Temadag om
Varmemåling og varmeregnskaber
Tirsdag den 16. november 2010
12:45: Erfaringer fra praksis med varmemåling
gennemmange år: Erfaringer fra praksis med bl.a.:
Varmeregnskaber, korrektioner, stor spredning Varmeregnskaber, korrektioner, stor spredning i regninger, klager, skimmelsvamp,
ser ice og edligehold kontrolman aler m service og vedligehold, kontrolmanualer mv.
John Christensen /
Den Almennyttige Andelsboligforening VIBO
Besparelser ved målere Besparelser ved målere
• Tysk undersøgelse fra 1955‐57 viste 4%
besparelse ved varmemålere. Små boligerp g .
• KAB undersøgelse fra 1957‐58 viste 3,5%
besparelse ved varmemålere Omfattede 58 besparelse ved varmemålere. Omfattede 58 ejendomme. Små boliger.
• Svensk undersøgelse fra 1953‐54 viste 10%
besparelse ved varmemålere. Store boliger. besparelse ved varmemålere. Store boliger.
Besparelser ved målere Besparelser ved målere
KAB’s undersøgelse fra 1970’erne:
• 10%’s besparelse ved at opsætte10% s besparelse ved at opsætte varmemålere.
I b l d k ld ll
• Ingen besparelse ved at opsætte koldt eller varmtvandsmålere.
Varmeanlægs styring Varmeanlægs styring
• I typiske boligkareer var varmeanlægget
indreguleret helt op til den enkelte radiator. g p Fremløbstemperaturen var reguleret efter udetemperaturen
udetemperaturen.
• Fjernvarmeanlæg til bebyggelser med mange
b l h l
boligenheder. Indregulering og styring ved
radiatorventiler. Her blev set store besparelser ved opsætning af målere.
Klagetemperatur Klagetemperatur
• Ved beboermøder vedtog man en berettiget klagetemperatur for varmen. F. eks. 20 gr. C.g p g
• Ved klager blev temperaturen kontrolleret
over en periode Radiatorernes brug blev også over en periode. Radiatorernes brug blev også kontrolleret.
• Alle radiatorer skulle bruges.
Pas på tyske undersøgelser Pas på tyske undersøgelser
I det gamle Vestberlin noterede jeg mig følgende:g
• Ingen styring af fremløbstemperaturen.
H å di il l i f
• Haner på radiatorerne til regulering af varmen.
• En justeringsstang til vinduet med uendelige indstillinger
indstillinger.
• Og så en måler. Den ville noget.
Besparelser Besparelser
• Når man skal vurdere på besparelser, skal man vurdere dem over et par år.p
• Første år med varmemålere, er mange
beboere bange for at skrue op for varmen beboere bange for at skrue op for varmen.
• Men nogle får først gjort noget ved
overforbruget, når de får den første store ekstraregning.
ekstraregning.
Før vi fik varmemålere Før vi fik varmemålere
• Fordampningsmålere fra Clorius eller brunata
• Monteringspunkt talte vi ikke om.Monteringspunkt talte vi ikke om.
• Vi kan godt huske målerne fra Kemp og L id
Lauridsen.
• Ingen beboerklage‐g g eller huslejenævn. For der j var aldrig nogen som klagede.
O f ld i d bl ltid b t i d t
• Overfyldning, men der blev altid brugt mindst to streger.
fortsat
• Lavtemperaturvarmeanlæg var en by i Rusland
Rusland.
• Starttemperatur, eksisterede det ?
• Var der nogen som snød ? Næsten ikke.
• Delta T for starttælling. Hvad skulle man bruge g g det til.
• Hvem talte om en kalenderfunktion
• Hvem talte om en kalenderfunktion
• I alt i en bolig blev der måske brugt 20 streger, å h d k ll kl
så hvad skulle man klage over.
• Det var gode tider.
Så startede Så startede
å
målercirkus
• Med hjemmel i byggeloven udstedte Bygge‐ og
Boligstyrelsen bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme.
