Göngur og hangikjöt

Göngur ^og hangikjöt

- et

feltarbejde

islandsk landbrug 1999

AfMarie Riegels

Bobo Krabbe

Vi stårpå Kaffibarrin^-enaf Reykjaviks hotte barer.Deteraftenen inden vi flyver til Vopnafjöröur. Vi er faldet i snak med to unge islandske forret¬

ningsmænd. Snakken gårom voresvidereturi Island,om voresforestående

treugersophold påengård iVopnafjöröur. Deresansigtereruforstående, de

stirrervantropåos.Medetudbryder denene:»Why Vopnafjöröur, that'sthe

mostshitty place«(l).

Iretrospektiv står denne indgangsreplik rammende for Vopnafjöröur. Et

var, atvi itreugeri Vopnafjöröur arbejdede med dyre-ekskrementer. Etan¬

det_er,atforungeislændingeerlivet i de isolerede landbrugssamfund langt

fradet modernesamfundsmuligheder. Vi vil i denne artikel fokusere på det landbrugssamfund i forandring, somvi mødte. Et landbrug, der i dag ikke længereerIslands vigtigste erhverv. De gamle landbrugstraditioner står på vippen til et fald ud i glemslenogøkonomisk bliver det sværere for land¬

bruget at klare sig uden subsidier. For landmænd såvel som for hele den

islandske befolkning hersker der en stolthed over for nationen, sproget, traditionerne og historien. Det islandske samfund ændrer sigmegeti disse

år ogdenmoderne islandske stolthed har forandret sig. Islændingene i dag

erorienteretmodbyenogverden udenfor det islandske samfund.

Vopnafjöröur

hverdagens

Slåsen stregdiagonaltgennemIsland medafsæti Reykjavik i detsydvest¬

lige hjørne,erdet modsatte punkt Vopnafjöröur.Deterikke^mange islands- rejsende der lægger deres^rute forbi dette område, da Vopnaijöröur^erfjernt¬

liggende ^og isoleret. I området, Vopnafjöröur Herred, bor der ca. 900

mennesker. Heraf borca. 700 iVopnafjöröurog ca.200fordelt på områdets

40gårde (2). For islandsrejsendeerdet kun lidenskabelige laksefiskere, der

kender til området for dets store lakseflod Hofså. Floden løbersom en op¬

deler gennemVopnafj öröurdalen, hvor gårdene langs flodens bredder hver

Vopnajjörbur ligger isoleretidet nordøstlige hjørne afIsland.

ejer dele af den. I dag sikrer floden landmændene en fast årlig indtjening,

idet flodenerlejet ud tiletengelsk fiskekonsortium. Førhen havde detateje

en del af floden betydning for landmændenes ernæring, da de herved fik

varieret deres kost med fisk.

Landskabet iVopnafjöröur ^er storslået, smukt ^og til tider barskt. Langs

floden Hofså breder dersigetvildtvoksende,tuetogfugtigt lavland, der kun

erideeltforgræssende far. På hver side af Hofså, bag græsmarkeroggårde rejser der sig fjelde, somselv i sommermånederneersneklædte påtoppen.

Vejrliget er, som det generelt er i Island, meget omskifteligt. Fra at nyde

solensvarmestråler, skiftervejret på sekunder tilregn,stormellerlavthæn¬

gende tyk tåge.

Vores hverdag i Vopnafjöröur stod i landbrugsarbejdets ^tegn. Fra tidlig

morgentilseneftermiddagvaralle på gården beskæftigetmed arbejdet med dyrogi græsmarkerne. Arbejdet blev kun afbrudt af kaffepauserogfrokost.

Typisk efter ^en arbejdsdag red vi ^en tur, dels for ^{vores egen} fornøjelses skyld, og dels foratfå hestene i form til den nærtforeståendefåresamling, göngur.

Laksefloden Hofså, Vopnafjörburs guldåre.

