Kapitel 1 – Velkommen til Danmark 1
2
Jeg lagde mærke til, at når man gik på vejen, og så kom der en cyklende, så plejer 3
de at gøre sådan. Og så troede jeg at de hilst på mig. Indtil jeg fandt ud af, at de 4
bare markerede, at de skulle stoppe. Det synes jeg er ret sjovt.
5 6
Velkommen til Danmark. Uanset hvor i verden du kommer fra, vil du sikkert 7 opleve ting her, du ikke har oplevet før.
8
At flytte fra en kultur til en anden er både spændende og en udfordring, fordi 9
hverdagen er forskellig fra land til land.
10 11
Dansk sommer er den dejligste sommer, jeg nogensinde har oplevet – også i mit 12
eget.... eller hjemland, der. Men det er en skam, vi har altid for kort sommer, eller 13
også slet ikke noget sommer.
14 15
Jeg lagde mærke til med det samme, at danskerne var meget glade for deres flag 16
– altså Dannebrog. Det bliver brugt meget, og det har jeg ikke set andre steder i 17
verden.
18 19
Filmen handler om Danmark og danske samfundsforhold. Og den giver et indblik 20
i samfundets værdier og normer.
21 22
Formålet med filmen er at forberede dig til den prøve med spørgsmål om 23
Danmark, som du skal bestå for at få ophold i landet. Filmen fortæller også om de 24
muligheder du har for arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter, og om hvilke 25
individuelle rettigheder enhver borger har i det danske samfund.
26 27
Det var så koldt. Det var 1986, så jeg fik et chok. Fordi det var så koldt og gråt og 28
mørkt. Så jeg ville rejse hjem.
29 30
Alt koster penge, kun luft, ikke? – Gratis. Resten koster penge.
31 32
Kapitel 2 – Danmark, kort 33
34
Danmark ligger i Nordeuropa. Danmark er et lille land, på størrelse med for 35
eksempel Schweiz eller Holland. Frankrig er tretten gange større. Og USA er 223 36
gange større. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Og mod nord: Norge og 37
Sverige.
38 39
Øresundsbroen her forbinder Danmark og Sverige. Faste forbindelser i form af 40
broer eller tunneler ses overalt. For Danmark er et ørige, omgivet af hav.
41
Danmark består af halvøen Jylland og 406 større og mindre øer. Den største ø 42
hedder Sjælland, og her ligger hovedstaden København. Øen Fyn ligger mellem 43
Jylland og Sjælland. Jylland er landfast med det øvrige Europa. I Sønderjylland 44
går Danmarks grænse til Tyskland.
45 46
Der bor 5,5 million mennesker i Danmark. Langt de fleste bor i byerne. 1,5 47
million bor i hovedstaden København.
48 49
Danmark er et repræsentativt demokrati. Som en række andre lande i Europa 1
har Danmark også et monarki. Det betyder at Danmark ikke har nogen 2
præsident. Statsoverhovedet er kongeligt. Siden 1972 har det været dronning 3
Margrethe den 2. Det danske flag er rødt og hvidt og kaldes for Dannebrog. Flaget 4
bruges i hverdagen, for eksempel til at markere fest, fødselsdag eller udsalg i 5
butikkerne.
6
7 Det danske parlament hedder Folketinget. Folketinget ligger i København. Det er 8
her de 179 folkevalgte politikere arbejder til daglig. Fire af de folkevalgte 9
politikere i Folketinget er fra Færøerne og Grønland. Færøerne og Grønland er i 10
rigsfællesskab med Danmark, men har hjemmestyre [Grønland har i 2008 stemt 11
ja til selvstyre]. Vi har fælles statsoverhoved, nemlig dronning Margrethe den 2.
12 13
Danmark er også engageret i det europæiske samarbejde og har siden 1973 14
været medlem af EU. Danmark er også med i NATO.
15 16
(Adressen, det er Hammelvej 3?) – (Det er rigtigt!) 17
18
Dansk er det officielle sprog i Danmark. Og selvom mange også kan engelsk, så er 19
det dansk, der tales overalt i hverdagslivet, på arbejdspladserne, i skolerne, på 20
gaden.
21 22
Hej, hvad kan jeg hjælpe med?) 23
En kop kaffe med mælk, tak.
24 25
’Taler du dansk?’ – det spørgsmål vil du få mange gange. -‐ Tak skal du have!
26 27
Et nyt sprog kan være svært at lære. Men ligesom i andre lande er sproget måske 28
den vigtigste nøgle til at klare sig godt og blive en del af samfundet.
29 30
Det danske landskab veksler mellem flade marker og bløde bakker. Bjerge er der 31
ingen af. Til gengæld er havet aldrig langt væk. Og kyststrækningen er på 7000 32
km.
33 34
Der er stor forskel på sommer og vinter. Om vinteren er der mørkt og koldt.
