Undervisningsplan BRUGERCENTRERET DESIGN

(1)

Teknologisk Institut - DMRI

Tlf. + 45 7220 2000

dmri@teknologisk.dk Gregersensvej 9

2630 Taastrup www.dmri.dk

Ole Vestergaard | Fremtidens teknologi | November 2015

Undervisningsplan

BRUGERCENTRERET DESIGN

(2)

UDDANNELSESPLAN FOR BRUGERCENTRERET DESIGN SIDE 1

Indholdsfortegnelse

1.0 Generelle oplysninger om Teknologisk Institut og DMRI. ... 2

1.1 DMRI – Historisk overblik og Teknologisk Instituts overtagelse. ... 2

Teknologisk Institut’s værdier og formål: ... 3

Teknologisk Instituts vision: ... 4

2.0 Baggrund for undervisningsplanen ... 5

2.1 Målgruppe for undervisningsplanen ... 6

2.2 Kompetence- og uddannelsesbehov ... 7

2.3 Teknologianvendelse i slagteribranchen nu og i fremtiden: DMRI’s Stepmodel ... 8

2.3 Optimeret teknologidrift, uddannelse og videndeling ... 12

2.4 Eksempel på læringscirkler som værktøj til vidensdeling ... 12

3.0 Uddannelse og forløb ... 13

3.1 Didaktik og metodiske overvejelser ... 14

3.2 Uddannelse og kompetencekrav ... 14

4.0 Uddannelse og undervisningsplan. ... 15

4.1 Uddannelsens mål og formål... 15

4.2 Uddannelsens faglige indhold ... 16

4.3 Uddannelsens form og struktur ... 17

4.4 Hypotetisk eksempel på undervisningsforløb ... 18

5.0 Gennemløb og læringsaktiviteter. ... 19

5.1 Mobilt undervisningskoncept ... 20

5.2 Praksisnær undervisning ... 20

6.0 Litteraturliste ... 21

(3)

1.0 Generelle oplysninger om Teknologisk Institut og DMRI.

Teknologisk Institut (TI) blev oprindeligt grundlagt som 'Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende' i 1906 og åbnede officielt d. 14. januar 1908. Gunnar Gregersen var Instituttets første direktør og han var med til at skabe et stærkt netværk af industrifolk,

håndværkere og organisationsfolk med ingeniøren i en nøglerolle, der tilsammen var med til at gøre Teknologisk Institut til en succes.

I dag er TI en selvejende og almennyttig institution, hvor udviklingen og anvendelsen af forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv er i fokus – et såkaldt GTS-Institut (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). I denne sammenhæng indgår TI i samarbejder på tværs af institutioner og landegrænser, i sin søgen efter udviklingsprojekter. Disse

samarbejder og projekter varetages i TI’s forskellige afdelinger med hver sit fokus, som f.eks.

produktion, byggeri og anlæg, klima, erhvervsudvikling, Danfysik og DMRI (Danish Meat Research Institute).

Fælles for disse afdelinger er, at man er klar over sin samfundsmæssige indflydelse og samfundsmæssige betydning. Med andre ord, så består TI’s mål i at bidrage til det samfund som virksomheden er en del af, og hver afdeling kan efterleve denne interesse gennem specialisering og know-how inden for hvert af sine forskningsområder og genstandsfelter.

Kort sagt, så kan TI gennem sine specialiserede afdelinger skabe ny viden og innovation til erhvervs- og samfundslivet gennem fokuseret forskning og tværfaglige initiativer.

1.1 DMRI – Historisk overblik og Teknologisk Instituts overtagelse.

I dag er DMRI en division under TI, og DMRI beskæftiger primært sig med slagtning og forarbejdning af kødprodukter, herunder også forsknings-, udviklings- og optimeringsopgaver inden for slagtning, opskæring, udbening og forædling af kødprodukter, herunder bl.a.

teknologiudvikling og -drift, måleteknik, kødkvalitet, sensorik, optimering og dyrevelfærd.

Den 1. oktober 2009 blev DMRI en del af Teknologisk Institut, og instituttet skiftede navn til Danish Meat Research Institute.

DMRI (tidligere Slagteriernes Forskningsinstitut) blev indviet d. 15 oktober 1954 i Roskilde på baggrund af et samarbejde mellem tidens andels- og privatslagterier. Bemærkelsesværdigt for denne periode i den danske slagteriindustris historie er, at der på dette tidspunkt var hele 62 andelsslagterier og 15 private slagterier, hvilket er et betydeligt højere antal end i dag, hvor Danish Crown (DC) er det eneste tilbageværende andelsslagteriselskab.

Siden SF’s indvielse har Instituttets formål været at fremme kødindustriens konkurrenceevne ved at løse fælles forsknings- og udviklingsopgaver ved teknologiformidling og konsultation til danske slagterier. Dette mål er siden begyndelsen søgt nået ved tæt samarbejde mellem

(4)

Instituttet og slagteribranchen, og DMRI fortsætter i dag i samme spor. Hvordan kan man ellers forvente, at forskning og innovation følger med de arbejdsområder og ønsker der er, og har været i branchen? Det er dette forhold, som har været kendetegnende for Slagteriernes Forskningsinstitut, og udgør nu i betydeligt omfang grundlaget for DMRI’s aktiviteter.

