• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
25
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi af:

Danmark består af tre rådne bananer

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Politisk styring af kommissioner

10 i virksomheder tjekker ansøgere På nettet

Hver tredje danske virksomhed søger oplysninger om joban- søgere på internettet, viser ny undersøgelse. En afslørende Facebook-profil kan dermed stå i vejen for drømmejobbet.

Lønmodtagerorganisationer har svært ved at påvise, at ar- bejdsgivere fravælger ansøgere på ulovligt grundlag.

20 i danmark består af tre rådne bananer

På Danmarks-kortet tegner der sig ikke én ’rådden banan’ af dårligt stillede kommuner, men derimod hele tre. Et nyt vel- færdsindeks, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervs- råd, viser, at det meste af Nordjylland, hele det sydlige Dan- mark og Vestsjælland halter bagud på flere parametre.

siden 2001 har regeringen nedsat mindst 315 kommissioner og råd- givende udvalg – ny undersøgelse viser, at halvdelen af medlemmer- ne af regeringens kommissioner og udvalg føler sig politisk styret.

borgerne bør være langt mere skeptiske overfor kommissionsre- sultaterne, advarer ekspert.

E

mbedsmænd, der skifter mening i sidste øjeblik, eller et ministerium, som skal godkende delresultater.

Det er blot to eksempler, som medlemmer af regeringens forskellige kommissioner og rådgivende udvalg, oplever, når de ar- bejder med at kvalificere danske love med rapporter og betænkninger.

I den offentlige debat udlægges kom- missionsresultater ofte som det tætteste, vi kommer på ’sandheden’, men nu viser det sig, at halvdelen af deltagerne i rege- ringens kommissioner reelt har følt sig som regeringens forlængede arm, mens arbejdet er foregået.

Problemet afdækkes i en unik spør- geskemaundersøgelse, som analysefir- maet Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 314 forskere, em- bedsmænd, interesserepræsentanter og politikere, der har siddet i regeringens udvalg eller kommissioner.

»Undersøgelsen her dokumenterer, at der er tale om en udbredt oplevelse af, at arbejdet er politisk styret,« siger profes- sor i statskundskab ved Aarhus Univer- sitet Peter Munk Christiansen.

Professor i sundhedsøkonomi på Syd- dansk Universitet Kjeld Møller Pedersen siger:

»Indflydelse kan ikke udøves direkte, men det kan foregå via embedsmænd, der har en idé om, hvad der måtte tjene deres herre bedst,« siger han.

Formand for de offentligt ansatte em- bedsmænd i DJØF Per Hansen nedtoner dog embedsværkets negative betydning af at være dem, der fører regeringens

’styrende hånd’.

»Det er en naturlig konsekvens af at være embedsmand i et ministerium, at man ikke deltager i kommissionen i frit svævende luft, men at man er der på veg- ne af ministeren, og hvis der er rammer eller dessiner, så skal embedsmanden overholde dem,« siger han. side 06

(3)

indhold

03 i skattestoPPet bør ses efter

kommuneskatterne sættes efterhånden kun op – aldrig ned. to V-borgmestre kritiserer regeringens skattestop, som, de mener, tvinger kommuneskatterne i vejret. kommunernes landsfor- ening foreslår en økonomisk gulerod til at sænke skatterne, men ifølge indenrigs- og sundhedsminister bertel Haarder (V) fungerer systemet, som det skal.

05 i netnYt

06 i kommissioner er Politisk stYrede

regeringsnedsatte kommissioner er sjældent særlig uafhæn- gige – inden resultaterne rammer offentligheden er de nemlig klappet af med ministeren. det viser en unik undersøgelse af erfaringerne blandt medlemmer af en række kommissioner.

konsekvensen er, at borgerne bør være langt mere skeptiske overfor kommissionsresultaterne, siger ekspert.

10 i virksomheder tjekker ansøgere På nettet

Hver tredje danske virksomhed søger oplysninger om jobansø- gere på internettet. det fremgår af ny A4-undersøgelse blandt personaleansvarlige. en afslørende facebook-profil kan der- med komme til at stå i vejen for drømmejobbet, men lønmod- tagerorganisationer har svært ved at påvise, at arbejdsgivere fravælger ansøgere på ulovligt grundlag.

13 i UPdate & kalender

14 i ’borgerlÆre’ skal ind i folkeskolen

den danske folkeskole kan lære af den seneste japanske sko- lereform. Her er der skærpet fokus på børnenes egen japanske identitet, fællesskabets styrke og bevidstheden om verden der- ude. det siger japan-forskeren marie Højlund roesgaard, lektor og viceinstitutleder ved institut for tværkulturelle og regionale studier ved københavns Universitet.

17 i nU skal tømrerne slå søm i 3f-fUsion

i maj holder træ-industri-byg kongres, og derefter skal med- lemmerne stemme ja eller nej til en fusion med 3f. en rundring- ning til flere lokalafdelinger tyder på et ja, og dermed bliver 3f et mastodontforbund. Arbejdsmarkedsforsker kalder udviklin- gen mod færre og stærke fagforbund for naturlig, men advarer samtidig mod, at få store forbund kan blive selvtilstrækkelige og svække lo som hovedorganisation.

18 i tossekassen afgør det britiske valg

torsdagens britiske valg ser ud til for altid at kunne ændre magtfordelingen i britisk politik permanent væk fra to-parti- systemet. og det er i høj grad medierne, der har gjort den store forskel i valgkampen – eller måske rettere ét medie: den gode gamle tossekasse.

20 i danmark består af tre rådne bananer

Hidtil har man talt om, at der på danmarks-kortet tegner sig en

’rådden banan’ af kommuner, der halter bagud. men nu viser en analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd, at der er hele tre

’rådne bananer’: det meste af Nordjylland, hele det sydlige dan- mark og Vestsjælland.

23 i leder farvel til idealbilledet

eksperterne bliver pustet i nakken af politiske ønsker, når de arbejder i regeringens kommissioner og udvalg. derfor må det nu være slut med at dukke nakken og acceptere ekspertgrup- pernes konklusioner, som indiskutabel sagkundskab. Uanset om et politisk forslag har været en tur igennem en ekspertgrup- pe eller ej, bør det fremover møde samme kritiske modstand, som hvis det var opfundet på ministerkontorerne.

24 i facebook-bommerter og Politisk hYkleri

sf’erne steen Gade og kamal Qureshi har beklaget og undskyldt, at de er medlemmer af en facebook-gruppe, der har vist Pia kjærsgaard som nazist. dansk folkepartis søren espersen synes, at sf’erne er hykleriske, selv om han kan lide en bramfri tone.

Ugebrevet 9. årGANG UGe 18 – 2010 Udgivet af i

lANdsorGANisAtioNeN i dANmArk islANds bryGGe 32d

Postboks 340 2300 købeNHAVN s telefon i 35 24 60 00 Web i www.lo.dk

ansvarshavende redaktør i HArAld børstiNG

abonnement På a4 i

www.tilmeldmiG.dk/A4 eller Pr. breV.

deN elektroNiske UdGAVe er GrAtis for Alle.

deN trykte UdGAVe Af A4 koster 900,- kroNer, medmiNdre mAN er medlem Af et lo-forbUNd.

redaktør i

jAN birkemose, jbi@lo.dk redaktionssekretÆr i

lAUrA ellemANN-jeNseN, lej@lo.dk GlAdis joHANssoN (orlov), gjo@lo.dk redaktion i

iVer HoUmArk ANderseN, iha@lo.dk micHAel bræmer, mbr@lo.dk

kAtriNe birkedAl cHristeNseN, kbc@lo.dk mikkel Noel lANzky, mnl@lo.dk

AllAN lArseN, ala@lo.dk Gitte redder, gre@lo.dk abonnement/adm. og research i mAriANe HVesteNdAHl, mhv@lo.dk steeN fodstAd NilssoN, sfn@lo.dk kristiNe bertelseN, kbe@lo.dk design/laYoUt i

mArie kløVedAl jesPersGAArd, mkj@lo.dk forsideillUstration i

flemmiNG dUPoNt ProdUktion i

trykt co2-NeUtrAlt Hos kls GrAfisk HUs A/s issN 1602-1630

e-mail i ugebreveta4@lo.dk Web i

www.UGebreVetA4.dk

redAktør micHAel bræmer, mbr@lo.dk indlÆg til kalender i

seNdes til kalendera4@lo.dk indlÆg til debatten i seNdes til debata4@lo.dk

– eller til UGebreVets PostAdresse citater i

tillAdt med tydeliG kildeANGiVelse.

