Analysen er lavet i samarbejde med FH
Forløbsanalyse af faglærte, der læser videre
I denne analyse har vi undersøgt, hvordan faglærte, der læser videre, klarer sig. Vi har fulgt de nyuddannede på 10 udvalgte videregående uddannelser. Faglærte, der læser videre, klarer sig generelt godt, og i gennemsnit bedre end studenter, der læser videre. Blandt faglærte er mere end 9 ud af 10 i beskæftigelse året efter endt uddannelse, hvilket er lidt mere end blandt stu- denter, der læser videre. Ser man på erhvervsindkomsten for de nyuddannede, så klarer fag- lærte sig også bedre, i og med at de tjener mere end studenter. På tværs af forskellige bag- grundsforhold er det fortsat således, at faglærte, der læser videre, klarer sig bedre end studenter på de fleste uddannelser.
af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Freja Thim Hansen
3. marts 2021Analysens hovedkonklusioner
•
På 9 ud af 10 udvalgte videregående uddannelser har faglærte, der læser videre, en hø- jere beskæftigelse end studenter, der har læst videre. Analysen viser også, at beskæfti- gelsen generelt er høj. På de fleste uddannelser er cirka 90 procent af de nyuddannede med en faglært baggrund i job året efter endt uddannelse.
•
Nyuddannede med en faglært baggrund tjener i gennemsnit mere end nyuddannede med en studentereksamen. Det viser tal for den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst blandt nyuddannede i beskæftigelse.
•
I analysen har vi set på, hvordan indkomstforskellen er mellem nyuddannede med fag- lært baggrund og en studentereksamen på tværs af forskellige baggrundsforhold som fx køn, herkomst og grundskolekarakterer. Analysen viser, at faglærte tjener mere end stu- denter på de fleste uddannelser på tværs af baggrundsforhold.
•
Analysen viser også, at hvis man ser bort fra de nyuddannede, der læser videre, så tjener faglærte stadig i gennemsnit mere end studenterne.
Kontakt
Chefanalytiker & projektchef Mie Dalskov Phil
Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk
Kommunikationschef
Jesper Kirkbak
Mobil 50 73 71 34
jk@ae.dkFaglærte, der har læst videre, klarer sig godt
AE har i samarbejde med FH undersøgt, hvordan faglærte, der læser videre, klarer sig sammenlignet med studenter, der læser videre. På 10 udvalgte korte- og mellemlange videregående uddannelser har vi undersøgt, hvordan nyuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet året efter endt uddannelse, når vi ser på deres beskæftigelse og erhvervsindkomst.
I analysen indgår alle, der fuldførte en af de 10 respektive korte- og mellemlange videregående uddan- nelser i enten 2016 eller 2017, og som enten kun har en faglært uddannelse bag sig eller en studenter- eksamen bag sig
1. Personer, der både har en studentereksamen og en faglært uddannelse, er dermed udeladt.
Denne deskriptive analyse følger i to dele.
Del 1 omhandler de nyuddannedes beskæftigelse året efter endt uddannelse. Her undersøges, hvor mange der er i beskæftigelse, alt efter om man har en faglært eller en gymnasial baggrund, og beskæf- tigelsesfrekvensen undersøges på tværs af udvalgte baggrundsforhold.
Del 2 omhandler nyuddannedes erhvervsindkomst året efter endt uddannelse blandt dem, der er i be- skæftigelse. Her undersøges forskellen i den gennemsnitlige erhvervsindkomst i alt og fordelt på ud- valgte baggrundsforhold.
Til sidst i denne analyse er der et afsnit, der beskriver, hvordan man kan gå videre med estimationer af, hvordan faglærte klarer sig sammenlignet med studenter.
Udvalgte uddannelser
Tabel 1 viser antallet af nyuddannede fra 2016 og 2017 på de 10 respektive uddannelser, som enten har en faglært uddannelse eller en studentereksamen bag sig. Andelen af faglærte varierer en del blandt de forskellige uddannelser. Inden for automations- og produktionsteknolog, bygningskonstruktør, maskin- mester er andelen mere end 60 procent. Blandt nyuddannede inden for offentlig administration, pæda- gog, socialrådgiver og sygeplejerske er andelen 20-30 procent, mens den er lavest blandt lærere, mar- kedsføringsøkonomer og multimediedesignere, hvor den er på under 10 procent.
Antal studenter er underopdelt efter typen af studentereksamen se bilagstabel 1.
Tabel 1. Antal nyuddannede i 16 og 17 fordelt efter deres ungdomsuddannelse
Uddannelser Student Faglært I alt
Andelen af faglærte i
pct.
