Danish University Colleges
Udvikling og afprøvning af undervisning i projektet Social inklusion – fra
fjernundervisning under Covid19-krisen til udvikling af undervisning med blended learning på Erhvervsuddannelser
Duch, Henriette Skjærbæk
Publication date:
2021
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Duch, H. S. (2021). Udvikling og afprøvning af undervisning i projektet Social inklusion – fra fjernundervisning under Covid19-krisen til udvikling af undervisning med blended learning på Erhvervsuddannelser.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
1
Udvikling og afprøvning af undervisning i projektet Social inklusion – fra fjernundervisning under Covid19-krisen til udvikling af undervisning med blended learning på Erhvervsuddannelser
Henriette Duch, VIA University College, februar 2021
Indledning
Dette er en delrapport i projektet Social inklusion – fra fjernundervisning under Covid19-krisen til udvikling af undervisning med blended learning på Erhvervsuddannelser. Projektets ejer er Learnmark, og projektet er finansieret af Region Midt. Forskningen varetages af VIA University College. Rapporten er udarbejdet på baggrund af projektbeskrivelsen og bygger på et tidligere notatet med titlen Elevinterviews i projektet Social inklusion. Rapporten dokumenterer metode og design i forhold til udvikling og afprøvning af undervisning. Desuden redegøres kortfattet for udvalgte resultater med henblik på at gøre disse
tilgængelige, således et kan indgå i afsluttende rapportering til Region Midt, som udarbejdes af projektejer.
Processen omkring udvikling af undervisning
Learnmark har udvalg tre lærere, som er de primære og gennemgående i den del af projektet, som handler om, at der på baggrund af viden om social inklusion fra elevinterviews, så skal der i november og december 2020 udvikles ny undervisning. Denne skal have fokus på blend learning som en del af eller supplement til face-to-face undervisning med henblik på inklusion. De tre lærere underviser på forskellige uddannelser, som er tæt relateret til de uddannelser, elever fra fokusgruppeinterviews kommer fra.
Lærerne har inden fået information om projektet, opgaven som deltager og processen, bilag 1. Heraf fremgår også de normer, som eleverne udtrykker i forhold til en ønsket fjernundervisning. Normerne er en sammenfatning af elevudsagn på baggrund af fokusgruppeinterviews med elever jf. notat herom. Det skal understreges, at notatet alene bygger på referaterne og ikke transskriberinger, som senere analyser bygger på. Dette arbejde ligger uden for projektets ramme. På opstartsmødet 7/10 er opgaven nærmere
gennemgået, og deltagernes foreløbige ideer er drøftet i gruppen. Desuden er forhold omkring informeret samtykke gennemgået og tilsagn givet. En møderække er planlagt, hvor alle deltagere indgår hver gang.
Mellem møderne er der mulighed for sparring.
Næste møde er afholdt 29/10 2020. Inden da har deltagerne fået tilsendt en skabelon, som kan anvendes til at understøtte udviklingen, bilag 2. De tre ideer er gennemgået med sparring fra gruppen, og det videre forløb er aftalt.
På mødet 11/11 2020 er introduceret en model, som kan være med til at fastholde fokus, bilag 3. Muligvis kan modellen også hjælpe i forhold til senere at generalisere/konceptualisere. De foreløbige tanker om udvikling af undervisning blev præsenteret og diskuteret, og der blev samlet op på generelle forhold.
23/11 2020 er den næste færdige planlagte undervisning præsenteret og drøftet, og planerne har
gennemgået et `kvalitetstjek´ i forhold til: Tydelighed omkring social inklusion, klare beskrivelse af `hvordan og hvorfor blended learning´ samt koblingen til fokusgruppeinterviews med elever.
På det afsluttende møde 10/12 2020 er der inviteret kolleger og en leder med til et møde, hvor den
udviklede undervisning igen er præsenteres og diskuteres med henblik på afprøvningen, bilag 4. Kolleger og
2
leder bidrog med mange pointer og central sparring, herunder overvejelser over, hvorvidt den udviklede undervisning kunne konceptualiseres og anvendes på andre uddannelser. På dette tidspunkt var der nye restriktioner grundet covid19, så nogle kolleger deltog online ligesom en af deltagerne, som præsenterede sit arbejde.
Afprøvning af undervisning
I januar og februar er den udviklede undervisning afprøvet, og afprøvningen er observeret. Grundet ny nedlukning på grund af covid-19 er både undervisning og observation foregået online. Det var ikke den oprindelig intention i projektet, og det betyder, at hvor planlægningen var rettet mod blended learning, så bliver afprøvningen virtuel. I alle tre tilfælde med anvendelse af Teams. Nedlukningen gav mulighed for at omprioritere ressourcer (afsat tid transporttid), således at en større del af afprøvningen kunne observeres.
Observationer
Observationerne er foregået på den måde, at eleverne i god tid inden er informeret og har samtykket.
Observatør har været med på Teams og har så vidt muligt fulgt hele undervisningen den valgte dag. Der har i en observation været dele, hvor det af tekniske årsager ikke har været muligt at deltage. Der er taget så fyldige og kontekstnære feltnoter undervejs som muligt med en meget åben tilgang i forhold til senere analyse af, hvilke rum og muligheder for inklusion, der blev skab af lærer og klassen, hvordan
styres/rammesættes fra lærerside, og hvordan elever interagerer.
Der er af etiske årsager valgt ikke at optage billeder og video fra undervisningen, fordi elever optræder i private omgivelser. Det er også vurderet, at optagelse kunne være en barrier for adgang, og at det kunne indvirke stærkt på elevers adfærd og dermed ikke give et realistisk billede af en gennemførsel af
undervisning.
