• Ingen resultater fundet



Academic year: 2022



Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten


7. april 2022

J.nr.: 22/00038 FNDA


3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via virk.dk Send via borger.dk BILAGSOVERSIGT | FORSYNINGSTILSYNET 7. APRIL 2022




1. Energinet: Pre-consultation of the adjusted gas transmission tariff methodology (draft) af 14. september 2021.

2. Energinets endelige høringsdokument af 14. oktober 2021.

3. Energinets notat af 19. november 2021: “Level of multipliers, seasonal factors and discounts”.

4. Energinets opfølgende notat til Forsyningstilsynet af 4. marts 2022.

5. Energinets brev til Forsyningstilsynet af 11. marts 2022 ved- rørende krydssubsidiering, punktplacering og nødforsyning.

6. Høringssvar til Energinets endelige høring

7. ACER ikke-bindende analyse: “Analysis of the Consultation Document on the Gas Transmission Tariff Structure for Den- mark” af 14. februar 2022.

8. Energinets beregningsmetode for tariffer af 14. oktober 2021.


Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia

+45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato:

14. september 2021 Forfatter:



The Danish Utility Regulator, DUR, has approved that Energinet, will conduct a pre-consultation process on the required extension of the present tariff methodology for access to the Danish gas transmission system. The methodology will later be subject to a final consultation in ac- cordance with the requirements set out art. 26 of COMMISSION REGULATION (EU) 2017/460 of 16 March 2017 establishing a network code on harmonised transmission tariff structures for gas (TAR NC.)

This pre-consultation document includes a description of the methodology, consequences of the methods for shippers and assumptions. The document does not contain all items set out in art. 26 (1). However, the final consultation document will of course include all items set out in art. 26 (1) The final consultation is expected to be held in the beginning of October 2021.

Based on the response and proposals received during the consultation process, the final meth- odology application submitted for the regulatory approval may contain revisions to the present methodology.

The methodology contains tariff calculations for the coming years. The tariffs shown in the fol- lowing text are indicative and estimated to show the impact of methodological parameters and may not be used to estimate and forecast the expected price level in future years. In order to isolate the methodological impact of each of the separate proposed principles, the calculations are deliberately delimited from estimating other independent and expected changes to the cost base, e.g. the impact of changes to the economic regulation expected to come into force from year 2023. Consequently, the tariff estimates are non-binding and should be observed with considerable caution.

Please be aware that subject to article 26.2 replies submitted in response to the consultation shall include a non-confidential version suitable for publication.


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

Table of content

1. The submission obligation ... 3

1.1 The background of the submission ... 3

1.1.1 Transmission tariff methodology application (2018/2019) ... 3

1.1.2 OS 2017 (Baltic Pipe) ... 5

1.2 Consultation ... 7

2. Submission of method ... 9

2.1 Adjustment 1: Capacity-/commodity-split ... 9

2.2 Adjustment 2: Discount for long-term capacity bookings ... 10

2.3 Adjustment 3: Collection period ... 11

2.4 Adjustment 4: Inclusion of upstream ... 11

3. Consequences of the method for shippers ... 12

3.1 Adjustment 1: Capacity-/commodity-split ... 12

3.2 Adjustment 2: Discount for long-term capacity bookings ... 12

3.3 Adjustment 4: Inclusion of upstream ... 13

4. Assumptions ... 14

4.1 Cost base ... 14

4.2 Capacity and flow... 14

4.3 Resulting tariffs ... 15


1. The submission obligation

1.1 The background of the submission

In the approval of the present tariff methodology, DUR decided that the methodology should be resubmitted for extension within a three-year period. Energinet largely proposes an exten- sion of the fundamental tariff structure, uniform capacity tariffs, with added adjustments in- tended to reflect changes to the gas market and transmission system. Foremost, Baltic Pipe coming into operation is expected to have an impact, which requires modification of the tariff methodology. The adjustments are made to ensure a transparent price structure with low transaction costs that maintain the overall principles of cost-reflectiveness and non-discrimina- tion.

Pending approval, the methodology presented in the present pre-consultation document is ex- pected to come into force from 1 October 2022.

The proposed adjustments to the tariff methodology are the product of regular dialogue with both shippers and the Danish Utility Regulator during the past couple of years. The dialogue has created reasonable expectations among the involved parties concerning the future meth- odology. Therefore, the following subchapter contain a short recap of the dialogue with the market participants.

1.1.1 Transmission tariff methodology application (2018/2019)

Based on the market dialogue, Energinet proposed a new tariff methodology implementing TAR NC in 2018. The elements of the tariff methodology were:

1. A uniform reference price methodology for capacity tariffs, i.e. uniform capacity tariffs at all entry-exit points of the transmission system.

2. A division of the transmission tariff into a capacity share and a volume share. The divi- sion reflects Energinet's capital expenditures (CAPEX – defined as interest, deprecia- tion and abandonment costs) and operational expenditures (OPEX), however, so that the volume share of total revenues cannot exceed 40 % of the total expenditures (TOTEX).

3. And 100 % discount on the transmission tariff to and from the Danish virtual storage point (underground gas storages).

4. A discount on the capacity tariff for long capacity contracts with a duration of 5 years or longer. The discount was proposed between 5 and 10 % compared to a one-year capacity product depending on the duration of the contract. The longer the contract, the higher the discount.

From the application, DUR approved the following methodology for the period from 1 October 2019 to 30 September 2022:

• The reference price method (RPM) based on uniform capacity tariffs, i.e. the same ca- pacity tariffs for all entry and exit points in the Danish transmission system.

• The discount of 100 % on the transmission tariff to / from the Danish virtual storage point.

• The notified multipliers and seasonal factor for short capacity products of less than


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

However, DUR did not approve the discount for long capacity contracts of 5 years or longer (point 4 above). The cap on 40 % of the commodity share (point 2 above) was not approved, instead DUR set a fixed capacity-/commodity-split of 70 %/30 %.

The evolution of the gas transmission tariff methodology is outlined in the table below.

Table 1 Tariff methodologies - overview

Principle/period 2004-2013 2013-2019 2019

proposal 2019-2022 2021 proposal

Capacity reference prices methodology (RPM)

Uniform Differentiated Uniform Uniform Uniform

Capacity-/Commodity- split

75/25 52/48* 60/40 70/30 100/0

Commodity tariff Uniform, Only on exit flow

Uniform, Only on exit flow

Uniform, Only on exit flow

Uniform, Only on exit flow


Tariff on storage Non Non Non Non Non

In the approval of the current tariff methodology in 2019, among other things, DUR expressed their support to the uniform tariff principle integrating new upstream infrastructure in the North Sea under the Baltic Pipe project in the uniform capacity tariff cost base stating the fol- lowing:

“I forhold til tidligere processuelle tilkendegivelser skal Forsyningstilsynet bemærke, at Energitil- synet offentliggjorde i 2017 (forud for OS 2017) en tilkendegivelse, hvor tilsynet udtalte støtte til de påtænkte tarifprincipper (primært uniforme tariffer) og den påtænkte én-zone-model for Baltic Pipe ruten, hvor der kun betales én samlet transmissionstarif for en samlet transport gen- nem det danske opstrøms- og transmissionssystem. Dette gjorde tilsynet for at give en rimelig grad af regulatorisk sikkerhed til markedets aktører forud for Open Season 2017, og tilkendegi- velsen var baseret på et offentligt notat fra efteråret 2016 fra Energinet om de påtænkte tarif- og markedsprincipper for Baltic Pipe Projektet, herunder et tarifprincip, hvor transportkunder kun betaler én samlet tarif for transport gennem opstrømssystemet og transmissionssyste- met.”1


”Det daværende Energitilsynet har på den baggrund 31. januar 2017 i forbindelse med Open Se- ason 2017 udtalt sig om de påtænkte principper for markedszone og tariffer, ligesom Energitil- synet (Sekretariatet) har godkendt de regler for allokering af kapacitet, som gælder for Open Season 2017. Udtalelsen fra Energitilsynet er ikke en bindende godkendelse, og den er betinget af en formel metodeanmeldelse, dvs. den i denne sag. Princippet om at indføre én samlet dansk markedszone for transport af gas gennem Baltic Pipe vil Energinet anmelde senere i en separat metodeanmeldelse.”