Ofte blev aftenernetilbragt i den nærliggende heiturpottur(varmkilde) (3), for islændingene ynder detvarme vand om, såvel somihalsen. Bade¬

kultur ogbrændeviner endel af det rekreative liv for islændinge. I Vöpna¬

fjöröur ligger badefaciliteterne mellem fjeldene lidt afsides vedenbrusende

flod. Stedet har ingen elektricitet og efter mørkets frembrud oplyses om¬

klædningsrum alene af medbragte stearinlys. Badefaciliteterne består af^en swimmingpool og en heiturpottur, hvor vandet ligger mellem 37-45 gra¬

ders varme. Det er i dag ukompliceret at komme kørende til den varme

kilde,menførhen, hvortransportenvarpå hesteryg,vardet ikke enhyppig

foreteelse. Mange folk fra Vöpnafjöröur benytter sig af faciliteterne i dag,

ogiheitur^potturbliverder udvekslet sladderognyheder. Det sociale^sam¬

værsamlersig også ofte omkring brændevin. Dettetrods Islands restriktive alkoholpolitik, hvor alkohol kun sælges dyrt fra særlige statskontrollerede

butikker. Flere laver deres egenbrændevin,somofte bliverserveretsammen med kaffe nårgæsterkommer på visitellerbliver medbragt til fest.I Vöpna¬

fjöröur stødte vi fleregange på hjemmelavet brændevin, hvilket ikke alene skyldes det høje prisniveau på alkohol,menogså atder ikke i Vöpnafjöröur

var mulighed for at købe alkohol. Nærmeste indkøbsmulighed af alkohol liggerca. 90kilometer væk.

Landbruget før

Landbrugvarførhen det vigtigste erhverv på Island. Dette til trods for, at Island ikkeeret ideeltlandbrugsland, i den forstand, atdet på grund af kli¬

maeterumuligtatdyrke korn.Denenesteform for opdyrkning afjordener

græsavl, derharkrævet jævning ogdræning af det oprindeligemegettuede

og fugtige lavland. Og i dag er det kun 1% af landets samlede areal, der opdyrkes. I øjeblikket eksperimenteres der medat udvikle kornsortermed

enmodningstid passende til det islandske klima. Islandsk landbrugerderfor

indtil videre kunvelegnet til animalsk produktion. Typiskerden animalske produktion fra køerogfår. Denprimære indtjening kommer fra oksekødog

komælk, dastatensubsidierer med50 %afprisenpr.liter komælk. Derimod ligger priserne på farekødmegetlavtogulderikke tilatafsætte. Animalsk nicheproduktion bliver mere og mere forekommende og vi mødte land¬

mænd, der havde specialiseret sig i mink-ogsølvræveavl,samtedderduns- fjerproduktion. Det islandske landbrug eralligevelmegetafhængig afsta¬

tens subsidier. Da Island ikke ermedlem afEU, er det den islandske stats subsidier tillandbruget, der sikrer den enkelte landmands eksistens.

Det gamle landbrugserhverv har været centralt i den nationale selvfor¬

ståelse. Landbruget fik under nationalismens højdepunkt i 1800-tallet en

kraftig historisk legitimeringogblev herefterencentraldel af den islandske

identitet. Førhenvarlandbruget »denrettemådeatleve på«,^men med den

nationale vækkelse blevdet »denretteislandske måde at leve på«. Detvar det ægte, traditionsrige og oprindelige erhverv, eftersom de første norske

bosættere i Islandmenes at have været landmænd. I dagerbilledet blevet

ændret. Landbruget beskæftiger kun 11% af befolkningen, har ringe ind¬

tjeningoggamle traditioner mistermere og mere deresbetydningogfunk¬

tion(4).

Göngur

Åretsfåresamling i Island,göngur, hargennemgenerationerværetenaf de

mestbetydningsfulde traditioner indenfor landbruget,meni dag giver tradi¬

tionen ikkelængere mening. Göngur finder altid sted i den anden weekend

afseptember over hele Island. På førstedagen rider de lokale landmænd,

med meget sparsom oppakning, ligegyldig vejr og vind, af sted op i høj¬

landet til en afsideshytte. På denne udtur har demasseraf brændevin med

ogde drikker sigsomregel godt berusede. Fremmeved hytten tilbringes af¬

tenen med at fortællegode historier oganekdoter. De følgende dage rides

der_gennemområdet ^ogfarene drives dag for dag ^nærmere mod gårdene i

dalen. Attertilbage i dalen bliver fårenesortereti etfoldsystem, således at

Gjorden spændes

inden der ridesafsted på åretsgöngur.

