Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Jordbær med bitter smag. Fanget i Spaniens største jordbærhave
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
FILM
Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.
– NR 5 · 2013 · OKT/NOV · 40. ÅRGANG –
DANMARKS GLOBALE MAGASIN
Cuba er på vej mod store politiske forandringer og klar til dialog med USA s. 52 /
Illegale afrikanske arbejdere lever under elendige forhold i Spanien
s. 24 /
Uligheden vokser i Kina og skaber dybe kløfter mellem mennesker, siger den prislønnede kinesiske filminstruktør Zhangke Jia. Hans film må ikke vises i hjemlandet s. 12 /
POLITIK MIGRATION
NYE TIDER I
CASTRO-LAND KINESERNE SKAL KONFRONTERE VOLD FANGET I EN
TELTLEJR
Tidligere opiumsbønder går over til safran, der giver flere penge og er tilladt i islam s.6 /
k k b jdjd
k k b
N NN N NN
k bb d b kl ftd b kl llll
k b ft
Vi forbereder
eleverne på fremtiden - både hjemme og
i udlandet
En nordisk skole i Bruxelles med 400 elever
•
i alderen 2-19 år.
Børnehave, grundskole, IB-program*
•
og kostskole.
Modersmålsundervisning samt undervisning
•
på engelsk, fransk og de nordiske sprog.
Et bredt udbud af fritidsaktiviteter.
•
De danske læseplaner, Fælles Mål, følges.
•
Engagerede lærere og medarbejdere med
•
fokus på læring og den enkelte elev.
Ideelle faciliteter på Campus Argenteuil med
•
den sidste nye teknologi.
Et trygt og sikkert læringsmiljø i naturskønne
•
omgivelser.
www.ssb.be
* Åben for internationale elever!
Vi fejrer 40 succesfulde
skoleår!
KULTUR UDVIKLING
POLITIK
ERHVERV
FASTE SIDER
Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN
– NR 5 · 2013 · OKT/NOV · 40. ÅRGANG –
s.20 / s.36 / s.48 /
KRONIK: LIVSFARLIG NØDHJÆLP
Krig er blevet et monster, der dræber uden at følge reg- ler, og humanitære organisationer er blevet skydeskive.
COWBOYBY PÅ VÆKSTHORMONER
Stenrig ungdom og ludfattige kvarterer. Forskellen på rig og fattig er enorm i Santa Cruz i Bolivias lavland.
VOLDTÆGT SMITTER
Årtiers konflikt i DR Congo har skabt en epidemi af seksuelle og ustraffede overgreb på piger og kvinder.
BRIK-lande lander i middel- klassefælde s.23 /
Syriske rebeller granskes for krigsforbrydelser s.23 / Danidas arabiske medie- støtte under lup s.44 / Analyse: Får Afrika en velfærdsstat? s.58 /
Guatemala: Borgere kæmper mod borgmestre s.62 / Fattige lande snydes for selskabsskat s.5 /
Kampagne mod barnebrude i Sydøstasien s.5 /
Portræt: Mød u-landsstati- stikkens svenske guru s.34 / Seksuelle overgreb hærger i DR Congo s.48 /
Interview: Sådan ser Afrika ud om 25 år s.60 /
Afghanske opiumsbønder lægger om til safran s.6 / Jordbær med tvivlsomt arbejdsmiljø s.24 / Virksomheder trækker sig fra Egypten s.31 /
Nye alliancer mellem Afrika og Kina s.31 /
Mongoliet: Olienation uden investorer s.31 /
Zimbabwe vil lave Afrikas Disneyland s.11 /
Dokumentarfilm forbudt i Sydkorea s.11 /
Frihedsgudinde på kolli- sionskurs s.11 /
Filminstruktør skildrer Kinas stigende vold s.12 / Unge afrikanere vil være topmodeller s.14 /
Værker fra verden: Slavein- strumenter s.32 /
Kulturen Kort: Burkaklædt heltinde hitter s.47 / Mød Danidas nye kvinde i direktørstolen s.64 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 /
IndVikling: Toiletkamp mel- lem Iran og Vesten s.66 / Sort, smuk og
spiseforstyrret s.14 /
Tæt på en magtfuld talmand
s.34 /
ERHVERV
IndVikling:
Den store toiletdyst s.66 /
AGENDA
UDVIKLING
Strømmen af syrere, der søger i sikker- hed uden for landet på grund af borgerkrigen, stiger hastigt og har nu rundet to millioner.
Læg hertil 4,5 millioner, som er internt for- drevet. Der er tale om den største internatio- nale flygtningekatastrofe siden folkedrabet i Rwanda i 1994.
Over 97 procent af flygtningene bliver modtaget i Syriens nabolande, og det lægger et enormt pres på den lokale infrastruktur og økonomi. Der er over 700.000 i Libanon, over 500.000 i Jordan, næsten 500.000 i Tyrkiet og 170.000 i Irak.
FN’s flygtningehøjkommissær, António Guterres, siger, at midt i katastrofen er den eneste trøst “den humanitet, der bliver vist af nabolandene ved at modtage og redde så mange flygtninges liv”.
KRITIK AF EUROPA
Omvendt er flygtningehøjkommissæren kri- tisk over for indstillingen i Europa, hvor det generelt kniber med gæstfriheden. Lidt over 40.000 syrere har søgt om asyl i Europa siden borgerkrigens begyndelse i marts 2011. Langt
Syrisk flygtningestrøm sætter rekord
Krigen i Syrien skaber ny katastrofal flygtningerekord:
To millioner er nu flygtet fra borgerkrigen, hovedparten til nabolande.
størsteparten af syrerne er taget til Sverige og Tyskland. Danmark har haft færre end 1.300 syriske asylsøgere i 2012 og 2013 mod over 14.000 i Sverige i samme periode.