1 Page 8: https://forsyningstilsynet.dk/media/5671/afgoerelse-del-1.pdf


The uniform tariff principle was also widely supported by 3 out of 4 shippers2 who attended the public consultation of DUR3.

The historical course, outlined above, sets the basis of this application, which by and large is a repetition of the wishes and perspectives for the Danish gas market as a transit market. In short, the application covers four adjustments to the current tariff methodology:

• Change of the capacity-/commodity-split, to 100 %/0 which means that the commodity tariff will be removed from the tariff structure, to comply with TAR NC.

• Introduction of discount for long-term bookings (multipliers) to increase the incentive to book long-term.

• Change of the collection period from gas year to calendar year, which will increase the transparency and alignment towards neighbouring TSO’s.

• Inclusion of upstream in the transmission system.

1.1.2 OS 2017 (Baltic Pipe)

On 25 October 2019, the Minister of Climate, Energy and Utilities granted permission for Ener- ginet to establish the Danish part of the Baltic Pipe project. Baltic Pipe is a gas pipeline that connects the Norwegian, Danish, and Polish gas systems. The project is established in collabo- ration with the Polish gas transmission company Gaz-System.

The Danish part of the Baltic Pipe project can be divided into an offshore part / upstream pipe- line part, i.e., EP II The branch pipeline and the Danish transmission system.

Figure 1: Shown in Open Season 2017 information packages


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

In 2017, Energinet and Gaz-System carried out a so-called Open Season tender process with an intention to sell 15-year capacity contracts for gas transport from Norway to Poland via the Baltic Pipe route. The purpose of an Open Season is to have an open and transparent way of allocating new transmission capacity to shippers. The Open Season process was completed in October 2017 with bids for 15-year capacity reservations totalling approx. 8.0 billion m3 pr.


Shippers participating in the Baltic Pipe Open Season were required to make capacity reserva- tion commitments with a duration of 15 years from the new infrastructure coming into opera- tion. Therefore, in the Open Season process effort was taken to illuminate and reduce the risk for the potential shippers, enabling them to enter long-term capacity bookings. Both the Dan- ish Energy Regulatory Authority (DUR) and the market in the form of the shippers were in- volved in the process.

In the dialogue and information packages leading to the Open Season capacity bookings, Ener- ginet has repeatedly and consistently expressed the intention to establish on a joint market zone and future tariff principles related to the setup once Baltic Pipe comes into operation, as illustrated in Figure 1. To underline the scope and results of different tariff principles, Energinet published the paper on “Tariff principles and market design in a Baltic Pipe Open Season”4.

In the paper, the following proposals for future principles are indicated:

• A common entry point for the Norwegian-Danish tie-in in the North Sea and the Dan- ish transmission system. Given the differences in regulation of offshore systems (up- stream) and transmission system operators (downstream), a common entry point will allow for a harmonisation of capacity products, balancing terms, and tariff structures between the offshore and onshore part of the gas system in Denmark and will further allow for cost-minimizing synergies for Energinet (hence lower tariffs for customers), i.e., gas quality blending, reduced IT investments and joint operation of balancing.

• Uniform cost allocation of CAPEX and OPEX at points in the Danish transmission sys- tem. In Energinet’s view, this is a fair, objective, and transparent cost-allocation princi- ple, since the transit volumes from the Norwegian-Danish-Polish route will change the current flow prognosis significantly and imply a long-term contribution margin for the Danish gas system.

• Extension of uniform cost allocation of CAPEX and OPEX to the joint entry point in the North Sea. Based on the same reasoning as described above, Energinet will propose socialisation of costs to include entry point(s) in the North Sea. However, such uni- form allocation will apply on condition of compliance with regulation for upstream gas transportation.

• Other tariff structure elements remain. The principal foundations in the current Dan- ish tariff structure remain unchanged, i.e., allocation of yearly CAPEX/OPEX to capac- ity/volume tariffs, respectively, and exit points and separate security of supply tariff setting.

4 https://en.energinet.dk/-/me-



In the dialogue with shippers, it is Energinet’s perception that there was broad support to the extension of the uniform cost allocation tariff methodology as a fair and preferred solution for all shippers.

The resulting tariff structure according to the selected cost-allocation principles is shown in the figure below. The figure also shows the marginal cost of transportation from incremental infra- structure alone. The marginal cost also expresses a capacity tariff in which no other users are put in a worse situation tariff-wise than in the 0-reference, that is if the Baltic Pipe was not re- alised.

Figure 2: Tariff principle paper from Open Season Information Package 2 2017

Based on this paper, DUR published their opinion5 stating among other things that:

“In connection with the realization of the Baltic Pipe Project, the Danish Energy Regulatory Au- thority sees the advantages of reintroducing uniform tariffs in the Danish transmission system, which has had differentiated tariffs since 2013. A uniform tariff principle is thus transparent and may be designed in such a way that it facilitates the realisation of the project, while also giving existing shippers the possibility of benefiting in the form of generally lower transmission tariffs than they would otherwise be charged”

1.2 Consultation

Transportation tariffs in level and design has a direct impact on the use of the transmission sys- tem, and on the shippers actively operating in the system. Consequently, Energinet has aimed to have a close dialogue with present and future shippers in developing the methodology. For that reason, Energinet has facilitated several User Group meetings. Energinet is grateful for the active and constructive approach of the participating shippers.


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

The present version of the Method Application contains methodologies that have been pre- sented and discussed with the shippers during the drafting phase. However, the full methodol- ogy including the cost allocation principle (uniform capacity tariffs) is presented in a coherent form for the first time in this version.

Energinet will also carry out several consultations up until the submission to the Danish Energy Regulatory Authority (DERA) for approval and to the Agency for the Cooperation of Energy Reg- ulators (ACER) for analysis. The public consultation and approval process is divided into the fol- lowing stages:

i) Shippers’ Forum and User Group meeting on the adjustments of the methodology, which are concluded

ii) Pre-consultation process (2 weeks’ duration): 14 September – 28 September 2021 iii) Final consultation (2 months): 1 October – 1 December 2021 iv) Submission to DUR (5 months’ approval period): 6 December 2021

v) Coming into force: from 1 October 2022

The timing of the stages in the public consultation process has been calculated backwards from the date of coming into force and the subsequent need to calculate and publish transportation tariffs to support long-term capacity auctioning on the PRISMA platform from July 2022.


2. Submission of method

Energinet applies for four adjustments to the current methodology, listed below. Other than that, the tariff methodology (uniform/postage stamp tariffs) is as approved by DUR back in 2019.

2.1 Adjustment 1: Capacity-/commodity-split

The current tariff methodology has a fixed capacity-/commodity-split of 70 % /30 %. During the last method approval both DUR and ACER expressed concerns that the split didn’t for fill the requirements stated in article 4.3(a)(i), which states:

“a flow-based charge, which shall comply with all of the following criteria: levied for the pur- pose of covering the costs mainly driven by the quantity of the gas flow;”

Based on the above-mentioned requirement, Energinet has made an analysis of the expecta- tion of costs mainly driven by the quantity of gas flow. The costs will primarily be costs gener- ated from the two compressor stations in Egtved and Everdrup (Electricity). The expected cost of electricity is 82 mDKK6 in total7. However, due to the contractual setup around the Baltic Pipe project, Gaz-System is obliged to annually cover the first 90 mDKK of the electricity cost on the compressor station in Everdrup. That means that only 6 mDKK of cost (from Egtved compressor station) needs to be recovered from commodity charge.

With a total of expected approx. 125,000 GWh to spread these costs upon, this will imply a very low commodity tariff of 0.00004 kr./kWh. Having a resulting commodity tariff this low will lead to several problems in relation to calculation, settlement and potential differences.

Figure 3 Map over use of commodity tariff en EU

The figure above also shows that moving toward full capacity tariffs is a trend that is seen widely in Europe, especially in the north/western part. This harmonisation will expectedly


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

2.2 Adjustment 2: Discount for long-term capacity bookings

Energinet recommends maintaining the current multipliers for allocated capacity up to and in- cluding one year duration, and to introduce a new long-term multiplier for capacity allocation with duration equal to or exceeding 5 (five) years.

Energinet seeks mandate to set a stepwise increasing long-term multiplier within the range of 0.94 – 0.98 depending on duration (length) of bookings.

