ET SYSTEM TIL REGISTRERING AF AVISER.
Ved F r a n t z W . W e n d t .
En af de første Opgaver, Institutet for Historie og Samfunds
økonomi tog fat paa efter sin Grundlæggelse i 1927, var Tilveje
bringelsen af et Seddelregister over »Berlingske Tidende« fra 1864 og opefter og over »Politiken« fra Bladets Stiftelse i 1884.
Formaalet med dette mægtige Arbejde var at gøre det rige Kilde
stof, Dagspressen rummer til Belysning af den moderne Historie, let tilgængeligt for Forskerne og andre interesserede. Siden da er Registreringen af »Berlingske Tidende« ført op til 1909 og af
»Politiken« til 1916, foruden at man i Fjor begyndte en Regi
strering af Venstres københavnske Hovedorgan »Morgenbladet«
fra dets Grundlæggelse i 1873. I alt bestaar Registeret nu af 284.000 Kort. For »Berlingske Tidendens og »Politikems Ved
kommende er de fleste af de katalogiserede Aargange tilgænge
lige for Offentligheden paa Universitetsbibliotekets Fiolstræde- Afdeling, Det kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Aarhus og Landsarkivet i Odense.
Hver eneste Artikel om danske Forhold af blot nogenlunde Interesse saavel som vægtige Artikler, især Kronikker, om Ud
landet. opføres paa sit særlige Kort og forsynes med Gruppe
betegnelse, Avisens Navn. Datoen for Artiklens Fremkomst og den Side, den staar paa i det paagældende Nummer af Bladet.
Artiklens Overskrift gives, suppleret med en knap Karakteristik af Indholdet, hvis det er nødvendigt for at forstaa, hvad den rummer. Hvis en Artikel rettelig bor placeres i flere Grupper, skrives det tilsvarende Antal Kort, blot med forskellig Gruppe
betegnelse.
Registeret over de københavnske Aviser har allerede nu vist,
hvilken fortrinlig Hjælp det er for Udforskningen af snart sagt
alle Emner. Artikler, som før næsten var utilgængelige, fordi
man rnaatte lede efter dem som efter en Naal i en Høstak, kan
man nu naa frem til med meget ringe Anstrengelse. Arbejdet
paa at lukke op for Avisstoffet, dette1 rige Raamateriale til det
sidste Hundredaars Historie, burde imidlertid ogsaa udstrækkes til Provinsaviserne, og der ligger lier en naturlig Opgave for de lokalhistoriske Samfund. I Haal) om, at de maa lade sig inspi
rere lil at registrere en eller flere af de førende Aviser indenfor deres Virkeomraade, optrykkes nedenfor det System, efter h vil
ket Institutet foretager sin Registrering.
Gruppedelingen taler iøvrigt for sig selv. Kortene skrives med Maskine. Deres Format er cm. I Hjørnet øverst til Venstre paaføres Gruppebetegnelsen; foroven lil Højre skrives Bladets Navn, Datoen og Sidetallet i Avisen. Mellem de to staar Seddelens Løbenummer. Midt paa Sedlen sættes Artiklens Over
skrift eventuelt med Indholdsangivelse og, hvor saadant findes.
Forfatterens Navn eller Mærke. For Provinsavisernes Vedkom
mende er det ikke nødvendigt at registrere Udlandet, med mindre det da drejer sig øm originalt Stof af mere varig Værdi. Heller ikke Artikler om indenrigske Forhold behøver at medtages, naar de ikke vedrører det paagældende Amt eller Landsdel. Undtagelse herfra er dog Ledere og andre Artikler, som tager Stilling til eller paa anden Maade kommenterer Problemerne og derved giver Udtryk for Synspunkter. Derimod bør Registreringen af Provinsaviser gaa meget i Detaljer med lokale Efterretninger af enhver Art.
Ovenstaaende Bemærkninger maa nødvendigvis være meget almene, men alle interesserede kan faa enhver yderligere Oplys
ning, de har Brug for, ved Henvendelse til Institutet for Historie og Samfundsøkonomi, St. Pedersstræde 5. København K.