Hesten transporterer den sparsommeop¬

pakning, der består af

ettæppe, regntøj, mad_ogdrikke.

de enkelte gårdes fårsorteres i separatefolde. Fårene kendes fra hinanden på deres øremærker. Alle fåreejerne skal stadig i dag stille hestogmand til rådighed til den årligegöngur.

I ugerne op til göngur blev der påtv vist indslag med hyldestsange og historiskeklip fra tidligere år. Og vi fik fortalt flere historier fra den lokale göngur. En af de beretninger vi fik fortalt omhandlede manden fra nabo¬

gården.Underengöngurmidtomnatteni den afsides hytte, havde han fået alvorlig høj feber.Hanstilstand blev time for time forværretogdetblev alle

ihytten klart,atlægehjælpvardenenesteudvej. Da dettevarfør mobiltele¬

fonenstid, blevenmand sendt ned i dalen efterhjælp. Vejen tilhyttenerkun fremkommelig på hesteryg eller til fods og svær fremkommelig i mørke.

Derfor blev den sygesmands bror, Kæmpen,tilkaldt. Hankendte vejen selv

Da viså detremand rideafstedpå åretsgöngurvardet tankenomhvordan

det havde været,dergjordesynetfascinerende.

i mørke og var den eneste der var stærk nok til at bære den syge ned til

dalen. Detvar enfarefuldpræstationigennem stejle kløfterogdybe floder,

men alt endte godt. En anden beretningvar om et spøgelse, der florerede omkring den afsides hytte. Det blev fortalt at spøgelset var den hvileløse sjæl fraen mand, der underentidligere göngurfor vild i tågenogomkom

nærhytten. Spøgelsetvarblevetset af flere,sombetegnede detsometven¬

ligt spøgelse. Kæmpensbedriftogberetningenomspøgelset erblevet tilen del af dehistorier, der fortælles år efter år. Helte-ogsagnomspundne beret¬

ningersomdisse,ermed tilatskabe forventningerogforestillinger omkring göngur.

Idag hargönguringenøkonomisk betydning for det islandske landbrug.

Mange har stadigvæk far på gårdene, dogerantallet støt faldene, idet pri¬

sernepå fårekød^oguld^ermegetlave (5).Den islandske hestfindes ligele¬

despåmangegårde,menhar ikke længere sin daglige funktion i landbruget

eller som transportmiddel. Hestene bruges kun til fåresamlingen en gang

om året. Det athave hest i Islander mereblevet en fritidsinteresse end en

nødvendighed, og mangelandmændserdet atholde hest som enunødven¬

dig udgift. Udfra rationelle økonomiske overvejelser er der ikke megen

logik i athave farogheste længere. Forklaringen på hvorforlandmændene stadighar fårogheste skalsøgesi detraditioner, der findes omkring dyrene.

Traditionerne giver form til den kollektive hukommelse af fortiden; det^er

minderne i ord og handling (6). Det ernetop den kollektive hukommelse,

derlegitimeregöngur. Idag blivergöngurmestlegitimeret af ordomhvor¬

dan det har været og mindre i reel handling. Til det göngur vi oplevede

skulle der havedeltaget elleve mand.Kuntrestillede på første dagenogfire

tilsluttedesig senere, mende blev aldrig de elleve de skulle haveværettil

dennehandling.

En tradition er ikke et statisk begreb, men en proces, der over tid kan

ændre form_ogbetydning. Hermed kanentradition splittes op i flere kom¬

ponenterforatforstå traditionens indhold påetgivet tidspunkt (7). Entradi¬

tion skal haveenmeningogbetydning forengivenkultur, foratopretholde

sin legitimitet ogundgå atgå tabt. Göngur har ikke længere ^nogenbetyd¬

ning for landbrugets økonomi og er ikke i sin form tilpasset det moderne

islandske landbrug. Derimod kan traditionerne omkring göngur måske

overleve med nybetydning,somattraktion for denstigende turisme. Opbak¬

ningen omkring göngur svinder år efter årog landbruget har svært ved at legitimere denne gamle tradition. Detnye landbrug har andrevilkår oghar

ikkebrugfor traditionen længere. Hvert forår lukkes fårene stadigvæk udi højlandet, men faresamlingen bliver mere og mere problematisk og erin¬

dringen omkringgöngurkannæppepusteliv i begivenheden. Da vi så detre

mand ride af sted på årets göngurvar det tanken om hvordan det havde

været,dergjordesynetfascinerende.