The rationale for the multiplier is that shippers with long term capacity bookings incur a greater risk of unused surplus capacity, while significantly contributing to providing predictabil- ity and financial stability in the tariff structure. The tariff multiplier reflects additional risk on behalf of the individual shipper and overall benefits relative to shorter term bookings.

The multiplier shall be applied to capacity bookings equal to or exceeding 5 years including al- located capacity in the Open Season 2017 for the Baltic Pipe project.

Energinet applies for a long-term multiplier set by the equation below.

Equation 1: Long-term multiplier

𝑀𝑢𝑙𝑡𝑖𝑝𝑙𝑖𝑒𝑟 = (1 + 𝑥) − (𝑥 ∗ 𝑛𝑢𝑚𝑏𝑒𝑟 𝑜𝑓 𝑦𝑒𝑎𝑟) Where

X =0.004 and number of years ≥ 5 years

This will lead to a discount of 5.60 % with a capacity booking of 15 years which is maximum length of the capacity booking. In the figure below we have besides the x = 0.004 also for illus- trative purpose only shown x = 0.002 and x = 0.006.

Figure 4: Resulting multipliers with different x


In its 2019 tariff methodology approval, DUR rejected the application for a multiplier on long term capacity bookings. The main reason was that the rebate on long term bookings could only be given to shippers with Open Season bookings (in 2010 and 2017), and hence could poten- tially discriminate other users of the gas transmission system. Since 2019, Energinet has intro- duced the option to book long term capacity ≥ 5 years for Danish entry/exit points on the ca- pacity booking platform. Hence, the option to obtain a rebate for capacity bookings ≥ 5 years will be available for all shippers on the Danish gas market including Open Season 2017 book- ings. With the introduction of long-term capacity on the booking platform, Energinet finds that the concerns raised by DUR in the 2019 approval are met.

2.3 Adjustment 3: Collection period

Primo 2023, Energinet will have a new economic regulation (revenue-cap), which will increase the need for accuracy in the financial year. To help this transformation and to align with neigh- bouring countries Energinet wishes to change the tariff collection period for gas year (October to September) to financial year (January to December).

Figure 5 Map over collection periode in EU

2.4 Adjustment 4: Inclusion of upstream

As described in section 1, Energinet seeks to include the upstream part of Baltic Pipe in the transmission tariff. The intention is to add the tariff element covering cost for the upstream as a separate non-transmission tariff (DKK/kWh/h/year).

Energinet wishes to implement this type of tariff for transparency reasons, and to be able to comply with TAR NC article 4.4 which states:

The non-transmission services revenue shall be recovered by non-transmission tariffs applicable for a given non- transmission service. Such tariffs shall be as follows:

(a) cost-reflective, non-discriminatory, objective and transparent;


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

Where according to the national regulatory authority a given non-transmission service benefits all network users, the costs for such service shall be recovered from all network users.

In the Open Season process, Energinet has been transparent about the possible tariff conse- quences, which is also described in section 1.1.2 and in Figure 2 above. In section 3.3, the tariff consequences are shown.

3. Consequences of the method for shippers

3.1 Adjustment 1: Capacity-/commodity-split

When changing the capacity-/commodity-split it will, of course, affect shippers and various kinds of gas consumers differently. All other things equal, a higher capacity tariff share benefits shippers or consumers, who have a high load factor. This fact is illustrated in the table below.

Table 1: Consequences of changes in the capacity/commodity ratio

2023 Load factor = 1 Load factor = 0.8 Load factor = 0.4

Current split (70/30)

100/0 split

Current split (70/30)

100/0 split

Current split (70/30)

100/0 split

House hold

(1500 m3/year) DKK 126 125 148 157 257 313


(0.3 mio. m3/year) DKK 25,190 25,047 29,573 31,309 51,490 62,618 Large industry

(5 mio. m3/year) DKK 419,833 417,454 492,887 521,817 858,159 1,043,634 Small shipper

(125 mio. m3/year)


DKK 10 10 12 13 21 26

Medio shipper (375 mio. m3/year)


DKK 31 31 37 39 64 78

Large shipper (1000 mio. m3/year)


DKK 84 83 99 104 172 209

Note: The example is based on yearly capacity products, and it is assumed that all users pay both entry and exit capacity tariffs.

Another effect of this change is that it removes all financial risk related to actual flow, and thereby gives more stability in the tariff level ceteris paribus.

3.2 Adjustment 2: Discount for long-term capacity bookings

As always, multipliers and discounts will always be on the cost of another shipper. With multi- pliers on short term products, an incentive structure is created that makes it economically ad- vantageous to book yearly capacity products compared to quarterly, monthly and daily prod- ucts.

Of course, this implies that it is more expensive to book shorter products and the tariff struc- ture therefore rewards shippers, who work with a high load factor or high predictability of ca- pacity needs. The incentive to book yearly capacity products arise from the need to secure tar- iff stability and cost recovery.


Likewise, Energinet finds it reasonable to reward the long-term bookings of 5 years or more. In the concrete case of the Baltic Pipe capacity bookings of the magnitude clearly benefits all the shippers, and Energinet therefore finds it fair to appreciate long-term bookings by introducing this multiplier.

As described above, a redistribution effect will take place. This also means that since approx.

70 % of the bookings in the future will be covered of long-term bookings, the main part of the discount will be financed by the same shipper. This situation is illustrated in the figure below.

Figure 6: Redistribution of discount

3.3 Adjustment 4: Inclusion of upstream

As described in section 1.1 and 2.4 inclusion of Baltic Pipe in the transmission system has been a subject on several occasions. In the figure below, possible results of the inclusion of up- stream in the transmission system is shown.

Figure 7: Inclusion of upstream costs - 2023

At the far left is the (updated) starting point of the Open Season 2017, under the proposed tar- iff methodology. As a result of decrease in consumption the capacity tariff would increase to a

33.66 32.53 31.97

0.00 5.00 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 35.00 40.00

Capacity tariff, w/discount long products

Capacity tariff, no discount Capacity tariff, w/discount annual products

Tariff estimation 2023


Dok.21/03915-8 Til arbejdsbrug/Restricted

reasonable level provided the costs of the existing and new transit-oriented infrastructure are born equally among all shippers.

As described in section 1.1, Energinet has put this issue forward to both the market partici- pants and DUR, and a common understanding around the benefits for both existing shippers and coming Baltic Pipe shippers was reached. This is the reason why Energinet applies for in- clusion of upstream in the Danish transmission system through a uniform non-transmission ca- pacity tariff at all entry and exit points in the Danish market model8.

For comparison reasons, the figure also illustrates the consequences of a scenario where up- stream costs are not socialised and are only covered by the Baltic Pipe shippers. This will, of course, leave the non-Baltic Pipe shippers better off. It is Energinet’s perception that this would contradict the ambitions stated in connection with the Open Season 2017 auction.

4. Assumptions

4.1 Cost base

Table 2: Forecasted cost base 2023-2027

Cost base (nominal) 2023 2024 2025 2026 2027

TOTEX (for tariff calculation) mDKK 1,023 1,027 1,032 1,037 1,043 TOTEX - no tie-in (for tariff calculation) mDKK 774 780 786 793 799 Source: 26. August 2021

In the calculation it is assumed that there is not any over- or under-recovery to recovered or transferred back through the tariffs. It should also be noted that the costs above do not take the new economic regulation of Energinet into account, since it is not yet developed in a de- gree which makes it possible to forecast the effects on tariffs.

