CROWDFUNDING I DANMARK
Equity crowdfunding in Denmark
17.05.2016
Cand.merc.jur Kandidatafhandling
Copenhagen Business School 2016
Isabella Wichmann Josephine Worm Andersson
Økonomisk vejleder: Peter Høgsted Juridisk vejleder: Professor Søren Friis Hansen
Antal anslag: 220.270 svarende til 119 antal normalsider
1. Introduktion 4
1.1 Indledning 4
1.2 Problemformulering 6
1.3 Afgrænsning 6
1.4 Metode 8
1.4.1 Juridisk metode 8
1.4.2 Økonomisk metode 9
1.4.3 Integreret metode 11
1.5 Struktur 12
1.6 Synsvinkel 13
2 Hvorfor crowdfunding? 14
2.1 Hvad er crowdfunding 14
2.1.1 En typisk crowdfunding kampagne 16
2.2 Adgang til finansiering 17
2.2.1 Traditionel finansieringsform (penge og realkreditinstitutter) 19
2.2.2 Alternative finansieringsformer 21
2.2.3 Delkonklusion 24
2.3 Crowdfudningformer 25
2.3.1 Donationsbaseret crowdfunding 26
2.3.2 Belønningsbaseret crowdfunding 27
2.3.3 Lånebaseret crowdfunding 28
2.3.4 Aktiebaseret crowdfunding 32
2.4 Karakteristik af involverede aktører 35
2.4.1 Projektindehaver 36
2.4.2 Investor 36
2.4.3 Platform 37
2.4.4 Delkonklusion 39
3 Juridisk analyse 40
3.1 Dansk selskabsret 40
3.1.1 Anpartsselskab 40
3.1.2 Iværksætterselskab 43
3.1.3 Aktieselskaber 44
3.1.4 Delkonklusion 45
3.2 Relevant regulering for projektindehaveren 45
3.2.1 Finder værdipapirhandelsloven anvendelse? 45
3.2.2 Prospektregler 46
3.2.3 Finder prospektreglerne anvendelse på det pågældende udbud? 47
3.2.4 Lille prospekt 47
3.2.5 Stort prospekt 48
3.2.6 Eventuelle undtagelser 48
3.2.7 Tegning af selskabskapital og nye kapitalandele 52
3.2.8 Delkonklusion 53
3.3 Relevant regulering for platformen 54
3.3.1 Skal platformen have tilladelse som værdipapirhandler efter FIL? 55 3.3.2 Tilladelse som operatør af et reguleret marked eller en MHF? 58
3.3.3 Delkonklusion 60
3.4 Investorbeskyttelse 61
3.4.1 Platformens generelle forpligtelser og informationspligt 63
3.4.2 Delkonklusion 66
3.5 Juridisk konklusion 67
4 Økonomisk analyse 69
4.1 Udbredelse af aktiebaseret crowdfunding 69
4.2 Incitamenter 70
4.2.1 Projektindehavernes incitamenter 70
4.2.2 Platformenes incitamenter 74
4.2.3 Investorernes incitamenter 79
4.2.4 Delkonklusion 82
4.3 Disincitamenter 83
4.3.1 Projektindehavernes disincitamenter 83
4.3.2 Platformens disincitamenter 86
4.3.3 Investorernes disincitamenter 87
4.3.4 Delkonklusion 90
4.4 Markedssvigt 91
4.4.1 Principalagent teorien 92
4.4.2 Adverse selection 93
4.4.3 Moral hazard 94
4.4.4 Kollektiv handlingproblem 96
4.4.5 Delkonklusion 97
4.5 Økonomisk konklusion 98
5 Integreret analyse 100
5.1 Prospektdirektivets mål om at fremme SMV’ers finansieringsadgang 100
5.1.1 Prospektdirektivets investorhensyn 101
5.2 Begrænses crowdfunding af platformens pligter? 103
5.2.1 Bekendtgørelsen og MiFID’s investorhensyn 106
5.2.2 Professionelle investorer som incitament for investering 108
5.3 Platformens eget regelsæt 109
5.4 Fælles EU regulering 110
5.5 Soft law regulering af crowdfunding 111
5.6 Integreret konklusion 113
6 Konklusion 115
7 Perspektivering 118
8 Litteraturliste 121
Bilag (13) 132
Abstract
This thesis explores the mechanisms and regulations of equity crowdfunding from a SME, investor and provider perspective and thus the obstacles for this tool for capital on the Danish market. Equity crowdfunding gives a company the opportunity to raise capital by offering shares through an Internetbased platform towards a public crowd. Theoretically there is a huge potential for equity crowdfunding to become a significant alternative source of finance for startups and SMEs. This thesis explains and analyzes the regulatory obstacles to equity crowdfunding by describing the current legislative state of equity crowdfunding in Denmark.
Furthermore it researches the incentives and disincentives for the actors to participate in crowdfunding.
First of all, the traditional capital market legislation became very strict due to the financial crisis as the financial institutions were forced to implement and follow even more regulations and became cautious to fund highrisk enterprises. This is why crowdfunding became one of the fastest growing sources of alternative financing for SMEs outside Denmark. However, the Danish lawmakers, among others, find it difficult to adjust the regulation to enable it to support the specific needs of equity crowdfunding. The primary difficulty is achieving a balance between investor protection and risk willing capital for stimulating economic growth and job creation.
The thesis suggests how to enable equity crowdfunding and embrace the economic possibilities. The thesis concludes that it is possible for SME’s to create a campaign and states that it is possible to establish a platform, which facilitates stock exchange between a company and a crowd. Regarding this, the thesis discusses whether regulation for security dealers should be more or less restrictive. The retail investors should experience a very high degree of protection since they are not necessarily able to understand the high risks that come with unlisted stocks. This factor is important within the discussion regarding the regulation for security dealers. The possibilities for market failure must also be taken into consideration, but this might be reduced if the actors, and especially the platform, succeed in downscaling the asymmetric information. The EU Commission must make a final statement that MiFID regulates crowdfunding within EU, which will lead to the member states following a common set of rules while having the opportunity to adjust in the individual member states.
