• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
77
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Aktiv rundt i Danmark : få inspiration til

aktivitetsøvelser : inspirationshæfte klassetrin 3.-5.

(Klassetrin 3.-5.)

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Få inspir

ation til ak

tivitetsø

velser

Insp Ira tIonshæfte

3.-5 .

Klas setrin

akt Iv rund

t I

danmark

(3)

ArlA spiller med

I 2009 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for fjerde år i træk.

Alle årene har det været med Arla som aktiv medspiller og partner. I dag er Aktiv rundt i Danmark landets mest ambitiøse sundhedsevent med mere end 100.000 deltagende børn og deres lærere.

Partnerskabet er ikke kun en succes pga. det store deltagerantal, det matcher også vores vision, som vi kalder ”Sund generation”. Som en moderne og ansvarsbevidst fødevarevirksomhed ønsker vi at være med til at løfte den store og vigtige opgave, det er at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner. Aktiv rundt i Danmark er et vigtigt skridt i den retning...

Kom ind i kampen!

mere informAtion

Klik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syd på mail:

afl@ucsyd.dk eller på tlf.: 24 84 03 78

(4)

kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning.

Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampag- nen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner.

Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til 0.-2. klassetrin, 3.-5. klas- setrin, 6.-7. klassetrin samt et for 8.-10. klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 1 kapitel med aktiviteter til idrætsfaget samt 2 kapitler omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsage- ligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider.

Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning!

Venlig hilsen

Anders Flaskager

Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd

Aktiv rundt i d a n m a r K

info om kAmpAgnen:

Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra 0.-10. klasse og vil foregå i perioden 21. september til 9. oktober 2009. Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper:

0.-2. klasse, 3.-5. klasse, 6.-7. klasse samt 8.-10. klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og kryd- ses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at ”bevæge sig rundt” så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer.

Klassens resultat registreres efter hver uge på www.aktivrundti.dk (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten.

(5)

AKTIV RUNDT I DANMARK

inspirAtionshæfte 3. - 5. klAsse

uDArbejDet Af:

ArrAngør

University College Syd

MeDArrAngør og hoveDsponsor ARLA

lAyout og grAfIsK ArbejDe OddFischlein

KArlA IllustrAtIoner Julie Flansmose

foto

Per Kjærbye (s.20)

Rumle Skafte (Forside, bagside, s.17, s.59)

(6)

Indholdsfortegnelse

sunD MAD gIver hulAhop I Kroppen 6

Det AKtIve frIKvArter 18

hop, rul og sprIng I DAnsKtIMerne 26

bevægelse I MAteMAtIKunDervIsnIngen 34

AtletIK - IDræt for Alle I sKolen 44

MorgenstunD hAr gulD I MunD 60

(7)

sund mad gIver hul

ahop I kroppen AF K

Aren

eri Ksen

ernær Ingsf

AglIg MeDArbejDer

I føDevArestyrel sen.

(8)

indledning

Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt, at børn spiser sundt og får de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig. Men det er lige så vigtigt, at maden smager godt, og at den bliver spist i en rar atmosfære. Måltiderne, hvad enten det er madpakken i klasseværelset, æblet i sko- legården eller lasagnen i kantinen, skaber en naturlig ramme for sociale fællesskaber.

Det er mens vi spiser, der er tid til at tale om det, som virkelig ligger hjertet nær.

sunDe vAner KoMMer frA bArnDoMMen

I skolen kan eleverne gennem læring få handlekompetencer til at skabe sundheds- mæssige forandringer for dem selv og andre. Skolen kan ikke ændre børnenes

grundlæggende levevilkår, men den kan være med til at skabe nogle sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på skolen. På denne måde kan skolen være med til at give børnene nogle sunde vaner, de kan tage med sig ind i voksenlivet.

eleverne tAger AnsvAr for Det, De spIser

Målet med opgaverne i dette kapitel er at sætte fokus på den mad, eleverne spiser, mens de er i skolen. Opgaverne fordeler sig inden for tre emner: frokosten, mellem- måltidet og de 8 kostråd. Målet er, at eleverne får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, udvikle deres handlekompetencer, så de skaber et sundheds- fremmende miljø i klassen.

Igennem opgaver skal eleverne undersøge, hvad de spiser, og hvordan de spiser.

I diskussioner skal de sætte maden og måltidet ind i en større begrebsramme, reflek- tere over, hvorfor de spiser, som de gør, og om der er noget ved maden eller måltidet, de godt kunne tænke sig at ændre. I nogle af opgaverne skal eleverne i en kortere periode prøve kræfter med at ændre deres vaner, evaluere processen, og vurdere, om ændringen er noget, de gerne vil fortsætte med. Opgaverne lægger op til, at eleverne selv bidrager til forandringerne og er med til at beslutte, hvad og hvordan det skal ske.

opgAver MeD uDgAngspunKt I fællesMål

Opgaverne tager udgangspunkt i fælles mål, faghæfte 21 herunder ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning. – undervisningsministeriets temahæfte serie nummer 2, 2008”. Samt fælles mål for de relevante klassetrin, herunder specielt natur og teknik, hjemkundskab, idræt og biologi.

I opgaverne henvises til materialer, som kan anvendes til at supplere opgaverne. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klas- setrin. Undervisningens opfyldelse af trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og af hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver.

sund mad gIver hul

ahop

I kroppen

fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri.

vision i ministeriet er at gøre Danmark til det land i europa, hvor det er nem- mest og mest attraktivt at producere og spise sund mad. I fødevarestyrelsen er der en særlig indsats for at gøre maden i skoler og børneinstitutioner sundere. fødevarestyrkelsens portal www.altomkost.dk oplyser om de nyeste tendenser inden for ernæring og sundhed og det er muligt at downloade og bestille materialer til undervisningen.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s7

(9)

opgAver

hvAD er sunDheD?

Spørgsmålet har som mål at aktivere elevernes egen viden om sundhed, mad og mad- vaner. Samtidig giver elevernes tilbagemeldinger underviseren et indblik i den enkeltes/

holdets aktuelle viden inden for området. Denne viden suppleres af underviseren, så eleverne har en platform og en indgangsvinkel til forløbet, de kan arbejde videre på.

Fortæl om det sundeste menneske, du kender.

Hvad påvirker sundheden?

Hvorfor er det vigtigt at spise sundt?

Hvad er sundhed?

Hvem bestemmer, hvad der er sundt og usundt?

Hvorfor spiser man usundt, når man godt ved, hvad der er sundt?

Opgaven kan tegnes, skrives, løses som paropgave etc., inden emnet behandles i plenum. Der kan laves en planche med klassens stikord/tegninger. Ud fra planchen kan klassen måske definere et sundhedsbegreb.

De 8 KostråD

Kostrådene er de officielle anbefalinger til en sund livsstil. Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer.

Kostrådene er:

På www.altomkost.dk kan du:

Læse mere om rådene og få inspiration til at leve efter dem.

Eleverne kan gå ind og teste, om de lever efter rådene.