4.2 Capacity and flow

Table 3: Forecasted flow 2023-2027

Flow in GWh – Exit 2023 2024 2025 2026 2027

JEZ 32,618 31,937 30,919 30,919 30,919

Ellund 0 1,210 7,895 7,895 7,895

Storage 6,000 6,000 6,000 6,000 6,000

Baltic Pipe 2 86,681 86,681 86,681 86,681 86,681

Total 125,298 125,829 131,495 131,495 131,495

Flow in GWh – Entry 2023 2024 2025 2026 2027

Nybro 6,885 20,231 20,806 20,806 20,806

Ellund 26,983 12,783 17,280 17,280 17,280

RES 6,168 6,168 6,168 6,168 6,168

Storage 6,000 6,000 6,000 6,000 6,000

Baltic Pipe 1 (Nybro) 86,681 86,681 86,681 86,681 86,681

Baltic Pipe 2 (Everdrup) 0 0 0 0 0

Total 132,717 131,863 136,935 136,935 136,935

8 Except GTF, ETF and storage


Table 4: Forecasted capacity 2023-2027

Capacity in kWh/h 2023 2024 2025 2026 2027

Exit DK 4,760,913 4,527,213 4,323,757 4,083,346 3,879,944

Exit Ellund 124,208 124,208 124,208 124,208 197,482

Exit Baltic Pipe 2 (Everdrup) 10,789,080 10,789,080 10,789,080 10,789,080 10,789,080 Exit capacity 15,674,201 15,440,501 15,237,045 14,996,634 14,866,506 Storage Exit 3,100,000 3,100,000 3,100,000 3,100,000 3,100,000 Entry Nybro 2,357,411 3,535,321 3,185,003 3,463,817 3,700,607

Entry Ellund 1,847,615 950,818 1,101,156 462,926 0

Entry BNG 1,003,815 1,123,317 1,155,184 1,266,719 1,346,387

Entry Baltic Pipe 1 (Nybro) 10,553,608 10,553,608 10,553,608 10,553,608 10,553,608

Entry Baltic Pipe 2 (Everdrup) 0 0 0 0 0

Entry capacity 15,762,450 16,163,064 15,994,951 15,747,070 15,600,602 Storage Entry 5,350,000 5,350,000 5,350,000 5,350,000 5,350,000

4.3 Resulting tariffs

Based on the assumption described in the sections above, the resulting tariffs is shown in the table below.

Table 5 Uniform capacity tariffs 2023-2027

Uniform Resulting tariffs (DKK/kWh/h/y)

2023 2024 2025 2026 2027

Capacity tariffs (all entry and exit points) 32,53 32,50 33,05 33,73 34,24


Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia

+45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato:

14. oktober 2021 Forfatter:






1. Indledning ... 3

2. Baggrund ... 4

2.1 Metodens indhold... 4

3. Beskrivelse de enkelte elementer i metoden ... 6

3.1 Afskaffelse af volumentariffen... 6

3.2 Rabat på transmissionstarif til og fra det virtuelle lagerpunkt ... 7

3.3 Multiplikatorer og sæson faktorer ... 8

3.3.1 Multiplikatorer på korte kapacitetsprodukter under 1 år ... 8

3.3.2 Multiplikatorer på kapacitetsprodukter på 5 år og derover... 9

3.3.3 Sæsonfaktorer ... 11

3.4 Uniform tarifmetode ... 12

3.5 Uniform tarif for den fælles markedszone ... 13

3.6 Ændring af tarifperiode ... 15

4. Resulterende tariffer ... 17

5. Høringsproces... 20

6. Appendix... 21

6.1 Appendix 1: Antagelser ... 21

6.1.1 Forbehold ... 21

6.1.2 Omkostningsbase ... 21

6.1.3 Kapaciteter og mængder ... 22

6.1.4 Punkt antagelser ... 23

6.2 Appendix 2: Alternative tarifmetoder... 24

6.2.1 Capacity Weighted Distance (CWD) ... 24

6.2.2 Differentieret tarifprincip ... 24

6.2.3 Marginalt tarifprincip ... 25

6.3 Appendix 3: Cost allocation assessment (CAA) ... 27

6.4 Appendix 4: TAR NC, artikel 26 og 27 ... 28

6.5 Appendix 5: Artikel 30, stk. 1, litra a) ... 30

6.6 Appendix 6: Artikel 30 stk. 1, litra b) v) ... 32

6.7 Appendix 7: Art. 26 1. (c) (ii) ikke-transmissionstjenester ... 33

6.8 Appendix 8: Art. 26 1. (d) – tarifudvikling ... 34

6.9 Appendix 9: Retsgrundlag ... 35

6.10 Appendix 10: Pre-consultation dokument ... 42

6.11 Appendix 11: Høringssvar Pre-consultation ... 43


1. Indledning

Energinet skal i henhold til § 36a, stk. 1, og § 40, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.

februar 2020 om naturgasforsyning med senere ændringer (herefter gasforsyningsloven), og bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014 om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv.

for naturgasforsyning § 2, stk. 1, nr. 1, anmelde sine metoder for priser, betingelser og vilkår mv. for adgang til transmissionssystemet til Forsyningstilsynet.

Denne anmeldelse/Final Consultation Document af Energinets tarifmetode indeholder elemen- ter, som Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelse af 31. maj 2019, og som ønskes videreført, samt visse justeringer i forhold til den nuværende, godkendte tarifmetode.

Denne tarifmetode skal træde i kraft 1. oktober 2022. Justering af opkrævningsperioden vil dog først gælde fra 1. januar 2023.

Metoden har været i forhøring i perioden 14. september til 28. september 2021. Forhøringen er lavet på baggrund af en engelsk beskrivelse for at give alle transportkunder mulighed for at være en del af høringsprocessen. Den engelske beskrivelse er vedlagt som appendix 6. Der er i forhøringen modtaget 3 høringssvar, der er vedlagt som appendix 7. Denne udgave af meto- den/Final Consultation Document har endvidere været i høring i perioden 11. oktober til 11.

december 2021.


2. Baggrund

Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelse af 31. maj 2019 Energinets nuværende tarifmetode for gastariffer. Metodeanmeldelsen var udover en justering af den daværende tarifmetode også en implementering af KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/460 af 16. marts 2017 om fastsættelse af en netregel for harmoniserede transmissionstarifstrukturer for gas (herefter TAR NC). Metodegodkendelsen var tidsbegrænset fra den 1. oktober 2019 til 30. september 2022.

I henhold til TAR NC, artikel 27, stk. 5, skal tarifmetoder som minimum behandles hvert 5. år.

Forsyningstilsynet tidsbegrænsede imidlertid godkendelsen af den gældende metode således, at den ville gælde fra 1. oktober 2019 til 30. september 2022. Tidsbegrænsningen var begrun- det i de ændringer det danske gasmarked stod overfor, herunder bl.a. genopbygningen af Tyra- feltet samt ny økonomisk regulering af Energinet og idriftsættelsen af Baltic Pipe.

Forsyningstilsynet skal dermed træffe afgørelse om Energinets tarifmetode gældende fra den 1. oktober 2022.

TAR NC indeholder i artikel 26 og 27 en nærmere procedure for høring samt en række krav hertil. Forsyningstilsynet har den 21. september 2021 anmodet Energinet om at forestå proce- duren i artikel 26 og 27 i forbindelse med denne tarifmetode1.

2.1 Metodens indhold

Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelsen af 31. maj 2019 følgende elementer i Energinets tarifmetode:

• Referenceprismetode (RPM) baseret på uniforme kapacitetstariffer – dvs. ens kapaci- tetstariffer for alle entry- og exitpunkter i det danske transmissionssystem

• Rabat på 100 % på transmissionstariffen til/fra det danske virtuelle lagerpunkt

• Multiplikatorer og sæsonfaktor for korte kapacitetsprodukter på under et år

• Metoderne bag tariffer og gebyrer for ikke-transmissionstjenester Forsyningstilsynet godkendte ikke følgende elementer:

• Multiplikator (rabat) på kapacitetstariffen for lange kapacitetskontrakter på 5 år og derover, hvor multiplikatoren falder fra 0,95 for kapacitetskontrakter på 5 år og ned til 0,9 for kapacitetskontrakter på 10 år og derover

• Fordelingen mellem kapacitet og volumen i den samlede transmissionstarif, hvor volu- menandelen dog maksimalt må være 40 % af TOTEX

Forsyningstilsynet ændrede kapacitets- og volumensplittet til 70/30 for reguleringsperioden fra 1. oktober 2019 til 30. september 2022.

Godkendelsen er gældende for perioden 1. oktober 2019 til 30. september 2022.

Denne tarifmetodeanmeldelse indeholder følgende elementer:

• Afskaffelse af volumentariffen (justering)


o Korte kapacitetsprodukter under 1 år (videreførelse).

o Lange kapacitetsprodukter på 5 år og derover (nyt metodeelement).

• Referenceprismetoden fastholdes som uniform tarifmetode med en ex post en- try/exit-fordeling (videreførelse).

• Betaling for rådighed over kapacitet i EP II Grenrørledningen (opstrømsdelen af Baltic Pipe)2 inkluderes i omkostningsbasen for transmissionstariffen (nyt metodeelement).