Automations- og produktionsteknolog, KVU 170 350 520 67,3
Markedsføringsøkonom, KVU 2.090 110 2.200 5,0
Multimediedesign, KVU 1.190 90 1.280 7,0
Bygningskonstruktør, MVU 320 900 1.220 73,8
Offentlig administration, MVU 890 530 1.410 37,6
Maskinmester, MVU 350 560 910 61,5
Pædagog, MVU 4.860 1.570 6.430 24,4
Lærer, MVU 3.610 180 3.790 4,7
Socialrådgiver, MVU 1.680 440 2.120 20,8
Sygeplejerske, MVU 3.550 800 4.350 18,4
AllAll
AllAlleeee 18181818....710710710710 5555....530530530 530 24242424....230230230 230 22,822,822,822,8 Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Der er afrundet til nærmeste 10’er. Summer og andele er beregnet på baggrund af de afrundede tal.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesfrekvens
Tabel 2 nedenfor viser den gennemsnitlige beskæftigelsesandel på de forskellige uddannelser fordelt efter, om man har en faglært uddannelse bag sig eller en studentereksamen.
Andelen af nyuddannede, der er i beskæftigelse året efter endt uddannelse, er højere for nyuddannede med faglært baggrund end for nyuddannede med en studentereksamen. Det ses på tværs af alle uddan- nelserne lige bortset fra blandt multimediedesignere. Der er dog forskel på, hvor stor forskellen er. På nogle uddannelser såsom automations- og procesteknolog, markedsføringsøkonom, bygningskonstruk- tør og offentlig administration er beskæftigelsesfrekvensen omkring 10 procentpoint større for faglærte end for studenter.
Bilagstabel 2 viser antallet bag figur 1.
Figur 1. Beskæftigelsesandel blandt nyuddannede fordelt på deres ungdomsuddannelse
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
En del af forklaringen på, at beskæftigelsen er relativt lav på nogle uddannelser, er, at mange går i gang med at læse en ny uddannelse (opgjort pr. oktober året efter). Det gælder eksempelvis blandt nyuddan- nede markedsføringsøkonomer og multimediedesignere, hvor omkring hver anden læser videre. Blandt nyuddannede med en studentereksamen er det 60-70 procent, der læser videre på de to uddannelser.
Forklaringen på at beskæftigelsesfrekvensen alligevel er relativt høj (60-80 procent) selv blandt de grupper af nyuddannede, hvor relativt mange læser videre såsom fx markedsføringsøkonomer og mul- timediedesigner er, at man kan være i beskæftigelse (jf. RAS-opgørelsen) samtidig med at man er i gang med en ordinær uddannelse. Det er fx hvis man har et fritidsjob eller et studierelativt arbejde ved siden af studierne.
Tabel 2. Andel af nyuddannede som læser videre fordelt på type af ungdomsuddannelse
Uddannelser Pct.
Studenter Faglærte Alle
Automations- og produktionsteknolog 31,3 8,6 17,3
Markedsføringsøkonom 66,5 54,5 65,9
Multimediedesign 57,1 44,4 56,3
Bygningskonstruktør 9,4 - 3,3
Offentlig administration 18,0 3,8 12,1
Maskinmester 5,6 1,8 3,3
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Pct.
Pct.
Studenter Faglærte
Beskæftigelsesfrekvens fordelt på baggrundsfaktorer
I analysen har vi undersøgt de nyuddannedes baggrund, hvad angår køn, alder, herkomst, samlet er- hvervserfaring året før dimission, gennemsnit ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse, forældrenes højeste fuldførte uddannelse, og hvor man boede året før, da man dimitterede.
Tabellerne nedenfor viser for hver uddannelse forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem faglærte og studenter fordelt på de baggrundsoplysninger, hvor der er tilstrækkeligt med observationer
2.
Det skal nævnes, at tabellerne i dette afsnit generelt bygger på få observationer. På grund af den høje beskæftigelse er antallet af ikke-beskæftigede lavt. Særlig lavt er antallet af ikke-beskæftigede med fag- lært baggrund, hvilket betyder, at nedenstående tabeller for faglærte ofte bygger på mellem 10 og 50 personer.
Det har ikke være muligt at fordele beskæftigelsesandelene på baggrundsoplysninger for maskinmestre og lærere.