• Bekendtgørelsens hovedregel er, at
varmefordelingsmålere, som opsættes efter den 1.
varmefordelingsmålere, som opsættes efter den 1.
august 1998, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, som er fastsat i
måletekniske kontrol, som er fastsat i
bekendtgørelsen og i måleteknisk direktiv.
• Varmefordelingsmålere opsat før den 1 august 1998
• Varmefordelingsmålere opsat før den 1. august 1998 skal ikke opfylde kravene om typegodkendelse og
overensstemmelseserklæring med mindre de overensstemmelseserklæring med mindre de udskiftes eller repareres.
Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen
• I forbindelse med varme skal der installeres målere til måling af forbrug af varme i den g g enkelte boligenhed inden 1. januar 1999.
Alle
• Så måtte vi i gang.
å
• Først gjaldt det om at få dispensation.
• Planlagte ombygninger.Planlagte ombygninger.
• Høj fast afgift.
• Gulvvarmeanlæg.
• Beboerne ville ikkeBeboerne ville ikke.
• Særlige forhold.
• Een strengede varmeanlæg
AAB afd 40 AAB afd. 40
• Havde fordampningsmålere på radiatorerne.
• Afdelingen havde mange problemer medAfdelingen havde mange problemer med skimmelsvampe. Det var dog dengang, da skimmelsvampe ikke var skadelige for
skimmelsvampe ikke var skadelige for mennesker.
• Et beboermøde vedtog at afskaffe målerne.
• Skimmelsvampesagerne forsvandt
• Skimmelsvampesagerne forsvandt.
Krav om målere Krav om målere
• Man enedes om med Københavns Kommune, at afdelingen skulle have dispensation for g p
målere grundet dens isoleringsgrad og bevaringsværdi
bevaringsværdi.
Nye chefer / nye tider Nye chefer / nye tider.
• Afdelingen har fået opsat radiatormålere.
• Resultat grimme skimmelsvampe sager.Resultat grimme skimmelsvampe sager.
Tossede eksempler Tossede eksempler
• Badeværelse med radiator og elektronisk måler
• Badeværelse med radiator, enstrenget anlæg
Udviklingen i afdelingernes forbrug
VIBO afd. 101
6.000 4000
5.000
3500
4.000
3000
3.000
giforbrug
2000 2500
addage afdeling 101 graddage
Målerne var
I
2.000
energ
1500
gra g addage
i drift 1.
januar 1999
Ingen
forklaring
1.000
500 1000
j
0
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 0 500
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 102
3.000
3 00 4000
2.500
3000 3500
2.000
rug
2500
e
Dispensation for målere
1.500
energiforb
1500 2000
graddag afdeling 102 graddage
1. januar 2005
1.000
1000
starter
byggeskadesag:
i l i
500
500
-isolering -ventilation
0
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
0
VIBO afd. 103
2.500
3500 4000
2.000
3000
1.500
rbrug
2500
age afdeling 103
Dispensation
1.000
energifo
1500 2000
gradda afdeling 103 graddage
Dispensation for
varmemålere
500
1000
varmemålere
0 0
500
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 105
2.500
3500 4000
2.000
3000 3500
1.500
orbrug
2000 2500
dage
fd li 105
Varmemålere i d if 1 j
1.000
energifo
1500 2000
gradd afdeling 105 graddage
drift 1. januar
1999 Vandmålere i
f
500
1000
drift 1. januar 2005
0
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 0 500
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 106
3.500 4.000
3500 4000
3.000 3000
2.500
rbrug
2500
age afdeling 106
Målere
1.500 2.000
energifo
1500 2000
gradda afdeling 106 graddage
Målere opsat 1.
j
Ingen f kl i
1.000 1000
januar 1999
forklaring
0 500
0 500
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 107
1 400 1.600
3200 3700
1.200 1.400
2700 3200
1.000
rbrug
2200
age
afdeling 107
Målere fra
600 800
energifo
1200 1700
gradda afdeling 107 graddage
1. januar 1999
400 700
1999
0 200
-300 200
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
varmekurve for afd 110
40 45
40 45
30 35
30 35
25 30
e frem 25
30
e retur
Varme frem
15
Varme 20
15 20 Varme
varme retur
10 10
0 5
-12 17
0 5
udetemperaturen
VIBO afd. 110
70 000 80.000
3800 4300
60.000 70.000
3300
50.000
rbrug 2300
2800
age afdeling 110
30.000 40.000
energifor
1300
1800 gradda afdeling 110 graddage
Ingen Nyt:
-Isolering
20.000
800
målere g 1300
-Mekanisk ventilation
0 10.000
-200 300
e a o -+ 2 gr. C.