De svenske udlændingemyndigheder med- deler, at Sverige som det første land i Europa tilbyder alle syriske flygtninge permanent op- holdstilladelse. Tyskland har givet humanitær opholdstilladelse til 5.000 syriske asylsøgere.
HUMANITÆR BISTAND
Danmark fastholder den hidtidige praksis med at vurdere hver enkelt syriske asylsøgers situation, men har lempet reglerne, så flygt- ninge fra de hårdest ramte områder får direkte adgang til at søge dansk asyl uden at være personligt forfulgt.
I mellemtiden har Folketingets finansud- valg godkendt at øge den danske humanitære bistand i og omkring Syrien med 100 millio- ner kroner. Beløbet går til store internationale organisationers arbejde med syriske flygt- ninge og fordrevne i nærområdet. Pengene kommer oven i 336 millioner kroner i lignende dansk hjælp i 2012 og 2013. •
De hjælper hinanden med lån
AF REGNER HANSEN
FOTO: JAKOB DALL/SCANPIX
Når man kommer ud i de tyndt befol- kede landområder i u- lande, er det svært for bønder at få adgang til de ellers så roste mikrokreditter.
I deres sted har såkaldte spare/låne- grupper vundet ud- bredelse.
Det er lokale grup- per, som sparer op og låner ud til hinanden.
Renten fastsætter de i fællesskab.
Selv om der skøn- nes at være over seks millioner medlemmer af den slags grupper verden over, er det først nu, at det bliver undersøgt, hvilken virkning ordningen har.
Det er Rockwool Fondens Forsknings- enhed, som står bag, og svaret er, at effek- ten er positiv.
Rockwool Fonden har studeret spare/
låne-grupper i 46 landsbyer i Malawi.
Konklusionen er, at der er en “positiv og betydelig” konse- kvens med hensyn til antallet af måltider pr.
dag, forbruget i hus- standen og antal rum i boligen.
Der bliver mere af det hele. • /RH
4/
Fattige lande mister mellem 100 milliarder dollar og 160 milliarder dollar årligt (op mod 900 milliarder kroner) i skat fra internationale virksomheder – enten fordi koncernerne vi- ger uden om at betale, eller fordi landene mangler den admini- strative kapacitet eller politiske vilje til at opkræve pengene.
Det får nu den in- ternationale hjælpeor- ganisation Oxfam til at opfordre G20 – et samarbejde mellem 20 store økonomier – til at inddrage u-lande i bestræbelserne på at slå ned på store koncerners skatteund- dragelse.
“Verdens fattigste lande har dårligt råd til at undvære mil- liarder, som kunne være brugt på at takle fattigdom og styrke deres økono- mier. Nu bør G20 gøre arbejdet færdigt uden forsinkelse og behandle u-lande som ligeværdige partnere i bestræbelserne på at bremse skatteunddra- gelse,” siger Dmitri Medlev, en Oxfam- talsmand.
Talsmanden henvi- ser til, at G20’s finans- ministre i juli beslut- tede at skærpe fælles bestemmelser for virksomhedsskat, der gælder for deres egne lande alene. • /RH
G20-lande bør kæmpe mod skat- tesnyd
I lande som Bangladesh og Nepal bliver flertallet af piger gift, mens de stadig er piger.
Det svækker deres mulighed for at få en ud- dannelse og – senere hen – for at skabe deres egen indkomst.
Nu forsøger et samarbejde mellem inter- nationale og lokale organisationer med en storstilet kampagne at fremme bevidstheden om de negative følger for kvinder og samfund af den udbredte skik.
Den amerikanske afdeling af organisatio- nen CARE og American Jewish World Service går ind med en samlet bevilling, på hvad der svarer til 130 millioner kroner, for at modvirke fænomenet barnebrude i Sydasien.
Eksempelvis støtter CARE et lokalt pro- gram i Nepal, der tilskynder nepalesiske virk- somheder til at advare imod børneægteskaber på deres produkter. Programmet har desuden haft held til at overtale cateringfirmaer til at nægte at levere mad til bryllupper, hvor bru- den er et barn. • /RH
Kampagne mod barnebrude
Et brugertegnet verdenskort på internet- tet (billede), inspireret af Wikipedia, er blevet et nyt våben i kampen mod jordskælv og oversvømmelser. Open Street Map (OSM) har nu over en million bidragydere og har senest forebygget skader efter oversvømmelserne i Indonesien tidligere i år. Det sker ved, at bru- gerne bevæbnet med gps’er udpeger de mest sårbare steder i området, så man har mulighed for at forebygge skaderne.
“Vi bragte ledere fra flere landsbyer sam- men med universitetsstuderende, satte os ned
Brugerdrevne kort advarer om naturkatastrofer
med dem og spurgte: Hvor er den vigtigste infrastruktur i din landsby? Og så begyndte vi at kortlægge,” fortalte Kate Chapman, direktør for Humanitarian Open Street Map Team på konferencen Open Source Convention i USA for nylig.
Brugerne kortlægger ruter på kortet blandt andet ved hjælp af bærbare gps’er.
Værdien af de brugerdrevne kort viste sig, da Haiti blev ramt af jordskælv i 2010. OSM- brugerne begyndte spontant at plotte steder ind på kortet, der endte med at blive det mest præcise kort over hovedstaden Port-au-Prince.
Det lokaliserede blandt andet de fordrevne familier og sundhedsklinikker, og kortet blev brugt af både redningshold, FN og Verdens- banken.