(4)

v-borgmestre: skattestoppet trænger til et eftersyn

På trods af skattestop sættes kommuneskatterne efterhånden kun op – aldrig ned. To Venstre- borgmestre kritiserer skattestoppet, som de mener, er for rigidt og trænger til et eftersyn. Kom- munernes Landsforening er enig. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) afviser – systemet virker fint, mener han.

selv med en straf på 75 øre per krone bryder skattestoppet, så er det svært,«

vurderer Erik Fabrin og understreger, at han samlet set ikke løber fra skatte- stoppet. Kun de uheldige sideeffekter.

»Derfor kan man godt stille det spørgsmål, om regeringen lige nu har fået skruet den skattesanktion til- strækkeligt fornuftigt sammen. Jeg er grundlæggende imod den, fordi den slags ting kan man aldrig gøre, så det er retfærdigt. Det, man kan konstatere, er, at sanktionen virker ikke sådan, Systemet fungerer således: Sætter

X-kommune skatten op med en krone, får den én ekstra krone ind i skatte- indtægt. Men da skatten ikke må stige i Danmark, skal X-kommune således betale 75 øre i strafafgift – kommu- nen får altså kun 25 øre i kassen ud af den krone, borgerne har betalt ekstra i kommuneskat. Landets øvrige kommu- ner skal tilsammen ’betale’ de 25 øre, som X-kommune efterlod i regning, da den jo kun skulle betale 75 procent i strafafgift. Kommunerne straffes altså kollektivt for enkelte kommuners for- budte skattestigninger.

Konkret betyder det, at København – uden at hæve skatten - får knap 6,4 millioner kroner mindre i bloktilskud, Gentofte ’straffes’ med 852.000 kroner, og Sønderborg får 936.000 færre kro- ner, fordi andre kommuner har hævet skatten. Beløbene fremgår af et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af.

frit lejde

De flinke kommuner får altså dele af regningen fra den frække X-kommune, der satte skatten op. Vel at mærke i det første år efter skatteforhøjelsen.

I det tredje år får de øvrige kommu- ner nemlig hele regningen på en krone, mens X-kommune paradoksalt nok helt slipper for straf. Det er denne mekanis- me, der får Erik Fabrin til at påpege, at kommunernes ’skattestop-system’ ikke længere hænger sammen.

»På sigt sker der det, at alle sætter skatten op. Man er kommet til græn- serne for skattestoppets formåen. Hvis kommunerne alligevel er dér, hvor de

SYSTEMSKIFTE

V

i har skattestop i Danmark, og det betyder groft sagt, at skat- ten i hvert fald ikke må stige.

Alligevel oplever danskerne i år, at kommuneskatten er steget i 19 danske kommuner, og ifølge to Venstre-borg- mestre har regeringen efterhånden fået opbygget et skattesystem, som dybest set risikerer at reducere skatte- stoppet til et luftigt reklameslogan.

»Systemet trænger i høj grad til et eftersyn,« siger Rudersdals Venstre- borgmester, Erik Fabrin.

Eksempelvis er det ikke umiddel- bart en god forretning for borgerne i Varde, at kommunen i år kræver eks- tra 33 millioner kroner ind i kassen til gavn for ældre og børn.

Varde skal nemlig i samme ombæ- ring betale en ’straf’ for at hæve skat- ten, så der alt i alt kun ender godt seks millioner kroner i kommunekassen.

Vardes borgmester, Gylling Haahr (V), er frustreret:

»Der er et svært kommunaltinter- kommunalt skattestop, som er svært at gennemskue. Jeg har ikke løsningen på det her, men vi er bare landet i et rigidt system, som virkelig skaber nogle pro- blemer. Ganske alvorlige,« siger han.

Kommuneskatterne er steget jævn- ligt i Danmark siden 1980’erne, uden at nogen regering har fundet en nagel- fast løsning på at holde skatterne i ro.

På grund af pres på kommuneskatter- ne indførte VK-regeringen i 2008, det som i dag benævnes ’sanktionslovgiv- ningen’, hvor kommunerne på kort sigt bliver straffet for at sætte skatten op.

skatten stiger

19 kommuner har ifølge skat- teministeriet sat kommuneskat- ten op i år.

kommUne stiGNiNG i ProceNt

Haderslev 1,0

Hedensted 0,9

skanderborg 0,8

fredensborg 0,8

Guldborgsund 0,7

svendborg 0,7

syddjurs 0,6

Hjørring 0,5

Holbæk 0,5

Nordfyns 0,5

Varde 0,5

middelfart 0,4

faaborg-midtfyn 0,3

kerteminde 0,3

Vesthimmerland 0,3

jammerbugt 0,2

ikast-brande 0,1

furesø 0,1

Vejle 0,1

kilde i Skatteministeriet.

>

(5)

kommUneskat

kommune nemlig kunnet sætte sin skat op uden kvababbelser. Gylling Haahr har hørt fra borgmesterkolle- ger, at nogle kommuner faktisk godt kunne have sat skatten ned. De turde bare ikke.

»For de ved ikke, om de så bliver straffet, hvis de skal sætte skatten op igen. Det er problemet. Det er det, der gør, at det er meget svært at diskutere skat i Danmark, når vi har fjernet den mobilitet, der er i skatten,« siger Var- deborgmesteren, der ikke vil udlevere navnene på de kommuner, som ikke har modet til skattenedsættelser.

Faktum er da også, at borgerne i Varde har haft svært ved at forstå, at kommuneskatten kan stige i en by, når der er skattestop:

»Jeg har brugt mange kræfter på at forklare, at vi blev født med for lav en skat efter kommunesammenlægningen i 2007. Det hænger vi på nu. Men alle borgere har en forståelse for, at der er behov for, at vi har en højere skat, end vi tidligere har haft. Vores servicein- deks ligger utroligt lavt på udvalgte områder, på ældreområdet og på un- dervisning og pasning af børn. Det kan folk godt forstå,« siger Gylling Haahr

Rudersdals borgmester, Erik Fa- brin, siger:

»Som i alle andre rigide systemer, er der ikke mulighed for, at der kan ske små løbende tilpasninger. Jeg er ube- tinget tilhænger af skattestoppet, men Vejle skatten ned med 11 millioner

kroner, og i år blev skatten så hævet med 14 millioner kroner – altså næ- sten til ’det gamle niveau’.

Men for at undgå et skattesmæk krævede det, at Vejle – på helt legal vis – rykkede rundt på nogle poster, og ef- ter en dialog med Indenrigsministeriet undgik kommunen at blive straffet for skattestigningen.

»Det var faktisk helt afgørende for os, at vi kunne undgå sanktioner,« si- ger Peter Karm, økonomidirektør i Vej- le Kommune.

skatten rYger kUn oP

Selv ikke de bedste systemer er vand- tætte, og i Kommunernes Landsfor- ening (KL) er man kritisk overfor det nuværende skattesystem. I et 19 sider langt notat fra marts i år skitserer KL’s bestyrelse statusen sådan her:

»Det nye ved den nuværende situa- tion er to ting: For det første har rege- ringens skattestop og sanktionspolitik fået kommunaløkonomiske konsekven- ser for de kommuner, der hæver skat- ten. For det andet sænker stort ingen kommuner skatten mere,« skriver KL i rapporten ’Økonomiske principper i kommunestyret’.

Vardes borgmester, Gylling Haahr, er da også frustreret over, at stort set ingen af landets øvrige kommuner ef- terhånden sætter skatten ned. Var det sket i tilstrækkelig grad, havde hans at den afholder kommuner fra at bry-

de solidariteten,« siger han.

Andre kommuner lever dog fint med systemet. De udnytter det nemlig bare til egen vinding.

Eksempelvis i Guldborgsund Kom- mune, hvor byrådet i efteråret hævede skatten med 0,7 procent, hvilket sik- rede kommunekassen godt 61 ekstra millioner kroner. Prisen var et strafge- byr på 42 millioner til Guldborgsund, der således ender med 19 millioner re- elle kroner i kommunekassen i år.