Tabel 3.1. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, automations- og produktionsteknolog
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenterProcent Procentpoint
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 75,0 88,0 13,0
Mindst videregående 75,0 80,0 5,0
Bopæl
By 72,7 80,0 7,3
Land 83,3 88,0 4,7
Alder
Under 27 år 75,0 90,9 15,9
27 år+ 80,0 83,3 3,3
Alle Alle Alle
Alle 76,576,576,576,5 85,785,785,785,7 9,29,29,29,2
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 520 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.2. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, markedsføringsøkonom
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Køn
Mand 71,9 80,0 8,1
Kvinde 72,6 83,3 10,7
Alder
Under 27 år 73,1 80,0 6,9
27 år+ 62,5 80,0 17,5
Alle Alle Alle
Alle 72,272,272,272,2 81,881,881,881,8 9,69,69,69,6
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 2.200 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.3. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, multimediedesign
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Alder
Under 27 år 64,1 60,0 -4,1
27 år+ 56,3 60,0 3,8
Erhvervserfaring
Op til 2 år 62,0 50,0 -12,0
Mere end 2 år 70,0 60,0 -10,0
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 62,9 57,1 -5,8
Mindst videregående 63,2 50,0 -13,2
Bopæl
By 67,9 60,0 -7,9
Land 53,8 60,0 6,2
Alle Alle Alle
Alle 63,063,063,063,0 55,655,6 55,655,6 ----7,57,57,57,5
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 1.280 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.4. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, bygningskonstruktør
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Bopæl
By 87,0 95,8 8,9
Land 88,9 95,3 6,5
Alle Alle Alle
Alle 87,587,5 87,587,5 95,695,695,695,6 8,18,18,18,1
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 1.220 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.5. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, offentlig administration
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Køn
Mand 86,2 94,1 7,9
Kvinde 85,0 97,2 12,2
Alle Alle Alle
Alle 85,285,2 85,285,2 96,296,296,296,2 11,011,0 11,011,0
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 1.410 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.6. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, pædagog
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Køn
Mand 91,0 93,9 2,9
Kvinde 84,4 86,1 1,7
Herkomst
Dansk baggrund 86,6 88,7 2,0
Anden etnisk baggrund 80,0 85,7 5,7
Alder
Under 27 år 87,1 87,9 0,7
27 år+ 84,6 88,7 4,1
Afgangskarakter
4 eller derunder 85,6 88,6 3,0
Over 4 86,6 88,0 1,4
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 85,6 88,8 3,2
Mindst videregående 87,1 87,8 0,7
Bopæl
By 87,5 88,5 1,1
Land 84,8 88,5 3,7
Alle Alle Alle
Alle 86,286,286,286,2 88,588,588,588,5 2,32,3 2,32,3
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 6.430 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.7. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, socialrådgiver
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Bopæl
By 85,2 86,7 1,5
Land 88,3 93,3 5,0
Alle Alle Alle
Alle 86,386,3 86,386,3 93,293,293,293,2 6,96,96,96,9
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 2.120 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 3.8. Beskæftigelsesandel på baggrundsvariable, sygeplejerske
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og studenter
Procent Procentpoint
Afgangskarakter
4 eller derunder 94,0 95,5 1,5
Over 4 94,1 92,3 -1,8
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 94,6 95,2 0,6
Mindst videregående 93,6 94,4 0,9
Bopæl
By 93,6 93,9 0,3
Land 94,9 95,7 0,9
Alle Alle Alle
Alle 94,194,1 94,194,1 95,095,0 95,095,0 0,90,90,90,9
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal til nærmeste 10’er. I alt 4.350 personer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Erhvervsindkomst
Nedenfor ses den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst blandt nyuddannede i beskæftigelse med de respektive 10 uddannelser fordelt på, om man har en faglært uddannelse eller en studentereksamen.
Figur 2 viser, at faglærte, der læser videre, på tværs af de udvalgte uddannelser tjener mere i gennemsnit end studenter, der læser videre. Der er dog stor forskel på, hvor meget mere faglærte tjener. Merindtje- ningen ligger på cirka 4.000 kr. om året blandt multimediedesignere, der hvor der er mindst forskel, og på op til mere end 100.000 kr. blandt automations- og produktionsteknologer samt inden for offentlig administration.
Figur 2. Gennemsnitsindkomst blandt nyuddannede fordelt på deres ungdomsuddannelse
Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000
0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000
Erhvervsindkomst Erhvervsindkomst
Student Faglaert
Tabel 4 viser den gennemsnitlige forskel i den årlige erhvervsindkomst mellem nyuddannede med hhv.
faglært baggrund og med en studentereksamen.
Tabel 4. Forskel i gennemsnitsindkomst for nyuddannede i beskæftigede
Student Faglært Forskel Andel
kr. kr. kr. Pct.
Automations- og produktionsteknolog 280.440 393.850 113.410 40,4
Markedsføringsøkonom 173.990 212.270 38.280 22,0
Multimediedesign 164.600 168.480 3.880 2,4
Bygningskonstruktør 364.870 415.350 50.480 13,8
Offentlig administration 390.170 506.620 116.450 29,8
Maskinmester 424.920 477.470 52.550 12,4
Pædagog 302.690 328.580 25.890 8,6
Lærer 353.520 368.940 15.420 4,4
Socialrådgiver 338.050 375.120 37.070 11,0
Sygeplejerske 345.090 368.840 23.750 6,9
Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Figur 3 og tabel 4 bygger på de nyuddannede, der er i beskæftigelse. Tabel 5 nedenfor viser, hvor mange personer det drejer sig om blandt hhv. faglærte og studenter.