Opsamling med henblik på videre udvikling
Direkte i forlængelse af observationer har der været en dialog med underviseren om afprøvning og
muligheder for videre udvikling. Dialogen har været åben og tilpasset den konkrete kontekst, således at det mere har taget form af en samtale end et interview. Den på forhånd udarbejde interviewguide er således alene fulgt i det omfang, det har været vurderet som passende og meningsfuld også for informanten, bilag 5. Samtalen er optaget og efterfølgen er taget et referat.
Den udviklede undervisning - konceptualiseret
Som det fremgår ovenfor, har der på møderne løbende været dialog om, hvorvidt og hvorledes den udviklede undervisning ville kunne anvendes af andre undervisere og i andre kontekster. På den baggrund er udarbejdet en mere overordnet beskrivelse, som er omtalt som en konceptualisering. I den opsamlede dialog er underviseren præsenteret for denne og har bidraget med forslag til præciseringer. Disse
præsenteres nedenfor. Titlerne for de udviklede forløb er valgt, således de er sigende i forhold til indholdet samt at anonymitet sikres.
De tre undervisningsforløb og afprøvning heraf
I det følgende beskrives hvert af de tre undervisningsforløb i anonymiseret form. Hvert forløb er navngivet, og de faktuelle informationer omkring omfang af observationen og dialogen fremgår af nedenstående tabel.
Makkerpar, tjek ind og ud opgaver samt breaks
Et case-forløb Adgang til faglig viden samt individuel
3
sparring med underviser
Observationen Kl. 10-15 Kl. 8-13 Kl. 8-12
Dialogen 45 minutter 45 minutter 30 minutter
Makkerpar, tjek ind og ud opgaver samt breaks
Undervisningen finder sted på grundforløb 2 og er opstarten af et grundfag på en merkantil uddannelse.
Forløbet af undervisningen består af en vekslen mellem fælles aktiviteter for hele klassen, der består af faglige introduktioner og opsamlinger samt praktiske informationer og gøremål så som fraværsregistrering.
Mellem dette er gruppearbejder, som er struktureret på to forskellige måder. Den ene er, at eleverne mødes i makkerpar, som er gældende for holdet på tværs af fag. Den anden er tilfældige grupper genereret af Teams. Den samlede struktur fremgår nedenfor i en tabel.
Struktur for undervisningen Velkommen og fraværsregistrering
En tjek ind opgave, der handler om dagens lektie
Gruppearbejde i makkerpar, som er gennemgående i flere fag (denne del observeres ikke) Quiz i relation til det faglige indhold
Læreroplæg Pause
Introduktion til opgave, der skal laves i makkerpar Gruppearbejde
Opsamling på gruppearbejde Frokostpause
Introduktion til gruppearbejde og fraværsregistrering
Gruppearbejde med tilfældigt genererede grupper, som observeres, og hvor underviser `kommer ind´ til gruppen
Opsamling
Break med fysisk aktivitet som kobles til det faglige arbejde Opsamling på break og introduktion til opgave
Gruppearbejde med tilfældigt genererede grupper, som observeres Opsamling på gruppearbejde
Pause
Fraværsregistrering og introduktion til gruppearbejde
Gruppearbejde med tilfældigt genererede grupper, som observeres, og hvor underviser `kommer ind´ til gruppen
Opsamling på gruppearbejde
Tjek ud opgave af social karakter med fokus på trivsel og adfærd fx motion og skærmtid
Afslutning herunder afklaring af praktiske ting om aflevering af opgave og næste undervisningsgang
Der tænkes inklusion på den måde, at de faste makkerpar, som ændres over tid, har et socialt og fagligt ansvar for hinanden. De tilfældige grupper har til hensigt at bidrage med andre konstellationer på holdet end de, som elever selv ville søge. Derud over, er der en såkaldt tjek ind opgave, der skal motivere til og forpligte elever på at forberede sig til undervisningen. Samtidig giver den anvendte teknologi underviseren et indblik i elevernes faglige kunnen. Derved har underviseren mulighed for at samle op på den enkelte elev. Tjek ud opgaven er af primært social karakter, hvilket giver underviseren indblik i den generelle trivsel
4
uden for undervisningen. Desuden er der et break og en quiz, som en variation og opfølgning på det faglige, endelig har break også den funktion, at eleverne bevæger sig.
Teknologisk set anvendes Teams, to forlags online bøger samt opgavefaciliteter foruden supplerende egenproduceret materiale i form af en video samt forskellige teknologier i tjek ind og ud opgaver, breaks og quiz. Desuden anvendes skoles administrative system Uddata. Underviseren bruger en del tid i løbet af dagen på at sikre, at alle har adgang til materialet og kan finde de relevante. I gruppearbejder anvender eleverne fx skærmdeling. Eleverne bedes konsekvent om at tænde for deres kamera, men det kræver vedvarende opsamling herpå og sker ikke altid i gruppearbejder.
Som altid, er intenderet undervisning ikke identisk med den realiserede. Der er elever, som ikke læser, som først timer efter undervisningens start spørger til materialer, de ikke har adgang til. En ligger på et tidpunkt i sengen under dynen, de kan være langsomme til at svare, give korte svar eller kun få melder ind med svar.
De kan have svært ved at forstå opgaver og være langsomme til at komme i gang med gruppearbejder, ligesom arbejdsfordelinger kan være svære og tavse perioder. Således får eller tager elever forskellige roller.