»Et af argumenterne for at hæve skatten var jo, at man ville få brug for pengene senere. Så man kunne ligeså godt få hævet den skat nu, og så måt- te man se stort på den strafafgift. Så havde man jo også pengene i kassen, når det først slog fuldt igennem i år tre,« siger Guldborgsunds borgmester John Brædder, der repræsenterer bor- gerlisten, Nyt Guldborgsund.

»Jeg er ikke tilhænger af den straf, men omvendt hvis man fra toppen har dikteret skattestop, er der også nødt til at være nogle konsekvenser, hvis man alligevel hæver skatten. Det er jeg enig i,« siger han.

Vejle Kommune gjorde noget andet.

Kommunen har benyttet den såkaldte

’frit lejde-bestemmelse’, der betyder, at hvis en kommune tidligere har sat skatten ned, kan den ’gratis’ hæve skatten tilbage til det oprindelige ni- veau uden at få en straf. I 2007 satte

1. år

’straffen’ betyder, at en kommune det første år betaler 75 procent af skatteforhøjelsen selv, mens 25 procent væltes over på kommunekol- legerne.

2. år

kommunen betaler selv 50 procent af straffen – den anden halvdel fordeles blandt de øvrige kommuner.

3. år

’synder-kommunen’ er faktisk straffri, mens kommunekollegerne betaler hele ’straffen’ i form af et mindre blok- tilskud fra staten.

det koster at hÆve skatten

det samlede skattetryk må ikke stige, men kommunerne må godt sætte skatten op – det koster bare en straf, både til den enkelte kommune, men også til de af landets øvrige kommuner, som ikke selv hæver skatten.

eksempel: Hvis en kommune hæver skatten med én krone, fordeler strafsystemet sig sådan:

X-kommune 75 øre 50 øre 0

de øvrige kommuner 25 øre 50 øre 1 krone

i alt 1 krone 1 krone 1 krone

systemet skal absolut laves om, det er ganske uholdbart, at der ikke er den fleksibilitet, at man kan køre skatten op eller ned. det får vi at se til sommer, hvor der virkelig er nogle, der får behov for at sætte skat- ten op.

GylliNG HAAHr (V) i borgmester, Varde kommune

(6)

at regeringen mindede kommunerne om ’strafgebyrerne’ - med en minimal skattestigning på 270 millioner kro- ner. På grund af sanktionerne. Og der- med virker systemet, vurderer Bertel Haarder.

»Overskridelsen på de cirka 270 millioner kroner sidste år blev jo net- op langt mindre, end det så ud til op- rindeligt,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt man efterhånden kan tale om, at vi således har skattestop i Danmark, siger Vardes borgmester, Gylling Haahr:

»Det har vi da under ét – men i Varde har man ikke, nej. Systemet skal abso- lut laves om, det er ganske uholdbart, at der ikke er den fleksibilitet, at man kan køre skatten op eller ned. Det får vi at se til sommer, hvor der virkelig er nogle, der får behov for at sætte skat- ten op.«

af i AllAN lArseN, ala@lo.dk illUstration i kNUd ANderseN

KL-formand Jan Trøjborg (S), som hå- ber, at systemet kan ændres i forbin- delse med en justering af udlignings- reformen, som efter planen skal være færdig i foråret 2011.

Men regeringen ændrer ikke syste- met. Det slår indenrigs- og Sundheds- minister Bertel Haarder (V) fast:

»Egentlig skulle det vel ikke være nødvendigt med incitamenter til at sætte skatten ned til gavn for borger- ne - hvis der er mulighed for det i den lokale kommunale økonomi. Hvis en kommune sætter skatten op, risikerer den at skulle aflevere hele 75 procent af forhøjelsen af den kommunale skat- teudskrivning. Derfor må kommunens borgere forvente, at kommunen tæn- ker sig rigtig godt om, før den hæver skatten,« siger han og minder om, at sanktionerne allerede har vist sig at have en effekt.

Da kommunerne sidste år udtrykte ønske om at ville hæve skatten med 2,1 milliarder kroner endte det – efter man må jo på et eller andet tidspunkt

gøre op med sig selv: Er skattestoppet nummer et, uanset hvad man måler det op imod? Og hvis skattestoppet har den konsekvens, at det kommunale selvsty- re udhules eller afskaffes, bliver det da problematisk?« siger Erik Fabrin.

minister holder fast

Men hvad kan man gøre? I 1999 for- søgte Nyrup-regeringen at gøre det at- traktivt at sænke kommuneskatten ved at kompensere for indtægtstabet. Hvis en kommune satte skatten ned med en krone, fik kommunen 25 øre igen som kompensation for den manglende skatteindtægt. Samme procedure la- vede Fogh-regeringen i 2003 overfor amterne, som fik 50 procents kompen- sation, hvis de satte skatten ned.

Ifølge KL kunne en kompensations- model være det, der løste problemet.

»Skattestoppet er alt for rigidt, og der er nødt til at komme en justering i forhold til kommunalreformen,« siger

mobning for milliarder www.lo.dk

hver tiende lønmodtager har været udsat for mobning.

mobning har samtidig store menneskelige og samfunds- økonomiske omkostninger – syv milliarder kroner alene til sygedagpenge. alligevel oplever tre ud af fire lønmodtagere – fortrinsvis privatansatte – at de arbejder på en virksomhed uden et beredskab mod mob- ning. det viser en ny undersø- gelse fra lo og ftf foretaget i anledning af årets arbejdsmil- jødag.

kaos for anbragte børn www.sfi.dk

anbragte børn og unge har stærkt behov for stabilitet og tryghed. ikke desto mindre oplever næsten hver anden unge et eller flere sammenbrud i løbet af anbringelsen. heraf sker langt de fleste inden for det første år af anbringelsen.

det er en af konklusionerne på et flerårigt forskningsprojekt fra det nationale center for velfærd – sfi. Projektet bygger på interview med anbragte unge, deres forældre, pædago- ger og kontaktpersoner.

dårligt singleliv www.sbi.dk

flere og flere danskere bor alene – således består hver tredje husstand nu kun af én person. statens byggeforsk- ningsinstitut, sbi, har set nærmere på, hvorfor gruppen af singler bliver større og hvad der karakteriserer dem. en minoritet blandt dem – især kvinder – klarer sig bedre end gennemsnittet, men for majori- teten af singler i aldersgruppen 30-60 år er singletilværelsen ofte en indikator på sociale og/

eller økonomiske problemer, og de er også mindre lykkelige end gennemsnittet.

arbejdsløshed og kriminalitet www.videnskab.dk drenge, som vokser op hos langtidsledige, uuddannede forældre bliver oftere end gen- nemsnittet dømt for vold, butikstyveri eller indbrud.

det viser en analyse fra det nationale forskningscenter for velfærd – sfi. analysen samkø- rer data for alle danske drenge født i 1980 med domstolenes registre for årene 1994 til 2005, altså mens drengene var 15-25 år gamle.

netnYt

(7)

regeringens ekspertudvalg er politisk styrede

Regeringsnedsatte kommissioner er ikke altid helt så uafhængige, som de fremlægges. Det viser en unik undersøgelse af erfaringerne blandt medlemmer af en række kommissioner, hvor halvde- len svarer, at de oplever arbejdet som politisk styret. Konsekvensen er, at borgerne bør være langt mere skeptiske overfor kommissionsresultaterne, siger ekspert.

Politik

betænkninger, rapporter, forslag og modeller fra såkaldt uafhængige eks- pertudvalg og kommissioner, der har afgivet bud på alt fra nødvendigheden af at afskaffe efterlønnen til redegø- relser om antallet af kvinder, der bæ- rer burkaer eller behovet for afgifter på sukker og fedt.

Men for den række af eksperter, em- bedsmænd og interesserepræsentan- ter, som Ugebrevet A4 har talt med, er det ingen overraskelse. Langt de fleste genkender nemlig oplevelsen af poli- tisk styring.

Flere ønsker ikke at stå frem til citat.

Det giver nemlig ikke genvalg til rege- ringens beslutningsforberedende ud- valg at fortælle offentligt, at Finansmi- nisteriet skal godkende teksten før den kan gå til afstemning i kommissioner- ne. Eller at berette om embedsmænd, der vender rundt på en tallerken ved stemmeafgivelse, hvis ministeren har skiftet holdning hen over natten til et politisk kontroversielt spørgsmål.

indflYdelsen er sUbtil

Fælles for beskrivelserne er dog, at politisk styring er en subtil størrelse.

