Ansattes erfaringer med at være på et Erasmus+ udlandsophold

Danish University Colleges

Ansattes erfaringer med at være på et Erasmus+ udlandsophold

Pedersen, Rikke

Publication date:

2020

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Pedersen, R. (2020). Ansattes erfaringer med at være på et Erasmus+ udlandsophold. Københavns Professionshøjskole.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

ANSATTES

ERFARINGER MED AT VÆRE PÅ

ERASMUS+

UDLANDSOPHOLD

Rikke Pedersen, International enhed

INDHOLD

RESUMÉ ... 3

INDLEDNING ... 6

HVEM HAR SVARET? ... 9

HVORFOR TAGE PÅ ET UDLANDSOPHOLD? ... 12

At kvalificere undervisning gennem fagspecifik viden eller viden om praksis... 12

Didaktisk viden og nye metoder ... 13

En international dimension ind i undervisningen ... 14

Inspiration til udvikling af KP’s uddannelser og praksis ... 14

Formidling af viden ... 15

Internationalt samarbejde og netværk... 16

Forskningssamarbejde ... 16

Internationale uddannelsestilbud til KP’s studerende ... 17

Lektoranmodning ... 17

Sprogkompetencer ... 18

Styrkelse af fagligt team ... 18

At etablere rammer for at ansatte kan opsøge ny viden ... 18

HVAD KAN MAN LÆRE AF ET UDLANDSOPHOLD?... 20

Fagspecifik viden ... 21

Ny viden om praksis ... 22

Nye metoder og didaktiske tilgange ... 23

Interkulturel og international indsigt ... 24

Sprogkompetencer ... 24

Viden om hvordan KP’s uddannelser og praksis kan udvikles ... 25

Internationale samarbejdspartnere ... 25

Ny viden og selvindsigt gennem mødet med det anderledes ... 26

Kollegial indsigt ... 27

Styrkede relationer til og viden om studerende ... 28

Udsigt giver indsigt ... 28

HVORDAN ANVENDES UDBYTTET PÅ KP ... 29

Inddragelse af fagspecifik viden ... 30

Anvendelse og udvikling af nye didaktiske metoder ... 32

Publicering, forskningsarbejde og videndelingsseminarer ... 33

Udvikling af KP’s uddannelser og praksis ... 33

Udlandsophold finder anvendelse ... 35

UDLANDSOPHOLD OG INTERNATIONALE SAMARBEJDSRELATIONER ... 37

UDLANDSOPHOLD OG VIDENSDELING ... 40

UDLANDSOPHOLD OG ANSATTES ARBEJDSLIV ... 42

GODE RÅD TIL KOLLEGAER ... 47

OM METODEN ... 52

LITTERATUR ... 54

RESUMÉ

Denne rapport undersøger KP ansattes egne fortællinger om erfaringer med at være på et Erasmus+ udlandsophold - et ophold, der typisk varer 2-5 dage og er målrettet kompetenceudvikling i form af træning, observation eller undervisning og faglig netværksdannelse og udveksling af viden og praksis.

Rapporten giver via en række citater et nuanceret indblik i ansattes formål med at tage på et udlandsophold, deres fortællinger om, hvad de har lært, og hvordan de har anvendt og formidlet, det lærte. Derudover giver rapporten et indblik i, hvordan et udlandsophold bidrager til internationalt samarbejde og til arbejdslivet. Endeligt oplistes gode råd til kollegaer, som skal på udlandsophold.

Ansatte fra 14 af KP’s uddannelser og fra ledelses- og kommunikationssekretariatet, studieservice og videreuddannelsen er repræsenteret i undersøgelsen. Trods svarenes nuancering afspejler de også gennemgående indsigter omkring et udlandsopholds udbytte og anvendelse som med fordel kan anvendes af alle KP’s afdelinger - uafhængigt af om de er repræsenteret i undersøgelsen eller ej.

Rapporten sætter blandt andet lys på, hvordan ansatte har en lang række formål som de ønsker at få indfriet gennem et udlandsophold: Blandt andet ønsket om at opnå ny fagspecifik viden, viden om praksis, nye didaktikker og metoder og inspiration fra internationale partnere til at videreudvikle KP’s uddannelser og praksis. Derudover fortæller internationale koordinatorer, hvordan de gennem deres udlandsophold arbejder for overhovedet at etablere de internationale relationer og rammer som kan gøre det muligt for øvrige ansatte (og studerende) at rejse ud og få indfriet deres formål med et udlandsophold.

Rapporten giver derefter et indblik i, hvad ansatte oplever at have lært af deres udlandsophold. Besvarelserne viser, at der er en tæt sammenhæng mellem ansattes ønsker til et udlandsophold og det, de rent faktisk lærer. Blandt andet hjemhentes i høj grad ny fagspecifik viden, ny viden om praksis, nye metoder og didaktiske tilgange og ny inspiration til og viden om, hvordan KP’s uddannelser og praksis kan udvikles.

Mange ansatte fortæller også, at de har fået styrket sprogkompetencer og internationale og interkulturelle kompetencer. På tværs af det lærte er det desuden kendetegnende, at det, de ansatte lærer bliver til igennem mødet med det umiddelbart anderledes, hvilket

igangsætter komparative processer, hvor forskelle og ligheder mellem systemer, praksis og videnstilgange sammenholdes og bidrager til nye indsigter. Udsigt bidrager m.a.o. til øget indsigt i fx et fagområde, undervisning og eget ståsted.

Rapporten viser efterfølgende, at det har været muligt for mange ansatte at anvende det lærte på ganske konkrete måder i deres daglige arbejde på KP. I rapporten uddyber langt de fleste undervisere fx, hvordan de i deres undervisning trækker på ny fagspecifik viden, nye indsigter i international praksis, cases, nye metoder eller

didaktiske tilgange tilegnet gennem udlandsophold. Udlandsopholdene anvendes også til at understøtte samarbejder omkring internationale udgivelser, forsknings- og udviklingsansøgninger, internationale uddannelsessamarbejder og seminarer.

Derudover har udlandsophold bidraget til en række udviklingstiltag på KP, fx udvikling af praktik, af studievejledning i relation til sårbare studerende, af studerendes rolle som forskere, af nye valgfag og fagmoduler på KP, af talentsporsarbejde og af nye

kommunikationstiltag. De ansattes fortællinger vidner m.a.o. om en høj grad af

videnstransfer og hermed udlandsopholds potentiale for at sætte ny viden i spil på KP.

75 af 112 ansatte fortæller at deres udlandsophold har ført til tættere internationale samarbejdsrelationer, og mange giver konkrete eksempler på, hvordan sådanne tættere samarbejder folder sig ud. Fx gennem fælles forskningsansøgninger,

ansøgninger til uddannelsesudviklingsprojekter, udvikling af internationalt udbud til studerende, udvikling af online møder mellem studerende på tværs af grænser og udvikling af artikler og fælles undervisningsmateriale. Om end fortællingerne vidner om, at der ofte er gået møder forud for den relations dannelse, der finder sted under et udlandsophold (fx partnerbesøg på KP, møder på konferencer, online møder etc.), så vidner fortællingerne om, at et udlandsophold, ser ud til at være et stærkt middel til at opbygge tillidsfulde relationer som en forudsætning for KP’s adgang til internationale vidensdelings-, videns produktions- og udviklingsaktiviteter.

96 af de 112 ansatte angiver, at de har haft mulighed for at dele deres erfaringer og den viden de har opnået igennem et udlandsophold, hvilket umiddelbart afliver en ofte italesat myte om, at den ansatte i en travl hverdag ikke har mulighed for

vidensdeling. Dog viser de ansattes svar at der oftest er tale om uformel vidensdeling.

Hvis der på KP ønskes et stærkere organisatorisk vidensudbytte af ansattes udlandsophold, er det således særligt vidensformidling gennem formelle

organisatoriske vidensdelingskanaler som ledelsesmæssigt kan styrkes yderligere.

