Copy from DBC Webarchive
Copy from:
Hvornår skal der fængsles?
This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher.
www.dbc.dk
e-mail:dbc@dbc.dk
N R . 0 7 · S E P T E M B E R 2 0 1 1
MUSIKBRANCHENS KAMP
U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T
Pirateri, pisk eller gulerod? Ifølge advokat Jakob Mathiasen,
er det afgørende at tilbyde forbrugerne nye produkter og
fortælle om spillereglerne på det digitale marked.
I n d h o l d
Faste sider Redaktionelt
LEDER
Kan vi bygge et globalt fællesskab på åndelig habitus og moral eller er det bare tom snak?
KORT NYT
CHRISTIANSBORG-KLUMMEN Retspolitik skal tages seriøst og ikke reduceres til symboler i et politisk spil, skriver retsordfører Karen Hæk- kerup (soc.dem.).
DANSK RETSPOLITIK
Hvornår skal der varetægtsfængsles?
EUROPÆISK RETSPOLITIK Det er legitimt at kritisere EU-
Domstolens afgørelser for uenighed er ikke judiciel aktivisme.
NYE BØGER
Mediejura – ny bog af Oluf Jørgensen.
NYT JOB
Hos A.P. Møller er arbejdstiden kortere end i advokatbranchen, fortæller Daniel Damgaard som er startet i Group Procurement.
ADVOKATER GÅR FOLKETINGSVEJEN Er det værd at stille op til Folketinget?
Og hvad med klienterne og karrieren?
PIRATERI PÅ NETTET
Pisk, gulerod eller tamburin? Musik- branchens kamp kan ikke vindes med søgsmål alene, fortæller advokat Jakob Mathiasen.
GODE RÅD TIL ADVOKATEKSAMEN Svar på det du bliver spurgt om, undlad copy-paste og vær opmærksom på spørgsmålenes vægtning.
FILANTROP I ESBJERG
Det falder den 40-årige partner fra DAHL Advokatfirma ligeså naturligt at hjælpe voldsramte kvinder som at træne sin søns fodboldhold.
FÅ EN DOMMER PÅ KONTORET
Besøgsophold skaber tættere samarbejde mellem domstole og advokater.
NÆSTEN GRAVID
Hvornår er man gravid i retlig forstand?
LUMSKE FORSIKRINSSELSKABER Højesteret sætter betingelsen om de
”objektive sygdomstegn” ud af spil.
10
18
22
24
36
40
42
5
8 27
28
30
34
44
ADVOKATEN 07/11 3
boulevarden 19e 7100 Vejle
Tlf. 76 42 11 00 · www.unik.dk
lersø Parkallé 101 2100 KøbenhaVn ø
nY aPP Til advokaTer
– direkte adgang fra iPhone og iPad
Med vores nye applikation til iPhone og iPad kan
advokatbranchens mest anvendte it-system bruges når som helst, hvor som helst
Få direkte
adgang til bl.a.:
• Sagsliste
• Seneste aktiviteter • Sagsdokumenter • Kontaktinformation • Tidsregistrering
AAKJAERS.DK · 12059
bruger du allerede Unik advosys 4, kan du downloade applikationen som en del af din programserviceaftale.
Send en mail til unik@unik.dk mærket ”app”
og få hjælp til at komme i gang.
4 ADVOKATEN 07/11
ADVOKATEN 07/11 5
l e d e r
Advokat(samfund)
– har vi et værdifællesskab?
A F S Ø R E N J E N S T R U P , F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET
DEN 27. MAJ I ÅR hOlDT IBA´S “Bar Issues Commission” et såkaldt åbent forum i Warszawa, hvor advokatsamfund fra hele verden var repræsenteret. Samlingen sluttede med en interessant og udbytterig brainstorm, hvor 49 emner kom på bordet som fremtidige projekter, mødeemner og udviklingsideer. Der var en række af forslagene, der kredsede om advokaters grundlæggende rolle i (verdens)samfundet.
“Why do we need lawyers? What is the lawyer in society? The lawyer as an international human being. The role of lawyers as intellectuals of society – moral values, core values and the basics of society”, og mere praktisk i samme retning: “how to raise
awareness of the bar to understand the place in society of lawyers? how does a bar associa- tion best facilitate access to justice? The legal profession and the global community – does the bar have a role? how can bar associations engage their members to become more globally oriented? how do we give voice to each member bar? how to obtain the collective action of the IBA?”
Meget er sagt og skrevet – også her på dette sted i magasinet Advokaten – om advokatens ret enestående placering som uafhængig forkæm- per for den enkelte borgers legitime interesser i forhold til omverdenen. Udgangspunktet herfor er vores eget etiske og intellektuelle fundament,
og for at vi som advokater kan udfylde vores rolle bedst muligt, er det ikke nok at kunne forstå lovgivningen i snæver forstand. Vi må også kunne forstå – og tage stilling til – lovens formål i bredere forstand end det skrevne ord. Og vi må kunne forstå dens forankring i de kulturelle og moralske værdier, der kendetegner i hvert fald den demokratiske del af verdenssamfundet.
Når man taler om “moralens årti” og “samfundets sammen- hængskraft”, er det efter min opfattelse ikke blot skåltale, floskler
og souffléretorik. Debatterne i internationale fora som f.eks. IBA viser, at vi rent faktisk har nogle afgørende grundværdier til fælles, som udmøntes i en række helt fundamentale krav til et demokratisk retssamfund. Og for at disse grundlæggende krav, f.eks. uskyldsfor- modningen, legalitetsprincippet, adgang til uafhængig domstols- kontrol, lighed for loven mv., skal give den enkelte mening, er det værd at ofre lidt krudt på religions- og idéhistorie og den række af ganske fremragende postmoderne filosoffer, der søger at samle op og løfte os ud over den materialistiske, videnskabeligt dokumenterede og naturlovsbundne “virkelighed”, som nogen synes at befinde sig i.
Vi advokater arbejder – i modsætning til f.eks. ingeniører, læger og revisorer – i et kryds- felt, hvor opklaring af “faktum” vel nok er vores udgangspunkt, men hvor “sandheden” eller
“retfærdigheden”, der skal knyttes an til dette faktum stort set altid vil have et yderligere sub- jektivt niveau. Og først når vi forstår, at den ret- lige subsumption IKKE er en matematikopgave, men en virksomhed, der stiller endog meget høje krav om åndelig habitus og moral, kan vi beskæftige os med de indledningsvis foreslåede emner på en meningsfuld måde.
Er der så et globalt fælles værdigrundlag at bygge på? En endelig og udtømmende besva- relse af det spørgsmål kræver nok et globalt overblik over kulturelt og religiøst rodfæstede normer, som jeg må erkende overstiger min formåen. Men én ting føler jeg mig intuitivt overbevist om: Det er opsporingen, afsøgningen og ultimativt integreringen af et sådant fælles værdigrundlag i vores sameksistens, der kommer til at afgøre
“vores” (forstået som planeten Jordens) succes eller fiasko. Og i det arbejde tror jeg faktisk, at verdens advokatsamfund og advokater vil kunne spille en central rolle.
Når man taler om “mora-
lens årti” og “samfundets
sammenhængskraft”, er det
efter min opfattelse ikke blot
skåltale, floskler og soufflé-
retorik.
• Bank- og Finansret • International privatret • Retstvister om byggeri • Selskabret
• Skatteret
• Køb af fast ejendom og ejendomsselskaber • Sale & Lease back
Cabinet BRAHIN
www.brahin-avocats.com
Cabinet BRAHIN 1, Rue Louis Gassin 06300 NICE (FRANCE)
Email : info@brahin-avocats.com Tel: +33 493 830 876 Fax: +33 493 181 437 FRANSK DANSK ADVOKATFIRMA I NICE (FRANKRIG).