35
Solen står sent op og går tidligt ned. Om sommeren er der lyst til langt ud på 36
aftenen – de lyse nætter, som de kaldes. Det har stor betydning i hverdagen. Om 37
sommeren er folk udendørs – om vinteren er man mere hjemme i sin varme 38
bolig.
39 40
Der er fire årstider: Forår, sommer, efterår og vinter.
41 42
Kapitel 3 – Din første tid i Danmark 43
44
I den første tid er der nogle praktiske ting du skal ordne. Først skal du gå på det 45
lokale kommunekontor – sådan et som jeg står uden for her – og tilmelde dig 46
folkeregistret. Det vil sige: lade dig registrere som bosat i Danmark.
47 48
Når du er registreret får du et personnummer. Et personnummer er nødvendigt 1
for at kunne arbejde, betale skat, gå i skole eller bruge sundhedsvæsenet. Dit 2
personnummer skal oplyses næsten hver gang du henvender dig til offentlige 3
myndigheder. Når du er registreret på Kommunen, får du et gult sundhedskort.
4
Det er sådan et her. Det skal du have med, hver gang du skal til læge eller på 5
hospitalet.
6
7 Det er også her på kommunen at du underskriver din integrationskontrakt.
8
Kontrakten mellem dig og kommunen indeholder en plan for dine første tre år i 9
landet. Det kaldes et introduktionsprogram. De fleste ægtefællesammenførte er 10
omfattet af et introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet skal sikre at du 11
lærer dansk og kommer i arbejde. Programmet indeholder en plan for hvordan 12
du kommer i gang med enten arbejde eller uddannelse.
13 14
Formålet med introduktionsprogrammet er at du så hurtigt som muligt bliver i 15
stand til at klare dig selv. Når du skriver under på integrationskontrakten, 16
skriver du samtidig under på en erklæring om at du vil deltage aktivt i det 17
danske samfund.
18 19
Vores nøgle her i Danmark er sproget. Og hvis man ikke kan sproget, så kan man 20
ingenting og man er ligesom handicappet. Hvordan kan du handle hos 21
forretninger, skoler, andre steder, hvis du ikke kan dansk? Så det er du nødt til, 22
selvom det er svært.
23 24
Du skal selv tage stilling til dine fremtidsplaner. Sammen med kommunen aftaler 25
du: indholdet i dit introduktionsprogram, på hvilket niveau din 26
danskundervisning skal ligge, og hvilken slags arbejde eller uddannelse du har 27
mulighed for at tage.
28 29
Danskundervisningen er en vigtig del af introduktionsprogrammet. DU får op til 30
tre års danskundervisning gratis. Og det kan få betydning for dine rettigheder, at 31
du består en danskprøve. Nemlig når du søger om permanent opholdstilladelse 32
eller statsborgerskab.
33 34
35
Jeg har brugt mindst otte timer hver dag på at læse sproget. Jeg har gået på 36
sprogskole hver dag, selvom jeg havde en lille datter jeg skulle passe. Og det 37
gjorde min mand også, han gik også på sprogskole. Og vi tog det meget seriøst, 38
fordi vi havde en del ambitioner, vi var unge, vi ville komme videre med vores liv 39
i Danmark. Vi ville tage en uddannelse og vi ville gerne have et job selvfølgelig. Så 40
vi var meget bevidste om det: at vi skulle lære sproget. Og vi arbejdede hårdt på 41
det. Og det gør vi stadigvæk.
42 43
Så Lea vil du tage den?
44 45
Tobias skal besøge sin ven Claus, der bor i Bøgebjergsvej.
46 47
Ja, der bor på Bøgebjergvej.
48 49
Kapitel 4 – arbejde, økonomi og bolig 1
2
Sådan ser det ud mange steder, når folk er på vej til arbejde. De fleste voksne 3
mænd og kvinder har et arbejde. Og de arbejder normalt 37 timer om ugen.
4
Mænd og kvinder har lige ret til at arbejde. Og da det er dyrt at leve i Danmark, 5
arbejder både mænd og kvinder. For de fleste familier har brug for to indtægter.
6
For mange mennesker er arbejdet ikke bare et arbejde. De lægger stor vægt på at 7 få kolleger og på det sociale samvær man kan få på arbejdspladsen. Hvad laver 8
du? Det spørgsmål er ofte et af de første man får, når man møder nye mennesker.
9
Mange opfatter arbejdet som en vigtig del af deres identitet. Og arbejde er noget 10
der snakkes rigtig meget om.
11
Der er mange former for arbejde. Man kan være lønmodtager og eksempelvis 12
arbejde i det private erhvervsliv med service, finans og handel. Eller i industrien.
13
Eller man kan arbejde inden for det offentlige med for eksempel pleje eller 14
omsorg. 40 procent af den dansk arbejdsstyrke er ansat i den offentlige sektor.