• Ændring af opkrævningsperioden fra gasår (1. oktober til 30. september) til kalenderår (1. januar til 31. december) (nyt metodeelement).

Metodeanmeldelsen er således overordnet set en videreførelse af et allerede implementeret og anerkendt tarifprincip med justeringer for at imødekomme udestående emner i Forsynings- tilsynets afgørelse om tarifmetoden fra 2019 vedrørende idriftsættelse af Baltic Pipe samt overgangen til ny økonomisk regulering for Energinet.

Energinet anmoder Forsyningstilsynet om at godkende ovenstående elementer med virkning fra 1. oktober 2022.

Justeringen af opkrævningsperioden skal dog først gælde fra 1. januar 2023.

Energinets beskrivelse, begrundelse og vurdering af metoden er beskrevet nedenfor under de enkelte elementer.

2 Konceptet med en rådighedsaftale er en del af Energinets anmeldelse om etablering af en fælles markedszone, som er anmeldt til Forsyningstilsynet den 15. september 2021.


3. Beskrivelse de enkelte elementer i metoden

3.1 Afskaffelse af volumentariffen

Den nuværende metode indeholder et fast kapacitet-/volumen-split på 70 %/30 %.

Udgangspunktet i henhold til TAR NC, artikel 4, stk. 3, er, at transmissionstjenesteindtægter skal opkræves som kapacitetsbaserede transmissionstariffer. Forsyningstilsynet godkendte dog ved afgørelse af 31. maj 2019 en opdeling af transmissionstariffen i en kapacitetsandel og en volumenandel. Opdelingen skulle afspejle Energinets kapitalomkostninger (CAPEX) og driftsom- kostninger (OPEX), dog således, at volumenandelen højst kunne udgøre 40 % af de samlede indtægter.

Forsyningstilsynets lagde ved godkendelse af opdelingen af transmissionstariffen bl.a. vægt på, at der derved skete en gradvis overgang fra det daværende split mellem kapacitet- og volu- menandelen i tariffen på 52 %/48 % mod implementering af TAR NC, samt at effekterne af en højere kapacitetsandel var ukendte og forsyningssituationen under Tyra-nedlukningen var kri- tisk. Derfor blev der i afgørelsen sat et fast kapacitet-/volumen-forhold på 70 %/30 %.

Forsyningstilsynet vurderede dog, at et passende kapacitets-/volumen-split ved fuld implemen- tering af TAR NC, ville være 90/10 eller 85/15.

Baggrunden for disse estimater var en forventning om, at de flowrelaterede omkostninger ville udgøre ca. 8 % af den samlede omkostningsbase.

På trods af godkendelsen, blev den relativt høje volumenandel dog udfordret, da det følger af TAR NC, artikel 4, stk. 3, litra (a)(i), at følgende skal være opfyldt i relation til et gasstrømsbase- ret gebyr:

”a) et gasstrømbaseret gebyr, som skal opfylde alle følgende kriterier:

i) det opkræves med henblik på at dække de omkostninger, som primært skyl- des gasstrømmængden”.

Energinet har på den baggrund analyseret andelen af omkostninger, som er drevet af gas- strømmængden. Denne type omkostninger vil hovedsageligt være omkostninger til driften af kompressorstationerne i henholdsvis Egtved og Everdrup (elektricitet). De forventede elektrici- tetsomkostninger til kompressordrift er 82 mDKK i år 20233. Af de samlede omkostninger skal Energinet dog kun afholde 6 mDKK i elektricitetsomkostninger til kompressorstationen i Eg- tved. Det skyldes, at GAZ-SYSTEM4 har forpligtet sig til at dække de første 90 mDKK af elektrici- tetsomkostningerne til kompressorstationen i Everdrup.

Når det dermed vurderes, at der kun vil være en omkostning på 6 mDKK, som kan karakterise- res som en variabel omkostning, der skyldes gasstrømmængden, via et forventet exit-flow på 129.978 GWh, vil volumentariffen således blive meget lille – forventeligt på et niveau omkring 0,00005 DKK/kWh. Forventningen er således nu, at Energinets samlede flow relaterede om- kostninger vil udgøre under 1 % af den samlede omkostningsbase.

På den baggrund er det Energinets vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstræk-


transmissionstariffen i en kapacitetsandel og en volumenandel ved f.eks. at overgå til et kapaci- tet-/volumen-split på 90/10. Det er derfor Energinets vurdering, at volumentariffen på nuvæ- rende tidspunkt bør afskaffes.

Afskaffelsen af volumentariffen, således at der kun opkræves kapacitetsbaserede transmissi- onstariffer, vil således være i overensstemmelse med udgangspunktet i TAR NC om, at trans- missionstjenesteindtægter skal opkræves som kapacitetsbaserede transmissionstariffer. Det betyder desuden, at volumenrisikoen, beskrevet i TAR NC, artikel 7, litra d, fjernes.

Af figuren nedenfor fremgår det desuden, at volumentarif ikke er brugt i de omkringliggende lande. Ud fra et ønske om øget harmonisering giver det således også god mening at ensrette tarifprincipperne.

Figur 1 Anvendelse af volumentarif i Europa

Afslutningsvis skal det dog understreges, at såfremt at de flowbaserede omkostninger skulle komme på et niveau, hvor det igen kunne give mening at dække disse omkostninger via en vo- lumentarif, kan Energinet efter markedskonsultation søge godkendelse til en justering af meto- den.

3.2 Rabat på transmissionstarif til og fra det virtuelle lagerpunkt

Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelse af 31. maj 2019, at Energinet videreførte princippet om en rabat på 100 % på transmissionstariffen til og fra det virtuelle lagerpunkt.

I den danske entry-exit markedsmodel har der historisk set ikke været transporttariffer til og fra det virtuelle lagerpunkt. Det virtuelle lagerpunkt i den danske markedsmodel bliver betrag- tet som et internt systempunkt. Hvis der også sættes tariffer på gastransport til/fra lagerne, så vil det betyde, at der opkræves tariffer flere gange for den samme gasvolumen. Det er således naturligt fortsat at fastholde dette princip.


Det fremgår af TAR NC, artikel 9, stk. 1, at der skal anvendes en rabat på mindst 50 % på kapa- citetsbaserede transmissionstariffer i entrypunkter fra og exitpunkter til lagerfaciliteter, med- mindre og i det omfang en lagerfacilitet, der er forbundet til mere en ét transmissions- eller di- stributionsnet, anvendes til at konkurrere med et sammenkoblingspunkt.

Tilsynets fandt ved afgørelsen af 31. maj 2019, at det var i overensstemmelse med TAR NC, ar- tikel 4, stk. 1, at Energinet havde en rabat på 100 % på både kapacitets- og volumentariffen ved brug af det virtuelle lagerpunkt, selvom volumentariffen ikke eksplicit er nævnt i TAR NC.

Energinet lægger med denne metode anmeldelse op til, at der fremover alene vil være en ka- pacitetsbaseret tarif, dvs. at volumentariffen afskaffes, jf. ovenfor.

Rabatten på transporttariffen vil derfor alene være på kapacitetstariffen som beskrevet i TAR NC, artikel 9, stk. 1. Det er således Energinets vurdering, at den beskrevne rabat på 100 % på transmissionstariffen til og fra det virtuelle lagerpunkt fortsat er i overensstemmelse med TAR NC.

Rabatten vil efter Energinets vurdering give lige mulighed for afdækning af fleksibilitetsbehov gennem køb af et lagerprodukt sammenholdt med andre alternativer (eks. Børser eller Hubs) – hvor der ikke er særskilt tarif på benyttelse af handelspunktet.

3.3 Multiplikatorer og sæson faktorer

3.3.1 Multiplikatorer på korte kapacitetsprodukter under 1 år

Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelse af 31. maj 2019, at Energinet videreførte princippet om multiplikatorer på korte kapacitetsprodukter (under 1 år). Tilsynet konstaterede ved afgø- relsen, at de foreslåede multiplikatorer lå inden for de tilladte intervaller for multiplikatorer for korte produkter, som beskrevet i TAR NC, artikel 13, stk. 1. Tilsynet udtalte bl.a., at multiplika- torerne på den ene side ikke måtte resultere i, at tarifferne for de korte kapacitetsprodukter blev så høje, at det i realiteten ikke var attraktivt at handle gas på tværs af grænserne. På den anden sige skulle en multiplikator også sigte mod, at det fortsat var attraktivt for transportkun- derne at reservere årskapaciteter, der dermed kunne bidrage til en større sikkerhed for Energi- nets tarifindtægter samt en større forudsigelighed i tarifferne.