Underviseren fortæller i dialogen efterfølgende, hvordan han tilstræber at være meget præcis i sine forklaringer og instruktioner. Det irriterer ham, at de fortsat ikke altid anvender kamera, og det skal gentages som et krav, samt at ikke alle sætter sig ved et bord i undervisningen. Han er tilfreds med
strukturen, men siger også, at det teknologiske valg og forberedelser har været tidsskrævende. Elever tager et vist socialt ansvar for hinanden, fremgår det, og han håber, at ved at gentage tjek ind opgaven i andre lektioner, kan det appellerer til, at flere forbereder sig. Eleverne har lettere ved at gå i grupper end under første nedlukning, og han planlægger den kommende tid at gentage strukturen fra dagens undervisning, så eleverne bedre kender og forstår den. Endelig forventer han at arbejde med det udviklede materiale som blended learning, når den normale undervisning igen bliver mulig. Nedenfor ses forløbet beskrevet som et mere overordnet koncept.
Konceptet: Makkerpar, tjek ind og ud opgaver samt breaks
Blended learning anvendes, så elever i makkerpar har et ansvar for hinanden og søges motiveret for at forberede sig og deltage i undervisning.
Makkeren har et fagligt og sociale ansvar for inklusion, opgaverne giver lærer og den enkelte elev et indblik i faglig og social trivsel. Breaks bidrager til et udvikle den sociale trivsel i gruppen.
Der etableres generelt i klassen en struktur, hvor alle undervisere anvender ideen om makkerpar, som har et socialt og fagligt ansvar for at følge op på trivsel herunder fravær. Eleverne sidder ved siden af hinanden, og lærere sikrer at der løbende sker ændringer i makkerpar med henblik på, at alle får en social forankring.
I et eller flere fag arbejdes med tjek ind og ud opgaver. Eleverne skal online – hjemme, under transport til skolen eller på skolen – svare på fx tre spørgsmål, som relaterer sig til det faglige indhold i
undervisningen. Formålet er at understøtte elevers motivation for at fore berede sig samt bidrage til læreres viden om den enkelte elevs faglige standpunkt. Efter undervisningen skal eleven ligeledes svar på fx tre spørgsmål, der både kan have faglig karakter og relatere sig til elevens deltagelse i undervisningen.
Derved får læreren og eleven et fælles grundlag for evalueringer. Tjek ud spørgsmål kan også have et bredere sigte i forhold til at tydeliggøre sammenhænge mellem fag.
5
Breaks indeholder små sociale opgaver, som har til hensigt at aktivere og synliggøre alle elever i klassen, hvor læreren vælger opgaver og samarbejdsflader ud fra denne hensigt. Dermed understøtter de hensigten med makkerpar.
Forudsætninger for Makkerpar, tjek ind og ud opgaver samt breaks:
Teknologisk: Eleverne skal have kendskab til det LMS system, hvor adgang til tjek in og ud opgaver findes.
Fagligt: Eleverne skal online eller fysisk have adgang til relevante materialer og løse de stillede tjek ind og ud opgaver. Underviseren anvender dette i evalueringer og kollegialt i forhold til faglige samarbejder.
Socialt: Der skal opbygges et miljø, hvor ideen om makkere og breaks står centralt. Ligeledes arbejdes med betydningen af elevers aktive medvirken i undervisning. Endelig skal elevere lære at samarbejde professionelt, således som de får behov for i erhvervslivet.
Et case-forløb
Undervisningen finder sted på hovedforløb to på en teknisk uddannelse. Det er et områdefag og handler om at betjene kunder. Forløb finder sted over tre dage, hvor den første dag er introduktioner til det faglige område og det, man kalder teori. Dag to, hvor der observeres, arbejdes i grupper med en konkret case med en virkelighedsnær opgave, og dag tre samles op.
Observationen viser en undervisning, der indledes med en introduktion efterfulgt af et gruppearbejde. Her er opgaven, at de med afsæt i en organisatorisk placering i virksomheden skal løse opgaven. Efter en pause går de til en ny gruppe, hvor de skal formidle deres arbejde til gruppens medlemmer, som har andre opgaver i virksomheden. De skal forhandle og kvalificere hinandens opgaver. Disse input tages med retur tilbage til den oprindelige gruppe. Efter frokostpausen føres igen fravær, der er opsamling i plenum, og de får informationer om den kommende undervisning. Observatøren følger den samme elev gennem
gruppearbejderne. Strukturen er vist i tabel nedenfor.
Struktur for dagen
Introduktion til dagen og der føres fravær Gruppearbejde
Pause
Ny gruppe, hvor de formidler og forhandler Tilbage til den gruppe, de startede i
Frokostpause
Fraværsregistrering, opsamling i plenum, information om i morgen
Der tænkes inklusion på den måde, at alle elever har en central rolle i første gruppe, fordi de skal formidle det til den tværgående gruppe. Derved får de en placering i gruppen samt et fagligt og socialt ansvar. I den tværgående gruppe har de ansvaret for drøftelse af den opgave, de tidligere har løst, og desuden skal de være i stand til at bringe input retur til den første gruppe.
Teknologisk set anvendes Teams, hvor hele holdet mødes, og eleverne går derfra til andre `rum´ i teams.
Her anvender de skærmdeling og arbejder fx i et fælles dokument. Kameraer er tændt ind i mellem, men ikke af alle elever, selvom de bliver bedt herom.