Tabel 5. Antal beskæftigede nyuddannede fordelt på type af deres ungdomsuddannelse
Studenter Faglærte AlleAutomations- og produktionsteknolog 130 300 430
Markedsføringsøkonom 1.510 90 1.590
Multimediedesign 750 50 800
Bygningskonstruktør 280 870 1.150
Offentlig administration 750 510 1.260
Maskinmester 330 530 860
Pædagog 4.190 1.390 5.580
Lærer 3.250 160 3.420
Socialrådgiver 1.450 410 1.860
Sygeplejerske 3.350 760 4.100
Alle Alle Alle
Alle 1515....9901515990990990 5555....000707770000 21212121....000055550000 Anm: Tabel 4 indeholder populationen for figur 2. Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Der er afrundet til nærmeste 10’er. Sum-
Generelt viser tabellerne, at indkomsten er større for faglærte end for studenter på tværs af baggrunds- oplysningerne på de fleste uddannelser. Dermed tyder det på, at det at have en faglært uddannelse er med til at give en højere indkomst, givet man er i beskæftigelse, og givet at man holder baggrundsfakto- rer såsom køn, karakterer og socioøkonomiske forhold konstant.
Tabel 6.1. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, automations- og produktionsteknolog
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 287.625 397.307 109.682
Kvinde 230.595 303.408 72.814
Herkomst
Dansk baggrund 283.751 392.439 108.688
Anden etnisk baggrund 241.707 434.718 193.011
Alder
Under 27 år 279.314 386.664 107.350
27 år+ 282.802 397.305 114.502
Erhvervserfaring
Op til 2 år 266.027 362.548 96.522
Mere end 2 år 311.789 395.506 83.717
Afgangskarakter
4 eller derunder 285.823 394.702 108.879
Over 4 277.874 391.782 113.909
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 306.427 394.710 88.283
Mindst videregående 254.041 391.465 137.424
Bopæl
By 259.939 390.953 131.014
Land 313.074 394.985 81.911
Alle Alle Alle
Alle 280.440280.440280.440280.440 393.853393.853 393.853393.853 113.413113.413113.413113.413 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.2. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, markedsføringsøkonom
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte og
studenter
Køn
Mand 183.867 237.289 53.422
Kvinde 162.294 191.054 28.760
Alder
Under 27 år 170.651 206.105 35.453
27 år+ 219.070 218.578 -492
Erhvervserfaring
Op til 2 år 166.771 215.489 48.718
Mere end 2 år 201.235 211.578 10.342
Afgangskarakter
4 eller derunder 177.443 222.348 44.905
Over 4 172.898 194.709 21.811
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 173.311 215.278 41.967
Mindst videregående 174.855 205.043 30.188
Bopæl
By 169.076 198.487 29.411
Land 184.914 222.890 37.976
Alle Alle Alle
Alle 173.988173.988173.988173.988 212.268212.268212.268212.268 38.28038.280 38.28038.280 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.3. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, multimediedesign
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 181.241 174.567 -6.674
Kvinde 145.018 155.961 10.942
Alder
Under 27 år 159.216 173.298 14.082
27 år+ 202.700 163.670 -39.030
Erhvervserfaring
Op til 2 år 158.068 177.499 19.431
Mere end 2 år 194.409 162.377 -32.032
Afgangskarakter
4 eller derunder 157.061 170.511 13.449
Over 4 167.100 164.964 -2.137
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 170.693 163.430 -7.263
Mindst videregående 157.984 189.711 31.728
Bopæl
By 168.181 174.370 6.189
Land 155.065 162.598 7.533
Alle Alle Alle
Alle 164.601164.601164.601164.601 168.484168.484168.484168.484 3.8833.8833.8833.883 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.4. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, bygningskonstruktør
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 374.255 416.507 42.251
Kvinde 333.812 376.291 42.480
Herkomst
Dansk baggrund 370.929 417.614 46.685
Anden etnisk baggrund 319.490 363.051 43.562
Alder
Under 27 år 349.220 404.249 55.028
27 år+ 399.576 419.575 19.999
Erhvervserfaring
Op til 2 år 352.476 380.727 28.251
Mere end 2 år 393.292 416.717 23.425
Afgangskarakter
4 eller derunder 371.154 416.164 45.010
Over 4 361.689 413.769 52.080
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 356.909 417.338 60.429
Mindst videregående 374.049 410.545 36.497
Bopæl
By 367.041 414.194 47.154
Land 359.336 416.638 57.303
Alle Alle Alle
Alle 364.867364.867 364.867364.867 415.346415.346 415.346415.346 50.47950.479 50.47950.479 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.5. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, offentlig administration
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 413.703 619.874 206.171
Kvinde 378.750 456.470 77.721
Herkomst
Dansk baggrund 403.349 514.841 111.492
Anden etnisk baggrund 261.566 385.165 123.599
Afgangskarakter
4 eller derunder 475.288 513.651 38.363
Over 4 267.861 291.847 23.987