I juni 2013 kortlagde OSM-brugere et oversvømmet område i det nordlige Indien, hvor knap 6.000 mennesker døde. Det hjalp redningsmandskab til at se, hvilke veje der var tilgængelige for lastbiler med nødhjælp. •
/Leny Malacinsky
FOTOS: OSM (ØV.) & ANDERS RYMAN7CORBIS/POLFOTO (NED.)
5/
EN SIDEGEVINST VED SAFRANPRODUKTION ER, AT KVINDER KAN DELTAGE I ARBEJDET - DET KUNNE DE IKKE VED OPIUMPRODUKTION.
E E E
Ek k k k k ks s sp p p po o ort
N N N N
No o o o og g g ge et t t t a a a af af f v v v ve e e er r r rd d d d de de e e e en n n n ns s s s s f fine e es es s s st t te te e e e e s s s safran er fra A
A A A
Af f f fg g g g gh ha a a an n n ni is s s st t ta a a an n n n – – – d d d d de e e e e et rø ød d d d d de e e e k k k kr r ry r dderi har fået o
o o op
op p p pi i iu um m m m md d d d dy y y y yr r rk k ke ke e e er r re re e e e e t t t t ti il l l a at t t tæ æ æ æ æ æ æ æn n n n nk k k ke nyt.
A A A
AFFFGGÖÖRRRRAANANNN EEENNNGGGSGSTTTTRRÖRÖRÖÖÖMMMM// / / FFFOOOTO OTOCAASSSPPPEEEERRR HHHEEEDBEE RG, HERAT
6/
>
Marken er ikke meget større end en fodboldbane. Arbab Abdul Ra- zaq sætter sig på hug og begynder at skrabe i den tørre jord med et jernrør.
Efter en tid stikker han hånden ned i hullet og trækker et bundt små, gule løgplanter op.
“Denne her tørre jordplet er et skatkammer. Hvert år producerer den safran til en værdi af 30.000 dollar.”
Det er Arbab Abdul Razaqs 13.
sæson som safrandyrker. Han var en af de første bønder i Herat, der efter Talebanregimets fald i 2001 lagde om fra opiumdyrkning til safran. En be- slutning, han aldrig har fortrudt.
Fortjenesten på safran, “det røde guld”, er mere end dobbelt så stor som på opium. Det er enklere at dyrke og indebærer ikke så hårdt fysisk arbejde.
Desuden, konstaterer Arbab Abdul Razaq, er det både nyttigt og lovligt.
“Mennesker bliver ikke afhængige af safran. Og til forskel fra opium er det halal, altså tilladt ifølge islam,”
siger han.
UNDERTRYKT AFGRØDE Byen Herat ligger i det vestlige Af- ghanistan, tæt på grænsen til Iran.
Mod nord ligger den centralasiatiske steppe, mod øst rejser bjergkæden Hindu Kush sig, og mod syd fører vejen mod den urolige, Talebandomi- nerede by Kandahar.
Herat, der også er hovedstad i en provins af samme navn, har i århundreder udgjort et knudepunkt for handlen mellem Mellemøsten, Centralasien og Indien. Uddannelses- niveauet er højere end i andre dele af landet, og kultur og arkitektur har altid spillet en vigtig rolle for indbyg- gerne i Herat.
Med det i baghovedet er det måske ikke så overraskende, at det netop var Herats bønder, der som de første i lan- det skiftede opium ud med safran.
Til historien hører selvfølgelig også, at såvel klima som jorden i Herat egner sig fortrinligt til netop safran. Den korte afstand til verdens største safranproducent, Iran, har også bidraget til udbredelsen af det røde guld.
Safrandyrkning har fundet sted i Herat i over 20 år, fortæller Bashir Rashidi, talsmand for Afghanistans forenede safrandyrkere. Men det var først efter Talebanregimets fald, at afgrøden for alvor slog igennem. Selv om talebanerne ikke officielt stod bag opiumproduktionen, var de dybt in- volverede i den. De opkrævede skat- ter og drev beskyttelsesvirksomhed for de bønder, der var samarbejdsvil- SAFRAN FRA AFGHANISTAN
• Safran er verdens dyreste krydderi.
• Stammer fra krokusblomstens røde støvfanger og håndhøstes.
• Der går mellem 150.000 og 200.000 planter til et kilo safran.
• Safran er et eksklusivt madkrydderi, men bruges også til farvning, i natur- medicin og i parfume.
• I 2012 producerede Afghanistan tre ton safran. I løbet af 2013 forventes safran- produktionen at øges til godt fire ton.
• Næsten 90 procent af den afghanske produktion sker i Herat-provinsen, hvor flertallet af alle opiumbønder har omlagt til safran.
• Hovedparten af den afghanske safran, 2,8 ton, eksporteres, primært til Europa, Asien og Nordamerika.
• Kina, Tyrkiet, Frankrig, Spanien og Italien er store importører af safran fra Herat.
• Danmark støtter safranproduktion i Herat gennem organisationen DA- CAAR, der laver producent-foreninger for kvindelige safrandyrkere.
Safran har påvirket hele byen positivt. Den har skabt nye ind- komster, ikke mindst for kvin- derne, der ikke har lov til at tage del i opiumproduktion.
Said Abdul Whahid, safrandyrker
7/
>
lige. De bønder, der ønskede at om- lægge til en anden produktion, blev truet på plads.
OPIUM FORSVINDER I HERAT De seneste år har den afghanske rege- ring støttet omlægningen fra opium til safran. Det har vist sig at være både ef- fektivt og udbytterigt at sætte en stop- per for den ulovlige opiumproduktion.