På spørgsmålet om, hvad et udlandsophold betyder for ens arbejdsliv, svarer den altovervejende andel positivt og på måder som indikerer en sammenhæng mellem det at tage på udlandsophold og oplevelsen af at motivation og arbejdsglæde øges. Over halvdelen af de ansatte uddyber svarer derudover deres svar på måder, som indikerer at et udlandsophold har en længerevarende positiv effekt Det giver fx et ’boost’, en særlig positiv energi og inspiration som de ansatte er sikker på, smitter af på

studerende og kollegaer i de ansattes daglige arbejde over tid. Derudover fremhæver flere, at muligheden for et udlandsophold gør KP til en mere attraktiv arbejdsplads.

Afslutningsvist giver de ansatte gode råd til kollegaer som planlægger et udlandsophold, der opsummeret lyder:

 Tøv ikke – tag afsted

 Men afsæt tid til planlægning. Den del er ressourcekrævende

 Du kan dog få hjælp hos din internationale koordinator,

 Hav dit faglige formål for øje når du planlægger et program,

 Og aftal med fordel praksisbesøg som en del af dit program.

 Husk for alt i verden også at prioritere netværk og relationsdannelse

 Planlæg tid til refleksion og diskussion – undgå et for "pakket" program

 Lad dig ikke bremse af sprogbarrieren

 Opsøg kultur- og samfundslivet, da det kontekstualiserer dit besøg

 Husk også at forberede information om KP. Du er ambassadør for din arbejdsplads. 11) Overvej at rejse flere, da det kan styrke refleksion og implementering af ny viden

Rapporten er udarbejdet af international enhed på baggrund af et ønske om 1) at bidrage til øget kendskab om udbytte set i relation til KP institutternes øgede anvendelse af mobilitetsmidler, 2) supplere eksisterende kvantitativ viden med kvalitativ viden, der lægger vægt på ansattes egne oplevelser samt 3) at skabe et fundament for at sandsynliggøre det institutionelle og strategiske potentiale, som antages at være forbundet med ansattes udlandsophold.

Rikke Pedersen / international enhed

INDLEDNING

KP er en Erasmus+ Charter godkendt institution¹ og har derfor mulighed for at tilbyde sine ansatte mobilitetsmidler målrettet et udlandsophold i Europa. Hvert år modtager KP disse mobilitetsmidler efter et såkaldt past performance princip. I praksis betyder det, at jo flere ansatte, der tager på udlandsophold, desto flere udlandsophold har KP som institution mulighed for at understøtte. Et typisk ophold varer mellem 2-5 dage, men kan i princippet vare op til 2 måneder, og der kan søges om enten et

træningsophold - eller et undervisningsophold. Fra Erasmus+ systemets side er opholdene målrettet kompetenceudvikling i form af træning, observation eller undervisning samt faglig netværksdannelse og udveksling af viden og praksis².

De seneste år har international enhed i samarbejde med KP’s uddannelser arbejdet for at systematisere de processer, der muliggør udlandsophold for ansatte og for at

mobilitetsmidlerne anvendes strategisk således, at midlerne bidrager til at løfte prioriterede fagområder og satsninger. Som en konsekvens heraf er der i dag tydelige deadlines, en klar intern kommunikation og faste ansøgningsprocedurer for

udlandsophold. Samlet set har det bidraget til, at antallet af ansatte på udlandsophold gradvist er vokset. Med den voksende succes følger imidlertid også en ny bevågenhed og en mere indgående interesse i, hvad det er for et udbytte, der opnås gennem et udlandsophold. Først og fremmest for den ansatte, men også for den afdeling han/hun er ansat i, og hermed for KP som samlet vidensinstitution. Den voksende succes udgør derfor en anledning til at se nærmere på, hvordan udlandsophold udgør en løftestang for den videnscirkulation, som ligger til grund for KP’s virke.

Fra obligatoriske Erasmus+ evalueringer ved vi allerede, at KP ansatte generelt og via kvantitative mål evaluerer deres udlandsophold som positivt og udbytterigt. Vi ved dog mindre om udbyttets indhold og anvendelse i en daglig praksis. Med denne

undersøgelse er hovedærindet derfor at supplere den kvantitative viden med kvalitativ viden, som kan gøre os klogere på, hvad det er for et udbytte ansatte opnår gennem et udlandsophold og hvordan den ansatte og KP’s afdelinger bedst udnytter

udlandsopholdets udbytte i relation til kerneopgaver og strategiske mål.

1 https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2020/01/erasmus-charter-award.pdf

2 Læs mere om udlandsophold for ansatte på KP og ansøgning af Erasmus+ mobilietsmidler her:

https://kpdk.sharepoint.com/sites/KPintra-Internationalt/SitePages/Udlandsophold-for-medarbejdere.aspx

De obligatoriske Erasmus+ evalueringer peger ikke blot på et oplevet positivt udbytte, men også på, at nogle ansatte oplever, at KP som institution ikke altid anerkender værdien af deres udlandsophold. Denne feedback er i tråd med Erasmus Impact Study report (2014: 175), der har vist, at ansatte og ledere, som ikke tager på udlandsophold og mange institutioner som helhed, generelt opfatter udlandsophold som en individuel

“hobby” og en ”add-on” aktivitet. I modsætning til en sådan opfattelse af ansattes udlandsophold som en mere eller mindre ’privat’ aktivitet, der ikke indtænkes som en del af en vidensinstitutions kerneopgaver, lægger international enhed sig op ad bl.a.

Jones (2013), Turner & Robson (2008) og Hudzik (2011), der argumenterer for at forstå udlandsophold som et integreret element i en institutions strategi og forstå udbyttet af udlandsophold som et bidrag til at fremme en uddannelsesinstitutions strategiske mål. Med denne undersøgelse er ønsket derfor også at tilvejebringe øget viden om udbytte og anvendelse med henblik på at skabe et fundament for, at sandsynliggøre det institutionelle potentiale ved ansattes udlandsophold.

Læsevejledning

Undersøgelsen af ansattes udlandsophold tilvejebringer kvalitativ viden om ansattes oplevelser og erfaringer med udlandsophold. Derfor lægges der i rapportens kapitler vægt på at lade de enkelte medarbejdere komme til orde ved at gengive citater, og sætte fokus på ansattes egne fortællinger. Ved på denne måde at gå i dybden med de

erfaringer ansatte har gjort sig, er ønsket at skabe en større forståelse for ansattes oplevelser af, hvordan et udlandsophold bidrager til arbejdets kvalitet på KP. For en beskrivelse af undersøgelsens metode henvises der til metodekapitlet sidst i rapporten.

I undersøgelsen er der stillet følgende åbne, kvalitative spørgsmål:

 Hvorfor valgte du at tage på et udlandsophold?

 Nævn tre ting som du har lært af dit udlandsophold?

 Hvordan har du brugt noget af det, du har lært i dit daglige arbejde. Kom gerne med eksempler?

 Har dit udlandsophold ført til tættere internationale samarbejder. Giv gerne eksempler?

 Har du haft lejlighed til at dele dine erfaringer fra dit udlandsophold med dine kollegaer?

 Hvad betyder det for dit arbejdsliv, at du har været på udlandsophold?

 Har du nogle gode råd som du gerne vil dele til kollegaer som planlægger et udlandsophold?

Hvert af disse spørgsmål behandles enkeltvis og fortløbende, i hvert sit kapitel.

Derudover har undersøgelsen også stillet nogle få baggrundsspørgsmål omkring

afdeling, typen af ophold og destination som primært er information, der skal anvendes af internationale koordinatorer i deres videre vejledning af ansatte omkring

udlandsophold. De få lukkede spørgsmål behandles dog helt kort i et indledende kapitel mhp. en karakteristik af, hvilke ansatte, der har svaret på spørgsmålene.