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 409.661 511.229 101.568
Mindst videregående 359.395 479.805 120.410
Bopæl
By 350.764 491.261 140.497
Land 438.811 516.048 77.237
Alle Alle Alle
Alle 390.169390.169390.169390.169 506.624506.624506.624506.624 116.455116.455116.455116.455 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.6. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, maskinmester
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Herkomst
Dansk baggrund 422.589 479.219 56.630
Anden etnisk baggrund 478.327 387.030 -91.297
Alder
Under 27 år 423.249 478.512 55.262
27 år+ 428.202 476.806 48.604
Erhvervserfaring
Op til 2 år 411.878 468.114 56.235
Mere end 2 år 451.856 477.687 25.831
Afgangskarakter
4 eller derunder 413.723 473.962 60.240
Over 4 426.897 481.043 54.146
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 433.886 472.883 38.997
Mindst videregående 417.166 485.603 68.438
Bopæl
By 432.955 465.450 32.494
Land 412.636 488.652 76.016
AlleAlle
AlleAlle 424.925424.925424.925424.925 477.469477.469477.469477.469 52.54452.54452.54452.544 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.7. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, pædagog
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 329.506 367.483 37.978
Kvinde 291.766 309.102 17.336
Herkomst
Dansk baggrund 302.254 327.993 25.739
Anden etnisk baggrund 309.929 341.739 31.811
Alder
Under 27 år 299.266 304.314 5.048
27 år+ 308.955 335.050 26.095
Erhvervserfaring
Op til 2 år 289.810 283.584 -6.226
Mere end 2 år 314.878 329.977 15.099
Afgangskarakter
4 eller derunder 304.741 331.476 26.735
Over 4 301.261 313.389 12.128
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 302.177 331.437 29.260
Mindst videregående 303.368 320.383 17.015
Bopæl
By 309.411 326.137 16.726
Land 295.077 330.110 35.033
Alle Alle Alle
Alle 302.694302.694302.694302.694 328.576328.576328.576328.576 25.88225.88225.88225.882 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.8. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, lærer
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 364.730 368.832 4.102
Kvinde 346.423 369.022 22.600
Erhvervserfaring
Op til 2 år 338.483 312.416 -26.067
Mere end 2 år 380.456 373.804 -6.652
Afgangskarakter
4 eller derunder 369.697 370.884 1.187
Over 4 346.827 344.289 -2.537
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 356.125 365.618 9.493
Mindst videregående 351.312 377.203 25.890
Bopæl
By 351.288 352.164 876
Land 357.396 378.872 21.476
Alle Alle Alle
Alle 353.524353.524353.524353.524 368.938368.938 368.938368.938 15.41415.41415.41415.414 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.9. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, socialrådgiver
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 355.106 394.168 39.062
Kvinde 335.635 372.563 36.928
Herkomst
Dansk baggrund 340.120 376.078 35.958
Anden etnisk baggrund 327.375 366.080 38.704
Alder
Under 27 år 333.238 330.383 -2.855
27 år+ 346.008 376.247 30.239
Erhvervserfaring
Op til 2 år 332.753 348.208 15.456
Mere end 2 år 346.291 376.007 29.716
Afgangskarakter
4 eller derunder 341.524 376.616 35.092
Over 4 335.531 353.218 17.687
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 340.593 375.497 34.904
Mindst videregående 334.341 373.323 38.982
Bopæl
By 331.033 377.735 46.702
Land 350.181 373.926 23.745
Alle Alle Alle
Alle 338.049338.049338.049338.049 375.117375.117 375.117375.117 37.06937.06937.06937.069 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 6.10. Gennemsnitsindkomst på baggrundsvariable, sygeplejerske
Baggrundsvariable Studenter Faglærte Forskel ml. faglærte
og studenter
Køn
Mand 374.416 432.365 57.949
Kvinde 343.717 364.726 21.009
Herkomst
Dansk baggrund 344.645 365.413 20.768
Anden etnisk baggrund 354.702 385.656 30.954
Alder
Under 27 år 345.250 338.523 -6.727
27 år+ 344.648 375.415 30.767
Erhvervserfaring
Op til 2 år 340.569 329.465 -11.104
Mere end 2 år 354.190 370.125 15.935
Afgangskarakter
4 eller derunder 345.698 374.825 29.127
Over 4 344.855 337.964 -6.891
Forældres højeste uddannelse
Kortere end videregående 345.266 374.378 29.112
Mindst videregående 344.906 349.257 4.351
Bopæl
By 349.161 381.869 32.708
Land 338.630 359.698 21.068
Alle Alle Alle
Alle 345.093345.093 345.093345.093 368.836368.836368.836368.836 23.74323.743 23.74323.743 Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Af diskretionshensyn opdeles der kun på nogle bestemte baggrundsvariable afhængigt af uddannelsen.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Erhvervsindkomst uden studerende
Som vist i tabel 2 er der en del af de nyuddannede, der læser videre. Det gælder både blandt de nyud- dannede, der ikke er i beskæftigelse året efter, men det gælder også blandt dem, der er i beskæftigelse.