15
Man kan også være selvstændig og eje sin egen virksomhed – stor eller lille. Det 16
meste arbejde kræver, at man har en uddannelse, og at man kan tale og forstå 17
dansk.
18
Danmark kaldes ofte et videnssamfund, og der stilles store krav til uddannelse og 19
kvalifikationer. Der er rigt muligheder for at efteruddanne sig. Og mange 20
arbejdsgivere tilbyder de ansatte kortere eller længere efteruddannelse. (vi kan 21
lige se om han ikke er klar til at blive udskrevet – ja han ser frisk ud.) 22
Man kan ikke være sikker på at få sin uddannelse godkendt i Danmark.
23
Hos myndigheden Sirius kan man få vurderet om en udenlandsk eksamen passer 24
til danske forhold. Men realiteten er, at nogle må tage imod de job de kan få og 25
vente med drømmejobbet til danskkundskaberne og kvalifikationerne er på 26
plads.
27
Jeg har et autoværksted, fordi jeg blev udlært her i Danmark som 28
autokarroserismed, fordi...jeg har valgt det der fag, fordi jeg kunne ikke bruge 29
min tidligere uddannelse som økonom og revisor i Bagdad.
30
Der er lang tradition for at de ansatte organiserer sig i fagforeninger. Langt de 31
fleste voksne i job er medlem af en fagforening. Fagforeningerne kæmper for de 32
ansattes rettigheder og holder øje med om love og regler bliver overholdt. Der er 33
for eksempel love om arbejdsmiljø og om sikkerhed på arbejdspladsen. Der er 34
også love, der forbyder at diskriminere på grund af køn, religion eller race.
35
Fagforeningerne forhandler også store aftaler om løn og arbejdsforhold med 36
arbejdsgiverne. Aftaler der dækker store dele af arbejdsmarkedet. Og når de ikke 37
kan blive enige, organiserer fagforeningerne strejker.
38
Du har selv ansvaret for at finde et job. Men på de kommunale jobcentre kan du 39
få hjælp. Her er computere og internet, som du kan låne. Og her er også opslag 40
med ledige jobs. Du kan også få hjælp til dine jobansøgninger. Her kan de ansatte 41
vejlede dig, så du kan søge de job, der passer til dig og dine kvalifikationer.
42
Hvis du mister dit arbejde, er det også her på jobcenteret, at du skal melde dig 43
arbejdsløs. For at modtage økonomisk hjælp fra det offentlige, for eksempel 44
kontanthjælp, skal du sige ja, til de jobs, du bliver tilbudt. Du skal stå til rådighed 45
for arbejdsmarkedet.
46
Man skal i hvert fald aldrig give op – lige meget hvor mange afslag man får. Jeg fik 47
også rigtig mange afslag i 90’erne, da jeg søgte arbejde – måske hundredvis af 48
dem. Men jeg opgav ikke, og til sidst, så fik jeg mit drømmejob og det har jeg 1
stadigvæk i dag.
2
Danmark er et velfærdssamfund, der bliver finansieret af skatter og afgifter.
3
Skatten i Danmark er blandt de højeste i verden. Når du arbejder, skal du betale 4
skat. Det er normalt at betale omkring 40 procent i skat af det man tjener. Højere 5
indkomster beskattes højere end lave indkomster.
6
Pengene i Danmark hedder kroner og øre. De mange penge til skat går til store 7 samfundsopgaver og kommer tilbage til borgerne, for eksempel i form af gratis 8
hospitaler, gratis uddannelse og penge til syge, handicappede og gamle. Af hver 9
skattekrone, går en del til sundhedssektoren. Hospitaler og lægehjælp er gratis i 10
Danmark. En del går til veje og transport. Og noget til politi og forsvar. En del går 11
til sociale udgifter. Blandt andet folkepension til alle ældre. Og for eksempel 12
børnehaver. En del går til uddannelse, for de fleste uddannelser er gratis i 13
Danmark. Og en del til kultur og miljø.
14
Jeg betaler husleje, jeg betaler biludgifter: forsikring og vægtafgift. Jeg betaler 15
telefon: fastnet og mobiltelefon. Det kræver også en internetforbindelse, som 16
pigerne skal bruge til uddannelse. De skal bruge alt muligt materiale til 17
undervisningen.
18
Hvis du er kommet til Danmark, fordi du er blevet gift med en, der bor her, så er 19
det din ægtefælle, der har pligt til at forsørge dig i den første tid, hvis du ikke kan 20
finde arbejde og tjene dine egne penge. Når du begynder at tjene penge, er det 21
normale, at manden og kvinden deler udgifterne i hjemmet. Men ingen kan tage 22
din løn fra dig. selvom man er gift, har man ret til sine egne penge. Det er dyrt at 23
leve i Danmark. Selvom velfærdsstaten påtager sig store opgaver, for eksempel 24
børns uddannelse, så betaler samfundet ikke alle dine regninger.