God læselyst

Rikke Pedersen, international enhed

HVEM HAR SVARET?

Denne undersøgelse er sendt ud til ansatte, der har været på et Erasmus+

udlandsophold de seneste 3 år. Spørgeskemaet er distribueret til oprindeligt 272 ansatte, hvoraf 112 har svaret. 75 på den oprindelige liste var dog enten gengangere eller afsendte autosvar grundet sygdom, orlov, fordi de ikke længere var ansat på KP eller grundet forkert angivne mailadresser. Reelt set blev undersøgelsen derfor distribueret til 197 ansatte. Med 112 besvarelser giver det en svarprocent på 58 %.

På KP viser de seneste 3 års registrering af anvendte mobilitetsmidler for ansatte, at nogle afdelinger har været bedre til at udnytte Erasmus+ mobilitetsmidlerne til ansatte end andre. Dette afspejler sig umiddelbart også i nogle af de besvarelser, der er

modtaget i denne undersøgelse. Således er der fx en stor andel af besvarelserne, som kommer fra pædagoguddannelsen - en uddannelse, der har været særligt god til at udnytte Erasmus+ mobilitetsmidlerne til deres ansatte. De 112 ansatte, der har svaret på spørgsmålene, fordeler sig på følgende afdelinger:

Uddannelse Deltagere

Administrationsbachelor 2

Psykomotorik 3

Ernæring og sundhed 1

Bioanalytiker 1

Fysioterapeut 4

Katastrofe- og risikomanager 7

Laborant 1

Ledelses- og kommunikationssekretariatet 3

Lærer 15

Natur- og kulturformidler 1

Pædagog 39

Radiograf 2

Socialrådgiver 7

Studieservice 8

Sygeplejerske 11

Tekstilformidleruddannelsen 4

Videreuddannelsen 3

Som det fremgår, er de fleste uddannelser repræsenteret i besvarelserne, og derudover er det værd at bemærke, at også ansatte fra øvrige afdelinger er repræsenteret i et mindre omfang. Ansatte fra studieservice, ledelses- og kommunikationssekretariatet og videreuddannelsen har således også valgt at svare, hvorved de supplerer majoriteten af

underviseres svar med viden om, hvordan ansatte i andre funktioner end undervisere, vurderer et udlandsopholds udbytte og betydning.

60 af de ansatte har været på et træningsophold, dvs. at de har besøgt institutioner for fx at få praktisk træning eller indgå i et ’job shadowing’ forløb. 42 har været på

undervisningsophold, dvs. at de har besøgt en Erasmus+ uddannelsesinstitutions- partner for at bidrage til undervisning, herunder fx seminarer, case-arbejde eller oplæg samt fælles forberedelse. 9 ansatte har både erfaringer med at være på træningsophold og undervisningsophold.

Derudover har de ansatte besøgt 29 forskellige destinationer, som angivet nedenfor.

Flest har besøgt hhv. Holland (18), Norge (16), Spanien (16), Finland (14) og England (12). Erasmus+ mobilitetsmidler til ansatte er målrettet samarbejder indenfor EU samt nogle få øvrige tilskudsberettigede lande. Når nogle ansatte alligevel angiver, at de har været udenfor Europa på Erasmus+ mobilitetsmidler, er det fordi disse ansatte har ansøgt om at indgå i nogle helt særlige Erasmus+ støttede mobilitetsprojekter målrettet partnere udenfor EU og herigennem har modtaget særskilte (KA107) mobilitetsmidler.

Indenfor EU samt tilskudsberettigede lande³

Udenfor EU samt tilskudsberettigede lande (KA107 projekter)

Holland: 18 Norge: 16 Spanien: 16 Finland: 14 Sverige: 9 Belgien: 9 Island: 7 Tyskland: 5 Tyrkiet: 5 Irland: 5 Italien: 4 Frankrig: 2 Østrig: 2 Ungarn: 1 Malta: 1 Wales: 1 Portugal: 1

Ghana: 2 Libanon: 2 Ukraine: 1 Vietnam: 1 Rusland: 1 Armenien: 1 Palæstina: 1 Filippinerne: 1 Georgien: 1 Israel: 1

3 Foruden EU-lande er midlerne også målrettet følgende lande udenfor EU-samarbejdet: Norge, Tyrkiet, Island, Lichtenstein, Serbien og Nordmakedonien

I rapporten er de ansattes fortællinger ikke præciseret gennem en angivelse af deres arbejdssted, typen af deres ophold og/eller udlandsopholdets destination. Primært fordi sådanne angivelser, særligt for de små grupper af ansatte, udfordrer

anonymiteten. Der kan dog heller ikke identificeres særlige besvarelsesmønstre knyttet til enten trænings- eller undervisningsophold, opholdsdestination eller arbejdssted, som berettiger en sådan nuancering. Det er i stedet typisk for de mange svar, at svarmønstre, for eksempel oplevelser af positivt udbytte, går igen på tværs af destination, afdeling, og type af ophold. Derfor vurderes det også, at svarene –

uafhængigt af hvor den ansatte arbejder til daglig – med meget stor sandsynlighed kan inspirere og bidrage med viden på tværs af KP’s afdelinger.

HVORFOR TAGE PÅ ET UDLANDSOPHOLD?

I undersøgelsen er der i første omgang spurgt ind til, hvorfor de ansatte er taget på et udlandsophold. I skemaet nedenfor er ansattes begrundelser oplistet:

Ansatte tager på et udlandsophold for at opnå/bidrage til…

Fagspecifik viden Viden om praksis

Nye didaktiske tilgange/ ny metodisk viden International dimension i undervisning

Inspiration til udvikling af KP’s uddannelser og praksis Forskningssamarbejde

Styrkelse af sit faglige team

Internationale uddannelsesforløb til KP-studerende Sprogkompetencer

International dimension i lektoranmodningen Formidling af viden

Etablering - eller styrkelse af et internationalt netværk

Etablering og facilitering af rammer for at opsøge ny viden internationalt

Mange ansatte angiver mere end ét formål når de fortæller om, hvorfor de er taget på et udlandsophold; fx ønsket om at opnå fagspecifik viden koblet med ønsket om at styrke sprogkompetencer. Nedenfor gives eksempler på de ansattes beskrivelser af formål.

At kvalificere undervisning gennem fagspecifik viden eller viden om praksis

For undervisere er et af de mest dominerende formål ønsket om at ”kvalificere deres undervisning” (respondent 66) – enten ved at udvide kendskabet til et fagspecifikt område – eller hjemhente viden om praksis indenfor et specifikt professionsfelt.

Udvalgte eksempler på dette formål er oplistet nedenfor:

For at få viden om svenske uddannelser og dagtilbud som arbejder med bæredygtighed (respondent 100)

For at lære noget om tværprofessionelt samarbejde (respondent 64)

For at øge mit kendskab til kollegialt samarbejde og metoder i arbejdet med mennesker med særlige behov og kunne implementere det

internationale i min undervisning på pædagoguddannelsen i Danmark (respondent 31)

[partnerinstitutionen] har spændende og interessant forskning omkring den demokratiske skole (respondent 17)

Nye perspektiver på bl.a. socialpsykiatrien (respondent 38) For at få et indblik i hvordan Irlands institutioner fungerer. Deres socialsystem er anderledes bygget op og de kan noget omkring respektfuld kontakt som er et studie værd (respondent 39) Jeg og en kollega underviste på hhv. dagtilbuds- og

skole/fritidsspecialiseringen og er bl.a. optaget af overgangen imellem dagtilbud og skole. Vi havde læst, at Finland gør dette på en anden måde, hvor børnehaveklassen er placeret i dagtilbuddet. Derudover var vi optagede af måden de arbejder med tidlig indsats (93)