“Sidste år blev der produceret godt tre ton safran i Afghanistan, hvilket gør landet til en af de største safran- producenter i verden. 90 procent af safranen kommer fra Herat. Alene her i provinsen er der næsten 400 produ- center, og safranindustrien brødføder titusindvis af familier, enten direkte el- ler indirekte,” fortæller Bashir Rashidi.
Kan dette være en måde at få sat en stopper for opiumdyrkningen på?
Bashir Rashidi tvivler.
En stor del af opiumproduktionen foregår i de Talebandominerede syd- lige og østlige dele af landet, og der er hverken klimaforholdene eller jorden egnet til safrandyrkning.
Afghanistan er verdens suverænt største producent af opium, som er den råvare, der bruges til fremstilling af heroin. Godt 90 procent af den heroin, der når frem til den vestlige
verden, kommer herfra. I dag er opi- umbønderne forsvundet fra Herat.
“Så vidt vi ved, dyrkes der kun opium i et af de mest afsides områder i provinsen i dag,” siger Bashir Ras- hidi.
EN GOD FORRETNING
For bønder som Arbab Razaq har om- lægningen til safran betydet et øko- nomisk løft. Han fortæller, at han har to marker, som han dyrker. En i ud- kanten af byen Herat og en i Pushtun Zarghon-distriktet. Tilsammen 18.000 kvadratmeter mark, som han forpag- ter for 1.000 dollar om året.
“Det er virkelig en god forretning, meget bedre end opium,” siger Arbab Razaq.
Men hvad fik ham til at dyrke opium til at begynde med?
“Krigen, den udbredte korruption og tre årtier med kaos har gjort livet svært for mange afghanere. Opium har været en måde at overleve på.
Desuden er det ikke altid dit eget valg.
Når talebanere eller andre kriminelle netværk giver dig besked på noget, så er det bedst bare at adlyde.”
Said Abdul Whahid nikker sam- stemmende. Ligesom Arbab Abdul Razaq er han forhenværende opium- dyrker og har nu lagt om til safran.
Han har otte børn og kommer fra byen Mehr Abad, cirka 70 kilometer fra Herats centrum.
“Hvis det står i Koranen, at du skal bede fem gange om dagen, men talebanerne siger, at du skal gøre det 50 gange, så gør du, som de siger.
Opium er forbudt ifølge islam, men talebanerne har ikke noget med reli- gion at gøre. Det eneste, der interes- serer dem, er magt og penge,” siger han.
Ifølge Said Abdul Whahid tog talebanerne ti procent af fortjenesten på opium i skat. Nu behøver han ikke længere at bekymre sig om taleba- nerne. Og safranen har gjort livet me- get enklere. Der bor cirka 230 familier i Mehr Abad, og de er alle involveret i safranproduktionen på den ene eller den anden måde.
“Safran har påvirket hele byen po- sitivt. Den har skabt nye indkomster, ikke mindst for kvinderne, der ikke har lov til at tage del i opiumproduk- tion. Deres indflydelse og frihed øges, når de deltager i og bidrager til famili- ens forsørgelse,” fortæller Said Abdul Whahid.
Alene her i provinsen er der næsten 400 producenter, og safranindustrien brødføder titusindvis af familier.
Bashir Rashidi, talsmand for Afghanistans forenede safrandyrkere
DET RØDE GULD: AFGHANISTANS SAFRANPRODUKTION STIGER STØT, OG AFGHANSK SAFRAN EKSPORTERES TIL BLANDT ANDET EUROPA.
8/
A AF
AFFFGFGGHHHHAAANNNNISISTTATTAAANNNN bul Ka Kababu Heraratat
“For mit eget vedkommende har det medført, at alle mine otte børn kan gå i skole. Det ville vi ikke have haft råd til før.”
OGSÅ FOR KVINDER
72-årige Abdul Zahir har dyrket safran i 12 år. Hans mark er på 10.000 kva- dratmeter og gav sidste år i alt fem et halvt kilo safran. Før han begyndte at dyrke safran, dyrkede han opium.
Marken gav 16 kilo opium om året, og den årlige fortjeneste lå på cirka 650 dollar. Nu er omsætningen næsten 8.000 dollar om året.
Abdul Zahir har 57 børn, børnebørn og oldebørn, fortæller han. De fleste er på en eller anden måde involveret i safranproduktionen. Det gælder også kvinderne:
“Min kone, mine døtre og mine svigerdøtre hjælper alle sammen til i marken. De vander, luger ukrudt og hjælper med høsten i november. Det er et arbejde, der kræver tålmodighed, om- hyggelighed og præcision. Det passer perfekt til kvinder,” siger Abdul Zahir.
Trods alle de positive forandringer, safranen har ført med sig, er Bashir Rashidi ikke helt tilfreds. Først og fremmest mener han ikke, at landets
egen regering støtter safranbønderne tilstrækkeligt. Regeringen burde gøre mere for at stimulere eksporten.
Forudsætningerne er til stede. En amerikansk undersøgelse udpegede for nylig safranen fra Herat til verdens fineste, både med hensyn til kvalitet og smag. Men ved den årlige interna- tionale safrankonference tidligere i år var Afghanistan ikke med på listen over verdens største producenter.
Ifølge Bashir Rashidi burde landet ligge på tredjepladsen efter Iran og Kashmir.
“Det er noget, som regeringen kunne sørge for uden større proble- mer,” konstaterer han.
En stor del af eksporten går til Europa, fortæller Bashir Rashidi.
Frankrig, Spanien, Sverige og Italien.