I nutidens videns- og informationssamfund er vores anvendelse af maskiner og teknologi allerede en del af individets udvikling. Med andre ord, så er ”paratheden” i mødet med ny teknologi allerede højere end den var i 1980’erne, da teknologi og interface i dag er en

unægtelig del af hverdagen. Således afspejler DMRI’s fokus på samarbejdet mellem menneske og maskine både en vision om at nå nye mål inden for branchen men også en tro på, at det moderne menneske har et uudnyttet potentiale i sin grundlæggende forståelse af teknologi.

Hvornår starter og stopper implementering?

- Når teknologien er leveret, eller skal den kontinuerligt udvikles?

- Er implementeringen først stoppet når operatøren er blevet introduceret til teknologien?

- Stopper implementeringen aldrig?

Det er spørgsmål som disse, som interesserer DMRI i dag, og det er med udgangspunkt i denne interesse, at nærværende undervisningsplan udspringer.

DMRI – Teknologisk Institut.

Gregersensvej 9 2630 Taastrup Danmark

Telefon: +45 7220 0000

Email: dti@dti.dk & dmri@dti.dk Hjemmeside: www.dti.dk & www.dmri.dk

Teknologisk Institut’s værdier og formål:

Vores værdier omkring uvildighed og faglig integritet er forankret i vores formål og kommer til udtryk i vores adfærd og måden, vi arbejder på:

(5)

 Vi har stor faglig bredde inden for tekniske og ledelsesmæssige discipliner - det åbner for helhedsprægede og tværfaglige løsninger

 Vi arbejder uvildigt og fortroligt med faglig integritet - det giver tillid og loyalitet

 Vi udforsker nye teknologier og udvikler ny viden - det skaber innovation og nye løsninger

 Vi kombinerer avanceret viden med praktisk erfaring

- det sikrer anvendelige løsninger, der er tilpasset kundens behov

 Vi er handlingsorienterede og taler et sprog, der er til at forstå - det giver kontante resultater

 Vi er effektive og tænker forretningsmæssigt - det betyder ’value for money’

 Vi er veluddannede og engagerede - det sikrer kvalitet og hurtighed

Teknologisk Instituts vision:

Teknologisk Institut har til formål at virke til gavn for erhvervsliv og samfund ved udvikling og formidling af teknologiske fremskridt. DMRIsvision er at være danske virksomheders foretrukne samarbejdspartner om teknologiske udviklingsopgaver inden for vores kerneområder: byggeri, industri, energi, erhvervsudvikling, materialer, produktivitet og logistik.

Teknologisk Institut vil være:

- Et foregangsbillede i Danmark og udlandet, når det gælder anvendelsesorienteret teknologiudvikling og teknologi- og vidensoverførsel mellem forskning og erhverv - Repræsentant for et specialiseret vidensmiljø, som styrker dansk erhvervsliv i mødet med

fremtidens teknologiske og erhvervsmæssige udfordringer i Danmark og Europa.

Som selvejende og almennyttigt Institut er vores formål at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt omsættes til værdi for dansk erhvervsliv. Vi skal skabe vækst og nye job i Danmark, og vi har fokus på at hjælpe danske virksomheder, både veletablerede og nystartede, med at få omsat offentlig forskning til kommerciel succes i form af nye teknologier, produkter, processer og tjenesteydelser. Også til eksportmarkeder.

Instituttets mål er at øge innovationen og fornyelsen i dansk erhvervsliv. Det gør vi blandt andet ved konstant at være i tæt kontakt med erhvervslivet og deltage i udviklingsprojekter i samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og udland.

Derudover har vi en række rådgivnings-, analyse- og standardiseringsaktiviteter samt kursus-,

(6)

certificerings- og foredragsvirksomhed. Alt sammen er med til at sikre, at vi effektivt kan overføre viden til praktisk anvendelige løsninger i erhvervslivet.

Det er således DMRI’s væsentligste opgave at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser som GTS-institut.

2.0 Baggrund for undervisningsplanen

Undervisningsplanen er udarbejdet på baggrund af TI’s Resultatkontrakt ’Menneske og Maskine’ og den dertilhørende resultatkontrakt. Som en del af resultatkontrakten kræves det, at DMRI præsenterer en undervisningsplan til at få de danske slagtere til at overveje, hvordan produktionen kan opretholdes, ved bl.a. at fokusere på sine egne kompetencer, muligheder og krav. Med andre ord, en indgang til brugercentreret design.

Resultatkontrakten har gennem et samarbejde med Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet forsøgt med læringscirkler til at lade

slagterimedarbejdernes viden komme til syne. Målet med læringscirkler er at lade

medarbejdernes ellers ukendte viden blive synliggjort. Formålet er at lade perspektiverne fra denne viden være en del af organisationens beslutningsprocesser om bl.a. drift, sikkerhed, implementering og teknologiudvikling og –anvendelse.

Læringscirkler bliver uddybet yderligere i løbet af nærværende undervisningsplan.