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 111
1.400
3100 3600
1.000 1.200
2600 3100
800
orbrug
1600 2100
dage
afdeling 111
1 j li 2000 bl
energifo 600
1100 1600
gradd g
graddage
1. juli 2000 blev målerne sat i drift
200 400
600
0 200
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 -400 100
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 121
2.500
3200 3700
2.000
2700
Fordampnings-
1.500
orbrug
1700 2200
dage
afdeling 121
Fordampnings- målere fra 1.
august 1998
1.000
energifo
1200 1700
gradd afdeling 121 graddage
Målerne blev sat ud af kraft g
Ny facade og tag, og
500
fra 1/9 2005 700
til 30/11 2006
Lukkede udestuer
ventilation
0 -300
2006 200
udestuer
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
VIBO afd. 135
1.800 2.000
3200 3700
1.400 1.600
2700
1.200
rbrug
2200
age
afdeling 135
Lukkede
Facadere-
800 1.000
energifor
1200 1700
gradda afdeling 135 graddage
Målere blev
udestuer og nyt tag
Facadere novering.
400 600
700
blev
opsat til t t
0 200
300
start 200
2006/07
0
1998/99 1999/00 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 2005/06 2006/07 2007/08 år
-300
Hvem bruger varmen Hvem bruger varmen
• Der følger eksempler på energiforbrug på en række udvalgte afdelinger og fordelingen g g g g
inden for boligblokke.
Oversigt over varmeopgørelsen for år 2001 = Penge tilbage
= Bet ale tilba ge
Hedeparken 51-115, Ballerup
Blok 12
103 104 95 96 87 88 79 80 71 72 63 64 55 56 47 48 39 40
101 102 93 94 85 86 77 78 69 70 61 62 53 54 45 46 37 38
101 102 93 94 85 86 77 78 69 70 61 62 53 54 45 46 37 38
99 100 91 92 83 84 75 76 67 68 59 60 51 52 43 44 35 36
97 98 89 90 81 82 73 74 65 66 57 58 49 50 41 42 33 34
67 65 63 61 59 57 55 53 51
Blok 13
127 128 119 120 111 112
125 126 117 118 109 110
123 124 115 116 107 108
123 124 115 116 107 108
121 122 113 114 105 106
Blok 16
271 272 263 264 255 256 247 248 239 240
269 270 261 262 253 254 245 246 237 238
267 268 259 260 251 252 243 244 235 236
267 268 259 260 251 252 243 244 235 236
265 266 257 258 249 250 241 242 233 234
54 52 50 48 46
VIBO VIBO
• Eksempler for to efterfølgende år og fordeling af udgifterg
AFDELING 7 - Hesseløgade 35 - 41B - Nygårdsvej 43
01.03.2002 - 01.03.2002 28.02.2003
5 sal
61,4 1
24,5 6
53,0 9
34,6 7
35,5
8 67,60
54,8 6
Tørreloft
0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85
4 sal
155,
11 3,26
77,5
1 1,35
79,6 5
77,7 4
30,4
1 4,21
95,0 9
31,7 0
70,6 8 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,80
3 sal
118, 47
39,1 6
57,9
1 5,18
62,9 0
75,7 4
27,6
5 86,34
49,3 4
65,8 3
49,1
2 52,68 43,18
75,9 7
95,0 9
86,1 6
73,7 5 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,85 0,85 0,85 0,85 0,8 0,85
2 sal
27,1 3
72,7 9
34,6 2
94,7 7
79,1 2
12,7 3
10,6 5
108,1 9
89,3 4
65,3 3
116,
38 88,16 91,31
24,4
2 2,65
45,1 0
76,5 4 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,88 1,00
1.s al
114, 21
47,0 6
144, 12
98,7 8
41,5 4
107, 23
15,7
7 28,17
120, 18
27,1 6