System for Registrering of »Politiken« og »Berlingske Tidende«.
G rundlagt fo r Institutet fo r H isto rie og Sam fundsøkonom i af P o v l E n g e l s t o f t .
A.
1) Biblioteks- og Arkivvæ sen. Autografer.
2) B o g frem stillin g (Papir, T ry k , Bogbind, R e p ro d u ktio n ). K a lli
grafi. Stenografi.
3) Boghandel. (Bogauktioner, Bogpriser, Forlagsvirksom hed).
4) V idenskabelige In stitu tion er m. ahn. Form aal. Videnskabelige Fonds. N obel-Prisen.
5) Museer og Sam linger. (Kunstm useer og -sam linger se: P.). U d stillin g e r af alm in d elig Karakter. (S pecia lu dstillin g er se ved
kom m ende Fag). U denlandske U d stillin g er, se ogsaa D. 5.
G) Pressevæsen og Jo u rn a listik . (Presselovsovertræ delser af p o li
tisk Art, se: E. 12). T id s s k rifte r af aim. Indhold. Telegram bureauer. Pressetjeneste.
7) Blandede Em ner. (Causerier og Betragtninger af blandet In d ho ld ). Kalendere. Konversationsleksika. Blandede pop u læ rvid en skabelige Skrifter. Statskalenderen.
B.
1) F ilo s o fi og Psykologi. (Børnepsykologi, se: Pæ dagogik).
2) Spiritism e. H ypnotism e (jfr. N. 4). G rafologi. Tankelæ sning.
Magi. Overtro. A strolog i (for ældre T id e r, se: A stro n o m i). Som- nam bulism e. Clairvoyance.
3) M o ra l og Etik.
3a) Kønsm oral. Pro stitution. Den hvide Slavehandel.
3b) Ægteskabet.
4) Fredssag. A fru stn in g (se ogsaa E. 10).
5) Afholdssagen. Æ druelighed. Drukkenskab. Vegetarer. Tobaks
rygning. K am p mod Tobakken.
G) F r im u re ri o. 1., O dd F e llo w s o. 1.
7) Dyrebeskyttelse. N aturfredning.
C.
1) R e lig io n sfilo so fi. Religiøsitet. Aim . R eligion sh istorie.
2) Teologi. Dogmatik. B ib e lk ritik . Bibelen (Oversættelser). Dogme
polem ik. Bibelselskaber.
3) Opbyggelige Betragtninger. Præ dikener. Salmer.
4) M ission (ydre).
5) Menighedsarbejde. Indre M ission. M idnatsm ission. Søndagssko
ler. K irk e lig e Organisationer. Ungdom sforeninger, se ogsaa K. 4.
Søm andsm ission. D iakonissestiftelse o. 1., se ogsaa N. 2.
G) K irk e lig e F o rh o ld . K irk e p o litik . De forskellige R etninger og de
res Stridigheder. Lægmandsbevægelser. Vækkelser. K irk e b y g ning. Præ ster (se ogsaa F. 5). Organister. L ith u rg i. Offer. V alg
m enigheder. K irkefondet.
7) Den katolske K irk e (se ogsaa D 7ao). Den reform erte K irk e.
K ristn e Sekter. Frelsens Hær.
8) Jødedom . Jødernes F o rh o ld . Zionism e. Antisem itism e.
9) A ndre R e lig io n e r (f. Eks. B uddhism e). Ikke-kristne Sekter. M o r
moner. Ikke-religiøse Livsanskuelser. M ytologi. F ritæ n keri. Te o sofi.
10) K irk e og Skole. R e lig io n su n d e rv isn in g (sml. I. 3).
11) Aim . K irk e h is to rie (speciel under de enkelte Lande, D. og S.).
D.
1) P o lit ik i A lm in deligh ed. Menneskerettighederne. Dem okrati. L i beralisme. N ationalfølelse. A narkism e o. s. v. (Sml. F. 14).
2) Styrelsesform er (Enevælde, Parlam entarism e etc.).
3) Valgmetoder.
4) Kvindesagen. Kvindevalgret.
5) U dvandringsspørgsm aal. K olon iserin g. Danske i Udlandet.