Eleverne arbejder meget af tiden i grupper, og feltnoterne viser, hvorledes de samarbejder og arbejder fagligt. Ind i mellem springer de til at samtale om it-problemer, deres fritid, mad, erfaringer med
nødundervisning, vilkår og arbejdsmiljø på deres læreplads, private forhold og den foregående weekend.
6
Læreren er inde i gruppens rum flere gange, det opdages ikke altid af elever, men der er også længere periode med faglig vejledning på forskellig vis. Ved timens ophører bedes et par elever blive, fordi der er nogle særlige forhold, som skal drøftes. Ligeledes informeres de om, at han den følgende dag vil have individuelle dialoger med dem. Samlet set er der også forskellige sociale aktiviteter og dialoger mellem elever, som også kan have spille en rolle i forhold til inklusion.
I dialogen efterfølgende siger underviseren, at eleverne faldt ind i deres vante roller, bortset fra eleven observatøren `fulgte´, som netop har nogle stærke it-kompetencer og derfor påtog sig opgaven med at invitere en ekstra ind i grupperne. Underviseren havde håbet på, at nogle elever ville blive presset af formen til at deltage mere. Det sociale hierarki spiller ind på dagen, og en elev blev ked af det, hvilket der samles op på efterfølgende. Fremadrettet vil underviseren arbejde videre med forløbet nogenlunde som det er, men med en mulighed for igen at mødes fysisk, skal alene møderne i den faste gruppe ved start og slut være online. Desuden overvejer han at flytte den observerede dag til den sidste dag i arbejdet med casen.
Koncept: Et case-forløb
Blended learning anvendes, så elever trænes i valg af hensigtsmæssige mødeformer og kommunikationsmedier.
Gruppearbejde tilrettelægges med henblik på social inklusion af alle elever gennem differentierede roller, informationer og understøttelse af lærer. Elever får et individuelt og fælles ansvar for opgaveløsning, så alles bidrag står centralt.
Eleverne skal forberede sig til undervisning ud fra elektronisk tilgængeligt materiale. Ved starten af undervisningen inddeles i grupper på 2-5 elever, og de introduceres til mål og struktur for
undervisningen. Hver gruppe får specifikke opgaver, som er bundet til forskellige roller. Det kan være roller på forskellige niveauer på arbejdspladsen eller forskellige funktioner i forhold til at løse opgaven.
De skal forberede sig til et møde med deltagere fra de andre grupper. Derved kommer de i gruppen til at arbejde med det faglige indhold, som de har forberedt sig på, og som de i gruppen arbejder videre med.
Både i forberedelsen og på det kommende møde skal de selv vælge en hensigtsmæssig
kommunikationsform og -medie. Det ene skal være online, det andet face-to-face, hvor der vil indgå forskellige former for præsentationsværktøjer.
På mødet med repræsentanter fra hver af de første gruppearbejder skal de forhandle sig frem til en fælles løsning på opgaven, hvor deres forskellige roller og perspektiver tilgodeses. Eleverne har inden læst om og er undervist i dette.
Eleverne har forskellige faglige og sociale forudsætninger for at indtage rollerne i de to grupper. Læreren planlægger gruppefordeling under hensyn til dette, fordeler sin tid og vejledning af hensyn hertil og kan vælge fx at give udvalgte elever særlige opgaver og informationer, som er med til at understøtte position og opgavevaretagelse.
Forudsætninger for case-forløbet:
Teknologisk: Eleverne skal have kendskab til faciliteter til online møder og præsentationsværktøjer og eleverne skal i en faglig sammenhæng kunne anvende disse.
Fagligt: Eleverne skal online eller fysisk have adgang til relevante materialer og forberede sig på baggrund heraf samt arbejde videre i gruppen
Socialt: Underviseren skal danne homogene, da dette er en forudsætning for, at opgaven kan løses.
Derfor skal underviseren have et overblik over elevgruppen og bevidst arbejde med gruppedannelse, roller og opgaver for den enkelte elev.
7
Adgang til faglig viden samt individuel sparring med underviser
Undervisningen finder sted på grundforløb 2 på en teknisk uddannelse, hvor alle elever på holdet er startet for en uge siden. Dagen er tilrettelagt, så underviseren er tilgængelig en time inden den fælles
undervisning, hvilket elever benytter sig af til både faglige og sociale drøftelser. Efter introduktion til dagen og fraværsregistrering gennemgår underviseren en PowerPoint med det faglige indhold. Derefter en længere pause, hvor både elever og lærer er online på Teams en del af tiden. Efter pausen illustrerer underviseren, hvorledes der konkret arbejdes med det faglige indhold i opgaveløsning. Både denne gennemgang, som afbrydes af en kort pause, og gennemgang af PowerPoint optages på video, og formen er dialogbaseret. Derefter arbejder eleverne med opgaver, hvor de efter behov får hjælp. Undervisningen afrundes, og der gives informationer om den kommende dag. Underviseren er derefter tilgængelig for elever med faglig hjælp og individuel opfølgning. Strukturen fremgår af tabel nedenfor.
Struktur for dagen
Underviseren er tilgængelig en time inden fælles undervisning Introduktion og fraværsregistrering
Gennemgang af fagligt stof med dialoger undervejs Pause
Illustration af løsning af faglig, praktisk opgave med dialoger undervejs Pause
Fortsættelse af illustration af løsning af faglig, praktisk opgave med dialoger undervejs Elever arbejder med opgaver, lærer besvarer spørgsmål mv.
Afrunding og information om næste dag
Underviseren er tilgængelig resten af skoledagen
Inklusion er tænkt på den måde, at eleverne skal opleve, at de hører til på holdet både fagligt og socialt.