Energinet ønsker at fastholde den nuværende struktur for multiplikatorer ved kapacitetspro- dukter på under 1 år. Baggrunden for at have multiplikatorer på kapacitetsprodukter under et år, skyldes et ønske om at give transportkunderne incitament til at booke længere produkter, som dermed er med til at understøtte markedet og sikre tarifstabilitet.

Strukturen som Energinet ønsker at forlænge, betyder følgende multiplikatorer:

• Kvartals-multiplikator: 1,1 – hvis der bookes kvartalsprodukter svarende til ét år, vil det medføre en merbetaling på 10 % ift. et årsprodukt

• Måneds-multiplikator: 1,25 hvis der bookes månedsprodukter svarende til ét år, vil det medføre en merbetaling på 25 % ift. et årsprodukt

• Dags- og within-day-multiplikator: 1,40 hvis der bookes dags- og within-day-produkter svarende til ét år, vil det medføre en merbetaling på 40 % ift. et årsprodukt


Multiplikatorerne er således fortsat inden for de i TAR NC, artikel 13, stk. 1, beskrevne interval- ler. Det er endvidere Energinets vurdering, at der fortsat er saglige grunde til at fastholde mul- tiplikatorerne, herunder at det giver transportkunderne et incitament til at booke længere pro- dukter, som dermed understøtter markedet og tarifstabiliteten.

Afslutningsvis skal det bemærkes at den tyske regulator har udmeldt tilsvarende multiplikato- rer (med undtagelse af within-day som er 2,0)5

3.3.2 Multiplikatorer på kapacitetsprodukter på 5 år og derover

Forsyningstilsynet tog ved afgørelse af 31. maj 2019 stilling til Energinets anmeldelse af multi- plikatorer på lange kapacitetskontrakter (5 år og derover). Energinet havde anmeldt en multi- plikator, der medførte en rabat på kapacitetskontrakter, der gik fra 0 til 10 % afhængig af kon- traktens længde. 5-årige kontrakter modtog en rabat på 5 % mens en kontrakt på 10 år eller derover modtog en rabat på 10 %.

Forsyningstilsynet vurderede, at det overordnet set var sagligt at have en multiplikator på tarif- fen for lange kapacitetskontrakter, idet lange kontrakter giver sikkerhed for en given indtægt til transmissionssystemoperatøren over en længere periode og dermed et robust investeringssig- nal til transmissionssystemoperatøren. Tilsynet udtalte endvidere, at det kunne være sagligt og rimeligt at kompensere transportkunder for deres villighed til at påtage sig kontrakter med den mindre fleksibilitet og større økonomisk/regulatorisk risiko.

Forsyningstilsynet fandt dog samlet set, at den foreslåede multiplikator for lange kapacitets- bookinger ville medføre, at der ikke skete ligebehandlinger af transportkunderne, idet Energi- net ikke udbød kapacitetskontrakter på 5 år og derover, og det således alene ville blive relevant for allerede indgåede kontrakter, herunder kontrakter i relation til Baltic Pipe. Selvom multipli- katoren (rabatten) var anmeldt som et generelt princip, ville der i realiteten ske en forskelsbe- handling, som efter tilsynets vurdering ikke ville være i overensstemmelse med princippet om, at tariffer eller metoder til beregning af tariffer skal anvendes på en ikke-diskriminerende måde i henhold til artikel 13, stk. 1, i den europæiske gasforordning. Tilsynet fandt endvidere, at det potentielt kunne hindre konkurrencen afhængig af, hvordan den enkelte aktør ville vælge at bruge kapaciteten.

Det var derfor Forsyningstilsynets vurdering, at Energinets foreslåede multiplikator ikke kunne godkendes i den anmeldte form.

Forsyningstilsynet opfordrede Energinet til i en kommende metodeanmeldelse at arbejde på en multiplikator, som kunne give alle nuværende og nye transportkunder i det danske trans- missionssystem mulighed for at opnå en rabat via multiplikatoren ved køb af længerevarende kapacitetsprodukter, som kan bidrage til en samlet større økonomisk sikkerhed for det danske gassystem.

Energinet ønsker med denne anmeldelse at indføre en sådan multiplikator ved kapacitets- bookinger på 5 år eller mere, med det formål at tilskynde til længerevarende kontrakter og dermed systemunderstøttende bookinger.

5 MARGIT 2022 (https://www.bundesnetzagentur.de/DE/Beschlusskammern/1_GZ/BK9-GZ/2020/2020_bis0999/BK9-20-0612/BK9-20- 0612-Festlegungsentwurf.html;jsessionid=01A820AE57046FEE8A98210F02CB3E13?nn=364474)


Det er ønsket at indføre en trappetrinsmodel, der øger rabattens størrelse med antallet af år, der bookes, således at der kan opnås en rabat på fra 2 % til 6 % afhængig6 af kapacitetsbookin- gens længde.

Multiplikatoren skal gælde for alle kapacitetsbookinger på eller over 5 år inklusiv allokeret ka- pacitet i forbindelse med Open Season 2017 på Baltic Pipe. Dermed udstrækkes princippet til alle brugere med lange kapacitetsprodukter, hvilket efter Energinets vurdering er den mindst diskriminerende tilgang.

Energinet ansøger om en langsigtet multiplikator fastsat af den nedenstående formel:

Ligning 1: Multiplikator ved 5 år eller derover


X =0,004 og antallet af år ≥ 5 år

Dette vil medføre en rabat på 5,60 % med en kapacitetsbooking på 15 år, hvilket er den maksi- male længde af en kapacitetsbooking. Rabatten vil blive fratrukket referenceprisen på årspro- duktet i alle 15 år.

I figuren nedenfor er der udover udviklingen i multiplikatoren ved en x = 0,004 desuden illu- streret figuren multiplikatoren ved hhv. x = 0,002 og x = 0,006.

Figur 2: Resulterende multiplikator med forskellig x

Baggrunden for, at Forsyningstilsynet i 2019 ikke godkendte den foreslåede multiplikator, var hovedsageligt, at rabatten kun var mulig at opnå for transportkunder, der havde deltaget i Open Season bookingerne i enten 2010 eller 2017, og konceptet ville dermed være diskrimine- rende i forhold til andre brugere af systemet. Energinet har efterfølgende – i 2019 – indført


Dermed har alle transportkunder nu mulighed for at opnå rabatten, også deltagere i Open Sea- son 2017 og Open Season 2019.

De lange kontrakter giver Energinet en økonomisk sikkerhed i relation til indtægter over en længere periode, ligesom det giver mulighed for et investeringssignal til Energinet i forbindelse med bookninger, som fremover måtte indgås som del af den europæiske Incremental Capacity proces7. En rabat på længerevarende kapacitetsprodukter giver et incitament for transport- kunder til at indgå lange kapacitetskontrakter, selvom de derved accepterer at have mindre fleksibilitet og en større økonomisk og regulatorisk risiko i forhold til andre transportkunder, som kan købe og bruge kapacitet på kort sigt i forhold til markedets løbende prissignaler og ud fra en vurdering af de til enhver tid gældende regler.

Det er Energinets vurdering, at det er rimeligt og sagligt begrundet at kompensere transport- kunder for deres villighed til at påtage sig sådanne risici i forhold til den økonomiske sikkerhed, som længerevarende kapacitetskontrakter giver for transmissionssystemoperatøren - og der- med de øvrige transportkunder. Energinet bemærker i øvrigt, at gassystemet i fremtiden bliver udfordret af investeringsbehovet til den nødvendige grønne omstilling, og det fortsat faldende gasforbrug i Danmark, hvorfor det også af disse grunde kan give mening at give gasmarkedet incitamenter til at indgå længerevarende kapacitetskontrakter til fordel for den økonomiske balance i det samlede system.

I forhold til konkurrence- og markedssituationen er det Energinets vurdering, at en tarifstruk- tur med passende balance mellem prisen for korte og lange produkter, som afspejler de risici, transportkunderne har ved produktet, vil understøtte konkurrencen på det danske gasmarked.