K O l O F O N
AdvokAten 90. årgAng
DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
mEDlEm AF DANsK FAgprEssE issN 0107-5616 issN 1901-4546 (online) Christoffer Badse, institut for
menneskerettigheder
morten Broberg, professor, Københavns universitet
Anja Cordes, advokat
Ole Dybdahl, landsdommer, Østre landsret
Thomas Elholm, professor, syddansk universitet
Carsten Fode, advokat
Anne Birgitte gammeljord, advokat
Arne gram, vicepolitidirektør
svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre landsret
Ole Hasselgaard, afdelingschef, Justitsministeriet
peter pagh, professor, dr.jur., Københavns universitet
Karsten Havkrog pedersen, advokat
Birgitte Holmberg pedersen, retspræsident, Helsingør
lars lindencrone petersen, advokat
Anne pindborg, advokat
Henrik stagetorn, advokat
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk redaktør: rasmus lindboe, rli@advokatsamfundet.dk redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk
ANNONCEr:
Frontmedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Camilla Bonne schjelde advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk
lAyOuT:
Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk
TryK:
Jørn Thomsen / Elbo As Essen 22
6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk rEDAKTiONspANEl:
Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis, og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til
landets mest lovende forskningsprojekter.
Hver en krone går til
kræftforskning
ADVOKATEN 07/11 7
Billeder siger mere end ord
Kunsten at anvende sund fornuft
Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.
Director.dk
Fik du læst
SKAGEN Fondenes brochure?
Billeder siger mere end ord, og vores resultater taler for sig selv. Men for alle som godt kan lide fakta, har vi samlet et overblik over vores fonde og investerings- fi losofi i en enkel brochure. Ønsker du fl ere eksempla- rer af brochuren eller har du yderligere spørgsmål, så kan du ringe til os på telefon 70 10 40 01.
Verdens indekset SKAGEN Global
800 400 200 100
1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
USA anerkender rekon- struktion i Danmark
Den føderale Bankruptcy Court i New York har anerkendt de nye danske regler om rekonstruktion som main foreign proceeding.
En dansk containervirksomhed med fragtleverancer til forskel- lige destinationer i USA kom under rekonstruktion. En stor
del af virksomhedens aktiver lå i USA, og en lang række amerikanske kunder varslede krav mod virksomheden. Nu har den føderale domstol anerkendt, at de amerikanske kunder ikke kan individualforfølge en dansk virksomhed i USA, så længe den er under rekonstruktion i Danmark.
Kort nyt
Sikre investeringer i EU
Beskyttelse af investeringer på EU-plan er et forholdsvis nyt rådgivningsfelt. Det juridiske fakultet i København afholder et introseminar 17. november 2011 fra kl. 15-18, der henvender sig til både advokater, der rådgiver virksom- heder om mulighederne på internationale
markeder eller assisterer i internationale voldgiftssager. Svend Gad, chefkonsulent fra Udenrigsministeriet, vil fortælle om EU’s nye investeringspolitik i lyset af det danske EU-formandskab.
EftEruddannElsE
– Grønland oG færøErnE
Kommissionen foreslår minimums- standarder for sigtedes og tiltaltes adgang til en forsvarer, herunder ret til at kommunikere med et familiemedlem, en arbejdsgiver eller anden tredjepart i straffesager. CCBE mener, at forslaget er fornuftigt og opfordrer EU’s medlemslande til at bakke op om initiativet. Direktivet er led i en større regelpakke for at styrke EU-borgernes retssikkerhed, der vil blive fremlagt i løbet af de næste par år. Du kan læse mere om forslaget på www.ccbe.eu.
Nu svarer reglerne om efteruddannelse for advokater og fuldmægtige på Grønland og Færøerne til de danske regler. Reglerne trådte i kraft 1. august 2011, men har på visse punkter virkning fra 1. januar 2010. De væsentligste ændringer er: 1) E-læring eller anden it-baseret undervisning, der opfylder kravene til indhold, længde og dokumentation er nu omfattet. 2) Fuldmægtiges rådgivning i advokatvagter og på retshjælpskontorer er omfattet med maks. 18 lektioner per efteruddannelsesperiode. 3) Juridiske kandidater fra før 1997’s frivillige deltagelse i grunduddannelsen er også omfattet. 4) Overførsel af overskydende lektioner kræver ikke længere ansøgning. 5) Advokatrådet kan udstede påbud om deltagelse i efteruddannelsen inden en fastsat frist. 6) Der skal ikke længere ske indberetning i forbindelse med deponering. Du kan læse om reglerne på www.
advokatsamfundet.dk.
forsvarere med i Eu-direktiv
turban-dommer i High Court
Fra 1. oktober blandes parykker og turban i London, når den britiske advokat Rabin- der Singh bliver den første dommer med turban i High Court of England and Wales.
Han blev født af indiske immigranter i 1964, og er en af få dommere i England fra en etnisk minoritet. Rabinder Singh blev advokat (barrister) i 1989 og sammen med Tony Blairs hustru, Cherry Booth, dan- nede han i 2000 advokatfirmaet Matrix Chamber. En talsmand fra det britiske Justitsministerium udtalte i forbindelse med udnævnelsen af den nye dommer:
- The Government wants to create a society of aspiration, where people of ability feel free to aim to reach the highest offices of our country, regardless of their background, race or gender.
ADVOKATEN 07/11 9
advokat i rønn- kommissionen
Advokat Claus Søgaard-Christensen er af Advokatrådet blevet indstillet til den kommission, som medierne har udråbt til at skulle udrede én af de største politisk-juridiske skandaler i de senere år:
Kommissionen skal undersøge sagen om indfødsret til statsløse personer. Søgaard- Christensen er advokat med eget firma i Aarhus, hvor han også ejer tre Bog&Idé butikker. I advokatkredse er han kendt fra bl.a. bestyrelsen i voldgiftsforeningen, Voldgiftsinstituttet og Dommerudnævnel- sesrådet. I offentligheden er han senest kendt for sin medvirken i en anden kommission – Dan Lynge-kommissionen, som undersøgte politiets samarbejde med rockeren Dan Lynge.
Danske Advokaters Fagdage 2011 den 5. – 6. oktober på Crown Plaza, Ørestaden, København
Fagdagene byder på en bred vifte af fagligt relevant efteruddannelse samt mulighed for at træffe kolleger fra hele landet.
Du kan tilmelde dig direkte på www.danskeadvokater.dk, hvor du kan læse alt om fagdagene.
Emnerne er:
Der udleveres kursusbevis på 3 lektioner efter hvert seminar.
Få dækket et helt års
obligatorisk efteruddannelse på to koncentrerede dage!
Få dækket et helt års
obligatorisk efteruddannelse på to koncentrerede dage!
FAGDAGE FAGDAGE 2011 2011
H.C. Andersens Boulevard 45 • 1553 København K • 33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk • www.danskeadvokater.dk 5. oktober
9.00 – 11.30 Insolvens og rekonstruktion - for ikke- specialister
Corporate Social Responsibility - CSR Tal om og i advokatbranchen
5. oktober
12.30 – 15.00 Forældelse og frister Arv og testamente Stemme og kropssprog
5. oktober 15.30 –18.00
Generationsskifte – faldgruber og mu- ligheder i skattemæssig henseende
Syn og skøn (FAAF) Mennesker i krise
6. oktober
9.00 – 11.30 Ansættelseskontrakter 2011 Når konkurrence- og forbrugerstyrel- sen (KFST)kommer på besøg
God advokatskik – tilsyn
6. oktober
12.30 – 15.00 Persondataregulering Inkasso for ikke-specialister Når klient, modpart eller samarbejds- partner er muslim
6. oktober 15.30 – 18.00
Når det offentlige er modpart i sagen – tendenser i forvaltningsprocessen
Generalforsamlinger i større selska- ber og i børsnoterede selskaber
Præsentationsteknik
TILMELD DIG PÅ
danskeadvokater.dk
dakannonce-aug 11.indd 1 8/3/2011 2:23:04 PM
dEn politiskE baCillE bidEr forskElliGt
Lars Dueholm blev som 15-årig bidt af den tidligere landsfader Uffe Ellemann-Jensens budskab om at ‘tage ansvar og få mest ud af sit liv.‘ Det var også en af grundene til, at han kort før valgkampen forlod Venstre og nu repræsenterer liberal Alliance. Svaret på, hvorfor han gider stille sig til skue for offentligheden, er måske derfor lige så ir-
rationelt som spørgsmålet.
- hvorfor spiller folk klarinet? Politik er noget, jeg føler for – dels fordi det er spæn- dende, dels fordi jeg tror, at jeg kan gøre Danmark til et bedre sted.