55,8
8 59,60 56,96
26,1
7 1,27
73,1 4
35,0 9 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,80 1,00 1,00 1,00 1,00 0,88 1,00
stu 70 9 111 134 13 1 72 7 50 5 30 5 92 2 40 0 99 2 64 7 76 0 54 4
e
70,9 7
111, 70
134, 78
13,1 8
72,7 6
50,5 3
30,5
0 94,85
92,2 7
40,0
7 Port 30,52 72,77
99,2 4
64,7 9
76,0 3
54,4 8
0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,94 0,88 0,94 0,94 0,94 0,85 0,94
tv th tv mf th tv mf th tv mf th tv th tv th tv th
H l d H l d N å d j
AFDELING 7 - Hesseløgade 35 - 41B - Nygårdsvej 43
85,97 22,52 46,60 39,08 30,60 61,68 70,14
Tørreloft
0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85
160,16 4,46 64,72 37,60 101,83 106,62 58,42 29,90 81,95 43,92 61,94
1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,80
74,94 61,71 87,17 6,82 37,62 102,95 101,15 78,31 66,73 40,28 98,85 58,41 35,88 71,11 88,49 37,30
1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,85 0,85 0,85 0,85 0,8
37,81 83,77 35,91 51,73 70,38 12,71 28,80 68,48 110,50 50,55 101,87 54,33 63,93 13,79 2,18 39,80
1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,88
133,29 59,25 142,17 150,27 31,86 113,88 15,60 13,42 131,02 41,70 43,40 66,06 56,20 21,02 3,53 77,86
1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,80 1,00 1,00 1,00 1,00 0,88
66,13 107,44 82,13 5,95 32,93 31,29 118,80 55,48 67,01 36,95 Port 34,31 68,40 85,58 45,09 74,65
0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,80 0,88 0,94 0,94 0,94 0,85
tv th tv mf th tv mf th tv mf th tv th tv th tv
Hesseløgade
35 Hesseløgade 37 Hesseløgade 39A Hesseløgade 39B
Hesseløgade
41A 41 B Nygårdsv
Målere Målere
• Fik vi besparelser ?
Energiforbrug for afdelinger som har fået opsat målere.
kWh/m2 1997 1998 1999
AAB 3 144 133 115 1999
AAB 3 144 133 115 1999
AAB 4 139 131 124 1999
AAB 42 196 198 160
1999.
Facadeisoleri ng
AAB 42 196 198 160 ng
AAB 45 160 142 132
1999, 1998 er prøveår
AAB 45 160 142 132 prøveår
AAB 75 102 84 75
graddage 3115 3077 2888 ELO
160 3150
140 3100
100 120
3000 3050
80 100
2950 3000
AAB 3
graddage ELO
60 2900
40 2850
0 20
2750 2800
0
1997 1998 1999
2750
AAB4
3100
3150 145
3050 3100
135 140
2950 3000
raddage
130 35
2850
g 2900
120 125
2750 2800
199 1998 1999
115 120
1997 1998 1999
graddage AAB 4
AAB 42
250 3150
200
3050 3100
150 3000
100
kWh
2900 2950 GD
AAB 42 graddage
50
2850
0 2750
2800
1997 1998 1999
AAB 45
160 180
3100 3150
140
3050 3100
100 120
m2
3000
D AAB 45
60
kWh / 80
2900
2950 GD AAB 45 graddage
40 60
2850
0 20
2750 2800
1997 1998 1999
AAB 75
120
3100 3150
100
3050 3100
80
m2
3000
60
kWh / m
2900 2950 GD
AAB 75 graddage
40
2850
20
2800
0
1997 1998 1999
2750
Er varmemålere på radiatorerne Er varmemålere på radiatorerne
retfærdige? g
??
En boligblok i Rødovre: Familien tog hver vinter sydpå, og lukkede alle radiatorer.
Balancetemperatur 12 gr. C
Er det retfærdigt ? Er det retfærdigt ?
• Fordampningsmålere i mange år.
• Ejerboliger, rækkehuse.Ejerboliger, rækkehuse.
