Poesibøger, barndommens yndige små hilsener

Poesibøger, barndommens yndige små hilsener

AfOlga Pedersen

Det er ofte de små ting, der rummer de

mest levende minder frabarndommen. En afdisse erpoesibøgerne. Hvemhusker ikke glæden over dem, når ^enven eller veninde

havde skrevet^etsmuktversogmåske prydet

det medetglansbillede?

Menatdesmåbøgerogså har undergået

enudvikling, dersvarertilrestenaf samfun¬

dets, viser det følgende, der er hentet fra poesibøgernes verdengennem 125år.

Versene_{er, som}allepoesibøger, indsamlet

iårene optil konfirmationen, altså 13-14 års alderen, en tid hvor børnene stod i begreb

medatforlade skolen ogdrage ud i denstore verden. Nu ventedearbejdsdagen, dettrygge

hjem og forældrene skulle forlades, og klas¬

sekammeraterne blevspredt for alle vinde.

I mange tilfælde så de aldrig hinanden igen. Afskeden fra skolen, samværet med

vennerne, med lærere _og lærerinder, vok¬

senlivetderventede, medarbejde^ogpligter, afspejler sig i bøgerne i mangeår.

Desmåmindebøgerfortælleromen tryg ogglad tid, der ^{nu er}forbi, ^ogde blev ofte opbevaretgennem hele livet som kære kle¬

nodier.

Detergrunden til,^atjeg i dag kan sidde

med en samling af sådanne bøger, hvoraf

deførste daterersig til 1870'erne.

Kærevennerogveninder Hjælp mig her^atsamle minder

Komfrasydogkom fra nord

Kom frahele den videjord

Således indledes næsten alle poesibøger,

eller man skrev beklagende for ligesom ^at understrege, atman ikke varden store for¬

fatter:

Attvinge mig til poesi

Deterderingen mening i

Nu harjeg siddet iover en time Og kan ikkefå det tilatrime.

Deførstevers erikke hentet fraenbog,men

er løsblade, der dog sikkert har ^været ind¬

bundne ienellertobøgerog somsiden har

lidt den skæbne atblive skilt ad. De har til¬

hørt Anne Katrine Hansen fra OksbølSogn

i Sønderborg Amt. Bladene, eller sedlerne

dererafvarierende størrelse er alle prydet

med smukke glansbilleder. Her skrev

51

Poesibøger,barndommens yndigesmåhilsener

Henriette Boch fra Meelsgaarde i Oksbøl Sogn i Sønderborg Amt i 1885 til sin venin¬

de Anne KatrineHansenet varmtønskeom

ikke atbliveglemt ifremtiden:

Dydens stille salighed

Gennem livetdig ledsage.

Glæde, frydogmunterhed,

vare alle dinedage.

Rosen blomstre på din vej O, lev vel, forglem mig ej.

Hun klæbede det fine glansbillede ind på

arket og har sikkert gjort Katrine meget

glad.

Det samme emne omhandlede et vers som Ellen N. Christensenskrev:

»Afskedstimen kalder O, hvor _tungtdet falder,

nu atdrage bort

Skønne skoledage er nu snartforbi

Kommerej tilbage, thi nuvandrer vi«

At også drengene ville komme til at savne kammeraterne og var i stand til ^at give

52

Poesibøger,barndommens yndigesmåhilsener

udtryk for sine følelser, ses derafat Henrik

Madsen, ligeledes i 1885, skrev følgende:

Debarndoms gyldne dage

Ernu tilbagelagt

Ogsnartdu plads skaltage Blandt voksne kristnes tal Menførstskal dubekræfte, Med Gud din dåbenspagt, Tænk hvilket helligt løfte

Dunuskal fyldesnart«

»DintrovenJørgenClausen, Meels« udtrykt

afen varmbarnlig beundrer fra skoletiden:

»Kjære veninde

Til sidste afskeds minde

Etversjeg rækker dig Jeg ønsker dig veninde

Atleve lykkelig.

Jegvil tilHerrenbede

At detmågå dig vel.

Jeghånden dig vil række Ogsige dig farvel«

Jørgen har sat to smukke glansbilleder på

mindebladet.

Også Helene Hansen fra Meelsmark

skrev om de glade skoledage, der nu snart slutter:

»Såtrodu hos min side sad

Og gjorde migsom oftestglad

Ivoreskoledage.

Nu tårer i mitøje står

//

/' •»'Vr ■

f ^ /v(ly s (>

(//i '/y , 'S o z--7r r^-ri

tf.r v v * i-t'' it 'S

T

CJ i/'/ &

X w '

t 7"" 7 '

ffLiir /t* t* ^

C

S'■

y' A- s>{ '

v D *^> v ' i- " ' " r"

^'■-** **-■»

S/J,'t" j'/i' /»*' /'

/^M

"s . yy

/

/ Lit n ?/•/./? t-1 /f? li l Z 1 4"71

jt ry £

/rf

Vi-

*■ * r

/tr /7a r>js n-,,

//rr

( u-

/

53

Poesibøger,barndommens yndige sma hilsener

Fordi vialdrig merefå

Vor skoletid tilbage.

Hvordu end i verden vandrer tænkpåmig, jegstedse mindes dig.

Den usikre verden ligger forude, og hvad

den vilbringe kan nokværeårsag til bekym¬

ring, men...

»Vorskoletid henrinde^snart Hvadsåosmødeer ej klart.

Meneetvortrøstskalvære

Vi holder fast i Herrensord Thi hansbarmhjertighed erstor Hamvil vi stedseære.

Skrev HansC. Clausen i Meels 1885 ogklæ¬

bedeefterfølgendeetbillede ind

Dansk-tysk

Min poesisamling afspejler også det dansk¬

tyske tilhørsforholdi 1885. Det første i sam¬

lingen er fra 1877 og fortæller os at Anna

Katrine Hansens hjem i Meels vardansksin¬

det. Alsvarpå den tidendelafTyskland,og i skolerne undervistes kunpå tysk. Ikke alene

forældrene, ^men også deres børn, valgte

54

omgangskreds blandt dansk - eller tysksin¬

dede. Anne Katrine Hansen og hendes for¬

ældre tilhørte de dansksindedesønderjyder.

Dengotiskeskrifterbevaret,menordene

erdanske oglydersom eksempel:

»Gode veninde

Intetønske kan opstige

Mere ømtend det fordig.

Intetønskejeg vil sige

Når kun duerlykkelig«

Måske ikke særlig dansk eller tysksindet,

men specielt for dette blad er, at ordeneer danske, men glansbilledet^er tysk, en buket

blomster med etlille kort, hvorpå der står:

»ZurErinnerung.«

At bøgerne ofte bevaredes som minder

om tiden, der er gået er Anne Katrine

Hansen, Oksbølet bevis på. Hun blev, som voksen gift og bosat i Agtrup ved Kolding.

Poesibogen fra barndommen fulgte hende, ligesom sindelaget til den danske landsdel,

og hendes datter fik naturligvis en poesi¬

bog, ogheri skrev Anne Katrinehun i 1917,

altsåtre år førgenforeningen:

»Og blev detvortkald imod stormflodens

magt

Atståsomgamle Danmarks bølgebryder.

Ogomde tusindgraveatholdenattevagt Ogblive ved atværesønderjyder.

Nuvel^- for tid og time, for lykken råder

Gud

Menhvadvi kan, det vilvi I håbatholde ud

Sålængesinvårknop bøgen skyder«

Underskrevet »Din moder Anna Katrine Schmidt, født Hansen«

Poesibøger,barndommens yndigesmåhilsenkr

Anderledes er det med Peter Holm fra Christiansfeld, her skrev den tysksindede

fader den 15. 02. 1911 isønnensbog:

»MitGottfang^an

MitGotthørauf!

Das ist der beste Lebenslauf«.

Underskreven »Dein Vater Egidius Holm,

Christiansfeld«.

I denne bog er kun ganske få af de

beskrevne sider på dansk, trods det at

bogens sidste indførelser er fra omkring

1940.

Barnetroen

Den enkle simple barnetro ^er bevaret og beskrevet langt op i tiden. Troen på et liv

efter dette, på at Gud ved hjælp af sin søn Jesus, holder sin håndoverbarnet,hvis blot

man følger hans bud.

»Levvel tilfreds i mangeår

Levstedse lykkelig.

Indtildu bort af verden går

Til Herrenshimmerig«

Skrevet af EleanoreJørgensen 1 1885.

»Gid du lykkeligmåvære

Og al din tidfornøjetleve hen.

Indtil Gud kalderdig medære Til salighedens rettehjem«

A. M. Bonde 1885.

I Katrines Schmidts datters bog fra 1917-

1919erderblødtensmule opfor det højtide¬

lige. Versene afspejler livsglæde og optimis¬

me.Men énting^erstadig i højsædet, hvor det

forbliverperioden ud. Hjemmetogforældre¬

nesbetydning for barnet under opvæksten:

55

Poesibøger,barndommens yndigesmAhilsener

»Hjemmeer bedstatvære

Hjemme erbedstatbo, Hjemme hos alle de kære

Derhvor din vugge stod«

SkrevJohanne Gerken omkring 1919

Men i samme bog finder man også det

vers, dermåske oftestersetipoesibøgerne.

»Rosererrøde Violererblå

Jordbær^ersøde Og duerligeså«

Denne bog slutter, som alle de efterfølgen¬

de medverset:

»Nårjeg skal trækkes medpå rad

For idenne bog^atgemmes Davælger jeg det sidste blad

Forjeg vil sidst forglemmes«

Skrevet af MathildeDamgaard i 1917

I løbet af 1920'erne var der stadig mange

religiøsevers i bøgerne. Detsikre i tilværel¬

sen,denurokkeligetropå,atden gode Gud

ville holde sin hånd over ethvert barn på jord,varstadig fremherskende.

I 1920skrev ErnaLudvigsen i Brørup:

»Stol kunpå dit fadervor, lad dig derfraej

forlokkes

Himmel og jord engang forgår, aldrig dog Fadervor rokkes«

Ogenlille advarselom,atlivet ikke kunvar

en danspåroser, stodatlæse i ^sammebog:

»Tænkej, atdu kun har lykke ivente,

56

Døden kan, førend du vildet, dighente.

Lykke detvar, om din frelser du kendte

Medens duerung«.

Skreven afennidkærkusine vednavnAnne Lund.

Ennytid på vej

Da Ditte Petersen i Esbjerg i 1934 fik en

poesibog, ^{var mange} ting blevet ændret.

Forholdet til Gud ogJesusses numesti for¬

ældre og tanter og onklers indførelser.

Vennerne har megen barnlig munterhed

inde iversene, mendererogsåplads tillidt moralisering:

»Sålænge du harpenge.

Duvennerhariflok

Ogduerdagens helt i deres øjne.

Men når pengene erborte

Erfarer du nok

At dinevenner erfløjne«

Skrev ErnaSøgaard i Esbjerg i 1934

Herser man atdetvarbleven »moderne« at indsætte sit fotografi. Dittes bog erfuld af

dem

I sammebog skrev Ketty Larsen:

»Dittegod, gid din fod

Måpåroser træde

Hveren sky, fra dig fly

Livetbringe glæde.«

Enkelte medsærlige^evnerkunne »nøjes« med

få ord og pynte siden op med en tegning.

Detgjorde Orla Sørensen, Esbjerg i 1941.

Han tegnede den flotte skude der har Esbjergsbyvåben på sejletogskrev:

Poesibøger,barndommens yndigesmåhilsener

$4^ZÄ.l0r

laf/

/r)a^

J aU Scyy-^ctW" yfsf-{y*v'

L

få Jj <Cjfø,p,

^K<9-J/{l£/ZQt^\

fiASYv-udesfT

(f V ' AAKffrft

Man skullencpsten tro,dervaropståetenviskonkurrencemellemdetoEsbjergdrengeOrla Sørensen

ogJørgen Jørgensen,for dennetegnedesammeår 1941,entegningi Dittes poesibog.

POESIBØGER,BARNDOMMENSYNDIGESMÅHILSENER

»Vær mod andre,somdu vil de skalvære

moddig selv«.

Vær mod andre som du ønsker de skal

væremoddig.Ja, dette fromme ønskevaraf

stor vigtighed. Det kunne også udtrykkes

somfølger:

»Beskedensom blomst oggod somfrugt

Kanderiverdenværenogetmeresmukt«

Skrev Karoline og tilføjede ud fra den betragtningatungepigerofte bleven smu¬

leforfængelige ogpyntesyge:

»Pige jeg vil ikke se, hvordan din hat kan klæde,

Menomdu meddinmund kan le,ogkan

medhjertet græde.«

Fremtidsvisioner

Nu har de fleste poesibøger nok tilhørt piger. Drenge var sikkert hævet over den slagsromantiskepjat,eller de har ikkeværet såomhyggelige med atgemme bøgerne.

Ial falderde flesteidenne samlingpige¬

bøger. Vel har drengene skrevet deri, men destårmegetofte for rimet:

»Når duserpå denneklat, tænkpå den, der

harden sat«efterfulgt afenstorblækklat.

Hvordan en piges drømme og fremtidsud¬

sigtersåud førAndenVerdenskrigafspejler sig ofte. Ægteskab og børn var fremtiden,

og versene handlerofteom disseudsigter.

Til Ditte iEsbjerg i 1930erne:

»Jeg ønsker dig ikke guld eller glimmer

Men englat ring på dinfjerde finger«

Esbjerg 1935. Marie Jensen.

»Du storekinesersomalting ved

Giv Ditte enmandsomer tykogfed

kl/J ÅL AyJdt

iwUi %JimsÅb

VEL

W c%.

Menerhan mager oggrim

Du store kineser, behold ham selv.«

Skrev Norma Hansen

Havde man så fået en ring på den fjerde finger, lokkede forude ægteskabet,oghvad

dermedfølger:

»Jeg ønsker digethus,

og en mand derbruger^snus Ogfjorten raske gutter Derbestandig råberMutter«

Måske har Christian Christensen dog haft

en bagtanke med dette vers. Skolekærester

var nok ikke så almindelig tidligere, men drømme og håb har altid været en del af, ogsåbørns tilværelse. Christianskrev:

59

Poesibøger,barndommensyndigesmåhilsener

'/drlAsrc

rUÅ,

<*tj Jj Ab. a/Åd.

/jt«.

iÅÅJ (KyUu/

s\y - /\j

A^ndj.^ ICHAin. du aMkn^

rtUu<L

^{cO

dk*u /rtxl

cUchhg

^»a

tSfu~c£c

L-1 9~/MvU

^frftr^lc

/yn&<L- V

LF V

»Et lige kys kan aldrig du få, I vejen er altid næsen

Men lidtpå skråkan velogså gå,ifald du ej er kræsen«.

Atgøre »et godt parti« på denægteskabeli¬

ge scene,varvigtig foren ung pige. Kun de

færreste piger var selverhvervende, og en kvinde var derfor megetafhængig afægte¬

fællens økonomiske formåen. I dette vers

bliver deri 1941 i Esbjergudstedten advar¬

selom ikkeatglemme disse ting:

»Kære Ditte

Nårdudig gifter, paspåatdu stifter

Etgodtparti

Ellers forsvinder de røde kinder

Og såeral glæde forbi«.

Hvordan man skulle gebærde sig i det hel¬

lige ægteskab foratundgå^at»alglædenvar forbi«, blevheller ikkeglemt. Etgodtråd:

»Elsk din mand ogstop hans hoser

Så kan du vandrepå røderoser.«

Uden årstal og underskrift står i én af bøgerne:

»Den mand skal i min ære trone, som

tagevil Johannetil kone.«

60

PotesIBØGER, BARNDOMMENS YNDIGESMÅHILSENER

Hvadenkærligmor mener om spørgsmålet omkring parforhold,ermåske førstsenerei

livetblevet læst med forståelse:

»Væk aldrig nogensinde, forhåbning i et

bryst.

Hvishjerte til atbinde, du ej har sindog

lyst.

Menplant kun kærligheden, hvor hjertet

svarerja.

Da bliver det et Eden, som gør dig livet glad«

Det var naturligvis vigtigt at få lærere og lærerinder til at skrive. De gjorde det som

regel kortogklart.

Først ogsidst, i bøgerne efter 1930erdog

rimet:

»Når du møderenkatpå din vej, så træk

den ihalen ogtænk på mig.«

Poesibøgerneeretkulturminde, husk dem,

gem dem.

y

m

Olga Pedersen, Vestergade 6, 6670Holsted. Født 1935, lokalhistoriker.

Hartidligere skrevet artikler i blandt andet Fra

RibeAmt, samtudgivetflere slægts-oglokalhisto¬

riskebøger.

61

62