Hangikjöt

skyr

Indtagelse af måltiderne gav mulighed for at iagttage sfæren mellem det privateogdet sociale liv(8).Vi oplevede valget af, hvad derblev spist, hvor¬

dan maden blev tilberedt og, hvorledes de lokale bordmanérer var. Som

udenlandske gæster blev vi ofte præsenteret for valget af de traditionelle

retter ved spisebordet. Deter således kød fra landbruget, Islands tidligere hovederhverv, der levererprodukterne til den traditionelle mad. Gradvistfra slutningen af 1700-tallet blev det danske handelsmonopol ophævet, hvilket muliggjorde importaf korn, sukker, salt, kaffem.m..De nyeprodukter blev tilgængelige for islændinge, hvis daglige kost ellers bestod af animalske produkterog fisk. Men fisk blev før det 20. århundrede betragtet somfat¬

tigmandskost, da fiskeri ikke var et stort erhverv og samfundsmæssigt af

lavstatus(9).

Pålandetermadtraditionerne i dengradprægetaf selvforsyning. Daglig¬

kosterfriskfangetfisk, lammekød, oksekød, mælkeprodukter lige fra stal-

den og frisk plukkede bær. Det »globale køkken« er dog trængt mere og

mere ind i madvanerne. I det lokale lille supermarked står produkter ^som salsa, pestoog couscous på hylderne. Vi blevpræsenteret for traditionelle

retterså_som;hangikjöt, kogt lever-ogblodpølse med nærende fedtklumper

ogskyr. Hangikjöterrøget ogderefter kogt lammekød^- røget på tørrede fåreekskrementer, hvilketgiver kødetenkarakteristisk lugtog smag.Hangi¬

kjötserveresmed kogte kartofler, hvid ^sovs og grønnedåseærter. Dettetil¬

behør går igen til alle traditionelle kødretter. Skyrer etsurmælksprodukt,

derserveressomskyrsuppe ellerrørtopmed flødeskum, sukkerogdekore¬

resgernemed blåbær.

De traditionelle islandske retter er præget af, hvad der var muligt fra

naturens side. Islændingene måtte således førhen klare sig med det for¬

håndenværende, da importeredevarer varmegetdyre, detskal hermed dog

ikke udelukkes at smag og vane har været centrale kriterier for kostens indhold.Foreksempel blev sild ikke før langtopi 20. århundrede betragtet

som menneskelig føde. Sild blev dog fanget allerede fra midten af 1800- tallet, menblev kunbrugtsommadding ogfoder til køer (10). Generelt har

kostvanerne ændret sig til mere »globale« ^retter efter at Islands økonomi

i de sidste 30 år har haftetopsving.Ikølvandet pådet økonomiskeopsving fulgte også den teknologiske udvikling, der har gjort det muligtatudnytte geotermisk aktivitet til drivhusopvarmning og dermed dyrkning af frugt

og grønsager (11). De traditionelle retter bliver i dag serveret ved sær¬

lige lejligheder og ikke længere som hverdagskost. Med andre ord bliver

de traditionelle retter i dag serveret i erindringen om tidligere tider. For

vedatspise fortiden,bliverislændinge ved medatfejre sig selv-ifortiden (12).

Den danske

indflydelse

Selvom deter mereend 50 årsiden,atIsland blevenselvstændig nation løs¬

revet frapersonalunion med Danmark, oplevede vi, at danske^spor stadig¬

væk kan ses i den islandske kultur. Islændingene lærer først og fremmest stadigvæk dansk i skolen. Menfraat haveværetislændingens første frem¬

medsprog,erdansk i dag andetfremmedsprog til fordel for engelsk. Dansk¬

kundskaberne bliver for de yngre generationer lavere prioriteret. Dog for¬

drer videregående uddannelser stadig en vis kunnen i de skandinaviske

sprog, da mange islændinge tager til norske, svenske, finske eller danske

universiteter foratstudere defag, der ikke udbydes på Island. Den dalende

interessefor det danske sprog erAnders Andenpopulærforklaring på. Ind¬

til 1982 blev Anders Andikkeudgivet på islandsk,og detvarnødvendigtat læredansk, for ikke alene at læse tegneserien ibilleder (13). Detengelske

sprog eri dag langtmere dominerende,ogdet skyldes særligt denengelske

dominans indenfor film- _og musikindustrien og Internet, som ca. 75% af

den islandskebefolkning har adgangtil.