25
Jeg syners at man betaler hele tiden regninger og regninger. Så skal man knokle 26
ekstra for at få dem betalt, alle de der regninger man får. Og børnene de skal også 27
have mærketøj, så det koster penge.
28
Og priserne for en bolig, for mad og for vand og elektricitet er høje, 29
sammenlignet med mange andre lande. Selvom velfærdsniveauet er højt, er der 30
alligevel nogen, der har svært ved at klare sig og for eksempel er hjemløse.
31
For mig, der kommer fra et land, hvor der er så stor forskel mellem rige og 32
fattige, og størrelsen på husene, for mig var det meget svært at forstå, at husene 33
var så store, og at der boede så få mennesker der. Når jeg kommer fra en kultur, 34
hvor husene er meget mindre og der bor dobbelt eller tre gange så mange i et 35
hus.
36 37
Boligen og hjemmet fylder meget i hverdagen. Det er gerne her man mødes med 38
venner, og mange bor rigtig meget tid på deres bolig. Man kan leje eller man kan 39
eje den. Den slags huse vi ser her er ejerboliger. Huse er den mest almindelige 40
boligform for familier.
41
Inden vi flyttede hertil, der boede vi i lejlighed inde i byen. Og da vi havde... vores 42
ældste dreng han var et halvt, der besluttede vi os til at vi ville flytte ud i det 43
grønne og så et sted, hvor vi havde en have også og så noget mere plads.
44
Her ude i området, der er rigtig mange andre småbørnsforældre. Og børnene de 45
kan jo rende ind til hinanden. Ja altså, det er faktisk rigtig dejligt.
46
Der er stor forskel på hvordan folk vælger at bo og hvad de har råd til. Næsten 9 47
ud af 10 bor i byerne. Men der er stadig folk, der foretrækker det stille liv på 48
landet.
49
Jeg kunne godt lide at bo i en lille by, det er på grund af at det var et lille 1
lokalsamfund, hvor man involverede sig i foreningsarbejde og man lærte 2
hinanden at kende på mange forskellige måder.
3
Der er mange forskellige boligområder. Der er også boligområder, hvor der 4
hovedsaglig bor indvandrere og efterkommere af indvandrere. Lidt under 5
halvdelen af alle boliger er lejeboliger. Mange steder ligger lejeboligerne i store 6
blokke i moderne boligområder. Nogle boligområder er socialt belastede og har 7 problemer med arbejdsløshed og kriminalitet. I disse områder er der mange 8
beboere, der engagerer sig og gør et stort stykke arbejde for at forandre tingene 9
til det bedre.
10
For at vi kan leve sammen i et fællesskab må vi opstille nogle regler, nemlig en 11
husorden. Det er klart at hvis man overtræder den husorden, så kan man risikere 12
at blive sagt op.
13
Husreglementet, altså de faste regler for ejendommen, hvor man bor, er en del af 14
lejekontrakten, den kontrakt som du underskriver, når du overtager boligen. Og 15
husk, der kan stå flere navne på lejekontrakten. Det er en god ide, at både 16
manden og kvinden skriver under på lejekontrakten.
17 18
Kapitel 5 Danmarks historie 19
20
Det her er Christiansborg, og herinde ligger Folketinget, det danske parlament.
21
Det er mere end 150 år siden, at Danmark fik sin første frie forfatning og der med 22
blev et demokrati.
23
Ham vi ser på hesten her er kong Frederik den 7. – den konge, som 1849 24
underskrev Danmarks Riges Grundlov, landets første demokratiske forfatning.
25 26
I flere andre europæiske lande kom det til voldelige revolutioner. Men i Danmark 27
accepterede kongen – efter et stærkt folkekrav – at give magten fra sig efter 28
næsten 200 års enevældigt kongedømme. Kongen overgav altså magten til de 29
folkevalgte, men kongen blev ved med at være landets statsoverhoved.
30 31
Danmarks første konge levede i vikingetiden for over 1000 år siden. Hans navn 32
var Gorm den Gamle. Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand, rejste en berømt 33
sten. På stenen står der skrevet, at Harald gjorde danskerne kristne. Det er 34
skrevet med runer -‐ vikingetidens skriftsprog, og stenen kaldes Danmarks 35
dåbsattest.
36 37
Det er altså over 1000 år siden at vikingerne blev kristne og sagde farvel til deres 38
gamle guder: Odin og Thor.
39 40
Vikingernes skibe var meget sødygtige. Det gjorde dem i stand til at sejle over 41
store afstande for at erobre land, plyndre eller handle i fremmede lande.
42 43
Her i Roskilde Domkirke ligger mange danske konger og dronninger begravet. En 44
af dem var dronning Margrethe den 1. Hun regerede landet og samlede de 45
nordiske lande: Danmark Sverige og Norge i Kalmar-‐unionen. Det var i 1397.