Meta Fuglsang blev bidt af skolepolitik allerede i 3. klasse, hvor hun begyndte i elev- rådet og siden følte trang til at stikke snuden frem på vegne af hr. og fru Danmark i stort
som småt og især kvindepolitik. Da jeg in- terviewede hende sad hun i Folketinget på et lånt mandat fra den afdøde SF’er Flemming Bonne og havde en række ordførerskaber i SF’s folketingsgruppe. hun vurderer selv, at hendes kommunale ordførerskab kan give hende en central position i kampen om et mandat.
Preben Bang Henriksen er den politiske
A F N I S N I C O l A I S E N , J O U R N A l I S T
Er det værd at stille op til Folketinget? Og hvad med klienterne og kar- rieren? Advokaten har mødt lars Dueholm, Meta Fuglsang, Preben Bang henriksen og Jan Jørgensen. Kandidater til Folketinget, der åbent deler ud af deres overve- jelser om at stille op, og hvad de kan bruge deres advokaterfaring til i valg- kampen. Døm selv om du turde springe ud af devisen om, at – den der lever stille, lever godt.
Advo kater
folke går
tings
vejen
ADVOKATEN 07/11 11
novice – skønt interessen for landspolitik har simret i snart en menneskealder. Med sindrig snusfornuft og 29 års erfaring som advokat og kompagnon, er Preben Bang henriksen advokatveteran og rig på livser- faring. han springer først ud som kandidat nu, fordi han ville have privat- og erhvervs- fronten på det tørre – for som han siger:
- Mange, der bliver valgt, efterlader deres
børn i Jylland og tilbringer fem dage på Chri- stiansborg. Jeg har nu børnene godt i vej og de er begge studerende. Bliver jeg valgt, får vi dog brug for noget forstærkning på kon- toret, men jeg går ikke ud af forretningen.
Jeg vil sortere lidt og koncentrere mig om de rene erhvervssager.
Jan Jørgensen fik sin ilddåb som 19-årig efter at have været medlem af Venstres Ung-
dom i et par måneder. han havde været med til julefrokosten, delt et par pjecer ud under valgkampen i 1984 og var politisk rapkæftet.
Og pludselig var han ny formand for VU i København de næste fire år:
- De synes, jeg virkede engageret, og jeg havde endnu ikke lært, at man skulle tie stille, hvis man ikke ville vælges til en poli- tisk post, griner han højlydt.
platform i mEdiErnE
Ingen af kandidaterne er i tvivl om, at er- faring fra kommunalpolitik kan gå hen og få afgørende betydning. Meta Fuglsang har arbejdet med kommunalpolitik i Vording- borg i mange år og det har gjort hende klar til de politiske slagsmål på Christiansborg.
- Det giver helt klart pondus på kendt- heds-effekten og troværdigheden, at jeg har arbejdet med kommunalpolitik i 10 år.
Men det giver også respekt med advokat- erfaring. Det oplevede hun før sommerfe- rien, hvor integrationsminister Søren Pind på talerstolen krævede, at S og SF svarede på spørgsmål i relation til et integrations- forslag.
- Pind mente nærmest, at domstolene ville slå op i debatten som retskilde, men her fik ministeren en lektion i retskildelære, og vi fik stoppet den diskussion.
lars Dueholm sidder i Københavns Bor- gerrepræsentation på fjerde år. han mener, at det kommunale mandat giver ham en klar platform at udtale sig fra som ægger og vækker medierne.
- Var jeg ‘blot’ folketingskandidat, kunne pressen sige, at ‘hvad jeg mener dybest set er ligegyldigt.’ hvad jeg mener om en sag, kan faktisk få kommunalpolitisk betydning, og det gør uden tvivl min adgang til medierne lettere.
Det får ikke Preben Bang henriksen til at ryste på hånden, at han er en politisk novice og kun kan skrive syv års medlemskab af Venstre på sit politiske CV.
- Jeg kan godt frygte, at jeg ikke har nok landspolitisk erfaring. Men det er også et ak- tiv, at man ikke er fedtet ind i tankegangen på Christiansborg. Jeg tror nok, at 29 år som selvstændig advokat er en god ballast til at
fortælle, hvordan rets- og erhvervspolitik- ken virker i praksis.
Jan Jørgensen er et kendt ansigt på Frede- riksberg, men frygter mere at de personlige stemmer ikke rækker til et mandat med kan- didater som Søren Pind, Marion Pedersen og comeback fra Martin Geertsen, der alle konkurrerer i samme kreds. Jan Jørgensen skal have et sted mellem 1.000 og 3.000 personlige stemmer, hvis han skal gøre sig forhåbninger om et mandat.
- Det er afsindigt svært at få personlige stemmer. Folk, der aldrig har prøvet at stille op, gør sig intet begreb om, hvor svært det er bare at få 1.000 stemmer. Vælgerne skal synes, at du er den dygtigste, den flinkeste og den, som de er mest enig med.
GrænsEr for GøGl oG pop
Selv om Preben Bang henriksen er grøn i landspolitik, vil han ikke stå model til hvad som helst for at markedsføre sig politisk.
Men ærmerne skal smøges op, for hans valg- kreds har de seneste to valgperioder ikke givet mandat. Derfor valgte man netop en lokalmand som Preben, og han tør næsten ikke røbe, hvem der sidst fik valg i kredsen.
- Det var den landskendte Bjørn Elmquist, griner han.
Elmquist var ikke lige hans kop te, men rådgivere inden for partiet anbefaler Preben at være mere offensiv og f.eks. deltage på fe- stivalpladsen. her kan børnene smide bolde efter ham, indtil han ryger i bassinet. ’Så ved alle, hvem du er,’ forklarer de politiske rådgivere fra partikontoret, men her sætter Preben grænsen.
- Jeg vil heller ikke rende nøgen over lim- fjordsbroen bare for at komme i fjernsynet.
Jeg vil også kunne se mine vælgere og klien-
ter i øjnene bagefter, siger han og forklarer:
- Jeg har den fordel, at mit liv fortsætter uforandret, hvis jeg ikke bliver valgt. Mange af dem, der sidder i Folketinget i dag, får vel lidt ‘efterpenge,’ men hele deres livsstil stopper brat, hvis de ikke bliver genvalgt, og de har måske en tendens til at være overfolkelige.
Derfor vil Preben Bang henriksen også tillade sig at bruge det lidet anvendte udtryk – ‘det ved jeg ikke, men vil gerne undersøge det’ – hvis han må melde pas til spørgsmål fra journalister eller potentielle vælgere.
Der er ingen, der vil bebrejde, at du ikke er alvidende, forklarer Preben og henviser
I 1976 manglede jeg kun seks stemmer til Ramsø Byråd. Jeg har flere gange overvejet at blive politiker. Ritt Bjerregaard sagde heldigvis engang, ‘bliv aldrig politiker, så mister du bare al den indflydelse du har.’ Og jeg er faktisk enig i analysen. Den mest politiske faggruppe, der findes, i kongeriget Danmark er advokater. De deltager bare ikke i den politiske arena.
ADVOKAT, KNUD FOlDSChACK
“
Ann Onymous
ADVOKATEN 07/11 13
06:31: FREDERIKSBERG HAVE Jeg går ind ad hovedindgangen til Frederiksberg have, hvor jeg skal møde en af socialdemokrater- nes kandidater til en plads på Borgen. Som 23-årig blev han medlem af kommunalbe- styrelsen på Frederiksberg og efter fem år i kommunalpolitik vil han nu prøve kræfter med Christiansborg. Okay, tænker jeg lidt overrasket: Klædt i sort træningsoutfit og pulsmåler med GPS – han er klar! “Skal vi tage seks eller otte kilometer,” spørger Michael Vindfeldt. Vi ender ud med seks en halv, krydser Valby bakke og løber over i Søndermarken. Måske kan vi nå et par dørklokker inden morgenkaffen. Michael Vindfeldt har selv stemt mere end 1.000 dørklokker på Frederiksberg.
Hvordan har du det med at gå fra dør til dør?
- Det er mærkeligt første gang. Men faktisk oplever jeg, at 95 procent er positive, hvad enten de er borgerlige eller ej. Jeg står der ikke kun som ‘Michael,’ men som en re- præsentant for et parti. På den måde har jeg det godt i maven, fordi det ikke kun er mig, der skal promoveres.