De danske spor skinner ikke alene igennem i kendskabet til det danske

sprog. IVopnafjöröuroplevede vi også,atmangehar bånd til Danmark^gen¬

nemvideregående uddannelse, familie og venner, og Danmarkeret rejse¬

mål for de fleste mindst engang i livet. Den dansk-islandske historie, der

løberover500 år, beskrives afislændingesomden mørkeperiode, hvor det

danske herredømme betødatIsland ikke udvikledesig, dog kuni forhold til

de daværende danske handelsinteresser. Islændingenes syn på danskerne i dag eralligevel langt fra negativt. Islændingenefokuserer i dag på Islands selvstændige historie før såvelsomefter det danske herredømme.Islændin¬

geneharetusædvanligt godt kendskab til Danmarkshistorieog aktuelle si¬

tuation. Denfælles referencerammekendetegnerblandt andetpersonerlige

fra ChristianX,Mads Skjernfra tv-serien Matador, DronningMargrethe II

til popsangerenThomas Helmig.

Islands tid under Danmark har væretmed til at fostre den stærke natio¬

nale tanke i Island. Fra midten af1800-tallet startede dennationalistiske be¬

vægelseblandtungeintellektuelle islændinge i København. Delegitimerede

deres nationalitet vedatkontrasteresig tilDanmark (14). Det blev vigtigtat hævde, hvad dervarægteislandsk, dvs. atgå tilbage til tidenfør den danske underlæggelse. Islændingene ville nu identificere sig med sagafolket og deres æresbegreb. Løsrivelsen fra Danmarkvar en langsommeligproces. I

1918fik Island sinselvstændighed,menforblev i personaleunion med Dan¬

mark og først i 1944 vardet muligt for Island at opsige personaleunionen

med Danmark. Island blevnu enselvstændigrepublik.

»Sagafolket«

Folk vi mødte vargenerelt stolte afatvære islændinge. Stoltheden lå for¬

ankret i den islandskehistorie, isagaerne,isproget,iislændingenesevnetil

atbevare deres selvværd trods Danmarksdominans i mere end500 år,ogi islændingenes overlevelsesevne trods det til tidermegetbarskeklima. Stolt¬

hedenerikke tilatse adskilt fra landetsindarbejdede nationalisme. Vi ople¬

vede flere gange, atdet^varvigtigt for den enkelte landmandatunderstrege

sit landsselvstændighedoguafhængighed afstatslige fællesskabersomEU.

Det er vigtigt ^at fremhæve, at landet Island står alene ^og klarer sig godt

alene. En Gallup-undersøgelse fra 1990 bekræfter det islandske fænomen,

idetundersøgelsenkommer frem til, atislændingeneer merestolte af deres

land endnogetandet folk i Europa (15). Deterhistorien, der legitimerer de¬

res selvforståelse ogkærlighed for landet. Tiden underdansk dominans blev

et springbræt for dennationalebevægelse,ogmiddelalderenssagaerblev de

autentiske rødder for de »nye« islændinge. Fortiden blev en metafor for

fremtidens _{idealer og} grundlaget for atkunne definere sig selv i modsæt¬

ning til danskerne(16).

Særligt de islandskesagaer,de middelalderligemanuskripter, der beskri¬

verhistoriske ellerpersonlige beretningeromlandnamstiden (17), harværet centrale artefakter inationaliseringsprocessen. I sagaerne findes idealerne

for den enkelte islænding og idealet om at Island genfandt sig som selv¬

stændig nation. Fordenne realisering står skriftsproget som et vigtigt ele¬

ment og det var det nationalisterne særligt kredsede om. Det dominerede princip blevatetablereet rentislandsk skriftsprog,etskriftsprog med afsæt

i detnorrønesagasprog. Dennesprogbevidsthedsom enindikator for natio¬

nalt tilhørsforholdkendes i Islandfra før Danmarks herredømme. Iet ma¬

nuskript skrevetmellemår 1125^og 1175afen anonymislænding, refereres

dergentagende^gangetil »vores sprog« (vårtunga,vårt mål) sommodsæt¬

ning til detnorrøne sprog. Det^vardog først omkring 1780 atpurismen blev

enetableret_{doktrin og}etvigtigt våben i dennationalistiske kamp mod Dan¬

mark(18). Og i dag vedholdes denne purisme nårnye ord fra andre sprog¬

stammertrængersigindisproget. Detislandske ^sprogudviklesvedatgen¬

bruge gamle ord, frem for at opfinde nye. Eksempelvis kan nævnes ordet computer,der på islandsk hedder tölva, hvilket^ersammensætningen af töl= tal_ogvölva=spåkone.