46
Dengang var den danske kirke en del af den rige og magtfulde katolske kirke.
47
Men i 1536 brød den danske kirke med pavedømmet i Rom og blev til den 48
evangelisk lutherske kirke. som vore dages folkekirke bygger på.
49
1
Christian den 4. er nok en af de mest kendte konger i danmarkshistorien. Han 2
var en stor bygherre, der har sat sit stærke præg på København med en lang 3
række bygningsværker. Han var konge i 60 år indtil sin død i 1648.
4 5
Det danske monarki er over 1000 år gammelt og et af verdens ældste. Det danske 6
monarki har ændret sig meget i tiden løb.
7 8
Christian den 4.s søn, Frederik den 3. indførte det man kalder enevælden, en tid 9
hvor kongen havde al magt og kunne bestemme det hele. Enevælden blev indført 10
i 1661. Året før havde Frederik den 3. gennemført et statskup, der betød at 11
kongemagten nu skulle gå i arv. Indtil da var kongen blevet valgt af et rigsråd.
12
Enevælden varede i knap 200 år.
13
Under enevælden i 1700-‐tallet blev Danmark imidlertid påvirket af nye 14
europæiske tanker og ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske.
15 16
Frihedsstøtten her er et monument over en afgørende begivenhed i 1788, hvor 17
bønderne fik deres frihed. Tidligere havde bønderne været tvunget til at arbejde 18
gratis for godsejerne. Bønderne kunne nu frit vælge om de ville blive på godset 19
eller flytte væk. De fik også mulighed for at eje deres egen jord. isse nye tanker og 20
ideer om frihed og rettigheder for det enkelte menneske førte senere til 21
demokratiets indførelse i 1849.
22 23
Gennem 1700tallet holdt Danmark sig uden for de store krige, der hærgede 24
resten af Europa. Og i samme periode blev der tjent store penge på handel og 25
skibsfart. Men i 1800-‐tallet fulgte flere krige, der fik store konsekvenser for 26
Danmark, først mod England og senere mod Tyskland. I 1814mistede Danmark 27
Norge, der dengang var en del af Danmark. Og i 1864 måtte Danmark afstå 28
næsten en tredjedel af sit resterende areal til Tyskland. I 1920 blev nogle af disse 29
områder genforenet med Danmark. Det skete efter en afstemning, hvor 30
befolkningerne blev spurgt , om de ville høre til Danmark eller til Tyskland.
31 32
Sidste halvdel af 1800-‐tallet var præget af store forandringer i hele Europa. Det 33
gjaldt også Danmark. Under industrialiseringen flyttede mange fra landet og til 34
byen og blev arbejdere i industrien. Tiden var præget af nye tanker og ideer, og 35
fra disse udsprang stærke politiske bevægelser, som forandrede samfundet, og 36
som den dag i dag spiller en betydelig rolle. Der var arbejderbevægelsen med de 37
mange fagforeninger, som kæmpede for arbejdernes vilkår. Der var 38
andelsbevægelsen, som kæmpede for bøndernes vilkår. Og der var 39
højskolebevægelsen, som kæmpede for ret til lærdom og oplysning for alle.
40 41
Under første verdenskrig holdt Danmark sig neutralt. Men i 1939 brød anden 42
verdenskrig ud og Danmark blev besat af tyske tropper i 1940. Danmark blev 43
dog ikke nær så hårdt ramt af anden verdenskrig som de fleste andre lande i 44
Europa. De sidste år af besættelsen var præget af sabotageaktioner, strejker og 45
modstand mod tyskerne. De danske jøders flugt til Sverige har fået en særlig 46
plads i dansk historie. Ved krigens begyndelse levede der omkring 8000 jøder i 47
Danmark. Det lykkedes for langt de fleste af dem at flygte til det neutrale Sverige 48
og dermed undgå døden i koncentrationslejrene.
49
1
Danmark blev befriet den 5. maj 1945. Dagen markeres stadig med flag på busser 2
og officielle bygninger.
3 4
i 1950’erne og 1960’erne blev danskerne rigere. Arbejdsløsheden faldt og 5
produktionen i landbruget og industrien blev forøget år for år. I denne periode 6
opbyggedes det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Blandt andet kom der 7 love om social sikring under sygdom, barsel og arbejdsløshed. I slutningen af 8
1960’erne var der mangel på arbejdskraft , og de første gæstearbejdere kom 9
landet for at arbejde. De fleste fra det tidligere Jugoslavien, Pakistan og Tyrkiet.
10
Også kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Staten overtog mange af de 11
opgaver, som kvinderne tidligere havde løst, blandt andet omsorg for de gamle, 12
de syge og børnene.