1. Introduktion
1.1 Indledning
Til trods for at fænomenet aktiebaseret crowdfunding har eksisteret siden 2003, hvor verdens første crowdfundingplatform Artistshare blev lanceret i USA, er det først i de senere år, at crowdfunding har vundet indpas. En indikator på dette er, at The Crowdfunding Center som 1 indsamler information om kampagner på internationale platforme har fundet at det samlede crowdfundingbeløb for alle kampagner beløber sig på lidt over 13 mia. DKK mellem januar 2014 og maj 2016. 2
Finanskrisen i 2008 udgjorde i særdeleshed et skift i adgangen til finansiering. Årene inden krisen var kendetegnet af overforbrug af likviditet og overmod, men blev hurtigt erstattet af kapitalmangel og en risikoavers tilgang, hvilket efterlod mange virksomheder søgende efter kapital. I kølvandet heraf opstod strengere regulering i forhold til finansiel virksomhed, hvilket mindskede finansieringsmulighederne gennem traditionelle udbydere som penge og realkreditinstitutter. Dette har især haft betydning for nystartede virksomheder med lavere soliditetsgrad, og i den forbindelse er efterspørgslen på alternative finansieringsmetoder opstået.
Business angels og ventureselskaber er fine former for alternative finansieringsmuligheder, men typisk bærer præg af tætte relationer og personligt netværk. Det sætter en naturlig begrænsning i nystartede og små og mellemstore virksomheder (SMV) adgang til finansiering, da de hyppigst ikke har relationerne og ikke kan imødekomme det ønskede vækstpotentiale, der ellers vækker interessen hos disse professionelle investorer.
Således tilgodeses nystartede virksomheder og SMV ikke under traditionelle finansieringsformer og alternative finansieringsformer. Hertil opblomstrer crowdfunding som kontrast, der ved hjælp af internettet nedbryder barrierer som netværk og geografiske begrænsninger, og i stedet muliggøre lavere kommunikations og transaktionsomkostninger.
1 Freedman & Nutting (2015) side 1
2 The Crowdfunding Center http://thecrowdfundingcenter.com/data/projects (06.05.2016)
Dette samt det store brug af sociale medier har øget crowdfundingens popularitet blandt forbrugerne. Populariteten og potentiale heri, har åbnet lovgivernes øjne verden over for denne alternative finansieringsform, kun få lovgivere støtter op med reguleringsmæssige initiativer incitamentskabende regulering på området. Det betyder at aktiebaseret crowdfunding er underlagt regler, som ikke er tilpasset finansieringsformens særprægede karakteristika. De danske regelsæt skal findes i forskellige love, der ofte overlapper hinanden og skaber en høj kompleksitet for aktørerne, hvilket skyldes at lovgiver har forholdt sig afventende over for markedets udvikling.
Det er især aktiebaseret crowdfunding, hvor investorer modtager kapitalandele til gengæld for deres kapital, der møder skepsis. Balancen mellem det faktum, at aktiebaseret crowdfunding synes at kunne udfylde finansieringshullet i markedet kontra usikkerheden omkring investorbeskyttelse og risikoen for bedrag, er endnu ikke fundet. Fænomenet er stadig forholdsvis ukendt i Danmark, hvor der eksempelvis ikke eksisterer nogle aktive platforme, og det må erkendes at der ikke er tilstrækkeligt langsigtet data til at drage en endelig konklusion.
Da de fleste platforme opererer på tværs af landegrænser kan det være svært at kontrollere antallet af danske virksomheder, der gør brug af disse. Men The Crowdfunding Centre angiver at de har registreret 562 kampagner fra danske virksomheder. Dette dækker over 3 alle typer crowdfunding, dog typisk belønningsbaseret, men angiver at der er en interesse for fænomenet. Dermed antages det at der vil være et marked for aktiebaseret crowdfunding i Danmark, på den betingelse at det lykkedes at etablere platforme til dette henseende.
3 The Crowdfunding Center http://thecrowdfundingcenter.com/data/places?location=DK (03.05.2016)
1.2 Problemformulering
Afhandlingen ønsker at undersøge følgende problemformulering.
Denne problemformulering understøttes af tre underspørgsmål, som besvares i henholdsvis den juridiske, økonomiske og integrerede analyse.
1.3 Afgrænsning
Afhandlingen vil afgrænse fra at behandle de øvrige tre crowdfundingformer, da disse former ikke lader til at volde lige så store udfordringer for crowdfundingaktørerne. Reguleringen af donationsbaseret, belønningsbaseret og lånebaseret crowdfunding vil afgrænses til at blive uddybet i sådan et omfang at det belyser behandlingen af aktiebaseret crowdfunding.
Donationsbaseret og belønningsbaseret crowdfunding vil indledningsvist skildres i afsnit 2.3.1 og 2.3.2, men vil ikke videre blive behandlet, da begge former ikke giver et økonomisk afkast, og investoren derfor ikke har et økonomisk incitament til at indgå i crowdfundingkampagnen, hvilket afhandlingens økonomiske del efterstræber at analysere. I forhold til den donationsbaserede crowdfunding afgrænses afhandlingen fra at kommentere på socialøkonomiske virksomheder, da kapitalejere kun berettiges til udlodning i form af indskudt kapital plus en rimelig forrentning, jf. Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder § 5, stk. 2. 4
4 Lov nr. 711 af 25. juni 2014 om registrerede socialøkonomiske virksomheder
Aktiebaseret crowdfunding karakteriseres ved at investorerne bidrager mod enten at få kapitalandele i den pågældende virksomhed “aktiebaseret” eller mod at få del i en kommende fortjeneste “overskudsdeling”. Crowdfundingformen dækker således over to typer, men afhandlingen vil behandle “aktiebaseret” og afgrænse fra crowdfunding med
“overskudsdeling”. Ved crowdfunding med overskudsdeling er der tale om hybride finansielle instrumenter i form af overskudsgivende lån eller udbyttegivende gældsbreve, hvor investorerne stiller kapital mod at opnå en andel af overskuddet i den kapitalsøgende 5 virksomhed. Virksomheder der driver denne type platform, vil være omfattet af lov om6 finansiel virksomhed, og skal opnå tilladelse som værdipapirhandler.
Aktiebaseret crowdfunding giver mulighed for at investere direkte i kapitalsøgende nystartede virksomheder, mod at få kapitalandele i virksomheden, der ikke er beregnet til at skulle omsættes. I den forbindelse afgrænses fra at behandle børsnoterede A/S’er, da aktiebaseret7 crowdfunding typisk anvendes nystartede virksomheder, der er langt fra en børsintroduktion.
