 10 20 30 40 50 60

God Nogenlunde Ringe Dårlig Fysisk variation

Antal ørreder pr. 100 m2

Smådyr

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

% vandløbsstationer med forureningsgrad II eller bedre

Omtegnet figur fra Kaarup (1998).

Både smådyr og ørreder kræver naturlig, fysisk variation – jo mere, jo bedre

Smådyr

Ørred

Fysisk variation

(25)

Se film om ørredens gydeområder her: Link

Vigtigt med gode, brednære skjul til ynglen på lavt vand

Video af Jan Nielsen

(26)

Formelle forudsætninger for valg af fiskeindeks for vandløb

NB ! Danmark skal tage udgangspunkt i et EU-interkalibreret fiskeindeks Der er kun få fiskearter i de danske vandløb

- derfor svært at finde et passende interkalibreret indeks

Et fiskeindeks skal baseres på naturlige bestande fra gydning - men hvilke arter skal indgå, og hvornår er der fisk nok ?

Et indeks skal kunne afspejle ændringer i vandkvalitet, fysisk tilstand og spærringer

(27)

Forslag 2014 om Fiskeindex for vandløb (DFFV) DFFVa: ”Det Lithauiske Index”

DFFVø: ”Ørredindekset”

DCE udviklede DFFVa, som er interkalibreret i EU og specielt rettet mod de større vandløb over 2 m med mindst 3 arter - men som ikke kan anvendes i artsfattige vandløb.

DTU Aqua var derfor med til at udvikle DFFVø til brug i små ørredvandløb, hvor man ikke kan bruge DFFVa.

Ørredindekset kan også anvendes, hvis man ønsker en separat bedømmelse af ørred- og laksebestanden på gyde- og

opvækstområder for laksefisk i store vandløb, uanset

antallet af andre arter.

(28)

Fiskeindex DFFVa: ”Det Lithauiske Index”

Inddeling af fiskearter

Fiskene inddeles i flg. typer:

Type Danske arter

Tolerant Levested og iltforhold

Ål, 3- og 9 p. hundestejle, smelt, aborre, skalle, suder, brasen, flire, karusse, karpe, løje

Intolerant Levested og iltforhold

Helt, finnestribet ferskvandsulk, lampret (3 arter), laks, ørred, stalling Rheofil Foretrækker stærkt strømmende vand

Smerling, finnestr. ferskvandsulk, grundling, lampret (3 arter), elritse, rimte, strømskalle, laks, ørred, stalling, stavsild

Lithofil Kræver groft substrat til gydning (grus, sten og planter)

Smerling, finnestribet ferskvandsulk, knude, lampret (3 arter), elritse, strømskalle, laks, ørred, stalling

Omnivor Æder et bredt spektrum af fødetyper

Brasen, løje, flire, karusse, karpe, regnløje, 3- og 9 p. hundestejle, rimte, strømskalle, skalle, rudskalle, suder

Data fra Kristensen m.fl. (2014): Link

(29)

Intolerante, rheofile og lithofile arter forhøjer indeksværdien ved DFFVa

Finnestribet ferskvandsulk

Bæklampret Ørred

(30)

Tolerante og omnivore arter mindsker indeksværdien ved DFFVa

Brasen Skalle

Rudskalle

Ål Aborre

(31)

Fiskeindex DFFVa: ”Det Lithauiske Index”

Der skal fanges mindst 3 arter, før indekset må bruges…

Efter indtastning af fangsten i en befiskning udregner indekset 7 indikatorer:

- antal intolerante arter

- % individer af lithophile arter

- % lithophile arter (af totalt antal arter) - % individer af tolerante arter

- % tolerante arter (ud af total antal arter) - antal rheophile arter

- % individer af omnivore arter

Kristensen m.fl. (2014): Link

Der foretages herefter andre beregninger, hvor den økologiske tilstand bedømmes.

(32)

Fiskeindex DFFVø: ”Ørredindekset”

Udviklet på basis af 65 års erfaringer fra elfiskeri og naturlig forekomst af ½-års ørreder og laks i små og store vandløb.

Bl.a. baseret på bedømmelse af de fysiske forhold og bestandsberegning af årsynglen af ørred samt evt. laks. Dvs. stort set som hidtil.

Bestanden af laks og ørred skal være på et rimeligt naturligt niveau, før der kan opnås god økologisk tilstand.

Kræver ikke opfiskning af alle arter og individer som ved brug af DFFVa.

Kristensen m.fl. (2014): Link

(33)

Jo mere variation, jo flere vilde ørreder

0 50 100 150 200 250

0 2 4 6 8 10 12

Gns. yngel/100m2

Samlet fysisk kvalitet

Naturlig bestand af ½-års ørreder pr. 100m2

725 vandløbsstrækninger nedstrøms spærringer og uden forurening

Kristensen m.fl. (2014): Link

(34)

Økologisk

tilstand Op til 2 m bredt

(antal pr. 100 m2) Over 2 m bredt (antal pr. 100 m)

Høj Over 130 Over 250

God 80-130 150-250

Moderat 40-79 100-149

Ringe 10-39 30-99

Dårlig 0-9 0-29

Forslag til grænseværdier DFFVø

Samlet naturlig bestand af ½-års ørreder + ½-års laks

Kristensen m.fl. (2014): Link

(35)

Der er en vis sammenhæng mellem indeksværdierne

Men det kan være muligt at få gode DFFVa værdier (ca. 0,8) med få stk. ørredyngel.

Kristensen m.fl. (2014): Link

Indeksværdi EQR DFFVa

Indeksrdi EQR DFF

Få ørreder God ørredbestand

(36)

Data og foto: Thorsten Møller Olesen

Eksempel fra Villestrup Å 2014 – valg af indeks ?