Den teoretiske baggrund for undervisningsplanen er DMRI’s Manual i Brugercentreret Design 2014 (Vestergaard og Ørbæk, 2014). I denne redegøres for good practice inden for

designudvikling af teknologi til kødindustrien med brugerens behov i fokus. Manualen er særegen i den forstand, at den henvender sig specifikt til kødindustrien, og præsenterer anbefalinger til ingeniører, om hvordan branchen bedst modtager og implementerer ny teknologi.

Udover anbefalinger og litterære henvisninger til teknologiudviklerne definerer Manualen også konkrete krav og juridiske begrænsninger, som udviklerne skal overveje under

udviklingsprocessen. Således er det ikke kun Manualens teoretiske og litterære henvisninger som motiverer dens anvendelse, men også Manualens præsentation af teoriernes stillingstagen til juridiske og praktiske begrænsninger.

(7)

2.1 Målgruppe for undervisningsplanen

Denne undervisningsplan præsenterer bud på, hvordan forskellige aktører i den danske kødindustri kan undervises og vejledes i, hvordan man i dag udvikler, implementerer og opretholder brugercentreret teknologi.

Der tages derfor stilling til undervisning til følgende aktører og definerer disse som målgruppe:

 Teknologiens daglige anvendere.

o De personer og grupper som typisk anvender teknologien på industrislagterierne.

 Slagtere, operatører, osv.

 Service og vedligehold.

o Slagteriernes teknikere.

 Smede, elektrikere osv.

 Teknologiudviklerne.

o Primært ingeniører og softwareudviklere.

I udgangspunktet skelner planen ikke mellem undervisningsindhold og orientering afhængigt af hvilke aktører i målgruppen, som modtager vejledning og undervisning. Dette valg

begrundes, kort og godt, således: Det er selvmodsigende at skelne mellem aktørernes undervisning, da det hidtidige skel mellem aktørerne netop har skabt en lang historie af driftsforstyrrelser og implementeringsproblemer.

Målet med denne undervisningsplan er derfor at præsentere et bud på et kursus på et empirisk og teoretisk bredt grundlag, hvorpå alle tre aktører kan lære af hinandens viden og erfaring – og ikke mindst lære hvordan man som aktør tager del i den fremtidige hensigtsmæssige teknologiudvikling og –implementering.

Det skal dog nævnes, at undervisningsplanen ikke kun har funktion i undervisningsscenarie hvor alle tre aktører er tilstede. F.eks. kan undervisningen af slagterne i brugercentreret teori og praksis godt finde sted, uden at der er ingienører tilstede samt at undervisningen kan finde sted flere steder (se afsnit ”5.1 Mobilt undervisningskoncept”).

Med andre ord, opfordrer nærværende undervisningsplan til et samarbejde mellem de tre aktører eller fagområder, men kan ligeledes også anvendes som inspiration til

undervisningsplanlægning til hver af de tre aktører.

Udvælgelsen at de tre aktører (bruger, teknologiudvikling og service) er begrundet ud fra DMRI’s orientering om netop hvem, der har indflydelse på den daglige drift på slagterierne.

Netop denne orientering og viden vises i følgende figur, hvor den ønskede påvirkning og kommunikation mellem aktørerne er illustreret:

(8)

Figur 1: Den ønskede kommunikationsform under teknologiudvikling, med fokus på kommunikation mellem alle tre aktører.

Figur 1 beskriver den ønskede effekt af undervisningen og sammenhængen mellem aktører og påvirkningen mellem disse. Figuren tager derfor eksplicit afstand til tidligere former for kommunikation mellem aktørerne (som beskrevet i ”2.2 Kompetence- og

uddannelsesbehov”).

2.2 Kompetence- og uddannelsesbehov

Siden 1980’erne har kødindustrien været under hastig teknisk udvikling, og denne udvikling fortsætter stadig. Automationsteknologi og robotter har kontinuerligt fyldt mere og mere i branchen, og denne udvikling har skærpet (om end ikke ligefrem ændret) behovet for slagterens kompetencer. I takt med at avanceret teknologi har udviklet sig og vundet indpas, har kravet til slagterne ligeledes ændret sig. Hvor der tidligere var fokus på håndværket, kræver jobbet i dag teknologiparathed hos den enkelte medarbejder.

Teknologiudvikling

Service Bruger

Påvirkning og indflydelse

(9)

Med andre ord, så forstår vi i DMRI forskellen mellem de traditionelle og moderne

industrislagterier således: I det moderne slagteri er det ikke kun elektrikeren eller smeden, som skal være ferm med teknologien, men også operatørerne. Denne forskel er ikke eksplicit i slagternes aktuelle stillingsbeskrivelser, men er et udtryk for den konsensus om maskinerne mellem aktørerne som DMRI forsøger at etablere.

Hos DMRI forudser vi, at teknologiparathed fremover spiller en meget betydelig rolle for slagterierne mht. udviklingen af maskiner og teknologi. Hvordan kan man regne med, at operatører kan håndtere højteknologiske maskiner, hvis ikke de er forberedt til teknologiens kapacitet?

