• Ingen resultater fundet

Et konkret bud: Taskbaseret undervisning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Et konkret bud: Taskbaseret undervisning"

Copied!
19
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Et konkret bud:

Taskbaseret

undervisning

(2)

Task-baseret læring i sprogfagene

HVAD ER TBL?

• Kommunikativ tilgang til sprogundervisning som oprindeligt stammer fra andetsprog:

‘kopiering’ af sproghandlinger kendt fra dagligdags sprog

• Fokus på sprog til praktisk (hverdags)brug

• Fokus på interaktion: samtale, samarbejde

2

(3)

Taskpædagogik -

en strukturering af læringsrummet

FØR-TASKFASEN

• Aktivitet med fokus på f.eks.

ordforråd/vendinger

forankret i kommende task TASKFASEN

• Task’en er pædagogikkens omdrejningspunkt.

EFTER-TASKFASEN

• Aktivitet med sprogligt fokus forankret i den foregående task.

3

(4)

Task: Ich zeichne mein Monster

Instruktioner til Task:

• Tegn dit eget monster med et eller op til 5 hoved(er), sæt arme, ben og fingre.

• Max. antal kropsdele = 5

• Når begge partnere har tegnet deres eget monster;

så skiftes I til at beskrive jeres monster for partner.

Partneren tegner monstret, som hun/han forstår beskrivelsen.

• Når begge parter har tegnet partnerens monster, så checker I ved at bytte tegninger

4

(5)

Tegn et monster: før-fase

Kerneordforråd 1: kropsdele i ental og flertal Hoved: (der) Kopf – (die) Köpfe Arm: (der) Arm – (die) Arme Klo: (die) Klaue - (die) Klauen Ben: (das) Bein – (die) Beine

Kerneordforråd 2: tal op til 5

1: eins 2: zwei 3: drei 4: vier 5: fünf

Kernesætning

Mein Monster hat …..(tal) …... (kropsdel) [mit monster har ……… …………]

5

(6)

Tegn et monster: efter-fase

• Follow-up på kerneord: kropsdele og tal - Hvad hedder ‘klo’ på tysk?

• Sproglig opmærksomhed:

- Nævn et nyt udtryk eller ord, som du har lært af aktiviteten!

- Hedder det ‘Mein Monster hat eins Arm / eins Klaue’?

6

(7)

Task-baseret læring i sprogfagene

Erfaringer og forskning af ‘blød’ kommunikativ sprogundervisning op gennem 80erne og 90erne peger på:

• Fuldstændig udeladelse af fokus på form kan medføre sproglig stagnation (fossilisering).

• Andet- og fremmedsprogstilegnelse kan ikke trække på den massive grad af (ofte ubevidst) feedback/recast, som ligger i

førstesprogstilegnelse. Processen er svær at

‘kopiere’.

7

(8)

Task-baseret læring i sprogfagene

Fremmedsprogstilegnelse adskiller sig især fra første- og andetsprogstilegnelse ved mængden af forståeligt input (eksponering)

Og hermed også mængden af feedback:

Eksempel fra dansk L1:

Barn: Jeg løbede selv derover Forælder: Nåh, løb du

selv derover? (ofte ubevidst recast)

(9)

Taskpædagogik

strukturing af læringsrummet FØR-TASKFASEN

Aktiviteterne her klargør til den kommende task.

Aktiviteterne i før-fasen skal skabe en stemthed om

aktiviteten – det handler om motivation for indholdet og sprogligt input

TASKFASEN

• Task’en er pædagogikkens omdrejningspunkt.

Task’ens funktion er at skabe et kommunikationsbehov.

Vægten ligger på at udveksle betydning. Her ligger den intensive sprogtræning EFTER-TASKFASEN

• Aktiviteten med sprogligt fokus er forankret i den foregående task.

Funktionen af de

formfokuserede aktiviteter er at rette opmærksomhed imod sproget, f.eks.ordforråd, udtale, pragmatik, mm.

Bjerringbro

9

(10)

Jane Willis: Task kriterier

1.Er task’en motiverende for eleverne?

2.Er det primære fokus på mening?

3.Er der et mål eller resultat?

4.Bliver succes målt på resultatet?

5.Er det en prioritet at blive færdig?

Kig på disse kriterier og diskuter med din

sidemakker, om monstertasken opfylder

disse.