Lige adgangsvilkår for transportkunder med forskellige gasporteføljeopbygning vil styrke kon- kurrenceintensiteten på engrosmarkedet, eftersom flere typer af gashandlere vil gøre det dan- ske gasmarked attraktivt at anvende som handelsplads.

På baggrund af ovenstående er det Energinets vurdering, at den ønskede metode for multipli- katorer på lange kapacitetskontrakter er baseret på transparente og ikke-diskriminerende prin- cipper. Det er videre vurderingen, at det bidrager til en effektiv handel med gas samt konkur- rence på markedet, samtidig med at krydssubsidiering mellem netbrugerne undgås, og samti- dig med, at der anspores til investeringer og opretholdes eller skabes interoperabilitet for transmissionsnet. Der er endvidere ikke tale om, at tarifferne for netadgang begrænser marke- dets likviditet eller medfører skævheder i handelen på tværs af grænserne mellem forskellige transmissionssystemer. Metoden er dermed i overensstemmelse med gasforordningens artikel 13.

3.3.3 Sæsonfaktorer

Energinet har i forbindelse med Tyra-nedlukningen i 2019, anmeldt og fået godkendt sæson- faktorer i det dansk-tyske grænsepunkt (Ellund) for en tidsbegrænset periode på to gasår, dvs.

fra den 1. oktober 2020 til den 1. oktober 20228.

Formålet med sæsonfaktorer er at styrke forsyningssikkerheden under Tyra-nedlukningen, hvor næsten hele det dansk-svenske gasforbrug skal dækkes af gas fra Tyskland. Denne præmis

7 Network code on capacity allocation mechanisms in gas transmission systems and repealing Regulation (EU) No 984/2013, kap. 5 8 Afgørelse (https://forsyningstilsynet.dk/gas/afgoerelser/saesonfaktorer-i-tariffen-for-ellund-punktet-under-tyra-nedlukningen)


ændrer sig pr. 1. oktober 2022 med idriftsættelsen af Baltic Pipe. Energinet ønsker på den bag- grund ikke på nuværende tidspunkt at forlænge sæsonfaktorerne på trods af forlængelsen af Tyra-nedlukningen.

Energinet har således fra 1. oktober 2022 ingen sæsonfaktorer.

3.4 Uniform tarifmetode

Forsyningstilsynet godkendte ved afgørelsen af 31. maj 2019, at Energinet anvender en uni- form tarifmetode som referenceprismetode (RPM). Det betyder, at kapacitetstariffen er den samme i alle entry-exit punkter.

Energinet ønsker at videreføre den uniforme tarifmetode. Det er en metode, som er grundigt belyst overfor markedet, Forsyningstilsynet og ACER i forbindelse med metodeanmeldelsen til grund for godkendelsen i 2019, og argumenterne er ikke ændret. Der henvises i nærværende metode til den metodeanmeldelse, mens de primære argumenter er kortfattet opsummeret i det følgende afsnit.

Det er fortsat Energinets vurdering, at en uniform allokering af omkostninger har en række for- dele for markedet.


Metoden medfører et transparent prissignal med deraf følgende lave transaktionsomkostnin- ger, ligesom metoden tilvejebringer lige adgangsomkostninger geografisk og for forskellige transportkunder. Derudover giver tarifmetoden et solidt grundlag for at vurdere indtæg- ter/omkostninger ved fremtidige systemudvidelser.

Den uniforme metode giver et mere transparent prissignal sammenlignet med CWD. Alle punk- ter har pr. definition samme tariffer, og det reducerer risikoen for forvridningstab forbundet med mere eller mindre kunstige prisforskelle mellem punkterne.

Energinet mener desuden, at det er en fordel for brugerne af det danske transmissionssystem, at den uniforme tarifmetode bidrager til øget gennemsigtighed via en relativt simpel metode, mens der ikke synes at være modsatrettede argumenter for en anden omkostningsallokering.

Omkostningsreflekterende: De historiske investeringsbeslutninger har begrænset relevans for fremtidig systemanvendelse

Geografiske afstande er kun i begrænset udstrækning en reel cost-driver for omkostningerne i det danske transmissionssystem.

Da en stor del af dimensioneringen og investeringsbeslutningerne strækker sig tilbage til 80’erne, er det Energinets opfattelse, at de nedskrevne bogførte anlægsværdier i vid udstræk- ning kan betragtes som værende sunk ift. at sende et meningsfuldt prissignal. Det vil ikke være rimeligt at allokere historisk baserede omkostninger rundt til de nuværende, individuelle punk- ter/brugere. Dertil er den nuværende systemanvendelse væsentligt forskelligt fra de antagel- ser, som lå til grund for de oprindelige investeringsbeslutninger, og de nuværende transmissi- onsbrugere har langt overvejende ikke været en del af den historiske systemudbygning.


Det er samtidig en af udfordringerne ved CWD-metoden9, at omkostninger i nogen udstræk- ning allokeres efter de historiske beslutninger om kapacitet og dimensionering, som de nuvæ- rende brugere kun i begrænset omfang har kunnet påvirke.

Forvridningstabet er begrænset

Som det bliver dokumenteret i afsnit 4, 6.2.1 og 6.3 er den uniforme tarifmetode på CAA10 pa- rameteren kun overgået af CWD tarifmetoden. CWD tarifmetoden har dog et betydeligt for- vridningstab.

Robusthed overfor pludselige, midlertidige og varige ændringer i systemudnyttelsen Den uniforme omkostningsallokering af kapacitetstariffer er generelt robust i forhold til æn- dringer i mængder og flowmønstre. Metoden understøtter, at ændringerne primært har en skaleringseffekt, hvor alle entry-exit punkters tariffer forskydes op- eller nedad, mens auktions- baseret allokering både modvirker flaskehalse og sender tilstrækkelige investeringssignaler om behovet for fremtidige systemudvidelser.

Ikke-diskriminerende: Rimelig fordeling af omkostninger og nyttevirkning ved Baltic Pipe pro- jektet

Alle brugere af det danske transmissionssystem har fordel af Baltic Pipe, da markant forøgede gasmængder reducerer det generelle tarifniveau i systemet, og det er derfor rimeligt, at såvel omkostninger som fordelene (lavere tariffer) bliver proportionalt fordelt mellem nye og eksi- sterende systembrugere via de uniforme kapacitetstariffer (reduktion i tarifferne bliver via uni- form tarifering fordelt til alle punkter i systemet – dermed ”rammer” det både nye og eksiste- rende brugere af systemet).

Effektiv understøttelse af konkurrencemarkedet

Derudover finder Energinet også, at den uniforme tarifmetode er bedre til at fremme effektiv gashandel og konkurrencen på gasmarkedet, idet der skabes prismæssigt lige adgang mellem transit, import, indenlandsk produktion og produktion fra Nordsøfelter.

Harmonisering med tilstødende systemer

Sidst men ikke mindst er der også på dette punkt tale om en harmonisering ift. tilstødende sy- stemer, da store dele af Nordvesteuropa benytter samme metode, herunder Tyskland og Po- len11.

3.5 Uniform tarif for den fælles markedszone

Energinet har den 15. september 2021 anmeldt en metode for etablering af en fælles markeds- zone for den del af Baltic Pipe, som forbinder det norske gassystem, dvs. opstrømsrørlednings- delen (EP II Grenrørledningen) og det danske transmissionssystem.

Formålet med den fælles markedszone er at skabe enkel markedsadgang for aktørerne (trans- portkunderne), effektiv drift af rørledningssystemerne gennem udnyttelse af synergier samt konkurrencedygtighed for transitruten fra Norge til Polen ved at undgå fordyrende mellemled:

• Enkel markedsadgang for transportkunder: Transportkunderne skal kun operere i én fælles markedszone (Entry/Exit-system) og i ét balanceringsområde uanset om det i opstrømsrøret eller i transmissionsrøret.

9 Capacity Weighted Distance som alle referenceprismetoder skal sammenlignes med jf. TAR NC 10 Cost Allocation Assessment

11 Polen har dog et entry-/exit-split på 45%/55%


• Effektiv drift af rørledningssystemerne ved at høste synergier: Det er vigtigt, at syner- gier sikres, selvom der er forskellige regler og andre forskelle i rørledningens infra- struktur. Eksempler på synergier er bl.a. besparelser på omkostninger til afregning og it-systemer, dobbeltbemanding i administrative funktioner.