Registreret Danmarksrekord i ørredtæthed, 27 ørreder pr. meter vandløb

(37)

Data og regneark: Thorsten Møller Olesen

Type Undersøgt

sept. 2014

Tolerant 1 ål

1 stk. 3-p. hundestejle Intolerant 2.782 ørreder

6 bæklampretter Rheofil 2.782 ørreder

6 bæklampretter Lithofil 2.782 ørreder

6 bæklampretter Omnivor

Bedømmelse

DFFVa God økologisk tilstand Bedømmelse

DFFVø Høj økologisk tilstand

Undersøgelse fra Villestrup Å 2014, mange ørreder

(stort vandløb med 4 arter, godt gydeområde for ørred)

(38)

Data og regneark: Thorsten Møller Olesen

Type Eksempel 1

(ingen ørreder)

Tolerant 1 ål

1 stk. 3-p. hundestejle Intolerant

6 bæklampretter Rheofil

6 bæklampretter Lithofil

6 bæklampretter Omnivor

Bedømmelse

DFFVa Moderat økologisk tilstand

Bedømmelse

DFFVø Dårlig økologisk tilstand

Tænkt eksempel fra Villestrup Å 2014

- uden ørreder

(39)

Data og regneark: Thorsten Møller Olesen

Type Eksempel 2

(1 ørred)

Tolerant 1 ål

3-p. hundestejle

Intolerant 1 ørred

6 bæklampretter

Rheofil 1 ørred

6 bæklampretter

Lithofil 1 ørred

6 bæklampretter Omnivor

Bedømmelse

DFFVa God økologisk tilstand Bedømmelse

DFFVø Dårlig økologisk tilstand

Tænkt eksempel fra Villestrup Å 2014 - kun 1 ørred

Ønskeligt med en separat bedømmelse af ørredbestanden med DFFVø

(40)

Kristensen m.fl. (2014): Link

(41)

Kristensen m.fl. (2014): Link

NB, se også teksten på s. 28-29:

Det foreslås, at DFFVø også kan anvendes i type 2 og 3 vandløb med et fald på mindst ca. 1 promille og

naturlige forekomster af grus eller sten (DFFVø stiller ikke krav til antal arter)

(42)

Brug DTU Aquas data til DFFVø

DTU Aqua undersøger primært ørredvandløb, og data siden 2009 er overført til WinBio (data fra 2013 er ”på vej”).

DTU Aquas data kan direkte bruges til DFFVø.

DFFVa kræver, at alle individer af fisk skal indsamles, dvs. alle fisk uanset art.

DTU Aquas data opfylder ikke dette krav.

(43)

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Antal tilsyn i WinBio Antal tilsyn planlagt

Antal tilsyn

Årligt antal fiskeundersøgelser i WinBio

Status 2011 – uden DTU Aqua’s data fra 500 årlige elbefiskninger

Kommune Stat Amt

(44)

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Antal tilsyn i WinBio Antal tilsyn planlagt

Antal tilsyn

Kommune Stat Amt

Ekstra 500 elfiskestationer årligt fra DTU Aqua

(fra og med 2009)

DTU Aqua leverer nu data til WinBio

(45)

Udsætninger af ørredyngel ?

Der sættes ikke ørredyngel ud forud for DTU Aquas undersøgelser.

Derfor viser resultatet i hvilket omfang, der er naturlig reproduktion og overlevelse i vandløbet.

Anbefalede udsætninger af ørredyngel er beskrevet i DTU Aquas

Planer for fiskepleje, tidligere kaldet udsætningsplaner. De kan downloades på www.fiskepleje.dk

Efter aftale med Naturstyrelsen har DTU Aqua nu indarbejdet i sine planer for fiskepleje, at der ikke sættes ørredyngel ud fra ca. 1 km opstrøms til 2 km nedstrøms en NOVANA-station. Det gælder fra og med de planer, der er udsendt i foråret 2014.

(46)

Undlad udsætninger af yngel før en fiskeundersøgelse

Inden en fiskeundersøgelse i et vandsystem bør Naturstyrelsen,

kommunerne, konsulenter m.fl. undersøge, om der bliver sat fisk ud på strækningen.

Der kan være tale om udsætninger af ørreder i de vandsystemer, hvor DTU Aqua har udsendt planer for fiskepleje/udsætningsplaner før 2014.

Yngel udsættes normalt i april.

Stop for udsætning kan i god tid aftales med den lokale sportsfiskerforening, der står for udsætningen og er nævnt i planen. Det skal også meddeles til den lokale Fiskerikontrol link.

(47)

Find evt. oplysninger om fisk og fiskepleje her

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

NOVANA overvågningen i 2011 viste, at arten nu er tilbage i Varde Å-systemet og desuden findes i en række mindre vandløb, hvor den ikke tidligere er registreret (Søgaard et al.

Emneord: Overvågning, NOVANA, vandmiljø, natur, vandløb, søer, grundvand, marine områder, fjorde, landovervågning, atmosfærisk nedfald, punktkilder, arter,

Ret store mosestrækninger findes også langs Skals å og Simested å og i større eller mindre udstrækning langs mange andre åer og vandløb. Hovedparten af

Derfor viser forekomsten af ½ års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed, hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for

3.1. På daværende tidspunkt var der, som en følge af impassable opstemninger og for ringe vand- kvalitet, ikke tilknyttet ørredbestande til de to vandsystemer. Opførelse

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

gydeområde for laksefisk. I dette lille vandløb var bunden meget sandet, og der var muligvis pro- blemer med passage i forbindelse med en vejoverfØring. Grundet vandløbets

Efter udsætningen blev et antal ørreder fundet døde ved et nedstrøms liggende dambrug, ligesom en enkelt af de fangstklare ørreder blev fundet død neden for udsætningsstrækningen