08:00: NYHEDERNE Stempelkaffen er trykket i bund, og vi tager en kop kaffe.
Michael bor på Frederiksberg med sin kæreste, som han mødte i ungdomspo- litik. heldigvis er hun stadig interesseret i politik og tager del i hans politiske ambitioner. En af tophistorierne handler om Gaddafis fald – en anden om E-coli bakterier i drikkevandet på Frederiksberg.
han øjner straks den politiske mulighed, og overvejer, om han skal forsøge at sætte fokus på rent grundvand. I det øjeblik for- mulerer han spontant en politisk analogi fra nyhederne, der skal på Facebook:
- Der bør sættes kraftigt ind mod land- brugets udledning af kvælstof under en ny regering.
Er det ofte nyhederne, du bruger som input til en politisk markering?
- Det er rigtigt set! Jeg bruger ofte nyhe- derne til at lave nogle korte budskaber til de 1.000 mennesker, jeg har som venner på Facebook.
08:57: KAMMERADVOKATEN Michael arbejder i procesretsafdelingen og fører en del patientskadesager for staten. Som ung advokat har han skulle vende sig til, at alt hvad han laver skal tidsregistreres.
Taler han med en klient i mere end seks minutter, trykker han det ind i systemet.
han tjekker dagens post, netaviserne og arbejder indtil frokost klokken 12:
- Det svirer fortsat med valgrygter, og alt tyder på snarlig valgudskrivelse, siger Michael Vindfeldt.
han beslutter sig for, at der hellere må lægges sidste hånd på planen for ophæng- ning af plakater.
Hvor mange plakater og brochurer skal du dele ud?
- Jeg har fået trykt 800 plakater, og jeg skal have delt 15.000 brochurer ud. heldigvis er der en masse frivillige, der hjælper mig.
14:00: TELEFON Michael Vindfeldt drøf- ter en konkret sag med en klient frem til klokken 15.
15:30: RÅDHUSET Der afholdes oriente- ringsmøde på Frederiksberg Rådhus. Den økonomiske situation op til budgetfor- handlingerne gennemgås. Efter Michael Vindfeldts opfattelse holder staten alle landets kommuner i et jerngreb, ikke mindst Frederiksberg.
17:00: ØKONOMIUDVALGET Kommunens økonomi er igen på dagsordenen. Man drøfter også skybruddet i begyndelsen af
juli og drikkevandsproblemerne i flere dele af Købehavn og på Frederiksberg.
18:30: MIDDAG Fælles middag med parti- fællerne fra kommunalbestyrelsen. Den borgerlige lejr sidder ved et bord tæt på Michael Vindfeldt og flokken af socialde- mokrater. Der går hurtigt valgkampsnak i middagen. Tonen er kærlig, men det borgerlige bord fastholder, at socialde- mokraterne har stjålet deres boligudspil.
19:00: BY- OG MILJØUDVALGET Politikerne drøfter de nyeste regler for opsætning af valgplakater på Frederiksberg, og navnlig folketingskandidaterne lytter opmærk- somt. Michael Vindfeldt spørger, om det stadig er sådan, at kommunen tager plaka- terne ned efter valgkampen mod betaling.
Det vil kommunen undersøge nærmere…
21:25: FYRAFTENSØL Michael får sig en slapper på den lokale stamcafé Bartoff med en kollega fra kommunalbestyrelsen.
I gamle dage var det politiske samtalested Togas Vinstue i indre Købehavn, der stadig samler ungdomspolitikere på tværs af par- tier. Springvandet foran Café Bartoff har været i stykker siden skybruddet i juli, og Michael taler med ejeren, som gerne vil have Vindfeldt i tale. Måske kan Michael gøre noget ved problemet på Rådhuset?
Kan du fastholde det borgernære, hvis du bliver valgt?
- Det synes jeg i hvert fald er ekstremt vigtigt, og jeg vil gøre mit bedste.
22:30 HJEMME Michael Vindfeldt forbere- der en plakatstrategi for Frederiksberg og lægger taktik for valgkampen, inden han lukker døren og går i seng. Om Michael er på vinderholdet efter valget, må optæl- lingen af mandater vise.
IND I VALGKAMPEN
Advokaten stod tidligt op for at følge advokat og kan- didat til Folketinget Michael Vindfeldt en tilfældig dag under de sidste forberedelser i valgkampen.
MIchAEL VINDfELDt
• 29 år, advokat hos Kammer- advokaten på fjerde år med speciale i bl.a. fast ejendom, kontrakter og udbud.
• Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse på sjette.
år.
til, at helle Thorning Schmidt kom galt af sted, da hun rodede sig ud i et forkert svar på et skattespørgsmål under et debatmøde for nylig.
- Journalister skal ikke ringe til mig klok- ken 22 og spørge mig om min holdning til Naturfredningslovens paragraf et eller an- det, hvis jeg ikke har forstand på det. Det er beskæmmende, at politikere stort set svarer på alt: Det ved jeg ikke, burde være det mest anvendte svar, understreger Preben Bang henriksen.
partnErE lEvEr for stillE
Spørg publikum – 50/50 eller ring til en ven – advokater tier, hvor andre tør og det kunne ifølge Meta Fuglsang give et boost til retssikkerheden, hvis flere kappede linen til
‘den der lever stille, lever godt’ mentalitet...’
Preben Bang henriksen zoomer ind på problemet og anslår, at 95 procent af alt, der skrives om retspolitik, drejer sig om betingelserne for varetægtsfængsling. De civile sager og ‘erhvervsretspolitikken’ lever desværre en stedmoderlig tilværelse.
lars Dueholm savner i den grad flere fra både advokat- og revisionsbranchen, der blander sig i den offentlige debat. Ifølge lars Dueholm kan det godt være, at mange part- nere tjener x-antal millioner og har deres på det tørre. Men som han siger:
- Vores børn skal også have noget at leve af. Jeg kunne godt tænke mig, at flere part- nere fra de store advokatfirmaer meldte ud, hvordan Danmark skal klare sig i konkur- rencen med f.eks. Kina, der tordner frem på de internationale markeder. Fair nok hvis man er enig med SF eller Socialdemokratiet.
Og det ligger reelt lige for i advokaters natur at appellere i det offentlige rum, så
ligheden med politik er slet ikke fjern, for- klarer lars Dueholm.
- Advokater er udsat for konkurrence, og folk vælger nok ikke en advokat, de ikke har hørt om – det samme gælder i politik. Det med at leve stille bliver vanskeligt i fremti- den. Advokater har simpelthen behov for at gøre opmærksom på sig selv.
kostEr politik kliEntEr?
lars Dueholm sidder til daglig med konkurs- boer hos Kammeradvokaten, hvor han bl.a.
rådgiver SKAT om deres inddrivelse. Det at have politisk tæft og indsigt i den politiske dagsorden, giver ifølge lars en bedre for- ståelse for, om SKAT som myndighed skal gøre A eller B og hvad den offentlige klient i virkeligheden efterspørger som politisk styret enhed.
- Det kan være om, man satser mere på kontrol i småsager, om det er bundlinjen el- ler retssikkerhed, når SKAT beslutter sig i en generel eller konkret sag. Men jeg er meget forsigtig med selv at melde ud politisk om forhold, der angår min klient. Det er klart, at der er nogle felter, hvor det, at jeg er ad- vokat, gør det svært at udtale sig offensivt.
lars Dueholm har dog ikke oplevet negative reaktioner som kandidat på den politiske knivsæg. han tror tværtimod, at det giver en vis respekt, at man på den ene side kan være advokat for staten og på den anden side være politisk aktiv.
- Dem, jeg samarbejder med hos SKAT, der har set mig i dagspressen og på TV2- lorry, siger nogle gange rosende ting. Men jeg ville aldrig indlede en politisk prædiken.
lars Dueholm ser dog ikke de store er- hvervsmæssige muligheder efter en eller flere perioder i Folketinget. Er man først
dEn ambitiøsE
Lars B. Dueholm, 34 år, ad- vokat (L) hos Kammeradvo- katen på 9. år. med speciale i insolvensret.
Medlem af Københavns Bor- gerrepræsentation på 4. år.
dEn HåbEfuldE
Jan E. Jørgensen, 46 år advokat (L) hos Horten på 8. år med speciale i planret, socialret og kommunalret.
Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse på 13.
år og stiller op til Folketinget for tredje gang.
dEn drEvnE
Meta Fuglsang, 51 år, advokat (L) på 10. år med speciale i skilsmisser – pt. deponeret sin bestalling.
Medlem af Folketinget på et mandat hun overtog fra en afdød SF’er.
dEt nyE kort
Preben Bang Henriksen, 57 år, advokat (H) på 29.
år i egen virksomhed med speciale i bl.a. lejeret.
Ingen politisk erfaring.
Da jeg kom tilbage efter tre år i Vietnam i 2004, syntes jeg den danske debat lignede en hønsegård. Jeg flirtede lidt med tanken om at stille op for Det Radi- kale Venstre, men så kom Irak-krigen, og jeg fik læst Niels helveg Petersens tale i Folketinget, hvorefter min interesse for politik lynhurtigt kølnedes.
ADVOKAT, ThORKIlD hØYER
“
ADVOKATEN 07/11 15
Uanset, om du skal styre din forretning eller levere effektiv klientservice, er tid en knap ressource. Visma Advokat hjælper dig med begge dele, så du bruger mindre tid på rutineopgaver og får mere tid til værdi- skabende sagsarbejde.
Få ét system til det hele
Visma Advokat er fuldt integreret med det kendte økono- misystem Visma Business. I én samlet pakke leverer ad- vokatløsningen alt det, du har brug for – og dine klienter efterspørger. Alle oplysninger om en sag er samlet ét sted, hvor kontorets medarbejdere let kan nå dem. Ind- og udgående korrespondance bliver gemt og registreret samme sted. Frister, mails, breve, tidsregistrering og fak- turering er direkte tilgængelige til glæde for dig, klienten og en hurtig, effektiv sagsbehandling.
Ring nu på 70 22 82 37 og aftal en uforpligtende præsentation Vi sender gerne mere information om Visma Advokat – og du kan læse mere om løsningen på visma.dk/advokat
Hvor meget er en time værd for
dig og dine klienter?
Visma Advokat
ét system til det hele
Økonomi – Time/sag – Dokumenter
BUSINESS
CUBES
valgt til Folketinget eller blevet minister, tror han, at det kan være skadeligt, når man vender tilbage til advokatgerningen. Folk vil ikke kunne tænke på dig som en objektiv, neutral og seriøs forretningsadvokat. Du vil simpelthen blive fravalgt, mener lars.
- Jeg gør mig ingen illusioner om, at jeg vil stå stærkere i erhvervslivet efter en poli- tisk karriere. Og det har også kun været et fåtal, der har fået stillinger, som har været spændende. Jeg kan kun komme i tanke om henning Dyremose – og Uffe – men hvad fik han i grunden ud af det?
Preben Bang henriksen ser ikke de store problemer i en karriere efter politik. Før han meldte sit kandidatur, kontaktede han de bestyrelser, han tidligere har siddet i og er med i den dag i dag. De havde ifølge Preben ingen vetoret, men alle hilste hans kandida- tur velkommen.
- Efter at jeg meldte mig som kandidat, har jeg faktisk fået flere af byens boligsel- skaber som klienter, og de er ikke just på den borgerlige side. Jeg kan ikke nævne én, der er stået af på grund af mit politiske tilhørsforhold, bedyrer Preben.
har man en stærk profil på et politik- område og har været ude med nogle skarpe synspunkter og kan sit stof, er der klienter at hente. Det oplever Meta Fuglsang, der gang på gang har taget klienter ind, hvor hun mener, at der er gået politisk inflation i dyneløfteriet.
- Jeg har ofte oplevet, at folk har valgt mig på grund af mit politiske engagement.
her kan min sociale indignation bære, at jeg tager deres sag alvorligt og de har til- lid til, at jeg forstår det politiske system.
De sager, jeg løbende har haft, er helt klart inspirationskilde til min politik og de ting,
jeg vil arbejde offensivt med på Christians- borg. hvis jeg kan se, at der er et dilemma i lovgivningen, tilbyder jeg at tage det op med ministeren. Det sker fortroligt for den, der henvender sig, og på en måde så det politiske udvalg også bliver opmærksom på enkeltsager af principiel karakter.
Jan Jørgensen har mange kommuner som klienter hos horten, og hans rådgiv- ning bliver bedre i kraft af den indsigt, han har fra det kommunale arbejde.
- Det er klart en fordel, at jeg ved, hvor- dan en kommunalbestyrelse arbejder. Når jeg giver juridisk rådgivning, kan jeg med min politiske forståelse gøre opmærksom på, at der kan være ulemper ved at få ret, det kan give dårlig presseomtale.
karriErE på stand by
Det kan give nogle begrænsninger at være politisk aktiv. Det er ikke alle arbejdsgivere, der synes, det er lige smart. Og arbejdsgive- ren skal være rummelig, fordi der kan ligge en vis ustabilitet i, om kandidaten bliver valgt. lars Dueholm oplever sine politiske ambitioner som ren tilsætning.
- Jeg har allerede tabt, og er i færd med at tabe nogle af de bedste år af min kar- riere mellem de 30 og 50. Samtidig kan jeg ikke stige i graderne, så længe jeg er aktiv i politik – dels fordi Kammeradvokaten er et specielt kontor – dels fordi jeg ikke vil kunne lægge de timer, der kræves som part- ner, forklarer lars Dueholm.
Meta Fuglsang er til gengæld glad for, at Borgen er hendes faste arbejdsplads. Derved slipper hun for den interne konkurrence, der er på et advokatkontor og som faktisk er hårdere end det politiske spil på Chri- stiansborg.
- Politik er meget et fælles projekt og ikke et privat projekt. Som advokat var det meget mit projekt, min omsætning og mine kun- der på godt og ondt. Det enkelte advokat- kontor er præget af intern konkurrence med hinanden. Men både et advokatkontor og en folketingsgruppe er steder, hvor man slås for en plads i hierarkiet. Man overvejer, hvem man spiser frokost med, og hvad man siger til kaffen. Det spil gælder i begge brancher, og det skal man kunne lide for at kunne begå sig som advokat i politik.
Jan Jørgensen synes omvendt, at kon- kurrencen i politik er langt hårdere end på et advokatkontor. I politik er der kun et begrænset antal taburetter at slås om, mens et advokatkontor altid kan udvides, forklarer Jan.
- Politik er et nulsumsspil med 179 pladser. Du kan kun komme ind i politik, hvis du skubber en anden af pinden. På et advokatkontor er det ikke således, at fordi en kollegas omsætning er højere end min, bliver jeg skubbet ud. Men sådan er det i politik.
(Artiklen er skrevet før valget blev udskrevet.)
Er din bank en aktiv medspiller?
Hvis din nuværende bank kun klarer det praktiske i forhold til dit engagement, men ikke er en aktiv medspiller, så er det på tide at overveje et bankskift.
Hos Lån & Spar kan vi tale om andet end transaktioner, renter og vilkår.
Vi kan tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Og uden at gå i detaljer, så tør vi også godt love dig, at vi er konkurrencedygtige på prisen. Så uanset om du allerede er etableret advokat, eller er på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.
Det begynder med et møde
Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Så finder vi sammen ud af, hvad der skal til, for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat.
Du kan også se mere på www.lsb.dk
Bundsolid Professionel
Personlig henvender en person sig til mig i egenskab af politiker,
skal jeg jo ikke sagsbehandle som en advokat gør. Men nogle gange kan det være svært, og så giver jeg dem gerne et godt råd og ofte anbefaler jeg dem at søge advokat eller retshjælp.
ADVOKAT, lINE BARFOD, ENhEDSlISTEN
“
Er din bank en aktiv medspiller?
Hvis din nuværende bank kun klarer det praktiske i forhold til dit engagement, men ikke er en aktiv medspiller, så er det på tide at overveje et bankskift.
Hos Lån & Spar kan vi tale om andet end transaktioner, renter og vilkår.
Vi kan tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Og uden at gå i detaljer, så tør vi også godt love dig, at vi er konkurrencedygtige på prisen. Så uanset om du allerede er etableret advokat, eller er på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.
Det begynder med et møde
Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.
Så finder vi sammen ud af, hvad der skal til, for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat.