Der er nemlig ikke tale om ministre, der sætter sig tungt på udvalgene eller kommissionerne for at udstikke ordre og dessiner. Derimod siver den politi- ske indflydelse ind i udvalgene via em- bedsmændene.

»Der er ikke åbenbare forsøg på politisk styring. Indflydelse kan ikke udøves direkte, men det kan foregå via embedsmænd, der har en idé om, hvad der måtte tjene deres herre bedst,«

Men nu viser en undersøgelse, at arbej- det sjældent er uafhængigt af politiske valg og fri for ministeriel styring.

Halvdelen af medlemmerne af rege- ringens beslutningsforberedende ud- valg og kommissioner, mener nemlig, at processen i udvalgene har været po- litisk styret.

Det viser en omfattende og unik spør- geskemaundersøgelse, som analysefir- maet Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 314 forskere, em- bedsmænd, interesserepræsentanter og politikere, der har været medlemmer af ét eller flere af regeringens beslutnings- forberedende udvalg og kommissioner.

Undersøgelsen er den første, der undersøger medlemmernes egne er- faringer, forklarer professor i stats- kundskab fra Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen. Og det gør resul- taterne særligt interessante:

»Når man nedsætter kommissioner, gør man det af mange grunde. Én af dem er, at man derved kan skabe et billede af, at her hersker viden, eksper- tise og fordomsfri meningsudveksling.

Men undersøgelsen her dokumenterer, at der er tale om en udbredt oplevelse af, at arbejdet er politisk styret,« siger Peter Munk Christiansen, der tilføjer:

»Konsekvensen er at man som bor- ger, skal været kritisk over for de re- sultater, som kommissioner og udvalg fremlægger for offentligheden.«

At kommissionsmedlemmerne selv oplever udvalgene som politisk sty- rede, kan måske forekomme som ny viden for offentligheden, der gennem årevis er blevet bombarderet med

NYTTIGE EKSPERTER

S

kattekommission, ekspertudvalg om ny sygehusstruktur, Ungdoms- kommission, Burka-udvalg, Fore- byggelseskommission og Infrastruk- turkommission. Det er bare et par eksempler på nogle af de mindst 315 kommissioner og rådgivende udvalg, som VK-regeringen har nedsat, siden de kom til magten i 2001.

Ofte præsenteres udvalgenes arbej- de for offentligheden som uafhængigt gennemarbejdede bud på løsningsmo- deller eller forslag til ny lovgivning.

sådan gjorde vi

• Ugebrevet A4 har i samarbejde med analysefirmaet kaas &

mulvad gennemført en unik spørgeskemaundersøgelse blandt 314 medlemmer af afsluttede kommissioner og rådgivende udvalg. alle med- lemmer har siddet i et eller flere udvalg eller kommissio- ner nedsat af vk-regeringen i perioden 2001-2009.

• Spørgeskemaet blev udsendt per mail i perioden 24. februar til 8. marts 2010 til 713 med- lemmer – heraf besvarede 44 procent hele eller dele af spørgeskemaet.

• Undersøgelsen er en omfat- tende stikprøve blandt kom- missionsmedlemmer, men der er ikke tale om en repræsenta- tiv undersøgelse.

• Uddybende metodebeskri- velse findes på www.ugebre- veta4.dk

(8)

Som Jørn Henrik Petersen, profes- sor ved Syddansk Universitet, der har skrevet en videnskabelig artikel om arbejdet i Velfærdskommissionen, som han selv var medlem af, siger:

»Et sekretariat spiller en ganske stor rolle for kommissionen. For Vel- færdskommissionen var det gælden- de, at der var tale om et fuldstændigt uafhængigt sekretariat, der blev be- mandet efter Velfærdskommissionens beslutninger. Så kan du have andre kommissioner, hvor de bliver sekreta- riatsbetjent fra ministerielt hold. Og det er noget, der i høj grad disponerer for en betydelig påvirkning fra mini- sterielt hold.«

Velfærdskommissionen fremhæves i øvrigt af flere kilder som en af de ene- ste kommissioner, der fungerede fri for politisk styring. Og det skyldes, ifølge de kilder Ugebrevet A4 har talt med, har de en mere eller mindre bunden

opgave og en dagsorden, der er af- stemt med ministerierne,« siger Mette Wier og tilføjer:

»Man skal huske, at alle professio- nelle refererer til deres chef. Sidder der uafhængige forskere, er det en an- den sag.«

En anden måde, som flere kilder har oplevet, den politiske styring sniger sig ind i kommissionerne på, er via de sekretariater, der er nedsat af ministe- riet til at betjene kommissionen.

Mange af de store kommissioner arbejder over flere år, og dér er sekre- tariatet – der består af embedsmænd – med til at samle op på diskussionerne, samt skaffe oplysninger, tal, modeller og analyser til brug for diskussionerne i kommissionen. Det giver imidlertid sekretariatets embedsmænd potentiel stor indflydelse.

forklarer Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet og har deltaget i – som han selv siger – et utal af udvalg og kommissioner »siden Ruder Konge var knægt«.

En anden af dem, der har haft ople- velsen af ministeriets usynlige hånd, er direktør for Anvendt Kommunal- Forskning (AKF) Mette Wier, der blandt andet har været formand for Forebyg- gelseskommissionen.

»Kommissioner kan være under indirekte politisk indflydelse, nemlig gennem sekretariaterne der er beman- det med folk, der under hele forløbet er ansat i ministerierne under deres sædvanlige chefer. Men visse kommis- sioner og særligt ekspertudvalgene kan være mere direkte styrede. Sidder der topembedsmænd – tidligere såvel som nuværende – som formænd, så

om kommissionsmedlemmerne

gennemsnitsalder: 55 år. den ældste er 76 år, og den yngste er 30 år. Hvert tredje medlem er 60 år eller ældre. Hver tiende er yngre end 41 år.

køn: 64 procent af medlemmerne er mænd, og 36 procent er kvinder.

Uddannelse: 85 procent har en lang videregående uddannelse.

mindre end én procent har udelukkende folkeskolen som længste uddannelse.

geografi: 60 procent bor i region Hovedstaden, mens 10 procent bor i region sjælland. 19 procent i region midtjylland, seks procent har bolig i region syddanmark, og færrest – fem procent – bor i region Nordjylland.

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

strategisk Problemløser

Hjælper kommissionerne med at identificere problemer og løsninger i samfundet? eller er det blot en strategisk manøvre fra regeringens side til for eksempel at begrave en kontroversiel debat?

? hvordan synes du ministeren/regeringen har brugt det udvalg/

kommission, du senest var medlem af

sVAr frA Alle resPoNdeNter (ProceNt)

til at identificere problem og/eller løsning 80 som strategisk manøvre i svær debat og/

eller som syltekrukke 42

til at skabe offentlig opmærksomhed om et problem 25

ingen af ovennævnte og/eller ved ikke 10

note i Der er mulighed for at markere flere svar, derfor giver det ikke 100 procent i alt.

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

tordenskjolds soldater

der er mange gengangere blandt dem, der optager pladserne i rege- ringens kommissioner og rådgivende udvalg. knap 24 procent har kun siddet i én kommission/udvalg, mens hver sjette har siddet i flere end ti kommissioner/udvalg.

? hvor mange beslutningsforberedende udvalg og/eller kommissioner har du deltaget i (i alt i din karriere).

sVAr i ProceNt

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

1 3 23-5 6-10 flere eNd 10 Ved ikke/HUsker ikke

17 13

26 17

24

>

(9)

ligt ansatte chefer i DJØF mener, at Ugebrevet A4’s undersøgelse er en kær- kommen mulighed for at blive klogere på erfaringerne blandt medlemmerne af kommissionerne, »som vi ikke ved særlig meget om«.

»Det er ikke så mærkeligt, hvis man oplever embedsmændenes ageren som politisk styrende, for de er der jo på ministerens vegne. Det er en naturlig konsekvens af at være embedsmand i ministerium, at man ikke deltager i kommissionen i frit svævende luft, men man er der på vegne af ministe- ren, og hvis der er rammer eller dessi- ner, så skal embedsmanden overholde dem,« siger formand for de offentligt ansatte i DJØF Per Hansen.