I Danmarks Statistiks registerdata er det muligt at være en del af RAS-beskæftigelsen i november og
samtidig være i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse jf. 1. oktober samme år. Det er fx, hvis man har
et job samtidig med, at man læser.
Figur 3. Gennemsnitsindkomst blandt beskæftigede nyuddannede året efter endt udd., ikke stud.
Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Personer, der er i gang med en ordinær uddannelse 1. oktober året efter endt uddannelse, er ikke medtaget.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Tabel 7. Forskel i gennemsnitsindkomst for nyuddannede i beskæftigede, ekskl. studerende
Student Faglært Forskel Andel
kr. kr. kr. Pct.
Automations- og produktionsteknolog 317.740 405.300 87.560 27,6
Markedsføringsøkonom 274.600 298.170 23.570 8,6
Multimediedesign 242.540 240.060 - 2.480 -1,0
Bygningskonstruktør 385.390 415.500 30.110 7,8
Offentlig administration 436.820 514.400 77.580 17,8
Maskinmester 432.530 480.750 48.220 11,1
Pædagog 310.110 331.070 20.960 6,8
Lærer3 - - - -
Socialrådgiver 350.960 376.360 25.400 7,2
Sygeplejerske3 - - - -
Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Personer, der er i gang med en ordinær uddannelse 1. oktober året efter endt uddannelse, er ikke medtaget.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Det ses også, at antallet af personer reduceres med op til mere end 60 procent på nogle uddannelser.
Især på uddannelserne markedsføringsøkonom og multimediedesign reducerer det antallet af personer betragteligt, hvis man ser bort fra nyuddannede, der går i gang med en ny uddannelse jf. tabel 8.
0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000
0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000
Erhvervsindkomst Erhvervsindkomst
Student Faglært
Tabel 8. Beskæftigede ekskl. studerende ud af alle
Student Faglært Student Faglært
Antal Pct. af alle beskæftigede
Automations- og produktionsteknolog 100 290 76,9 96,7
Markedsføringsøkonom 560 50 37,1 55,6
Multimediedesign 360 30 48,0 60,0
Bygningskonstruktør 260 860 92,9 98,9
Offentlig administration 640 490 85,3 96,1
Maskinmester 320 520 97,0 98,1
Pædagog 4.000 1.360 95,5 97,8
Lærer - - - -
Socialrådgiver 1.350 400 93,1 97,6
Sygeplejerske - - - -
Anm: Afgrænsning af uddannelser og definitionen af indkomst fremgår af metodeboks. Indkomst er i DKK 2020-priser. Kun beskæftigede indgår.
Personer, der er i gang med en ordinær uddannelse 1. oktober året efter endt uddannelse, er ikke medtaget.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Det videre arbejde
BeskæftigelsesfrekvensFå nyuddannede er uden for beskæftigelse efter endt uddannelse. Særligt blandt faglærte er der meget få nyuddannede, der ikke er i job. Antallet af observationer er flere steder så lavt, at det ikke er muligt at fordele antallet af ikke-beskæftigede på baggrundsoplysninger. Dermed er der ikke mulighed for at un- dersøge forskellen i beskæftigelsen mellem faglærte og studenter, når man tager højde for baggrunds- faktorer i en egentlig modelmæssig sammenhæng.
Erhvervsindkomst
Ser man på forskellen i den gennemsnitlige erhvervsindkomst blandt de beskæftigede, er der bedre mu- ligheder for at undersøge betydningen af en faglært uddannelse, når man samtidig tager højde for flere forskellige baggrundsfaktorer samtidig. På de fleste uddannelser er det muligt at få de fleste baggrunds- forhold med.
Hvilke baggrundsvariable skal med og hvilke personer skal med?
Hypotesen er, at det at have en faglært uddannelse bag sig som fx bygningskonstruktør eller pædagog
gør, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet gennem dels selve erhvervsuddannelsen, men også
gennem arbejdsmarkedserfaringen, som man har med sig. Derfor vurderes det, at alder og erfaring ikke
skal tages med i estimationsmodellerne, når man vil undersøge, hvad det betyder at have en faglært
uddannelse med sig. En del af effekten af at være faglært er netop gennem alder og erfaring.
Tabel 9 nedenfor viser, hvor mange der er ældre end 32 år i slutningen af 2018 i undersøgelsen. Det gælder 4.510 personer, hvoraf de 2.660 personer er faglærte. Det svarer til 53 procent af de faglærte i beskæftigelse. Der er dog stor variation på de forskellige uddannelser. På ”Offentlig administration”,
”Lærer” og ”Socialrådgiver” er andelen af faglærte ældre end 32 år markant større end på de andre. Her vil man fjerne mere end 80 procent af de nyuddannede med faglært baggrund. Disse uddannelser kan man overveje at se bort fra, hvis modellerne skal laves med karakteroplysninger.
Man skal dog omvendt være opmærksom på, at det at se bort fra personer, der er ældre end 32 år, betyder, at populationen skæres yderligere til. Man vil få information med om karakterer, men det sker på bekostning af en stor del af populationen samtidig med, at der kan være andre baggrundsforhold, der ikke længere kan tages højde for pga. for få observationer.