Derfor er der både inden, efter og i undervisningen samt i pauser dialoger om elevers trivsel i bred forstand. Det handler fx om transport til læreplads, om bolig, økonomi, familie og sociale relationer i og uden for uddannelsen. Det handler også om drøftelse af erfaringer fra det faglige område. Det understøttes af underviseren, at holdet fx spiller sammen i fritiden, og han indgår med den forventning, at eleverne har ansvaret for tilrettelæggelsen. Samtidig indgår en opmærksomhed på den kompetencevurdering, som er udarbejdet ved holdets start. Der er elever med diagnoser, med sociale og faglige udfordringer, som der er opmærksomhed på herunder samarbejdet med SPS og læreplads, som de fleste har. Endelig tænkes faglig inklusion ved, at elever inddrages i gennemgang af fagligt stof og løsning af opgave, så denne bliver dialogbaseret. De faglige seancer optages med henblik på, at elever kan vende tilbage hertil, når de selv skal løse opgaver. Intensionen er, at eleverne bidrager til dette faglige materiale, og derfor skal opleve et ejerskab.
Holdet er på Teams i undervisning og pauser, og underviseren er online inden og forbliver online i et for eleverne kendt tidsrum. Desuden er underviseren tilgængelig på telefon, hvilket elever også benytter sig af.
Det optagne film gøres tilgængelige på Teams sammen med andet undervisningsmaterialer. Underviseren har dog også – grundet nedlukningen – udarbejdet en mappe med kopier af det relevante materiale til elever. Den har de fået udleveret ved fremmøde på skolen. Desuden anvender eleverne faglige
programmer, og det giver en del tekniske udfordringer. Normalt anvendes skoles computere, som står i faglokaler til dette, men elever er med nedlukningen afhængig af deres egne computere. Det fremstår som en selvfølge at have kamera tændt.
8
Eleverne benytter sig af mulighederne for faglig og social dialog med underviseren både i den fælles undervisning og inden og efter. De er desuden i dialog med hinanden om sociale forhold parallelt med det faglige arbejde. Det handler fx om hvor de bor, kendskab til hinandens familie, hvilke biler med hvilke motorer og forsikringsforhold de har samt kort om relationer så som forældre, venner og kærester.
Af den efterfølgende dialog fremgår, at underviseren ser den valgte måde at arbejde med synkron
fjernundervisning som mere effektiv end normalt med fysisk tilstedevær, fx fordi han er tydelig tilgængelig for alle elever hele tiden. Han oplever, at eleverne har det rart, og at der etableres et fællesskab, hvor han også bevidst kan integrere både det sociale og faglige. Fraværet er meget lavt, men der er tekniske
problemer, som skal løses undervejs. Underviserens plan er at arbejde videre med konceptet på den måde, at han har individuelle dialoger med elever – i skoleperioder eller praktikperioder - over Teams og her optages faglige gennemgange, som de kan vende tilbage til. Konceptet fremgår af tabel nedenfor.
Koncept: Adgang til faglig viden samt individuel sparring med underviser
Blended learning anvendes, så elever har adgang til faglig viden efter behov, hvad enten de er hjemme eller i praktik. Læreren motiverer den enkelte til at anvende materialet efter behov, hvad enten elever har et særligt fagligt behov for ekstra indsats eller er særlig faglig interesseret. Derved arbejdes med social og faglig inklusion både i undervisning og under praktikophold.
Eleverne introduceres i undervisningen til en video, som indeholder essensen af en faglig viden, som de inden for faget har løbende brug for at genbesøge og anvende. Eleverne gøres dermed fortrolige med, hvor materialet findes, og hvorledes de kan anvende det. Det er målet, at eleverne derved selvstændigt kan anvende det, så de ikke skal vente på lærerhjælp, men selv kan agere og tage ansvar. Derfor arbejdes i grupper, hvor dette trænes i et samarbejde med opmærksomhed på forskellige sociale og faglige behov.
Læreren har et overblik over eleverne både fagligt og sociale, og materialet indgår i den løbende dialog om at tilgodese dette med henblik på mest mulig læring. Under uddannelse på skolen kan det være elever, som har svært ved at nå de faglige mål, og som opfordres til at arbejde yderligere hjemme med henblik på at få et større udbytte på skolen. I praktikken kan det være elever, som har brug for at genopfriske den faglige viden eller ønsker at dygtiggøre sig. Der kan fx være elever, som har et videre uddannelsesperspektiv.
Underviseren har generelt en tæt relation til og viden om eleverne, og derfor tilrettelægges også online møder efter behov, som knytter sig til videoen eller rækker ud over. Elever som forbereder sig på videreuddannelse eller eux elever, som har et lidt andet uddannelsesforløb, er særlige målgrupper.
Forudsætninger for adgang faglig viden og individuel sparring med underviser:
Teknologisk: Eleverne skal have kendskab til adgang til videoen og online møder.
Fagligt: Eleverne skal introduceres til videoen i undervisningen og kunne opsøge faglig viden efter behov.
Socialt: Der etableres en relation mellem underviser og elev, så der løbende er en dialog om elevens faglige og sociale behov på skoleforløb og praktik.
Opsamling og refleksion over potentialer til fremadrettet pædagogisk udvikling
Der er i udviklingsprocessen afholdt en række møder med de lærere, som har udviklet undervisning på baggrund af elevinterviews. Lærerne har fået sparring af kolleger og ledere undervejs i udviklingsprocessen, og derefter er den udviklede undervisning afprøvet. Planen har ændret sig grundet den anden nedlukning i foråret 2021, og dermed er der ikke afprøvet blende learning, men synkron fjernundervisning. Afprøvninger er observeret, og efterfølgende er afholdt et møde med dialog om bl.a. potentialer i konceptet for
fremadrettet undervisning.