Downloade undervisningsmateriale.

Bestille en gratis plakat og pjece med rådene.

Sund mad giver hulahop i kroppen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s8

(10)

froKost – AppetIt på Den sunDe spIsepAuse

En aktiv dag i skolen kræver energi fra sunde måltider. Børn spiser cirka en tredjedel af deres behov for energi, mens de er i skole. Er børnene mætte, har de lettere ved at koncentrere sig og lære. I skolen er spisepausen den tid på dagen, hvor der er afsat tid til at spise. Men pausen er også elevernes egen. Et af målene her er derfor, at eleverne tager ansvar for pausen og er med til at beslutte, hvordan den skal være. Herved udvik- les elevernes handlekompetencer, og de stifter bekendtskab med at tage beslutninger ved en demokratisk proces.

I Fødevarestyrelsen har vi udarbejdet en ”madpakkehånd”. Den viser en sund madpakke ved en hånd, hvor der er en ingrediens for hver finger.

Find pjece og billede af madpakkehånden på www.altomkost.dk.

GI’ MADPAKKEN EN HÅND

Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg Brød – helst rugbrød eller groft brød Pålæg – kød, ost eller æg

Fisk – mindst en slags fiskepålæg Frugt – det friske og søde

GI’ MADPAKKEN EN HÅND

Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg Brød – helst rugbrød eller groft brød Pålæg – kød, ost eller æg

Fisk – mindst en slags fiskepålæg Frugt – det friske og søde

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s9

(11)

opgAver om mAdpAkker

DIsKuter froKost og MADpAKKer I KlAssen Hvorfor er det vigtigt at spise frokost?

Hvad tænker du på, når du hører ordet madpakke?

Hvad er der i en sund madpakke?

Hvad er der i en usund madpakke?

Hvem smører madpakken hjemme hos dig?

Hvad kan du lide at få med i madpakken?

lIvretter/hADeretter I MADpAKKen

sKriv ti ting, du godt KAn lide At Få med i mAdpAKKen.

sKriv ti ting, du iKKe så godt KAn lide At Få med i mAdpAKKen.

Mine ti livretter i Madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Mine ti haderetter i Madpakken:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Elevernes resultater samles på en planche, og følgende vinkler kan anlægges i en fæl- les drøftelse:

Smag/smagssanserne – Hvordan smager maden? (surt, sødt, stærkt, bittert,

umami), konsistens og lyd. Hvorfor er der noget, man kan lide/ikke bryder sig om?

Hvornår er man kræsen? Hvorfor er man kræsen?

Æstetik – Hvordan ser maden ud? Hvordan er maden anrettet i forskellige situatio-

ner? I hvilke omgivelser spiser du? Hvilken betydning har omgivelserne for måltidet?

Mad og sociale/kulturelle relationer – Hvorfor er der forskel på livretter?

Hvad er bestemmende faktorer for, om noget bliver en livret?

gruppeArbejDe oM MADpAKKen

Del klassen op i fem grupper, der hver skal beskæftige sig med en af fingrene fra madpakkehånden. De skal fremlægge, hvad de er kommet frem til for klassen, fx på en planche eller i en kort rapport, eller gå ud og købe produkter i supermarkedet og lade klassen smage.

Sund mad giver hulahop i kroppen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s10

(12)

emne: ideer til områder, der KAn berøres:

grønt – gnAvegrønt, sAlAt eller pålæg

hvilke grønne ting kan man have med i madpakken?

hvor dyrkes de forskellige slags grøntsager?

hvornår er der sæson for de forskellige grøntsager?

er der forskel på smagen af forskellige sorter af grøntsager?

Kan man bruge grøntsager som pålæg?

brød – helst rugbrød eller groFt brød

hvordan laver man rugbrød?

hvorfor er rugbrød særligt sundt?

hvad betyder fuldkorn, og hvilke produkter er fuldkornsmærket på?

(www.fuldkorn.dk )

hvordan laver man mel i dag, og hvordan gjorde man i gamle dage?

pålæg – Kød, ost eller æg hvor mange slags pålæg kan I nævne?

er noget pålæg sundere end andet?

hvordan laver man ost, og kan man gøre det selv?

FisK – mindst én slAgs FisKepålæg hvilke slags fisk kan man have med i madpakken?

hvilke typer af fisk kan I lide?

hvor meget fisk skal man spise om ugen?

hvor kommer de forskellige fisk fra?

hvordan laver man fiskefrikadeller?

er alt fisk sundt?

Frugt – det FrisKe og søde hvilken slags frugt er godt at have med i madpakken?

hvor dyrkes de forskellige slags frugter?

hvornår er der sæson for frugterne?

Kan I smage forskel på forskellige æblesorter?

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s11

(13)

tAg AnsvAr for spisepAusen

unDersøg, hvorDAn jeres spIsepAuse er nu

Del eleverne op i små grupper, som hver får til opgave at under- søge på en videnskabelig måde. Grupperne skal registrere, hvad der sker under frokostpausen over nogle dage, fx:

Hvor lang tid bruger I på at spise? (tag tid)

Hvordan sidder I? (tegn en oversigt)

Hvad sker der, mens I spiser, fx: Hører I musik? Er der nogen,

der løber og råber? (skriv ned, hvad der foregår)

Hvilke regler, både skrevne og uskrevne, er der, når I spiser?

(skriv reglerne ned, og interview elever og lærer i klassen) Hvor mange har madpakke med? (tæl antallet over nogle dage)

Hvor mange handler i skoleboden, og hvad køber de? (skriv ned)

Hvordan ser klassen ud, efter I har spist? (fx: saml affald op,

der ligger på gulvet, og se hvor meget det er på en uge) Hvad gør de i andre klasser? (lad nogle elever prøve at holde

frokostpause i andre klasser)

Grupperne fremlægger deres observationer for hinanden, og klassen diskuterer frokostpausen, fx:

Hvad synes I er godt ved den måde, I spiser på nu?

Hvad synes I er mindre godt ved den måde, I spiser på nu?

Er der andre måder, man kan holde spisepauser på?

Kan vi bruge nogle ideer fra andre klasser?

på bAggrunD Af DIsKussIonen KAn KlAssen prøve At ænDre vAner I en perIoDe. veD At stIlle spørgsMålet:

Hvordan vil vi gerne holde frokostpause?

Klassen skal blive enige om nogle konkrete mål, fx:

Vi skal alle side stille og spise i 10 minutter.

Vi lufter ud, før og efter vi har spist.

Klassen kan lave en planche, hvor de skriver målene ned.

Prøv i en periode på en til to uger at gøre de nye ting. Når perio- den er slut, tager I emnet om frokostpausen op igen.

Grupperne kan gentage deres undersøgelser og fremlægge for de andre i klassen, om nogle af målene har ændret sig. I klassen kan I tale om:

Hvad synes I om den nye måde at spise på?

Skal vi blive ved med det?

Er der noget nyt, vi vil prøve?

