Når anerkendelse bliver en forudsætning for motivation
Cand.merc (fil.) Specialafhandling Afleveret d. 18/11-‐13
Antal tegn m. mellemrum: 181.943 Antal sider (normalt/i alt): 79,9/88
Udarbejdet af:
Andreas Tjelle Aastrup Ovesen Vejledning af:
Thomas Lopdrup-‐Hjort Censor:
A BSTRACT
This thesis explores the degree to which recognition of one’s specific contribution plays a significant role in the motivation of volunteer work and whether organisations and businesses can exploit the same sort of motivation in order to create sustainable value.
The context for this thesis is that in recent times there has been an increased demand for opportunities through which one can realise one’s self. This in turn influences organisations and businesses since they now need to create such opportunities not only for their employees but also their customers in order to stay competitive. According to the German philosopher Axel Honneth these opportunities should incorporate the subjects’ need for recognition, since only through the recognition of one’s specificity is actual self-‐actualisation possible.
In order to explore the potential of recognition for business, this thesis explores the case of Open Source Software (OSS). More precisely, it explores the degree to which IT programmers contribute to the development of OSS because of the direct or indirect recognition they can gain through such participation. The underlying hypotheses are that (1) recognition plays a vital role in the development of OSS and (2) that this motivation mechanism can be transferred to a business context.
The result of this investigation is first that recognition does influence OSS programmers, but only if they are already inherently interested in programming. As such it is only programmers that find the participation in OSS communities inherently interesting whose motivation can be increased either by direct or indirect recognition of their contribution. Second, this recognition only works if the project contains a positive message. This is because programmers will only feel inclined to align themselves to the project if they believe and trust in it. If businesses wish to exploit the potential of recognition it is therefore important for managers to remember this. Therefore organisations and businesses cannot simply create opportunities for recognition and assume that these will work. They need to ensure that the opportunities are aligned with the way in which both employees and customers wish to express themselves.
However, if successful, a large potential for further “free” value seems to be available, where both employees and customers increasingly positively participate with the business whose role in turn transforms into facilitating rather than a producing.
I NDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ... 4
Metode ... 9
Videnskabsteoretisk metode ... 9
Teoriens praktiske anvendelse ... 11
Empirisk metode ... 12
Empiriens praktiske anvendelse – disposition af analysen ... 15
Analysestrategi ... 15
Validitet og reliabilitet ... 16
Teori ... 17
Ryan og Deci ... 17
Axel Honneth ... 19
Liden under ubestemthed ... 20
Anerkendelsesteorien ... 23
Motivation i Open Source Software ... 28
Kvantitative studier ... 28
Programmering grundet underholdning ... 29
Programmering grundet en forpligtelse til fællesskabet ... 30
Programmering grundet et teknisk behov ... 31
Programmering grundet en søgen efter nye kompetencer ... 32
Programmering grundet behovet anerkendelse ... 32
Kvantitative studier sammenfattet ... 34
Kvalitative studier ... 35
Kvalitative studier sammenfattet ... 39
Analysen del I ... 40
Det intersubjektive forhold i iboende motivation ... 40
Normativiteten i fællesskabet ... 42
Søgen efter nye kompetencer ... 45
Anerkendelse som noget mere end blot introjection regulation ... 47
Analysen del II ... 55
OSS Ledelse ... 55
Karismatisk leder ... 56
Fast udvalg ... 56
Apache ... 57
Linux ... 59
Mozilla Project ... 61
Xara Xtreme ... 63
Delkonklusion ... 64
Diskussion ... 65
Kontemporalt værdibegreb ... 65
Anerkendelsens rolle i den moderne virksomhed ... 70
Den behovsdrevne medarbejder ... 71
Den motiverede medarbejder ... 73
Den motiverede kunde ... 75
Konklusion ... 80
Litteraturliste ... 82
I NDLEDNING
Open Source Software (OSS) har i nyere tid vist sig som et interessant produkt, da det i høj grad drives af frivillige. Klassisk økonomisk teori siger, at et sådan gode både vil lide under free-‐riding samt have koordinationsproblemer, (Eilhard, 2009), men trods dette har en lang række OSS-‐projekter vist sig at være yderst bæredygtige med trofaste programmører, hvilket rejser spørgsmål om, hvordan dette kan lade sig gøre. Hvad er det specielle ved OSS, som får det til at fungere? Hvordan formår disse projekter at kultivere en skare af tilhængere, som ikke blot anvender dem, men som samtidig interagerer aktivt og derigennem er med til at forbedre projekterne? Dette er nogle af de spørgsmål, som følgende afhandling har i sinde at undersøge gennem et specifikt fokus på, hvad der driver programmørernes deltagelse. Årsagen til interessen skyldes en påstand om, at de motivationsmekanismer, som driver udviklingen i OSS, til en vis grad kan overføres til en erhvervsøkonomisk kontekst, hvor de både vil kunne anvendes til at højne medarbejdermotivation og tiltrække kundeengagement (forstået som co-‐
creation). For at man kan nå til en sådan konklusion, giver det dog indledningsvist mening først at se på, hvordan OSS opstod, og hvad der gør det specielt, da dette vil sætte scenen for resten af opgaven.
Historisk set var alt software i 1960’erne og -‐70’erne frit tilgængeligt for dem, som ønskede at anvende det. ”In these years, the sharing by programmers in different organizations of basic operating code of computer programs – the source code – was commonplace.” (Lerner & Tirole, 2002, s. 200). En af de primære årsager til dette var, at meget af kodningen blev foretaget på universiteter. I starten af 1980’erne begyndte MIT dog at give licenser til kommercielle virksomheder, hvilket resulterede i en generel begrænset offentlig adgang til de oprindelige source codes. Dette fik specielt programmøren Richard Stallman fra MIT til at handle.