9
Projektets problemformulering lød i projektbeskrivelsen: Hvorledes kan erfaringer med inklusion i undervisning under covid19-krisen bidrage til et fremadrettet arbejde med inklusion i undervisning med tilstedevær og i blended learning?
Af det første notat fremgår, hvorledes elever i fokusgruppeinterview reflekterer over nødundervisningen, og at flere forskellige former for inklusion og eksklusion synes at være relevante at være opmærksomme på under nedlukningen. Ovenfor er det gennemgået, hvorledes den konkrete udvikling af undervisning og afprøvning har været i lyset af projektets fokuspunkter. Samtidig er de fremadrettede perspektiver nævnt set ud fra lærernes synsvinkel. Det fremadrettede har karakter af refleksioner og intentioner, idet
nødundervisningens erfaringer skal ændres til en `normal´ situation på erhvervsuddannelser, men nedenfor samles op på det potentiale, som kan udledes af afprøvninger og koncepter.
De tre lærere vælger i deres undervisning i projektet at fokusere på forskellige former for inklusion. I Adgang til faglig viden samt individuel sparring med underviser er der særlig fokus på, at give eleverne mulighed for at få svar på faglige spørgsmål på en måde, som er uafhængig af tid og sted, således at de ikke skal vente på, at læreren har mulighed for at svare. Der er arbejdet med at gøre eleverne bekendte med et materiale, således at de bliver vant til selv at opsøge oplysninger og løse opgaver.
I Et case-forløb er særlig arbejdet med at få alle elever til at indgå i gruppearbejder på en sådan måde, at alles bidrag er nødvendige, og elever skal forstå det faglige indhold, fordi de efterfølgende skal indgå i yderligere samarbejder, hvor kun de har den relevante viden. Der er desuden arbejdet med, at eleverne skal tilegne sig viden om og hensigtsmæssig kunne indgå i online møder, fordi det anses for centralt for deres arbejdsliv.
I Makkerpar, tjek ind og ud opgaver samt breaks er fokuseret på, at elever skal motiveres til at forberede sig gennem tjek ind opgaver, således at de fagligt kan deltage i undervisningen. Samtidig skal de tage et socialt ansvar i klassen ved i makkerpar særlig at være opmærksom på trivsel i bred forstand. Dette sociale fokus ses også i breaks og tjek ud opgaver, der kobler faglig relevante aktiviteter med en opmærksomhed på trivsel også uden for undervisningen.
Den udviklede undervisning, og de koncepter, som på den baggrund er udviklet, viser forskellige
tilrettelæggelsesformer. Et er case-baseret med opgaver, som er virkelighedsnære i forhold til det aktuelle erhverv, elevernes uddannelse er rettet mod. Et andet skaber en rammesætning for undervisning med forskellige former for opgaver, som skal motivere til aktiv deltagelse. Det sidste opbløder grænser mellem undervisning i skole, forberedelse og behov i praktikken ved at arbejde med at gøre elever mere
selvhjulpne, så de ikke går i står.
Afprøvningerne viser, at der er nogle potentialer i den udviklede undervisning, og underviserne i projektet oplever at finde nye muligheder for at arbejde med inklusion. De bygger i høj grad deres undervisning på erfaringer med det faglige felt og pædagogisk kendskab til elevgruppen, således at kendskab til den enkelte elev og holdet fremstår som centralt for gennemførslen. I alle afprøvninger står det relationelle centralt, så inklusion knyttes til både relationer elever mellem elever samt mellem lærer og elever. Observationerne viser et samspil og flydende grænser mellem det faglige og sociale, som kan antages at spille en rolle for inklusion.
Der har været teknologiske udfordringer i at udvikle undervisningen som ønsket, ligesom det ved
afprøvninger fremgår klart, at i online undervisning tager det tid og opmærksomhed at få det tekniske og forskellige aktiviteter til at fungere, at skifte mellem aktiviteter og fastholde elevers opmærksomhed.
10
I forhold til de sociale relationer og interaktioner eleverne imellem er det tydeligt af observationer, at undervisningsaktiviteter og sociale elementer indgår i et samspil, hvad enten det er forskellige former for sociale dialoger, forskellige sociale problemstillinger for den enkelte eller i relationer, eller at nogle elever ikke deltager eller bliver synlige online, hvad enten de har kamera tændt eller ikke.
11
Bilag
Bilag 1
Information inden møde 7/10 2020 kl 15.30-16.30 på Teams. Projektet, som mødet indgår i, hedder Social inklusion – fra fjernundervisning og online undervisning under Covid19-krisen til udvikling af undervisning med blended learning på ungdomsuddannelser.
Opgaven for dig som deltager:
I november og december 2020 at udvikle blend learning som en del af eller supplement til face-to-face undervisning med henblik på inklusion.
I januar og februar at afprøve og justere den udviklede undervisning.
Opgaven løses i et samspil med i alt 10. Vi aftaler nærmere, hvordan du kan involvere fx medlemmer af dit team eller andre relevante fagkolleger. Opgaven tilpasses det, som du skal arbejde med i den aktuelle periode.
Processen:
Udviklingen skal ske på baggrund af en række fokusgruppeinterviews med elever, hvor en konklusion er opsamling nedenfor.