Bashir Rashidi regner med, at den samlede produktion vil stige fra tre til fire ton i løbet af næste år. Der er stadig et godt stykke op til Irans produktion på 230 ton, og så meget kommer Afghanistan aldrig til at pro- ducere. Der findes ikke de rigtige for- udsætninger med hensyn til uddannet arbejdskraft og egnet jord, konstaterer Bashir Rashidi • /Oversat af Julie Top- Nørgaard
HERATS KLIMA OG JORD ER PERFEKT TIL AT DYRKE KROKUS, SOM BLIVER TIL VERDENS FINESTE SAFRAN.
HERAT
• Herat er både en provins og en by i det vestlige Afghanistan.
• Provinsen Herat har knap 1,8 mio. ind- byggere, befolkningen er multietnisk og de fleste bor i landområder og i provin- sens over 1.000 små landsbyer.
• Byen Herat er provinshovedstad og er med sine knap 400.000 indbyggere den tredjestørste by i Afghanistan.
• I litteraturen er Herat kendt som “Asiens diamant”.
• Provinsen grænser op til både Iran og Turkmenistan og er dermed en af de vigtigste, strategiske provinser i Afgha- nistan. Den transafghanske rørledning, der fra 2017 skal bringe naturgas fra Det Kaspiske Hav gennem Turkmenistan, Afghanistan, Pakistan og Indien, vil gå gennem Herat.
9/
MAGASINET OG FILMFESTIVALEN PRÆSENTERER:
Udviklings læsere får rabat ved at oplyse abonnentsnummer. Billetter kan reserveres på www.cphdox.dk og købes i døren på aftenen henholdsvis på Illutron, Teglholmens Østkaj 43, 2450 SV og Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 N
Verden set indefra: film, hvor oplevelsen er i centrum, fortalt af de mennesker, der har levet det. Udvikling inviterer til film, artist talk, foredrag, vin og musik.
DOKUMENTARFILM I VERDENSKLASSE
Torsdag 14.11.13 – 19.00 i Teater GROB
Kom til casting og få hovedrollen i filmen om dit eget liv. På den måde har en georgisk instruktør skabt et generationsportræt bygget på dybt personlige historier. Resultatet er voldsomt og ufatteligt smukt.
EVENT: Q&A + gratis georgisk vin + ost (sponsor: den georgiske ambassade) Tirsdag 12.11.13 – 19:30 i Teater GROB
Dødsmetal og Afrika hænger ikke sammen - troede vi! Men i det krigshærgede landskab får dødningehovederne ny betydning: Jorden er nemlig stadig fuld af landminer. Dødsmetal kan hele. Livfuld og gribende film.
EVENT: Foredrag om musik, hjernen og mennesket.
Lørdag 9.11.13 – 14:00 i Teater GROB
Hvis man mangler strøm, hvorfor så ikke bygge en vindmølle? Det gjorde 19-årige William fra Malawi med hjælp af en biblioteketsbog. Pludselig havner han på verdensarenaen, men vil han det? Den prisvindende film er rørende og har uventede dybder.
Lørdag 16.11.13 – 20:30 i Båden illutron VERDENSPREMIERE
Sika Aduro er den tro, at det er muligt at få penge gennem magi. Troen er nu overført i det 21. århundrede. Voodooritualer, imperialisme, magi og trance præsenteres i kunstfilm, du aldrig har set magen til.
SPECIAL EVENT: Vi låner båden Illutron og laver en fusion af film + musik + visuals + artist talk om magi...
The Machine Which Makes Everything Disappear Death Metal Angola William and the Windmill
Lettres du voyant
Udvikling særpris 60 kr.
FOTOS:KJELD OLESEN/SCANPIX (ØV.) & JIN SUNG-CHUL/AP/POLFOTO (NED.)
AGENDA
KULTUR
Utilfredsheden med USA’s udenrigs- politik er vokset de seneste år i Brasilien, og nu har følelserne bredt sig til amerikanske symboler. Indbyggerne i São Paolo proteste- rer heftigt imod en kopi af den amerikanske frihedsgudinde, som et stormagasin har fået tilladelse til at rejse foran sin indgang. Statuen er 35 meter høj, lyser grønt og er foreløbig ble- vet modtaget med protester og underskrifts- indsamlinger. Historiker og byrådsmedlem Henry Perazzi Aquinas i São Paolo mener, at statuen leder tankerne hen på afsløringerne af USA’s overvågningsprogrammer.
“Det er et symbol, som folk betvivler. Se på friheden i USA og på, hvad Obama gør,” siger Aquinas.
Nej til selvlysende frihedsgudinde
Han foretrækker en statue af et lokalt symbol, nemlig bor- delmutteren madam Eny, der er kendt for at drive et gammelt og berømt bordel i Brasilien. Frihedsgud- inden bliver dog, hvor hun er. Der findes nemlig ingen lov mod den slags statuer, understreger bystyret i São Paolo. •/Leny Malacinsky
kker okalt
bor- adam dt for melt
el i dsgud- g, hvor
es ov mod
er, d
Zimbabwe vil lave Disneyland
Efter det fredelige, om end omstridte valg i Zimbabwe sidst i juli forventer præsi- dent Robert Mugabes styre en årrække med stabilitet. Det giver grundlag for en stor satsning på turisme.
Victoria-vandfaldet skal være trækplaster.
Turistminister Walter Mzembi siger til det zimbabwiske nyheds- bureau, at regeringen vil anlægge et “Dis- neyland i Afrika”. Det bliver ikke med An- ders And- og Mickey Mouse-figurer, men med et indhold, der tager afsæt i afrikansk natur og kultur.