(11)

Taskpædagogik: tasktyper

• Eksempler – fra Michael Svendsen Pedersen

• Puslespil: mix & match, ord til billede…

• Informationskløft: Hvad hedder din stjerne?

back-to-back

• Problemløsning: lav en menu, find vejen..

• Beslutningstagen: hvad koster

drømmerejsen? hvilken mobil er bedst?...

• Meningsudveksling – holdningskløft: rollespil, debat, value line…

11

(12)

Referencer

12-03-2015 Bjerringbro

12

(13)

Referencer

fra reviewet

• Batstone (1996). Noticing. ELT journal, 50, s. 274

• Carless, David (2002) Implementing task-based learning with young learners ELT Journal vol. 56, 4.

• Carter, R. Language awareness. ELT journal, 57, s. 64-65. Link:

http://eltj.oxfordjournals.org/content/57/1/64.full.pdf+html

• Cullen, Richard (2008) Teaching grammar as a liberating force.

ELT Journal Volume 62, 3

• Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Søgaard, K. (2014).

Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger.

Sprogforum 58, Begyndersprog, s. 19-25.

• Haastrup, K (2004): Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum 30. Sproglig opmærksomhed s. 6-14.

12-03-2015 Bjerringbro

13

(14)

Referencer

fra reviewet

Haastrup, K (2004): Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning.

Sprogforum 30. Sproglig opmærksomhed s. 6-14.

Laufer, B. (2006). Comparing Focus on Form and Focus on FormS in Second Language Vocabulary Learning. The Canadian Modern Language Review/ La Revue Canadienne des langues vivantes, 63, s. 149-166

Laursen, H. og Holm, L. (2010). Sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed (s. 96-111) i Dansk som andetsprog: pædagogiske og didaktiske perspektiver.

Kbh. Dansklærerforeningen

Long, Mike (2014) Second Language Acquisition and Task-Based Language Learning, Wiley Blackwell

Lund, K. (1999). Sprogforum 14, Er kommunikativ undervisning kommunikativ? s.

26-33 og Sprogforum 49-50, s. 43-52

Moore, D. (2014). Sproglig opmærksomhed. Sprogforum 58, s. 41-4

Pedersen, M. (2001). Task Force—Et bud på kommunikativ sprogundervisning.

Sprogforum 20, 7: 7-19.

Stenius-Stehr, L. (2009/11). Tilegnelse og testning af ordforråd i Gregersen, A.

S. (red.). Sprogfag i forandring – pædagogik og praksis. Samfundslitteratur.12-03-2015

Bjerringbro

14

(15)

Referencer yderligere

• Bjerre & Ladegaard. (2007). Veje til et nyt sprog—teorier om sprogtilegnelse. Denmark: DLFs Forlag.

• Henriksen, B. 2012 Fremmedsprogselever sprog. English teachers on the move (s. 51-59).

• Larsen-Freeman & Andersen. (2011). Chpt 10

Communicative langauge teaching. Techniques and

principles in language teaching (115-130). Oxford: OUP.

• Larsen-Freeman & Andersen. (2011). Chpt 11 Taskbased language teaching. Techniques and principles in language teaching (149-163). Oxford: OUP.

• Laursen & Holm. (2010). K7 Kommunikativ

sprogundervisning Dansk som andetsprog: Pædagogiske og didaktiske perspektiver (s. 83-95). Kbh:

Dansklærerforeningen.

12-03-2015 Bjerringbro

15

(16)

Referencer yderligere

• Lightbown & Spada. (2013). Chpt 4 Explaining second language learning. How language are learned (103- 122). Oxford: OUP.

• Willis, J. (1996). A framework for task-based learning.

Longman.

• Willis, J. (2008). Six types of task for TBL. http://

www.teachingenglish.org.uk/article/six-types-task-tbl

12-03-2015 Bjerringbro

16

(17)

Taskpædagogik--Bagvedliggende teori--Notater

Light -

bown

&

Spad a

2013 (200 6)

Henrikse n

2012

Bjerre

&

Ladegaar d

2007

Laursen

& Holm 2010

Pedersen 2001

Input hypothes is

s. 106 Input- hypotesen s. 54

s. 50

s.