Dét synspunkt deler Bent Flyvbjerg, der er professor i planlægning af store investeringsprojekter inden for bygge- ri og forskning ved Oxford University, imidlertid ikke.

»Embedsværkets ideelle rolle er, li- gesom de uafhængige eksperter, at stå for saglighed. Men i praksis er embeds-

Politik

understreger, at han ikke personligt har oplevet nogle begrænsninger fra sin minister, men han medgiver, at han

»nok havde fået flere stjerner i bogen, hvis jeg kunne vise noget bestemt«.

»Man kan ikke se bort fra, at der er et pres på embedsmændene for at levere en bestemt vare. Det er magt- fordrejning, hvis ministrene prøver at presse udokumenterede konklusioner igennem, men hvis embedsmændene finder sig i det, er der noget galt. Det kan have en pris at sige fra, men der tilfalder DJØF’erne enkeltvis og som stand et ansvar for at indgå sagligt i arbejdet i kommissioner og udvalg,«

siger Verner Sand Kirk, der i dag er direktør for A-kassernes Samvirke, og som mener, det er en vigtig opgave for DJØF som faglig organisation at stå vagthund overfor dette.

Hos DJØF, der blandt andet organi- serer jurister og økonomer i ministeri- erne, ser man imidlertid ikke samme dilemma, som Verner Sand Kirk frem- hæver. Men formanden for de offent- at formanden – Torben M. Andersen,

professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet – kort efter kommissionen havde været samlet første gang, smed embedsmændene ud af kommissionen.

»Så mistede politikerne kontrollen,«

som én af kilderne fremhæver.

Politisk arbejde giver stjerner Spørger man embedsmændene selv, svarer 48 procent i undersøgelsen, at de oplever arbejdet i kommissioner og udvalg som politisk styrede. Til sam- menligning mener 38 procent af de uafhængige eksperter og 65 procent af dem, der repræsenterer særinteresser som for eksempel fagbevægelsen, er- hvervslivet eller humanitære organi- sationer, at de i nogen eller i høj grad har oplevet arbejdet i kommissionerne som politisk styret.

Verner Sand Kirk, der indtil for tre år siden var afdelingschef i Beskæfti- gelsesministeriet, er én af de embeds- mænd, der har deltaget i udvalgsar- bejdet flere gange i sin karriere. Han

vi gør et vigtigt stYkke arbejde

9 ud af 10 kommissionsmedlemmer mener, at arbejdet der udføres i regeringens rådgivende udvalg og kommissioner, er vigtigt – set i forhold til resultaterne.

? når du tænker på det udvalg/kommission, du senest deltog i, hvor- dan vurderer du arbejdet i forhold til resultatet.

kArAkterskAlA frA 1 til 10: 1 = ’sPild Af tid’ 10 = ’meGet ViGtiGt’

ProceNt Af AfGiVNe kArAkterer

10 38

50

2

? når du tænker på det udvalg/kommission, du senest deltog i, hvor- dan vurderer du arbejdet i forhold til resultatet.

kArAkterskAlA frA 1 til 10: 1 = ’sPild Af tid’ 10 = ’meGet ViGtiGt’

GeNNemsNitskArAkter

Uafhængig ekspert 6,8

embedsmand 7,0

interesseorganisation, samt repræsentant

fra fagbevægelse eller erhvervsliv 7,1

Politiker 7,4

gennemsnit af alle 7,1

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

kArAkter 1-3 (sPild Af tid) kArAkter 4-7 (middel) kArAkter 8-10 (meGet ViGtiGt) Ved ikke

hver femte mener ikke resUltatet er bedre lovgivning eller debat

en femtedel af de kommissions- og udvalgsmedlemmer, der har del- taget i undersøgelsen, mener ikke, regeringens rådgivende udvalg og kommissioner giver bedre lovgivning eller en bedre offentlig debat.

? mener du, at kommissioner og beslutningsforberedende udvalg giver bedre eller dårligere lovgivning.

ANdel sVAr i ProceNt

? mener du, at kommissioner og beslutningsforberedende udvalg giver bedre eller dårligere offentlig debat

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

2 1 bedre loVGiVNiNG

Gør iNGeN forskel dårliGere loVGiVNiNG

bedre offeNtliG debAt Gør iNGeN forskel dårliGere offeNtliGdebAt

18 81

18

80

(10)

hvis det lykkes at få nedsat et godt og bredt udvalg, hvor de synspunkter, der findes på området, er repræsenteret.

Det er et meget vigtigt stykke arbejde, og ofte resulterer det i bedre lovgiv- ning, fordi vi har haft god tid til at dis- kutere i udvalget, indsamle yderligere oplysninger og få belyst nuancer, før forslag fremlægges.«

Så selv om politisk styring er et grundvilkår for langt de fleste ud- valg og kommissioner, der beskæf- tiger sig med spørgsmål af politisk karakter, oplever medlemmerne det overordnet som meningsfuldt at del- tage. Og det skyldes, som professor i statskundskab ved Aarhus Universi- tet Peter Munk Christiansen, siger, at

»something beats nothing«.

Eller sagt på jævnt dansk:

»Alternativet er værre, for alterna- tivet til kommissioner er, at embeds- mændene sidder i en lukket verden og laver det hele selv. I en langt hen af vejen politisk styret verden, giver det mening for medlemmer at deltage, for- di kommissioner alt andet lige giver en åbenhed, debat og fokus, som man ikke får, når embedsmændene styrer det hele. Så selv om det ikke er perfekt, er det dog bedre end alternativet,« si- ger Peter Munk Christiansen.

af i kAtriNe birkedAl cHristeNseN, kbc@lo.dk illUstration i flemmiNG dUPoNt

WWW i læs flere resultater fra undersøgelsen på www.ugebreveta4.dk

frem til i kommissionerne, gennemfø- res politisk, hvis det politiske niveau er med. Risikoen for syltekrukkerne er simpelthen mindre.«

Og det er faktisk langt de fleste af de adspurgte medlemmers oplevelse, at der kom konkrete resultater ud af arbejdet i kommissionerne. Således svarer 38 procent, at der kom konkrete lovforslag på bordet, mens 39 procent svarer, at arbejdet resulterede i for- slag til nye politiske initiativer. Kun fem procent svarer, at de oplevede at, der »ingenting« kom ud af arbejdet.

hellere indenfor end Udenfor Ser man nærmere på resultaterne af arbejdet i de forskellige kommissio- ner og udvalg, er medlemmerne over en bred kam enige om, at det er et vig- tigt stykke arbejde, der bliver udført.

Det harmonerer med, at langt de fleste kommissionsmedlemmer oplever ar- bejdet som gavnligt for både lovgiv- ningen og den offentlige debat. Her er 80 procent nemlig overbevist om, at de beslutningsforberedende udvalg og kommissioner både giver bedre of- fentlig debat og bedre lovgivning.

Som professor i jura ved Køben- havns Universitet Eva Smith, der har siddet i en lang række forskellige ud- valg – senest Ungdomskommissionen, der blandt andet diskuterede den kri- minelle lavalder, forklarer det:

»Det er vigtigt at være med, især mænd ofte magtpersoner, der prøver at

varetage specifikke politiske sektorin- teresser. Det er en evig kamp om em- bedsværkets neutralitet med tendens til politisering og til at embedsværket bruges til at opnå ministeriets mål,« si- ger Bent Flyvbjerg, der senest har del- taget i Infrastrukturkommissionen, der afsluttede sit arbejde i 2008.

Formanden for de offentligt ansatte i DJØF, Per Hansen, kan dog ikke se, at embedsmandens rolle i de beslut- ningsforberedende udvalg kan – eller bør – være meget anderledes.

»Når man taler om, at embedsmænd er politiserede, så lyder det meget ne- gativt, men der er intet negativt i, at det folkevalgte niveau har kontrol over embedsniveauet. Derfor må det grund- læggende spørgsmål være, om man mener, det folkevalgte niveau skal være med i kommissionerne eller ej,«

siger Per Hansen og tilføjer:

»Men man kan mene, at det øger chancerne for, at det, man kommer

halvdelen mener arbejdet er Politisk stYret

flest blandt interesseorganisationernes repræsentanter (65 procent) oplever processen som politisk styret. færrest blandt de uafhængige eksperter (38 procent) har samme oplevelse.