Afhandlingen vil tage udgangspunkt i gældende dansk ret for de involverede aktører i en aktiebaseret crowdfunding; projektindehavere, investorer og platforme. Relevant europæisk regulering vil blive inddraget i mindre omfang, når det bidrager til behandlingen af den danske regulering. I relation hertil, afgrænses der fra det nye direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) som vil blive implementeret i dansk ret ved den nye lov om 8 kapitalmarkeder og ved ændring af lov om finansiel virksomhed og forventes implementeret i sommeren 2016. Ligeledes afgrænses der fra den kommende forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) som forventes at træde i kraft 3. januar 2017. Det 9 begrundes i at det fortsat er værdipapirhandelslovens regler der finder anvendelse under fremstillingen af denne afhandling. Årsagen til at der udstedes både et direktiv og en forordningen er at direktivet skal implementeres i medlemsstaternes lovgivning, mens forordningen er direkte bindende. Idet MiFIR er direkte bindende, erstatter den national lovgivning, og i dette tilfælde betyder det at dele af lov om finansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven formentlig udgår. Det bemærkes at det også er derfor at
5 Det kan for eksempel være den fremtidige fortjeneste ved salget af et nyt produkt, som er finansieret af crowdfundingkampagnen.
6 Jacobsen & Bærentzen (2014) side 3
7 EVM (2015) side 24
8 MiFID II (2014)
9 MiFIR (2014)
investorbeskyttelse flyttes fra direktivet til forordningen, sådan at det sikres at medlemsstaterne efterlever.
Der eksisterer ikke nogen specialregulering der direkte regulerer de forskellige crowdfundingformer, hvorfor behandlingen af gældende ret vil variere alt efter hvilken crowdfundingform der fremstilles. Fælles for alle former vil en behandling af henholdsvis selskabsret og børsret anvendes i forskellig grad. Den skattemæssige behandling vil afgrænses til at omfatte områder der bidrager til forståelsen for aktørernes incitament til at indgå i de forskellige crowdfundingformer, og en dybere behandling af anden skatteretlig regulering vil ikke finde sted, da det vil falde uden for afhandlingens sigte.
Hvidvask og terrorfinansiering er et omfangsrigt område, som er særdeles interessant for afhandlingens emne. Der afgrænses dog fra en nærmere behandling, da det falder uden for afhandlingens sigte, men en kortere behandling vil dog være at finde i afsnit 2.3.4.
1.4 Metode
1.4.1 Juridisk metode
Generelt for hele afhandlingen gælder det at den metodiske fremgangsmåde har fundament i den hermeneutiske cirkel, hvor grundprincippet er at delene af en tekst kun kan forstås ud fra helheden af en tekst, og på samme måde skal helheden forstås ud fra delene. Dermed 10 vil afhandlingen eksempelvis analysere dele af den pågældende lov, men samtidig læse loven i perspektiv af modtager, afsender og omgivelserne.
Den juridiske analyse vil først og fremmest udfinde gældende dansk ret (de lege lata) angående aktiebaseret crowdfunding. Den danske regulering vil blive belyst i forhold til EUretten hvor det findes nødvendigt, da EUregler har forrang for national ret, jf. Costa ENELdommen. Dermed følger det at medlemsstaterne forpligter sig til at fortolke national11 lovgivning, så vidt muligt, i overensstemmelse med EUretten. EU’s suverænitet er relevant, da det har indflydelse på Danmarks udvikling af regler om aktiebaseret crowdfunding. I denne afhandling, vil EUretten hovedsageligt komme til udtryk gennem danske regler; lov
10 Tvarnø & Nielsen side 346
11 Costa ENEL sag 6/64 (1994)
om finansiel virksomhed, værdipapirhandelsloven, hvidvaskloven, selskabsloven, prospektpligt og investorbeskyttelse, der alt sammen er inkorporeret fra EUret.
Gældende ret udvindes ved at lave en retsdogmatisk fortolkning af de relevante retskilder for problemstillingen. Den retsdogmatiske metode behandler retskilderne i en rækkefølgen regulering, retspraksis, retssædvaner og forholdets natur. Det skal understreges, at der ved rækkefølgen ikke tillægges kilderne en rangorden, og at rækkefølgen blot er til for at skabe en ensartet juridisk metode. Afhandlingen vil kun anvende den første retskilde, hvilket skyldes at det er det danske marked der ønskes belyst, og siden der i skrivende stund ingen danske aktiebaserede platforme er, frafalder de resterende retskilder naturligt.
Det primære formål med den juridiske analyse er at afdække de selskabsretlige og børsretlige problemstillinger forbundet med national aktiebaseret crowdfunding. Endvidere ønskes det at vurdere disse problematikker i forhold til udbredelsen af dette marked. Den juridiske analyse vil tage udgangspunkt i en deskriptiv gennemgang af dansk selskabsret, hvor reguleringen af anpartsselskaber, iværksætterselskaber og aktieselskaber gennemgås.
Analysen vil i høj grad gøre brug af fortolkningsbidrag og dermed vil analysen anvende subjektiv fortolkning hvor følgende materialer typisk lægges til grund for den endelige lov . 12 Bidragene vil komme fra notater fra Kommissionen, danske lovforarbejder, betænkninger og vejledninger, samt Finanstilsynet og Erhvervs og vækstministeriet (EVM). Hertil opbakkes analysen af både danske og udenlandske artikler omkring emnet.
1.4.2 Økonomisk metode
Aktiebaseret crowdfunding et nyt fænomen og er endnu ikke udbredt i Danmark, hvorfor der forekommer meget lidt dansk litteratur og empiri på området. Forskning og konkrete data, som klarlægger de finansierede virksomheders succesrate og investorernes opnåede afkast på lang sigt, er endnu ikke tilgængelige. På nuværende tidspunkt er der derfor ikke er tilstrækkelig evidens for den samfundsøkonomiske gevinst, som forventes ved finansieringsformens udbredelse. På baggrund heraf bærer analysen præg af et redegørende element, og baseres primært på engelske og amerikanske artikler og
12 Tvarnø & Nielsen (2014) side 234236
undersøgelser som vil anvendes deduktivt, samt information fra etablerede platforme som vil blive anvendt induktivt. Det bemærkes dog at dette ikke gør den økonomiske analyse til et komparativt studie , men at den udenlandske erfaring og litteratur skal ses som 13 fortolkningsbidrag til forståelsen af aktiebaseret crowdfunding i dansk kontekst. Analysen tager udgangspunkt i artiklerne “Some simple economics of crowdfunding” , “Crowdfunding: 14 Why People Are Motivated to Post and Fund Projects on Crowdfunding Platforms” 15 og
“Crowdfunding: some empirical findings and microeconomic underpinnings” . 16 Desuden vil akademiske undersøgelser i “Understanding alternative finance” 17, foretaget af forskere ved Nesta og Cambridge Universitet. 18
I den økonomiske analyse finder hermeneutikken også anvendelse, da hver enkelt aktørs incitamenter må forstås i forhold til omkringværende alternativer og markedskonjunkturer.
Og omvendt skal markedet og dets potentielle udfordringer analyseres i lyset af aktørernes formål.