Du kan også se mere på www.lsb.dk
Bundsolid Professionel
Personlig
DEN DANSKE TROMMESlAGER lars Ul- rich fra bandet Metallica var frontfigur i kampen mod den amerikanske fildelings- tjeneste Napster i slutningen af de glade 90’ere. En tjeneste, der blev programmeret af den 19-årige hacker Shawn Fanning og fungerede som byttemarked for deling af musiknumre – især mellem teenagere.
Musikbranchen blev hurtigt enig om at kæmpe mod ulovlig musik og film på net- tet, og efter flere retssager og forlig lukkede Napster i 2001. Men tjenesten illustrerede
allerede dengang en megatrend i konsu- meradfærd, som siden kun har vokset sig stærkere – hvad der ligger på nettet er kvit og frit.
Det er denne netmentalitet, som Jakob Mathiasen, ny direktør for musikselska-
bernes brancheorganisation, IFPI, på en og samme gang forsøger at imødekomme og ændre. På den ene side er det ifølge Jakob Mathiasen kommercielt selvmord ikke at tage forbrugerne seriøst. På den anden side er det afgørende for enhver underholdnings-
PIsK,
GuLEro D oG
tAMbur IN
A F R A S M U S l I N D B O E , K O M M U N I K A T I O N S C h E F O G N I S N I C O l A I S E N , J O U R N A l I S T F O T O : T h O M A S S T E E N S Ø R E N S E N
Musikbranchens kamp for en bæredygtig forretning kan ikke vindes med søgsmål alene. Ifølge advokat Jakob Mathiasen er det altafgørende at tilbyde forbru-
gerne tidssvarende produkter og oplyse dem om spil-
lereglerne i en digital virkelighed.
ADVOKATEN 07/11 19
producent, at almindelige forbrugere re- spekterer ophavsretten.
han mener selv, at pladebranchen var for passiv i de år, hvor internettets muligheder åbenbarede sig for almindelige mennesker:
- Sat på spidsen var branchen for ma- gelig i de år, hvor nettet revolutionerede forbrugernes krav om hurtig og nem ad- gang til musikken. Det betød blandt andet, at ulovlige tjenester som Napster og Kazaa voksede sig store og fede, fordi forbrugerne ikke havde nogle lovlige alternativer. Det fik de først for alvor med iTunes. Det er selvføl- gelig ikke en undskyldning for at krænke andre menneskers rettigheder, men det er en god forklaring på, hvorfor det gik, som det gjorde.
bEdrE produktEr
Ifølge Jakob Mathiasen kan andre brancher med fordel lære af udviklingen i musikbran- chen, der som den første branche mærkede konsekvenserne af den digitale virkelighed.
her tænker han specielt på de konsekvenser, det havde, at man udelukkende valgte at svinge den juridiske pisk uden at fokusere på at give forbrugerne en gulerod i form af nye digitale tjenester. Musikbranchen havde ret, og derfor skulle forbrugerne også makke ret.
- Den stil kan man selvfølgelig godt lægge for dagen. Men hvis du ikke kan tilbyde et lovligt alternativ til forbrugerne, er det svært at rykke ved adfærden på nettet. De fleste forbrugere er jo ikke interesserede i at være ulovlige. De er først og fremmest
interesserede i nem adgang til god musik.
Og man kan altså ikke tvinge folk tilbage til en gammel forretningsmodel ved at sidde oppe i elfenbenstårnet og sige “nu sagsøger vi jer tilbage til dengang alle købte musik nede ved kassen i en CD-butik”.
Derimod bliver Jakob Mathiasen mere principiel, når talen falder på nuværende ulovlige streamingtjenester som Groove- shark, der udnytter, at nettet stadigvæk er langt mere ureguleret end den øvrige del af samfundet.
- Jeg vil til enhver tid forsvare, at vi går efter de ulovlige tjenester. For det første snyder den slags tjenester de musikere og producenter, hvis musik de udbyder. Men værst af alt gør de livet surt for lovlige streamingtjenester som WiMP, Spotify og TDC Play, der alle bidrager til at skabe et bæredygtigt digitalt marked.
Jakob Mathiasen påpeger, at vi netop i disse år står på kanten af en ny digital re- volution, hvor paradigmet går i retning af adgang til musik fremfor ejerskab.
- Med de nye lovlige streamingtjenester kan forbrugerne via mobilen og computeren få adgang til millioner af musiknumre, uan- set hvor de befinder. Og det er et produkt, som er svært at konkurrere med.
Og ifølge Jakob Mathiasen er der belæg for optimismen omkring de nye lovlige streamingtjenester.
- I Sverige og Norge, hvor man er langt fremme med streaming, står abonnements- baserede streamingtjenester som WiMP og Spotify allerede for 35-40 procent af den
IFPI DANMARK
IFPI er musikselskabernes brancheorganisation og arbejder for at sikre de bedst mulige vilkår for danske musikselskaber. Det bliver bl.a. gjort ved at afsøge nye muligheder for kommerciel udnyttelse af musik. Det indebærer at fjerne barrierer for den digitale udvikling og tage hånd om musikselskabernes rettigheder. Desuden arbejder IFPI for at synliggøre den kulturelle og kommercielle værdi, som musikken bidrager til i samfundet.
IFPI Danmarks medlemskreds er sammensat af musikselskaber, som bidrager til produktion og distribution af musik i Danmark. Omsætningen hos medlemmerne udgør tilsammen mere end 95 procent af den samlede omsætning fra salg af musikudgivelser i Danmark (inkl. Grønland og Færøerne).
JAKoB MAtHIASEN
Jakob Plesner Mathiasen er 34 år og blev advokat i 2004 i Johan Schlüter Advokatfirma. I 2010 blev han direktør for IFPI Danmark, som er musikselskabernes brancheorganisation.
Jakob Mathiasen har primært speciale inden for ophavsret, patentret og IT-ret.
Han er forfatter til en lang række artikler og bogudgivelser.
ADVOKATEN 07/11 21
samlede musikomsætning, der for første gang i et årti vokser. Samtidig viser en stor norsk undersøgelser, at 54 procent af dem, der tidligere downloadede ulovligt, helt er holdt op efter at have fået en lovlig streamingtjeneste. Og det rejser altså nogle interessante perspektiver i en branche, hvor man internationalt set skønner, at 19 ud af 20 downloads på nettet er ulovlige
Omvendt anerkender Jakob Mathiasen også, at det ikke er al ulovlig musikadfærd på nettet, som kan bekæmpes med de lovlige tjenester.
- Der er selvfølgelig en hardcore gruppe, som er uden for pædagogisk rækkevidde.
Og for nogle af dem virker det ligefrem som en ideologi, at man ikke skal betale til de mennesker, der har lavet musikken. Og i den forbindelse er det selvfølgelig ønskeligt med sanktionsmuligheder i et videnssam- fund, der i stigende grad finansieres af im- matrielle rettigheder. Men helt generelt er jeg overbevist om, at de fleste mennesker i Danmark godt kan se en idé i at betale for musikken.
danmark Er lanGt fra dEn striksE franskmand Det er dog ikke i alle lande, at man deler det samme syn på at bekæmpe netpirater.
I Frankrig har man indført den såkaldte hADOPI-lovgivning. her har de franske myndigheder mulighed for at sagsøge efter tredje gang, en bruger bliver opdaget i at kopiere ulovligt på nettet. Og herefter kan myndighederne lukke for internetforbin- delsen. I den danske debat har den franske model været trukket frem til inspiration. Og selv om Jakob Mathiasen er en varm tilhæn-
ger af en brevmodel, er han skeptisk over for den radikale franske version.
- hvis lovgiver går ind og lukker for al- mindelige menneskers internetforbindelse, vil det medføre et ramaskrig blandt dan- ske borgere. her er det vigtigt som jurist at være opmærksom på, at vores fornem- meste opgave er at få forbrugerne over på de lovlige tjenester. Ikke at fremprovokere en trodsreaktion.
I Danmark er regeringen i gang med at la- ve en såkaldt dansk brevmodel, der retter sig mod ulovlig kopiering på nettet eller dem, hvis internetforbindelse bliver misbrugt til ulovlig kopiering. Et lovforslag om brev- modellen ventes fremsat til efteråret. Og til forskel fra den franske model risikerer en abonnent ikke at få kappet netforbindelsen efter tredje brev. Jakob Mathiasen mener, at den danske brevmodel, som regeringen har foreslået, er den helt rette dosis af pisk, gulerod og oplysning.