Forlystelsesparken kommer til at bestå af underholdnings- og udstillingsfaciliteter, butikscentre og hotel- ler. Den internatio- nale lufthavn Victoria Falls bliver udvidet, så den kan modtage større passagerfly.
Der er afsat, hvad svarer til næsten 1,7 milliarder kroner til projektet.
Turistminister Mzembi anslår, at tu- risme kan komme op på at bidrage med 15 procent af Zimbabwes bruttonationalpro- dukt i løbet af et par år. •/RH
Koreansk skibsforlis i nyt lys
I marts 2010 brækkede den sydkoreansk korvet Cheonan i to stykker nær nordkoreansk farvand, og 46 mennesker omkom. En inter- national gruppe af eksperter konkluderede, at krigsskibet blev sænket af en torpedo fra en nordkoreansk mini-ubåd.
Men en ny sydkoreansk dokumentarfilm, Projekt Cheonan, tilbyder andre forklaringer på forliset. Måske blev skibet ramt af noget andet, eller det stødte på et rev.
Dokumentarfilmen fik dog ikke lang le- vetid i biograferne. Biografkæden Megabox opgav at vise filmen efter trusler fra anonyme konservative grupper.
Dette har fået det sydkoreanske kulturliv og mange menige sydkoreanere til at reagere skarpt. De taler om en krænkelse af ytringsfri- heden, og de gennemfører en boykot af bio- grafkædens biografer. •/RH
11/
FOTO: A TOUCH OF SIN ©2013
EFTER VELSTAND KOMMER VOLD
Interview
Filminstruktør og Cannes-prisvinder Zhangke Jia sætter virkelig vold på filmlærredet for at åbne verdens øjne for de problemer, der kom efter Kinas økonomiske boom.
I Kina må hans film ikke blive vist.
AF MAJKEN S. ELIASEN, CANNES
En massøse er gået ind på et lille værelse for at tage en pause fra arbejdet. Døren bliver sparket op af en kunde, der kræver sex. Da hun afviser ham, tager han et pengebundt op af lommen og slår hende med det i ansigtet, igen og igen. Massøsen ender med at slå manden ihjel med en kniv.
Scenen er fra den kinesiske film- instruktør Zhangke Jias nye film A Touch of Sin, der vandt Cannes Filmfestivalens pris for bedste manu- skript i år.
Men scenen er ikke kun film.
Episoden er foregået i virkelighe- den. Netop ansigtsslagene med pengesedlerne var en detalje, der fik Weibo – den kinesiske udgave af Twitter – til at eksplodere i vrede diskussioner. Det store opsving, Kina befinder sig i, har ifølge Zhangke Jia efterladt landet i to halvdele: De privilegerede og de un- dertrykte; de rige og de fattige. Det har medført en trykket atmosfære, der som tikkende bomber detonerer i pludselige voldshandlinger rundt om i landet, begået af helt alminde- lige mennesker.
VOLD SKAL KONFRONTERES Zhangke Jia kommer fra Shanxi-pro- vinsen i Kina, og hans første mange film blev lavet underground, det vil sige uden systemets tilladelse.
Hans politiske film, der er kritiske
over for samfundsforholdene i Kina, har alligevel fået en del opmærksom- hed i udlandet, og Zhangke Jia bliver opfattet som lederen af den gruppe af moderne kinesiske filminstruktører, der bliver kaldt Den Sjette Genera- tion. Siden 2004 har han lavet film, som regeringen har godkendt, men det får ham dog ikke til at lægge fing- rene imellem, når det drejer sig om budskabet:
“Kina har gennemgået nogle vold- somme forandringer de sidste par årtier, og det har skabt social ulighed, blandt andet er kløften mellem rige og fattige blevet større, og ressour- cerne er blevet monopoliserede,”
siger han til Udvikling.
“Almindelige kinesere har mistet den sociale mobilitet og er ikke læn- gere i stand til at kommunikere med hinanden. Jeg tror, det er der, volden tager sit udspring.”
Med sin nye film håber han at få påpeget ulighederne og dermed sætte fokus på den vold, der ligger og ulmer under overfladen.
“Den eneste løsning er at aner- kende volden og konfrontere den.
Hvis vi ikke diskuterer den voldelige bølge, vil den vokse, men hvis vi konfronterer problemet og prøver at forstå det, kan vi måske gøre noget ved det.”
KINESISK BLODBAD
A Touch of Sin følger fire personer, der alle ender med at ty til vold, fordi de er frustrerede over deres tilværelse.
“Den første historie er om social vold: Hvordan korruption kan skubbe
“ Almindelige kinesere har mistet den sociale mobilitet og er ikke længere i stand til at kommuni- kere med hinanden. Jeg tror, det er der, volden tager sit udspring.
Zhangke Jia
a sætter øjne for boom.
12/
en person ud over kanten,” fortæl- ler instruktøren om den indledende historie.
En mand, der har kæmpet forgæ- ves mod korrupte lokalpolitikere, svøber en shotgun i et tæppe med en tiger på og går ud i byen for at plaffe politikerne ned, én efter én.
“Den næste handler om ensom- hed, fordi landområderne i Kina er blevet glemt, hvilket kan føre til vold,”
forklarer Zhangke Jia om historien om en fattig landarbejder, der rejser rundt i landprovinserne for at begå rovmord, så han kan skaffe penge til sin familie.
“En tredje handler om at få frata- get sin værdighed, og at man kun er i stand til at få værdigheden tilbage ved at begå vold.”
Det er historien om massøsen, der myrder sin voldtægtsmand, Zhangke Jia hentyder til. Med de tre historier slår han sin pointe om voldens udbredelse i Kina fast med syvtommersøm. Filmens fjerde historie er med som et twist.