Analysen tager afsæt i incitamenterne og dicincitamneterne for de tre involverede aktører.
Derfor vil incitamentsteori anvendes, hvilket handler om motivationsproblemer i økonomien, det vil sige om hvordan en agent motiveres til at opføre sig på en bestemt måde.
Incitamenter er således et middel til at motivere individer til at udføre ønskelige handlinger og demotivere uønskede handlinger. Generelt er hensigten at analysere de økonomiske fordele og ulemper ved aktiebaseret crowdfunding. Analysen af incitamenter og disincitamneter foretages i et forsøg på at vurdere hvad alle tre aktører, ifølge teorien, potentielt kan opnå af økonomiske fordele ved at deltage, for det står naturligvis klart at en aktiebaseret crowdfunding kampagne kun kan gennemføres såfremt både projektindehaver, platformen og investorer deltager. Den økonomiske analyse bliver dermed foretaget på samfundsniveau. 19
13 Tvarnø & Nielsen (2014) side 456
14 Agrawal et al. (2013)
15 Gerber et al. (2012)
16 Belleflamme & Lambert (2014)
17 Baeck et al. (2014) Rapporten angiver at akademiske opgaver og afhandlinger skal henvise til forskerne ved Nesta, og ikke Nesta selv.
18 Nesta er en uafhængig velgørenhedsorganisation, der arbejder for at øge innovationskapaciteten i Storbritannien.
19 Tvarnø & Nielsen (2014) side 39
For ethvert marked gælder det at der foreligger en risiko for markedssvigt. Derfor vil den økonomiske analyse også undersøge hvilke faldgrupper det aktiebaserede crowdfundingmarked står overfor i Danmark. Dette vil ske via principalagent teorien, samt teorien om udfordringerne ved asymmetrisk information og kollektiv handling. Inden for neoklassicismen er aktørerne rationelle og vil derfor altid søge at optimere nytten og maksimere profitten. 20 De økonomiske incitamenter, kan derfor hjælpe principalen til at få agenten til at agere efter ønske.
1.4.3 Integreret metode
Den sidste analytiske del søger at integrere de juridiske og økonomiske problemstillinger og anskues således ud fra såvel jura som økonomi. Sigtet for den integrerede analyse er at forsøge at skabe løsningsforslag der fremmer aktiebaseret crowdfunding og dermed den sociale velfærd. Analysen vil tage afsæt i problematikken om de potentielle markedssvigt ved aktiebaseret crowdfunding, hvilket den økonomiske analyse skal udrede.
Analysen vil gøre brug af retspolitik (de lege ferenda), som er en overvejelse af hvorledes en retsstilling bør være, og på den måde forberedes et forslag til lovgiver om hvordan reguleringen bør ændres eller udformes, således at den sociale velfærd kan forbedres. Den retspolitiske tilgang skal forstås som en videnskabelig analyse, der har til formål at kortlægge hvordan politiske formål og hensyn opnås via lovgivning, der i dette tilfælde er baseret på teori fra den økonomiske analyse. 21
Til at opbakke afhandlingens retspolitiske anbefalinger vil den integrerede analyse anvende empiri i form af engelske og amerikanske artikler og rapporter. Desuden vil denne analyse have væsentlig mere fokus på EUretten end ved den juridiske analyse, hvilket skyldes at afhandlingen finder at en retspolitisk løsning skal have sit udspring her. Desuden vil analysen inddrage et kvalitativt interview fra en dansk frontløber hvad angår crowdfunding.
20 Tvarnø & Nielsen (2014) side 438439
21 Tvarnø & Nielsen (2014) side 448451
1.5 Struktur
Afhandlingen inddeles i tre overordnede hoveddele. Første del indeholder en redegørelse af begrebet og baggrunden for crowdfunding, en karakteristik af aktørerne samt en gennemgang af nystartede virksomheder og SMV’ers adgang til henholdsvis traditionel og alternativ finansiering. Desuden gennemgås de fire eksisterende crowdfundingformer, for at forstå den grundlæggende mekanisme bag hver form og for have et sammenligningsgrundlag i forhold til aktiebaseret crowdfunding.
Afhandlingens anden del belyser først det juridiske element af problemstillingen, da det er reguleringen der ligger til grund for den økonomiske og integrerede analyse. Der indledes med en gennemgang af selskabsformerne Anpartsselskab, iværksætterselskab og aktieselskab, hvilket har til formål at illustrere hensigten bag selskabsformerne i forhold til at projektindehaveren skal strukturere virksomheden som et A/S for at udbyde kapitalandele.
Dernæst belyser analysen hvilke regelsæt der finder anvendelse for projektindehaveren, der vil udbyde andele til offentligheden. Efterfølgende vil reguleringen der gøres gældende overfor en crowdfundingplatform analyseres, hvilket primært omhandler hvilken type tilladelse denne skal opnå for at agere som platform. Endelig vil reglerne om investorbeskyttelse blive analyseret.
Herefter vil den økonomiske analyse beskrive de forskellige aktørers primære incitamenter og disincitamenter til at anvende aktiebaseret crowdfunding, samt diskutere økonomisk teori om informationsasymmetri, moral hazard, adverse selection og kollektiv handlingproblemet samt relationen til markedssvigt.
I forlængelse af den økonomiske analyse vil afhandlingens anden del afslutningsvist indeholde en integreret analyse. Denne del vil diskutere de juridiske aspekter som analysen fandt potentielt hindrende for udbredelsen af det aktiebaserede crowdfunding marked i Danmark. På denne måde vil afhandlingen søge at opstille retspolitiske ændringer til den danske regulering af området.
Afhandlingens tredje del opsummerer og konkluderer på afhandlingens problemformulering og slutteligt inddrages perspektiver til aktiebaseret crowdfunding i Danmark.
Figur 1: Afhandlingens struktur
1.6 Synsvinkel
På nuværende tidspunkt omfattes aktiebaseret crowdfunding af en omstændig regulering, der skal findes i flere forskellige love, og afhandlingen vil belyse de retlige muligheder for at indgå i en crowdfundingkampagne for henholdsvis de tre typer aktører; en dansk etableret projektindehaver, en dansk etableret platform og en dansk investor, som alle ønsker at udøve aktiebaseret crowdfunding i Danmark.
Afhandlingen har til formål at beskrive potentialet ved aktiebaseret crowdfunding samt redegøre for gældende dansk ret for finansieringsformen. Synsvinklen vil tages ud fra et samlet samfundsøkonomisk perspektiv.
Herunder skal det nævnes at projektindehaverens virksomhed og platformen vil og blive defineret som erhvervsdrivende virksomheder med formålet at tjene til ejeren.