13 14
I slutningen af 1960’erne og langt ind i 1970’erne satte en række antiautoritære 15
bevægelser præg på det dansk samfund efter inspiration fra udlandet. For 16
eksempel ville de studerende have medindflydelse på deres 17
uddannelsesinstitutioner. Kvinderne gik på barrikaderne og udfordrede de 18
kønsroller og traditionelle samlivsformer, de var vokset op med.
19
Ungdomsoprøret, som det under tiden kaldes, har haft stor indflydelse på, 20
hvordan samfundet er indrettet, for eksempel med hensyn til uddannelse, 21
kønsroller og arbejdsliv.
22 23
I 1972 døde I slutningen af 1960’ernes konge Frederik den 9. og hans datter blev 24
udråbt som efterfølger. Det er landets nuværende monark, dronning Margrethe 25
den 2.
26 27
Året efter, i 1973, blev Danmark medlem af De Europæiske Fællesskaber efter en 28
folkeafstemning. Samme år kom den første af de globale oliekriser, og det var slut 29
med mange års optimisme.
30 31
1980’erne var præget af høj arbejdsløshed og lavkonjunktur. Men i 1990’erne 32
begyndte det igen at gå fremad med økonomien.
33 34
Udover medlemskabet af EU samarbejder Danmark tæt med de andre 35
Skandinaviske lande. Men de internationale forbindelser rækker udover det 36
nære. Danmark har i mange år været en stor bidragyder til FN-‐systemet, og siden 37
1949 har Danmark været medlem af forsvars-‐ og militæralliancen NATO.
38 39
40
Kapitel 6 Demokrati, styreform og kirke 41
42
• Her ved siden af mig ser vi en af de mange monumenter, der er rejst rundt 43
om i Danmark til minde om Danmarks forfatning, Grundloven fra 1849.
44
Grundloven sikrer befolkningen demokrati og sikrer den enkelte borger 45
en lang række personlige, sociale og økonomiske rettigheder. Blandt 46
andet retten til frit at ytre sig, retten til frit at vælge religion, retten til at 47
forsamle sig, ejendomsrettens ukrænkelighed og privatlivets fred.
48
Grundloven beskriver også grundlæggende, hvordan landet skal styres.
49
1
• Landet styres af Folketinget, Danmarks parlament. Og det er 2
statsministeren, der leder regeringen. Folketinget arbejder på 3
Christiansborg i København. Folketinget har 179 folkevalgte medlemmer 4
fra flere forskellige partier. Der er små partier og store partier med vidt 5
forskellige holdninger f.eks., liberale, socialister og konservative.
6
Uenighed og debat er en vigtig dele af demokratiet. Der er lang tradition 7 for at to eller flere partier gå sammen, om at danne en regering. Enhver 8
kan komme ind og lytte til de politiske debatter i folketingssalen for 9
Folketingets møder er offentlige. Der er vælge til Folketinget minimum 10
hver fire år. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man være dansk 11
statsborgere og være fyldt atten år. Man skal altså have dansk 12
statsborgerskab for at stemme til Folketings valg.
13 14
• Magten i Danmark er delt i tre: den lovgivende, som er Folketinget, den 15
udøvende, som er regeringen, og den dømmende, som er domstolene. Det 16
er Folketinget, der lovgiver og veltager lovene. Regeringen, der ledes af 17
statsministeren, fører lovene ud i livet sammen med den offentlige 18
forvaltning, og landets uafhængige domstole dømmer og udmåler straffe.
19 20
• Danmark er opdelt i fem regioner og i 98 kommuner. De enkelte 21
kommuner ledes af folkevalgte kommunalbestyrelser med en borgmester 22
i spidsen. Der er valg i kommuner og regionsråd hvert 4 år. I disse 23
lokalvalg behøver man ikke være statsborger for at stemme eller stille op.
24
Hvis man kommer fra et land udenfor EU, kan man dog normalt først 25
stemme, når man har boet i tre år.
26 27
• Det er kommunen der har ansvar for at løse opgaver i lokaleområdet , fx 28
børnehaver, skoler og pasning af ældre.
29 30
• Hej Esther, så er det middagsmad, og en lille is. Velbekomme.
31
32
• De fem regioner sørger først og fremmest for driften af sundhedsvæsenet.
33
34
• Jeg er borgmester i en middelstor kommune på Sjælland, der hedder 35
Køge. Vi er 56600 indbyggere. En kommunes ansvar er det, jeg kalder 36
vedfærden til hverdag. Det er at sørge for at vejene er i ordentlig stand, at 37
vi får ryddet skraldet. Det er sørge for at børnene bliver passet i gode 38
daginstitutioner, mens mor og far er på arbejde. Det er i det hele taget at 39
sørge for rammerne om folks hverdag fungerer.
40
• Du havde noget, jeg skulle læse?
41
• Ja!