[Stallman] was especially distressed and offended by this loss of access to communally developed source code and also by a general trend in the software world towards development of proprietary software packages and the release of software in forms that could not be studied or modified by others. (von Hippel & von Krogh, 2003, s. 210).
Stallman grundlagde derfor i 1985 the Free Software Foundation og kreerede samtidig den basis licenstype, General Public License, som langt det meste OSS stadig bygger på.
Hermed blev OSS bølgen startet som en reaktion mod proprietær software, hvilket stadig kan spores i miljøet i dag.
På baggrund af en sådan forståelse, bliver det interessant at spørge ind til, hvad det er, der får OSS til at fungere. Her nævner Osterloh og Rota tre karakteristika som værende afgørende: (1) Det skal være et informationsgode, (2) det skal være drevet af brugerinnovation, og (3) det skal have et modulært design, så det kan brydes op i mange små dele, hvorved flere kan arbejde simultant (Osterloh & Rota, 2007). At OSS er et informationsgode giver sig selv, og det er derfor i stedet de to andre elementer, som gør OSS til noget specielt. Her kan fremhæves Linus’ lov (stifteren af Linux): ”Given enough eyeballs, all bugs are shallow” (Raymond, 1999, s. 29). Budskabet er her; ved at skabe en stor brugerbase, der samtidig er aktivt engageret i udviklingen af den pågældende software, vil selv de største udfordringer let kunne løses. Hertil sammenligner Eric Raymond i sin epokesættende artikel The Cathedral and the Bazaar, hvordan proprietær software er som en katedral, hvor problemer er komplekse og tidskrævende, hvilket medfører lang tid mellem udgivelser af opdateringer. OSS derimod ligner en bazaar, hvor:
[…] You assume that bugs are generally shallow phenomena – or, at least, that they turn shallow pretty quickly when exposed to a thousand eager co-‐developers pounding on every single new release. Accordingly, you release often in order to get more corrections, and as a beneficial side effect you have less to lose if an occasional botch gets out the door. (Raymond, 1999, s. 29)
OSS tager hermed form af et dynamisk udviklende gode, hvor udvikler og bruger typisk er én og samme person. Dette medfører samtidig, at man ikke kan forstå innovationen i OSS som værende drevet enten af private investeringer eller kollektive handling men snarere som en kombination af de to. Det første aspekt omhandler problemet, såfremt der var tale om en privat investering, ville en fri distribution af innovationen lede til et tab af profit. I OSS er dette dog ikke tilfældet, da fri distribution her fører til større udbredelse, hvilket øger værdien af softwaren grundet en maksimerende netværk-‐
effekt. Forståelsen af OSS som en kollektiv handlen kan spekulativt problematiseres, ved at man under normale omstændigheder ville forvente en relativ høj grad af free-‐riders.
Dette er dog ikke tilfældet, da der i struktureringen af OSS-‐projekter ligger nogle
selective incentives, som kun er tilgængelige for aktivt deltagene programmører (denne pointe vil blive uddybet i analysen). Man skal derfor i stedet forstå udviklingen af OSS som det, von Hippel og von Krogh kalder a Private-‐Collective Model of Innovation (von Hippel & von Krogh, 2003). Alle kan i princippet deltage i udviklingen af OSS, og jo mere man engagerer sig des mere værdi får man ud af det.
Et godt eksempel på både successen af OSS og de ovenfor beskrevne karakteristika findes hos Linux, som har formået at skabe en trofast skare af 7944 programmører til udviklingen af Linux kernen. (Corbet et al., 2012). Den seneste udgave af Linux kernen består af over 37000 filer og 15 millioner linjer, og er den OSS med flest programmører i verden. Programmørerne er ikke er ansat af Linux, men enten af andre virksomheder eller deltager i udviklingen af egen interesse. Udviklingen af kernen generes dermed udenfor Linux, der i stedet blot står for at udgive en opdateret udgave hver anden til tredje måned samt kortsigtet vedligeholdelse (Corbet et al., 2012).
Denne tendens kan spores mere generelt i Eilhards rapport Open Source Incorporated, hvor han fremhæver at op mod 46% af open source programmørerne ikke modtog nogen form for monetær kompensation for deres bidrag (Eilhard, 2009). Med en så stor procentdel af frivillig deltagelse er det tydeligt, at der må være andre mekanismer, som driver udviklingen af OSS-‐projekterne
Det er netop denne motivation, som har foreliggende opgaves fokus. En lang række forskellige empiriske studier har allerede forsøgt at beskrive, hvor denne motivation stammer fra, og hvordan det kan være, at OSS har formået at være succesfuld (Eilhard 2009, Lakhani & Wolf 2003, Hars & Ou, 2002 samt Hertel, Niedner & Herrmann 2003).
Til dette undersøgelsesfelt påpeger Eilhard følgende: ”Research identifies two main branches of motivators: intrinsic and extrinsic. Intrinsically motivated developers derive gratification from doing a task for its own sake. In contrast, extrinsic motivations are advantages separable from the actual task of open source contribution.” (Eilhard, 2009, s. 17).
Denne inddeling i iboende og udefrakommende motivationselementer har vist sig at være fordelagtig i forsøget på at beskrive OSS-‐udviklingen. I forhåndenværende opgave vil der derfor arbejdes videre med denne tvedeling af motivation, dog ud fra et mere eksistentielt perspektiv. Med dette menes, at hvor for eksempel Eilhard beskriver motivationen som noget, der giver tilfredsstillelse i kraft af handlingen selv, stilles der ikke spørgsmål til, hvorfor dette er tilfældet. Hvilke vilkår i handlingen er det, som giver
denne tilfredsstillelse? Hvordan skal vi forstå disse vilkår? Man kan således argumentere for, at meget af den eksisterende OSS litteratur beskriver, hvad der motiverer OSS programmører, men ikke formår at forstå fuldt ud, hvordan og hvorfor denne motivation virker.