Således er der sket et skift i fokuseringen på de konstant udviklende slagterier: Tidligere har det handlet om at udvikle teknologi, hvis mål var at effektivisere produktionen. I dag er fokus vendt indad, dvs. mod mennesket. Eksempelvis, så skal slutbrugeren, f.eks. operatøren af teknologien på slagteriet, inkluderes i udviklingen af ny teknologi til slagterierne. Dvs. at brugeren ikke længere skal opretholde produktionen på teknologiens præmisser. I stedet skal teknologien udvikles på baggrund af brugerens kompetencer. Forstår brugeren teknologien?

Føler brugeren ejerskab over teknologien? Alle disse spørgsmål er essentielle, når man skal forstå om teknologien er implementeret på sine egne eller brugerens præmisser. Som sagt, så vil DMRI sørge for at belyse brugerens kompetencer og behov i teknologiudvikling og implementering.

Netop dette er teknologiparathed i dets essens. Netop det, at brugerens forståelse af teknologi danner grundlag for teknologiens udvikling, afspejler, i hvor høj grad man kan forvente, at brugeren forstår og kan anvende ny teknologi – og ikke mindst føler ejerskab for teknologien.

Nærværende undervisningsplan vil derfor også belyse, hvordan man uddanner slagtere til at sætte ord på sine egne kompetencer samt forstå hvilke forudsætninger teknologiparatheden har for den enkelte ansatte i et moderne industrislagteri.

Til bl.a. at måle virksomhedernes teknologiparathed arbejder DMRI med en såkaldt Stepmodel, som beskriver, i hvilket omfang virksomheder og organisationer er klar til at implementere højteknologiske maskineri. Stepmodellen belyser således også behovet for nye kompetencer i f.eks. et slagteri.

Følgende afsnit tager udgangspunkt i DMRI’s Stepmodel.

2.3 Teknologianvendelse i slagteribranchen nu og i fremtiden: DMRI’s Stepmodel DMRI’s introduktion til teknologianvendelse vil i denne undervisningsplan tage

udgangspunkt i Stepmodellen, da denne præsenterer organisationers aktuelle

teknologianvendelse, og hvordan denne bør justeres og driftes i fremtiden for at leve op til de

(10)

krav som teknologiparathed stiller. Stepmodellens grundlæggende fokus er derfor samspillet mellem organisationen og implementeringsprocessen af ny teknologi.

Læg dog mærke til følgende: Stepmodellen er udgangspunktet for DMRI’s introduktion til teknologianvendelse, men der vil i undervisningen ikke blive undervist i Stepmodellens metodiske grundlag til at vurdere den enkelte virksomhed. Med andre ord, så vil kursisterne gå fra kurset med styrket viden om, hvordan DMRI vurderer fremtidige organisationernes teknologianvendelse og – parathed, men kursister vil ikke blive undervist i, hvordan de selv kan udføre denne undersøgelse.

Formelt set er modellens navn Den Teknologiske Stepmodel og kan kort og godt beskrives som et analyseværktøj til at beskrive den organisatoriske kontekst, hvori teknologi udvikles,

implementeres og driftes med fokus på organisationens teknologiparathed.

En uddybende beskrivelse af Stepmodellen kan findes ved at kontakte DMRI.

Stepmodellen består af tre dele:

1. En teoretisk ramme for forståelse og spørgsmål til implementering på baggrund af videnskabelig faglitteratur. Denne ramme opstiller otte kategorier som sammen udgør den viden som bruges i stepmodellen:

a. Motivation b. Ledelse

c. Organisation og kultur d. Planlægning

e. Teknologisk kompleksitet f. På gulvet (praksis)

g. Inddragelse af medarbejdere h. Andet/Nota Bene

2. En vejledende konsulentplan med fokus på at danne viden om hvert af de otte kategorier i modellen ud fra en synliggørelse af organisationens struktur og kultur.

3. Resultatbehandling hvor viden fra konsulentbesøget (punkt 2) kategoriseres ift.

Stepmodellen. For hver af kategorierne er der udarbejdet et skala som alle kan sammenlignes ift. den teknologiske kompleksitet.

Den egentlige Stepmodel er illustreret i Figur 2.

(11)

Figur 2: Den Teknologiske Stepmodel. I dette eksempel vises en ”score” på en organisation som scorer maksimum point i alle felter. Organisationen er altså i den optimale situation.

Vurderingen af organisationen ud fra de otte kategorier giver organisationen en score, som visuelt afspejler en profil på organisationen. Denne profil viser hvilke områder man evt. skal udvikle sig på i implementeringen af ny teknologi.

Følgende figur er et eksempel på virksomhedsprofil, hvis score og hver sit visuelle udtryk for teknologiparathed.

(12)

Figur 3: Eksempel på organisation, hvor felterne ’Ledelse’ og ’Motivation’ scorer højt, men hvor f.eks.

’Inddragelse af medarbejdere’ ikke scorer særligt højt.