Ansatte i andre funktioner end undervisning synes også primært at tage på udlandsophold mhp. at kvalificere deres daglige arbejde ved at opsøge viden eller praksis indenfor et konkret fagområde. Eksempler herpå er ønsket om:

at blive inspireret til at se tingene på en anden måde midt i den fusion, vi stod i, og gerne tage gode ideer med hjem til hverdagen og kollegerne (respondent 79)

at indhente erfaring og viden om opbygning af beredskab for studerende og undervisere på udvekslingsophold med henblik på etablering af beredskab på KP (respondent 49)

Didaktisk viden og nye metoder

Mange undervisere har desuden været særligt optagede af at opsøge didaktisk viden og udveksle erfaring om fx nye metoder eller måder at planlægge og/eller gennemføre undervisning på. På spørgsmålet om, hvorfor de valgte at tage på et udlandsophold, har de fx svaret:

Fordi de [partneren] arbejder med træningsgrupper som er meget praksisrelateret - undervisningen er helt forskellig fra vores - ligesom de vurderer de studerende anderledes fx i relation til empati, mentalisering, aktiv lytning m.v. (respondent 45)

For at møde kolleger fra andre lande og derigennem blive klogere på organisering og udførelse af undervisning på sygeplejerskeuddannelsen andre steder - og også herhjemme på min egen arbejdsplads (respondent 96)

For at øge mit kendskab til kollegialt samarbejde og metoder i arbejdet med mennesker med særlige behov og kunne implementere det

(respondent 31)

Hvorfor ikke? Der findes et hav af muligheder for at blive inspireret, udveksle didaktiske principper, forbedre sine interkulturelle kompetencer mm. Synes næsten det er en pligt at gøre det. (respondent 29)

En international dimension ind i undervisningen

Nogle undervisere fremhæver også, at de har haft et ønske om at få viden om, hvordan deres undervisning tones, så den i højere grad rummer en international dimension, hvilket evt. kan hænge sammen med, at flere bekendtgørelser og studieordninger på KP stiller de studerende en sådan international toning i vente:

For at få inspiration og internationale perspektiver til min undervisning (respondent 94)

For at udvide min viden om dagtilbudsområdet og for at kvalificere mit internationale udsyn (respondent 32)

I forlængelse heraf peger undersøgelser på, at et udlandsophold netop kan bidrage til, at man som underviser i højere grad er i stand til at åbne op for undervisningsrummet, inddrage internationale perspektiver, foretage komparationer og øge mangfoldigheden af den viden, der inddrages (se fx Erasmus impact study 2016).

Inspiration til udvikling af KP’s uddannelser og praksis

Flere ansatte fortæller, at de er taget på et udlandsophold, fordi de har fået øje på en international partner, der løser en kerneopgave på en særligt innovativ og fagligt stærk måde. De ansatte er således taget afsted med en forhåbning om at hjemhente viden, der kan bidrage til at udvikle et specifikt fagområde på KP. Nedenfor er der nogle

eksempler herpå:

Fordi […] uddannelsen i [partnerland] har en særlig metodisk [faglig]

tilgang med stor succes, som vi i Danmark kunne få stor gavn af at implementere (respondent 5)

Få inspiration til hvordan andre tænker de studerende skal spille en aktiv rolle i forskning og udvikling. Skolens ambition er at danne færdige professioner, der selv proaktivt kan lokalisere problemstillinger og løse den i og med praksis. Professionerne skal være de primære udviklere af velfærdsopgaven og ikke den mere passive, der venter på ny forskning fra universiteter og viden institutioner (respondent 1)

For at få inspiration i forhold til tilrettelæggelsen af praktikken som et særligt - og særlig vigtigt - læringsrum. (respondent 91)

For at blive klogere på de hollandske [professionelles] arbejde med [praksis]. Udveksle viden og erfaringer med [praksis], så vi rustes til at implementere lignende ”[praksis]” på KP, så det bliver et tilbud om studiestøtte til alle studerende i KP, initieret af KP studerende.

(respondent 4)

Formidling af viden

Nogle få undervisere fremhæver også, at de er taget afsted for at formidle egen viden.

Når ansatte tager på et undervisningsophold, er det et krav fra Erasmus+ systemets side, at viden skal formidles hos værtsinstitutionen. De medarbejdere, der eksplicit fremhæver formidling af viden, italesætter alle en oplevelse af, at et udlandsophold indebærer gensidig vidensdeling på tværs af lande og institutioner. På denne måde ligger deres beskrivelser i tråd med Erasmus+ systemets grundlæggende optagethed af at stimulere gensidig videns udveksling og samarbejde frem for at anskue

udlandsophold som et middel til udelukkende at hjemhente viden fra andre:

Formidle viden om dansk dagtilbudspædagogik. Og få dagligdags input fra en anden kontekst (respondent 30)

For at hente erfaringer fra studerende og undervisere med hjem omkring, hvordan der arbejdes med køn og seksualitet i andre lande. For at dele de erfaringer vi har fået i Danmark med at undervise de studerende

omkring køn og seksualitet på pædagoguddannelsen siden 2014.

(respondent 85)

Jeg havde en studerende på mit SK1 hold som skulle derop i praktik, og søgte så om at komme derop i 3 dage for at se på inklusion og

børnefællesskaber og didaktik i børnehaven i et komparativt perspektiv.

Jeg kvitterede på den sidste dag med et 2 timers oplæg omkring hvorfor legen er vigtig for børn, samt nogle af mine feltoptagelser og mine refleksioner over de 3 dage, samt havde undervejs en frokost med den

lektor fra højskolen som var tilknyttet børnehaven. Deltog i flere planlægningsmøder undervejs. Vil meget gerne på noget lignende og gerne i Norge en anden gang. (respondent 89)

Internationalt samarbejde og netværk

Mange undervisere fortæller også, at et af formålene med deres udlandsophold har været enten vedligeholdelse af – eller etablering af internationale samarbejdsrelationer med henblik på at kunne trække på et internationalt fagligt netværk over tid:

For at danne internationale netværk, at inddrage internationale perspektiver og forskning i egen undervisning. Videndeling mv.

(respondent 27)

Desuden for at fremme et endnu bedre samarbejde med [uddannelsen] - bl.a. med praktikophold og udvekslingsstuderende og forskning mv.

(respondent 5)

[for at pleje] vores gode fælles nordiske arbejde med praktik samt FoU med Udeskoledidaktik (respondent 18)

[udlandsopholdet er planlagt] … i forlængelse af et nordisk samarbejde og det er enormt berigende at have mulighed for udlandsophold samt at være hos partnerinstitutionen (respondent 48)

Citaterne vidner om, at flere ansatte målrettet anvender udlandsophold til også at fastholde internationale samarbejder og netværk, hvilket ifølge forskning i

internationalt samarbejde rummer et særligt strategisk potentiale, idet der er behov for at investere i samarbejder over tid, såfremt man som institution og fagmiljø ønsker at indgå i internationale ansøgninger, uddannelsessamarbejder, internationale

publikationer og hjemhente internationale fondsmidler m.m. (se fx DEA 2016)

Forskningssamarbejde

I forlængelse af ovenstående fortæller nogle ansatte, at deres udlandsophold har været motiveret af enten et specifikt forskningsprojekt eller af et forskningsnetværk:

Ifm. et forskningsprojekt […] i […] uddannelsen og i Praksis, er der tilkoblet et nordisk samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige. Det var vigtigt for projektet at indgå samarbejder om og formidling om forskningsprojektet, deltage i undervisningen på Universitet samt besøge […] institutioner mhp. faglige drøftelser af, måden de arbejder med [fagområde] på i [partnerland] (respondent 62)

Blev inviteret af kolleger fra forskningsnetværk (respondent 58) Fordi det var en enestående mulighed som led i et forskningsprojekt at rejse ud i verden, og dels høre hvordan andre bedrev forskning dels besøge institutioner, der arbejder med den målgruppe vores forskningsprojekt relaterede sig til. Jeg finder det helt centralt at vi undersøger og er nysgerrige efter at høre, hvad man gør i andre dele af verden (respondent 76)

Internationale uddannelsestilbud til KP’s studerende

Nogle internationale relationer har over tid ført til et udvidet samarbejde – blandt andet omkring oparbejdelsen af internationale uddannelsestilbud til KP’s studerende.