For at forstå motivationen bedre viser den tyske filosof Axel Honneth sig at være yderst anvendelig. Ifølge Honneth bliver individet først en person (subjekt) gennem andres opmuntring eller billigelse, da det her får muligheden for at forstå sig selv som et bestemt positivt væsen.
Omfanget af disse egenskaber, og hermed graden af det positive selvforhold, forøges ved hver ny form for anerkendelse, som den enkelte kan relatere til sig selv som subjekt: Chancerne for selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse, beror således på henholdsvis kærlighedserfaringen, den retlige anerkendelse og erfaringen af solidaritet (Honneth, 2010, s. 222f).
For at opnå den tredje form for selvforhold, selvværdsættelsen, kræves de konkrete egenskaber ved subjektet anerkendt, hvilket betyder, at det særegne ved subjektet anerkendes. Sagt på en anden måde: For at blive et egentligt subjekt kræves der foruden kærlighed og retslig sikkerhed også en anerkendelse af de specielle egenskaber, et individ indebærer.
Med dette in mente kastes der et nyt lys over motivationen for deltagelse i OSS. Med anvendelsen af Honneths anerkendelsesteori bliver denne opgaves tese hermed, at man skal forstå deltagelsen som en måde, hvorpå programmørerne opnår en anerkendelse som et specifikt subjekt med specifikke egenskaber, hvilket muliggør deres selvrealisering.
Formålet med denne opgave rækker dog videre end en efterprøvelse af denne tese.
Således ønskes det samtidig at præcisere hvilke elementer af OSS, som formår at skabe denne anerkendelse. Hvis Honneths anerkendelsesteori viser sig at være anvendelig til at forstå motivationen for deltagelse, hvilke elementer eller mekanismer ved OSS skaber så denne anerkendelse? Hvordan bliver den enkelte programmør anerkendt for sin specifikke deltagelse? Som allerede nævnt er antagelsen, at en sådan præcisering af motivationsmekanismerne besidder et kæmpe potentiale for værdiskabelse i det klassiske erhvervsliv. Hvis en virksomhed kan formå at udnytte eller overfører nogle af
disse mekanismer til enten dets medarbejdere eller kunder, vil det åbne op for mere medarbejderdeltagelse eller co-‐creation gennem kundeengagement.
Hermed skriver denne opgave sig ind i en større litterær kontekst indenfor organisationsteori, som inkluderer blandt andet ledelse af selvledelse-‐bølgens, værdiskabelse i det moderne samfund samt co-‐creation. Det er derfor vigtigt at forstå opgavens potentielle indflydelse på disse. Opgaven skal ikke forstås som en kritik af de allerede eksisterende forskellige grene, men snarere en uddybning eller udvidelse af disse ved at italesætte vigtigheden af anerkendelse. Det ses allerede, hvordan anerkendelse bliver omtalt som vigtigt blandt andet indenfor co-‐creation i form af en tilkendegivelse af kundens specifikke behov (Prahalad & Ramaswamy, 2004a) samt indenfor ledelse af selvledelse gennem en tro på den enkeltes medarbejders potentiale (Lazzarato, 2004). Dog får den hele tiden en sekundær betydning. Ved at sætte anerkendelsen i en central position er hensigten med denne opgave at vise, hvordan virksomheder kan skabe ydereligere værdi ved at udnytte både medarbejders og kunders iboende behov.
Ovenstående skitsering munder ud i følgende problemformulering:
Hvilke mekanismer motiverer programmører til at deltage i Open Source Software, når der ikke er nogen monetær kompensation?
-‐ Herunder: i hvilket omfang er det muligt for virksomheder at udnytte disse mekanismer til at skabe værdi?
M ETODE
Dette afsnit har til hensigt at redegøre for de metodiske overvejelser, som er blevet foretaget både i forbindelse med empirien, teorien samt analysestrategien. Yderligere vil potentielle fejlkilder blive fremhævet og kritiske metodiske elementer udlagt.
V
IDENSKABSTEORETISK METODEGrundet Honneths centrale placering for denne opgave skal den videnskabsteoretiske metode forstås i forlængelse af hans tanker. Dette bevirker, at opgaven bygger på en kritisk social teori, hvis indhold har en normativ karakter. Årsagen herfor skyldes, at Honneth kan siges at tilhøre den tredje generation af Frankfurterskolen, hvis oprindelige formål netop var en italesættelse af en kritisk teori funderet i en nyfortolkning af Marx (Morrow, 1994, s. 6).
Overordnet set opstiller Morrow fem centrale principper, som tilsammen kan siges at udgøre grundlaget for kritisk social teori:
-‐ Sociale virkninger og analyser har altid en hermeneutisk dimension.
-‐ Den givne diskurs (forstået som sprog og sociale ramme) både afslører samt skjuler subjektets oplevelser.
-‐ Strukturer er enten artsspecifikke eller historisk konstituerede og kan transformeres.
-‐ Sociale og kulturelle konstellationer begrænser individets mulighedssfære.
-‐ Meninger og strukturer produceres og reproduceres konstant. (Morrow, 1994, s.
24)
Således bliver der altså tale om en hermeneutisk teori, hvor individets egen refleksion af sin position står centralt. En sådan fortolkning er knyttet til individets sociale kontekst.
Samtidig er der tale om en dynamisk teori, hvor individets muligheder konstant udfordres og udvikles.
Kritisk teori stammer oprindeligt fra den første generation af Frankfurterskolen, personificeret af Horkheimer og Adorno, og skal her forstås som en kritisk læsning Marx’ teori. Påstanden var: ”[…] that an alternative conception of social science was required, one that could grasp the nature of society as a historical totality, rather than as an aggregate of mechanical determinants or abstract functions.” (Morrow, 1994, s. 14).