Måden og metoden i Stepmodellen hvorpå i Figur 2 er nået, kan anvendes i

fødevareindustrien, men er med succes forankret og afprøvet i alsgteribranchen. Ved at anvende de otte kategorier på et givent slagteri, bliver en virksomhedsprofil i stil med eksemplet præsenteret. Pointen med Stepmodellen og slagterierne i denne sammenhæng er derfor følgende: For at det enkelte slagteri og dets medarbejdere kan forbedre sig på de teknologiske parametre, kan Stepmodellen illustrere, hvor slagteriet skal forbedre sig for at være forberedt på den stigende kompleksitet, som medarbejderne vil støde på i hverdagens teknologiske drift.

Det er DMRI’s overbevisning, at kategorien ’Inddragelse af medarbejdere’ scorer lavt på de danske slagterier. Det er i denne henseende at den førnævnte manual for brugercentreret design er udviklet, da inddragelsen af medarbejderne i udviklingen af ny teknologi først og

(13)

fremmest sker ved at identificere operatørernes krav og ønsker til teknologi og interface på slagterierne.

Det er også i denne henseende at nærværende undervisningsplan præsenterer et forløb (Kapitel 3.0 Uddannelse og forløb), hvori de tre nøgleaktører i teknologiudviklingen (defineret i afsnit ”2.1 Målgruppe for undervisningsplanen”) vil blive bekendt med brugercentreret teknologi, og hvordan denne udnyttes og udvikles nu og i fremtiden.

2.3 Optimeret teknologidrift, uddannelse og videndeling

Som et led i slagteriets uproblematiske drift, pålægges driftens ansvar ikke udelukkende teknologien. For at teknologidriften kan forløbe så problemfrit som muligt, må den enkelte medarbejders arbejdsområder og –indsats selvsagt vurderes i slagteriets overordnede drift.

Som nævnt i kapitlet ”2.0 Baggrund for undervisningsplanen”, så har DMRI i samarbejde med DPU forsøgt sig med læringscirkler i et dansk industrislagteri. Målet med læringscirkler er at få medarbejdernes viden i tale, og altså danne overblik over, hvilke opgaver de enkelte ansatte sidder med til hverdag. Dette overblik inkluderer bl.a. de udfordringer medarbejderne støder på, og hvordan de hver især bedst løser disse problemer. Med andre ord, er målet med læringscirklerne, at medarbejderne deler deres viden med hinanden. Dette har betydet, at slagteriets drift danner en fælles ramme for at forstå hvad medarbejderne hver især foretager sig, og hvad der fungerer i konfrontationen med daglige udfordringer på slagteriet. Således kan der skabes en ro mellem afdelingerne, da man har en bedre forståelse af, hvad alle de andre medarbejdere foretager sig.

Dette eksempel er vist nedenfor.

2.4 Eksempel på læringscirkler som værktøj til vidensdeling Eksempel på læringscirkler som værktøj til vidensdeling¹:

På to danske industrislagterier har DMRI forsøgt at forstå, hvordan grupper af ansatte håndterer og vurderer driftstop og nedbrud. To grupper fra to forskellige produktionslinjer blev sat til at tale sammen om tidligere og aktuelle nedbrud. De ansatte inkluderede

operatører, vedligehold og ledelse (mestre).

1 Wallace, Jamie, ”Inclusive Design in the Workplace – A Framework for Two User Groups” (2015). Udkast er indsendt til bedømmelse.

(14)

I læringscirkler talte grupperne sammen om hver af de ansattes erfaringer med nedbrud på produktionen. Både operatører, vedligehold og ledelse vurderede og oplevede nedbrud på hver sin måde, og disse erfaringer blev synliggjort og delt.

Læringscirklernes formål var således at ”tvinge” de forskellige ansatte til at dele den viden, som de har om nedbrud.

Undersøgelsen viste, at hver af de ansatte havde forskellige oplevelser af nedbrud og havde viden, som var eksklusiv for netop denne medarbejdergruppe. F.eks. så operatørerne andre aspekter af nedbrudshistorien end både mestre og operatører. Disse former ’tavs viden’ hos de enkelte grupper af ansatte viste et behov for to ting:

1. De ansatte er bærere af og formidler af viden, som er relevant for andre dele af produktionsafdelingen. Denne viden er nødvendig at få frem i lyset, da den perspektiverer problemstillingen og skaber en ny og forebyggende forståelse for nedbrud.

2. Den nedbrudte teknologi har ikke taget stilling til, at forskellige grupper skulle håndtere den. F.eks. kan nedbrud tvinge vedligeholdelsesfolk til at træde til og

anvende teknologien anderledes, end hvad den var designet til. Med andre ord, så har teknologiudviklingen ikke inkluderet brugerne tilstrækkeligt, hvilket kan ekskludere nogle af de egentlige brugergrupper for forståelsen af teknologien.

De to ovenstående punkter udgør den erfaring, som retfærdiggør, at der er brug for nye måder at tænke teknologiudvikling i den danske svineindustri.

3.0 Uddannelse og forløb

Dette kapitel beskriver, hvilke temaer der er tilstede under introduktionen til brugercentreret design til slagteribranchen. Desuden er planen et opgør med et tilsyneladende traditionelt menneskesyn, hvor individets teknologiske kompetencer har været undererkendt. Dette har betydet, at den hidtidige teknologiimplementering ikke har vurderet f.eks. operatørernes kompetencer og potentiale tilstrækkeligt, og har efterladt teknologiudviklingen til sig selv.