Tabel 9. Antal nyuddannede i beskæftigelse fordelt på alder samt deres ungdomsuddannelse
Uddannelser Ældre end 32 år (slut 2018) Op til 32 år (slut 2018)
Studen-
ter Faglærte Alle Studen-
ter Faglærte Alle
Automations- og produktionsteknolog 10 120 130 110 180 300
Markedsføringsøkonom 20 10 40 1490 70 1560
Multimediedesignere - - - -
Bygningskonstruktør 20 320 340 260 550 800
Offentlig administration 350 470 820 410 30 440
Maskinmester 20 130 140 320 400 720
Pædagog 430 690 1.120 3.760 710 4.460
Lærer 460 140 600 2.790 30 2.820
Socialrådgiver 210 330 550 1.240 70 1.310
Sygeplejerske 320 450 770 3.020 310 3.330
Alle 1.840 2.660 4.510 13.400 2.350 15.740
Anm: Alderen er opgjort i slutningen af dimissionsåret, og dernæst er det undersøgt, hvor gammel man er i slutningen af 2018. Nyuddannede mul- timediedesignere er udeladt af diskretionshensyn. Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Der er afrundet til nærmeste 10’er. Sum- mer er beregnet på baggrund af de afrundede tal.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Studerende
Som nævnt ovenfor er der en del, der vælger at læse videre. Det gælder især for de nyuddannede multi- mediedesignere og markedsføringsøkonomer, hvor omkring hver anden af de beskæftigede læser videre.
Man kan overveje at se bort fra studerende blandt beskæftigede, og man kan også overveje at udelade multimediedesignere og markedsføringsøkonomer af analysen, da omkring hver anden af de beskæfti- gede nyuddannede alligevel læser videre.
Forslag til det videre arbejde
Hvis man vil estimere, hvordan nyuddannede med en videregående uddannelse, der har en faglært bag-
grund, klarer sig sammenlignet med en studentereksamen, så bør man fokusere på forskellen i erhvervs-
indkomsten blandt nyuddannede i beskæftigelse året efter.
AE foreslår, at der laves en OLS-estimation af erhvervsindkomsten for hver uddannelse, hvor følgende indgår som forklarende variable; køn, herkomst, landsdel, forældrenes uddannelse samt karakterer
4.
Modellerne laves som udgangspunkt for personer, der er under 32 år, og dermed har oplysninger om karakterer. Dette kan dog betyde, at det ikke er muligt at lave modeller for alle uddannelserne, fx på de uddannelser, hvor mange var ældre end 32 år, såsom lærer, offentlig administration og socialrådgiver.
Man kan dog, hvis det ønskes, lave en følsomhedsanalyse, hvor hver model estimeres på alle, men hvor karakteroplysningerne udgår. Herved undersøges det, om effekten af at have en faglært uddannelse æn- dres nævneværdigt. Det kan også gøres omvendt, dvs. der laves modeller med alle nyuddannede uanset alder, hvor karakterer ikke er med, og så undersøges det, hvad det ville betyde, hvis man tog den bag- grundsoplysning med.
Det foreslås derudover, at der ses bort fra beskæftigede, der går i gang med en ny uddannelse. Det bør derudover overvejes, om det giver mening at medtage multimediedesignere og markedsføringsøkono- mer. Dette understøttes ligeledes af, at der i forvejen er relativt få faglærte på disse to uddannelser, jf.
tabel 1. Der vil være hhv. 50 og 30 faglærte at bygge en model over på disse to uddannelser. Ligeledes må man se, om der er nok observationer for fx lærere, hvor andelen af faglærte også er lav.
Samlet set foreslår AE derfor, at man ser bort fra multimediedesignere og markedsføringsøkonomer.
Derudover kan man overveje, om der skal laves modeller for lærere, offentlig administration og social- rådgivere afhængigt af, om modellerne skal være på personer op til 32 år, der har karakterer, eller for alle.
Hvis man ønsker at bruge karakteroplysninger og se bort fra dem, der læser videre, så foreslår AE, at der laves modeller for følgende uddannelser:
- automations- og produktionsteknolog - maskinmester
- bygningskonstruktør - pædagog
- sygeplejerske
OLS-estimationen vil vise, hvor meget større indkomst man kan forvente som faglært, når man har taget
den pågældende uddannelse, fremfor hvis man kom med en studentereksamen, når man samtidig tager
højde for køn, herkomst, dimissionslandsdel, grundskolekarakterer og forældrenes uddannelsesniveau.
Boks 1. Metodeboks
I analysen indgår personer, der fuldførte en af de 10 respektive korte- og mellemlange videregående uddannelser i enten 2016 eller 2017, givet at denne uddannelse er deres højest fuldførte uddannelse. Der betinges på, at personerne både er en del af befolkningen pr. 1. januar året før og efter, de dimitterer.