G) Internationalt Samkvem. Interparlam entarism e. Folkeforb u n d.
D iplom ati. Konsulatsvæsen. Slaveri. V o ldg ift. Neutralitet.
7) U denrigske Spørgsmaal i Alm . Ahn. V erd e n sp o litik (Verdens
børser, se F. 11b). Enkelte fremmede La ndes aktuelle P o lit ik og indre Fo rh o ld .
7aa) E u ro pa i Aim . 7ab) Fra n k rig . 7ac) England.
7ad) Tysklan d , Østrig-Ungarn.
7ae) N orden i Ahn., Sverige- Norge, Skandinavism e.
7af) Norge.
7ag) Sverige.
7ah) F in la n d .
7aj) H o lla n d & Luxem bourg.
7ak) Belgien.
7a l) Schweiz.
7am) Spanien.
7an) Portugal.
7ao) Italien, Vatikanet (se ogsaa C 7).
7ap) Balkanlandene.
7ar) Rusland, Polen, Danzig, Randstater.
7as) Asien.
7at) A frik a . 7au) Am erika.
7av) Australien.
K o lo n ie r under den Verdensdel, de h ø rer til.
In d en fo r de enkelte G rupper af La n de ordnes Landene alfabetisk.
7b) Danm arks F o rh o ld til fremmede La nde (herunder F o r h o l
det til Tysklan d . U dvisn in g er. Optantsager o. 1. (sml. ogsaa S ø n derjyllan d L 2 i a ). Magternes S tillin g til det slesvigske Spørgsmaal. N eutralitet, N eutralitetskræ nkelser, G ræ nsefor
hold, Pas.
7c)Frem m edes Opfattelse af dansk P o litik og in d re Fo rh o ld . 7d) U dlæ ndinge i Danmark.
E.
1) Dansk P o litik i Ahn. Politiske Betragtninger. K auserier o. 1.
(sml. E. 14). Blandede Em ner.
2) De enkelte Pa rtier. P o litisk e Fonds. Indsam linger. Delegeret- m øder. Pro gra m m er.
3) P o litisk e F o re n in g e r og Møder. P o litisk e D em onstrationer og Adresser. Agitation.
4) Rigsdagen.
5) G rundloven. Valgloven. Forfatningen. Rigsretten. M in isteriet.
Parlam entarism en. Kom m unal Valgret.
(i) Fin an sloven og dens B eh an dlin g (sml. P ro v is o rie r). Statsregn
skab og -revision. Statsrevisorer (sml. E. 6).
7) P ro v is o rie r (sml. F in a n slo v ). Riffelbevæ gelsen.
8) Gendarmerne.
9) Skattenægtelser (sml. E. 12).
10) Forsvarssagen. Den friv illig e Selvbeskatning. Vaabenbrødre (sml. H l, H la , 111 h, H l c og H id ) .
11) Enkelte taktiske Metoder og E pisoder. V isn ep o litik . Fo rlig sb e
stræbelser.
12) P o litis k e Straffesager og Injurier. Domme (herunder po litiske Forseelser m od Presseloven. Riffelsager, se E. 7).
13) P o litisk e Valg. Enkelte Valgkredse.
14) P o litis k e Satirer. Digte o. 1. (sml. E. 1).
15) P o litis k Forfølgelse og Valgtryk. P o litis k Præ ference.
F.
1) S am fundsforhold i A lm in deligh ed.
2) Statistik i A lm in deligh ed. Blandede statistiske E m n er (speciel Statistik, se un der de paagældende E m ner).
3) B efolkningslæ re og -statistik.
4) S ociologi i A lm in deligh ed.
5) Stat og K irke. P o litik og Moral. Præster, Læ rere og P o litik . R e
lig io n sfrih ed . Borgerligt Ægteskab og K o n firm a tio n og Begra
velse.
(5a) N a tio n a lø k o n o m i i A lm in deligh e d. F o rh o ld e t mellem K a pita l og Arbejde. Det kapitalistiske System.