Med andre ord, så er det moderne menneskes teknologiforståelse så kompetent, at nutidens slagtere bør være i stand til selv at finde og udpege de funktioner og løsninger, som gavner produktionen.

Derfor vil følgende temaer udgøre de væsentligste kompetencer for fremtidens slagtere, og er derfor udgangspunktet for undervisningsplanen:

- Introduktion til feltet ’Brugercentreret design’

- Design af ny teknologi

- Design af eksisterende teknologi

(15)

- Aktørernes roller i udviklingen af teknologi 3.1 Didaktik og metodiske overvejelser

Udgangspunktet for undervisningen har en klassisk didaktisk baggrund. Dette betyder, at udviklingen af eleven og dennes dannelse er hovedvægten for undervisningen. Selve

undervisningen med dannelse som mål har selvsagt sine begrænsninger i f.eks. evaluering og målestok, men formålet med undervisningen er at danne grobund for, at fremtidig teknologi kan foregå på alle aktørers præmisser, men også at hver aktør forstår sine egne forudsætninger for at bidrage til den teknologiske udvikling.

Derfor præsenterer nærværende undervisningsplan ikke et konkret bud på curriculum og test.

Kort sagt, så foreslås det, at undervisningen/kurset fokuseres hen imod aktørernes viden om sig selv og hinanden, og ikke hen imod en test eller eksamen med udgangspunkt i viden om f.eks. litteratur om brugercentreret design.

Når det er sagt, skal en hvis bedømmelse og evaluering af eleverne selvsagt finde sted. En systematisk vurdering af om eleverne har opnået den ønskede indsigt bør være til stede, med det udgangspunkt at kunne vurdere disse evalueringer med tidligere og kommende

undervisningsforløb, så man sikrer den bedst mulige undervisning over tid. Til dette foreslås øvelser, hvor underviserens ansvar er at vurdere om deltagerne har forstået kursets indhold.

Derfor foreslås det, at undervisningen og dennes evaluering sker med henblik på evaluering af det åbne, da det først og fremmest ikke er muligt at evaluere nøjagtigt, hvad elever har lært, men kun hvordan deres forståelse eller færdighed bliver vist, f.eks. gennem evalueringer, tale og diskussion.²

3.2 Uddannelse og kompetencekrav

Hvad er dine grundlæggende kompetencer for at få noget ud af det her? For at nå målet med at gøre hver aktørs rolle synlig, antages det, at aktørerne er interesserede i, hvordan et

uddannelsesforløb er relevant. Forestillingen om at aktørerne spørger sig selv ”hvordan er dette relevant for mig?” og ”har jeg overhovedet indflydelse på denne proces?” er ikke uvirkelig at antage er til stede hos samtlige deltagere.

2Nielsen, Bodil (i Kristensen og Lauersen (red.), Gyldendals Pædagogik Håndbog), ”Faglig evaluering”, 2011, s. 213.

(16)

4.0 Uddannelse og undervisningsplan.

Uddannelsens formål stiller krav til en forståelse af, hvad der er målet, og hvorfor dette mål forsøges nået. Derfor gennemgår dette afsnit først uddannelsens mål. Herefter følger en redegørelse af, hvorfor dette mål er ønsket, på baggrund af opridset af den aktuelle kultur for udvikling og implementering af ny teknologi til slagteriindustrien.

4.1 Uddannelsens mål og formål.

Hvad er målet med undervisningen?

Som nævnt i ”2.1 Målgruppe for undervisningsplanen” er målet med undervisningsplanen at præsentere et empirisk og teoretisk grundlag, hvorpå alle tre aktører kan lære af hinandens viden og erfaring – og ikke mindst lære, hvordan man som aktør tager del i den fremtidige hensigtsmæssige teknologiudvikling og –implementering.

I en sætning kan målsætningen koges ned til følgende udsagn:

Målet er at etablere de grundlæggende vilkår, som kræves i brugercentreret design, hvor hver af de tre aktører inkluderes hensigtsmæssigt i teknologiudviklingen.

Mere konkret er målsætningen med forløbet følgende:

1. Sikre at hver af de tre aktører er introduceret til brugercentreret design, og brugercentreret designs grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkedes.

2. Oplyse aktørerne om, at de hver især spiller en rolle i fremtidens teknologiudvikling og implementering.

3. Give aktørerne mulighed for at sætte ord på sine egne kompetencer, krav og ønsker for teknologien samt at opnå kendskab om, hvilken rolle hver aktør spiller i

brugercentreret teknologiudvikling.

DMRI’s teoretiske og empiriske baggrund for nødvendigheden af en ny udviklings- og implementeringskultur udgør en substantiel del af undervisningens indhold.

Hvorfor er denne undervisning nødvendig?

Der er selvsagt mange faktorer som spiller ind i vurderingen af undervisningsmålets relevans.

F.eks. er det ikke uberettiget at antage, at der i politiske kredse er fokus på industriens overlevelse og tilpasning, hvilket stiller krav til grundlæggende fornyelser i industrien.