• Sund mad giver hulahop i kroppen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s12

(14)

mellemmåltidet – den sunde eller den søde pAuse

Tre hovedmåltider dagligt samt 2-3 mellemmåltider, det er, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler, at både børn og voksne spiser dagligt. Et sundt mellemmåltid giver energi og stiller den lille sult mellem hovedmåltiderne. Men langt fra alle mellemmåltider er lige sunde. Når børn og unge mellem 4 og 24 år spiser et mellemmåltid, er det typisk is, kage og slik. Slik indtager en suveræn førsteplads ved alle mellemmåltider både til hverdag og i weekenden. Frugt, brød og grøntsager spises der ikke nok af.

DIsKuter I KlAssen Hvad er et mellemmåltid?

Er der forskel på, hvornår man spiser de sunde og usunde mellemmåltider?

(fx hverdag/weekend)

Er det nemmest at få fat i et sundt eller usundt mellemmåltid? (når man er

i byen, derhjemme, m.m.)

Hvilke sunde og usunde mellemmåltider kan I lide?

test DIt MelleMMåltID

Lad eleverne skrive ned, hvad de spiser som mellemmåltid i en periode på 2-3 dage.

Lad eleverne dele listen op i sunde, mindre sunde og usunde ting.

Diskuter, hvilke typer af mellemmåltider der er flest af.

Skemaer til registrering og flere ideer til opgaver er på:

www.madklassen.dk > undervisning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 4 sukker.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s13

(15)

kAmpAgne for det sunde mellemmåltid

Del eleverne op i grupper, der skal give hver deres bud på en kampagne, der skal få deres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider.

uDforDrIng: lev uDen slIK, KAge og soDAvAnD I en uge

Prøv at udfordre eleverne, så de i en uge kun spiser sunde mellemmåltider og snacks.

De skal så vidt muligt undgå det usunde, såsom slik, kage, chips, sodavand mv. I løbet af ugen vil eleverne sikkert opleve, at sunde og usunde måltider er forbundet med forskellige situationer. Mange vil sikkert opleve, at det er meget svært helt at undgå det usunde. Eleverne kan skrive deres oplevelser ned undervejs.

EVALUER I KLASSEN

Hvordan var det helt at skulle undgå det usunde?

Var der nogen situationer, hvor det var mere naturligt at spise sundt eller usundt?

(fx foran Tv’et, i skolen) Hvad har været nemt?

Hvad har været svært?

Hvilke ting kunne jeg tænke mig at blive ved med?

Læs mere om sukker og mellemmåltider på www.altomkost.dk; her kan du også downloade pjecen Snack en snack, der giver eksempler på sunde mellemmåltider til den søde tand.

frugt og grønt som mellemmåltid

I skolen kan et stykke frugt eller grønt i et af de korte frikvarterer give energi til at klare den indtil næste hovedmåltid. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn over 10 år og voksne spiser 600 gram, som svarer til 6 stykker om dagen.

Læs mere om mellemmåltider, frugt og grønt og download materiale på www.altom- kost.dk og www.6omdagen.dk.

Sund mad giver hulahop i kroppen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s14

(16)

hvor Meget er 600 g frugt og grønt?

Lad eleverne veje forskellige slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode.

Hvor stort er et æble/en banan/en gulerod/en agurk på 100 g?

Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche.

Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider.

Skemaer til registrering og flere ideer til opgaver er på www.madklassen.dk > under- visning > opgavesamling om de 8 kostråd > råd 1 frugt og grønt.

frugtkvArter

Prøv i en periode at bruge frikvarteret om formiddagen til at spise noget frugt eller grønt. Lad eleverne være med til at definere, hvordan den sunde pause skal holdes. Fx:

Skal vi sidde og høre om, hvor frugterne kommer fra, eller skal vi have lov til at løbe og lege, mens vi spiser? Eleverne kan også skiftes til at medbringe frugt og grønt til hele klassen. Evaluer med eleverne, hvordan det har været at holde ”frugtkvarter” – Er det noget I har lyst til at blive ved med?

Læs mere om frugtkvarter på www.frugtkvarter.dk.

Quiz om mAd og mærker

Quizzen indeholder spørgsmål om varekendskab, varedeklarationer og mærknings- ordninger og bygger på målene for hjemkundskab. Quizzen kan kopieres direkte til eleverne og kan besvares individuelt eller i grupper. På www.madkassen.dk findes der flere quizzer, og her er det også muligt at finde informationer, som kan hjælpe med at svare på spørgsmålene.

Opgaven kan udvides med, at eleverne går på opdagelse i supermarkedet eller der- hjemme efter mad med mærker og tager det med i klassen. Lad eleverne kikke på de forskellige varer og finde ud af, hvor mange forskellige informationer, der er at finde på indpakningen. Tal om, hvad de forskellige informationer betyder, fx næringsdeklaration, varedeklaration, holdbarhedsdato, pris, mv. Diskuter, hvad den grafiske fremtoning af varen betyder for, om man har lyst til at købe den. Fx billeder af frisk frugt, smukke mennesker, logoer mv.

Rigtige svar på quizzen: 1a, 2c, 3b, 4a, 5a, 6c, 7b, 8a, 9a, 10c

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s15

(17)

Quiz om mAd og mærker

spørgsmål sæt X ved det rigtige svAr.

1) hvAd viser en næringsdeKlArtion? a) en fødevares indhold af fedt, kulhydrat og protein.

b) hvem der har ret til at sælge varen.

c) hvilke ingredienser der er brugt i varen.

2) hvAd betyder det, At mAd er mærKet med et ”ø”?

a) At varen kommer fra østrig.

b) At varen kommer fra en ø.

c) At det er en økologisk vare, der er kontrolleret i Danmark.

3) hvAd betyder det, når der står light på en mAdvAre?

a) At den ikke vejer så meget.

b) At den indeholder mindre fedt eller sukker end en tilsvarende vare.

c) At man kan spise uhæmmet af den uden at tage på i vægt.

4) protein er en vigtig del AF Kosten, men i hvilKe mAdvArer Findes det især?

a) I kød, fisk og mælkeprodukter.

b) I brød, kartofler, ris og pasta.

c) I frugt og grønt.

5) hvAd betyder nøglehulsmærKet? a) varen er sund.

b) varen indeholder ikke tilsætningsstoffer.

c) varen er godkendt af eu.

6) hvor meget energi indeholder 1 grAm Fedt i Forhold til 1 grAm KulhydrAt eller protein?

a) Mindre.

b) Det samme.

c) Dobbelt så meget.

7) hvAd betyder e-numrene på vArerne? a) e er det engelske mærke for økologi.

b) Det svarer til nummeret på et tilsætningsstof.

c) Det viser, hvor meget energi der er i varen.

8) hvAd bruger Kroppen vitAminer og minerAler til?

a) til at opbygge knogler, muskler og enzymer.

b) til at aktivere smagsløgene.

c) til at producere energi til musklerne.

9) i hvilKet morgenmAdsproduKt er der iKKe tilsAt suKKer?

a) havregryn.

b) frugtyoghurt.

c) Cornflakes.