• Monteringspunktet er rimeligt rigtigt.
• Direkte fjervarme via eget net, som også forsyner varmtvandsbeholdere.y
• Min. FJVF: 60 gr. C. Justeret op til 80 gr. C ved – 12 C
12 gr. C.
• Radiatorer styret ved FJVR ventiler
fortsat fortsat
• Beboerne har i gennem årene efterisoleret.
• Nye beboere får normalt en stor efterregning.Nye beboere får normalt en stor efterregning.
• Oftest kan man holde varmen ved lidt lune i di
øverst i radiatoren
• Lad være med at tale om et lavtemperatur p varmeanlæg. SBI brugte det som dette.
E d tf di h d til S ø Ott
• Er der retfærdighed til: Spørg Otto.
Skimmelsvampe Skimmelsvampe
d i h d
• Før 1999 var der ingen som havde
skimmelsvampe. Skimmelsvampe nød man, å
når man gik tur i skovene, og det skulle jo
være så sundt, efter et regnvejr op til 100.000 enheder.
• I 1999 fik vi varmemålere ind i vores boliger. g De blev opsat på alle vores radiatorer.
• Efter 1999 fik vi masser af skimmelsvampe i
• Efter 1999 fik vi masser af skimmelsvampe i boligerne. Hvordan er de kommet ind.
Skimmelsvampe opleves Skimmelsvampe opleves
• Bygningsrelaterede
• BrugerrelateredeBrugerrelaterede
• Og en kombination af begge dele
Bygninger Bygninger
• Der er en stor bygningsmasse med udprægede kuldebroer eller kolde bygningsdele:yg g
• AAB afd. 27
B ld b fd 5
• Balderbo afd. 5
• VIBO afd. 102 og 103g
Brugere Brugere
• Ingen mekanisk udluftning, eller mekanisk udluftning mangelfuldg g
• Lufter ikke ud T j i b li
• Tørrer tøj i boligen
• Sparer på varmenp p
Et eksempel fra virkeligheden Et eksempel fra virkeligheden
• AAB afd. 38:
• Man konstaterede skimmelsvamp iMan konstaterede skimmelsvamp i soveværelset.
Afd li k k d åd i d i i
• Afdelingen kontaktede rådgivende ingeniør.
• Der var skimmelsvamp og det skyldtes p g y
mørtelfugerne, som sugede for meget vand ved regnvejr
ved regnvejr.
Resultatet Resultatet
• Man flyttede familien ind i en ny bolig i afdelingen, uden beregning.g g g
• Som forsøg omfugede man alle mørtelfuger i en hel opgang
en hel opgang.
• Hjalp det ?
• Familien fik nu skimmelsvamp i den nye bolig, men her var fugerne jo heller ikke lavet
men her var fugerne jo heller ikke lavet.
AAB teknisk afdeling blev involveret AAB teknisk afdeling blev involveret
• Vi målte vandindtrægning i alle mulige
afdelinger. Det var det samme som i afdeling g g 38.
• Vi satte masser af måleudstyr op i boligen
• Vi satte masser af måleudstyr op i boligen.
• Vi gennemgik boligen, Visuel kontrol og målinger.
• Vi instruerede beboerne
• Vi instruerede beboerne.
• Vi målte igen.
Resultat Resultat
• Fugerne var ikke dårligere end i alle andre nye og gamle afdelinger.g g g
• Der var et begrænset omfang af kuldebroer, og med ”høje” overfladetemperaturer
og med høje overfladetemperaturer.
Beboerne Beboerne
• I den gamle lejlighed brugte de i varme 50% af gennemsnittet i afdelingen.
g g
• I den nye bolig var deres forbrug af varme det samme
samme.
• De brugte ikke afdelingens vaskeri.
• De havde ikke tørretumbler, men tørrede tøj i boligen
boligen.
• De var 5 personer i en tre rums bolig
Beboerne fortsat Beboerne fortsat
• I afdelingen var naturligt aftræk
• De udluftede en gang ca. hver 14 dag ifølgeDe udluftede en gang ca. hver 14 dag ifølge AAB’s målinger.