(ih) De økonom iske F o rh o ld i A lm in deligh ed. Konjunkturer. P ris forhold. P ris e r fo r de enkelte Varer, se disse (sml. F 11c).
7) Tjenestemændene i A lm in d elig h e d og deres Lø n fo rh o ld .
153
8) Arbejderspørgsm aalet i Alm . Kongresser (ogsaa internationale).
8a) De enkelte P a rtiers S tillin g til A rbejderne og F a g fo ren in gerne.
8b) A rbejdsløshed og Arbejdsanvisning.
8c) Lønspørgsm aal. L ø n k o n flik te r. L o c k o u t’er. Strejker. B lo kader. Boycotting. V oldgift.
8d) Fagforeningsbevæ gelsen og ko-operative Foretagender.
8e) A lm in d elig e A rbejderforeninger.
8f) A lm in d e lig Arbejderforsorg. A rbejderu n dervisn in g. Læ r
lin g eforh old. Arbejdstilsyn.
8g) Arbejdstiden. H elligda gslovgivning. Majdem onstrationer.
8h) T yend eforh old .
8i) Arbejdsgiverforeninger. Lav.
8k) Arbejdsledere.
9) Bank- og Pengevæsen. B a n k p o litik . K re d itfo re n in g e r i Aim . 9a) Enkelte Pengeinstitutter (Banker, Sparekasser, K re d itfo r
eninger). O verform ynderiet. Veksellerere. Pengefideikom - misser. O bligationer.
9b) P riv a t Pengeudlaan. Pantelaanere etc. Oplysningsbureauer.
9c) Lotterivæ sen. Præ m ieobligationer.
10) La n d b o p o litik . Landbrugets økonom iske F o rh o ld . Fæ steforhold.
Len og Stamhuse, se ogsaa O. 7
10a) La n dbo fo re n in ger. U d stillin g e r. D yrskuer, se ogsaa O. 7.
10b) Andelsbevægelsen. B rugsforeninger (Arbejdernes, se F. 8cl).
Se ogsaa O. 7.
10c) U dstykning. H usm andsforeninger.
11) H a n de lspo litik . H andelens økonom iske F o rh o ld . Aktieselskaber i Aim . M arkeder. Fallitter. Handels- og Industrim øder.
l l a ) T o ld p o litik . Frih a n d e l. Indførsel. U dførsel. Smign. F 11c.
l l b ) Børser. Verdensm arkedet.
l l c ) V igtige Varer. Fo rsy n in g er, Prisreg u lerin g , H am string, R a tionering, K lau su ler o. 1. un der Krigen. Smign. F 11a.
lld ) K ø bstadsp olitik. Se ogsaa H 2a og H 2 c. Læbælte, se ogsaa H 2a og O 6.
12) Finansvæ sen. Skatter og Afgifter. Statsgæld. Krigsskadeserstat
ning. Sml. E G.
12a) Georgeisme.
12b) Grundejendom ssalg. G rundpriser. Grundejere.
13) In d u s trip o litik . Industriens økonom iske Fo rh o ld . Patenter.
Købestævne. »Dansk Arbejde«.
14) Socialism e. Kom m unism e. Bolsehevism e. Sml. F 8 d.
15) Fattigvæsen. De fattiges Kasse. Hjæ lpekasser. Social Forsorg i A lm in d elig h e d . Understøttelse un der K rig en af fo rsk ellig Art.
16) Sygekasser. Alderdom sunderstøttelse. Invalideunderstøttelse. L e gater. Invaliderente. K rig s in v a lid e r H 1 a.
17) Velgørenhed (Børnehjælpsdag. Julem æ rker etc.). Understøttelses
foreninger. Velgørende Stiftelser. Klostre. »Cirklen«. »Arbejdet adler«. Kaffevogne.
18) Børneforsorg. Børnehjem . Opdragelsesanstalter. Skolebespis
ning. B ørn u den fo r Ægteskab. Blinde- og Døvstumm eforsorg.
19) B o lig fo rh o ld (se ogsaa O 4).
G.
1) Ju rid is k e Spørgsmaal. Retsvæsen. Retspleje. Sagførere. D om mere. Retshjælp.