10) hvAd svArer indholdet AF suKKer til i ½ liter sodAvAnd?

a) 10 sukkerknalder.

b) 15 sukkerknalder.

c) 25 sukkerknalder.

Få hjælp til at svare på quizzen på www.madklassen.dk. Her kan du også finde flere quizzer.

Sund mad giver hulahop i kroppen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s16

(18)
(19)

det

akt Ive

fr Ikv ar ter

AF J An lohm

Ann

IDræt

slærer, sun

DheDsKontAKtlærer, t ovhol

Der f

or legep

Atruljen

og KlAsselærer ve

D AlMInDe-vIuf fælle

ssKole, K

olDIng KoMMune.

træner og le Der ve

D Dbu´s foDbolDsKoler.

AMtsInstruKtør og le

Der Af DIverse D

gI tennIssKoler.

(20)

indledning

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst én time sammen- lagt hver dag (Sundhedsstyrelsen, 2009). Som noget helt nyt anbefaler Forebyggel- seskommissionen nu, at ”Børn i 0.-10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen. Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin og omfatter ud over idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i frikvartererne”. (Forebyggelseskommissionen, 2009). Elever trives godt, når de leger. Ved at fremme legen i frikvartererne kan elevernes fysiske aktivitetsniveau øges. Det er derfor vigtigt, at skolen sætter fokus på det aktive frikvarter.

Gode motionsvaner i en tidlig alder kan være med til at øge chancerne for, at de varer ved i voksenlivet. Motion er ikke kun en fysisk ting, men styrker i høj grad også børns sociale evner og forudsætninger for at lære, f.eks. motorisk og koncentrationsevne- mæssigt (Frehr, 2005). Det er vigtigt at få både mindre og større elever med.

Fysisk aktivitet for eleverne mindst én time om dagen er en afgørende medfaktor i forhold til, at eleverne kan fungere og udvikle sig optimalt, som de skal. Motion øger elevernes livsglæde, giver velvære, mindsker ensomheden, øger deres sociale evner, sundhed, selvtillid og selvværd (Manniche, 2007; Pedersen, 2005). Boldspil, leg, gan- gaktivitet, løb og klatring kan f.eks. få pulsen helt op og sveden frem på panden hos eleverne. Legene og aktiviteterne i frikvartererne foregår for det meste lystbetonet og med eleverne som igangsættere. Denne slags bevægelse eller fri leg er en god form for pause for alle. Men i nogle frikvarterssituationer kan der være behov for organise- rede former for aktiviteter, hvilket kan være en hjælp for især passive og inaktive elever til at få sig rørt i pauserne fra undervisningen. En måde at organisere aktiviteterne på er at oprette en legepatrulje. Legepatruljen er en gruppe elever fra de større klasser, der ønsker at gøre en forskel. De er med til at sætte fut i skolens frikvarterer, skabe nye aktiviteter og liv på skolen. Leg og bevægelse er den bedste måde at aktivere ele- verne på i frikvartererne. Legeglade elever fra de større klasser kan sætte gang i legen for de mindre elever i frikvartererne. Et fokus på leg og bevægelse i frikvartererne kan måske også være med til at forebygge omfanget af konflikter i frikvartererne og vide- reudvikle elevernes sociale kompetencer. Legepatruljen rekrutterer løbende nye elever, som kan ansøge om at komme med i patruljen. Efter optagelsen uddannes eleverne i nye spil, aktiviteter og lege. Endvidere lærer de at sætte en aktivitet i gang, hvordan de kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever samt får andre gode råd til at skabe et livligt og godt skolegårdsmiljø. Legepatruljens elever fungerer som forbilleder for yngre skolekammerater, og de inspirerer de yngste elever til at sætte gang i legen og være fysisk aktive i frikvartererne. Gårdvagten kan også fungere som igangsætter af diverse lege, som eleverne så selv kan lege uden øvrig voksenindblanding.

Skolens fysiske rammer – skolegården eller lignende faciliteter – har betydning for elevernes fysiske aktivitet. Store udearealer, modsat trange rammer, indbyder f.eks.

til, at piger er lige så aktive som drenge. Faciliteter med varierede aktivitetstilbud har således stor betydning for elevernes muligheder for at være fysisk aktive (Hansen &

Nagbøl, 2008).

Det er ønsket, at dette kapitel kan vise og give gode eksempler på, hvordan eleverne fra 3.-5. klassetrin kan være fysisk aktive på en alsidig måde i frikvartererne. De foreslåede aktiviteter kan også anvendes som ”pauseaktiviteter” i undervisningen og vil fint kunne supplere arbejdet med sociale kompetencer og elevernes alsidige personlige udvikling, f.eks. i klassens tid:

det

akt Ive

fr Ikv ar ter

”I skolen skal både den kropslige og intellektuelle udvikling tilgodeses.

Skolen kan på forskellig vis understøtte barnets fysiske udvikling, fx ved at give tid og plads til fysisk udfoldelse både ude og inde”

(Undervisningsministeriet, 2003, s. 21).

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s19

(21)
(22)

det Aktive frikvArter 3.-5. kl.

up/down

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). En snor eller et tov.

AKtIvItet (besKrIvelse Af AKtIvIteten):

To personer løber rundt mellem gruppen af deltagere med en udspændt snor mel-

lem sig, således at alle deltagerne er nødt til at dukke sig eller hoppe over snoren.

En af de to, der løber med snoren, råber ”UP” eller ”DOWN” lige før, de rammer grup-

pen. Hvis der råbes ”UP”, skal alle springe over snoren, og hvis der råbes ”DOWN”, skal alle dukke sig under snoren.

Når man ikke at springe eller dukke sig, går man ud af legen. Der bliver færre og

færre i gruppen, indtil der findes en vinder.

Snoren er ca. en meter over jorden.

klAp et dyr

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). En sammenrullet avis.

AKtIvItet (besKrIvelse Af AKtIvIteten):

Deltagerne sidder i en rundkreds.

En deltager starter i midten med en sammenrullet avis.

Hver deltager vælger sig et dyrenavn.

En deltager begynder med at sige navnet på et af de andre dyr i rundkredsen.

Deltageren i midten skal nu slå ”dyret” på hovedet, inden han får sagt et andet

dyrenavn.

Hvis det lykkes, bytter de to plads.

Hvis man nævner et dyrenavn, der ikke findes i kredsen, må man gerne skynde

sig at ændre det, hvis man kan nå det, inden man bliver ramt.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s21

(23)

Brønden

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt eller et stykke reb.

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

En cirkel mærkes af med kridt eller et stykke reb (brønden).

Deltagerne står i en rundkreds om brønden med hinanden i

hånden.

Det gælder om at trække de andre ned i brønden uden selv at

• falde i.

Når man er faldet i brønden, skal man stadig kæmpe for at få

de andre til at falde i.

Legen slutter, når alle er faldet i brønden.

vælt en ko

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt eller et stykke reb til markering af cirkel.

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Tre deltagere går sammen om at være ko.