- Brevmodellen skal først og fremmest informere forbrugeren om, at der foregår noget ulovligt på netforbindelsen og samti- dig gøre opmærksom på lovlige alternativer.
Og det tror vi faktisk kan have en positiv effekt på de kreative branchers vilkår. Net- tet er jo ikke en entydig størrelse, og for de fleste af os kan det nogle gange være svært at gennemskue, hvad der er lovligt og ulovligt. Et godt eksempel fra min verden er streamingtjenesten Grooveshark. I IFPI har vi for nylig lavet en undersøgelse, der viser, at 95 procent af danskerne ikke ved, at Grooveshark er ulovlig. Det siger alt om, at der er behov for information. Og her kom- mer brevmodellen til sin ret.
BREvMoDELLEN
Brevmodellen går i korte træk ud på, at rettighedshaverne sender et brev med informa- tion til borgere om, at deres internetforbindelse bliver brugt til ulovlig kopiering af værker, der er beskyttet af ophavsret- ten (f.eks. film, musik og litteratur). Informationsbrevet sendes til abonnenten og giver forhåbentlig anledning til en snak i husstanden om, hvorvidt nogen i hustanden har fildelt ulovligt. Hvis borgeren på trods af modta- gelse af to breve fortsat vælger at ignorere informationen, vil rettighedshaverne have samme muligheder for håndhævelse af deres rettigheder, som de altid har haft (f.eks. søgsmål).
Undersøgelser fra bl.a. Norge og Storbritannien viser, at op mod 82 procent af de personer, der modtager et sådan brev, vil holde op med at fildele ulovligt. En fransk undersø- gelse (juni 2011) viser, at 72 procent faktisk stopper eller reducerer brugen af ulovlige fildelingstjenester. Lovforslag om brevmodellen forventes fremsat i efteråret 2011.
hvis du ikke kan tilbyde et lovligt alternativ til forbrugerne, er det svært at rykke ved adfærden på nettet. De fleste forbrugere er jo ikke interesserede i at være ulovlige.
Jakob Mathiassen, Direktørfor ifPi
“
EN GRUPPE PÅ TI ADVOKATER er udpeget af Advokatrådet som censorer ved den skriftlige advokateksamen. Eksamen har med juni-eksamen 2011 været afholdt ni gange, og vi har som censorer tilsammen gennemlæst mere end 1.000 opgavebesva- relser. Der deltager fire-seks censorer ved hver eksamen, og vi mødes hver gang for at drøfte besvarelserne og sikre en ensartet be- dømmelse. På baggrund af disse drøftelser vil jeg her give nogle få gode råd til eksami- nanderne; det kan måske lyde banalt, men vore erfaringer giver alligevel anledning til at pege på disse tre forhold.
svar på dEt, dEr blivEr spurGt om
Som censorer kan vi kun give “point” for svar, der relaterer sig direkte til spørgsmå- let, og vi kan kun give point for (nogenlun- de) fyldestgørende svar. hvis spørgsmålet lyder “Formuler fem spørgsmål, som advo- katen kan stille vidnet”, er det nødvendigt at formulere fem spørgsmål. hvis spørgsmålet lyder “har advokaten tilsidesat god advokat- skik?” er det nødvendigt at besvarelsen – efter en drøftelse af de relevante momenter – kommer frem til en konklusion på dette spørgsmål; ja eller nej. lyder spørgsmålet i stedet “Giver forløbet anledning til advokat- etiske overvejelser?” er det ikke nødvendigt at konkludere på overvejelserne, men en
korrekt konklusion vil ofte indgå i den gode besvarelse. At bevæge sig uden for spørgs- målet vil kun være spild af tid; hvis der står noget rigtigt, kan det ikke give point (det var ikke det, der blev spurgt om) og hvis der står noget forkert, påvirker det ikke det samlede indtryk i en positiv retning.
undlad Copy-pastE
Det er tilladt at medbringe alle hjælpe- midler til eksamen, også usb-nøgler. Det er tydeligt for os som censorer, når der er kopieret tekst ind i opgavebesvarelsen, som er formuleret hjemmefra. Denne ind- kopierede tekst vil i sagens natur være af generel karakter og kan ikke forholde sig til den konkrete caseopgave, og vil derfor stort set aldrig løfte besvarelsen. hvis der indkopieres tekst er det afgørende, at der også svares konkret på spørgsmålet med inddragelse af de forhold i casen, der har betydning for svaret.
vær opmærksom på spørGsmålEnEs væGtninG Det fremgår af opgaven, hvordan spørgsmå- lene vægter i forhold til hinanden, og denne vægtning er naturligvis afgørende i vores bedømmelse. Tag for en sikkerheds skyld udgangspunkt i, at det kan blive nødven- digt at prioritere tiden, og vær sikker på at få besvaret de spørgsmål, der vægter mest.
Svar på det, du bliver spurgt om, undlad copy-paste og vær opmærksom på spørgsmålenes vægt.
A F P E R B U T T E N S C h Ø N , A D V O K A T O G C E N S O R V E D A D V O K A T E K S A M E N
Den skriftlige
advokat eksamen
- gode råd fra censor
LæS MERE
Da eksamen er bestået/ikke bestået indeholder rettevejledningen til eksamensspørgsmålene en “minimumsbesvarelse” og en “god besvarelse”. En god besvarelse af et spørgsmål kan veje op for en mangelfuld besvarelse af et andet spørgsmål. Læs mere om bedømmelsen på www.advokatsamfundet.dk under Advokatud- dannelsen og Skriftlig eksamen.
ADVOKATEN 07/11 23
De problemer, kvinderne har, er meget, meget udtalte. De kommer ikke til et møde hos en advokat og går hjem. De er borte fra deres hjem og i krise, når man møder dem.
Mikkel fisker, aDvokat
“
ADVOKATEN 07/11 25
Når man bare gerne
VIL hjæLPE
- hVAD ER DET FOR NOGlE købere, du har fundet til din ejendom, siger Mikkel Fisker drillende til den kvindelige ejendomsmæg- ler i telefonen.
han har forladt DAhl Advokatfirma i Kongensgade i Esbjerg og har parkeret bilen over for Borgergade 6 med det store hvide skilt: Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter.
Mikkel Fisker står ude på gaden foran den grønne dør og skal lige have klaret det her opkald, før han kan gå ind.
- Vi må tage den på mandag. Vi er på vej til Amsterdam, og vi er ikke hjemme før søn- dag aften. Men så kan du bruge weekenden til at falde ned, inden du skal give dem et svar, siger Mikkel Fisker muntert, inden han afslutter samtalen med sin klient.
Inden for på den anden side af den låste grønne dør, hvor et barn leger på linole- umsgulvet, og en baby hænger på sin mors mave, sidder Mikkel Fisker denne torsdag eftermiddag også over for kvinder med boligspørgsmål. Men boligspørgsmål af en helt anden karakter. Og så akutte, at de ikke kan vente til mandag, når Mikkel Fisker er landet fra advokatkontorets udflugt til den hollandske hovedstad.
- Jeg har det her hankønsvæsen, som ikke vil flytte, og vi står begge på lejekontrakten, lyder indledningen på en historie, som et sted undervejs har fået denne kvinde og mor til at flytte ind på krisecentret – hun vil dog allerhelst tilbage til sin lejlighed uden dette hankønsvæsen.
Mikkel Fisker er frivillig i projektet ‘Råd til livet’, som blev lanceret af Mary Fonden i et samarbejde med Nykredit og Mødrehjælpen i 2009. Siden blev den gratis sociale, juridi- ske og økonomiske rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder udbygget, så krise-
centre i Aarhus, helsingør, og Esbjerg nu også tilbyder hjælp.
Mikkel Fisker er advokat og partner i DAhl Advokatfirma, og han tøvede ikke med at sige ‘ja, tak’, da Mary Fonden henvendte sig til advokatkontoret for at høre, om de ville gå ind i projektet. Et positivt projekt at blive forbundet med som virksomhed, men det var ikke den primære årsag.
- Jeg synes, at det kunne være interessant at forsøge at hjælpe de her kvinder, der har nogle uoverstigelige problemer, som jeg via en indsats kan hjælpe med at få løst, fortæl- ler Mikkel Fisker.