Undersøgelsen viser i den forbindelse, hvordan nogle af KP’s uddannelser strategisk anvender ansattes udlandsophold til at arbejde med at videreudvikle og/eller

vedligeholde internationale uddannelsestilbud til deres studerende. Ansatte fortæller både, hvordan deres udlandsophold er blevet brugt til at understøtte længerevarende forløb, der afvikles i samarbejde med en international partner, kortere forløb (nogle gange kaldet short term) eller mere klassiske studieture som planlægges – ofte med hjælp fra en god international samarbejdspartner – for at perspektivere dansk praksis og undervisning:

Det startede med studierejser med de studerende til Tyskland. Det udviklede sig til gensidige studierejser og her kom EU Erasmus programmet ind mht. gensidig undervisning og underviser- og teambesøg (respondent 44)

Som koordinator for valgfaget Global Health Vietnam, var det vigtigt for mig at besøge diverse samarbejdspartnere og besøge mulige

institutioner/hospitaler/klinikker mv. Vi har mange af KPs

sundhedsuddannelser i KP, hvor de studerende kan vælge valgfaget i [partnerland] (respondent 8)

Lektoranmodning

Enkelte undervisere beskriver, at de er taget på udlandsophold for at imødekomme den obligatoriske internationale dimension i professionshøjskolernes lektoranmodning.

Jeg var afsted i min adjunktperiode, og fik under mit ophold indhentet en masse interessant og relevant viden i forhold til lektorkvalificeringen (respondent 35)

Sprogkompetencer

Nogle ansatte fortæller desuden, at deres udlandsophold er motiveret af ønsket om at styrke deres sprogkompetencer, herunder deres evne til at varetage undervisning i et internationalt læringsmiljø.

Målet med opholdet var at prøve at stå på en international scene og give et oplæg på engelsk (respondent 87)

Få erfaring og inspiration fra andre landes sygeplejerskeuddannelse.

Udfordre mig selv ved at undervise udenlandske studerende på engelsk.

(respondent 53)

For at træne undervisning på engelsk samt udvide min forståelse for hvordan andre lande planlægger og gennemfører deres undervisning (respondent 7)

Styrkelse af fagligt team

Nogle ansattes udlandsophold har været planlagt i fællesskab med kollegaer, fx en

”Studietur med […] kernegruppe” (respondent 34), og en del af formålet med at tage af sted har således været at styrke et fagligt fællesskab på KP:

For at få og dele inspiration med kolleger fra nær og fjern. Men også, fordi jeg kunne tage afsted med to gode kolleger fra uddannelsen - det er ikke særlig tit, at vi har mulighed for at dyrke samarbejde på tværs af vores fag (respondent 71)

Vi var afsted som samlet uddannelsesledelsesgruppe fra [uddannelsen], og formålet var dels studieophold med fokus på reggio emilia pædagogik, dels mulighed for udviklingsmøder (respondent 106)

Hele uddannelsens gruppe af undervisere var af sted for at vidensdele med kolleger på en tilsvarende uddannelse i Finland. Vi havde primært fokus på erfaringer med udveksling og værkstedspædagogik (respondent 109)

At etablere rammer for at ansatte kan opsøge ny viden

Som det fremgår ovenfor, har hovedparten af de ansatte beskrevet formål, som handler om at opsøge ny viden – enten i form af fagspecifik viden, didaktisk/metodisk viden, viden om praksis, viden om internationale forhold eller viden om sprog. Kun en lille andel af de beskrevne udlandsophold adskiller sig herfra. Det gælder de udlandsophold,

som foretages af internationale koordinatorer eller internationale medarbejdere, og hvor det primære formål er etableringen af et internationalt samarbejde, en

international samarbejdsaftale, et internationalt projekt eller konkrete foranstaltninger i og omkring udveksling af studerende. Dette, mhp. at facilitere disse relationer til KP’s ansatte og studerende. Som en international koordinator skriver om formålet med sit udlandsophold: ”Det har været vigtigt i forhold til min rolle som international

koordinator at møde partnere og udvikle mulige samarbejdsaftaler og projekter”

(respondent 6). En anden fortæller tilsvarende:

Det er en del af min stilling; for at få bedre kendskab til uddannelsen i det pågældende land; i forbindelse med fælles uddannelsesudbud; for at etablere nye partnerskaber; for at udvikle nye samarbejdsprojekter (respondent 43)

For ansatte, der har til opgave at arbejde med internationalt samarbejde adskiller udlandsopholdenes formål sig således fra de øvrige ansattes fordi formålet – fremfor primært at omhandle ny viden – i stedet er at etablere rammerne for, at ny viden overhovedet kan opsøges af øvrige ansatte og studerende.

HVAD KAN MAN LÆRE AF ET UDLANDSOPHOLD?

For at få et dybere indblik i ansattes udbytte, er de ansatte blevet bedt om at angive tre ting de har lært af deres udlandsophold. Resultaterne af svar på dette spørgsmål viser først og fremmest, at der er en meget tæt sammenhæng mellem de ansattes

begrundelser for at tage på udlandsophold (formålet), og de ansattes beskrivelser af, hvad de har lært (udbyttet). De formål som de ansatte angiver, ser derfor stort set ud til at blive indfriet ifølge de ansatte selv. De ansatte er fx gået efter en konkret faglig viden, en særlig didaktisk viden, opøvelse af sprogkompetencer eller viden om, hvordan et område af KP’s kerneopgave udvikles – og oplever herefter som hovedregel at have fået indfriet dette formål. En underviser skriver fx, at udlandsopholdets formål har været at

”få et andet perspektiv på skole-fritidspædagogikken, på ligheder og forskelle”

(respondent 73) og fortæller efterfølgende om sit udbytte, at have lært…

At pædagoguddannelsen og pædagogisk praksis i skole- og fritid i [partnerland] er mere struktureret end den danske, At de svenske pædagogstuderende i skole-og fritid har en tydeligere profil og faglighed end i DK og har undervisningskompetence i æstetiske fag og at

forskningen er stærk omkring fritidshjem på [partnerinstitution]

(respondent 73)

En anden underviser, der har skrevet, at formålet med udlandsopholdet var at hente

”Inspiration fra [partnerlandets] model for praktik i læreruddannelsen”, fortæller efterfølgende om sit udbytte at have fået:

Indblik i en anden måde at uddanne folkeskolelærere, viden om en anden måde at organisere praktik, viden om en anden måde at vejlede

studerende på (respondent 20)

Umiddelbart er denne sammenhæng mellem formål og udbytte yderst positiv.

Metodisk skal det dog bemærkes, at den stærke sammenhæng mellem formål og udbytte også til dels kan forklares med, at de ansatte har svaret på spørgsmålet efter endt ophold, hvorfor sammenhængen eventuelt fremskrives en smule stærkere end den reelt har været.