Horkheimer og Adorno anvendte en hegeliansk læsning af Marx og opstillede det, man
kan kalde en kritisk hermeneutik. Centralt blev det, hvordan individets negativt ladede position hermed ikke skal forstås som determineret eller abstrakt. Snarere skal det forstås ud fra de eksisterende omstændigheder forstået gennem de historiske konnotationer.
For den anden generation, personificeret af Jürgen Harbermas, blev der i stedet for en kritisk hermeneutik tale om en revision af den kommunikative praksis, hvormed samfundet konstitueres (Morrow, 1994 s. 143ff). Således forlod Habermas det teleologiske perspektiv, og så på normative konstituerende samfundsrelationer i stedet for mikrorelationer, der nærmere var dominerende for den første generation. Habermas lavede en tvedeling af individets socialisering i en systemverden og en livsverden, hvor der i den sidstnævnte er en indlejret normativitet i forhold til individets handlen.
Honneths anerkendelsesteori skal forstås i forlængelse af disse to første generationer af Frankfurterskolen, hvorfor han (og dermed denne opgave) indskriver sig i en kritisk social teori. Tilfælles med den første generation er, hvordan individet skal forstås ud fra dets specifikke situation. Til fælles med Habermas ses Honneths teoris normative indhold, men som det fremgår af indledningen til Suffering from Indeterminancy:
Honneth considers the social world in its entirety to be a sphere of social struggles for recognition, and sets himself the task of decoding the social grammar of those struggles and of the relations between individuals involved in them, in view of their various types and of the different social fields in which they occur, so as then to be able to describe those conflicts systematically. (Rössler, 2000, s. 9)
For Honneth bliver det interessante hermed hvilke forhold, der muliggør individets subjektivering. Disse forhold må samtidig have en motiverende effekt på individets handlen, hvorfor en sådan forståelse viser sig som værende relevant for nærliggende afhandling, da formålet her netop er at forstå, hvad der motivere OSS programmørers deltagelse. Samtidig muliggør anvendelsen af en kritisk social teori, som det videnskabsteoretiske grundlag, også en forståelse af programmørerne ud fra deres givne kontekst. En forståelse som beror på en generel normativitet, men som samtidig både er dynamisk og formår at fange de diskursspecifikke muligheder, som forefindes.
TEORIENS PRAKTISKE ANVENDELSE
I teoriafsnittet vil Honneths anerkendelsesteori blive detaljeret udlagt. Det er her blot hensigten at redegøre for dens praktiske anvendelse.
Da denne opgave bygger på en analyse af allerede analyseret materiale, må det interessante være at se, hvordan et udgangspunkt taget i Honneths tanker kan siges at overskride dette materiale. Generelt kan det siges, at empirien forholder sig til motivation som værende enten iboende eller udefrakommende i overensstemmelse med Ryans og Decis udlægning Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Overskridelsen af empirien skal derfor forstås i lyset af denne teori, som ligesom anerkendelsesteorien vil blive udlagt i teoriafsnittet.
Grundlæggende set kan man sige, at der er fire primære måder, hvorpå anerkendelsesteorien vil kunne supplere og overskride de tidligere studier af motivationen. Den første af disse vedrører netop det intersubjektive forhold i den iboende motivation. Som det vil blive vist, har en lang række af studierne præciseret underholdningen som en af de vigtigste motivationsmekanismer i OSS deltagelsen. Disse studier har en tendens til at forsimple den iboende motivation til ikke at have et intersubjektivt perspektiv trods tegn heraf. Der kan med en anvendelse af både Ryan og Deci samt Honneth gives en ydereligere dimension til forståelsen af denne form for motivation. Den anden måde berør en konkretisering af den udtalte normativitet, der kan spores i OSS miljøet vedrørende en gensidig udveksling. Den tredje måde vedrører, hvordan en del af deltagelsen bliver forklaret gennem en søgen efter nye kompetencer.
Her viser Honneth sig anvendelig til at forklare, hvorfor en sådan søgen finder sted i kraft af den kontinuerlige udvikling af solidaritetssfærens anerkendelsesmønstre.
Den sidste og måske vigtigste måde, hvorpå anerkendelsesteorien kan overskride de allerede eksisterende studier, beror på en forståelse i litteraturen af anerkendelse, der ligger tæt på af det Ryan og Deci (2000) kalder introjection regulation. En række af studierne identificerer anerkendelse som værende en årsag bag motivationen. Det kan dog hævdes, at ved udelukkende at forstå anerkendelsen som en introjection regulation, simplificerer de motivationen og fanger dermed ikke dens eksistentielle værdi. Det er netop her, at Honneth viser sin anvendelighed.
E
MPIRISK METODEDet empiriske fundament for denne opgave vil ikke bestå af indsamlet empiri i klassisk socialvidenskabelig forstand, hvor man undersøger samfundsforhold ved hjælp af førstehåndskilder. I stedet vil fokus være rettet på allerede eksisterende analyser af OSS miljøet og programmørernes motivation for deltagelse heri. Der vil således blive inddraget en række forskellige undersøgelser, hvis formål alle har været at undersøge OSS miljøet. Disse undersøgelser vil bestå primært af førstehåndsundersøgelser foretaget af en række førende forskere indenfor feltet.
Det empiriske fundaments karakter har den åbenlyse implikation, at denne opgaves analyse vil blive foretaget på baggrund af allerede analyseret data. Således har nogle af de anvendte artikler ikke vedlagt data fra studierne men i stedet kun deres analyserede konklusioner. Samtidig vil der blive anvendt både kvalitative såvel som kvantitative studier, hvilket medfører en variation i, hvor narrativt dataet bliver præsenteret. Dette betyder, at de enkelte forfatteres forudindtagede holdninger og teoretiske ståsted vil influere det data, som følgende opgave bygger på, hvilket kan sætte spørgsmålstegn ved validiteten af følgende analyse.