Dét var motivationen, da han havde er- hvervet studenterhuen, holdt sommerferie og rejste fra Esbjerg til Aarhus for at læse ju- ra. Mikkel Fisker syntes, det lød spændende at kunne få lov til at arbejde med forskellige problemstillinger og løse problemer for folk.
Mikkel Fisker blev fuldmægtig i Brørup øst for Esbjerg og mødte virkeligheden i retshjælpen på det lokale bibliotek, hvor han hurtigt og helt konkret fik brugt sin jura. Og faktisk minder det frivillige arbejde på krisecentret i Esbjerg om denne form for rådgivning.
Men da det er 16 år siden, Mikkel Fisker startede som fuldmægtig, er det faglige ud- bytte ikke den primære drivkraft for at del- tage i projektet ‘Råd til livet’. Der er bestemt faglige udfordringer i arbejdet, blandt andet på udlændingeområdet, men ofte er den rådgivning, Mikkel Fisker yder, lavpraktisk.
A F K R I S T I N E J æ G E S E N W I l K E N S , J O U R N A l I S T F O T O : l E N E E S T h A V E
Mikkel Fisker ved, at hans rådgivning af de udsatte og voldsramte kvinder i projektet ‘Råd til livet’
kun udgør en lille del af den hjælp, de har behov for. Men når den 40-årige advokat og partner i DAhl Advokatfirma nu kan hjælpe, gør han det – det falder ham lige så naturligt som at være holdleder for sin søns fodboldhold.
- Det kan godt være, at man har ret, men nogle gange kan det tage lang tid at gennem- tvinge sin ret, og så når man måske målet hurtigere ved hjælp af en praktisk løsning, siger Mikkel Fisker.
kvindEr i krisE
Og målet er at hjælpe en gruppe udsatte mennesker med at komme videre fra den situation, de står i, og som er en del mere udfordrende end det, hans klienter til dag- ligt oplever. Selve problemtyperne – sager om eksempelvis separation og skilsmisse – møder han også hos DAhl Advokatfirma, men der er forskel på problemernes omfang.
Som han formulerer det, har han stadig til gode at blive ringet op af en kvinde, som siger: “Jeg vil gerne have et møde med dig oppe på dit kontor. Min mand banker mig, hvad skal jeg gøre?”
Så ville Mikkel Fisker spørge, hvorfor kvinden ikke havde meldt sin mand til po- litiet, og var flyttet væk. Men virkeligheden er ikke altid så enkel. Og på krisecentret findes kvinder, som har fået bank uden at ringe til politiet eller flytte hjemmefra.
– De problemer, kvinderne har, er meget, meget udtalte. De kommer ikke til et møde hos en advokat og går hjem. De er borte fra deres hjem og i krise, når man møder dem, fortæller Mikkel Fisker.
Som den kvinde, han senere denne dag møder på krisecentret. hun har kun været her nogle få dage, og skammen og gråden gør det svært for hende at fortælle sin historie, og vigtigst af alt, sin juridiske problemstilling.
- Jeg fortæller dig ikke, hvad du skal gøre, men hvad du kan gøre – det er dit valg, siger Mikkel Fisker, men kvinden er slet ikke i stand til at tænke klart og skelne den ene mulighed fra den anden. Og det ved Mikkel Fisker godt.
- Nu skal du lige have mulighed for at falde lidt ned og tage den med ro, og deref- ter skal du overveje, hvad du vil, lyder hans råd til kvinden, som har ønsket at have en af krisecentrets ansatte ved sin side. Et men- neske, som kvindens fortvivlede øjne søger under rådgivningen.
- hvis det set up, der er omkring kvin- derne, ikke fungerer, ville de være meget ilde stedt for at sige det mildt. Derfor vil vi også gerne hjælpe dem, der hjælper og
bakke dem op i det arbejde, de udfører, for- tæller Mikkel Fisker.
ikkE frElsEr, mEn HjælpEr
Sådan en er Mikkel Fisker selv. En hjælper.
Det er også derfor, han er med i ‘Råd til livet’. han har altid været engageret i det frivillige foreningsliv lige fra håndboldtræ- nergerningen over juraforeningen i studieti- den til det nuværende hverv som holdleder for sin søns fodboldhold.
- Det skal der jo også være nogen, der tager sig af, siger Mikkel Fisker – uden at være frelst og lyde som en kvinde, der har smurt lidt for mange madpakker og rejst lidt for mange beskidte, smidte støvler op i entreen, og sagt: ’Det skal der jo også være nogen, der tager sig af’!
Mikkel Fisker tager ikke ord som ‘ansvar- lighed’ og ‘borgerpligt’ i sin mund, ligesom han heller ikke giver sig i kast med remser à la “den, der har evnen, har pligten.”
- Jeg føler ikke, at jeg skal være frelser for de her kvinder. Jeg vil meget gerne hjælpe dem, og synes, at det er dejligt at se, at de kan bruge min hjælp. Jeg er bevidst om, at den lille hjælp, jeg kan give, er en lille del af den hjælp, de skal have. Men jeg er glad for, at jeg kan hjælpe med den del, så de ikke skal tænke på det, og lettere kan blive hjulpet med de andre ting. Men jeg gør det ikke af pligt. Jeg gør det af lyst, og jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad andre har lyst til, siger Mikkel Fisker.
han kalder det et afbræk i sin hverdag og inspirerende at få et indblik i en verden, der ligger så fjernt fra hans egen. hvor tonen er rå og hjertelig, og hvor Mikkel Fisker – trods det, at han tilhører det køn, der er bandlyst på krisecentret – føler sig velkommen.
- Jeg er meget bevidst om ikke at være autoritær, fordi jeg ikke tror, de har behov for en, der kommer og vil bestemme over dem, men en som kommer og vil hjælpe dem. Jeg møder dem i øjenhøjde og forsøger at lytte til dem og deres problemer og så forklare, hvordan jeg synes, de skal komme i gang med løsningen på deres juridiske pro- blem, siger Mikkel Fisker.
Er du trist, når du Går dErfra?
- Nej, ikke trist, men eftertænksom. Der er skæbner, jeg tænker mere over end andre, og hvor jeg går derfra og tænker: “hold da
fast, hvordan skal det ende.” Så priser jeg mig lykkelig over, at jeg har børn, der er i trivsel, og som jeg skal hjem til og lege med, siger den 40-årige far.
- Det handler ikke om, at jeg synes, det er sjovt at komme på tur i en tivoli-parallel- verden og så i øvrigt glæder mig over, at jeg kan trække mig tilbage i badesandalerne hjemme hos familien. Jeg synes, at det er forfærdeligt for de andre, men jeg har ac- cepteret, at der eksisterer en form for paral- lelverden. Den er en del af virkeligheden, og det er derfor, vi forsøger at hjælpe, siger Mikkel Fisker.
“RåD tIL LIvEt”
“Råd til Livet” blev i 2009 lanceret af Mary Fonden i samarbejde med Nykredit og Mødrehjælpen for at hjælpe udsatte og voldsramte kvinder med gratis men- torbaseret social, økonomisk og juridisk rådgivning. Nykredit og Foreningen Østifterne er finansielle partnere. En stor del af kvinderne i projektet har mistet overblikket over økonomien, og for denne gruppe er overblik over økonomien eks- tremt vigtigt, da økonomi kan bruges som et magtmiddel til at fastholde kvinderne i et voldeligt forhold.
På baggrund af gode resultater fra de første to et halvt år med rådgivning hos Mødrehjælpen i København og Aarhus tilbydes projektet i dag også på flere af landets krisecentre. Kvinder fra Aarhus, Helsingør, Esbjerg og Rønne kan nu også få hjælp via “Råd til Livet” i kraft af et samarbejde mellem Mary Fonden, Nykredit, Landsorganisationen af Kvin- dekrisecentre og lokale advokatkontorer.
Planen er at udbrede “Råd til Livet” til alle landets krisecentre.
De lokale advokatkontorer:
Helsingør: ADVODAN Aarhus: DELACOUR DANIA Esbjerg: DAHL Advokatfirma
Rønne: Advokatfirmaet Arnoldus ApS Læs mere om projektet på www.mary- fonden.dk