Problemstillingen søger primært at belyse nystartede virksomheders mulighed for at anvende aktiebaseret crowdfunding, hvorfor projektindehavers synsvinkel er fra virksomheder i stadierne; seed, startup og initial vækst .22 Platformens synsvinkel vil ligeledes være fra etableringsstadiet hvor de søger at oprette sig i Danmark.
Investorens synsvinklen vil være fra en privat investor og ikke professionelle investorer, da sidstnævnte ikke vil have incitament til at investere i disse risikofyldte virksomheder.
2 Hvorfor crowdfunding?
2.1 Hvad er crowdfunding
Crowdfunding er en alternativ metode til at rejse kapital og finansiere projekter, som især iværksættere og nystartede virksomheder har fået øjnene op for. Crowdfunding opblomstrede hastigt i kølvandet af finanskrisen i 2008, hvor reguleringen af penge og realkreditinstitutterne blev skærpet kraftigt, men begrebet er ikke så nyt endda. I 1885 blev Frihedsgudinden i New York medfinansieret af mere end 160.000 borgere gennem en kampagne i New York World Newspaper, hvilket sikrede sidste del af finansieringen til selve fundamentet.23 Et andet eksempel som kan sidestilles med crowdfunding, er andelsbevægelsen, hvor en gruppe med fælles interesser går sammen om at rejse kapital med det formål at løfte en opgave og få et afkast.
Definitionen af den crowdfunding vi ser i dag debatteres stadig. Begrebet er opstået ‘i marken’ langt fra myndighederne hvorfor der ikke findes en juridisk definition. Den globale definition af crowdfunding lyder som følgende: “An open call, essentially through the Internet, for the provision of financial resources either in form of donation or in exchange for some form of reward and/or voting rights in order to support initiative for specific purposes”.24
22 Tomczack & Brem (2013) side 337
23 BBC http://www.bbc.com/news/magazine21932675 (28.02.2016)
24 Schwienbacher & Larralde (2010) side 5
Dette bakkes op af EuropaKommissionens definition “en åben opfordring til den brede offentlighed om at bidrage med midler til et bestemt projekt. Ofte offentliggøres og spredes disse opfordringer via internettet og ved hjælp af sociale medier, og de er kun åbne i en nærmere fastlagt periode. Midlerne hentes typisk fra en lang række bidragydere i form af relativt små bidrag, men der findes dog undtagelser.” 25
I dag rejses finansieringen således via online platforme, der fungerer som en markedsplads der håndterer mindre transaktioner og informationen for de involverede parter i en crowdfundingkampagne.
Projektindehaveren præsenterer sin idé på platformen i en nærmere fastlagt periode, hvorefter offentligheden, også kaldet ”crowden”, har mulighed for at hjælpe projektet på vej ved at investere mindre eller større beløb efter eget valg. Modsat den traditionelle kapitalrejsning, hvor få personer tager stilling til kreditgivningen, kan hele offentligheden bidrage samt vurdere mulighederne for projektet, og i sidste ende bestemme om projektet skal blive en succes. Dette kaldes også ”wisdom of the crowd”. Såfremt crowdfundingen gennemføres, understreges samtidig markedspotentialet for projektindehaverens projekt eller produkt på et meget tidligt stadie. 26
For at danne et overskueligt overblik kan ovenstående definitioner reduceres til følgende definition, som oftest alle skal være opfyldt for at det kan anses som crowdfunding:
1) Der udgives en åben opfordring til at bidrage.
2) Bidragene skal anvendes på/til et bestemt projekt.
3) Opfordringen skal rettes mod offentligheden via internettet.
4) Udfordringen består kun i en nærmere fastlagt periode.
De individer, der investerer i en crowdfundingkampagne, har forskellige incitamenter alt efter hvilken crowdfunding model de investerer i. Deres fællestræk må være at de er mere risikovillige end penge og realkreditinstitutterne, og investerer ud fra nogle helt andre
25 KOM (2014): 172 side 3
26 EVM I (2015) side 10
incitamenter og kriterier, hvilket især er fordelagtigt for iværksættere, nystartede virksomheder og SMV’er . 27
Der er delte meninger om hvorvidt crowdfunding egentlig kan defineres som crowdfunding, når kampagnen ikke gør brug af en ekstern platform, men udbyder andele egenhændigt til offentligheden via en hjemmeside. På den ene side argumenterer nogle for at crowdfunding lige så vel kan ske hvor virksomheden giver en åben opfordring gennem internettet for eksempel på deres hjemmeside eller Facebook. 28 Andre hælder til argumentet om at platformen er kernen i kampagnen og muliggør at nå ud til så mange forskellige investorer. 29 Det må imidlertid antages mest sikkert for både projektindehaver og investorerne, at crowdfunding sker via en platform idet diverse risici såsom bedrageri og hvidvask mindskes.
Afhandlingen tager udgangspunkt i at aktiebaseret crowdfunding indebærer en platform.
Endeligt bemærkes det at en nystartet virksomhed kan opnå global opmærksomhed gennem crowdfunding, da der er mulighed for at nå en bred skare af investorer fra hele verden. Hvor virksomheder normalt etablerer sig i sit hjemland, opnår de gennem international crowdfunding en helt anden strategi for at komme ind på nye markeder.
2.1.1 En typisk crowdfunding kampagne
En typisk crowdfundingkampagne involverer tre aktører: projektindehaveren, investorerne og platformen.30 Projektindehaveren er projektejer(e) eller skaber(e), det vil sige iværksættere eller personer med et specifikt mål. Investorerne er købere, donorer, långivere og dybest set alle interesserede i et projekt. Endeligt fungerer platformene som mellemled for de to øvrige aktører. En mere omfattende karakteristik af de tre aktører uddybes i afsnit 2.4. Figur 2 nedenfor illustrerer det typiske forløb for en crowdfunding.
27 Årsregnskabsloven definerer mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som SMV’er, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 313 mio. DKK og/eller en årlig samlet balance på ikke over 156 mio. DKK, jf. § 7, stk. 2, pkt. 1 ac og 2 ac.
28 Belleflamme, Lambert og Sweinbacher (2013) side 2
29 Bl.a. Formanden for Dansk Crowdfundingforening, Frederik Ploug Søgaard i artiklen (2015) Meewallet får gennembrud med aktiecrowdfunding.
30 De tre aktører vil blive karakteriseret nedenfor i afsnit 2.4
Figur 2: En crowdfundingkampagnes typiske forløb.31
2.2 Adgang til finansiering
Virksomheder har som udgangspunkt to muligheder for at få tilført kapital; låne og egenkapitalfinansiering.