D dl f d ikk f k kk b d i
• De udluftede ikke fra køkken og bad i
forbindelse med brug, men lod dørene stå åbne til resten af boligen.
• Der sov tre personer i soveværelset Der var
• Der sov tre personer i soveværelset. Der var dug indvendig på en thermorude.
Beboerne fortsat Beboerne fortsat
• De havde aldrig varme på i soveværelset. I
forsøgsperioden på ca. 2 måneder blev dette g p p aldrig udluftet.
• Bemærk at AAB i testperioden vejledte
• Bemærk, at AAB i testperioden vejledte
beboerne i brug af boligen. Dette ændrede
kk b f b l
ikke deres brugsmønster af boligen.
• Hvad tror i AAB svarede?Hvad tror i AAB svarede?
Reduktionsfaktorer for udsat beliggenhed
beliggenhed
Reduktionsfaktorer før og efter Reduktionsfaktorer før og efter
• Målerfirmaernes standardfaktorer, gives i målerdelinger eller i stregantallet.g g
• Reduktionsfaktorer ved beregning.
Afd li h få f i l N
• Afdelingen har fået nyt efterisoleret tag. Ny efterisoleret facade. Nye energiglas vinduer.
Lukkede udestuer og mekanisk ventilation
15% 25%
15% 25%
12% 18%
0% 15%
0% 7%
0% 7%
15% 25%
21% 28%
En opgang med tag og gavl, kælder og terrændæk
Area Adresse
Area
l Rum Type [W] [m²] korr.
Rugvænget 2 st tv 72,0 4 B0 4394 58,91 0,82
Rugvænget 2 1 tv 72,0 4 B2 4052 58,91 0,88
Rugvænget 2 2 tv 72,0 4 B3 4636 58,91 0,77
Rugvænget 2 st th 54,0 2 A1 3793 40,93 0,66
Rugvænget 2 1 th 86,0 4 A2 5213 66,29 0,77
Rugvænget 2 2 th 86,0 4 A3 5871 66,29 0,69
Rugvænget 4 st tv 69,0 3 C1 4166 50,38 0,74
Rugvænget 4 1 tv 69,0 3 C2 3572 50,38 0,86
Rugvængetg g 4 2 tv 69,0, 3 C3 4070 50,38, 0,75,
Rugvænget 4 st th 59,0 2 D0 3434 41,85 0,74
Rugvængetg g 4 1 th 59,0, 2 D2 3092 41,85, 0,82,
Rugvænget 4 2 th 59,0 2 D3 3505 41,85 0,73
De eenstrengede varmeanlæg De eenstrengede varmeanlæg
• For alle afdelinger med eenstrengede
varmeanlæg kom en lang stribe af klager. For g g g bare en afdeling (AAB) i Ballerup havde jeg ca.
60 klager i beboerklagenævnet 60 klager i beboerklagenævnet.
• I Baldersbo underkendte et
k b fl
repræsentantskabsmøde de aflagte varmeregnskaber
eksempler eksempler
• AAB 42, rad. I badeværelse
• Balderbo afd. 10.Balderbo afd. 10.
• Balderbo afd. 12
• Beboerklagenævnet i Ballerup.
• TI’s notatTI s notat
fordelinger
Varme og BV Varme og BV
12
10
6 8
tal ål d li 2
4
ant 6 varmemålerdelinger pr m2
2 4
0
0 til 10 20 t
il 30 40 til 5
0 60 til 70
80 t il 90 100 til 1
10 120
til 1 30 140
til 1 50 160
til 170 180 til 1
90 200
til 2 10
1 1 1 1 1 2
interval
16 18
14 16
10 12
ntal liter pr m2
6
an 8 liter pr. m2
2 4
0
100 300
500
700
900
100
300
500
700 0 til 1
200 til 30
400 til 50
600
tilo 70 800
til 90 100
0 til 110 120
0 til 130 140
0 til 150 160
0 til 1 70
forbrugsinterval i liter pr m2
Målere Målere
• God fornøjelse
• Nu blev de jo skiftesNu blev de jo skiftes
• Men det gik rigtig godt.