I stedet skal formålet findes et meget konkret sted: Den danske svineindustri har op til flere gange lidt under processer med uholdbare implementeringer, hvor driftstop og -problemer

(17)

har påvirket den overordnede produktion. De hidtidige teknologiske løsninger er dyre, og ofte kortsigtede.

Dette mønster skal brydes, og det kræver indgriben andre steder end udelukkende optimering af den eksisterede teknologi.

Derfor skal mennesket inddrages i teknologiudviklingen, og derfor spiller hver aktør en større samlet rolle for teknologiens udvikling og anvendelse.

Undervisningen i brugercentreret design er nødvendig, da det er netop dér, at vendingen imod et udviklingsparadigme med mennesket i fokus finder sted. I undervisningen får aktørerne den nødvendige træning i at se sig selv, som en del af den generelle udvikling, og ikke mindst forstå, hvordan en udviklingsproces (med alle aktører inkluderet) kan se ud.

4.2 Uddannelsens faglige indhold

Det faglige indhold kan med fordel indrettes efter de konkrete målsætninger, som er beskrevet i ”4.1 Uddannelsens mål og formål”.

Dette afsnit tager udgangspunkt i netop disse målsætninger og er bygget op omkring disse punkter.

Grundlaget for uddannelsens faglige indhold er, som sagt, DMRI’s Manual for Brugercentreret Design, som indeholder grundlæggende teori og regler om, hvordan brugercentreret design inkluderes i teknologiudviklingen til den danske slagteriindustri. Ud fra punkterne om de enkelte målsætninger er det faglige indhold således:

1. Sikre at hver af de tre aktører er introduceret til brugercentreret design, og dennes grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkedes.

Her fokuseres på en introduktion til good practice i udvikling af brugercentreret design, men udgangspunkt i principper og forudsætninger. Disse forudsætninger stammer fra de nogenlunde fælles overbevisninger om, hvad der grundlæggende kræves i udviklingen af brugercentreret teknologi. Eksempelvis (men ikke begrænset til):

- Forståelse af basal menneskelige og psykologiske forudsætninger for anvendelse af teknologisk udstyr

- Gensidig kommunikation mellem alle tre aktører om krav til teknologien.

- Brugervenlighed og brugeroplevelse o Interface

o Kommandoveje o Anvendelighed

(18)

I denne henseende er det også frugtbart at starte en dialog med aktørerne – enten internt mellem aktørerne (f.eks. iblandt slutbrugerne) eller en dialog mellem de forskellige aktører (f.eks. en dialog mellem vedligeholdelsesfolk og teknologiudviklerne). Dialogens mål er at starte en (kritisk) refleksion over, hvad f.eks. brugervenlighed betyder. På denne måde kan aktørerne tidligt sætte ord på deres ønsker.

2. Oplyse aktørerne om, at de hver især spiller en rolle i fremtidens teknologiudvikling og implementering.

Med udgangspunkt i DMRI’s Stepmodel og hvordan denne vurderer den enkelte

organisations teknologiparathed, bør hver aktør tage stilling til deres rolle i organisationen.

Forudsætningen for at aktørerne forstår deres roller, er, at de forstår de grundlæggende betingelser for god brugercentreret praksis (med udgangspunkt i teorien fra introduktionen til brugercentreret design).

Dvs. at deltagerne skal kunne sætte perspektiv på hvor de otte kategorier i Stepmodellen hører til i en brugercentreret teknologoudviklingsproces.

3. Give aktørerne mulighed for at sætte ord på sine egne kompetencer, krav og ønsker for teknologien samt at opnå kendskab om, hvilken rolle hver aktør spiller i brugercentreret teknologiudvikling.

Målet er at skabe samtale imellem aktørerne.

I stil med DMRI’s feltstudier kan læringscirkler anvendes til netop at skabe denne samtale.

Målet med læringscirkler er, at lade aktørernes ellers tavse viden blive synliggjort med det formål at lade denne videns perspektiver være en del af organisationens beslutningsprocesser om bl.a. drift, sikkerhed, implementering og teknologiudvikling og –anvendelse. Med andre ord, kan læringscirkler iscenesætte samtaler imellem aktøerne om deres rolle, anvendelse og arbejde med teknologi.

Andre metoder end læringscirkler er selvsagt velkomne som komplimentært til Stepmodellen.

4.3 Uddannelsens form og struktur

Måden, hvorpå uddannelsen udføres, er ikke låst i et enkelt system eller billede. Til denne undervisningsplan er det givne eksempel et dagskursus, hvor de relevante aktører inkluderes.

(19)

4.4 Hypotetisk eksempel på undervisningsforløb

Følgende er et bud på hvordan et forløb i både introduktion til brugercentreret design og den teknologiske stepmodel kunne se ud. Forløbene skal ses som kursus i stil med Teknologisk Instituts kursustilbud.

Eksemplet viser, hvordan et dagskursus kan henvende sig generelt til de forskellige målgrupper og præsentere et bredt indhold:

Kursus: Brugercentreret design af slagterimaskine (eksempel)

Om kurset:

Teknologiudvikling, automatisering og robotteknologi vil fortsat præge den danske fødevarebranche – men et ensidigt fokus udelukkende på teknologien glemmer virksomhedens stærkeste ressource: Medarbejderen.