Ved lånefinansiering optager virksomheden et lån hos et penge eller realkreditinstitut.
Långiver vurderer risikoen for, at låntager ikke betaler renterne til tiden og i sidste ende ikke kan tilbagebetale lånet. Beslutningen om kreditgivningen og den efterfølgende rentefastsættelse afspejler blandt andet de økonomiske fremtidsudsigter og om virksomheden kan stille sikkerhed i store andele af aktiver eller ej. I den forbindelse er det ikke ualmindeligt at nystartede virksomheder eller virksomheder med dårlig økonomi skal kunne stille med en kautionist, som ofte er ejerne der har aktier i virksomheden. Det betyder at ejerne selv hæfter privat og solidarisk for hele eller størstedelen af lånet. Afhængigt af
31 De Buysere et al. (2012) side 14
bankens forventninger til virksomhedens evne til at betale bliver renten højere og kravet om kaution samt eventuelt kravet om rapportering større. For virksomhederne er den største ulempe ved gældsstiftelsen således, at renten kan ende som en høj udgift for virksomheden, mens fordelen er at långiver ikke får del af ejerskabet i virksomheden, og virksomhedens eneste forpligtelse er at tilbagebetale den optagede gæld. 32
Virksomheden kan også søge egenkapitalfinansiering, hvor virksomheden sælger aktier eller anparter i virksomheden mod at investorer stiller kapital til rådighed. På den måde kan virksomheden finansiere sig uden at stifte rentebærende gæld, men må til gengæld frasige sig dele af ejerrettighederne i virksomheden. Investorernes forventninger til selskabets evne til at skabe værdi og opnå de aftalte mål afspejler hvor meget kapital der kan tilføres samt hvilken bestemmende indflydelse investor kræver i form af bestyrelsesposter og rapporteringskrav. 33
Låne og egenkapitalbaseret finansiering dækker over flere former som virksomheder kan søge finansiering ved, hvilket illustreres i nedenstående model. I det følgende afsnit redegøres for penge og realkreditinstitutter, business angels, ventureselskaber, Vækstfonden, da disse har mest relevans i forhold til nystartede virksomheder og SMV’ers mulighed for alternativ finansiering. Endeligt behandles crowdfunding i afsnit 2.3.
32 Finansrådet et al. (2014) side 32
33 Investorer kan også tilbyde at stille lånekapital som kan konverteres til aktier. Det kan eksempelvis være til en værdi på minus 20 % ved næste investorrunde eller at lånet skal tilbagebetales efter eksempelvis 3 år.
Figur 3: Virksomhedens stadier 34
2.2.1 Traditionel finansieringsform (penge og realkreditinstitutter)
Traditionel bankfinansiering har hidtil været kendetegnet som den største kilde til kapital og finansiering på det danske erhvervsmarked. Efter finanskrisen i 2008 fulgte dog en tid med 35 stor økonomisk turbulens og mange konkurser, og i kølvandet heraf, skærpede lovgiver reguleringen for finansielle institutioner, hvorved der blev stillet strengere krav til bankernes soliditet og risikostyring. For erhvervslivet betød det at institutionerne begrænsede udlån, opstrammede krav til kreditter og krævede større risikopræmier for risikable engagementer.
Udviklingen i penge og realkreditinstitutternes reducering af udlån ramte hele erhvervslivet, hvilket illustreres i nedenstående figur fra EVM’s redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, foretaget i oktober 2015. 36
Figur 4: Samlet udlån til erhverv (20032015)37 38,
34 Finansrådet et al. (2014) side 9. Det bemærkes at crowdfunding ikke selvstændigt fremgår af figuren, men aktiebaseret crowdfunding anvendes typisk af virksomheder i seed, startup og initial vækst.
35 EVM (2015) side 26
36 EVM (2015) side 11
37 Anm.: Serierne er baseret på 3måneders glidende gennemsnit. Der ses bort fra udlån til pensionskasser, forsikringsselskaber m.fl. I det samlede udlån til erhverv indgår omfanget af erhvervsobligationer udstedt af danske virksomheder. I september 2013 forekommer et databrud, som skyldes forbedrede dataindberetninger til Nationalbankens MFIstatistik. De stiplede linjer angiver estimater for den historiske udvikling, såfremt de nye definitioner også havde været anvendt før databruddet. Estimaterne er beregnet under antagelsen om, at ændringen i definitionerne alene fører til niveaumæssige forskydninger. Udlånsredegørelsen for 2. halvår 2013 indeholder en beskrivelse af databruddet. Erhvervsudlånet er inkl. personligt ejede virksomheder. Personligt ejede virksomheder ikke er en del af erhvervssektoren (ikkefinansielle virksomheder) i Nationalbankens data.
Grafen illustrerer, at det samlede udlån til erhvervsvirksomheder i Danmark er langsomt stigende, hvortil EVM dog uddyber, at stigningen stammer fra øget udlån fra realkreditinstitutterne, der er vokset med 21 mia. DKK siden juni 2014, hvorimod erhvervsudlån fra pengeinstitutter er forholdsvis uændret. 39
Nystartede virksomheder samt SMV’er har især været hårdt ramt af finanskrisen og har haft væsentligt vanskeligere ved at fremskaffe den nødvendige kapital end store virksomheder.
Til trods for det stigende udlån i Danmark, deler Finansrådet og Dansk Erhverv samme 40 41 holdning som EVM nemlig at nystartede virksomheder og SMV’er fortsat står overfor udfordringer i forhold til at opnå traditionel lånefinansiering. Dette skyldes bankernes risikostyring og deres betydelige forsigtighed i kreditgodkendelsen, hvor krav til bestemte nøgletal, i højere grad end tidligere, er skærpet. Kreditgodkendelsen afhænger blandt andet af virksomhedens kreditværdighed, det vil sige evnen og viljen til at tilbagebetale lån/kredit, og bankerne vurderer således virksomhedens soliditetsgrad , som beskriver hvor stor en 42 andel af en virksomheds aktiver, der er finansieret af egenkapitalen og viser virksomhedens evne til at modstå tab. Ifølge en analyse fra Nationalbanken lagde pengeinstitutterne i 2007 væsentligt mindre vægt på soliditet og nøgletal i de virksomheder, der søgte om lån, end tilfældet var under finanskrisen. 43 For så vidt angår nystartede virksomheder og SMV’er afhænger kreditgodkendelse især af virksomhedens manglende historik og lave soliditet, samt ringe indtjening og et endnu ikke etableret kundegrundlag.