Interacti ons

hypothes is

s. 114 Interaktio ns-

hypotesen s. 54

s. 51 Interaktionen uder

task’en giver anledning til afprøvning af

intersprogshypoteser (s.

9) og forhandling om betydning (s. 12)

Formulat ion and testing of inter- language hypothes es

s. Dannelse og

afprøvnin g af

hypoteser om

intersprog et

s. 53

s. 32 Interaktionen uder

task’en giver anledning til afprøvning af

intersprogshypoteser (s.

9) og forhandling om betydning (s. 12)

Output hypothes is

s. 115 Output- hypotesen s. 55

s. 53

s. Fremlæggelse under task’en tvinger

eleverne til i deres

sproglige produktion at rette opmærksomheden på sprogets form (s. 12)

12-03-2015 Bjerringbro

17

(18)

Taskpædagogik--Bagvedliggende teori--Notater

Light -

bown

&

Spad a 2006

Henrikse n

2012

Bjerre

&

Ladegaar d

2007

Laursen

& Holm 2010

Pedersen 2001

Noticing hypothes is

s.

108, 115

Sproglig opmærkso m-hed s. 57

s. 71 Den

sprogligopmærksomhed bliver fulgt op af et sprogligt fokus eller sproglig

efterbehandling i efter- taskfasen (s. 14)

Depth of processi ng

hypothes is

s.

Sproglig dybde- bearbejdn ing

s. 57

Bearbejdn ing (?) s. 69

Den

sprogligopmærksomhed bliver fulgt op af et sprogligt fokus eller sproglig

efterbehandling i efter- taskfasen (s. 14)

Proximal zone of develop

ment s. 118

Den

nærmeste udviklings zone

s. 56

Zonen for nærmeste udvikling s. 86

12-03-2015 Bjerringbro

18

(19)

Taskpædagogik--Bagvedliggende teori--Notater

Formidle t af

Lightbow n

& Spada 2013 (2006)

Forsknin gs

kilde

Input

hypothesis s. 106 Krashen 1982 Interactions

hypothesis s. 114 Long 1983, 1996, 2014 Formulation

and testing of inter-

language hypotheses

s. Selinker

1972 Eleverne udvikler deres intersproglige kompetencer ved at opstille og

afprøver hypoteser om målsproget

Output

hypothesis s. 115 Swain 1985 Noticing

hypothesis s. 108,

115 Schmidt

1990, 2000 Limited

cognitive resources

s. 116 Van Patten 2004

Sprogets betydning frem for dets form

Depth of processing hypothesis

s. Craik &

Lockhart 1972

Fra kortidshukommlese til

langtidshukommelse ved mental bearbejdning

Proximal zone of

development

s. 118 Vygotsky Læringszonen mellem zonen hvor eleven kan med hjælp og zonen hvor eleven kan selv

12-03-2015 Bjerringbro

19

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis man fik denne tekst udleveret med den opgave at foretage, ikke en litterær fortolkning, men en sproglig beskrivelse, ville man næppe være i stand til at

Sproglig opmærksomhed lægger op til at der reflekteres over sprog og sproglæring ved hjælp af aktiviteter der skal få eleven til at opda- ge sproglige fænomener i kendte og

Alrø og Skovsmose (2006) skelner i artiklen “Undersøgende samar- bejde i matematikundervisning” imellem samtalen i det traditionelle klasseværelse og samtaler i

• Den underviser som selv har et sprogligt overskud, enten fordi vedkommende har engelsk som førstesprog eller som andetsprog på et tilstrækkeligt højt niveau, kan meget bedre

sivitet at gøre. Nogle af disse kan ordnes i en skala, der beskriver et stigende refleksionsniveau hos eleverne fra sproglig nysgerrighed over opmærksomhed og bevidsthed til

Skillelinjen synes i denne sammenhæng at gå mellem, om de tosprogede ele- vers modersmål primært ses som en ressource, som lærerne oplever, at de kan udnytte i under- visningen, fx

Matematik på lodrette flader og dot talks er konkrete bud på, hvordan den enkelte matematiklærer kan skabe mere sproglig interaktion mellem eleverne i matematikundervisningen

Også den delvis cirkulære opbygning af Butors tekst, hvor de sidste dia- loger delvist gentager de første, kunne læses som et postmoderne udsagn om, at befinde sig i en efter-tid,