154
la ) Straffesager. Injuriesager og -domme (P o litisk e se: E 12).
F o rb ry d e ls e r (Enkelte Love: se under det paagældende Om- raade f. Eks. Bankvæ sen).
lb) Fængselsvæsen. Internering. Fo rb ryderfo rso rg . H enrettel
ser. Benaadninger.
2) A d m in istra tio n i A lm in deligh ed. Em bedsm æ nd (Dommere:
se G 1).
H.
1) Militæ rvæ sen (Forsvarssagen: se E 10).
la ) Hæren. K rig sin v a lid e r. (Sml. F l(i). Vaabenbrødre.
lb) Flaaden.
lc ) F r iv illig e Korps. Skytteforeninger.
ld) Fæ stninger.
le ) Luftvæ rp.
2) Kom m un alvæsen.
2a) Sogneraad og Sogneraadsvalg. Byraad. Kom m unale Baad og Valg (Kbhvn.: se H 2c). Ligningsko m m issioner. Læbælte, se ogsaa F l i d og O G.
2b) K om m unalt Selvstyre. Kom m unens F o rh o ld til Staten.
2c) Københavns kom m unale F o rh o ld . Vandvæsen. Belysning (Sml. L 2 i). Se ogsaa F 11 d.
2d) Amtsraad.
3) P o liti. Sognefogeder. Vægtere. Privatdetektiver.
4) Sam fæ rdselsforhold i A lm in deligh ed. T ra fik fo rh o ld . Vejvæsen.
Drosker. Cykler. Broer.
4a) Jernbanevæsen. Jernb an ep o litik. Statsbanerne. Privatbaner.
Jernbaneulykker.
4b) Dam pskibe.
4c) Sporveje. A utom obiler.
4d) Telegraf- og Telefonvæ sen (Store N o rd iske). O ptisk Telegraf.
4e) Postvæsen. F ila te li. Samlermærker.
4f ) Trafiketaternes F o rh o ld (sml. F 7).
4g) F ly v n in g . Luftsejlads.
41i) Havnevæsen. Kanaler. F yr- og Vagervæsen. Lodsvæsen.
5) O ffentlige A rbejder i Aim . K ystsikrin g . 6) Forsikringsvæ sen.
7) Ordens-, Titel- og Rangvæsen.
I.
1) Pæ dagogik i Aim . Pædagogiske Metoder. Børnepsykologi.
2) U n d e rv is n in g af Smaabørn. Børnehaver. Montessoriskoler.
3) U n d e rv is n in g i enkelte Fag (R elig ion su n dervisnin g: se C 10).
Skolebøger. Seksualundervisning o. 1.
4) Skolevæsen. Folkeskoler. Gym nasier. F ris k o le r etc. Skolemøder.
5) Læ rernes U ddannelse og Kaar. Sem inarierne.
G) Fortsæ ttelsesskoler. Højskoler.
7) Universitetet. Studenterlivet. Studenterforeninger. Studenter
ko lleg ier (Faglige Læ reanstalter: se u n de r Faget. H andelsskoler under H andel. Landbohøjskolen under Landbrug. Kunstakade
miet un der Kunst. Po lytekn isk Læ reanstalt under Ingeniørvæ sen).
8) A lm in d e lig O plysning. Statsstøtte til Videnskab, Litte ra tu r og Kunst. Folkeuniversitetsforening, Socialt Sekretariat og B ibliotek.
F o lk e lig e Foredrag.
K.
1) Folkelige Skikke. Folkesagn og O rdsprog osv.
2) U lykkestilfæ lde. Selvm ord. Skibbrud. Ildebrande. Oversvøm melser. Storm ulykker. (Jernbaneulykker: se H 4 a).
2a) Redningsvæ sen. Redningskorps. Rrandvæsen. Rjærgning.
Dykkervæsen. Carnegie-Fond.
3) Sæder og Skikke. Festdage. Flagning. (Rundskue. Sinl. AG) . 4) Selskabelige Foren in ger. U ngdom sforeninger, se ogsaa C 5.
L.
1) Rejseliv. Hotelvæsen. Restaurationer. Tu ristfo ren in ge r. T u ris t
reklame fo r Danm ark.