Skabelsen af større sammenhængende markedssystemer følger også Agency for the Coopera- tion of Energy Regulators’ (ACER) Gas Target Model, da forskellig regulering af gasrørlednings- infrastrukturen ikke skal udgøre en barriere eller øge kompleksiteten for transportkunderne.

ACER lancerede således i 2015 en opdateret Gas Target Model12.

Den fælles markedszone indebærer bl.a., at der indgås en aftale mellem forretningsområderne for henholdsvis transmission og opstrøm i Energinet – en såkaldt rådighedsaftale. Rådighed- saftalen indebærer, at opstrømsområdet stiller den fulde kapacitet i EP II Grenrørledningen til rådighed for transmissionsområdet mod betaling, såfremt kapaciteten ikke sælges til anden side som følge af opstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om forhandlet adgang. En nær- mere beskrivelse af rådighedsaftalen og vilkårene heri fremgår af metodeanmeldelsen om den fælles markedszone af 15. december 2021.

Et afgørende element i den fælles markedszone er, a, der gælder én uniform tarif for hele mar- kedszonen. Det betyder, at transmissionsområdets omkostning til køb af kapacitet i EP II gren- rørledningen vil skulle inkluderes i den uniforme tarif som et ikke-transmissionstjenesteele- ment, der opkræves som en kapacitetstarif (kr./kWh/h/år)13.

Behovet for at inkludere omkostningerne vedrørende opstrømsaktiverne i transmissionstarif- ferne, har været tydeligt kommunikeret i både høringen af “Tariff principles and market design in a Baltic Pipe Open Season” fra 201614 og i forbindelse med anmeldelse af den nuværende metode. Forsyningstilsynet har også udtalt følgende i forbindelse med godkendelsen af den nu- værende metode:

”Det daværende Energitilsynet har på den baggrund 31. januar 2017 i forbindelse med Open Season 2017 udtalt sig om de påtænkte principper for markedszone og tariffer, ligesom Energi- tilsynet (Sekretariatet) har godkendt de regler for allokering af kapacitet, som gælder for Open Season 2017. Udtalelsen fra Energitilsynet er ikke en bindende godkendelse, og den er betinget af en formel metodeanmeldelse, dvs. den i denne sag (Energinets fremhævning). Princippet om at indføre én samlet dansk markedszone for transport af gas gennem Baltic Pipe vil Energinet anmelde senere i en separat metodeanmeldelse.”15

Forsyningstilsynet har overfor Energinet bekræftet, at der med den fremhævede sætning me- nes, at anmeldelsen og den efterfølgende godkendelse af tarifmetoden fra 2019 bevirker, at forudsætningen for den ikke-bindende godkendelse af tarifprincipper fra 2016 kan betragtes som imødekommet med Forsyningstilsynets tarifmetodegodkendelse fra 2019.

TAR NC, artikel 4, stk. 4, har følgende ordlyd:

12 Der er redegjort nærmere for denne del i Energinets anmeldelse om etablering af en fælles markedszone, som er anmeldt til Forsy- ningstilsynet den 15. september 2021.


"Ikke-transmissionstjenesteindtægter opkræves som ikke-transmissionstariffer, som gælder for en given ikketransmissionstjeneste. Sådanne tariffer skal:

”a) afspejle omkostningerne og være ikke-diskriminerende, objektive og gen- nemskuelige

b) opkræves hos dem, der nyder godt af en given ikke-transmissionstjeneste, med henblik på at minimere krydssubsidiering mellem netbrugere i eller uden for en medlemsstat eller begge dele.

Hvis en given ikke-transmissionstjeneste ifølge den nationale reguleringsmyndighed er til gavn for alle netbrugere, opkræves omkostningerne for en sådan tjeneste hos alle net- brugere.”

Det er Energinets opfattelse, at inddragelsen af EP II Grenrørledningen i en fælles markedszone er til gavn for alle brugere af transmissionssystemet, idet der derved opnås en række synergier i driften af det samlede system, og fordi det medfører væsentlig lavere tariffer for netbru- gerne, således som det anerkendes i Energitilsynets udtalelse af 31. januar 2017 om princip- perne for markedszone og metode til fastsættelse af tariffer i forbindelse med Baltic Pipe-pro- jektet. Tilsynet udtalte således i punkt 95, at "Energitilsynet finder, at en uniform tarifmetode kan tilrettelægges, så der på en gang opnås større sikkerhed for projektets gennemførelse og mulighed for, at eksisterende transportkunder kan realisere en gevinst i form af generelt lavere transmissionstariffer end der ellers ville have været."

Energinet finder derfor, at transmissionsområdets omkostning til køb af kapacitet i EP II gren- rørledningen udgør omkostninger til en ikke-transmissionstjeneste, som vil kunne opkræves hos alle brugere af transmissionssystemet i medfør af TAR NC art. 4, stk. 4. Inkluderingen af disse omkostninger i en uniform tarif for hele den fælles markedszone er derfor i overensstem- melse med TAR NC.

Til sammenligning har kan der i appendix 6.1 ses alternative tarifmetoder til den ønskede udvi- delse af det uniforme tarifprincip til den fælles markedszone.

Energinet finder det afgørende at bevare en så lav kompleksitet i det danske transmissionsy- stem som overhovedet muligt idet det øger transparensen og dermed sikrer forudsigelighed i tarifudviklingen.

3.6 Ændring af tarifperiode

Pr. 1. januar 2023 vil Energinet overgå til en ny økonomisk regulering16, hvilket vil øge behovet for præcision i regnskabet. For at understøtte denne overgang, og for at ensrette i forhold til nabolande, ønsker Energinet at ændre tarifperioden fra gasår (1. oktober til 30. september) til kalender-/regnskabsår (1. januar til 31. december).

Det betyder, at de øvrige anmeldte justeringer træder i kraft pr. 1 oktober, mens ændringen af opkrævningsperioden først træder i kraft den 1. januar 2023. En måned før PRISMA auktionen, den første mandag i juli 2022, vil der således blive udmeldt en uniform kapacitetstarif, der gæl- der udelukkende for 4. kvartal af 2022. Samtidig vil der blive udmeldt en tarif for årsproduktet fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023. Det skal understreges at årskapaciteten ved interconnection points og Nybro stadig vil følge gasåret, det er således kun tarifperioden der ændres fra gasår til kalenderår.

16 Indtægtsrammeregulering, LINK


Figur 3: Kort over tarifperiode i tilstødende transmissionssystemer

Energinet har siden etableringen afregnet tariffer i gasår (1. oktober til 30. september). Det skyldes, at gasmarkedet i mange år var præget af lange kontrakter med denne periodisering.

For at sikre en større sammenhæng, gav det mening at transmissionsafregningen gjorde brug af samme periodisering. Tiderne har ændre sig, en stor del af det gamle gaskontrakter er udlø- bet, og tilstødende systemer er overgået til afregning i kalenderår. For at gøre op med unødig kompleksitet og øge harmoniseringen ønsker Energinet derfor at overgå til afregning i kalen- derår. Det forventes desuden. at reducere risikoen for differencer afledt af periodisering mel- lem regnskabs- og tarifår med deraf afledte større udsving i tariffer fra et tarifår til det næste.



During the 1970s, Danish mass media recurrently portrayed mass housing estates as signifiers of social problems in the otherwise increasingl affluent anish

Until now I have argued that music can be felt as a social relation, that it can create a pressure for adjustment, that this adjustment can take form as gifts, placing the

maripaludis Mic1c10, ToF-SIMS and EDS images indicated that in the column incubated coupon the corrosion layer does not contain carbon (Figs. 6B and 9 B) whereas the corrosion

One key issue identified in the course of the project is that dealing with innovation in the classroom is a huge challenge for teachers, and clearly for such technology to

In order to verify the production of viable larvae, small-scale facilities were built to test their viability and also to examine which conditions were optimal for larval

H2: Respondenter, der i høj grad har været udsat for følelsesmæssige krav, vold og trusler, vil i højere grad udvikle kynisme rettet mod borgerne.. De undersøgte sammenhænge

Driven by efforts to introduce worker friendly practices within the TQM framework, international organizations calling for better standards, national regulations and

I Vinterberg og Bodelsens Dansk-Engelsk ordbog (1998) finder man godt med et selvstændigt opslag som adverbium, men den særlige ’ab- strakte’ anvendelse nævnes ikke som en