At der er tale om en andenhånds analyse er dog i sig selv nødvendigvis ikke et problem. Siden 1960’erne har andenhånds analyser af kvantitative data været generelt anerkendt, og indenfor de sidste 15 år er der blevet forsket i omfanget og validiteten af kvalitative studier (Heaton, 2004). En sådan analyse kan defineres som: ”Secondary analysis is a research strategy which makes use of pre-‐existing quantitative data or pre-‐
existing qualitative research data for the purpose of investigating new questions or verifying previous studies.” (Heaton, 2004, s. 16). Formålet med foreliggende opgaven kan hermed siges at ligge i forlængelse af definitionen af en andenhånds analyse, da hensigten er at bruge de allerede eksisterende studier til at undersøge et nyt og mere eksistentielt spørgsmål vedrørende motivationen hos programmørerne.
Konkret opstiller Heaton (2004) tre forskellige funktioner en andenhånds analyse kan tage.
-‐ Det kan enten være en undersøgelse af nye eller yderligere undersøgelsesspørgsmål
-‐ En verificering, afkræftelse eller finjustering af eksisterende undersøgelser -‐ Eller en sammenfatning af flere studier (meta-‐undersøgelser)
Foreliggende opgave kan ses som en kombination af den første og den sidste funktion.
Således er der tale om en meta-‐analyse af flere forskellige undersøgelser, men samtidig overskrides disse ved hjælp af Honneths anerkendelsesteori, hvorfor der ikke blot er tale om en klassisk litteraturgennemgang. Denne funktion, hvor meta-‐analyser bliver brugt til at overskride litteraturen, går under navnet aggregate analysis (aggregat analyse) og har den fordel, at den fordrer nye forståelser af eksisterende materiale, hvilket netop er denne afhandlings formål (Heaton, 2004).
Heaton opstiller yderligere fem forskellige typer af andenhånds analyser afhængigt af, hvilket formål ens undersøgelse har. Denne opgave falder under den første af disse grupper, som går under navnet Supra analysis, hvis formål er at transcendere tidligere studier ved en anvendelse af enten nye teoretiske, empiriske eller metodiske spørgsmål (Heaton, 2004).
Således er hensigten som nævnt ikke begrænset til at identificere motivationsmekanismerne i OSS miljøet. Hvis dette var hensigten kunne det argumenteres, at en egentlig førstehåndsanalyse ville være bedre, da dette ville udelukke tidligere forfatteres perspektiver, samt give mulighed for at formulere spørgsmål som direkte adresserer ens teoretiske ståsted. Derimod er denne opgaves formål, at se på hvilke generelle motivationsmekanismer som allerede er blevet sporet for derigennem at lave en analyse på tværs af disse. En sådan analyse vil i et vist omfang være påvirket af forfatternes forudindtagede holdninger, men ved at anvende en stor mængde artikler og se på hvilke tendenser, der kan spores på tværs af disse, forøges validiteten af en sådan analyse. Dertil kommer, at det egentlige formål med denne opgave er at se på, hvordan disse motivationsmekanismer kan overføres til en erhvervsøkonomisk kontekst, hvorfor et tværgående andenhånds empirisk studie kan vise sig mere relevant end et snævert førstehånds.
For at dette bedst muligt kan lade sig gøre støtter opgavens empiriske fundament sig til to artikler, som hver især har foretaget lignende tværgående arbejde. Her tænkes på Jan Eilhards Open Source Incorporated – Report on Corporate Participation in Open Source Software, samt Maria Alessandra Rossis Decoding the ”Free/Open Source (F/OSS) Software Puzzle” a survey of theoretical and empirical contributions. Eilhard har i sin rapport lavet en dybdegående undersøgelse af, hvad forskellige empiriske analyser konkluderer i forhold til både motivationen og ledelsen af OSS for derigennem at sige noget om virksomheders deltagelse i OSS udviklingen. Hans arbejde viser sig hermed
som værende et godt udgangspunkt for undersøgelsen af de forskellige empiriske studier. Hans objektive og detaljerede udlægning af næsten samtlige motivationsmekanismer sporet i empirien fungerer som en god støtte for struktureringen af empirien.
Ligeledes viser Rossis arbejde sig som værende yderst hjælpsomt til struktureringen af empirien. Her er hensigten en smule anerledes stillet ved, som hun skriver:
The purpose of this paper is to provide a sufficiently comprehensive account of these contributions [empiriske OSS studier vedrørende motivationen] in order to draw some general conclusions on the state of our understanding of the phenomenon and identify directions for future research.” (Rossi, 2004, abstract)
Hendes arbejde skal derfor forstås som dels en tværgående udlægning af forskellige studier og dels som et forsøg på at identificere det ”puzzling” ved OSS miljøet. Hvor denne afhandling muligvis ikke deler den samme konklusion for sidstnævnte, viser hendes studier i kombination med Eilhards sig dog yderst anvendelige for den generelle strukturering af empirien.
Den egentlige empiri kan deles op i kvantitative og kvalitative studier af OSS miljøet.
Der er således blevet valgt 6 kvantitative studier, som alle er publiceret i perioden 2002 til 2006, og 3 kvalitative studier fra perioden 1998 til 2006. Disse studier blev alle foretaget i en periode, hvor interessen for OSS af primært tre forskellige grunde var på sit højeste. Den første årsag til interessen skal findes i den store vækst i OSS programmeringen registreret fra slutningen af 1990’erne og fremad (Deshpande &
Riehle, 2008). En vækst som ikke kan forklares ud fra et økonomisk rationale. Den anden årsag skyldes en øget brug af OSS i virksomheder i perioden, hvilket samtidig øgede interessen for OSS (Lerner & Tirole, 2002). Den sidste årsag skyldes den økonomiske situation kombineret med dot com-‐boblen.