? oplevede du processen med arbejdet i det udvalg/kommission du senest deltog i som politisk styret.

i ProceNt UAfHæNGiGe embeds- iNteresseorGANisAtioN Alle

eksPerter mæNd eller rePræseNtANt frA fAGbeVæGelse eller erHVerVsliV

i høj grad 8 13 26 16

i nogen grad 30 35 39 34

i ringe grad 36 42 26 33

slet ikke 25 10 8 16

Ved ikke 1 0 1 1

kilde i Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, marts 2010.

i praksis er embeds- mænd ofte magtperso- ner, der prøver at vare- tage specifikke politiske sektorinteresser.

beNt flyVbjerG i Professor, oxford Universitet

(11)

onlineadfÆrd

jobansøgere tjekkes på facebook

Hver tredje danske virksomhed søger oplysninger om jobansøgere på internettet. Det viser ny un- dersøgelse foretaget blandt personaleansvarlige. Og vi har kun set starten på en udvikling, siger de. Fagforbund ser flere faremomenter, men kan kun opfordre deres medlemmer til at passe på med, hvad de selv lægger på nettet.

ansøgere efter i privatlivet. Det er der imidlertid mange andre personalean- svarlige, der gør.

vindUeskiggeri

Mest brugt er søgemaskiner som Goog- le, Bing og Yahoo, når der skal hentes oplysninger frem om jobansøgere. De bruges i flere end to ud af tre tilfælde.

Men allerede på andenpladsen over informationskilder finder man sociale netværkssider som Facebook, myspace og Twitter. Omend det næppe er her, de personaleansvarlige finder de mest udførlige kompetenceprofiler, bruges de i 4 ud af 10 tilfælde til at få sat an- sigt på ansøgere.

Selv om det var med en god portion dårlig samvittighed - »folk skal jo have lov til at have deres privatliv« – er ad- ministrationschef i advokatfirmaet Nordialaw Conni Falkner én af dem, der har været på Facebook for at tjek- ke en jobansøger ud. Google er hen- des foretrukne søgeredskab, men hun mende ud fra flere sæt af oplysninger,«

siger Jens Schelde.

Formuecenterchef i Nykredit Mads Henriksen søger altid på nettet for at tjekke om tidligere ansættelser, stil- lingsbetegnelser og anciennitet stem- mer overens med, hvad håbefulde økonomer har oplyst i deres ansøg- ninger. Kontrollen har betydet, at han har vraget en ansøger. Men of- test resulterer hans »validitetstjek af cv’et« faktisk i det modsatte.

»Det kan være én ansøger, som har været på vippen, men hvor jeg så find- er ud af, at vedkommende alligevel ser spændende ud. Ansøgeren har bare fremhævet noget andet, end jeg lægger vægt på i forhold til jobprofilen,« siger Mads Henriksen.

Formuecenterchefen er ligeglad med, om en ansøger »drikker sig i heg- net hver lørdag – bare han passer sit arbejde«, som han udtrykker det. Der- for går han ikke ind på sociale net- værkssider som Facebook for at kigge

LÅNTE FJER

D

rop planerne om at smøre tykt på dine kompetencer og arbejds- erfaring og udgive dig for en an- den type, end du i virkeligheden er, næ- ste gang du sender en ansøgning af sted for at få drømmejobbet. Der er nemlig overhængende risiko for, at personale- chefen går på internettet for at kontrol- lere oplysningerne og plukker de lånte fjer af dig, hvis du har løjet.

En tredjedel af de personaleans- varlige i danske virksomheder søger oplysninger om jobansøgere på nettet viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt HR-folk og ledere med an- svar for ansættelse af nye medarbej- dere. Blandt de største virksomheder med over 500 ansatte er det næsten 4 ud af 10, der bruger internettet til at kontrollere ansøgere, når der skal besættes en stilling.

»Nettet er råt og ærligt,« lyder lovprisningen fra bygningsarkitekt i Hvidovre Kommune Jens Schelde, der har været med til at ansætte planlæg- gere og sagsbehandlere i sin afdel- ing. Og han tænker ikke kun på, at oplysninger fra internettet kan afs- løre en ansøger i at lyve sig til at være et større aktiv, end vedkommende i virkeligheden er.

»Referencer kan også være med til at give et falsk billede, fordi ansøgeren måske er én, som den nuværende ar- bejdsplads gerne vil af med. Og anbe- falinger har præg af indstillingen: ’Nå, ja – vi skal jo skrive noget pænt’ Har du googlet en ansøger, har du et mere all- round billede og kan vurdere vedkom-

kontrollen vil stige

mere end 8 ud af 10 af de adspurgte personaleansvarlige forventer, at internettet i fremtiden vil blive brugt i højere grad end i dag, når man skal tjekke jobansøgere.

? tror du, at brugen af internettet til at finde oplysninger om jobansø- gere i ansættelsessituationer vil stige eller falde i fremtiden.

ANdel i ProceNt.

kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

82 1 9

8 brUGeN Vil stiGe

brUGeN Vil Være UæNdret brUGeN Vil fAlde Ved ikke

(12)

isationer, som Ugebrevet A4 har talt med: Sådan er vilkårene. Man kan ikke fortænke arbejdsgiverne i fuldt lovligt at bruge oplysninger, som ligger frit tilgængeligt på internettet. Men netop derfor kan man ikke være for forsigtig med, hvad man selv lægger ud på nettet.

Jeanette Hahnemann, juridisk kon- sulent i HK, kan sagtens se muligheder for misbrug af oplysninger. Men det er svært at påvise, mener hun.

»Man må ikke se bort fra ansøgere, fordi de for eksempel har sladret på nettet om, at de er gravide, har en bestemt politisk observans eller an- den seksuel orientering. Dét, der gør det så svært, er, at uanset hvad årsa- gen er til et afslag, kan arbejdsgiveren altid begrunde det med noget andet,«

siger hun.

Byrial Bjørst, der er advokat i TL, peger på risikoen for, at arbejdsgiv- eren finder oplysninger, som ikke har noget med ansøgeren at gøre.

»Der er knap så mange, der hedder Byrial Bjørst, men mange der hedder Hans Jensen. Så man risikerer at finde oplysninger, som i virkeligheden han- dler om en anden person. Man risik- erer også, at oplysningerne er forkerte.

Det er uheldigt, men så længe arbejds- giverne i princippet selv bestemmer, hvem de ansætter, er der ikke noget at gøre ved det – medmindre de selv hen- viser til nogle af de ulovlige kriterier,«

påpeger han.

ere fra bagefter,« siger Conni Falkner.

Der er udbredt enighed blandt de personaleansvarlige om, at vi forelø- big kun er vidne til den spæde start på netsnageriet. Fire ud af fem mener, at søgning på internettet for at finde oplysninger om jobansøgere i ansæt- telsessituationer vil stige i fremtiden.

risiko for forkerte oPlYsninger Kigger man på USA, som ofte går for- rest i nye trends, får man et billede af, hvor vi måske er på vej hen. Analysebu- reauet Cross-Tab kom i januar med en rapport, hvor de havde sammenlignet virksomhedernes brug af internettet i ansættelsessituationer i henholdsvis USA, England, Tyskland og Frankrig.

Og rapporten viste, at amerikanerne er langt foran i udviklingen.

Tre ud af fire amerikanske virk- somheder har ligefrem en politik om at søge oplysninger om jobansøgere på nettet – og endnu flere gør det. Resul- tatet er, at 70 procent af de amerikan- ske virksomheder har vraget joban- søgere på baggrund af oplysninger, de har fundet på internettet.

Den kendsgerning står i skærende kontrast til oplevelsen og forvent- ningerne i den amerikanske befolk- ning, hvoraf kun syv procent tror, at oplysninger om dem på nettet har haft indflydelse på deres jobsøgning.

Svaret på udviklingen er nærmest enslydende fra tre lønmodtagerorgan- mener godt, at Facebook kan forsvares

i nogle tilfælde, hvor hun ikke har det fulde billede af, hvem en ansøger er.