De ansattes fortællinger om, hvad de har lært, giver ikke desto mindre yderst nuancerede billeder af, hvilke former for læring og udbytte, der kan opnås via et udlandsophold, ligesom de mange svar også tydeliggør den mangfoldighed af udbytte som opnås på tværs af KP. De mange former for udbytte og læring er nedenfor

beskrevet under følgende overskrifter:

 Fagspecifik viden

 Ny viden om praksis

 Nye metoder og didaktiske tilgange

 Interkulturel og international indsigt

 Sprogkompetencer

 Viden om hvordan KP’s uddannelser og praksis kan udvikles

 Ny viden og selvindsigt gennem mødet med det anderledes

 Kollegial indsigt

 Styrkede relationer til og viden om studerende

 Udsigt giver indsigt

Fagspecifik viden

En meget stor andel af de ansatte fortæller, at de gennem deres udlandsophold har opnået fagspecifik viden. De taler fx om at have opnået viden ”om pædagogik og literacy i børnehaven” (respondent 111), ”den demokratiske skole” (respondent 17),

”smertebehandling i Spanien” (respondent 98), ”internationale projekter fx mobile schools, og tendenser indenfor fx ældrepædagogik” (respondent 28) eller ”viden om risk assessment og safety management” (respondent 50). Andre har fx ”fået en bedre forståelse for STEM⁴” (respondent 31) eller har fået øjnene op for ”mangfoldigheder (respondent 29) eller, ”at bæredygtighed er integreret i højere grad i svensk pensum [end i dansk]” (respondent 14). Nedenfor er der eksempler på mere uddybende beskrivelser af fagspecifik viden som primært undervisere, men også øvrige ansatte fortæller udgør et centralt udbytte af deres udlandsophold:

International forskning omkring digitalisering indenfor ældreområdet og pædagogiske indsatser. Hvordan globalisering og klimakriser påvirker udsatte gadebørn i ex Brasilien og hvilke frivillige og pædagogiske indsatser og tiltag, der arbejdes med (respondent 27)

Jeg er blevet gjort opmærksom på spændende international litteratur og forskning inden for mit fag-felt, som jeg har kunnet benytte i min egen undervisning i DK - Ligesom jeg har kunne benytte mig af de mange historier, som studerende og undervisere i udlandet har delt med mig ift.

4 STEM står for ”Science, Technology, Engineering & Mathematics”

deres erfaringer omkring kønnede, kulturelle og seksualitetsrelaterede udfordringer i deres pædagogiske hverdag (respondent 85)

Indblik i æstetiske fællesskabers betydning for socialt belastede

lokalmiljøer. Erfaring med æstetiske, nonverbale undersøgelsesmetoder (sproguafhængigt). Sammenligningsgrundlag de to uddannelser imellem (respondent 102)

Indblik i en anden uddannelsesinstitutions fusionsproces, deres organisering af kommunikationsarbejdet og erfaringer med intern kommunikation, intranet og kulturforandringer. Nysgerrighed og vilje til at dele egne gode og dårlige erfaringer øger åbenheden fra partneren.

Det giver stor værdi at opleve de fysiske rammer hos partneren (respondent 67)

[Partnerlandets] tilgang til småbørnsområdet er stærk i forhold til pædagogen som leder af aktiviteter og svagere i forhold til at se de læreprocesser, som børnene selv initierer. At den danske faglighed er højt værdsat af [partnerlandets] pædagoger. At der er en særlig interesseret og omsorgsfuld undervisertilgang til de studerende i [partnerlandet], samtidig med at underviseren er en klar autoritet (respondent 32)

Ny viden om praksis

På lignende vis fortæller mange ansatte, at de gennem deres udlandsophold har fået et særligt indblik i og viden om hvordan den profession de uddanner til udfoldes i en international praksis. Nedenfor nogle eksempler på, hvad ansatte har lært:

At tæt samarbejde mellem skole og uddannelse skaber respekt om hinandens arbejde, fælles professionelt lærersprog og øger de studerendes professionsbevidsthed (respondent 21)

At det er muligt at have et mere socialfagligt fokus i brandarbejdet/som ansat på en brandstation end i dk, [jeg har lært] om en helt anden tilgang til overvågning af alm. borgere - og hvordan man som myndighed navigerer i dette. Og om hvordan staten og borgere kan samarbejde om oversvømmelsessikring - og hvordan staten i [partnerlandet] har en mere aktiv rolle (respondent 13)

Om udeliv i [partnerlandets] skovbørnehave, hvordan man arbejdede didaktisk i denne børnehave i forhold til lærerplanen, hvor meget børn allerede i vuggestuealderen kan lære grovmotorisk og dermed blive selvhjulpne, hvis der lægges vægt på det i både planlægning og udøvelsen af pædagogikken (respondent 89)

hvordan man tilrettelægger overgange ml. børnehave og skole. Hvordan man tænker fritidspædagogik i [partnerlandet] (respondent 94)

Særligt Erasmus+ træningsophold understøtter muligheden for sådanne indsigter, da de retter sig mod at besøge praksis. Det fortæller mange ansatte om, ved at uddybe, hvad de har lært.

Nye metoder og didaktiske tilgange

De ansatte giver desuden en lang række eksempler på, hvordan de gennem udlandsopholdene har lært om nye metoder, fx nye metoder i socialt arbejde,

(respondent 46). Enkelte fortæller også, at de har lært om nye forskningsmetoder, fx

”nye analyseteknikker, og praktiske forhold med prøveindsamling” (respondent 14).

Rigtig mange uddyber deres svar og fortæller om metoder og tilgange som har givet

”interessante indblik ind i” (respondent 35) og lært dem om nye måder at gå til undervisningen på. Et udpluk af disse eksempler er oplistet nedenfor:

Viden om en anden måde at organisere praktik. Viden om en anden måde at vejlede studerende på (respondent 20)

Styrkelse af samarbejde med praksis. Der udarbejdes konkrete aftaler og feedback fra praksis indgår i eksamensgrundlaget. Gode

samskabelseseksempler (respondent 2)

Inspireret til nye måder at arbejde med mangfoldighed i klasserummet, Inspireret i forhold til studievejledning/studie miljø, Inspireret i forhold til arbejdet med køn i uddannelsen (respondent 101)

Opgradering af min forståelse for simulationstræning, som var metodisk meget veludviklet (respondent 98)

At kompliceret/realistisk case-arbejde på […] uddannelsen med skriftlige løsninger kan være en god måde at integrere samarbejdsperspektivet i […] uddannelsen (respondent 15)

At der er en særlig interesseret og omsorgsfuld undervisertilgang til de studerende i [partnerland], samtidig med at underviseren er en klar autoritet (respondent 32)

Som citaterne ovenfor viser, har udlandsopholdene for mange bidraget til indsigt i hvordan internationale partneres tilgange og arbejdsmetoder kan bidrage produktivt til at styrke kvaliteten af undervisningen på KP. Flere undervisere fortæller i forlængelse heraf, om det berigende i at udveksle, sammenholde og lære om undervisningsmetoder sammen med internationale kollegaer. En ansat skriver fx ”at det er meget

inspirerende/ motiverende at mødes og udveksle undervisningserfaringer med kolleger fra andre lande” (respondent 97). Desuden ser det ud til, at de mange ansattes

erfaringer med at sammenholde forskellige didaktiske tilgange og metoder også har ført

til selvindsigt. Som en underviser beskriver: ”Jeg har fået øje på min egen måde 'at gøre (pædagog)uddannelse' på som meget kulturel/ dansk” (respondent 90). En anden skriver: ”Det er "sundt" at gentænke sin undervisning. Det er berigende at tale med kolleger fra andre institutioner. Det er altid sjovt at blive udfordret ved at undervise

"nye" studerende” (respondent 42).

Interkulturel og international indsigt

En række ansatte fortæller ikke kun om, hvordan de har lært noget fagspecifikt eller didaktisk, men sætter også ord på, hvordan et udlandsophold fører til interkulturel og international indsigt. Dette udbytte beskrives ofte begejstret, som når en ansat tilføjer,

”hvor udviklende og inspirerende internationalt samarbejde og videndeling kan være”

(respondent 27), og en anden fortæller, at ”kulturmøde er fantastisk” (respondent 112).

Flere fortæller overordnet om, hvordan de har fået styrket deres interkulturelle

kompetencer (respondent 86) og andre fortæller mere specifikt om, hvordan de fx ”har lært om kulturelle forskelle i relationen/didaktiske strategier (respondent 7), har lært,

”at der i internationale klasser kan tages afsæt i den enkeltes kultur og erfaring”.