Trods det forhold at alle artikler stammer fra den samme periode, varierer de relativt meget i både deres metode samt deres teoretiske ståsted. De generelle tendenser, som bliver sporet på tværs af artiklerne, kan derfor med rette antages som værende egentlige motivationsmekanismer, da enkelte forfatteres individuelle tendenser vil blive sorteret fra. Derudover har valget af empirien den fordel, at en del af forfatterne undersøger motivationen i enten Linux eller Apache. Begge er programmer,
som vil blive anvendt i denne opgaves anden analysedel. Det skal dog fremhæves, at det på tværs af de forskellige artikler ses, hvordan samtlige anvender den tidligere beskrevne distinktion af motivationen som iboende og udefrakommende. Denne distinktion får derfor en naturlig central rolle for opgaven, da det er ved at drage sondringen mellem motivationens opblomstring som tonaangivende, at de giver mening som empirisk grundlag for nærværende afhandling.
EMPIRIENS PRAKTISKE ANVENDELSE – DISPOSITION AF ANALYSEN
For at give en bedre forståelse af, hvordan empirien vil blive anvendt, kan det nævnes, at der først ønskes en udlægning af motivationen i overensstemmelse med Ryans og Decis teori om iboende og udefrakommende motivation. Dette skyldes, at alle studierne valgt i empirien støtter sig til deres teori, hvorfor det naturlige valg er at følge denne. Dernæst ønskes den egentlige første analyse, som vil blive foretaget ved hjælp af Axel Honneths anerkendelsesteori (Se nedenfor). Herigennem vil deltagelsen i OSS fremstå som noget mere eksistentielt for selvrealiseringen hos programmørerne end det, de tidligere studier har fremhævet. Formålet med denne første analyse er at undersøge, hvorvidt anerkendelse kan siges at spille en grundlæggende rolle for motivationen. Den anden del af analysen vil dernæst være en undersøgelse af fire OSS, tre succesfulde og en fejlslåen, for herigennem at se nærmere på hvorvidt mulighederne for anerkendelse, eller mangel på samme, har en indflydelse på succesraten. Afslutningsvis vil måden, hvorpå anerkendelsen aktualiseres i OSS, blive perspektiveret til en erhvervsøkonomisk kontekst, da den her vil kunne spille en positiv rolle både for medarbejdermotivation og co-‐creation.
A
NALYSESTRATEGII nærværende afhandling tages der udgangspunkt i en abduktiv analysestrategi. En abduktiv tilgang betyder grundlæggende set, at der generes en hypotese, hvis validitet herefter testes i empirien, og som kan medvirke til en ny og bedre forståelse (Magnani, 2001, s. 2). Således er hensigten med en abduktiv tilgang at finde den mest sandsynlige forklaring på en hændelse, og tilgangen ligger derfor i klar forlængelse af det empiriske metodiske greb Supra analysis. Denne afhandlings hypotese er, at en generel anerkendelse, både konkret udtrykt og mere implicit, kan forstås som den egentlige
motivator for OSS programmørernes deltagelse, og at denne form for anerkendelse kan overføres til er erhvervsøkonomisk kontekst.
Helt konkret betyder den abduktive analysestrategi, at udgangspunktet vil tages i empirien, hvor formålet er en efterprøvning af den indledende hypotese for derigennem at identificere, hvad der ligger bag ved den egentlige motivation. Således anvendes der i denne afhandling det, som Magnani (2001) kalder The epistemological model of diagnostic reasoning. Til dette skriver han: ”[S]elective abduction is the making of a preliminary guess that introduces a set of plausible diagnostic hypotheses, followed by deduction to explore their consequences, and by induction to test them with available […] data […].” (Magnani, 2001, s. 23).
Magnani foreslår, at en række forskellige hypoteser opstilles, og en efterprøvning heraf foretages. Denne afhandling arbejder med den primær hypotese anført ovenfor, men samtidig skal denne ses i forhold til litteraturens allerede eksisterende hypoteser om motivation, hvorfor den epistemologiske model for diagnostisk argumentation viser sig som værende anvendelig. Det deduktive element er således allerede foretaget ved ideen om overførslen af motivationen til en erhvervsøkonomisk kontekst.
Analysen skal derfor forstås som en induktiv efterprøvning af hypotesen gennem de 9 forskellige artikler, der tilsammen udgør empirien.
V
ALIDITET OG RELIABILITETDer kan stilles spørgsmålstegn ved reliabiliteten af følgende analyse primært grundet det empiriske fundament. Således bygger specielt den kvalitative samt den narrative kvantitative del af empirien på meninger, som nemt kan fejlfortolkes. Derfor hævder nogle forskere, at man kun kan bedrive valide andenhåndsanalyser, såfremt man selv har været aktiv deltager i det oprindelige studie (Long-‐Sutehall et al., 2010).
Nærliggende afhandlings konklusioner risikerer derfor at være funderet i fejlfortolkninger. Der er dog taget højde for denne risiko ved blandt andet at anvende en række forskellige empiriske værker for at derigennem at undgå individuelle tendenser.
Dertil kommer anvendelsen af Heatons metodiske andenhånds analyse apparat.