I islændingenes selvforståelse ligger en forestilling om, at alle i det is¬

landske samfund erlige. Deter enforestilling^somi detmoderne islandske

samfundmereberorpåenmyteendensandhed. Mednationalismens frem-

brusen i 1800-tallet, blev der ikke fokuseretpå densociale ^ogøkonomiske ulighed blandt islændingene,menpå forskellen mellem danskere ogislæn¬

dinge. Islændingen opfattede det islandske samfund som homogent og eventuelle forskelle lå hos det enkelte individ.Individualisme_ogfrihedblev

centrale begreber i lighedsopfattelsen. Sproget har også en betydning for lighedsopfattelsen, i^ogmed,atderikke findestermer,der direktebeskriver

klasseforskel. Det har hermed ikke været muligt at have et klassebaseret

sprog, fordi den islandske ideologi dikterer, atder ikke eksistererklasser i

samfundet.Idagerdetnationale projektenrealitetogbefolkningen define¬

rersignui forhold til hinanden, hvilket giverettydeligt differentieretsam¬

fund. Menmytenomlighed leverstadigogbliver brugt af dem selvtilatka¬

rakterisere det islandske folk (19). Lighedsopfattelsen øger den nationale

stolthed ogindividetsegen stolthed erher vigtigfor denne realisering. Fra

sagaernekendes^{ære og}stolthedsom dydige idealer foretmenneske. Disse

idealer blev med den nationalistiske bevægelse genoplivet og indpodet i islændingenes mådeatopfattesig selv på.

Det erhverv som nationalisternes islændingene har været stolte af, har

væretlandbruget. Landbrugetvardet erhverv, derformåedeatgøredetmu¬

ligtatoverleve i Island. Men idag, hvor flere ogflere flytter fra de rurale

egne ogtil det urbane mistes tilknytningen til landbrugserhvervet.Ud af den

samlede befolkning på ca. 272.000 bor ca. 106.000 i Reykjavik og stadig

flereflytter dertil. Landbrugets betydningerblevettilenhistorisk konstate¬

ring frem foratværedet erhverv derfølesentilknytning tilogstolthedover.

Landbrugetsomerhververikke længere det, dergørdet muligtatoverleve

iIsland.Forfolki Islanderorienteringen i dagmod byen eller verden uden¬

for Island. Skellet og den manglende forståelse mellem by og land bliver

mereog meremarkant. Dette mærkes blandt andet ved,atbyensbørn førhen

ofte blev sendtpå landet i den lange sommerferie, hvilket i dag forekommer sjældnere.

Sammenfatning

Mødet med livet i Vöpnafjöröur viste os, at livet i det isolerede samfund spænder fraatbygge på gamle traditioner til samtidigt,atvære endel afen

nutidige udvikling.Dennyesteteknologi benyttes i landbrugetogblandtan¬

det Internetbruges i det daglige, tilatchecke landbrugspriserogvejrudsig¬

ten med. De gamle landbrugstraditioner eksisterer stadigvæk, men mister

mereog mere deres betydningogbliversværereatholde ihævd. Traditioner

somgöngurhar lille opbakningogbaseres i dagmestaf alt på erindringen.

Ligeledes bliver landmandskosten, der betragtes som den oprindelige is¬

landske mad, i dag spist med erindringen om fortiden og dens traditioner.

Landmandskostenerikke længereenvigtig del af den moderne islændings

kostvaner.

Den danske undertrykkelse af Island har bevirket den stærke islandske

nationalfølelsesopståen. Detvarnødvendigtatkontrastere sig til Danmark

ogmarkere sigsomislænding.Menden dag i dag har islændingene stadig¬

væket stortkendskab tilDanmark,detssprog oghistorie, trods deres umid¬

delbareafstandstagen til den danske underlæggelsestid.