2) Geografi. Rejseskildringer. S k ild rin g e r fra enkelte Lande. T o p o grafi. K artografi.
2a) E u ro p a i Aim.
2b) F ra n k rig , Monaco.
2c) England.
2d) Tysklan d , Østrig-Ungarn.
2e) N orden.
2 f) Norge.
2g) Sverige.
2h) F in la n d . 2i) Danm ark.
2ia) S ønderjylland fø r 192U.
(se ogsaa D 7 b).
2ib) Færøerne.
2ic) Island.
2id) Grønland.
2ie) Vestindien.
2j) H ollan d . 2k) Relgien.
21) Schweiz.
2m) Spanien.
2n) Portugal.
2o) Italien.
2p) Balkan.
2r) Rusland, Polen, Randstaterne.
2s) Asien.
2t) A frik a . 2u) Am erika.
Australien.
G rupperne 2ib 2ie om fatter ogsaa politiske Fo rh o ld . In d en fo r G rupperne ordnes alfabetisk efter de enkelte Lande.
3) Polarrejser. P o la rfo rsk n in g (N ordpol. Sydpol). A rktiske og antarktiske Rejser.
4) Jordom sejlinger. Rejser gennem flere Verdensdele. Sørejser. O p
dagelsesrejser.
M.
1) N aturvidenskab. Aim . naturvidenskabelige T id ssk rifte r.
2) Matematik. Astronom i. Tidsregn in g. N avigation.
3) F y sik . Kem i.
4) Geologi. M ineralogi. V ulkan er og Jordskæ lv. Vejret. Meteorologi H avforskn in g. U ddøde D y r og Planter. Ildkugler. Meteorer o. 1 Havstrømme.
5) U dviklin g slæ re. Arvelighed. B iolog i. D arw inism e.
G) Botanik. Plan tefysiologi. Plantesygdom m e.
7) Zoologi (herunder ogsaa H u n de). Anatom i. F y sio lo g i.
8) A ntropologi. Etnografi. Racebiologi. Racehygiejne. Eugenik.
N.
1) Røde Kors. Læ gevidenskab. Lægestanden. Sygeplejersker. Jo rd e mødre. Massøser.
2) Hospitalsvæ sen. D iakonissestiftelse o. 1., se ogsaa C 5. Sindssyge
hospitaler. O ffentligt Sundhedsvæsen. Levnedsm iddelkontrol.
P o lik lin ik k e r. Kloak- og Renovationsvæsen, se ogsaa H 2 a— H 2 c.
156
3) Hygiejne. Ernæringsspørgsmaal. Kirkegaarde. Ligbræ nding.
Bade. Bakteriologi. Sundhedskilder. Karantæne m. m. Se ogsaa P 10.
4) Enkelte Sygdomme og Helbredelsesmetoder. Homøopati.
0) Farm aci. Apotekervæsen. Apotekerstandens Forhold.
6) Kvaksalveri. Patentmedicin.
7)
Tandsygdomme. Tandlægestandens Forhold. Tandlægevæsen.8) Husdyrsygdomme. Dyrlægevæsen. Dyrlægestandens Forhold.
O.
1) Teknik. Ingeniør- og Maskinvæsen. Polyteknisk Læreanstalt.
Industriudstillinger. Opfindelser.
2) Elektroteknik. Telegraf og Telefon (sml. H 4 d). Radio. F ilm produktion.
3) Metalvare- og Maskinindustri.
4) Anden Industri. Haandværk. Byggevirksomhed. Husflid. Se ogsaa F 11c.
5) Skibsbygning.
6) Revisorer i Aim. (Statsrevisorer: E (i). Grosserersocietetet. Rederi.
Handel og Søfart. Handelsskoler. Reklame. Varekundskab. (In
dustriens og Handelens økonomiske Forho ld: se under F). Mønt, og Vægt. Læbælte, se ogsaa H 2 a og F 11 d.
(5a) Torpederinger, Minesprængninger, Mineudlægning, Konvojer, Kon- trebande, Beslaglæggelser, Ruteændringer paa Grund af Krigen.