»Hvis vi søger en jurist, og det en- este, der kommer frem er party, party, party, så vil jeg nok sige, at han eller hun ikke er helt seriøs nok til, at jeg kan forestille mig vedkommende dedi- kere sig i arbejdet. Det handler også om et hensyn til klienter, konkurrenter og samarbejdspartnere, der kunne finde på at lege rundt på nettet for sjov. Omvendt – hvis vedkommende er engageret i sportsklubber eller poli- tisk, vil det være positivt og vise, at vedkommende engagerer sig og tager ansvar,« siger hun.

Vi har i Danmark haft tradition for at værne om privatlivets fred, og Conni Falkner har heller ikke helt vænnet sig til tanken om, at man kan lure poten- tielle medarbejdere af på deres private område. Men det er noget, der vil blive brugt meget mere i de kommende år, og derfor gør lønmodtagere også klogt i at være bevidste om, hvad de lægger på nettet, mener hun.

»De oplysninger, man får – de lagrer sig. Og jeg kan ikke sige, at jeg ikke tager hensyn til dem, selv om jeg ikke kunne ikke drømme om at sige til no- gen: ’Jeg så dét og dét på Facebook, så du får ikke jobbet.’ Derfor føles det lidt som vindueskiggeri, for jeg ved, at jeg får nogle informationer, som jeg ikke vil være i stand til at sort- om Undersøgelsen

• Undersøgelsen er foreta- get af analyse danmark for Ugebrevet a4 via internettet i perioden 14.-21. april 2010.

• I alt har 1.017 HR-ansatte og ledere med ansvar for ansæt- telse af nye medarbejdere deltaget.

hver tredje hr-chef tjekker ansøgere På nettet

en tredjedel af de personaleansvarlige i undersøgelsen kigger efter oplysninger om jobansøgere på internet- tet. blandt Hr-folkene i de største virksomheder er det næsten 4 ud af 10, der bruger nettet til at tjekke jobansøgere.

? hvor ofte søger du oplysninger om jobansøgere på internettet.

VirksomHeds-størrelse ANdel i ProceNt

0-9 ansatte 9 9 13 23 45 1 10-49 ansatte 8 7 18 24 43 0 50-99 ansatte 7 5 23 20 45 0 100-499 ansatte 6 14 19 22 39 0 500+ ansatte 7 15 17 19 42 0 Altid ofte NoGle GANGe sjældeNt AldriG Ved ikke

kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

>

(13)

onlineadfÆrd

Samtidig adskiller Danmark sig fra USA ved langt mere udbredt brug af konsulentfirmaer til det opklar- ende arbejde ved ansættelser. Og en langt mindre restriktiv lovgivning, der gør, at danske arbejdsgivere bare kan ringe til en uddannelsesinstitution og en tidligere arbejdsgiver for at høre, om oplysninger i en ansøgning holder vand, påpeger Frances Jørgensen.

af i micHAel bræmer, mbr@lo.dk, i mikkel Noel lANzky, mnl@lo.dk

at medarbejdere har et godt netværk.

Det kan man undersøge på nettet,« si- ger han.

Det er i fritidslivet, man finder kræfter til arbejdslivet, påpeger Hen- rik Sørensen. Derfor har virksomhed- erne også en legitim interesse i at un- dersøge, om potentielle medarbejdere har gode og sunde fritidsinteresser, mener han.

Lektor ved Aarhus School of Busi- ness Frances Jørgensen vil ikke afvise, at danske virksomheders brug af in- ternettet til kontrol af ansøgere vil vokse i de kommende år. Men af flere forskellige årsager tror hun aldrig, at vi når amerikanske tilstande.

»I USA må man udelukkende spørge til job og kvalifikationer til en samtale.

Metoden er en måde at skaffe sig sup- plerende oplysninger, hvor man i Dan- mark bare kan spørge til for eksempel privatliv og børn. Noget andet er, at danske virksomheder typisk er små, og her tager man sig tid til at tale med og danne sig et indtryk af en ansøger.

Det gør man ikke, hver gang man skal have en ny medarbejder i en ameri- kansk virksomhed med måske 15- 20.000 ansatte,« siger hun.

Chefkonsulent i DJØF Mette Knud- sen ser to faremomenter i udviklingen:

Overfortolkning af indholdet på so- ciale netværkssider, og at man bliver fanget af en vild fortid, som man for længst har lagt bag sig.

»Hvis vi skulle regulere på det her område, skulle det være i muligheden for at tage ting af sider som Facebook igen,« mener hun.

det rette billede

Lektor i organisationsteori på Aarhus Universitet Henrik Sørensen er helt anderledes begejstret for virksomhe- dernes voksende interesse for sociale og især jobrelaterede netværkssider som for eksempel Linkedln. Med et gammelt mundheld påpeger han, at mennesker ikke skal vurderes på, hvad de siger, men på hvad de gør. Og her er de sociale medier meget afslørende.

»Her kan man se, hvordan den en- kelte person er i det daglige. Vi oplever jo en samfundsudvikling, hvor arbe- jds- og fritidsliv smelter sammen. Dét, vi gør i fritiden, betyder noget for ar- bejdet og omvendt. Én ting er de fag- lige kompetencer, noget andet de so- ciale. Og virksomheder lever også af,

søgemaskinerne gløder

3 ud af 4, der er ansvarlig for nyansættelser i deres virksomhed, tyer til søgemaskiner, når en ansøgers oplysninger skal tjekkes eller supple- res. men facebook bruges også til at få sat ansigt på ansøgeren.

? hvilke steder på internettet søger du efter oplysninger om jobansø- gere.

sVAr i ProceNt.

søgemaskiner (Google, bing, yahoo etc.) 72

sociale netværkssider (facebook, myspace, twitter etc.) 40 jobrelaterede netværkssider (linkedln og Plaxo) 32

Personlige hjemmesider 28

spillesider 7

billed- og videodelingssider (flickr, Picasa, youtube etc.) 5 note i Tallene er baseret på svar fra 581 ansvarlige for ansættelse i virksomheder, som i undersøgelsen tilkendegiver, at de søger oplysninger om jobansøgere på internettet.

note i Flere svar per respondent – derfor summer tallene ikke til 100 procent.

kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

når man nU ikke må sPørge…

jobansøgeres politiske holdning og religiøse overbevisning må ikke tillægges betydning i forbindelse med en ansættelse, men er alligevel noget, som henholdsvis syv og fem procent af de ansvarlige for ansæt- telser kigger efter, når de går på nettet for at se nærmere på, hvem ansøgerne er.

? hvilke oplysninger om jobansøgere kigger du typisk efter på inter- nettet.

sVAr i ProceNt.

oplysninger om tidligere job 66

oplysninger om uddannelse 54

billeder af jobansøgeren 35

jobansøgerens fritidsinteresser 22

beskeder/hilsener på jobansøgerens profil/konto 10

jobansøgerens politiske holdninger 7

billeder fra jobansøgerens fester/ture i byen 6

jobansøgerens religiøse overbevisning 5

note i Tallene er baseret på svar fra 581 ansvarlige for ansættelse i virksomheder, som i undersøgelsen tilkendegiver, at de søger oplysninger om jobansøgere på internettet.

note i Flere svar per respondent – derfor summer tallene ikke til 100 procent.

kilde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Én ting er de faglige kompetencer, noget andet de sociale. og virksomheder lever også af, at medarbejdere har et godt netværk.

det kan man undersøge på nettet.

HeNrik søreNseN i lektor i organisationsteori, Aarhus Universitet

(14)

Ugens citat

verner Worm i kinaekspert og professor, copenhagen business school til PolitikeN

danmark har efter klimatopmødet i december svært ved at finde en diplomatisk grimasse overfor kina. selv om kinerserne har et stort ansvar for fiaskoen, skal det ikke siges højt. men den danske strategi fører til kritik:

Danmark begår alle de fejl, man kan.

mandag 3. maj landsforeningen sind og socialt Udviklingscenter sUs afholder konference om sinds- lidelse og misbrug i fællessalen på christiansborg kl. 9.30-16.

akademiet for de tekniske videnskaber – atv – ønsker bedre rammer for teknik- og naturfag i folkeskolen via et nyt fag – science – som de præsenterer ved en konference i dPU’s festsal, tuborgvej 164 i københavn kl. 9-16.30.

tirsdag 4. maj skoleelever fra singapore klarer sig godt og meget bedre end danske elever i interna- tionale test. kan det danske uddannelsesvæsen lære af det? dPU – aarhus Universitet afholder konference om ’mirak- let i singapore’. det foregår på tuborgvej 164 i københavn kl.