42
43
• Det er vigtigt at være borgmester i en kommune, hvor der er engagerede 44
borgere, fordi at jeg jo som borgmester eller vi som byråd ikke ved det 45
hele selv. Vi er jo lige som alle mulige andre helt almindelige mennesker, 46
og vi kan ikke vide alting. Og derfor har vi også behov for at få input fra de 47
mennesker, som er rundt omkring i i kommunen for at folk kan faktisk 48
føler at de har været med inde over, at der bliver lyttet til dem. Det kan 49
betale sig at engagere sig.
1 2
• Demokrati i Danmark er ikke kun de politiske sider, men også det daglige 3
liv, hvor man kan snakke med forskellige folk, man kan deltage i 4
forskellige foreninger, man kan skrive i aviser, og man kan godt læse 5
forskellige aviser. Man kan godt stemme på... man kan godt være med i 6
fagforeninger, og man kan strejke f.eks. uden at blive fængslet. Det er 7 nogen ting som i det daglige... det er noget demokratisk ånd
8 9
• Grundloven sikrer den enkelte borger ytringsfrihed. Det betyder, at man 10
frit kan sige og skrive, hvad man mener og tænker. Ytringsfrihed 11
indebærer f.eks., at der ikke er censur for dansk medier. Aviser og TV har 12
ret til at kritisere regeringen, militæret, dronningen og gør det gerne. Der 13
er også tilladt at kritisere religion. Lovgivningen sætter dog nogle grænser 14
for, hvad man må sige og skrive. F.eks. må man ikke true andre eller 15
omtale andre racistisk.
16 17
• Danmark var der første land i verden, der frigav pornografien. Det var i 18
1969, og holdningen til sex er relativt fri. Det er almindeligt at se 19
letpåklædte mennesker i det offentlige rum, og aviser, magasiner og 20
elektroniske medier skriver ofte om sex og sexforhold. Det er også blevet 21
mere almindeligt at homoseksuelle er åbne omkring deres 22
seksualitet. Tidligere tiders fordømmelse er afløst af større accept.
23
24
• Nu skal det handle om kirke og religion. Danmark har en kristen 25
folkekirke, som er nævnt i grundloven, og som har en særlig status. Den 26
evangelisk-‐lutherske kirke. De fleste danskere er medlemmer af 27
folkekirken. Det er også en del, som ikke er medlemmer. Det er nemlig 28
fuld religionsfrihed i Danmark. Og enhver har ret til frit at vælge, hvilken 29
religion man vil tilhøre. Og det er mange forskellige religioner 30
repræsenterede i Danmark. Enhver har ret til frit at forlade en religion og 31
vælger en anden religion. Det er forbudt at forhindre andre mennesker i 32
at have en bestemt religion. På samme måde er det tilladt at være ateist 33
og tale imod al religion.
34 35
• Folkekirken understøttes af staten, og løser forskellige opgaver, blandt 36
andet, registrering af fødsler. Men folkekirken har ikke nogen politiske 37
indflydelse. Hverken kirken eller bibelen bestemmer, hvad det står i 38
danske love. Og præsterne har ikke politisk magt i kraft af deres embede.
39
Danmark er et sekulært land, hvor der skelnes skarpt mellem politik og 40
religion. For eksempel er det sjældent møde religiøse argumenter i den 41
politiske debat. Religion betragtes som en personlig sag, og de fleste 42
danskere er meget private omkring deres religion, eller deres fravalg af 43
religion.
44 45
• I den danske folkekirke er der gudstjeneste hver søndag og ved kristne 46
helligdage. Men de fleste borgere går ret sjældent til kirke, selvom de er 47
medlemmer af folkekirken. Mange kommer kun i kirken juleaften og ved 48
dåb, bryllupper og begravelse.
49
1
• (Lov og tak og evig ære, være dig, vor gud, du som er, vor far.) 2
3
• Første gang jeg så en dansk kvindelig præst i fjernsynet, der gik over for 4
mig, ligesom: “Gud, kan det her også ske?” Men så gik der ikke så lang tid, 5
jeg sagde men hvorfor mon ikke det? Altså kvinder føder børn, og kvinder 6
opdrager børn, kvinder underviser børn, kvinder kan helbrede
7 mennesker og så videre. Hvorfor skal de ikke beskæftige sig med religion?
8 9
• Jeg synes det var meget mærkeligt, at se en kvinde, der var præst. Og 10
selvfølgelig der er en del af den der ligestilling, men alligevel selv havde 11
jeg aldrig oplevet det, jeg synes det var meget underlig at komme i 12
kirkerne og se damer der var klædt på sådan med præstetøj. (Og det evige 13
liv, amen) 14
15
• Det ikke lovlig at bestemme, hvilken religion andre menneske skal have, 16
der er trosfrihed i Danmark. Udover folkekirken er der en række større og 17
mindre trossamfund, bl.a. islamiske, buddhistisk, hinduiske, jødiske og 18
katolske. For alle har ret til at danne deres egne trossamfund eller 19
menighed. Når det gælder helligdage så afspejler de folkekirkens højtider.