De stiller sig tæt sammen i en cirkel, og med armene

omkring sidemanden. De skal holde rigtig godt fast, så de står sikkert på gulvet.

Den fjerde person er kovælter og skal prøve at vælte de

andre tre.

Det hjælper ikke noget at skubbe stille og roligt til koen.

Der skal virkelig skubbes igennem.

omvendt fodBoldmål

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Fodbold. To mål (spande, stole eller mælkekasser kan også anvendes).

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Spilles som almindelig fodbold, bortset fra at der kun må sco-

res fra målenes bagside.

modeller-stAfet

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Kridt, et stykke reb eller nogle spande til markering. Sedler med dyr.

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

En bane er delt op med fire, eller flere, markeringer på tværs.

Et stop for hver markering. Reb kan bruges som markering, eller to spande ved hver sin ende af linjen. Der skal dog ikke være alt for langt mellem markeringerne, højst 2 meter.

Der er fire personer på hvert hold, hvor to står i den ene ende,

og to i den anden.

Det ene par starter med at løbe ud til den første markering.

Her skal de modellere sig til et dyr. De skal enten selv finde på dyret eller bruge eksemplet på dyresedlen ved markeringslinjen.

Nu skal det andet par, som står i den modsatte ende, gætte,

hvilket dyr de er formet som. Når det er gættet, løber parret, som modellerer, videre til næste stop, hvor det samme sker igen, bare med et nyt dyr.

Når parret har udført den sidste modellering, bytter holdene.

Dem, som lige har gættet, løber ned til start, hvor de skal igennem samme tur.

Det hold, som bliver hurtigst færdig, har vundet.

død og levende Bold

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). To forskellige bolde. Kegler eller lignende til afgrænsning af område.

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Der spilles med to forskellige bolde, som skal være meget

lette at kende fra hinanden. Hvis man bliver ramt af bold 1, dør man, og skal sætte sig ned på jorden. Denne bold skal kastes med hænderne fuldstændig, som man har lyst til.

Bold 2 bruges til at gøre de døde levende igen. Bolden kastes

hen til en død, der så bliver levende. Man bliver dog først levende, når man har kastet bolden videre til en anden død.

Bolden skal bevæge sig lavt hen over jorden.

• Det aktive frikvarter

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s22

(24)

rundBold

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.). Boldtræ/bat.Tennisbold.

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Almindelig rundboldregler.

vArIAtIoner og DIfferentIerIng:

Man kan spille med en fodbold (fodrundbold), hvor man, i stedet for at slå

bolden ud, sparker den ud.

Eller med en håndbold (håndrundbold), hvor man kaster bolden ud.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s23

(25)

driBlestAfet

RAMMER OG MATERIALER: Der kan leges på mange forskellige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

To mellemstore bolde (håndbolde eller fodbolde).

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

To hold eller flere à 6-8 deltagere opstilles på række.

Første deltager i rækken skal drible bolden (med hånden eller

foden) ud og omkring en top/kegle eller en lignende marke- ring og tilbage igen.

Deltageren afleverer bolden til den næste i rækken og stiller

sig bagerst i rækken.

Når den første deltager i rækken igen modtager bolden fra

den sidste deltager i rækken, er stafetten færdig.

vArIAtIoner og DIfferentIerIng:

Stafetten kan udvikles på følgende måder:

Endeløs driblestafet. Hvor mange kan holdet få omkring top-

pen/markeringen inden for 3 min?

Drible ud, lade bolden ligge og løbe baglæns tilbage – næste

løber ud og dribler tilbage med bolden til næste deltager i rækken.

AfleveringsstAfet

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

To mellemstore bolde (håndbolde eller fodbolde).

BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN:

To hold eller flere à 6-8 deltagere opstilles med en server og

en række med resten af deltagerne.

Serveren afleverer (v/ kast eller spark) til første deltager i

rækken. Modtageren afleverer tilbage og løber derefter bag i rækken.

Når spilleren, der startede som den første i rækken, er tilbage

på sin plads, er holdet færdigt.

vArIAtIoner og DIfferentIerIng:

Stafetten kan udvikles på følgende måder:

Afleveringer hele tiden (førstegangsafleveringer).

Hver spiller skal være server, inden holdet er færdigt.

Bestemt afleveringsform kræves.

Afstanden mellem server og rækken øges.

Begge arme og ben skal anvendes til aflevering og modtagning.

kædetAgfAt

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Der udpeges to fangere, som stiller op med hinanden i hånden.

Når én af fangerne har berørt en løber, skal løberen være

med i kæden.

Bliver man fire i kæden, må der deles i to nye kæder à to

fangere.

kAnonBold

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

En stor bold (basketball el. lign.).

Mange mellemstore bolde (håndbolde, fodbolde el. lign.).

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

To lige store hold. Hver spiller har en bold. Midt i området

lægges en større bold (basketball, evt. medicinbold). Holdene skal nu ramme den store bold og drive den over modstander- nes baglinje.

Hvert hold kan have en boldhenter, der kun kan arbejde på

egen banehalvdel.

Alt efter alder og niveau er de to hold placeret bag en linje

tæt på eller langt fra den store bold, som lægges på midter- linjen.

vArIAtIoner og DIfferentIerIng:

Der kan spilles med flere bolde (2-3 bolde).

JægerBold

RAMMER OG MATERIALER: Der kan spilles på mange forskel- lige underlag (asfalt, grus, sand, fliser, græs etc.).

En mellemstor, blød bold (skumbold).

besKrIvelse Af AKtIvIteten:

Der udpeges en fanger, som får en blød bold (skumbold).

Fangeren skal nu ramme en af de andre.

Når det sker, er begge fangere, og de må spille sammen.

Når den tredje rammes, er der tre fangere osv.

Bolden skal kastes.

Fangerne kan mærkes med bånd, veste el. lign.

vArIAtIoner og DIfferentIerIng:

Der kan spilles med flere bolde (2-3 bolde).

• Det aktive frikvarter

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s24

(26)

referencer/litterAtur/link s:

legepatruljen: www.legepatruljen.dk

jbu fodboldlege: www.jbu.dk

frivilligt Drenge- og pige-forbund, fDf: www.fdf.dk

Move@school: http://www2.kk.dk/folkesundhed/pegasus.nsf/all/3408b3D3Ab2eef11C125720D002

be09e?openDocument

forebyggelseskommissionen (2009): fakta – fysisk aktivitet. forebyggelseskommissionens forslag.

www.forebyggelseskommissionen.dk/Admin/public/DWsDownload.aspx?file=files%2ffiler%2ffak taark_motion.pdf

frehr, helle (2005): Mere krop i skolen. I: folkeskolen, 2005, nr. 41.

hansen, Mogens & nagbøl, søren (2008): Det ny skoleliv. forlaget Klim, århus.