Idennationale selvforståelsesproces blev landbruget forherligetsom det

stolte islandske erhverv.Landbrugeterunægtelig det oprindelige erhvervog har ikombinationmedfiskerietgjort det muligtatoverleve ietlandmed så

ekstrem natur. Men _nu, hvor interessen og forståelsen for landbruget er

svindende, mister de gamle landbrugstraditioner deres rodfæste. Og uden

funktioneltilpasning, kontinuitetog identitet, erdet svært at overlevere^en

tradition til kommendegenerationer.

Noter:

1 Iaugust1999varvi med overbygningsstuderende fra etnologi på studietur til Island. Efterstu¬

dieturen havde viarrangeret et treugersarbejdsophold påenislandsk gård i Vopnafjöröur. Detvar enstørregård med godt 30 malkekøer, 800 minktæver,ca.150fårog2 islandske heste. Voresar¬

bejde bestod iatsprede komøg,mugeud hos mink, rideogpå anden vis indgå i det daglige arbejde ogliv. 2 »Sveitirogjardir i Mulapingi« (1995, bind 5). Deteralmindeligt forekommende,at fleregenerationerogfamilier bor påsammegård. 3 Somfølge af denstorevulkanskeaktivitet på Island, findes der flerevarmekilder endnogetandetsted i verden. Den geotermiske aktivitet udnyttes i dag af industrienogtil badefaciliteter i de fleste beboede områder. 4 Denislandske befolkningerprocentvis beskæftiget i følgende erhverv: 20% i fiskeri, 35 % i handelogservice, 11% ilandbrugog30 % i industrioghåndværk (oplyst af den Islandske Ambassade, 1999). 5 I 1980fandtes der iVopnafjöröur Herred 12.764 fårogi 1990 fandtes der 10.182 får,ogantalletaf

fårerstadig faldende. »Sveitir ogjardir i Mulapingi« (bind 5, 1995). 6 K. Hastrup (1998)s.81.

7 Honko/Löfgren (1981). Honko skriveromfølgende komponenter: indvandring, indlæring, til¬

pasning, traditionsmorfologisk tilpasning, funktionel tilpasning, økotypiseringogøkotype,pro¬

duktion ogoptræden, anvendelse, variation, distribution, kontinuitetogidentitet, udviklingogat gå tabt. 8 Douglas (1977, bind 2)s.96. 9 Guömundur Jonsson (1998, vol.46)s.25-26. 10 Guömundur Jonsson(1998, vol.46) s.40. 11 På sydvest Island ved byen Hvergerdi udnyttes områdetsgeotermiske aktivitet til opvarmning afmangedrivhuse. Og byenerblevet Islandscen¬

trumforblomster-, frugt-oggrønsagsdyrkning. 12 K.Hastrup (1998)s. 103. 13 Ifølgesam¬

tale medEgmontforlaget, Reykjavik. 14 Durrenberger (1996)s. 186. 15 T. Lacy(1998)s.

9. 16 K.Hastrup (1990) s. 120. 17 Landmanstidenerperioden, hvor nordboerne bosætter sig i Island, fra år 874-930. 18 Gisli Pålsson (1989)s.122. 19 BroddasonogWebb (1975)s.

49-62,Durrenberger (1996)s.171-190.

Litteraturliste:

Brodddason,TorbjörnogWebb, Keith:Onthe Myth ofSocialEquality in Iceland.ActaSociolo- gica vol.18no1.Munksgård 1975.s.49-62.

Durrenberger, E. Paul: Images of Contemporary Iceland. University of Iowa Press 1996.s. 171- 190.

Halfdanarson, Guömundur: History of European Ideas. 1995.^s.763-779.

Hastrup,Kirsten: A placeapart.Clarendon Press Oxford 1998.s.81-110.

Hastrup,Kirsten: Island of Anthropology. Studies inpastandpresentIceland. Odense University

Press 1990.s. 103-122.

Honko, Lauri ochLöfgren, Ovar: Tradition och miljö. Liber Läromedel Lund 1981.S. 9-63, 95- 134, 235-260.

Jonsson, Guömundur:Changes in Food Consumption in Iceland 1790-1940. Scandinavian Econo- micHistory Reviewvol.46 1/1998,s.24-41.