(respondent 60), har lært ”at arbejde med internationale studerende” (respondent 53) eller har opnået ”erfaringer med internationale moduler på engelsk henvendt til udenlandske studerende (respondent 109).

Sprogkompetencer

Flere fortæller også i kort form, at de har opnået forbedrede sprogkompetencer, fx ”er blevet bedre til engelsk” (respondent 52), har opnået ”bedre ordforråd på engelsk og spansk” (respondent 59), ”har fået sproglige kompetencer i engelsk” (respondent 53) eller ”fik styrket engelsk fagsprog” (respondent 80). En enkelt fortæller derudover, hvordan hun gennem et udlandsophold, der var målrettet en studietur, fik et nyt blik for sine egne studerendes tosproglige kompetencer: ”Vores egne studerende med tyrkisk baggrund var en kæmpe ressource pga. af deres tosprogede kompetencer. Det var en oplevelse for mig og for dem” (respondent 23). Nogle ansatte fortæller også, hvordan deres udlandsophold har styrket deres evner til at stå i et internationalt rum og undervise eller formidle viden:

er blevet mere fortrolig med at undervise og lave klasserumsledelse på engelsk (respondent 7)

fik arbejdet med ”Interkulturel dialog - det kræver tålmodighed og omhyggeligt valg af ord og begreber (respondent 82)

lærte at begå mig blandt internationale fagfolk og lære det internationale fagsprog (respondent 87).

Har lært at det er en vanskelig øvelse at tilrettelægge undervisning, som samtidig er akademisk relevant, og sprogligt tilgængeligt for studerende som ikke har engelsk som modersmål (respondent 95)

Viden om hvordan KP’s uddannelser og praksis kan udvikles

Flere ansatte peger desuden på at et udbytte ved et udlandsophold også består i at hjemhente viden om, hvordan KP’s egne uddannelser og praksis kan udvikles. Mange ansatte betoner således den betydning og kvalitet, der ligger i at få øje på anderledes måder at indrette, tilrettelægge og rammesætte uddannelse på:

Jeg har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er, at man som

uddannelsesinstitution har gjort sig nogle grundige overvejelser over, hvordan man beskytter sine minoritetsstuderende uanset, hvilke kategorier af minoriteter, de tilhører (respondent 85)

Har lært, at undervisningsassistenter kan varetage undervisning (respondent 60)

Hvordan en lille uddannelse kan tilegne sig indflydelse og betydning uddannelsespolitisk - lokalt såvel som internationalt (respondent 5) Bekræftelse på, at de studerende kan forske og deltage fra dag ét. At der i [partnerlandet] findes en anden anerkendelse af den vidensproduktion professionerne og professionsskolerne laver. At de arbejder og er meget mere optaget af PhD'er målrettet professionsuddannelserne - altså PhD'er for og med de studerende og professionerne (respondent 1) [Partnerlandets] uddannelser, der ækvivalerer nogle af vores

uddannelser er opbygget på måder, der i højere grad vægter studerendes selvrefleksion og rådgivning. Selve måden er organisere

læringsprocesser på har jeg lært meget af (respondent 51)

At en pædagoguddannelse med fokus på målgruppen gennem hele uddannelsen giver en stærk faglighed. Det var spændende at denne […]

uddannelse gav de studerende undervisningskompetence i et æstetisk, kropsligt, musisk og krea-fag. Det var et kæmpe plus i det relationelle arbejde med børnene, at de både havde pædagogen i fx. sløjd eller idræt og så også havde som voksen i fritidshjemmet (respondent 74)

Internationale samarbejdspartnere

Mange fortæller også, at det et få etableret eller fastholde et internationalt netværk eller samarbejdspartnere opleves som et vigtigt udbytte. Flere nævner således betydningen af ’kontakter’ (respondent 52), og det at have” udvidet mit netværk/ truffet nye

kolleger” (respondent 58). Mange er desuden tydelige i deres understregning af, hvor

værdifuldt netop mødet med internationale samarbejdspartnere er, og hvor ”berigende det er at tale med kollegaer fra andre institutioner” (respondent 42). Når mange ansatte fremhæver internationale samarbejdspartnere, så viser det også, at international

relationsdannelse udgør en selvstændig aktivitet som flere er opmærksomme på vigtigheden af at prioritere. En ansat understreger i forlængelse heraf den betydning han tillæger åbenhed i den relationsopbyggende proces:

Planen [for samarbejdet] er et udgangspunkt for udvikling af nye spændende projekter. Se det som en rejse som begynder et sted, men ikke nødvendigvis har et prædefineret mål. Den personlige relation betyder mest. Det du tror du får er ikke nødvendigvis det samme som det du modtager (kvalitetsbegrebet kan være forskelligt). Udnyt de muligheder, der byder sig selvom det ikke nødvendigvis står i din plan (respondent 10)

Ny viden og selvindsigt gennem mødet med det anderledes

Når vi ser på, hvad de ansatte har lært, vidner mange ansattes svar om, at det de lærer ofte bliver til igennem mødet med det umiddelbart anderledes. Mange viser på denne måde gennem deres fortællinger, hvordan de har lært noget af deres udlandsophold fordi det har givet dem mulighed for at indgå i en komparativ proces, hvor de fx har fået øje på ”Forskellige velfærdsstatsopfattelser” (respondent 29), ”pædagogisk arbejde under andre forudsætninger” (respondent 41) eller ”at omsorgs- og trivselsbegrebet forstås og praktiseres forskelligt i Danmark og Filippinerne” (respondent 25). Mange ansatte fortæller om sådanne komparative processer, hvor forskelle – og også ligheder - mellem systemer, kollegaers praksis og videns tilgange og indhold sammenholdes og bidrager til nye indsigter – både om de andre, men også om egen viden og praksis.

Nogle eksempler på dette er oplistet nedenfor:

Hvordan samfundet spiller ind på forståelse af uddannelse. At vi gør os nogle af de samme didaktiske overvejelser på videreuddannelse i forskellige lande. At religion spiller en væsentlig rolle for stat og medborgerskab i [partnerland] (respondent 16)

Indsigt i [partnerlandets] universitets-pædagogisk tradition. Blevet klogere på eget stof ved at præsentere det i en [partnerlands] kontekst (respondent 58)

Forskelle i organiseringen af socialpsykiatriske tilbud og

handicapforståelsen. Forholdene som mennesker med handicap lever under og tilbydes (respondent 76)

Hvor forskellige, vi er i tilgangen til undervisning. Hvor forskellige plejehjem er mellem landene. Og hvor ens vi alligevel også ser verden på :-) (respondent 81)

Den danske velfærdsstats begrænsninger og muligheder vedrørende socialpædagogisk arbejde med stærkt marginaliserede børn og unge (respondent 88)

Citaterne ovenfor tydeliggør blandt andet, hvordan en komparativ proces indgår i og bidrager til det læringsudbytte som ansatte får ud af et udlandsophold. I forbindelse med et udlandsophold synes der således altid også at være indeholdt et gensidigt dialogisk, komparativt og reflekterende arbejde, der bidrager til at tydeliggøre forskelle og ligheder og udfordre etablerede videns- og praksisopfattelser.

En lille gruppe ansatte fortæller i forlængelse heraf, hvordan de gennem

udlandsopholdet har undersøgt forskelle og ligheder imellem uddannelsers kvalitet.