I november/december vil du (og evt. dem du samarbejder med) holde to møder med Henriette á 1½ time. Møderne kan foregå på Learnmark eller online. Her drøfter vi udviklingsarbejdet.
I januar og februar holdes et møde i forbindelse med afprøvningen og Henriette observerer en afprøvning.
Ressourcer:
Du og dem, du samarbejder med, tildeles ekstra ressourcer (Nærmere aftale med udviklingschef og nærmeste leder).
Yderlige informationer:
Du får yderligere informationer på mødet. Dit arbejde indgår i et forskningsprojekt, og derved bidrager du til en generel udvikling af erhvervsuddannelser. Der følger mere information herunder skriftligt materiale om projektet.
Opsamling på elevinterviews:
Eleverne udtrykker normer for fremadrettet blended undervisning. De skal ligge til grund for udviklingen, men ikke nødvendigvis følges. Du må gerne ville noget andet.
I undervisning gælder for lærerrollen, at læreren skal:
– Forklare det faglige stof – Være tilgængelig
– Give svar – og man skal vide hvornår svar kan forventes og i hvilken rækkefølge – Tage ansvar, sanktionere og disciplinere elever
– Klargøre, hvad der skal arbejdes med
12
– Huske at elevvinkel og lærervinkel på en skoledag er forskellige. Elever har mange fag, så overgange til fag kan være vanskelige fx som at huske tilbage, have overblik og muligheder for planlægning af dagen og ugen
Strukturen for undervisning skal:
– Bestå af tidsrammer med pauser herunder tid til spisning
– Have variationer, men det er netop variationer fra noget – altså fra en fast struktur og rammesætning
– Sikre ro og mulighed for fordybelse
De fysiske rammer bør være at:
– Læreren står ved tavlen i et klasselokale – Elever sidder ved borde i et lokale
Det sociale samvær med klassekammerater er centrale fordi
– Man skal lærer at samarbejde – det får man brug for i skole og udenfor
– De meget afgrænsede sociale samspil er ok, men kun i en periode. Man har brug for hele gruppen – Den traditionelle undervisning skaber inden fjernundervisning og onlineaktiviteter forudsætninger
for gruppearbejde online
– Venner i skolen er særlig til denne kontekst (venner uden for skolen spiller en anden og central rolle)
At gå på uddannelsen og deltage i skole:
– Giver adgang til og legitimerer fortsat økonomisk indtægt, hvad enten det er i form af løn eller SU – Skaber strukturer om det øvrige i livet
– Afhænger af alder og livssituation, som har en betydning for rammer i det private rum og de sociale behov
– Afhænger af uddannelse og fag. Forskelle i forhold til det praktiske arbejdes betydning mellem tekniske og merkantile uddannelser. Fag som grundfag/gymnasiefag har ikke samme direkte udfordringer i forhold til materialer og indhold
13 Bilag 2
Skabelon for udvikling af undervisning i projektet Social inklusion – fra fjernundervisning under Covid19- krisen til udvikling af undervisning med blended learning på Erhvervsuddannelser
Skabelonen skal understøtte jeres udviklingsarbejde, så det er et styrings- og planlægningsværktøj i den fælles proces i efteråret. Inden jul skal den være helt færdig. Vi indgår i en løbende dialog om at udfylde den, og jeg bidrager gerne til skrivearbejdet. Noget er fælles og noget er individuelt for jer – vi aftaler nærmere, hvordan det er bedst at arbejde. Samlet set skal der gerne være 10 lærere involveret, andre formelle krav fremgår af punkterne. Projektet er budgetteret efter 3 udviklingsgrupper – derfra kommer de tal, som refererer til ressourcer.
Projektdeltager (Navn, Underviser på følgende uddannelse, Underviser i følgende områder/fag)
Jeg vil udvikle undervisning til
Hvordan er denne undervisning blended learning
Hvordan er koblingen til elevudsagn i fokusgruppeinterviews
Hvordan og hvilke 1-3 kolleger vil jeg involvere
Aftaler med Henriette om møder i november/december.
I denne fase inddrages studievejledere, ledere, elever og evt. virksomheder – hvordan?
14 Bilag 3
Uddrag af referat Social inklusion 11/11 2020 Introduktion
Henriette introducerede en model, se vedhæftede dias, som kan være med til at fastholde vores fokus.
Muligvis kan modellen også hjælpe i forhold til senere at generalisere/konceptualisere. En kort forklaring:
Dias 1: I har nu besluttet – og er i gang med at konkretisere – hvilke eleverfaringer, som skal anvendes i den fremadrettede undervisning. Det vi skal, er at fokusere på de to spørgsmål, som står med fed i dias.
Dias 2: Husk vores udgangspunkt og de definitioner, vi arbejder ud fra. De fremgår af dias, se vedhæftede for at få en større version. Det leder frem til udviklingen, som vi skal arbejde med i dag.
Dias 3: Jeg har valgt tre didaktiske kategorier ud: målgruppe, mål og indhold. Til hver af disse er skrevet en række punkter ind, som der gerne skal være svar på i jeres beskrivelser. I må gerne arbejde videre i den tidligere skabelon, men I kan også skrive ud fra de tre punkter. Jeg har sat det ind i en ny Word fil, som I evt. kan skrive videre i.
15
Dias 4: Et blik frem mod afprøvningen, hvis vi kan anvende disse evalueringskriterier.
Præsentation og udfordring af de foreløbige beskrivelser
Deltagerne præsenterede deres tanker og foreløbig model. Generelt var vi inde på:
Overvejelser over det mere konkrete valg af undervisning og afgrænsning. Det skal være så konkret og afgrænset, at det kan afprøves inden for projektets ramme.