Manniche, vibeke (2007): sunde børn. tv2 forlag. www.forlag.tv2.dk

pedersen, bente Klarlund (2005): børn og motion. nyt nordisk forlag Arnold busck, København K.

sundhedsstyrelsen (2009): fysisk aktivitet – anbefalinger til børn og unge.

www.sst.dk/sundhed-%20og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/Anbefaling_boern_og_unge.aspx undervisningsministeriet (2003): fælles Mål – faghæfte 24 – elevernes alsidige personlige udvikling.

undervisningsministeriets forlag, København.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s25

(27)

hop

, rul

og sprIng

I

danskt

Imerne

AF Anders Fl

As KA ger

KAMpAgnele Der A

KtIv runDt I DAnMArK.

uC syD, nAtIonAlt vIDenCenter f or sun

DheD,

Kost og MotIon f

or børn og unge.

uDDAnnet f

olKesKolelærer,

MAster

I IDræt og velf ærD.

KontAKt: Afl@u

CsyD.DK.

(28)

hop

, rul

og sprIng

I

danskt

Imerne

indledning

Den 21. april 2009 udgav Forebyggelseskommissionen en rapport med forslag til, hvordan man kan forbedre dansker- nes sundhed. Kommissionen beskrev bl.a. følgende forslag på skoleområdet:

problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at læse og stave. Den svenske forskning viste, at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsa- gen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen – både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Kjeld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med.

Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevæ- gelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige danskundervisning. Denne artikel giver eksempler på, hvordan man kan implementere bevægelse i faget dansk for 0.-2. klasse og hermed leve op til fælles mål for både dansk og idræt – kort sagt at ”slå to fluer med ét smæk”. Artiklen er praktisk orienteret og konstrueret således, at man kan starte umiddelbart efter endt læsning. Som information har Aktiv rundt i Danmark 2008 udarbejdet i alt fire inspirationshæfter for lærere i henholdsvis 0.-2. klasse, 3.-5.

klasse, 6.-7. klasse og 8.-10. klasse.

Artiklen er inspireret af materialet ”Motion i klassen” udarbejdet af Københavns Kommune. Dette materiale kan varmt anbefales, hvis man ønsker at sætte fokus på bevægelse i alle skolens boglige fag.

Rigtig god fornøjelse!

”Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst én time dagligt i skoledagen.

Mulighederne herfor varierer på tværs af klassetrin o g omfatter udover idrætstimer aktiviteter, der kan indarbejdes i undervisningen, i SFO eller fysisk aktivitet i

frikvarterer”

Aktiv rundt i Danmark søger netop at imødekomme ovennævnte forslag om, at børn skal være fysisk aktive i mindst én time dagligt i skoledagen. Ideen med Aktiv rundt i Danmarks inspi- rationshæfter er netop at få flettet bevægelse ind i skoleregi bredt, forstået på den måde at artiklerne ikke kun indeholder aktiviteter til idrætstimerne, men også aktiviteter til de boglige fag dansk og matematik samt til frikvartererne.

Fakta er, at en stigende andel af nutidens børn og unge stadig bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad, og flere børn bliver i forhold til tidligere overvæg- tige; deraf Forebyggelseskommissionens forslag. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret i f.eks. dansktimerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole.

Heldigvis ligger løsningen på ovennævnte problemstilling ”lige til højrebenet”, idet jeres deltagelse i kampagnen Aktiv rundt i Dan- mark igen i år kobler og giver inspiration til at være fysisk aktiv i dansktimerne. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til dansk!

I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende be- tydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlige identitet. Interes- sant for dansklæreren er ligeledes, om børn, der bevæger sig mere, også bliver bedre til dansk. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysiske aktivi- teter gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til, at børn bliver bedre til dansk. Fysiske aktiviteter skaber trivsel blandt børnene – og det giver gode betingelser for at lære.

Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig om dokumen- tationen af, at eleverne med mere bevægelse bliver bedre til boglig læring: ”Ét er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig”. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mel- lem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s27

(29)

Akiviteter

hentedAnsk

AF LONEMARIE SKAKON,

Ellehøjskolen, Boestoftevej 55, 4673 Stevns.

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: Ordkort.

freMgAngsMåDe

Uden for klasselokalet er placeret ordkort. Kortene vendes, øves og huskes, hvorefter eleven løber tilbage til klasselokalet og skriver ordet.

trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye

ord i alderssvarende tekster.

Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk.

Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Beherske flere former for løb, spring og kast.

Hop, rul og spring i dansktimerne

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s28

(30)

fod på

AF ANNE DAUGAARD, Fredericia Realskole.

KLASSETRIN: 1.-10.

MATERIALER: Laminerede svarkort og gulvplads.

freMgAngsMåDe

En lærer eller elev læser et spørgsmål op inden for et emne. Eleverne kan evt. selv lave spørgsmål som evaluering af et emne. Svarene skal være laminerede og lægges ud på gulvet i en gymnastiksal, gang, skolegård el. lign. Den fra klassen, der først sæt- ter foden på det rigtige resultat, tager stikket.

De små elever kan evt. hente bogstaver, og de store finde et udsagnsord i nutid.

trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Beherske flere former for løb, spring og kast.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s29

(31)

gæt og grimAsser

klassetrin: 1.-10.

MATERIALER: Papir og blyant.

Muligvis noget udklædningstøj.

freMgAngsMåDe

Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de, om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag.

vArIAtIon og progressIon

Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny ”mimer”, som så

mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror, der bliver ”mimet”. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny ”mimer”. Dette kan fortsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige ”mimer”, hvor han/hun kan betragte den forandring, historien har under- gået undervejs. Herefter kan nogle af historierne, over for hele klassen, dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, historierne sluttede med at have, inden de kom tilbage til den oprindelige forfatter til historien. Alle kan således se den ændring, historierne gennemgår fra person til person.

Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes.

Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og ”fortolkningsproces-

sen” af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde.

trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden.

Bruge kropssprog som udtryksmiddel.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag

Hop, rul og spring i dansktimerne

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s30

(32)

JeopArdy

KLASSETRIN: 1.-7.

MATERIALER: Eventuelt papir og blyant.

freMgAngsMåDe

Eleverne inddeles i grupper à 3-5. Én elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget dansk. Disse spørgsmål kan for eksempel vedrøre stavning, ordklasser, navneord, bøjninger, flertal/ental, tegnsætning o.a. For at fysisk bevægelse bliver en del af aktiviteten, kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig ned på bagdelen – rejse sig op igen og klappe på et bord eller en anden genstand, at stille sig op på stolen og gå ned igen osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares.

vArIAtIon og progressIon

Sværhedsgraden og formen af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder.

Den handling, der skal udføres, inden der må svares, kan varieres.

• trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons.

Bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i

en gruppe.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s31

(33)

kæmpeterninger

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: X antal papkasser, der forstærkes med kraftig tape, og som eventuelt males. Papkasserne laves efterfølgende til ”kæmpeterninger” ved at MAN skriveR ordklasser på dem.