20
Andre trossamfund får ikke automatisk fri på deres helligdage.
21 22
23
24
Kapitel 8 indvandringens historie 25
26
• Der er kommet mennesker fra andre dele af verden til DK gennem 27
århundreder. De har slået sig ned her, fordi de har været forfulgt og har 28
måttet flygte fra deres hjemland, eller for at tage arbejde, forske og 29
studere. Både den historiske og den nutidige indvandring har sat sit præg 30
på det danske samfund. Selvom den danske befolkning er forholdsvis 31
homogen, rummer det danske samfund en stor kulturel mangfoldighed.
32
• Den første store gruppe indvandrere der kom, var hollændere. De kom i 33
1500-‐tallet og blev indkaldt af den danske konge. De bosatte sig primært 34
her på Amager uden for København. Hollænderne var dygtige til at dyrke 35
jorden, og de skulle forsyne kongen og hans hof med friske grøntsager.
36
• For 15 generationer siden kom mine forfædre her til Amager. De 37
indvandrede fra Holland i 1521 og var inviteret af Christian den anden.
38
Han forærede dem gårdene i St. Magleby, som de kunne bo i. Og 39
hollændere, det var man slet ikke uvant med her på disse kante, fordi 40
hollændere kom og handlede langs kysterne som handelsmænd. Så det 41
var ikke så fremmed som man måske skulle tro. Man var vant til, at der 1
var hollændere her i landet.
2
• Gennem mange århundreder kom indvandrerne mest fra lande tæt på DK.
3
I slutningen af 1600-‐tallet kom en del jøder. De flygtede fra forfølgelse 4
forskellige steder i Europa. Og i midten af 1700-‐tallet kom en stor gruppe 5
tyskere. De blev kaldt kartoffeltyskere, fordi de kom for at dyrke kartofler.
6
I slutningen af 1800-‐tallet kom en gruppe indvandrere fra Polen.
7
Fremstillingen af sukkerroer krævede arbejdskraft, og polakkerne fik 8
arbejde med roerne. Som følge at de to verdenskrige i 1900-‐tallet kom 9
flygtninge bl.a. fra Tyskland og fra Rusland. Under den kolde krig kom der 10
mange flygtning fra de kommunistiske lande i Østeuropa.
11
• Fra slutningen af 1960’erne steg indvandringen fra lande, der ligger 12
længere væk fra DK. I slutningen af 60’rene var der mangel på 13
arbejdskraft og en stor gruppe gæstearbejdere fra det tidligere 14
Jugoslavien, Tyrkiet , Pakistan og Marokko kom til landet for at arbejde i 15
bl.a. industrien. Og op igennem 1980’erne under borgerkrigen i Libanon, 16
revolutionen i Iran og krigen i Afghanistan flygtede mange mennesker 17
hertil. I dag er omkring 10 % af befolkningen indvandrere eller 18
efterkommere af indvandrere. Det har sat sit præg på livet og hverdagen.
19
Danskerne er blevet præsenteret for nye madvaner, musik, kultur og 20
andre måder at leve på. Og de nye borgere har måttet lære det danske 21
sprog og danske normer og kultur at kende.
22
• Der kommer flere og flere udlændinge til DK i disse år. Og i dag kommer 23
de fleste hertil for at arbejde. Gennem årene har nogle indvandrere har 24
svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og blive integreret i 25
samfundet. Det har sat indvandringen på den politiske dagsorden. Og det 26
har ført til ændringer af love og regler, bl.a. om ægtefællesammenføring.
27
Samtidig er det blevet lettere at komme hertil for at arbejde. Og 28
størstedelen af de indvandrere der kommer til DK i disse år er derfor 29
arbejdstagere og EU-‐borgere.
30
• For at kunne få gavn af de muligheder, der er i det nye land, er det vigtigt 31
at være åben for samfundets mange tilbud. For den enkelte kan det være 32
en udfordring, og det kræver en stor grad af åbenhed af møde, og begå sig 1
i, en ny kultur.
2
• Jeg var 23 år gammel, da jeg skulle begynde at lære dansk. Det er lidt for 3
voksen en alder for et helt, helt fremmed sprog som dansk. Men heldigvis 4
det lykkedes for mig, altså, jeg kunne klare mig på uddannelsen og på 5
arbejdspladsen. Men mne efterkommere, mine børn, hvor de er født i DK 6
og har gået i børnehave i DK og i folkeskole osv., de har langt større 7
chancer for at klare sig i det her samfund, end jeg har haft det. I og med de 8
er født her og... de er faktisk danskere. Bare med tyrkisk efter... herkomst.
9 10
• Godt så skal vi lige slette det her grundled, fordi det har vi ... det har vi 11
deroppe. Det tager Andrea.
12 13