• VIBO har mange små afdelinger. Det blev
klaret inden for en eller få dage. Ingen klagerg g g
• Prøver at gøre det ved skæringsdato
• Gamle målere aflæses ved nedtagning og gemmes.
Målerudskiftning Målerudskiftning
• VIBO indhenter tilbud (2) ved målerudskiftningg
• Samlet udgift vurderes over målernes levetid
B tt i (PS f b ik t i l l tid) – Batteri (PS en fabrikant giver nu længere levetid) – Display
– Udgift varmeregnskab – Udgift flytteaflæsningUdgift flytteaflæsning
PS hvem laver vandregnskab (BV)
Oplevelser med målere Oplevelser med målere
• I denne afdeling skulle målernes placering justeres efter en opmåling
j p g
• Det var beboerne da glade for, hvis det blev mere retfærdigt
mere retfærdigt.
• Men så blev de kede.
Målerudskiftning Målerudskiftning
• I denne afdeling prøvede man at få en perfekt udskiftningg
• Nye varmemålere på radiatorerne
N i ål f l
• Nye energimålere for gulvvarme og håndklædetørrere
Beslutninger Beslutninger
• En radiatormåler som dækkede det felt hvor den gamle sad.g
• En effektiv energimåler
Administratorer Administratorer
• Tænk hele opgaven igennem.
• Definer alle led i opgaven.Definer alle led i opgaven.
• Forbered jer på overraskelser.
• Hvis i skifter målere på vandet, hvem laver varmeregnskab ? Og omvendt.g g
En sag hvor en beboer klagede over varmeregningen
• En bolig med lille syue, soveværelse, køkken og bad.
• Afdelingen havde fået udskiftet vinduer, men uden friskluftsventiler.
• Det susede alle vegne.Det susede alle vegne.
• Man lavede en stor ventil i døren til altanen.
• Man la ede en til Det s sede men beboeren k nne
• Man lavede en til. Det susede, men beboeren kunne selv justere på ”suset”
• Beboeren fik en kæmpe efterregning på varmen.
bad bad
køkken
køkken
BR08 krav BR08 krav
• Grundluftsskifte: 0,35 l/sek/m2
• Bad: 54 m3/hBad: 54 m3/h
• Køkken: 72 m3/h
• For alle boliger under 100 m2 suges mere end krævet.
• Hvad med friskluft.
FSB undersøgelse målerdelinger for boliger
• 72 enheder/m2 for boliger op til 40 m2.
• 76 enheder/m2 for boliger fra 60 til 69 m2.76 enheder/m2 for boliger fra 60 til 69 m2.
• 59 enhede/m2 for boliger fra 70 til 79 m2.
• 54 enheder/m2 for boliger fra 80 til 89 m2.
• 48 enheder/m2 for boliger fra 90 til 97 m248 enheder/m2 for boliger fra 90 til 97 m2.
Korrektion for udsat beliggenhed Korrektion for udsat beliggenhed
• Krav en termisk korrektion.
• Hvad med korrektion for udsuget luftmængde.Hvad med korrektion for udsuget luftmængde.
• Og så har vi slet ikke talt om ventilation og
bl d
problemer med samme.
Krav ved udbud Krav ved udbud
• Bygherre skal oplyse temperatursæt for radiatoranlæg.g
• Hvis dette ikke kendes, ved man ikke om de tilbudte målere er egnede
tilbudte målere er egnede.
Spørg målerfirmaerne Spørg målerfirmaerne
• Et gammelt radiatoranlæg, men hele
ejendommen er blevet kraftigt efterisoleres. j g Er målere gode nok alle steder.
• Arkitekten har foreskrevet alle radiatorer lige
• Arkitekten har foreskrevet alle radiatorer lige store, men der er i de enkelte rum et
f k ll b h
forskelligt varmebehov.
• Hvorfor skal monteringspunktet være ens forHvorfor skal monteringspunktet være ens for alle radiatorer.
fortsat fortsat
• Har jeres målere en kalenderfunktion?
• Hvad er start delta T for jeres målere, og hvadHvad er start delta T for jeres målere, og hvad betyder det.
H d d I i k
• Hvordan ved I, at monteringspunktet er korrekt.