7)
Landbrug. Husdyrbrug. Fjerkræavl. Biavl. Mejeri. Skadedyr.(Landbrugets økonomiske F o rh o ld : se under F ).
8) Havebrug. Skovbrug. Hedekultur. Moser. Udtørringer.
9) Fiskeri. Jagt (Krybskytteri). Fiskerikontrol.
10) Husholdning. Møblering. Stuekultur. Madlavning. Haandarbejder.
11) Klædedragt. Moder. Skønhedspleje.
P*).
1) Kunst i Alm indelighed. Kunstudstillinger (Herunder M aleriud
stillinger og -auktioner). Kunstmuseer, Kunstsamlinger, Kunst
akademiet (sml. P 4).
2) Arkitektur. Byplaner. Haveboliger. Bygningsfredning. Havebyer.
Forskønnelsesforeninger.
3) Billedhuggerkunst.
4) Malerkunst. Tegnekunst. Grafisk Kunst. Silhuetkunst. Enkelte Malei *es Udstillinger.
5) Fotografi. Reproduktion (Se tillige Bogfremstilling A 2).
(i) Kunstindustri. Keram ik. Møbelkunst. Broderi. Vævning. Cice- lering. Legetøj.
7)
Teater. Skuespillerstandens Forhold. Recitation. Anmeldelser.8) M usikforhold. Anmeldelser af Operaopførelser og Koncerter.
Musiklitteratur. Ballet.
9) Forlystelser af lettere Art. T iv o li. Cirkus. Varietéer. Menagerier.
Vokskabinetter. Dyrehavsbakken. Offentlig Dans. Zoologisk Have.
Film sforestillinger.
10) Gymnastik. Sport. Spil. Væddeløb. Dans i Aim. (Gymnastik i Skolen: se I 3). Spejdervæsen. Lejrbevægelse. Kortspil. K ap sejladser. Friluftsliv. Se ogsaa N 3.
*) Sammenlign for Gruppe P's Vedkommende for enkelte udøvende Kunstnere o. 1. tillige S 2 b.
157 R.
1) Alm . Æ stetik og Litteratu rh isto rie.
la ) Littera tu rh isto rie, enkelte La n de (samme Orden som ved L ) . Litteræ re Selskaber. F o rfatterfo ren in ger.
lb) Litteratu rh isto rie, enkelte Perioder.
lc ) Enkelte Personer (Sml. S 2b).*)
2a) L itte ræ r K r it ik af Skønlitteratur. Enkelte Grene.
2b) Litteræ r K r it ik af Skønlitteratur. Enkelte Personer.*) 2c) Litteræ r K r it ik af Skønlitteratur. Anm eldelse af enkelte
Bøger.*)
V idenskabelig og faglig Litteratur: se de paagældende Fag.
3a) Fortæ llinger. F e u illeto n e r o. 1.*)
3b) Digte. Dram atiske B idra g (P o litisk e Digte o. 1.: se E 14).*) 4) Litteræ re Retssager. Censurspørgsmaal. Forfatterret. Littera tu r
og M oral.
5) Sprogkundskab. F ilo lo g i. Kunstsprog.
*) A lfa betisk ordnet efter F o rf. Navn.
S.
1) H isto rie og Arkæ ologi i Aim., N um ism atik.
la ) Enkelte La n de (samme Orden som ved D og L ) . lb) Enkelte Perioder. Verdensriger.
lc ) H is to rio g ra fi og H isto rie sk riv n in g en s H istorie.
2) Personalhistorie. Genealogi. H era ld ik.
2a) S k ild rin g e r af enkelte Befolkningsklasser og -typer. Sam lin
ger af flere B iografier.
2b) Enkelte Personers og F a m ilie rs B iografi. Nekrologer. J u b i
læ um sartikler (Alfabetisk ordnet efter Personnavne).
2c) Det danske Kongehus. Hoffet. C iv illiste n . Besøg af fyrste
lige Personer.
3) K u ltu rh isto rie i A lm in deligh ed.
4) K rig sh istorie.
5) Mindesm æ rker.