T EORI
R
YAN OGD
ECII dette afsnit af de teoretiske overvejelser vil Richard Ryans og Edward Decis forståelse af motivation kort udlægges, da en sådan forståelse er nødvendig for den senere udlægning af de empiriske studier. Som allerede kort berørt deler Ryan og Deci i deres Self-‐Determination Theory motivation op i to typer: ”The most basic distinction is between intrinsic motivation, which refers to doing something because it is inherently interesting or enjoyable, and extrinsic motivation, which refers to doing something because it leads to a separable outcome.” (Ryan & Deci, 2000, s. 55). Denne distinktion søger at gøre op med ideen om, at motivation blot er et spørgsmål om en gradbøjning af mere eller mindre motivation. Således er hensigten med inddelingen i iboende og udefrakommende motivation, at forstå ikke hvor kraftig motivationen nødvendigvis er, men snarere hvorfra denne motivation stammer.
Inddeling i to arketyper er dog en forsimplet model, da der indenfor begge typer findes en række subtyper og underliggende vilkår, som også bør forstås. Derfor vil de to motivationstyper nedenfor kort blive udlagt.
Som citatet ovenfor giver udtryk for, har den iboende motivation sin funktion ved at give en indre tilfredsstillelse da handlingen i sig selv ses som sjov eller udfordrende.
Dette ser Ryan og Deci som værende et af grundvilkårene, der driver individet til at handle og lære: ”This natural motivational tendency is a critical element in cognitive, social, and physical development because it is through acting on one’s inherent interest that one grows in knowledge and skills.” (Ryan & Deci, 2000, s. 56). Denne forståelse af motivationen har derfor en psykologisk retning, da den driver ens udvikling og selvværdsfølelse funderet i ens kompetencer. Ydermere har den iboende motivation også en intersubjektiv karakter, da begivenheder som belønning, kommunikation og feedback også kan spille en positiv rolle. Det er dog vigtigt her at fremhæve at: ”[…]
feelings of competence will not enhance intrinsic motivation unless they are accompanied by a sense of autonomy or, in attributional terms, by an internal perceived locus of causality.” (Ryan & Deci, 2000, s. 58). Således bliver det klart, at den iboende motivation er styret af både en følelse af kompetencer og en følelse af autonomi. Man
skal, så at sige, være fri i ens handling uden nogen udefrakommende kontrol for derigennem at opnå en følelse af selvværd.
Den iboende motivation virker hermed til at være yderst positiv og det kunne umiddelbart tolkes som om, at såfremt OSS programmørerne udelukkende var motiveret heraf, ville det være ideelt. Hertil skriver Hars og Ou:
If the open-‐source movement were solely based on this motivation, it would be at a disadvantage in comparison to commercial development. The motivation of the developers is not necessarily linked to the needs of the users. In cases where the community of users and the community of programmers are not identical, open-‐source software would have an inherent problem in regard to incorporating user needs. (Hars & Ou, 2002, s. 28)
Det er derfor essentielt, at udviklingen af OSS bliver drevet af begge motivationsmekanismer.
Den udefrakommende motivation er på sin vis mere kompleks, da Ryan og Deci inddeler denne i fire subgrupper i forhold til omfanget af internaliseringen. Vigtigt er det at forstå, at motivationen ikke nødvendigvis udvikler sig lineært gennem alle fire grupper, men i stedet er bestemt af den specifikke handling. Ens motivation kan således blive styret af hvilken som helst af de fire grupper alt afhængig af ens tidligere erfaringer og ydre omstændigheder.
Den første af de fire grupper, den hvor motivationen er mindst internaliseret, går under betegnelsen external regulation. Som navnet indikerer, er der her tale om en motivation udelukkende skabt af udefrakommende pres. Kausaliteten af ens handling er hermed udelukkende bestemt af den gulerod eller pisk, som bliver anvendt. I den anden gruppe, introjection regulation, er motivationen stadig relativt styret udefra. Dette skyldes ifølge Ryan og Deci en stræben efter at: ”avoid guilt or anxiety or to attain ego-‐
enhancements or pride.” (Ryan og Deci, 2000, s. 62). Der er derfor tale om motivation forbundet med ens selvværd, hvorfor den nu får en større indflydelse på individets selv, hvilket minder om den iboende motivation. Dog er der den vigtige forskel, at man ved den iboende motivation har en indre fornøjelse ved handlingen, hvilket ikke gør sig gældende i introjection.
I de to sidste grupper får den udefrakommende motivation en mere autonom karakter og individet begynder nu at identificere sig selv med handlingen. De to grupper
adskilles ved, at for den første identificerer individet sig med handlingen grundet vigtigheden af den for ens livsmål, mens handlingen for den anden er blevet fuld assimileret i ens selv. Dog adskiller de sig begge fra den iboende, da forholdet til handlingen i begge tilfælde er funderet i en belønning, som er forskellig fra den egentlige handling.
Det bliver altså tydeligt, hvordan der også i den udefrakommende motivation er et behov for autonomi i handlingen, hvis motivationen skal blive internaliseret i individet.
Dog er det vigtigt at pointere, at motivationen ikke vil blive iboende i egentlig forstand, da man ikke finder handlingen i sig selv interessant. Til dette skriver Ryan og Deci følgende: ”This suggest that the groundwork for facilitating internalization is providing a sense of belongingness and connectedness to the persons, group, or culture disseminating a goal or what in SDT [Self-‐Determination Theory] we call a sense of relatedness.” (Ryan & Deci, 2000, s. 64).
Det bliver hermed tydeligt, at der både i den iboende og i den udefrakommende motivation er en stræben efter at tilhøre et fællesskab for derigennem at opnå en form for selvværd. Den egentlige forskel beror på, om individet finder handlingen underholdende i-‐sig-‐selv, eller om det nærmere er et middel for opnåelsen af et særskilt mål. Man ser hermed, hvordan Ryans og Decis motivationsteori har et latent anerkendelsesforhold funderet i sig igennem den beskrevne stræben efter selvværd.