Finansrådet beskriver seks særlige kendetegn ved virksomheder, der får afslag på finansiering. Listen er dog ikke udtømmende: 44
Faldende og utilfredsstillende indtjening
Svage kapitalforhold (for lidt egenkapital)
Manglende tillid til ledelsen
Dårlige udviklings og vækstmuligheder
38 EVM (2015) side 11
39 EVM (2015) side 11
40 Finansrådet et al. (2014) side 44
41 Dansk Erhverv (2015) side 4
42 Soliditetsgrad = (egenkapital/samlede aktiver * 100)
43 Abildgren, Drejer & Kuchler (2013) side 211217
44 Finansrådet et al. (2014) side 42
For dårligt kundegrundlag
Manglende historik
Den øgede risiko der er forbundet med nystartede virksomheder og SMV’er betyder alt andet lige at de er mere udsatte over for en stigende pris på finansieringsomkostninger i forhold til risiko og kreditgivningen end andre virksomheder. Foruden den øgede risiko vurderes de også på sandsynligheden for at virksomheden går konkurs eller ikke er i stand til at imødekomme deres gældsforpligtelser over for instituttet. 45
Nystartede virksomheder og SMV’er har i høj grad behov for lånefinansieret kapital til at realisere investeringsprojekter eller andet, hvorfor det er problematisk hvis virksomheden får afslag på kreditanmodningen, eller hvis renterne på lånet er så høje, at virksomhedens kapitalforhold ikke kan dække prisen. SMV’er bidrager til en stor del af beskæftigelsen og 46 værditilvæksten i den danske økonomi, hvorfor de manglende udlån ikke blot er et problem for virksomhederne, men også i samfundsøkonomisk optik.47
Nystartede virksomheder og SMV’er i Danmark står således fortsat over for udfordringer i forhold til at skaffe finansiering, hvilket har medført at mange virksomheder søger alternative finansieringsformer, der er mere risikovillige end penge og realkreditinstitutter.
2.2.2 Alternative finansieringsformer
I takt med at den traditionelle finansiering er blevet reduceret siden finanskrisen, er potentialet i diverse alternative finansieringskilder for alvor blomstret op. Nedenfor redegøres for business angels, ventureselskaber og Vækstfonden, der alle har egenkapitalfinansiering til fælles. Disse finansieringsformer spiller en vigtig rolle for udviklingen på arbejdsmarkedet.
2.2.2.1 Business angels
Business angels er en betegnelse for en type private investorer, der investerer i virksomheder mod at få kapitalandele og eventuelt en bestyrelsespost. Det er typisk tidligere
45 Finansrådet et al. (2014) side 42
46 Dansk Erhverv (2015) side 3
47 Finansrådet et al. (2014) side 1617
succesfulde entreprenører, som har tjent en betydelig sum penge på salget af deres virksomhed og nu ønsker at udnytte egenkapital og ekspertise inden for bestemte områder til at starte og udvikle nye virksomheder. 48
Business angels opererer typisk uden for mediernes søgelys, hvorfor deres investeringer er svære at opgøre statistisk. Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA) vurderer dog, at der på nuværende tidspunkt er mellem 500 og 1000 aktive business angels i Danmark, hvis samlede investeringskapacitet vurderes at bidrage med ca. 2 mia. DKK årligt.
Mange er organiseret i DVCA, mens andre investerer på egen hånd, som for eksempel
49
Morten Lund og Janus Friis (Skype), Jesper Buch (Just Eat) og Morten Strunge (Onfone og Mofibo).
Business angels er en vigtig del af markedet for risikovillig kapital i Danmark. De investerer oftest i virksomheder, der befinder sig i de såkaldte seed, startup og initial vækststadier , 50 hvor det er muligt at få indflydelse på udviklingen i virksomheden gennem aktivt ejerskab.
Foruden at tilføre kapital til virksomheden, bidrager business angels med specialviden, erfaring og netværk. Ligesom enhver anden investor, har business angels profit for øje. De 51 søger virksomheder med et vækstpotentiale ud over det sædvanlige, og hvor virksomheden kan give et afkast på investeringen eller er salgbar inden for en periode på 37 år. 52
2.2.2.2 Ventureselskaber
Ventureselskaber investerer, ligesom business angels, i virksomheder med et betydeligt vækst og afkastpotentiale, men har en længere investeringshorisont på 57 år.
Ventureselskaber rejser kapital fra investorer og foretager investeringer via et managementselskab. Deres altovervejende mål er, at opnå et højere afkast, end hvad investorerne kunne have opnået såfremt de havde investeret i børsnoterede aktier. 53
48 DVCA beskrivelse af business angels ttp://www.dvca.dk/index.php/medlemmer/ombusinessangels/
49 DVCA (2014) side 4
50 Der henvises til figur 3: Virksomhedens stadier
51 Finansrådet et al. (2014) side 11
52 DVCA beskrivelse af business angels ttp://www.dvca.dk/index.php/medlemmer/ombusinessangels/
(12.02.2016)
53 Finansrådet et al. (2014) side 12
Grundet ventureselskabernes størrelse bidrager de typisk med større kapital og bredere ekspertise end business angels. Hvor business angels typisk investerer under 1 mio. DKK pr.
virksomhed, er den gennemsnitlige størrelse på ca. halvdelen af ventureselskabernes investeringer op til 5 mio. DKK og ca. 40 % er mellem 520 mio. DKK. De resterende ca. 10
% vedrører investeringer over 20 mio. DKK. 54
Business angels og ventureselskabers risikovillige investeringer tilfalder således kun virksomheder med et særdeles højt afkastpotentiale, hvorfor ikke alle virksomheder har adgang til disse typer kapital. Nystartede virksomheder og SMV’er som ikke har et tilstrækkeligt stort udviklings og vækstpotentiale har derfor bedre mulighed for finansiering hos Vækstfonden.
2.2.2.3 Vækstfonden
Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, hvis primære sigte er at fremme innovation, vækst og fornyelse i danske SMV’er for at opnå et større samfundsøkonomisk afkast. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i 5.400 danske virksomheder for et samlet tilsagn på ca. 15 mia. DKK. Ved at stille kapital og kompetence til rådighed, søger fonden at opretholde missionen om at medfinansiere lønsom og risikobetonet vækst i SMV’er. De virksomheder Vækstfonden har medfinansieret har i dag en samlet omsætning på mere end 69 mia. DKK og beskæftiger over 41.000 medarbejdere. 55
Vækstfonden tilbyder en række forskellige finansieringsløsninger til nystartede virksomheder og SMV’er. Disse er inddelt i tre hovedkategorier: VF Venture, VF Fonde og VF Lån og kautioner.