“Den sidste historie handler om at begå vold mod sig selv, fordi man bli- ver kvalt af sine omgivelser, familien og fabrikken,” siger han.
Filmen ender med, at en ung knægt begår selvmord ved at hoppe ud fra en af de kæmpefabrikker, der skyder op som paddehatte rundt om i det industrialiserede Kina.
“De fire historier er bundet sam- men af voldstemaet, selvom de udgør forskellige versioner af vold,” forkla- rer instruktøren.
På samme måde har han sørget for at udvælge historier, der foregår i fire meget forskellige dele af det store land.
“Det er derfor, jeg har udvalgt netop disse fire historier: Ikke nok med at de repræsenterer fire forskel- lige udgaver af vold, de er også fore- gået fire forskellige steder i Kina. Det har gjort det muligt for mig at male Kinas ansigt, som det ser ud i dag.”
FOR KRITISK TIL HJEMLANDET Kina er det andenstørste filmmarked i verden, hvilket gør det til et lukra- tivt område for filmselskaber at sælge film til.
Samtidig har Kina med instruktø- rerne fra Den Sjette Generation fået muligheden for selv at markere sig som et vigtigt filmland, men selvom
Zhangke Jia nu officielt er blevet en anerkendt filminstruktør, er hans kriti- ske film stadig ikke blevet vist i hjem- landet. Den kinesiske stat har ved hver premiere undskyldt sig med, at de ikke mener, filmene er kommercielle nok, eller at de er for kontroversielle.
Derfor har det stor betydning, at Touch of Sin ved Cannes Filmfesti- valen blev præmieret med en pris.
Zhangke Jia håber, at den form for international bevågenhed vil være med til over tid at presse den kinesi- ske regering til at vise hans film for det kinesiske publikum, som filmen handler om.
Med filmen håber han også at få den kinesiske stat til at indse, at de skal gøre noget ved de ulige forhold i landet. Og samtidig håber han, at Ves ten vil få et mere nuanceret bil- lede på Kina i dag:
“Kina er et komplekst samfund, der gennemgår en stor omvæltning.
Intet er sort eller hvidt – at generali- sere over tingenes tilstand i Kina er den største fejl, Vesten begår”. •
ZHANGKE JIA (F. 1970)
• Begyndte sin karriere på det prestigefyldte Beijing Film Academy i 1993.
• Hans spillefilmsdebut, Xiao Wu, om en lomme- tyv blev en kæmpe suc- ces internationalt.
• Har instrueret i alt 18 film inden for både kort-, do- kumentar- og spillefilm.
• Vandt i 2006 prisen Den Gyldne Løve ved filmfesti- valen i Venedig for filmen Still Life, der blandt andet sætter fokus på miljøpro- blemer i Kina.
• Opfattes af filmkritikere som en af de vigtigste kinesiske instruktører.
13/
Skønhedseksport
“ALLE VIL JO VÆRE MODELLER”
For Afrikas unge mænd har løb og fodbold i årtier været en karrierevej til Vesten. Nu har kvinderne fået deres egen karrieresti – catwalken og et liv i den internationale modelbranche.
AF JEPPE VILLADSEN, WINDHOEK
FOTO: JEPPE VILLADSEN
14/
>
UDVIKLING
OKT/NOV
#5/2013
Luften er tæt af plateauhæle og pyntenitter. Her er oversized pegefingerringe, chiffonbluser med påsyede læderstykker, blå neglelak, bimlende smartphones og masser af høje franske kindkys.
“Du er fantastisk, darling,” kommer det fra backstage-koordinatoren, idet hun retter lidt på modellens kjole.
“Gå lige en runde mere.”
Modellen Brumhilda Ochs smiler og tager en tur til ned ad rampen. Den 20-årige skønhed har gået catwalk, siden hun var 18 år, og deltaget i skøn- hedskonkurrencer fra hun var syv år.
“Jeg har vundet stort set alt, hvad jeg har været med i,” siger hun og kigger lidt genert ned på det blanke marmorgulv på det femstjernede Ho- tel Hilton i hjertet af Namibias hoved- stad, Windhoek.
Sammen med 30–40 andre mo- deller er hun mødt frem til dagens prøvninger forud for afholdelsen af Namibia Fashion Show to dage senere – Namibias andet store modeshow på en måned og første internationale mo- deshow nogensinde med deltagelse af topdesignere fra Sydafrika, Nigeria, Frankrig, Angola og Zimbabwe for- uden fem namibiske designere.
Alle landets topmodeller deltager.
Unge, smukke og superselvsikre er de den første generation i en eksplosivt fremadstormende afrikansk model- og modeindustri. På et kontinent, der de senere år har fået sine første topdesig- nere, og er godt på vej til at få sin første egentlige generation af supermodeller.
“Det er en pionerfølelse. Det er helt nyt, at det er blevet internationalt,”
fortæller Brumhilda Ochs.
“Mange af vores venner er misun- delige på os. Alle vil jo gerne være
15/
> fotomodeller. Jeg kommer fra en meget lille by, og når jeg er hjemme, kommer alle pigerne hen til mig og siger, at de vil være modeller ligesom mig. Men for nogle er det måske ikke helt realistisk at blive model. Det er svært at sige til dem i deres ansigt,” fortsætter hun.
Veninden, den 22-årige Pombili Shilongo, der ved siden af modeljobbet arbejder som tv- vært, bryder ind:
“Det er utrolig så mange, som melder sig, når der er auditions. Det er en drøm for alle at blive model – tænk, hvis du fik chancen for at blive den nye Naomi Campbell.”
Hun kender mange, der er blevet interna- tionale modeller, både i Sydafrika og London.