De 10 udvalgte korte- og mellemlange videregående uddannelser er afgrænset som nedenfor.
Afgrænsning af uddannelser:
Automations- og produktionsteknolog: L1L2=40582020 & L1L1=5136 Markedsføringsøkonom: L1L1=5123, 5143
Multimediedesign: L1L3=402415 Bygningskonstruktør: L1L2=50581510 Offentlig administration: L1L3=503815 Maskinmester: L1L2=50583010 Pædagog: L1L3=502015 Lærer: L1L3=502020 Socialrådgiver L1L3=503840 Sygeplejersker L1L3=508935
Populationen begrænses til personer, som enten kun har en faglært uddannelse eller en studentereksamen bag sig. Perso- ner, der både har en studentereksamen og en faglært uddannelse, er dermed udeladt. Personernes ungdomsuddannelse er opgjort for ordinære fuldtidsuddannelser ved brug af ELEV-registret. For de faglærte ses der bort fra EGU (Erhvervsgrund- uddannelse), mens der blandt studenterne udelukkende ses på studenter fra STX, HF, HTX eller HHX – dvs. IB, HF-enkelt- fag, og studenterkursus indgår ikke.
Personens alder er opgjort samme år, som vedkommende dimitterede fra den respektive korte- eller mellemlange videregå- ende uddannelse. Oplysninger om bopæl og forældres uddannelse hentes året før dimissionsåret. Forældrenes uddannelse er talt som den højeste fuldførte uddannelse for den forælder med den længste uddannelse. Erhvervserfaring er Danmarks Statistiks skøn over den samlede erhvervserfaring fra IDAP-registret ultimo året før dimissionen. Skønnet er lavet på bag- grund af ATP-indbetalingen i løbet årene5. Det betyder eksempelvis, at erhvervserfaring fra lærepladsen under en faglig uddannelse tæller med. Køn og herkomst er hentet fra BEF året efter dimissionsåret.
I analysen fremgår personer som havende et karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve på 4 eller derover, hvis dette var tilfældet i både matematik og dansk. Gennemsnittet er regnet som et simpelt, aritmetisk gennemsnit af folkesko- lens afgangsprøve i 9. klasse, jævnfør UDFK-registret. Udregningen er foretaget for henholdsvis dansk og matematik hver for sig. Det bemærkes at ordenskarakteren ikke indgår i udregningen. Der haves registeroplysninger om grundskolekarak- terer fra folkeskolens afgangsprøven fra 2002 og frem til i dag, dvs. de ældste personer med karakteroplysninger fylder 32 år i udgangen af 2018. Har personen aflagt flere afgangsprøver, anvendes den senest aflagte prøve. Findes der flere af- gangsprøver i samme år, vælges den afgangsprøve med det højeste gennemsnit.
Dimittendernes beskæftigelsesstatus og indkomst er opgjort året er efter, de dimitterer. Beskæftigelsesstatus opgøres i november måned, jævnfør den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Indkomst kommer fra indkomstregistret og dækker over erhvervsindkomst fra skattepligtig løn, overskud af selvstændig virksomhed og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer6. Indkomsten er omregnet til 2020-priser. Vi har valgt at fjerne beskæftigede med negativ indkomst fra analysen.
Bilag
Bilagstabel 1. Antal nyuddannede med en studentereksamen fordelt på typer af gymnasier
Uddannelser Stx Hf Hhx 3-årig Htx Alle
Automations- og produktionsteknolog 50 30 30 60 170
Markedsføringsøkonom 680 150 1180 90 2090
Multimediedesign 580 200 210 190 1190
Bygningskonstruktør 120 50 50 100 320
Offentlig administration 470 170 210 30 890
Maskinmester 110 40 30 180 350
Pædagog 2250 1750 690 170 4860
Lærer 2390 650 400 170 3610
Socialrådgiver 910 480 260 20 1680
Sygeplejerske 2480 620 300 150 3550
Alle 10040 4140 3360 1160 18710
Anm: Afgrænsning af uddannelser fremgår af metodeboks. Der er afrundet til nærmeste 10’er. Summer er beregnet på baggrund af de afrundede tal.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Bilagstabel 2. Nyuddannede fordelt på beskæftigelse
Student Faglært
Ikke beskæf-
tiget Beskæftiget Ikke beskæf-
tiget Beskæftiget Total Automations- og produktions-
teknolog 40 130 50 300 520
Markedsføringsøkonom 580 1.510 20 90 2.200
Multimediedesign 440 750 40 50 1.280
Bygningskonstruktør 40 280 40 870 1.230
Offentlig administration 130 750 20 510 1.410
Maskinmester 20 330 30 530 910
Pædagog 670 4.190 180 1.390 6.430
Lærer 360 3.250 10 160 3.780
Socialrådgiver 230 1.450 30 410 2.120
Sygeplejerske 210 3.350 40 760 4.360
Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata.