kvægproduktionssystemer Studier i

Studier i

kvægproduktionssystemer

Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g , oprettet 1883, er en institution under Landbrugs- ministeriet.

Institutionens mål er g e n n e m forskning vedrørende avl, ernæring og miljø m.v.

at øge den biologiske viden på husdyrbrugsområdet samt at udvikle nye meto- der og ny teknik til f r e m m e af dansk husdyrbrug.

Forskningen finansieres over statsbudgettet suppleret med bevillinger fra stats- lige og private f o n d e og landbrugets organisationer. Institutionen består af føl- gende afdelinger:

Dyrefysiologi og biokemi Forsøg med f j e r k r æ og kaniner Forsøg med kvæg og får Forsøg med pelsdyr

Forsøg med svin og heste Landbrugsdrift Administration

N A T I O N A L I N S T I T U T E O F A \

* * » K M I

Telephone: + 4 5 86 65 25 00

T h e National Institute of Animal Science was f o u n d e d 1883 and is a governmen- tal research institute u n d e r the Ministry of Agriculture.

T h e aim of the institute is to investigate genetical, nutritional and environmen- tal factors in farm animal production and to develop new m e t h o d s and technolo- gy for the p r o m o t i o n of animal husbandry in D e n m a r k .

T h e institute is financed by the State budget s u p p l e m e n t e d by grants f r o m governmental, agricultural and private f o u n d a t i o n s .

lire institute consists of the following d e p a r t m e n t s :

Animal Physiology and Biochemistry Research in Poultry and Rabbits Research in Cattle and Sheep Research in Fur Animals Research in Pigs and H o r s e s Farm M a n a g e m e n t Administration

ISSN 0 1 0 5 - 6 8 8 3

Statens Husdyrbrugsforsøg

Report from the National Institute of Animal Science, Denmark

Vagn Ø s t e r g a a r d ( r e d . )

Studier i kvægproduktionssystemer

M a n u s k r i p t e t afleveret september 1990

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1990

Den foreliggende beretning omfatter detaljerede biologiske, tekniske og økonomiske resultater fra 29 forsøgsgårde repræsenterende forskel- lige kvægproduktionssystemer.

Fra et af projekterne, RO-1 i forskningsprogrammet "REDUCEREDE OMKOST- NINGER I JORDBRUGET 89-93", bringes de første resultater om

mulighederne for at billiggøre foderforsyningen ved forøget udnyttelse af frisk græs. En ny aktivitet er også studiet af økologiske

produktionssystemer med økonomisk støtte fra Jordbrugsdirektoratet, som har ønsket en analyse af mulighederne i denne alternative driftsform.

Sammendrag og konklusion gives indledningsvis, hvorefter følger en oversigt over projekter ved Helårsforsøg med kvæg med de implicerede forsøgsværter og forsøgsteknikere. De forskellige opgaver søges løst bedst muligt ved et værdifuldt, bredt og eksternt samarbejde med:

Statens Planteavlsforsøg - Statens Mejeriforsøg

- Statens jordbrugstekniske Forsøg Statens Jordbrugsøkonomiske Institut

Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Landbohøjskolen Institut for Matematik og Statistik, Landbohøjskolen Afd. for Landbrugets plantekultur, Landbohøjskolen Statens Veterinære Serumlaboratorium

- Kvægsundhedstjenesten Det Økologiske Jordbrugsråd

Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby (planteavl, kvægbrug, byg- ninger og maskiner samt driftsøkonomi)

Udover beretningens forfattere deltager følgende videnskabelige med- arbejdere i forskningsprojekterne omtalt side 13: C. Enevoldsen, J.P.

Hansen, I. Kristensen, J.T. Sørensen og I. Thysen.

Dataindsamlingen er administreret af Jytte Kristensen og manuskriptet er renskrevet af Grethe Hansen og Lene Pedersen.

Afdelingen vil gerne benytte lejligheden til varmt at takke alle for- søgsværter for godt samarbejde. Til forsøgsværter, der ophører med forsøg, rettes en særlig tak for værdifuldt samarbejde gennem flere Ir. En tak rettes også til organisationerne, der har bidraget til fi- nansieringen, samt til alle, der i øvrigt har bidraget til opgavernes løsning samt review af denne beretning.

Toulum, september 1990 l!!

A. Neimann-Sørensen

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

H O V E D R E S U L T A T E R F R A H E L Å R S F O R S Ø G S B R U G E N E 1 9 8 9 - 9 0 . . . 5

F O R S K N I N G S P R O J E K T E R 1 9 8 9 - 9 0 . . . 13

F O R S Ø G S G Å R D E , F O R S Ø G S V Æ R T E R OG F O R S Ø G S T E K N I K E R E 1 9 8 9 - 9 0 ... 14

1. S T U D I E R I K V Æ G P R O D U K T I O N S S Y S T E M E R , V a g n Ø s t e r g a a r d . . . 17

1.1 P r o b l e m s t i l l i n g . . . 17

1.2 F o r s k n i n g s m å l . . . 1 8 1.3 F r e m g a n g s m å d e ved m å l i n d f r it l s p . . . 1 8 1.4 R e s u l t a t p r æ s e n t a t i o n og - f o r m i d l i n g . . . 26

2. K O W E N T I O N E I , K V Æ G B R U G S D R I F T M E D V I G T P Å F R I S K G R Æ S 1 FC i E R F O R S Y N I N G E N , uOi n E. H e r m a n s e n og T r o e l s K r i s t e n s e n . . . 29

2.1 I n d l e d n i n g . . . 29

2.2 G r æ s m a r k s p r o d u k t i o n e n . . . 31

2.3 Fodring og m æ l k e p r o d u k t i o n . . . 35

2 . 4 T e k n i s k - ø k o n o m i s k e h o v e d r e s u l t a t e r samt b e s k r i v e l s e af p r o d u k t i o n s f o r l ø b e t i de e n k e l t e b e d r i f t e r ... 4 0 2.5 L i t t e r a t u r 72 3. Ø K O L O G I S K K V Æ G B R U G S D R I F T , T E K N I S K - Ø K O N O M I S K E R E S U L T A T E R 1989-90, Erik S t e e n K r i s t e n s e n , U f f e H e n n e b e r g og M e r e t e J e n s e n ... 73

3 .1 I n d l e d n i n g 73 3.2 P r o d u k t i o n s f o r l ø b i m a r k e n . . . 73

3.3 P r o d u k t i o n s f o r l ø b i b e s æ t n i n g e n . . . 75

3.4 P r o d u k t i o n e n s ø k o n o m i . . . 77

3.5 T e k n i s k - ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r i 16 b e d r i f t e r ... 8 0 3.6 L i t t e r a t u r 114 4. F O D R I N G S P R I N C I P P E T S I N D F L Y D E L S E PÅ Ø K O N O M I E N I M Æ L K E - P R O D U K T I O N E N , J e n s H i n d h e d e og T r o e l s K r i s t e n s e n 115 4.1 I n d l e d n i n g . . . 115

4.2 P r o d u k t i o n og f o d e r f o r b r u g 115 4.3 A f l ø n n i n g til stald, inventar og a r b e j d e . . . 119

4 . 4 S p e c i a l o m k o s t n i n g e r ved f o r s k e l l i g e f o d r i n g s p r i n c i p p e r .. 121

4.5 Æ n d r i n g i a f l ø n n i n g ved ændret f o d r i n g s p r i n c i p ... 123

4.6 A n d r e forhold af b e t y d n i n g for valg af f o d r i n g s p r i n c i p .. 127

4.7 L i t t e r a t u r 130 5. O M L Æ G N I N G F R A K O N V E N T I O N E L T I L Ø K O L O G I S K D R I F T - T E K N I S K - Ø K O N O M I S K B E L Y S T , Erik Steen K r i s t e n s e n . . . 131

5.1 I n d l e d n i n g 131 5 . 2 T e k n i s k - ø k o n o m i s k e n ø g l e t a l i m a r k e n . . . 132

5.3 T e k n i s k - ø k o n o m i s k e n ø g l e t a l i b e s æ t n i n g e n . . . 134

5.4 Ø k o n o m i s k r e s u l t a t for b e d r i f t e n . 137 5.5 K o n k l u s i o n . . . 138

HOVEDRESULTATER FRA HELåRSFORSØGSBMUGEHE 1989-90

Helårsforsøgenes overordnede mål er bl.a. at fremskaffe viden til for- bedring af produktionssystemer ved at studere forskellige kvægbrugsbe- drifters tilpasningsmuligheder for at opnå bl.a. øget indtjening, samt at formulere og vurdere aktuelle produktionstekniske alternativer i foder- og mælkeproduktionen. Disse mål indfries ved nogle af de igang- værende projekter, hvorom der berettes sammenfattende i det følgende.

Resultaterne i forsøgsåret 1989-90 er baseret på 29 malkekvægbesætnin- ger med i alt 1502 årskøer og 2 ammekvægbesætninger med i alt 55 mo- derdyr. Bedrifterne omfatter dels 13 kvægbrug, der drives konventio- nelt og dels 16 kvægbrug, der drives efter økologiske retningslinier, hvilket bl.a. betyder at mineralsk gødning og kemisk fremstillede sprøjtemidler ikke anvendes, og at der kun anvendes begrænsede mængder foder af ikke-økologisk oprindelse. I de konventionelt drevne brug fokuseres på de aktuelle muligheder for at billiggøre foderforsyningen ved forøget udnyttelse af frisk græs frembragt med lav faktorindsats, f•eks. flerårige kløvergræsmarker med lav N tilførsel eller produceret på marginaljorder. De økologiske kvægbrug bidrager til at fremskaffe ny viden om indsats af hjælpestoffer og arbejde samt det tilhørende udbytte i såvel mark som stald. Desuden fastlægges de væsentligste produktionsbegrænsende faktorers indflydelse på den økologiske drift.

Tabel A viser nogle væsentlige rammer for produktionen. Det fremgår, at produktionen inden for såvel konventionelle som økologiske bedrif- ter gennemføres under vidt forskellige fysiske rammer son f.eks. jord- tilliggende (sædskifteareal) og besætningsstørrelse. Det ses endvi- - dere, at mælkekvotaen pr. staldplads (kobås) varierer betydeligt. Det er karakteristisk, at de betragtede økologiske bedrifter som tilsigtet har et større arealtilliggende pr. MPE, selv om variationsbredden inden for disse bedrifter også er stor. Udover sædskiftearealet indgår fra 0 til 0,4 ha vedvarende græsareal pr. MPE i foderforsyningen på de økologiske brug og fra 0 til 0,6 ha i de konventionelle brug.

Fode£p£oduktikonens forløb er vigtig i alle kvægbrug, idet foderomkost- ningerne typisk udgør fra 40 til 50% af de samlede omkostninger i mælkeproduktionen.

D r i f t s f o r m : K o n v e n t i o n e l Ø k o l o g i s k

Ha i s æ d s k i f t e t

g n s . min. , - m a k s . g n s . min. , - m a k s

4 8 20 86 58 14 96

57 37 91 55 22 - 109

0,83 0, 53 — 1,12 1,06 0, 51 - 1,46 6300 4 8 0 0 - 7400 6000 4 9 0 0 - 7400

R a c e , t u n g e + lette 9 + 4 7 + 7 L ø s d r i f t + b i n d e s t a l d e 2 + 11 6 + 8

1) M P E = M æ l k e p r o d u k t i o n s e n h e d = 1 å r s k o + t i l h ø r e n d e opdræt,

T a b e l B viser v a r i a t i o n e n i de o p n å e d e n e t t o u d b y t t e r u d t r y k t ved g e n - n e m s n i t t e t af h e n h o l d s v i s de 25% b e d r i f t e r med l a v e s t e og h ø j e s t e u d - b y t t e r , således at der er fra 2 t i l 4 o b s e r v a t i o n e r b a g h v e r t t a l .

T a b e l B V a r i a t i o n e n i o p n å e t n e t t o u d b y t t e i n o g l e v æ s e n t l i g e f o d e r a f g r ø d e r i s æ d s k i f t e t i 1 9 8 9 . A f g r ø d e e n h e d e r (100 F E ) p r . h a . D r i f t s f o r m : K o n v e n t i o n e l Ø k o l o g i s k G r æ s ittkl. lucerne 66 - 9 8 52 - 8 0

H e l s æ d med e f t e r a f g . 55 - 81 27 - 52

R o e r _ i n k l . _ t o p _ 1 0 1 _ - _ 1 3 7 54__-_119

V å r s æ d , kerne 34 - 58 26 - 46

Det fremgår af tabel B, at der inden for såvel k o n v e n t i o n e l l e som øko l o g i s k e b e d r i f t e r er en v æ s e n t l i g u d b y t t e v a r i a t i o n , m e n at u d b y t t e v a - r i a t i o n e n for h e l s æ d og roer er særlig h ø j i de ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r . V a r i a t i o n e n er især k n y t t e t til g ø d n i n g s t i l f ø r s e l samt u k r u d t s - og s k a d e d y r s b e k æ m p e l s e * hvor a f h j æ l p n i n g s m u l i g h e d e r n e er b e g r æ n s e d e i ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r . Med h e n s y n til g r æ s m a r k s a f g r ø d e r n e er v a r i a t i o - nen af s a m m e s t ø r r e l s e s o r d e n inden for h e n h o l d s v i s k o n v e n t i o n e l l e og ø k o l o g i s k e brug, ligesom der er b e t y d e l i g o v e r l a p n i n g i v a r i a t i o n s o m - r å d e . En v æ s e n t l i g årsag h e r t i l har været en h ø j k l ø v e r a n d e l i de ø k o logiske g r æ s m a r k e r , typisk over 40% af b l a d d æ k k e t - o g s å i 2. og 3.

års m a r k e r . M æ n g d e n af h a n d e l s k v æ l s t o f i de k o n v e n t i o n e l l e b e d r i f t e r u d g j o r d e ca. 260 kg N / h a v a r i e r e n d e fra 225 til 300 k g . F o r s k e l l e n e i udbytte mellem b e d r i f t e r n e s k y l d e s kun i mindre u d s t r æ k n i n g f o r s k e l l e i v a n d f o r s y n i n g, da d y r k n i n g e n typisk fandt sted p å jord med god vand

kapacitet (JB 4 eller højere) eller på vandet sandjord (kap. 2 og 3)»

De observerede udbytteniveauer og variationsbredden heri indikerer, at kløvergræsmarken er meget konkurrencedygtig i økologisk sammenhæng (jf. kap. 5). Herved understreges betydningen af, at græsafgrøderne har en høj foderværdi, således at der kan nås en stor foderoptagelse.

Foderværdien af de betydende partier græs- og kløvergræsensilage er for henholdsvis laveste og højeste 1/4 vist i tabel C.

Tabel C Variationen i foderværdi af betydende ensilageoartier, 1989-90.

Driftsform: Konventionel Økologisk Ant. g ford. Ant. g ford.

brug FE/kg ts. råp./FE brug FE/kg ts. r&p./FE Græs- og kl.græsens. 10 0,69-0,85 108-189 10 0,74-0,83 129-207 Byghelsæd 9 0,70-0,80 70-103

Blandingshelsæd - 9 0,63-0,83 83-134 Lucerne - 5 0,68-0,77 108-240

Græs- og kløvergræsensilagens aktuelle energikoncentration, kombineret med en høj tørstofprocent (typisk over 30), gav grundlag for en stor

f o d e r o p t a g e l s e . B l a n d i n g s h e l s æ d e n i de ø k o l o g i s k e bedrift ;k været vårkorn iblandet ærter eller vikke. Variationen i energikoncen-

tration heri var betydelig, men det ses, at proteinindholdet pr. FE herved blev ca. 20-30% højere end i konventionel dyrket byghelsæd.

Det var et væsentligt mål i de konventionelle bedrifter at opnå en høj andel af g r æ s a r e a l e t udnyttet som frisk græs, idet u d n y t t e l s e s m u l i g h e - derne u n d e r s ø g e s inden for hvert af følgende g r æ s u d n y t t e l s e s s y s t e m e r : køerne afgræsser p r i m æ r t s æ d s k i f t e g r æ s , k ø e r n e a f g r æ s s e r p r i m æ r t m a r - ginaljord og s t a l d f o d r i n g med frisk g r æ s . I tabel D er vist n o g l e h o - v e d r e s u l t a t e r fra d i s s e bedri fter, og det f r e m g å r , at der ved a f g r æ s - ning p å sædski ftearealer blev o p n å e t en g e n n e m s n i t l i g g r æ s o p t a g e l s e p å knap 1200 FE p r . å r s k o d æ k k e n d e over en v a r i a t i o n fra ca. 850 til 15GT) FE p r . å r s k o . N e t t o u d b y t t e t blev 7500 FE p r . ha - v a r i e r e n d e fra 6400 til 10600 FE pr. ha, h v o r a f 72% blev udnyttet frisk d æ k k e n d e en v a r i a - tion fra 44 til 9 0 % . G r æ s o p t a g e l s e n blev i g e n n e m s n i t opnået uden, at riælkeydelsen p r . ko ved samme laktat ions s t a d i u m og - n u m m e r var lavere

;nd i den foregående vinterperiode.

S æ d s k i f t e - g r æ s s e t s

A n t a l F r i s k MPE

G r æ s u d n y t - b e s æ t n i n g e r g r æ s F E h e r a f

t e l s e s - (tunge + pr . å r s - p r . % heraf fra

m e t o d e l e t t e ) V o „ FE h a frisk I alt e f t e r a f g . , v e d v . K ø e r a f g r æ s - 6 + 3 g u s . 7 4 7 2 72 1948 2 1 2 3 4 8

ser p r i m æ r t m i n . 6435 44 1255 0 0

s æ d s k i f t e - make - 1523 10610 90 2929 936 928

a r e a l e r

K ø e r a f g r æ s - 1+1 g a s . 1 2 5 2 - 1771 375 1396

ser primært m m . 1233 - 1530 329 1201

m a r g i n a l jord « a k s . 1271 - 2012 422 1590

S t a l d f o d r i n g 2 + 0 g u s . 1 1 8 5 9 3 5 6 7 0 1 7 7 4 128 1 9 4

med frisk g r æ s min. 757 8311 59 1319 72 0

mak s. 1 6 1 2 10400 80 2229 184 399

D e t fremgår l i g e l e d e s af t a b e l D, at d e n s a m l e d e u d n y t t e l s e af frisk g r æ s p r . M P E u d g j o r d e op til k n a p 3 0 0 0 F E , b l . a . o p n å e t ved e n lang g r æ s n i n g s s æ s o n , en e f f e k t i v g r æ s m a r k s s t y r i n g, e n lille m æ n g d e til- s k u d s f o d e r , f o r å r s k æ l v n i n g e r, et stort o p d r æ t og et s t o r t a r e a l med e f t e r a f g r ø d e / u d l æ g (op til c a . 9 0 0 F E p r . M P E ) .

V e d a f g r æ s n i n g p å m a r g i n a l j o r d er - o g s å i k o m b i n a t i o n med efterafgrø- d e - o p n å e t en g r æ s o p t a g e l s e p å ca. 1 2 5 0 F E p r . årsko, h v i l k e t illu- s t r e r e r d e t t e s y s t e m s p o t e n t i a l e for g r æ s f o r s y n i n g .

S t a l d f o d r i n g m e d frisk g r æ s gav o g s å g r u n d l a g for en h ø j græsoptagelse og et h ø j t u d b y t t e , men der b l e v s a m t i d i g fundet en lav f o d e r e f f e k t i - v i t e t .

V a r i a t i o n e n i s a m m e n s æ t n i n g e n af m a l k e k ø e r n e s f o d e r r a t i o n er vist i tabel E. B e d r i f t e r n e dækker et stort v a r i a t i o n s o m r å d e m e d h e n s y n til savel f o d e r r a t i o n e n s s a m m e n s æ t n i n g som f o d e r n i v e a u . Inden for de ø k o - l o g i s k e b e d r i f t e r er v a r i a t i o n e n i g r æ s m a r k s f o d e r mindst, fordi g r æ s -

¡IRirksfoderet er det p r i m æ r e foder - o g s å i v i n t e r f o d r i n g e n . P å de kon- v e n t i o n e l l e b r u g varierer g r æ s m a r k s f o d e r e t s andel mere, idet der i n o g l e b e d r i f t e r p l a n l æ g g e s efter en stor h a l m a n v e n d e l s e i vinterperio- d e n - op til ca. 400 FE p r. å r s k o .

I g r u p p e n "korn og lign." k a n der indgå v æ s e n t l i g e m æ n g d e r b i p r o d u k - ter ( m e l a s s e / v a l l e ) p å de k o n v e n t i o n e l l e b r u g . Det er e n d v i d e r e k a r a k - t e r i s t i s k , at der i de ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r indgår m i n d r e k r a f t f o d e r , og at f o d e r n i v e a u e t er l a v e r e end i de k o n v e n t i o n e l l e b r u g som følge af r e s t r i k t i o n e r n e for f o d e r i n d k ø b .

T a b e l E V a r i a t i o n e n i f o d e r r a t i o n e r , F E p r . å r s k o 1 9 8 9 - 9 0 . Dri ftsform s

Race

G r æ s m a r k s f o d e r (heraf k u n s t t ø r r e t ) R o d f r u g t e r

K o r n , m e l a s s e o . l . K r a f t f o d e r b l a n d i n g

K o n v e n t i o n e l T u n g e

1 8 0 0 - 3 6 0 0 ( 0 - 1 1 7 ) 0 - 1 3 0 0 2 0 0 - 1 3 0 0 1 3 0 0 - 2 0 0 0

L e t t e 1 8 0 0 - 2 3 0 0

( - ) 0 - 1 0 0 0 4 0 0 - 1 6 0 0 1 1 0 0 - 1 6 0 0

T u n g e

Ø k o l o g i s k

2 5 0 0 - 3 7 0 0 ( 0 - 9 0 0 ) 1 0 0 - 9 0 0 500-900 5 0 0 - 1 5 0 0

L e t t e 2 4 0 0 - 2 7 0 0

( 0 - 1 0 0 ) ' 0 - 6 0 0 3 0 0 - 1 0 0 0 3 0 0 - 1 4 0 0 I alt 5 3 0 0 - 5 9 0 0 4 6 0 0 - 5 4 0 0 4 6 0 0 - 5 6 0 0 4 2 0 0 - 4 7 0 0

I tabel F er v i s t såvel d e n a n i m a l s k e p r o d u k t i o n so» n o g l e ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r . De ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r er b a s e r e t p å faktisk o p n å e d e or iser i d e ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r , m e n s der er a n v e n d t t y p i s k e p r i s e r for året i de k o n v e n t i o n e l l e b e s æ t n i n g e r , idet de f a k t i s k e p r i s e r for d i s s e b e d r i f t e r ikke foreligger for h e l e p r o d u k t i o n s å r e t . Det ses, at især inden for de ø k o l o g i s k e b e s æ t n i n g e r m e d tunge racer er v a r i a t i o - nen i m æ l k e y d e l s e n p r . å r s k o s t o r . En v æ s e n t l i g årsag h e r t i l er b l . a . de f o r s k e l l i g e f o r u d s æ t n i n g e r m h t . e g e n f o d e r f o r s y n i n g , i n d k ø b s m u l i g - heder og p r i s e r n e p å indkøbt foder i f o r h o l d til m æ l k e p r i s e n .

F o d e r f o r s y n i n g e n , h e r u n d e r k v a l i t e t e n af det h j e m m e a v l e d e foder, er af særlig b e t y d n i n g i de ø k o l o g i s k e brug p g a . b e g r æ n s e d e i n d k ø b s m u l i g h e - der . F o d r i n g e n p å v i r k e r o g s å m æ l k e k v a l i t e t e n . I 1989/90 blev i s a m a r - oejde med S t a t e n s M e j e r i f o r s ø g og R i g s h o s p i t a l e t (Forsøgsrapport n r . 41, 1 9 9 0 ) u n d e r s ø g t m æ l k e k v a l i t e t e n i 9 ø k o l o g i s k e og 6 k o n v e n t i o n e l l e o e s æ t n i n g e r . Den ø k o l o g i s k e m æ l k h a v d e et h ø j e r e indhold af kasein (0,2% e n h e d e r) , af C - v i t a m i n og af den p o l y u m æ t t e d e fedtsyre l i n o l e n - syre , mens indholdet af o l i e s y r e var l a v e r e . Disse forskelle kan sand- synligvis t i l s k r i v e s , at der i de ø k o l o g i s k e b e d r i f t e r g e n e r e l t g i v e s 2t mindre f e d t t i l s k u d og d e r m e d o p n å s et l a v e r e fedtniveau p r . kg tør- stof, og at fedttilskuddet h y p p i g t b e s t å r af hørfrø, samt at k v æ l s t o f - tildelingen til græsset er lavere.

Driftsforms

Race (antal besætn.) Pr. årsko, kg

Mælk, EKM Tilvækst

' T u n g e T 9 T " L e t t e T 4 T f u n g e T T T Konventionel Økologisk

H e t t e X T ) 6200-7700

minus 5-59

6300-6800 9 - 2 8

5400-7500 15-66

5500-6700 11-80 Pr. årsopdræt

Tilvækst, kg 220-251 188-212 172-247 154-204 Indtægter,

1000 kr. pr. MPE Mælk

Tilvækst

Mælk + tilvækst

16,6-20,6 1 6 ,9 - 1 8, 2 15,5-24,1 14,9-23,7 3,6-5,1 1,5-2,8 2,9-4,6 0,9-2,8 20,3-24,9 18,8-21,1 18,5-28,1 16,7-26,2 DB, 1000 Rr./MPE:

(inkl. sædsk. ha)

13,7-17,5 12,7-14,4 12,1-20,7 9,8-20,0 (0,13-0,71) (0,12-0,46) (0,60-0,78) (0,32-0,79)

Mælkeindtægterne udviser en væsentlig større variation end mælkeydel- sen betinger som følge af meget forskellig - og egnsvis - bestemt mæl- kepris. Prisen varierede således fra 2,38 til 3,88 kr./kg. Den gene- relt højere mælkepris i de økologiske bedrifter muliggør dog totalt set en betydelig højere mælkeindtægt pr. årsko end i de konventionelle brug - her ca. 4000-5000 kr. pr. årsko i de gunstigste tilfælde.

Tilvæksten pr. årsko og pr. årsopdræt samt dødelighed og reproduk- tions resul tater udviser også store forskelle mellem bedrifter, hvilket påvirker tilvækstværdien stærkt. Udtrykt pr. MPE varierer den med fra 1000 til 2000 kr. inden for driftsform og race. Dette indikerer, at der kan ligge uudnyttede muligheder for øget indtjening her. Det ses også, at de samlede indtægter, afhængig af mælkeydelse, -pris og til- vækstværdi såvel som dækningsbidraget, varierer med op til 10000 kr.

pr. MPE. Dette illustrerer de meget store forskelle, der findes afhæn- gig af såvel driftsform og afsætningsmuligheder som styring af produk- tionens gennemførelse.

For i den enkelt bedrift at vurdere betydningen af at ændre måden at producere på, må en række faktorer inddrages i vurderingen. Desuden ei det nødvendigt at have et realistisk datagrundlag. Ofte vil en model- beregning, der støtter sig til såvel resultater observeret i praksis som til resultaterne fra direkte sammenlignende undersøgelser, bedst

:unne give o v e r b l i k over k o n s e k v e n s e r n e af en p r o d u k t i o n s æ n d r i n g . Til tøtte for o v e r v e j e l s e r om e v t . at s k i f t e fra k o n v e n t i o n e l til ø k o l o - [isk p r o d u k t i o n er det s å l e d e s b e r e g n e t , at a r e a l t i l l i g g e n d e og m æ l k e -

;vota p r . s t a l d p l a d s ( k o b å s ) p å v i r k e r s y s t e m e r n e s k o n k u r r e n c e e v n e tærkt (jf. k a p i t e l 5). 1 t a b e l G er vist d e n f o r v e n t e d e a f l ø n n i n g til o r d , b y g n i n g e r , d r i f t s l e d e l s e og a r b e j d e p r . 100 h a d y r k e t k o n v e n t i o - ielt eller ø k o l o g i s k .

•abel G F o r v e n t e t a f l ø n n i n g t i l jord, b y g n i n g e r , d r i f t s l e d e l s e o g s t a l d a r b e j d e v e d k o n v e n t ione1 o g Ø k o l o g i s k d r i f t a f 1 0 0 h a s æ d s k i f t e a r e a l .

Italdpladser p r . 100 ha

>rif tsform Ivota, E K M ir. s t a l d p l a d s

A n t a l å r s k ø e r

»000 A f l ø n n i n g , 1 0 0 0 kr.

Antal å r s k ø e r ' 0 0 0 A f l ø n n i n g , 1 0 0 0 k r .

75 150 K o n v . Øko• K o n v . p k o T

67 74 135 93 1 0 2 8 1243 1 8 9 4 1429

75 75 150 93 1126 1251 2093 1429

let fremgår af tabel G, at ø k o l o g i s k d r i f t - ud fra en ø k o n o m i s k s y n s - 'inkel - især kan o v e r v e j e s , når a r e a l t i l l i g g e n d e p r . s t a l d p l a d s er itor, og m æ l k e k v o t a e n s a m t i d i g er lille. I m o d e l b e r e g n i n g e r n e er a n - 'endt g e n n e m s n i t s f o r u d s æ t n i n g e r . Den s t o r e v a r i a t i o n i såvel tekniske i om ø k o n o m i s k e r e s u l t a t e r , der tidligere er d e m o n s t r e r e t , u n d e r s t r e g e r log, at a n d r e i n d i v i d u e l l e f o r u d s æ t n i n g e r inden for hver af de s k i t s e -

ede h o v e d t y p e r kan f o r r y k k e k o n k u r r e n c e e v n e n m e g e t .

'oderforsyningen kan ofte b i l l i g g ø r e s , h v i s v a l g f r i h e d e n mellem foder- lidler ø g e s . Omvendt kan d e t t e - sfa. en u h a r m o n i s k r a t i o n - stille m d r e d e krav til u d f o d r i n g s p r i n c i p p e t og d e r m e d forøge o m k o s t n i n g e r n e 'ed udfodr ingen. Ved m o d e l b e r e g n i n g er de t e k n i s k e og ø k o n o m i s k e k o n - sekvenser ved a n v e n d e l s e af h a r m o n i s k e og u h a r m o n i s k e f o d e r r a t i o n e r

¡dfodret h y p p i g t eller som fuldfoder b e l y s t . B e r e g n i n g e r n e (kapitel 4) iser bl.a., at l ø n s o m h e d e n af investering i a n v e n d e l s e af fuldfoder i middelstore b e s æ t n i n g e r er for given m æ l k e p r i s v æ s e n t l i g afhængig af

o d e r p r i s e r , t i l v æ k s t v æ r d i og m æ l k e k v o t a . Ved p r o d u k t i o n s b e g r æ n s n i n g edsættes af lønning til stald og arbejde således med ca. 250 kr. p r .

Valg af goldperiodens længde kan anvendes til at styre eller regulere mælkeproduktionen, herunder ved kortsigtet tilpasning til mælkekvo- taen. I et forsøg på 8 helårs forsøgsbrug omfattende 366 køer (774.

Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg) er fastlagt virkningen af forskellig længde af goldperioden (4, 7, 10 uger). Øget goldperiode gav uafhængigt af laktationsnummer øget mælkeydelse i den følgende laktation, men såvel 4 som 10 ugers goldperiode gav dog et nettotab i ydelsen pr. ko på henholdsvis 175 og 550 kg i forhold til 7 ugers goldperiode.

Sammenfattende kan det konkluderes

at der synes at være gode muligheder for en udvidet anvendelse al frisk græs i foderforsyningen i bestræbelserne på at producere d<=

givne mælkekvota med lavest mulige omkostninger,

at der mellem økologiske jordbrug er betydelige forskelle i de er kelte driftsgrenes økonomi forårsaget af såvel forskelle i pro- duktpriser som udbytte,

at økologisk mælkeproduktion specielt er konkurrencedygtig ved et stort arealtilliggende og en lav mælkekvota pr. ko,

at der er systematiske forskelle i mælkens sammensætning mellem økologiske og konventionelle brug bl.a. forårsaget af forskellen foderrationernes sammensætning, der er en følge af den forskellic foder forsyning,

at goldperiodens længde har stor indflydelse på mælkeproduktioner i den efterfølgende laktation, og at den samlede mælkeproduktion indeværende og følgende laktation bliver højest ved 7 ugers gold- periode sammenlignet med 4 og 10 uger for såvel 1. kalvs som ældi køer,

at den økonomiske værdi af at forbedre en uharmonisk foderration til malkekøer ved investering i et fuldfodringsanlæg kan være ne- gativ under kvotabegrænset mælkeproduktion.

FORSKNINGSPROJEKTER 1989-90.

Følgende projekter, hvoraf de 3 førstnævnte henhører under landbrugs ministeriets forskningsprogram "REDUCEREDE OMKOSTNINGER I JORDBRUGET 1989-93", bidrager for øjeblikket til indfrielsen af de overordnede mål anført i kapitel 1:

Billiggørelse af foderforsyningen i Malkekvægbedriften ved forøget udnyttelse af friske afgrøder (RO-1).

Forsøgsbrug: H 32-9, 38-7, 42-9, 47-7, 48-9, 73-9, 74-9, 82-9, 87-7 alle med vægt på afgræsning af sædskiftegræs og H 58-9, 68-7 og 72-9 med vægt på afgræsning af lavbundsjord samt H 46-7 og 81-9 med stald fodring med frisk græs.

Udvikling og analyse af lavoukostningssysterner i mælke- og kødproduk tionen (RO-2).

Forsøgsbrug: H 43-9 og 47-9 bindestald med automatisk udfodring.

H 41-9 og 46—9 dybstrøelsesstalde baseret på renoverede bindestalde.

H 59-9, 60-9 og 84-9 dybstrøelsesstalde med stor vægt på roer og af- græsning .

Omkostningsreduktion i Kælke- og kødproduktionen genne« sygdomsfore- byggelse og -behandling (RO-3).

Forsøgsbrug: H 12-8, 13-8, 14-8, 15-8, 26-7, 32-7, 32-9, 33-8, 34-8, 38-7, 40-7, 41-7, 41-9, 42-7, 42-9, 43-7, 43-9, 44-7, 45-7, 46-7, 46-9, 47-7, 47-9, 48-7, 48-9, 49-9, 51-7, 53-8, 54-7, 55-8, 56-8, 58-9, 59-9, 60-9, 68-7, 70-9, 71-9, 72-9, 73-9, 74-9, 81-9, 82-9, 34-9, 87-7.

Økologiske kvægbrugssysteser og Økologiske jordbrugssysteaer (Økol.J forsøgsbrug: H 12-8, 13-8, 14-8, 15-8, 26-7, 30-8, 33-8, 34-8, 49-9, 50-7, 51-7, 53-8, 54-7, 55-8, 56-8, 70-9, 71-9.

Jdvikling af harmoniske kvægbedrifter (K-l).

forsøgsbrug: H 32-7, 39-9, 40-7, 41-7, 42-7, 43-7, 44-7, 45-7, 48-7.

'rojektet afsluttes i 1990 med en SH-beretning i samarbejde med Sta- :ens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Jdvikling af •ateiatiske Bodeller til s inuler ing af kvægbrug8systene Skspertsystemer til fejlfinding i mælkeproduktion og reproduktion.

ridenformalisering og -repræsentation i ekspertsystemer til beslut- lingsstøtte til jordbruget.

¡isse projekters delmål er anført i kapitel 1 i 661. beretning fra itatens Husdyrbrugsforsøg (SH) i 1989. Jf. også SH-årsrapport 1989.

B a s i s f u n k t i o n e n , der u d g ø r e s af e f t e r f ø l g e n d e f o r s ø g s g å r d e og for- s ø g s v æ r t e r samt f o r s ø g s t e k n i k e r n e s r e g e l m æ s s i g e r e g i s t r e r i n g af b i o - l o g i s k e , t e k n i s k e og ø k o n o m i s k e d a t a , u d g ø r f u n d a m e n t e t e l l e r "labo- r a t o r i e t " for s å v e l o v e n n æ v n t e p r o j e k t e r som d e p r o j e k t e r v o r e samar b e j d s p a r t n e r e Ø n s k e r b a s e r e t p å d a t a fra h e l å r s f o r s ø g s b r u g e n e .

F o r s ø g s v æ r t e r o g n u m m e r p å h e l å r s f o r s ø g s b r u g e n e er f ø l g e n d e , idet 3.

c i f f e r r e f e r e r e r t i l å r s t a l for e t a b l e r i n g (f . e k s. 1 2 - 8 og 8 4 - 9 b e - t y d e r e t a b l e r i n g i h e n h o l d s v i s 1 9 8 8 og 1 9 8 9 ) .

H - n r. F o r s ø g s v æ r t , a d r e s s e og t e l e f o n n u m m e r (primære p r o j e k t ) 1 2 - 8 J e s p e r og S v e n d A n d e r s e n , O d d e n v e j 165, 4583 S j . O d d e

53-42 60 05 (Økol.)

1 3 - 8 N i e l s E r i k E r i k s e n , U l d s t r i k k e r v e j 3, 4583 Sj.Odde 53-42 64 70 ( Ø k o l . )

14-8 J ø r g e n S a n d b y N i e l s e n , N e b l e v e j 15, 4 7 3 5 M e r n 53-79 60 57 (Økol.)

1 5 - 8 K a r l S t e f f e n og E r l a n d O l s e n , H a l l e n s l e v v e j 22, 4281 G ø r l e v 53-55 56 21 (Økol.)

26-7 R a s m u s K . A n d e r s e n , K i r k e l ø k k e 8, H a u n d r u p , 5750 R i n g e 6 5 - 9 8 20 71 (Økol.)

30-8 N i s A r n e H j o r t , H a d e r s l e v v e j 34, M a u g s t r u p , 6500 V o j e n s 74-50 63 15 (Økol.)

32-7 A l e x H a n s e n , S k i b e l u n d v e j 7, 6500 V o j e n s 74-87 16 95 (K-l)

32-9 Kurt J u e l , V æ l d i n g B j e r g v e j 21, 6650 B r ø r u p 75-38 15 54 (RO-1)

3 3 - 8 Henrik K l o p p e n b o r g , H a v m a r k s v e j 2, H a r r e b y , 6510 G r a m 74-84 55 05 (Økol.)

34-8 G ü n t h e r L o r e n z e n , N y b j e r g v e j 2, J e j s i n g , 6270 T ø n d e r 74-73 44 69 (Økol.)

38-7 Kjeld S ø r e n s e n , K n o r b o r g v e j 4, S d r . H y g u m , 6630 R ø d d i n g 74-84 55 8 4 (RO-1)

39-9 Gert K r a k o v , H æ r v e j e n 14, 6500 V o j e n s 74-66 46 36 (K-l)

4 0 - 7 Bendt H a n s e n , V e j l e v e j 19, 7323 Give 75-73 02 18 (K-l)

41-7 Børge M. Hansen» Vester lundvej 78, 7323 Give 75-73 41 61 (K—1)

41-9 Johannes W. Jacobsen, Hestkærvej 13, Finderup, 6900 Skjern 97-36 11 98 (RO-2)

42-7 Erik Jensen, Agerholmvej 9, Kollemorten, 7323 Give 75-80 32 76 (K-l)

42-9 Hans K. Andersen, Agervigvej 44, Agervig, 6800 Varde 75-26 73 89 (RO-1)

43-7 Villy Jensen, Skovsbølvej 4, 7323 Give 75-73 60 93 (K-l)

43-9 Vagn Runge Pedersen, Heagervej 32, Nordenskov, 6800 Varde 75-29 80 28 (RO-2)

44-7 Jens Erik Kongsted, Brandevej 36, Thyregod, 7323 Give 75-73 43 65 (K-l)

45-7 Jens Madsen, Vejlevej 11, 7323 Give 75-73 04 23 (K-l)

46-7 Lynge Moesgaard, Mosegårdsvej 1, 7323 Give 75-73 17 41 (RO-1)

46-9 Ejvind Andreasen, Kalsmosevej 11, Yding, 8752 Østbirk 75-78 22 22 (RO-2)

47-7 Ejner Mortensen, Skærlund Skolevej 23, 7330 Brande 75-34 51 86 (RO-1)

47-9 Chr. Thomsen, Hammervej 2, 7160 Tørring 75-80 08 23 (RO-2)

48-7 Knud Riisgaard Nielsen, Riisvej 3, 7323 Give 75-73 00 51 (K-l)

48-9 Holger G. Hansen, Pengehøj 1, Pårup, 7441 Bording 86-86 91 05 (RO-1)

49-9 Søgård Andelsbrug, Blåbjergvej 1, 7280 Sdr. Felding 97-19 80 48 (Økol.)

50-7 Henning og Molly Hougaard, Sønderupvej 4, Vammen, 8830 Tjele 86-69 00 16 (Økol.)

51-7 Poul Norsgård Pedersen, Rybjergvej 65, 7870 Roslev 97-57 63 38 (Økol.)

53-8 Knud Andersen, Krogsagervej 1, Assentoft, 8900 Randers 86-49 54 15 (Økol.)

54-7 Eskil Romme, Hedegårdvej 10, 9240 Nibe 98-66 64 76 (Økol.)

55-8 Lars Sørensen, Kaivsømadevej 74, 8300 Odder 86-55 17 00 (Økol.)

5 6 - 8 J o h s . M o l t e s e n » S k o v g å r d e v e j 14» T u s t r u p , 8961 A l l i n g å b r o 86-31 76 66 ( Ø k o l . )

58-9 T o r s t e d l u n d, S v e n d A a g e Niss, H a v e r s l e v v e j 120» 9520 S k ø r p i n g 9 8 - 6 5 4 3 25 ( R O - 1 )

59-9 O l e og K o n r a d L a r s e n , M u n k e s j ø r u p v e j 98, V i l d s t e d , 9 6 7 0 L ø g s t ø r 9 8 - 6 7 81 74 ( R O - 2 )

6 0 - 9 Svend O t t o S ø g å r d , S k i v e v e j 15, T a s t u m , 7 8 5 0 S t o h o l m 9 7 - 5 4 5 2 71 ( R O - 2 )

6 8 - 7 Peder S ø n d e r b y , B r e d k j æ r v e j 5, S k i b b i l d , 7480 V i l d b j e r g 97-13 70 33 (RO-1)

70-9 A d o l f M a n d r u p , M ø l l e v e j e n 53, 9690 F j e r r i t s l e v 98-21 15 54 (Økol. )

71-9 L a r s T o f t d a h l og J ø r g e n K j e l d s e n , I r u p l u n d v e j 12, 7755 Bedsted 9 7 - 9 4 62 52 (Økol.)

72-9 R e i n h a r d t L y n g s , O d d e v e j 2, Lyngs, 7 7 9 0 H v i d b j e r g 97-87 8 0 01 (RO-1)

73-9 J e n s K r a b b e , S i n d r u p v e j 15, 7760 H u r u p T h y 97-95 61 27 ( R O - 1 )

74-9 A s g e r K a p p e l , O d d e v e j 150, Klim, 9 6 9 0 F j e r r i t s l e v 98-22 52 77 ( R O - 1 )

81-9 Peter A n d e r s e n , H a u r h o l m v e j 380, H ø g s t e d , 9 7 6 0 V r å 98-98 81 97 (RO-1)

82-9 Per Ø s t e r g a a r d , A s h o l m v e j 145, L ø r s l e v , 9 8 0 0 H j ø r r i n g 98-96 33 78 (RO-1)

8 4 - 9 M a d s o g H e n n i n g T h o m s e n , S k o v g å r d v e j 87, 9 7 4 0 Jerslev 98-83 40 36 (RO-2)

8 7 - 7 Poul Erik B i r k b a k , T a f f e l g å r d s v e j 280, 9 3 8 0 V e s t b j e r g 98-26 51 17 ( R O - 1 )

F o r s ø g s t e k n i k e r e

N i e l s H. T h o m s e n , H a d e r s l e v v e j 27, M a u g s t r u p , 6 5 0 0 V o j e n s , 7 4 - 5 0 64 1 H e n n i n g B j e r r e , S k y t t e h u s v e j 28, 7100 V e j l e , 7 5 - 7 2 06 36

O r l a N i e l s e n , H ø j b j e r g Byvej 19, 8 8 4 0 R ø d k j æ r s b r o , 8 6 - 6 5 93 06 G u n n a r G r ø n n i n g , S ø n d e r s i g v e j 22, 9700 B r ø n d e r s l e v , 98-83 52 94 H e l g e Yde, A a r u p B y v e j 39, 7752 S n e d s t e d , 97-93 40 42

K j a r t a n P o u l s e n , B a h l v e j 21, 6855 Ovtrup, 7 5 - 2 6 12 98

Kaj Lund S ø r e n s e n , L i n å b a k k e n 32 B, Linå, 8 6 0 0 S i l k e b o r g , 8 6 - 8 4 15 27 M a r i a n n e K r e u t z m a n n , H a v r e m a r k e n 6, 4300 H o l b æ k , 5 3 - 4 8 32 49

1. STUDIER I KVSGPRODUKTIONSSYSTEMER

Vagn Østergaard L.l Problemstilling

landbrugsforskningen "har hidtil overvejende fokuseret p å afgrænsede og partielle problemstillinger og kun i begrænset omfang fokuseret sarn- :idigt på såvel produktionssystemet omfattende den fysiske ramme med

» s æ t n i n g af produktionsfaktorer til produkter som styringssystemet, [midlertid er der en stigende erkendelse af betydningen af helheden i systemerne med samspillet mellem alle de fysiske faktorer og de men- neskelige ressourcer, driftsledelse og manuel arbejdsindsats. En for- øget forskning i systemer aktualiseres bl.a. fordi

den teknologiske udvikling, herunder den bioteknologiske, til sta- dighed skaber nye produktionsmetoder, hvis værdi for helheden er ukendt og dermed nødvendiggør en løbende fastlæggelse af disse løsningers indflydelse p å samspillet mellem produktionen i mark og stald og dermed p å kvægbedriftens samlede resultat, biologisk, tek- nisk og økonomisk,

forbrugeren og samfundet efterspørger sunde produkter af høj kva- litet, herunder produkter fra alternative produktionssystemer som f..eks. økologisk jordbrugsproduktion, hvorom der mangler viden og styringsværktøj,

en begrænset afsætning for eksempelvis mælk, stiller krav om nye omkostningsbesparende produktionssystemer, såfremt landmanden skal kunne forøge indtjeningen ved samme produktionsomfang,

rådgivningstjenesten efterspørger en øget helhedsvurdering i forsk- ningen for herved at kunne styrke den bedr i f t s r ådg i vn i ng, der skal give kvægbrugeren et solidt beslutningsgrundlag for optimal tilpas- ning af hele produktionen til fremtidens krav og

fordi beslutningstagere p å såvel erhvervs- som samfundsniveau også efterspørger helhedsvurderingen f.eks. i forbindelse med indkreds- ning af landbrug, der er bæredygtige og dermed kan opfylde fremti- dige krav om indkomst, velfærd for landmænd og dyr samt beskyttelse af miljøet.

lisse forhold afspejler væsentlige problemstillinger, der vedrører så-

•el rådgiver, producent som forbruger og andre beslutningstagere, og fføder samtidigt de overordnede mål for forskningsområdet, produk- ionssystemer.

1.2 Forskningsmål

De overordnede forskningsmål er følgende:

at fremskaffe viden til forbedring af produktionssystemer i kvæg- bruget med hensyn til bedriftens ressourceudnyttelse, produkternes kvalitet, menneskers og dyrs velfærd og det omgivende miljø.

at udvikle metoder til vurdering af de samlede biologiske, teknisk og økonomiske konsekvenser af forskelligt driftsvalg, når den en- kelte bedrifts muligheder mht. arbejdskraft, jordtype, maskiner, bygninger, besætning, faktor- og produktpriser m.m. inddrages, at formulere og vurdere aktuelle produktionstekniske alternativer foder-, mælke- og kødproduktionen, herunder systemernes robusthed og krav til driftsledelse og styringsværktøj.

Disse overordnede mål indfries ved gennemførelse af de til enhver tid mest aktuelle projekter, der indfrier en række delmål (jf. foran og kap. 1, 661. beretning fra SH).

1.3 Fremgangsmåde ved målindfrielse

Forskningsmetoden skal principielt kunne beskrive det komplekse sam- spil mellem landmand, dyr og planter. Samtidigt skal de fundne resul- tater fra undersøgelser og forsøg være reproducerbare og dermed di- rekte brugbare i planlægningen af produktionen i kvægbedrifter med forskellige forudsætninger med hensyn til jordtype, bedriftsstørrelse besætningstype, driftslederpræference m.m. De mange faktorer og sam- spillet disse imellem udelukker anvendelsen af alene traditionelle faktorielle sammenligninger. Derfor er følgende metoder nødvendige:

flerårige studier i private kvægbedrifter, der med forskellige for' udsætninger har eller kan etablere relevante systemer for de ak- tuelle projekter og

gennemførelse af studierne ud fra en systemisk angrebsvinkel dvs.

ved at tænke mere i systemer (helheder) end i systemets bestanddel«

(enkeltheder) og med focus p å såvel produktionssystem som styrings- system i bedriften.

Elementerne i disse metoder, der omtales kort, er følgende: Forsøgs- gårde, dataindsamling/-registrering, analyse og tolkning af produk- tions- og styringssystem.

'remskaf felsen af private kvægbrug som helårs forsøgsbrug sker ved at .okale rådgivere i de respektive regioner anmelder potentielle for-

!øgsværtsemner efter forsøgsvirksomhedens karakteristik af de aktuelle

>rojekter med oplysning om nødvendige egenskaber hos fremtidige for-

¡øgsbrug. Forsøgsbrugene skal repræsentere ikke-velkendte systemer

¡ H e r åbne mulighed for at etablere sådanne efter forslag fra forsøgs- virksomheden, som herved aktivt bidrager til at alternative systemer led nye muligheder og et positivt potentiale etableres.

tegistreringerne og indsamlingen af data er grundlaget for fastlæggel- sen og tolkningen af resultaterne, som de enkelte systemer medfører, ser anvendes følgende fremgangsmådes

regelmæssig dataregistrering ved specielt instruerede forsøgstek- nikere,

dataregistreringen tilrettelægges således, at produktion og daglige rutiner ikke forstyrres,

iagttagelser af den tilsynsførende videnskabelige medarbejder ved regelmæssige tilsynsbesøg p å forsøgsgårdene.

e nødvendige basisregistreringer for helhedsvurderingen ses i tabel , herudover foretages projektspecifikke registreringer vedrørende ndre problemstillinger.

tyringssystemer kan ikke - som produktionssystemet - blot vejes og åles rent objektivt, men må også beskrives ved subjektivt prægede etoder .

isse dataregistreringer suppleres med litteraturstudier og i mindre mfang med data dels indsamlet af vore specialiserede samarbejdspart- ere i de respektive projekter og dels ved overførsel fra LEC, Kvæg- atabasen og de lokale driftsøkonomikontorer. Samarbejdspartnere og atastrøm er i det væsentligste vist i figur 1.

orsøgsgårdene (helårsforsøgsbrugene) og ovennævnte dataindsamling ud- ør BASISFUNKTIONEN ("laboratoriet"), hvor de respektive projekter - gså samarbejdspartnernes - kan gennemføres.

Tabel 1 Basisregistreringer 1989-90 til karakteristik af produktions- systemer og den biologiske, tekniske og økonomiske-omsætning i disse. ( J B = ved proj.'s begyndelse og L = løbende ajour- føring) .

1) Art/Mål | Metode/Speci fikation

1 Antal i gange

JORD 1 I årlig

Jordareal & -anvendelse| Opmåling enkeltmarker I B+L Afgrøde/mark |

Opmåling enkeltmarker

- Indsats I Handlinger og forbrug vedr. udsæd,

gødning, sprøjtemid. og maskinstation. | L Beskrivelse af væsentlige brist i

produktionens gennemførelse. | 12 - Udbytte j Plantebestand, afgrødebedømmelse.

Opmåling, prøveudtagn. ved høst og lagerkontrol samt registrering af

animalsk produktion. 1 L

- Omsætningskontrol [ Kontrol af alle hjælpestoffer mod

regnskabsbilag. I 2

BYGNINGER & LAGRE I

Indretning & kapacitet I Tegning og beskrivelse. 1 B Vedligeholdelse | Sikrer specifikation af bilag. | L MASKINER & INVENTAR I

Type & tilstand | Vurdering og beskrivelse. I B Vedligeholdelse I Sikrer specifikation af bilag. | L BESÆTNING j

Beskrivelse I Hvert enkelt stk. kvæg vejes og

sundhedstilstand vurderes. I B Indsats I

- Foder Mængde og kvalitet af enkeltfodermid- ler registreres over et helt døgn. ) 24 Dato for foderskift registreres.

- Stald | Vurd. af lejer; strøelse, tørhed mv. I 12 Produktion |

- Mælk I Mejerilev.(ydelseskontrol reg. lok.). I 12 - Kød | Vejning af alle enkeltdyr maj og nov.

samt ved intern omsætning og køb/salg. | 2+L - Reproduktion | Kontrol af lokalt registrerede data

vedr. udskiftning, insem., drægtig-

hedsundersøgelse (lok. ins.). | L - Sundhed J Vurd. enkeltdyr, status: yver, lemmer, | 12

klove. Indberetn. af behandl, (dyrl.). | L Kontrol | Fodertildeling og produktion ved sam-

menligning af planlagt, registreret

og til rådighed (regnskabsbilag) samt | 12 beskrivelse af væsentlige brist i

produktionens gennemførelse. 1 12 ARBEJDSKRAFT |

Indsats, kvæg | Rutinearbejde (malkning, fodring,

rensning,overvågn.) reg. over 1 døgn. i 4

- 21 -

r 1 Samarbejdsfladen og data-strømmen ved Helårsforsøg med kvæg.

bohøjskolen, der har relevant specialviden for studierne i produk- tions- og styringssystemer, som det fremgår af figur 2. Herved kan opnås en positiv vekselvirkning mellem de forskellige forsknings- discipliner .

Figur 2 HeLårsforsøgenes basisfunktion for forskning i produktions- og styringssystemer og samspil »ed andre discipliner«

Inalysen og tolkningen af de indsamlede data indebærer såvel særlige nuligheder som begrænsninger, som afhænger af, om det er den indivi- luelle bedrift ("case study"), der studeres, eller det er sammenlig- linger af systemer, der er målet.

7ed helhedsvurderingen af den individuelle bedrift vil resultaterne, ler kan være ekstreme og dermed illustrere nogle yderpunkter, som el- .ers ikke opdages, kunne forklares og- forstås, fordi de væsentlige :aktorer og handlinger er kortlagte. Driftslederfunktionen, der er vanskelig at fastlægge, varierer væsentligt mellem gårde og spiller en

¡ærlig rolle. Dette sidste kan give mulighed for at afdække nye pro- luktionsalternativer og -sammenhænge og sandsynligvis også give mulig- hed for en kvantitativ beskrivelse af sammenhængen mellem niveauet af ityring (driftsledelse) og produktionsresultatet i alternative produk- ionssystemer (jf. principskitse i figur 3). Begrænsningen i det indi- -iduelle resultat er, at dette ikke umiddelbart kan anvendes generelt

rådgivningsarbejdet, men nok specifikt.

'il illustration af hvorledes helhedsvurderingen er anvendt til udvik- ing af et produktions- og styringssystem er der i figur 4 vist et ek- empel p å en model for en græs-kvæggård. Produktions- og styringssy- temet hører nøje sammen og vekselvirker, således at skift fra et gi- et produktionssystem til et andet, f.eks. fra staldfodring til stor- oldsafgræsning, kan give forskelligt resultat med forskellige drifts- edere. De skal derfor kombineres til en optimal helhed i den enkelte edrift.

efinition af produktionssystem« Som vist nederst i figur 4, omfatter, ette en fysisk ramme med omsætning af produktionsfaktorer til mælk og ød. Systemet er her beskrevet ved en kvægbesætning, et græsareal, en askinpark og et foderlager. Herudover er arbejdskraft, bygninger og isses afstand til jordarealet af betydning. Hjælpestofferne, eller aktorerne, som tilføres produktionssystemet, kan deles op i to hoved- rupperi a) Kontrollable faktorer (udsæd, handelsgødning, maskinsta- ion, tilskudsfoder, medicin, arbejde etc.) og b ) Ukontrollable fak- orer (klima, sygdomsepidemier m.m.)

efinition af styringssystemet: Som vist i øverste del af figur 4, om- atter dette system den aktivitet, som personerne tilknyttet kvægbe-

driften foretager i produktionssystemet for at styre produktionen.

Styring kan opfattes som en måling, sammenligning og justering i pro- duktionen (feed back). En kvægbedrift er et kompliceret system med mange feed backs, som det for overblikkets skyld kan være "hensigtsmæs- sigt at strukturere i et hieraki: strategisk, taktisk og operativt, som vist i figur 4. Styringshierakiet udgør en pyramide, da der er mange sideordnede feed backs p å det operative niveau, færre på det taktiske og kun få på det strategiske niveau.

Økon. resultat kr. /enhed

Hø jmekaniseret

Lavt Middel Højt Styringsniveau

Figur 3 Økonomisk resultat for givet produktionssystem ved forskel- ligt styringsniveau. Skematisk.

S t y r i n g s s y s t e m F o r m å l

Indkomst A r b e j d e

P r æ f e r e n c e for én d r i f t s f o r m

J u s t e r i n g M å l

M æ l k e p r o d u k t i o n G r o v f o d e r p r o d . S a l g s a f g r ø d e - p r o d u k t i o n

J u s t e r i n g P l a n e r

G r æ s m a r k s p l a n F o d e r p l a n

J u s t e r i n g

K o n t r o l l a b l e faktorer

s a m - m e n - n i n g

s a m - M å l i n g e r m e n - Indkomst i i g - T i l f r e d s h e d ning

M å l i n g e r

U d n y t . FE/ha/dag Lager af g r æ s - m a r k s f o d e r

s a m - M å l i n g e r

m e n - T i l d e l t staldfod i i g - A r e a l til frisk nxng g r æ s

( H a n d e l s g ø d n i n g t i l s k u d s f . m . m . )

U k o n t r o l l a b l e faktorer

øklima m . m . )

P r o d u k t i o n s s y s t e m

G r æ s a r e a l B e s æ t n i n g

M a s k i n p a r k

v

F o d e r l a g e r

Strate- gisk n i v e a u

T a k t i s k n i v e a u

O p e r a - t i v t n i v e a u

M æ l k , Kød

F i g u r 4 E k s e m p e l p å m o d e l af e t g r æ s - k v æ g s y s t e m (kap. 2, 6 6 1 . b e r .(

SH; p r i n c i p , jf. S ø r e n s e n & K r i s t e n s e n , U g e s k r i f t for Jord- b r u g n r . 25, 1 9 8 9 ) .

gårdene.

Sammenligning af produktionssystemer under nærmere definerede produk- tionsbetingelser er een af de værdifulde muligheder, som foreligger, når der indgår et efter formålet passende antal gårde i hver gruppe.

Dataregistreringen og dataomfanget giver ikke blot mulighed for at beskrive nogle faktiske og væsentlige sammenhænge, men også at for- klare årsagen til resultaterne. Tolkningen af resultaterne understøt- tes også af modellerne, der omtales i det følgende.

De mange detaildata fra mark og stald anvendes i modeller for dynamisk simulering af produktionen eller til Økonomisk optimal planlægning af f.eks. foderforsyningen i en kvægbedrift under samtidig hensyntagen til mælkekvota, lagerkapacitet for gødning og foder, arbejdskraft m.m.

Ligeledes anvendes en del af de registrerede data løbende i styrings- systemerne og herunder til beregning af normalværdier og grænsevær- dier .

Ved modelberegninger p å basis af solide detaildata fra praksis er det muligt at foretage beregninger, der mere præcist kan vise virkningen af forskellige tilpasninger i en given bedrift eller bedriftstype. For al planlægning, herunder beslutning om den fremtidige produktion, er det væsentligt at kende de biologiske, tekniske og økonomiske konsek- venser af en mulig ændring i produktionen, forinden en sådan ændring foretages. Især har landmanden interesse i at få fastlagt betydningen af at realisere eventuelle særlige præferencer.

Det bør bemærkes, at analysen og tolkningen af virkelighedens data fra systemerne vil drage nytte af modellerne, medens disses beregningsre- sultater på den anden side kun kan blive realistiske ved hjælp af de empiriske data fra alternative systemer. Dette gensidige samspil er værdifuld og vil derfor blive udnyttet i løsningen af de kommende års projekter (jf. s. 13).

1.4 Resultatpræsentation og -formidling

Ved den systemiske betragtningsmåde karakteriseres objektet, dvs. be-

iriften alene ved de træk, der træder frem, når de enkelte produk- tionsfaktorer indgår i en helhed. Systemets eller bedriftens reaktion på forskellige påvirkninger beskrives derfor hensigtsmæssigt ved virk- ningerne på udbytter i både mark og stald og på det samlede økonomiske resultat.

Resultaterne præsenteres i beretningen dels ved gårdrapporter og dels ved analyser og vurderinger p å tværs af gårdene. Gårdrapporten giver et overblik over den enkelte forsøgsgårds produktionssystem og hoved- resultater, såvel biologiske, tekniske som økonomiske. I en suppleren- de tekstdel gives der en forklaring på væsentlige og interessante re- sultater, ligesom der kan foretages en sammenligning af bl.a. planlag- te og opnåede resultater (kap. 2 og 3 i 681. Ber. fra SH).

Præsentationen af flere bedrifters resultater og vurderingen heraf foretages for såvel hele systemet som dele heraf, f.eks. græsmarkspro- duktionen og mælkeproduktionen hver for sig.

Den mundtlige præsentation af resultaterne foretages, som det ses af figur 1, p å forskellig måde. Således ved årsmøde, regions- og gård- nøder samt ved foredrag p å efteruddannelseskurser for rådgivere m.f1.

Dg i landmandsforsamlinger.

forskningsresultaterne, der primært formidles via rådgivningstjenesten formidles også til de enkelte landmænd ved, at landmænd kan besøge lelårsforsøgsbrugene og her få forklaret resultaterne, der tillige adleveres som besøgsbilag - også omfattende mark- og foderplaner.

ielårsforsøgsbrugenes geografiske placering ses af figur 5 p å om- stående side .

Figur 5 Helårsforsøgsbrugenes geografiske p l a c e r i n g 1989-90.

2. K O N V E N T I O N E L K V Æ G B R U G S D R I F T M E D V Æ G T P Å F R I S K G R Æ S 1 F O D E R F O R S Y N I N G E N

J o h n E. H e r m a n s e n og T r o e l s K r i s t e n s e n

¡.1 I n d l e d n i n g

'ed g i v n e faste p r o d u k t i o n s r a m m e r som a r e a l , s t a l d - og l a g e r k a p a c i t e t amt m æ l k e k v o t a , p å v i r k e s i n d t j e n i n g e n fra m æ l k e p r o d u k t i o n e n i h ø j rad af f o d e r o m k o s t n i n g e r n e . Øget indtjening fra m æ l k e p r o d u k t i o n e n er åledes a f h æ n g i g af, om d e t n ø d v e n d i g e foder til p r o d u k t i o n af den ivne m æ l k e k v o t a k a n f r e m s k a f f e s b i l l i g e r e .

en af de v e j e , der k a n s ø g e s med h e n b l i k p å at b i l l i g g ø r e f o d e r f r e m - k a f f e l s e n , er at spare k o n s e r v e r i n g s o m k o s t n i n g e r ved at udnytte en tørre del af foderet f r i s k . L i g e l e d e s k a n det o v e r v e j e s at b a s e r e r æ s f o d r i n g e n p å f l e r å r i g e k l ø v e r g r æ s m a r k e r for h e r i g e n n e m at spare m k o s t n i n g e r til o m l æ g n i n g og k v æ l s t o f g ø d n i n g . S å d a n n e systemer s y n e s

flere t i l f æ l d e k o n k u r r e n c e d y g t i g e , o g s å selv om d e m å t t e m e d f ø r e en e d u c e r e t y d e l s e p r . k o e l l e r et lavere u d b y t t e p r . h a (Kristensen, 987). D e t n ø d v e n d i g e d a t a g r u n d l a g for at foretage en t e k n i s k - ø k o n o - isk h e l h e d s v u r d e r i n g af s å d a n n e k v æ g b r u g s s y s t e m e r er imidlertid a n g e l f u l d t .

e t t e var b a g g r u n d e n for d e t i a f s n i t t e t " F o r s k n i n g s p r o j e k t e r 1 9 8 9 - 9 0 "

. 13 o m t a l t e p r o j e k t "RO-1". Projektet b l e v p å b e g y n d t i 1989, hvor er p r . 1/5 b l e v indledt et s a m a r b e j d e med 13 k v æ g b r u g , der havde g o d e o r u d s æ t n i n g e r for g r æ s p r o d u k t i o n . Ved u d v æ l g e l s e n b l e v der bl.a. lagt ægt på, at b e d r i f t e n h a v d e t i l s t r æ k k e l i g t areal til, at flerårige ræsmarker p å s æ d s k i f t e a r e a l e t k u n n e v æ r e r e l e v a n t e e l l e r , at der var æ s e n t l i g e a r e a l e r med l a v b u n d s jord til r å d i g h e d for a f g r æ s n i n g .

p r o j e k t p e r i o d e n p å 3 - 4 år er det målet p å d i s s e bedr i fter at b e l y s e en t e k n i s k e og ø k o n o m i s k e o m s æ t n i n g og u d v i k l i n g e n h e r i, når de a k - uelle m u l i g h e d er for udnyt teIse af frisk g r æ s m a k s i m e r e s i b e s t r æ b e l — erne p å at p r o d u c e r e den p l a n l a g t e m æ l k e m æ n g d e b i l l i g s t m u l i g t . Der nskes især fokuseret p å :

- betydningen af omlægning til 2-3 årige hvidkløvergræsmarker»

strategier for optimal udnyttelse af de våde efterårsafgrøder»

de særlige muligheder og problemer ved afgræsning af lav- bunds jord.

I tabel 2.1 er vist nogle væsentlige produktionsforudsætninger i de enkelte bedrifter. Bedrifterne er for overskuelighedens skyld hoved- inddelt efter græsudnyttelsesform og race. Det må dog understreges, al det primære mål med projektet ikke er at sammenligne systemerne, men at undersøge tilpasningsmulighederne i de enkelte bedrifter. Mælkekvo- taen henholdsvis areal pr. staldplads varierer betydeligt mellem be- drifter, således fra 5300 til 7400 kg 4% mælk og fra 0,5 til 1,2 ha i systemet med afgræsning af sædskiftearealer. De to bedrifter i syste- met med afgræsning af lavbundsjord har lav kvota, ca. 5000 kg 4% mælk pr. staldplads. Som det fremgår senere, er det aktuelle ydelsesniveau

Tabel 2.1 Nogle væsentlige produktionsforudsætninger for bedrifterne i projektet.

Antal stald- pladser

Pr. staldplads

Mælkekvota Areal, ha H-nr . Race Staldtype køer

4%

kg fedt % mælk Sæd-

skifte vedv Af£ræsning_p-å sædsk i :f teareal er

38-7 JER Binde/skraber 44 4100 6,1 5400 0,73 0,11 82-9 JER Løsdrift/senge 68 4600 6,3 6200 0,94 0,07 87-7 KRYDS Binde/skraber 60 6000 5,6 7400 0,59 0,10 32-9 SDM Binde/riste 60 6800 4,2 7100 1,01 0 42-9 SDM Binde/riste 44 5200 4,1 5300 0,45 0,17 47-7 SDM Binde/riste 60 6300 4,2 6500 0,72 0,12 48-9 SDM Binde/skraber 46 7100 4,2 7400 1,15 0 73-9 SDM Binde/riste 48 6500 4,2 6700 1,08 0,19 74-9 DRK Binde/skraber 60 6900 3,8 6700 1,22 0 Afc[ræsning__på marginal_jord

68-7 JER Binde/riste 57 3700 6,0 4800 0,68 0,28 72-9 SDM Binde/riste 56 5100 4,0 5100 0,45 0,59 Stal d f od r i ng _med__f ri sk _g ræs

46-7 RDM Løsdrift/senge 90 6900 4,3 7300 0,90 0 81-9 SDM Binde/riste 60 6200 4,1 6200 0,60 0,23

pr. k o dog i m a n g e t i l f æ l d e v æ s e n t l i g t f o r s k e l l i g fra k v o t a e n p r . s t a l d p l a d s , s å l e d e s at der er p l a d s til æ n d r i n g e r i nudr i f ten af de ankelte b e d r i f t e r .

[ d e t følgende b e s k r i v e s n o g l e af d e o p n å e d e t e k n i s k e p r o d u k t i o n s r e - sultater i f ø r s t e forsøgsår v e d r ø r e n d e g r æ s p r o d u k t i o n e n og m æ l k e p r o - iuktionen. I s i d s t e d e l af k a p i t l e t v i s e s e n d v i d e r e p r o d u k t i o n s r e s u l - :aterne samlet p r . b e d r i f t s a m m e n m e d - e n k o r t s y s t e m b e s k r i v e l s e og med økonomiske m o d e l b e r e g n i n g e r .

1.2 G r æ s m a r k s p r o d u k t i o n e n

iræsproduktion og u d n y t t e l s e er p å de fleste b e d r i f t e r k o m p l e k s , b l . a . iordi i

der indgår f l e r e typer af a r e a l e r ,

d e n mest h e n s i g t s m æ s s i g e a f g r æ s n i n g s m e t o d e k a n variere over s æ s o n e n , g r æ s v æ k s t e n er ikke kendt p å f o r h å n d .

e t t e kan m e d f ø r e b e h o v for m a n g e justeringer o v e r sæsonen, f.eks. i ehov for areal til h e l s æ d . Ved g r æ s p r o d u k t i o n e n s p l a n l æ g n i n g og sty- ing blev a n v e n d t det ved H e l å r s f o r s ø g med k v æ g u d v i k l e d e g r æ s s t y - i n g s s y s t e m ( K r i s t e n s e n & J e n s e n , 1 9 8 9 ) . D e t t e system, som o m f a t t e r l e m e n t e r n e g r æ s m a r k s foderbudget, sommer f o d e r p l a n e r , løbende k o n t r o l f g r æ s p r o d u k t i o n e n og j u s t e r i n g s a n v i s n i n g e r ved a f v i g e n d e g r æ s p r o d u k - ion, kan h å n d t e r e o v e n n æ v n t e v a r i e r e n d e f o r h o l d .

ad a f g r æ s n i n g er g r æ s u d b y t t e og a n i m a l s k p r o d u k t i o n ikke u a f h æ n g i g e t ø r r e l s e r . F . e k s . k a n en meget hård a f g r æ s n i n g i nogle t i l f æ l d e m e d - ire et højt u d b y t t e p r . ha, m e n samtidig r e d u c e r e m æ l k e y d e l s e n p r . 3. Det er d e r f o r mest relevant at vurdere g r æ s u d b y t t e og t i l h ø r e n d e limalsk p r o d u k t i o n i s a m m e n h æ n g . På den a n d e n side er d e t t e ofte van- celigt for de e n k e l t e a r e a l e r s v e d k o m m e n d e . Ved r e s u l t a t p r æ s e n t a t i o - sn er det d e r f o r valgt i tabel 2.2 at vise den samlede o p t a g e l s e af 'isk græs s a m m e n med p r o d u k t i o n s n i v e a u e t for h e n h o l d s v i s køer og o p - -æt. Samtidig er vist a r e a l a n d e l samt det o p n å e d e u d b y t t e i h e n h o l d s -

s s æ d s k i f t e g r æ s , h e l s æ d , e f t e r a f g r ø d e og v e d v a r e n d e g r æ s . A n d e l e n af

; e n k e l t e a f g r ø d e r, der er udnyttet frisk, er anført s a m m e n med k v æ l - o f t i l d e l i n g , og i h v i l k e t o m f a n g der er v a n d e t .

Køer _ _ Pr. M P E O p d r æ t p r . årsdyr d g l. y d . p r . årsdyr g d g l . FE F E

FE g r æ s E K M , kg FE g r æ s t i l - g r æ s kons, H - n r . Race (dage ) (relativ) (dage) v æ k s t frisk Køer _a fg r æ s se r pr i m æ r t_ p å s æ d s k i f t e a r e a l e r

38-7 Jer 1019 19, 5 411 4 4 2 1389 889

(188) (106) (111)

82-9 Jer 859

(154)

17,3 (93)

372 (90)

365 1255 1494

87-7 Kry 996

( 1 6 5 )

19,8 (101)

451 (91)

648 1474 1284

32-9 S DM 1400

(178)

20,9 (103)

917 (159)

702 2429 1449

42-9 S DM 1523

(223 )

22, 0 816

(134)

825 2929 2886

47-7 S DM 1100

(199)

19, 3 (96)

761 (140)

532 1856 1329

48-9 SDM 1437

(206)

21, 1 (106)

806 (131)

705 2300 757

73-9 SDM 1097

(187)

20, 1 (105)

717 (148)

553 1838 472

74-9 DRK 1199

(157)

18,8 (104)

670 (121)

630 2063 2386

Køer_ a f g r æ s s e r pr imært m a r g i n a l j o r d

68-7 Jer 1271

(202)

15,7 (92)

422 (103)

522 1530 570

72-9 SDM 1233

(196)

21,8 (102)

810 (160)

602 2012 1062

S t a l d f o d r i n g med frisk græs

46-7 RDM 1612

(220 )

18, 7 (96)

(656) (stald)

- 2229 646

81-9 SDM 757

(163)

20, 3 (97)

496 (69)

600 1319 2801

G n s . J e r / T R 1193 19, 6 4 1 4 / 7 3 9 4 9 4 / 6 4 3 1894 1387

* Pr . foderdag i s o m m e r p e r i o d e n , idet relativ ydelse u d t r y k k e r ydelsen i forhold til den f o r e g å e n d e v i n t e r p e r i o d e (=100) korrigeret til s a m m e l a k t a t i o n s s t a d i u m og - n u m m e r .

** Pr. g r æ s d a g .

Tabel 2 . 2 f o r t s a t * * *

Sædsk. g r æ s H e l s æ d ( d æ k s . ) E f t e r a f g r ø d e / u d i . V e d v . g r æ s ha å FE kg N ha å FE kg N h a a F E kg N ha a FE kg N

(% f r i s k ) ( V , % ) (V,%) (% f r i s k ) ( V , % ) (% f r i s k ) ( V , % )

0,18 8 1 2 0 247 0,06 5131 52+S 0,06 1482 38 0,13 2660 98 ( 6 3 ) ( 1 0 0 ) ( 1 0 0 ) " ( 1 0 0 ) ( 1 0 0 ) ( 1 0 0 ) 0,15 6915 253 0 , 1 4 8416 85+S 0 0,11 3329 115

( 8 0 ) ( 1 0 0 ) (100) ' (77) 0,18 6 7 6 3 228 0,18 4449 0 + S 0 , 1 8 1936 77 0 , 0 9 4230 111

(88) _ ( 2 8 ] (83) 0 37 7799 286 0, 19 3840 8 2 + S 0, 19 1608 47 0

(75) (80) (100) (100)(100)

0 14 10610 230 0 39 5655 50+S 0, 39 2400 94 0, 20 7136 226 ( 7 1 ) ( 1 0 0 ) (100) ( 1 0 0 H 1 0 0 ) (65)(100 0 27 7046 249 0 10 4 2 2 8 91+S 0 10 1380 75 0,12 4 5 5 4 157

(55)(100 ) (100) (100) (50) (100)

0 34 6 6 4 8 2 2 8 + S 0,11 4 9 6 8 4 9 + S 0 25 1282 46 0

(90) (100) (100) (100)

0 14 6435 225 0,05 4546 67+S 0 05 1076 0 0, 19 3991 77

(79) (100) (94)

0 62 6 9 0 8 275 0 0 0

(44)

0 0 , 1 2 2740 10+S 0,30 5891 175

( 1 0 0 ) ( 6 8 ) 0,13 4 4 9 7 9 0 + S 0 , 3 8 1761 96 0,71 2559 109

( 6 3 ) ( 8 8 )

0 22 10400 293 0 , 10 5150 112 0, 10 1845 91 0

(80) (60) (70) (100)

0 1 7 8311 390 0 30 6075 89+S 0 25 1692 54 0 09 4320 158

(59) (17) (100)

0 21 7814 264 0 13 5178

_

*** ha a n g i v e t p r . M P E ; FE p r . ha; kg N pr . ha i handelsgødning,- S = tildelt s t a l d g ø d n i n g ; V = a n d e 1 af arealet, der er vandet regel- m æ s s i g t .