Jonsson, Guömundur: Institutional Change in Icelandic Agriculture 1780-1900. Scandinavian

EconomicHistory Review vol.XLI 2,1993.s. 101-128.

Lacy, Terry G.:Ring ofseasons,Iceland-it's culture history.TheUniversityof MichiganPress Pålsson, Gisli: The Anthropology of Iceland. DurrenbergerogPålsson (red). University of Iowa

Press 1989.s. 121-139.

Pålsson, Gisli: Beyond Boundaries. Understanding, Translation and Anthropological Discourse.

Oxford 1993. 117-139.

Sveitirogjardir i Mulapingi. Bukolla, Island 1995, bind 5.s.24-85.

Wieland, Darryl: The Anthropology of Iceland. DurrenbergerogPålsson (red). University of Iowa Press1989.s. 19-38.

1998.

Summary

Göngur and hangikjöt -fieldwork in Icelandic farming,

Autumn 1999

Thesubject of this article is thepresentIcelandic farming culture,seenin the lightof history and traditions, nationalmovementsduring the Danish domination, andofmodernIcelandic society.

The article is basedonfieldwork,participation and observation in thesmall isolated communityof Vopnafjöröur.Ourfieldworkcanbeperceivedassnapshots where things often tendtoappearina processoftransition, and this infaetwashowweexperiencedit.

Historically,farming has been the mostimportant occupation in Iceland, although theharsh

natural conditions and climate haveneverbeen ideal foragriculture. Farming in Iceland hasthere-

fore been basedonanimalproduction alone, and today hastobe heavily subsidized by thegovern- ment tosurvive.

During theflourishing of nationalismin the19'^centurythe farming culture became thecore issue in national identity. Farmingwasconceivedasthe original,pureoccupation. This idyllic picture has changed,and today only 11 percentof the total Icelandic population of 272,000is occupied in agriculture. Farming hasaloweconomic value, and the old traditions of thefarming

lifearelittlebylittle disappearing.

Oneannual tradition we encountered was sheep-gathering, göngur. Every yearduring the

second weekend ofSeptember, all farmers rideout into the highlandson horseback to gather sheep. Many storiesaretold about thisevent,which is broadcastontelevisionas oneof the proud

Icelandic traditions. However,this traditionhasnoactual function today, since sheep and horses

are nolongerimportantfor farming,asthe pricesof both beefandlambare verylow. Göngur is

stillareality,eventhough there is littlesupportfor farmers today. Göngur is todaypractisedmost in memoryof thewaythingsonce were.

Thesamething is happeningtothe food tradition. Old traditional dishes, whicharemainly

made ofagricultural products,aredisappearing. As foreignguests,we wereoffered traditional Ice¬

landic food:hangikjöt-lamb smokedoversheepexcrementand boiled, and boiled blood and liver sausage.Aswith the tradition of sheep-gathering, the tasteof the food ismorethetasteofthe memory.Onecouldsaythat by cating thepastthe Icelanders continuetocelebrate themselvesin

the future.

FormorethanfiftyyearsIceland has beenanindependentcountrythatwas onceunderDanish

rule(1387-1944). So theIcelandic identity and thestrong,keen nationalismare verymuchbased

onthecontrastwith the former Danish domination. But the Danish influence is stillareality, in the

sensethat Danish istaughtatschoolas asecond foreign language. And inVopnafjöräurwemet manypeople whohad beentoDenmarktovisit relatives and friends,orhad been theretostudyat leastonce.Forhistoricalreasons acertain frame of reference is still sharedtoday.

The Icelandicpeopleareproud of their history and of thewaythey have survived in spiteofthe harsh climate.Theyseethemselvesas a veryhomogeneous population, and havehithertocon- trasted themselves with otherpeople, especially the Dånes. Today Iceland is part ofmodern

westernculture, andthehomogeneous nationaswhich theIcelanders likedtoseethemselves has changed.The feeling of pride in farming has changedtoanuncomprehending attitude.Thiscanbe

takenas anindication thatfarming isanhistorical occupation andnolongerapartof theIcelandic identity.The old farming traditions have hadto adjust their function, continuity and identity in ordertobepassedontothenextgenerations andtosurvive in today's modern farmingsociety.

Present-day farming in Iceland combines the old traditions andnewtechnology.