På en side af terningen kan eksempelvis således skrives: ”ud- sagnsord x 3”, på en anden side af terningen ”navneord x 2”, på en tredje side ”sætning med to udsagnsord + et tillægsord” osv.

freMgAngsMåDe

Der arbejdes i små grupper à 2-4 elever. Hvis en elev slår ”ud- sagnsord x 3”, skal han/hun efterfølgende skrive tre udsagnsord (hopper, kaster, løber) inden han/hun kaster igen.

I den mellemliggende periode kan de andre elever fra gruppen anvende terningen.

vArIAtIon og progressIon

Det kan vedtages, at hvert udsagnsord, der skrives ned, også

skal udføres med kroppen. Hvis eleven skriver ”hopper”, skal han efterfølgende hoppe x antal gange.

Aktiviteten kan laves som en konkurrence i par eller små

grupper, hvor formålet kan være at nå så mange terningekast som muligt inden for et givet tidsrum.

Sværhedsgraden kan varieres ved at lave sværere opgaver

på terningen.

Det kan aftales, at der må anvendes ordbog.

Der kan arbejdes med bøjninger ved også at skrive ”datid”,

”nutid”, ”bydeform” osv. på terningen.

trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser.

Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til

læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Beherske forskellige former for løb, spring og kast.

vendespil

KLASSETRIN: 1.-5.

MATERIALER: Lamineret papir med halve ord på det ene papir og den anden halvdel på det andet papir, eksempelvis et papir med ”h..t” og et andet med ”es”, hvilket danner ordet ”hest”.

Når eleven har fundet de kort, der passer sammen, har han/

hun et stik. Det kan være en fordel at lave den ene halvdel af papirerne i Én farve og de tilsvarende i en anden farve, eksem- pelvis således at papiret med bogstaverne ”h..t” er blåt, og det tilsvarende papir ”es” er rødt.

freMgAngsMåDe

De forskellige papirer spredes ud på gulvet, så de to farver papir ligger i hver sit system. Eleverne skal vende et papir og herefter forsøge at finde det tilsvarende papir. Den ene farve papir kan lægges i system et sted i lokalet, og den anden farve papir kan lægges et andet sted. Derved skal eleverne bevæge sig fra den ene bunke til den anden, når de skal finde et par. Formålet med aktiviteten er at finde så mange par som muligt inden for et givet tidsrum. Eleverne må kun vende ét kort ad gangen fra hver bunke af kort. Hver gang en elev finder to ens ord, må han/hun tage dem til side som et stik/point. Hver gang et stik findes, må man vende to nye kort.

vArIAtIon og progressIon

I stedet for ord kan et ”par” eksempelvis bestå af en kort

tekst, hvor der står: ”Farven på mit … er rød”, mens der på et andet kort står ”hus”. Med den metode skal eleverne selv bedømme, om de har fat i et ”par”, da der naturligvis vil være flere muligheder for at danne par. Hvis eleven i stedet for ordet ”hus” havde vendt et kort med ordet ”blå”, ville det naturligvis ikke være et stik.

Andre muligheder er eksempelvis et papir med sætningen

”tre tillægsord”, mens der på et andet papir er skrevet tre til- lægsord. Dette kan naturligvis gøres for alle ordklasser.

Endnu andre muligheder er at skrive ”synge i datid”, mens der

på et andet kort står ”sang”.

trInMål

DANSK EFTER 4. KLASSETRIN

Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser.

Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne

og andres tekster.

Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, frem-

læggelse og fremførelse.

IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN

Beherske forskellige former for løb, spring og kast.

• Hop, rul og spring i dansktimerne

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s32

(34)

evAluering

Når vi benytter opgaver i stil med de ovennævnte eksempler i danskundervisningen, bruger vi bevægelse som et pædagogisk motivationsmiddel. Hensigten og intentionen med ovennævnte øvelser kan være mange. Øvelserne kan bl.a. have til hensigt, at bør- nene bliver bedre til faget dansk, øger deres sociale kontakter, samarbejder, udvikler deres fantasi eller opnår en bedre motorik og sundhed m.m. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er, for at kunne evaluere. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan aktiviteten og målene evalueres. Herunder nævnes forskel- lige evalueringsværktøjer, som evt. kunne være en mulighed for ovennævnte opgaver.

Test (skriftlig, mundtlig, praktisk).

Faglig bedømmelse.

Mundtlig evaluering, under og efter øvelser.

Observationer (video, subjektiv, af proces/produkt).

Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev).

Spørgeark.

Fokuseret opgave.

Logbog/portfolio.

Udstilling.

Jeg håber, at ovennævnte materiale kan være til inspiration til den traditionelle klasse- undervisning og vil blive benyttet i matematikundervisningen både under og efter Aktiv rundt i Danmarks kampagneperiode. Hermed opnår vi mulighed for at slå ”to fluer med ét smæk”!

referencer/litter Atur/links:

”Motion i klassen – faglighed for alle”

, Københavns Kommune

”Mere krop i skolen”, helle frehr, folkeskolen

”hvordan hænger bevægelse og læring sammen”, folkeskolen

”Motorik, koncentrationsf…rmåga och skoleprestationer”, Ingegerd ericsson

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s33

(35)

bev

ægel

se I ma tema

tIk- under

vIsn Ingen

AF lynge K

Jeldsen

uDvIKlIngs

Konsulent hos IDræt

suDstyrsf

IrMAet tress As I sKAnDerborg .

tIDlIgere le Ktor

I bevægel

sesfAg på uC lIllebælt,

pæDAgogu

DDAnnel

sen I jell

Ing, tIDlIgere højs

Kolelærer

og næ

stforMAnD I DAnsKe gyMnAstIK og IDræt sforen

Inger .

(36)

bev

ægel

se I ma tema

tIk- under

vIsn Ingen

mAtemAtikundervisning med Bevægelse giver Både

motivAtion og Bedre læring

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre matematikundervisningen mere fysisk udfoldelse og bevægelse.

Matematik er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditio- nelle matematikundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser.

I forhold til en stillesiddende inaktiv krop optimerer en aktiv bevægelsesindsats mange indre fysiologiske processer. Det gælder også processer i hjerne og nervesystem, og man husker bedre, når flere sanser er i spil i undervisningen. Det er i langt de fleste tilfælde både mere motiverende, energigivende og sundere for eleverne, at undervis- ningen krydres med bevægelse, idrætsaktiviteter, fysiske lege og spil. Det er værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sam- menkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser.

sAnselIgheD og glæDe styrKer lærIngen

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens siger i filmen ”REND OG HOP med jeres krop – om bevægelsespolitik i skolen”, KOSMOS, UC Syd (2008): ”Vi skal give børnene i skolen gode bevægelsesvaner (…) bevægelse gør børn glade, det giver en befriende glæde i kroppen (…) og børn tænker med kroppen”.

At indlæring kombineret med bevægelse styrker intelligensen, bekræftes af filosoffen Lars-Henrik Schmidt, der er leder af forskningscenteret GNOSIS og tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet.

”Når du står på fodboldbanen, kan du godt forstå, at der er længere over til ham der, end til ham der, og at du ikke har kraft nok til at sparke fra den ene fløjspiller til den anden fløj, for du skal bruge så og så meget kraft til at transportere elementet.