A
XELH
ONNETHEfter denne udlægning af motivationen, som den eksisterende OSS litteratur forstår den, er en detaljeret præsentation af anerkendelsen som motivator passende. Som indledningsvis nævnt vil Honneths forståelse af det subjektive behov for anerkendelse danne et essentielt teoretisk fundament for denne opgave. Dette skyldes, at en af de primære motivationsmekanismer, som er blevet konstateret i empirien, er et delvist udtrykt og delvist latent behov for en sådan anerkendelse. For at forstå hvordan dette behov påvirker OSS programmørerne på et dybere og mere eksistentielt niveau end den allerede eksisterende litteratur muliggør, viser Honneth sig som værende oplagt grundet hans normative tilgang til selvrealisering. Honneth forstår således, hvordan det kun er i kraft af en anerkendelse af hele subjektet, at individet kan individueres, hvilket medfører et normativt krav om anerkendelse (Honneth, 2010). For at opstille en
operationel forståelse af dette normative krav i overensstemmelse med Honneth er det vigtigt først kort at klarlægge det teoretiske ståsted, hvorfra hans teori udspringer.
LIDEN UNDER UBESTEMTHED
Honneths teori bygger på en patologisk forståelse af samfundet som værende opbygget af ufuldstændige frihedsformer, hvorfor det individuelle behov for anerkendelse beror på et forsøg på at undslippe eller overskride disse. I sine to forelæsninger samlet under titlen Suffering form Inderterminacy og afholdt i forbindelse med han besad The Spinoza Chair of Philosophy i Amsterdam tydeliggør han gennem en aktualisering af Hegels Retsfilosofi, hvordan disse ”sygdomme” skal forstås og overskrides. Til dette skriver han:
”[…] Hegel’s main intention in the Philosophy of Right is to establish a normative principle of justice for modern societies, in which all the necessary (pre-‐)conditions for the self-‐realization of individuals are subsumed […]” (Honneth, 2000, s. 42).
Selvrealisering skal her forstås som noget, der sker gennem intersubjektiv handlen og udelukkende gennem egne valg, hvilket fordrer det normative krav om anerkendelse.
For at selvrealiseringen kan muliggøres i sfæren, Honneth betegner ethical life (herfra forstået som sædelighed), må man derfor se nærmere på disse forudsætninger, der netop udgør patologien i samfundet. Honneth distingvere mellem to typer:
[…] on the one hand, they have to have learned in accordance with the directives of abstract right, to understand themselves as the bearers of rights, as legal persons, while on the other, they have to also at the same time have developed a sense of the power of moral arguments, in order, additionally to be able to conceive themselves to be the bearers of individual conscience, as moral subjects; and only once these two self-‐conceptions, Hegel appears to want to say, have been fused into the single practical identity of an individual subject will that individual be capable of self-‐realization within the institutional fabric of modern ”ethical life” without interference or coercion (Honneth, 2000, s. 43f).
De to forudsætninger for individueringen bliver hermed betegnet som den abstrakte ret og moraliteten, og det er kun såfremt individet forstår dem begge, at sædeligheden er opnåelig. Hver for sig skal den abstrakte ret og moraliteten forstås som ufuldstændige frihedsformer, hvis negative effekt på subjektet fremstår, når det forlader sig udelukkende på blot en af dem. En sådan ensidig forståelse af selvet: ”[…] has inevitably to lead to serious consequences in practice, of which the symptom of ”suffering from
indeterminacy” will furnish a clear sign.” (Honneth, 2000, s. 46). Det er netop denne liden under ubestemthed, som bliver central for anerkendelsesteorien, da det kun er gennem anerkendelsen, at vi kan overskride de enkelte ufuldstændige frihedsformer og blive egentligt subjekter. For at en sådan overskridelse kan muliggøres, må man dog først se nærmere på, hvad den abstrakte ret og moraliteten egentligt udgør, hvorfor en udlægning heraf vil være passende.
For at den abstrakte ret kan hjælpe til muliggørelsen af individets selvrealisering har den sit udspring i en generel ret til at eje ting. Denne ret beror på en anerkendelse af andres lige rettigheder, hvilket giver den en intersubjektiv karakter. Omfanget af denne intersubjetivitet skal dog her forstås i en minimal forstand, hvilket følgende citat tydeliggør:
[…] in the sphere of abstract right only as much of the individual’s freedom is involved as is necessary for permitting strategic interaction between independent persons; the other person’s freedom is viewed here only as a means to satisfy one’s own interest, or to preserve for oneself as many options of actions as possible. (Honneth, 2000, s. 49).
Den abstrakte ret får hermed en strategisk dimension, hvor individet, som forlader sig udelukket på denne, vil stå fast på sine formaliserede rettigheder og kun se andre som et middel mod sin egen selvrealisering. Hermed kan den abstrakte rets patologiske tendens optegnes. ”[…] someone who articulates all of his needs and plans in the categories of formal right will become incapable of participating in social life, and thus be condemned to suffer from indeterminacy.” (Honneth, 2000, s. 50). Denne ubestemthed skal forstås ved, at selvrealiseringen for Honneth skal ske i en intersubjektiv kontekst, men individet, som kun forlader sig på den abstrakte ret, vil ikke kunne indgå i en sådan kontekst, hvorfor en egentlig selvrealisering ikke lader sig gøre. For at overskride denne rettighedsorienterede mangelfuldhed må individet også forstå den anden frihedsform, moraliteten.
Der er her tale om et selvforhold, hvor individet refleksivt må forholde sig til sig selv for derigennem at forstå, hvordan man bør handle. Dette skyldes at friheden, som Honneth forstår den, til stadighed har en refleksiv karakter.
The sphere of morality, Hegel means to say, makes us aware by turning our attention inward that we have to understand freedom as always a specific form of self-‐relation as well: only