VF Venture investerer alt fra 525 mio. DKK i virksomheder, hvor produktudviklingen er i det afsluttende stadie og skal introduceres på markedet eller i virksomheder med vedvarende vækst, men med mulighed for betydelig vækst ud over landets egne grænser. 56
54 Finansrådet et al. (2014) side 12
55 Vækstfondens hjemmeside Formål og strategi (29.01.2016)
56 Vækstfondens hjemmeside Venturekapital fra Vækstfonden (29.01.2016)
Vækstfonden investerer også i private fonde , der efterfølgende skyder kapital i nystartede 57 virksomheder og SMV’er med stort vækstpotentiale. Investeringen sammen med andre professionelle forvaltere betyder, at der tilføres kapital ud over den, der kommer fra Vækstfonden. 58
Foruden at investere i lovende vækstvirksomheder formidler Vækstfonden kautionsstillelse og lån til virksomheder. Vækstkaution hjælper virksomheder, der har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for et lån til udvikling eller opstart af ny virksomhed.
Kautionsordningen gælder generelt alle finansieringstyper under 2 mio. DKK og dækker op til 75 % af den risiko, som pengeinstituttet normalt selv ville skulle dække. Virksomheder der kun har et finansieringsbehov på op til 185.000 DKK kan søge om vækstkaution for mikrolån, hvilket er fordelagtigt for nystartede virksomheder og SMV’er, der ikke har tilstrækkelig vækstpotentiale til at opnå finansiering fra business angels eller ventureselskaber. 59 Er finansieringsbehovet over 2 mio. DKK, er løsningen et lån direkte fra Vækstfonden.
Vækstlånet er attraktivt både for kunden og for banken, da lånet typisk står efter bankens lån.
Vækstlån anvendes oftest til at finansiere større vækstplaner samt ejerskifte, og er med til at gøre det lettere for nystartede virksomheder og SMV’er at få den øvrige finansiering til investeringen. 60
2.2.3 Delkonklusion
Efter finanskrisen i 2008 stillede finanssektoren strengere krav til bankernes soliditet og risikostyring, hvilket resulterede i begrænsede udlån, større risikopræmier for risikable engagementer og strengere krav til kreditter. Nystartede virksomheder og SMV’er blev især ramt heraf og har siden krisen haft vanskeligt ved at fremskaffe den nødvendige kapital til at realisere investeringsprojekter. Dette skyldes at virksomhederne ofte har ringe indtjening, svag egenkapital, manglende historik og et endnu ikke etableret kundegrundlag, hvilket alt sammen er faktorer der spiller ind i kreditvurderingen. 61
57 Vækstfonden har blandt andet investeret i Northcap, Northzone, SEED Capital og Sunstone Capital.
58 Vækstfondens hjemmeside Ny kapital til fonde (29.01.2016)
59 Vækstfonden (2015) side 15
60 Vækstfonden (2015) side 3
61 Jf. herom i afsnit 2.2.1 om traditionel finansieringsform
Udfordringerne i forhold til at skaffe finansiering har medført at flere virksomheder søger alternative finansieringsformer, der er mere risikovillige end penge og realkreditinstitutter. I takt hermed er business angels, ventureselskaber og Vækstfonden for alvor blomstret op.
Business angels og ventureselskaber investerer typisk i videnstunge virksomheder med et særdeles højt afkastpotentiale, hvorfor nystartede virksomheder og SMV’er, der ikke har et tilstrækkeligt stort udviklings og vækstpotentiale har bedre mulighed for finansiering gennem Vækstfonden. SMV’ers udfordring med at skaffe kapital kan samtidig øge efterspørgslen på crowdfunding, hvor detailinvestorer investerer i potentielle virksomheder. 62
2.3 Crowdfudningformer
Dette kapitel ønsker at give et overblik over de overordnede reguleringsmæssige rammer for de fire forskellige former for crowdfunding. Den juridiske analyse vil uddybe væsentlige dele af reguleringen for aktiebaseret crowdfunding.
Crowdfunding kan anvendes på mange forskellige måder, men kan opdeles i to overordnede kategorier: ikkefinansiel og finansiel crowdfunding. Hertil findes to underkategorier:
donationsbaseret og belønningsbaseret crowdfunding, samt lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.
62 Jf. herom i afsnit 2.2.2.1 om business angels, 2.2.2.2 om ventureselskaber og 2.2.2.3 om Vækstfonden
Figur 5: Overblik over crowdfundingformer
De fire former differentierer, frem for alt, i forhold til at give et økonomisk eller ikkeøkonomisk afkast. Der er yderligere forskelle med hensyn til brugergrupper, risici, kompleksitet og formål. Alle fire former vil blive introduceret nedenfor. 63
2.3.1 Donationsbaseret crowdfunding
Bidrag til en donationsbaseret crowdfunding anses som ren donation, hvorfor modellen typisk ses i forhold til velgørende projekter, såsom støtte til flygtninge, hjælp til overlevende efter katastrofer, støtte til personlig medicinsk behandling, hjælp til deltagelse i sportsevents m.v. 64 Donationsbaseret crowdfunding sidestilles med offentlige indsamlinger, og reguleres derfor efter indsamlingsloven (IL) . 65
For de tre involverede parter i en donationsbaseret crowdfunding gælder følgende:
Bidragsmodtageren skal anmelde kampagnen til Indsamlingsnævnet, og aflægge regnskab som dokumenterer at indsamlingsprovenuet er anvendt i overensstemmelse med det indberettede formål, når indsamlingen afsluttes. IL angiver, at alle offentlige indsamlinger kun kan forestås af en juridisk person eller en komité bestående af mindst tre fysiske personer, hvor mindst én fysisk person er myndig. Virksomheder, organisationer eller komitéer, der modtager donationer gennem donationsbaseret crowdfunding, er som udgangspunkt skattepligtige af indkomsten fra disse donationer. 66
Bidragsyderne i donationsbaserede crowdfundingindsamlinger, er ligestillet med bidragsydere, der donerer gennem traditionelle kampagner eller indsamlinger. Der er skattemæssige forskelle afhængig af, om bidragsyderne donerer til godkendte eller ikkegodkendte velgørende institutioner. Det er muligt at få et skattemæssigt fradrag på højest 15.200 DKK (2016) for gaver og donationer til velgørende institutioner der er godkendt af SKAT m.v. Donationer til ikkegodkendte velgørende organisationer, vil som udgangspunkt ikke give mulighed for skattemæssigt fradrag. 67
63 KOM (2014) 172 side 5
64 EVM I (2015) side 14
65 Lov nr. 511 af 26.05.2014 om indsamling m.v.
66 EVM I (2015) side 15
67 EVM side 16 og SKAT http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087 (06.02.2016)