I involverer alle to kolleger, så samlet set er der 9 involveret i projektet. Husk at arbejde videre med dette og få præciseret.
Husk at I planlægger til normalundervisning – ikke en ny nedlukning. Derfor er det centralt at svære på spørgsmålene i den første skabelon og at arbejde videre med punkterne i dias 3.
Vi talte en del om elevgruppen, som I vælger at have fokus på. Hvad er deres læringsforudsætninger og –behov? Hvordan skal social inklusion forstås her? Definitionen kan hjælpe, se dias 2.
Vi talte en del om, hvordan eleverne skal arbejde med det blendede element. Der kan være en udfordring i forhold til mestre, som forventer, at eleverne er på skolen i arbejdstiden. (….)
Ny pædagogik blev en overvejelse særlig i forhold til et forslag. Ideen er at arbejde med et fag på en ny måde, sådan at eleverne tidligere får skrevet i forhold til det, som de har behov for til svendeprøven.
Derved bliver både elev- og lærerroller nye, og det kræver at eleverne hjælpes til at lære det. I forhold til elevinterviews er der altså et normativt valg om, at en anden tilgang vil være hensigtsmæssig.
Eleverfaringer med nødundervisning blev diskuteret, fordi to deltagere udvikler undervisning til elever, som har erfaringer fra covid19-nødundervisning. Vi forventer derfor, at det vil være ret indlysende for disse elever, at de kan se nogle pointer i at bygge videre på deres erfaringer. En har elever, som ikke har denne erfaring, og derfor kan der være brug for forklaringer på, hvorfor de kan have gavn af at lære arbejde med Teams som medie. Det kan dog også være, at den faglige hjælp er så vigtig, at det ikke behøves.
Teknologien og valg heraf til den planlagte undervisning er central. Generelt: gør det enkelt og overskueligt for jer selv, det skal være realistisk. Alle kunne se nogle muligheder og vide, hvor der evt.
kan hentes hjælp. Der var en generel diskussion af, hvor man placerer sådanne læringselementer på skolen. Et punkt, som vi skal huske at adresse til slut i projektet.
Elevers fortrolighed med teknologien. Så vidt jeg husker, vil I alle arbejde med Teams, og det kræver, at eleverne bliver fortrolige med funktioner og adfærd i denne form for undervisning. Det skal de lære, inden I kan afprøve jeres undervisning.
16 Bilag 4
Uddrag af dagsorden for møde 10/12
Mødet afslutter den fase, som handler om udvikling af undervisningsmaterialer. Fra januar går vi i gang med afprøvning. Det centrale for mødet er derfor, at mødets deltagere bidrager med feedback inden for projektets rammer, således at vi er så langt som muligt inden afprøvning.
Feedback/sparring
Husk at I skal tage afsæt i projektet. Det vil sige, hold et klart fokus, så oplægsholderne kan anvende jeres hjælp i det videre arbejde.
Hvordan kobles til de aktuelle elevers erfaringer med fjernundervisning under nedlukningen i foråret?
Teknologisk fx i forhold til programmer
Indholdsmæssigt i forhold til det faglige
Didaktisk tilrettelæggelse
Lærerrollen
Hvordan arbejdes med social inklusion?
Hvilke elevgrupper
I måden at tilrettelægge på
Elevernes samarbejde
Lærerrelation til elever
Fagligt med henblik på at elevers deltagelse i klassen
Blended learning – hvordan forstås det?
Hvad er tilstedevær i undervisning
Hvad er synkront, og hvad er asynkront i undervisningen
Hvilke forudsætninger skal eleverne have inden
Hvilke teknologier anvendes
Hvordan er lærerrollen
17 Bilag 5
Interviewguide:
Introduktion: Jeg har inden undervisningen i dag informeret dig om observationen af undervisningen og udarbejdet et forslag til en generel beskrivelse af dit forløb. Denne beskrivelse vender vi tilbage til.
Mødet her bygger videre på den udviklingsproces, som du og dine kolleger har indgået i i efteråret.
Formålet med mødet her er to ting. Det ene er at samle op på de erfaringer, som du nu har med at afprøve det udviklede forløb. Det andet er at høre om, hvordan den undervisning, du har udviklet og afprøvet, hænger sammen med de erfaringer, du selv har gjort dig med fjernundervisning (sådan som
nødundervisningen er kaldt på Learnmark).
Jeg optager mødet, for at kunne gå tilbage, håber det er ok?
Hvordan er denne afprøvning af forløbet i forhold til den planlagte undervisning?
I forhold til strukturen og det blendede?
I forhold til inklusion
eleverne imellem din rolle
Har du afprøvet denne undervisning tidligere?
Hvad er eventuelle erfaringer?
Hvis du på baggrund af afprøvninger skal udvikle videre, hvad vil du så særlig være opmærksom på?
Kan vi konkret aftale, at vi mødes herom, eller du sender noget til mig?
Jeg har forsøgt at beskrive dit udviklede forløb i lidt mere generelle formuleringer. På vores møder har vi kaldet det at konceptualisere, så det kan anvendes på andre områder. Hvilke forslag til forbedringer af beskrivelsen har du?
Hvilke af dine egne erfaringer med nødundervisning har stået centralt for den udviklede undervisning?
Din fremadrettede undervisning:
Hvordan forventer du at dine erfaringer med fjernundervisning får betydning for din undervisning?
Hvordan forventer du at arbejdet i projektet her får betydning for din undervisning?