Teknologisk Institut har sammensat et introducerende kursus i brugercentreret design til slagteribranchen, hvor teknologiens brugere (dvs. operatører samt service og vedligehold) introduceres til, hvordan de kan spille en bærende rolle i virksomhedens valg af teknologiudvikling og -implementering.

Hvis du eller dine medarbejdere ønsker indsigt i, hvordan brugeren

hensigtsmæssigt inkluderes i udviklingen af Jeres teknologi, eller udviklingen af ny teknologi, tilbyder kurset de relevante indgangsvinkler til at komme i gang.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til personer inden for fødevarebranchen med interesse i automatisering af produktionsapparatet. Dette inkluderer maskinkonstruktører, operatører og servicefolk.

Udbytte:

o Hør hvordan enhver medarbejder på slagteriet kan spille en rolle, når der udvikles teknologi til produktionen

o Få indblik i de redskaber, som Teknologisk Institut og DMRI anvender til at lære mere om brugeren

o Bliv klogere på netop, hvilken rolle du spiller i teknologiudvikling til din arbejdsplads

(20)

Indhold:

9.00 Introduktion til kursus Brugerdesign

9.30 Definition af Brugerinterface og –design.

10.30 Brugerdesign ved skabelse af helt nye maskiner.

Teori om brugerdesign.

Hvem er ”brugeren”?

11.30 Øvelse i brugerdesign med relevant maskine fra slagteribranchen, brugerfladen og hygiejne.

12.00 Pause

12.30 Brugerdesign ved redefinering af kørende maskine.

Tema: Udvikling i driftssituation – fordele og ulemper.

Udfordringen ved tests og afprøvning i drift.

14.00 Øvelse i brugerdesign: Redefinering af igangværende slagterimaskine.

15.30 Afslutning: Hvordan vil I (deltagerne) inkludere brugeren i designprocessen?

Kommentarer og konklusioner.

16.00 Tak for i dag.

5.0 Gennemløb og læringsaktiviteter.

Som det fremgår af eksemplet, er kurset bygget op således, at teori og tilgange til brugerdesign fylder formiddagen af kurset. På den anden side af frokostpausen bliver deltagerne sat i gang med øvelser, som reflekterer situationer, som de kan relatere til fra den faktiske industri.

Af læringsaktiviteter anvender eksemplet undervisning ved en kursusholder, hvor denne afholder foredrag om det relevante materiale. Herefter er der fokus på øvelser, hvor man kan forestille sig at kursisterne i grupper arbejder sammen om at anvende underviserens teoretiske introduktion i spil eller lege. Formålet er at få kursisterne til at analysere på brugercenteret designs grundlæggende tilgange ved at få dem i tale om materialet. Den sidste læringsaktivitet

(21)

er at tale om brugercentreret design i plenum, hvor forskellige holdninger og idéer til materialet bliver vurderet kollektivt.

Der er selvsagt endnu flere tilgange til læringsaktiviteter (se f.eks. afsnit ”5.2 Praksisnær undervisning”).

Eksemplet er, som sagt, generelt og søger mod at kunne inddrage alle tre målgrupper. Med andre ord, henvender tematikkerne i kurset sig til alle de tre målgrupper på et generelt plan, men med et fokus på fødevarebranchens udfordringer.

5.1 Mobilt undervisningskoncept

Ved ”Mobilt undervisningskoncept” forstås den mulighed, at undervisningen ikke er låst fast til enkelte geografiske forhold. Eksempelvis kan undervisningen i et kursus som det

ovenstående finde sted i Skagen for så vidt som i Taastrup.

Fordelen ved et mobilt undervisningskoncept er simpelthen, at kursisterne kan drages til kurset, uden at være tvunget til at foretage en dagsrejse for at kunne deltage. Kurset kan derfor også komme til kursisten, uanset hvor kursisten befinder sig.

Sidst, men ikke mindst, kan undervisningen gennemføres tæt på virksomheden, hvilket giver flere muligheder for at inddrage virksomheden og/eller nøglemedarbejdere i undervisningen.

5.2 Praksisnær undervisning

Ved praksisnær undervisning er der mulighed for at deltagere kan være med i de konkrete processer, hvor brugercentreret design spiller ind i praksis.

Ud fra det ovenstående kursuseksempel, kan man f.eks. forestille sig at temaet ’Udvikling i driftssituation – fordele og ulemper’ kan undervises i situationer, hvor nogle af aktørerne er ude i en autentisk situation.

Denne forestilling følger med idéen af mobilt undervisningskoncept.

(22)

6.0 Litteraturliste

- Kristensen & Lauersen (red.), Gyldendals Pædagogik Håndbog, Gyldendal, 2011.

- Vestergaard, Ole & Ørbæk, Peter, Manual til Brugercentreret Design 2014, DMRI, 2014.

- Wallace, Jamie, ”Inclusive Design in the Workplace – A Framework for Two User Groups”, 2015. Udkast er indsendt til bedømmelse.