9.30-16.

dansk industri fremlægger resultaterne af årets under- søgelse om medarbejderes tilfredshed. Undersøgelsen bygger på svar fra 25.000 an- satte i 25 lande. det foregår hos lundbeck i valby kl. 13-16.

onsdag 5. maj lo afholder landsmøde i odense congress center til og med torsdag. her diskuterer sektioner, forbund og lo den fremtidige struktur, fagbevæ- gelsens indflydelse i det poli- tiske landskab, tværfaglighed, lokalt engagement og andre aktuelle emner.

dansk industri fremlægger resultaterne af årets undersø- gelse på grundfos i bjerringbro kl. 13-16.

torsdag 6. maj

lo, da, eeo med flere fremlæg- ger deres syn på uddannelses- garantien og den aktuelle mangel på praktikpladser ved en høring på christiansborg kl.

13-16. til stede er blandt andre undervisningsminister tina nedergaard (v).

ledigheden falder fortsat

ledigheden falder for femte måned i træk – denne gang med cirka 500 personer i marts, viser nye tal fra danmarks statistik.

jobfest er det ikke, men dog et skridt i den rigtige retning. det er dog ikke nok til at rykke ved arbejdsløshedsprocenten, der fortsat er på 4,2 procent sva- rende til, at 116.800 personer ikke har noget job at stå op til hver morgen.

flere lÆrere På førtidsPension

flere og flere lærere brænder ud på jobbet og må gå på førtids- pension. På blot fem år er antal- let steget fra små 900 til knap 2.000. det viser tal fra lærernes Pension, skriver dr Nyheder.

og det er psykiske skader som stress og depression, der har fået tallet til at løbe løbsk. sam- tidig falder gennemsnitsalderen for den enkelte førtidspensio- nist. bare på et år er gennem- snitsalderen faldet fra 48 år og 9 måneder til nu at ligge på 47 år og 3 måneder.

kommUner UdnYtter ledige

jobcentre landet over sender ledige i aktivering i det fag, som de er uddannet i. og oven i købet til at udføre arbejde for kommunen. dermed får kom- munerne en gratis håndsræk- ning fra arbejdsløse til at udføre arbejde, som de ellers skulle betale andre for. Avisen.dk har gennemført en undersøgelse blandt 114 lokale A-kasser, der følger de ledige tæt. Her svarer hver anden, at de oplever ledige blive sendt ud i praktik eller job med løntilskud i kommunen i det samme fag, som de allerede er uddannet i.

borgmestre:

hÆv efterlønsalderen 64 procent af landets 98 borg- mestre mener, at danskerne går for tidligt på efterløn. flertallet af landets borgmestre siger, at den nuværende plan for en højere efterlønsalder i 2019 skal fremrykkes til om tre til fem år. »efterlønsordningen er meget dyr for landet, og mange af efterlønnerne kan sagtens udfylde et job i en virksomhed.

man er jo ikke længere ’gammel’

som 60-årig,« siger Venstre- borgmester laurids rudebæk fra tønder til jyllands-Posten.

(15)

Globalisering øger behov for ’borgerlære’ i skolen

den danske folkeskole kan lære af den seneste japanske skolereform. her er der skærpet fokus på børnenes egen japanske identitet, fællesskabets styrke og bevidstheden om verden derude. det siger japan-forskeren marie højlund roesgaard.

Uddannelse

ringer med ’borgerlære’, fordi der er flere paralleller mel- lem de to lande: Begge er højt udviklede. Begge har en for- holdsvis stor, homogen befolkningsgruppe og et meget lille antal indvandrere med en anden baggrund. Begge er dybt afhængige af samspillet med omverdenen, og det gælder i virkeligheden i langt højere grad Danmark med under seks millioner mennesker end Japan, som nærmer sig en befolk- ning på 130 millioner.

»Der skal være både udsynet og bevidstheden om det store derude, og behovet for at værne om sig selv,« siger Marie Højlund Roesgaard.

Patriotisme På den gode måde

Netop elementet om national identitet er styrket i skolere- formen fra 2006. Japan har på grund af landets aggressive fremfærd op til og under Anden Verdenskrig gennem årtier ligget underdrejet med hensyn til nationalistiske samlings- mærker, og den pacifistiske strømning i landet er kraftig.

Men der har også været en modbevægelse, som fremfører, at landet efterhånden har ret til at optræde lige så selvbe- vidst som andre nationer.

»Den seneste reform giver plads til følelsen af at elske sit land, som tit bliver oversat til patriotisme. Patriotisme er ikke altid skidt. Jeg tror, at de fleste danskere også sy- nes, at det er okay at være glad for Danmark. Men alle ser selvfølgelig skrækscenariet fra 1930’erne, hvor alle kom til at elske deres land så meget, at det var lige meget med alle

iNterView

D

rop kristendomsundervisningen og erstat den med et bredere fag, som er mere i takt med vores globa- liserede tidsalder. Det kunne kaldes ’borgerlære’.

Sådan lyder et af flere råd om undervisningen i den dan- ske folkeskole, som kommer fra Japan-eksperten Marie Højlund Roesgaard, lektor og viceinstitutleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun konstaterer, at muslimer i Danmark al- ligevel typisk beder sig fritaget for kristendomsundervis- ning, og at mange ’rødbededanskere’ måske heller ikke fin- der faget relevant.

»Var det ikke vigtigere, at folkeskolen fokuserede på, hvordan vi gerne vil være over for hinanden, når vi skal leve sammen i samme samfund? Hvornår er man tolerant, og hvornår er man tossegod? Hvordan kan vi få det til at fungere, når der er nogle, der ikke er med på reglerne?

Hvordan håndterer vi en konflikt? Hvad er acceptabelt at sige til hinanden og skrive på nettet?« siger hun.

»En eller anden omformning af den måde, vi formidler værdier og almindelig god opførelse og dannelse, ville være interessant, og dette er et resultat af globaliseringen,« til- føjer hun.

Marie Højlund Roesgaard lader sig inspirere af faget

’moralsk uddannelse’, som har fået tildelt en fast plads på skemaet i den japanske grundskole. Det er oplysning til børnene om gode værdier som japaner i Japan – og som japaner i den større verden.

»Det kan være meget afklarende at have et sådant fag i sig selv,« siger hun og afviser, at det ville fungere at tage spørgsmålene op i klassens time, hvor der er så meget pligtstof.

Marie Højlund Roesgaard vendte for nyligt hjem fra endnu et studieophold i Japan. Hun er optaget af den ja- panske borgeruddannelse, som har fået en mere tydelig profil efter den seneste skolereform i Japan i 2006. Den ny- este læseplan har kun eksisteret i halvandet år, så faget er stadig ved at finde sin endelige form.

Hun siger, at Danmark kan drage fordel af Japans erfa-

man skal lære og forstå

andre lande, man skal

bidrage til det globale

samfund, og man skal

have indsigt i, at der er

spørgsmål, der er så

store, at de ikke kan lø-

ses af ét land.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Hvor depression i Blazers analyse bliver udtryk for en form for internalisering af postmoderniteten i individets væsenskerne, bliver depression i Petersens ana- lyse tværtimod

Dette vidner om et behov for udvikling af pædagogerne kompetencer, et behov, der bl.a. Men man bør spørge sig selv, hvordan dette sker bedst muligt. Tendensen er, at man

For det andet – og det er her, denne debat tydeliggør noget, som gælder enhver politisk debat, men som normalt ikke bringes for en dag, nemlig at en politisk debat i sig altid

Ek- sempelvis giver det ikke nogen mening at foreslå, at Danmark skal være meget mere til stede i verden, være meget mere aktiv og endda være toneangivende på en lang række

formidling af information en ikke‐ubetydelig rolle i en verden som Second 

Alligevel vil jeg påstå, at man godt kan stille spørgs- målstegn ved, om mange af dem, der for- sker i eller forvalter friluftsliv, ikke reelt behandler friluftslivet som noget, der

Her er fake news-beskyldninger et fremragende eksempel: Det er langt hen ad vejen lige meget, om en given historie fra New York Times er mere eller mindre sand, eller for den