Disse ansatte fortæller at de, gennem komparation med fagligt sammenlignelige

internationale partneres uddannelser, er vendt hjem med en ny forståelse for kvaliteten af deres egen uddannelse:

Vores undervisning er bestemt på niveau med den besøgte uddannelse.

vores værksteder er betydeligt større og bedre (vi har også betydeligt flere studerende pr. hold), dog var der visse redskaber, der kunne være inspirerende at have på Campus Carlsberg. [Partnerlandets]

designtradition er inspirerende og allestedsnærværende (respondent 110) I et tyndt befolket område som [partnerlandet] er e-learning en større del af sygeplejerskeuddannelsen, end den lige nu er på Nørrebro (og det skal forstås som FØR Corona-nedlukningen!) (respondent 96)

At jeg - og min afdeling generelt er ekstremt omstillingsparat. At vi arbejder meget professionelt med de opgaver, vi har ansvaret for og at vi har gode forhold at arbejde under, både fysisk og menneskeligt

(respondent 79)

Som det fremgår, kan et udlandsophold således også anvendes til at få en fornemmelse for kvalitet i egen praksis, som kan være med til at understøtte en allerede eksisterende udvikling eller retningsgive nye udviklingstiltag hjemme.

Kollegial indsigt

Nogle ansatte har været afsted på udlandsophold sammen med kollegaer og beskriver i forlængelse heraf, at de har opnået en større kollegial indsigt og styrket faglige teams:

Jeg fik indsigt i mine kollegaers faglige interesser, fordi der var tid til at drøfte dette også (respondent 30)

Rejste med to kolleger. Vi underviste alle og det gav stort fællesskab (respondent 55)

Hvor meget god energi det kan give at komme ud af hverdagens kontorarbejde og få nye og anderledes oplevelser og faglig inspiration sammen med sine kollegaer (respondent 68)

Jeg har lært mine rejsekammerater/kolleger bedre at kende, hvilket smitter positivt af på vores samarbejde (- men vi havde det altså også fint før rejsen til [partnerland]! ;-) (respondent 96)

Styrkede relationer til og viden om studerende

Ansatte som har deltaget i internationale uddannelsestilbud, fx studieture, beskriver desuden, hvordan de har opnået et særligt udbytte i relation til de studerende som de har rejst med:

… det har været uforglemmelige ture… På turene har der også været indlagt besøg på forskellige pædagogiske institutioner - det har været utroligt givtigt både for mig som underviser, men i særdeleshed for de studerende. At man får andre betydningsfulde læringsoplevelser med de studerende, end dem vi normalt har. Og at man på sådanne ture får en anden relation til de studerende end man normalt har

[jeg har lært…] at studerende i nye kontekster får mulighed for at indtage/ få nye positioner (respondent 90)

Udsigt giver indsigt

Som det fremgår af de mange fortællinger ovenfor, viser de ansattes fortællinger på en række nuancerede måder, hvordan et udlandsophold bidrager til, at ansatte tilegner sig mange nye former for læring og viden. I forlængelse heraf er det tydeligt, at de ansattes møde med en anderledes uddannelsesinstitution og praksis perspektiverer og rykker ved de ansattes opfattelse af deres eget arbejde og praksis på KP. En ansat skriver fx, hvordan ”verden udenfor vores lille KP er meget større end vi tror” (respondent 48). På denne måde beskriver mange, hvordan et udlandsophold bidrager til et

perspektivskifte, hvilket - som en ansat skriver - ”giver mulighed for et ude- fra-blik på vores eget system” (respondent 16). Et udlandsophold synes således for mange at ændre ved opfattelsen af den virkelighed som man kendte før man tog afsted. Udsigten giver med andre ord fornyet indsigt.

HVORDAN ANVENDES UDBYTTET PÅ KP

I undersøgelsen er der i forlængelse af formål og udbytte spurgt ind til, hvorvidt de ansatte har brugt noget af det de har lært, og der er bedt om eksempler på anvendelse.

Resultaterne af disse svar viser for det første, at det de ansatte har lært meget ofte anvendes i det daglige arbejde på KP. En ansat fortæller fx om ”nye perspektiver, herunder viden og erfaring i forhold til undervisning og praksis som jeg bruger direkte i mit daglige arbejde og undervisning” (respondent 86). Nedenfor har vi forsøgt at give et overblik over ansattes eksempler på, hvordan udbytte fra et udlandsophold anvendes i praksis:

Ansattes udbytte Eksempler på hvordan udbyttet anvendes i praksis Uddannelsesudvikling/ udvikling

af praksis

Konkret uddannelsesudvikling og/eller organisatorisk udvikling er etableret (fx nye kurser, ny hjemmeside, nye måder at arbejde med praktik, studiestart, tværfaglighed)

Fagspecifik viden Konkret ny faglig viden er hjemhentet og anvendes i undervisning og fagudvikling

Nye didaktiske tilgange/ nye metoder

Ny didaktik/didaktisk indsigt/interkulturel didaktik/nye metoder er taget i brug i undervisning

Ny viden om praksis Ny viden om praksis er hjemhentet og inddrages i undervisningen og/eller forskning, fx som cases, empiri…

Internationale uddannelsestilbud til KP studerende

Internationale uddannelsestilbud, fx studieture, udlandsophold af længere eller kortere varighed er vedligeholdt/udviklet/realiseret forskningsarbejde – eller

forskningsnetværk

Forskningsnetværk er vedligeholdt og har bidraget til konkret forskning og/ eller publicering af artikler/bøger

Faglige team Faglige teams er blevet styrket og øget kollegial indsigt er opnået international dimension i

undervisning el. lektoranmodning

International dimension er inddraget i undervisning eller lektoranmodningen

Sprogkompetencer Sprogkompetencer er styrket og anvendes i forskellige internationale arbejdssammenhænge

Internationale samarbejder og netværk

Internationale videns netværk og samarbejder er styrket, vedligeholdt og/eller etableret

Som det fremgår af tabellen ovenfor, giver de ansatte mange forskellige eksempler på anvendelse. Flere ansatte fortæller fx, at de har fået anvendt deres styrkede

sprogkompetencer, adjunkter fortæller, at de i højere grad har kunnet leve op til den internationale dimension i lektorafhandlingen og flere fortæller, hvordan

udlandsopholdet har bidraget til udviklingen af en international toning af pensum og curriculum. Flere fortæller også, hvordan udlandsopholdet har muliggjort studieture og hvordan de efter et endt studieophold arbejder bedre sammen i de teams, der har været på et udlandsophold sammen. Endvidere fortæller flere ansatte og internationale koordinatorer, hvordan deres udlandsophold har ført til etableringen af nye internationale uddannelsestilbud til KP studerende.

I særlig høj grad har ansatte dog givet eksempler på, hvordan ny fagspecifik viden, ny viden om praksis og nye didaktiske tilgange og metoder inddrages i undervisningen, ligesom flere også fortæller om, hvordan udlandsopholdene bidrager til forskning og publicering af viden. Derudover viser svarene, at udlandsopholdene også i mange tilfælde bidrager til en fortsat udvikling af KP’s uddannelser og praksis. Dette gives der eksempler på i det følgende:

Inddragelse af fagspecifik viden

Langt de fleste undervisere uddyber, hvordan de løbende i deres undervisning trækker på den viden og indsigt de har opnået igennem deres udlandsophold. Svarene viser således, at den fagspecifikke viden som ansatte har opnået gennem et udlandsophold i stort omfang, er blevet anvendt ind i konkrete undervisningsforløb, eller som et afsæt for en egentlig opdatering, ”revurdering” (respondent 42) eller justering af

undervisningens faglige indhold, fx justering af undervisning i simulation (respondent 78) opdatering af værkstedspædagogik (respondent 109) eller ”perspektivering af socialt arbejde” (respondent 103).Mange fortæller tilsvarende, hvordan de på

baggrund af udlandsopholdet er blevet opmærksom på helt ny litteratur (respondent 32) eller har introduceret helt nyt materiale. De ansattes beskrivelser giver på denne måde et indblik i, hvordan viden rejser og finder anvendelse på KP’s uddannelser, ligesom denne viden også bidrager til en international toning af indhold:

Jeg bruger [udlandsopholdet] hele tiden til at forbedre min undervisning gennem inspiration fra andre pædagogiske og didaktiske traditioner, samt gennem inddragelse af empiriske og forskningsforankrede eksempler på dilemmaer, udfordringer og praksisser fra andre