Hvordan sætter vi det på en formel? Det spørgsmål motiverer på en anden måde.

Sanseligheden skærper andre kompetencer”, siger Lars-Henrik Schmidt.

Han understreger, at man ikke skal droppe den traditionelle udenadslære:

”I matematik er der nogle regler, man bare er nødt til at lære. Men det er også vigtigt at erfare den lære”.

høj puls og sveD på pAnDen er IKKe AfgørenDe

Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt syns- punkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæ- ring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesfor- merne, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil.

Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed, eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær.

sKAb nye lærIngsMIljøer

I de yngste klasse er der god energi i at arbejde med mange variationer, når de boglige fag skal tilegnes. Der ligger meget motivation gemt i en undervisning, der udfordrer både vidensmæssigt, kropsligt, bevægelsesmæssigt, socialt og kommunikativt.

Helt konkret vil de følgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen, på gangen og andre steder på skolen. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen eller i skolegården.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s35

(37)

nye fælles mål, slutmål og trinmål i mAtemAtik for skoleåret 2009/10

Der er vedtaget nye fælles mål for matematikundervisningen. Slutmålene efter 9. og 10. klasse indeholder fire dele: Matematiske kompetencer – matematiske emner – matematik i anvendelse – matematiske arbejdsmåder.

De matematiske emner er opdelt i tre hovedområder: Arbejdet med tal og algebra – arbejdet med geometri – arbejdet med statistik og sandsynlighed.

Under arbejdsmåder er nævnt, at eleverne skal være i stand til at ”veksle mellem prak- tiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger”. Her er en yderligere tilskyndelse til at inddrage kropsligt praktiske elementer i undervisningen.

Så det er bare om at komme i gang – både med krop og hoved.

Bevægelse i matematikundervisningen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s36

(38)

ideer til ”Bevægelse i

mAtemAtikundervisningen:

lommeregner-tæpper og mAtemAti- ske Bevægelser

Eleverne kan lære tal, hovedregning og matematik ved at hoppe på tal og regnetegn på tastaturet. Hvis der er for langt at springe mellem tal og tegn, må det midterste lille, sorte fristed bruges som mellemstation.

Aktiviteterne kan igangsættes ved fx at uddele opgaveark med regneopgaver. Eleverne arbejder godt i grupper, hvor de er tre sammen, og de kan konkurrere lidt med hinanden om rigtighed og hurtighed i opgaveløsningen.

MATERIALER: to lommeregner – tæpper fra Tress – eller også fremstiller man selv disse i kraftig plastik.

Opgaveark med regneopgaver.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, som ElEvErnE i gruppEr À trE sElv kan arbEjdE mEd ud fra opgavEark:

Ud fra diverse opgaveark med facit stiller den ene opgaven, og de andre to hopper skiftevis på tal og regnetegn – både opgaven og et bud på facit. Der gives hurtigt feedback på løsningen. Ved fejl hoppes regnestykket forfra, indtil det er rigtigt.

hop regnestyKKer og store tAl

Hop 7- og 8-tabellen, divisionsstykker og 3- og 4-cifrede tal.

Den ene stiller opgaven. De to andre hopper hele regnestyk-

ket med både tal og regnetegn samt resultat på tæppet.

vArIAtIoner I bevægelse og teMpo Hop tal og regnestykker dobbelt så hurtigt!

Hop kun på ét ben uden at skifte ben.

Hop på ét ben på tallene, rør regnetegnene med hænderne.

EksEmplEr på læringsaktivitEtEr, hvor lærErEn Er til stEdE som igangsættEr og kontrollør af facit:

hurtIge hoveDregnIngshop

Der stilles eller vises diverse regneopgaver. Børnene skal

hoppe både opgave og resultat.

Ex på opgave: 3 + 8 + 7 = Der skal hoppes: 3 + 8 + 7 = 18

Der kan stilles opgaver både med de fire regnearter hver for

sig og i kombinationer.

brug tegnene

Parvis: Den første hopper et facit mellem 10 og 20 – den

anden hopper et plusstykke med tre cifre, der giver resultatet.

Parvis: Den første hopper et tal mellem 10 og 20 – den anden

bruger tallet og hopper yderligere to tal, der, når de begge trækkes fra, giver resultatet 10.

Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem

10 og 20 – den anden hopper et gangestykke med to tal, der giver resultatet.

Parvis: Den første hopper et facit, der er et lige tal mellem 1

og 10 – den anden hopper et divisionsstykke med to tal, der giver resultatet.

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s37

(39)

”tAl-KluDDerMor” – soM regnestyKKer

Der kan leges ”Tal-kluddermor”, hvor alle i gruppen (3-5 børn) skal have kontakt med hinanden og kun berøre de tal og tegn, der indgår i regnestykket og giver resultatet.

Gruppen stilles opgaver, hvor der indgår både resultat, regne- tegn og antallet af tal.

Fx:

Resultatet = 16 Tal-antal = 3

Regneart = Både plus og minus skal indgå i regnestykket.

Eksempel på løsning: Børnene skal stå på tallene og tegnene: 8 + 9 ÷ 1 = 16

En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre de rigtige tal og tegn i forhold til resultat og regnearter.

TRINMåL I MATEMATIK EFTER 3. OG 6. KLASSETRIN Indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

i arbejdet med matematik (tankegangskompetence).

Udtrykke sig og indgå i dialog om enkle matematiske

problemstillinger (kommunikationskompetence).

Kende og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder

konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimen- terende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence).

Kende de naturlige tals opbygning og ordning, herunder

titalssystemet.

Bruge tælleremser og arbejde med talfølger og figurrækker.

Deltage i udvikling af metoder til addition og subtraktion på

baggrund af egen forståelse.

Bestemme antal ved hjælp af addition, subtraktion samt

enkel multiplikation og division inden for de naturlige tal.

Løse konkrete problemer ved hjælp af hovedregning, lom-

meregner, it og enkle skriftlige beregninger.

Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og

mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

Arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af

praktiske problemstillinger og matematiske opgaver.

Anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved

hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige bereg- ninger.

TRINMåL I IDRÆT EFTER 5. KLASSETRIN Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner.

Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med

• andre.

Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning.

Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til

idrætslige aktiviteter.

Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede idrætsakti-

• viteter.

Arbejde med idræt i tværfaglige sammenhænge.

• Bevægelse i matematikundervisningen

Aktiv rundt i Danmark | Inspirationshæfte

s38

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

[r]

[r]

[r]

[r]

I pauser og SFO-tiden er det ikke relevant at tale om elevcentreret undervisning, og civilise- ringsbestræbelserne adskiller sig fra skolens øv- rige arenaer ved at være

For at kunne omfatte disse indre børn (den lille Stephen og den lille Walter) med empati, se tingene fra deres perspektiv, er det afgørende, at man ikke forfalder

ordet kunne i gamle dage også betyde andet. Det. kunne betyde: bevæge sig. »Er ilden stoor