“Det er det, de fleste af os ønsker. Det hand- ler bare om, hvor meget du sætter ind på det og tror på det!” siger Pombili Shilongo med et sejrssikkert smil.
BEAUTY DRAIN
Charly Shoeman er makeup-artist og står for at udvælge og træne modellerne inden mode- showet. Hun fortæller, at det ikke er svært at finde kvindelige modeller i det sydlige Afrika.
“Enhver pige vil inderst inde gerne være model. Udfordringen er at få fat i de rigtigt professionelle, men vi har en håndfuld piger her i Namibia, der ser fantastiske ud og kan konkurrere med de bedste internationale modeller. Til gengæld kæmper vi altid for at finde gode mandlige modeller, hvilket nok skyldes, at modelbranchen stadig er en ung industri i Afrika,” siger Charly Shoeman fra Pambili Young Designers, en namibisk salgs- og marketingsplatform for en snes af landets topdesignere.
“For få år siden ville jeg ikke kalde det en industri, men det er det i dag,” tilføjer hun.
Og en industri er jo ofte noget med eksport, og en eksportvare er præcis, hvad Afrikas modeller er blevet. Afrikanske supermodel- ler fra ofte meget fattige lande er den globale modeindustris nye pengekvæg. I USA, hvor
man normalt er påholdende, når de få årlige greencards deles ud til særlige professionelle såsom it-folk, har udenlandske topmodeller fået en særlig greencard-ordning. Nogle kal- der det “beauty drain” – Afrikas nye version af brain drain’et.
Skønhed er blevet en adgangsbillet for en generation af fattige kvinder i u-landene til den rige verden, på samme måde som fod- bold i årevis har været det for mænd. Hvor mange penge der er på spil, kan kun blive gætterier. Det er aldrig blevet undersøgt sy- stematisk.
RACISTISK MODE
På det seneste har sorte – og for en stor del afrikanske – modeller opnået et gennembrud på den internationale modescene og er ikke længere henvist til at poppe op som glimtvise eksotiske undtagelser. Catwalks, reklamer og magasinforsider er som aldrig før befolket af sorte kvinder.
Det er modegiganter som L’Oréal og Louis Vuitton, der har trukket afrikanske og afro- amerikanske modeller frem i forreste række.
En af de store overraskelser har været den zimbabwiske model Nyasha Matonhodze, der som 16-årig fik sit store gennembrud for blandt andre Louis Vuitton, Marc Jacobs og Teen Vogue i 2011. Samme år gjorde L’Oréal Paris den etiopiske model og skuespiller Liya Kebede til deres ambassadør sammen med blandt andre den nigerianske model Oluchi Orlandi og kampagneansigter som den somalisk-canadiske model Yasmin Warasame samt Agbani Darego, nigeriansk topmodel og vinder af Miss World.
Verdens mest berømte modeblad, Vogue i Italien, gav i februar sidste år genlyd i hele verden, da bladet kørte et 20-siders fototema, The Blackallure, udelukkende med sorte mo- deller. Stuntet blev fulgt op tre måneder se- nere af nummeret Rebranding Africa, der var dedikeret til kultur, kunst, mode og design fra hele det afrikanske kontinent.
Og tilbage i 2008 udkom Vogue med et helt nummer kun med sorte modeller, der blev re- vet væk, så Vogue for første gang nogensinde måtte trykke et ekstraoplag på 60.000 blade.
I The black issue optrådte en snes af de sidste 30 års mest efterspurgte sorte supermodeller i lækker og glamourøs indpakning. Kritikere hæftede sig ved, at de fleste af modellerne var lyse i huden og med håret glattet ud el- ler gemt i et tørklæde frem for det naturlige, fritgroende afrogarn. Nyhedssitet Gawker.com bemærkede spydigt, at “aldrig har racisme- spørgsmålet set så fantastisk ud”.
Vogue kaldte det selv for en politisk bevidst beslutning og talte for inklusion, mangfoldig- hed, og at skønhed ikke har nogen farve. Det mener mange nu, at den har. Kritiske røster fra 5 AFRIKANSKE
SUPERMODELLER
“ Når klienten sender dig en opgave, ved du med det samme, at de ikke taler om en sort pige. De siger, at de vil have
“en pige med langt hår, som ligner en fe” eller noget i den stil. Når de ønsker en sort pige, siger de, at de er på ud- kig efter en etnisk blandet pige, nogle stamme-prints og en ørkenagtig scene.
Annie Wilshaw, leder af talentafdelingen i Premier Model Management,
Angelique Deng (f. 1989), Sydsudan. Kvin- den, der kendes som Ajak, er flygtning fra Sydsudan. Hun forlod som 12-årig Sudan til fordel for en flygtnin- gelejr i Kenya. Hun er Benettons ansigt og har haft sit ansigt på alt fra Vogue til magasinet i-D.
Ataui Deng (f. 1991), Sudan. Flygt- ning og en af mode- verdenens største nye stjerner. Ankommer til Texas som 12-årig og opdages fire år senere.
Arbejder for blandt an- dre Jean Paul Gaultier, Christian Dior, Kenzo og Givenchy.
Nyasha Matonhodze (f. 1994), Zimbabwe.
Skriver som 15-årig kon- trakt med Elite Models i Paris og Milano. Er i dag et af de helt store stjer- neskud og blev i 2011 et af Louis Vuittons.
FOTOS:FAIRCHILD PHOTO SERVICE/CORBIS/POLFOTO, JOHN EDOUARD ANDERSON/CORBIS/POLFOTO & EDWARD LE POULIN/CORBIS/POLFOTO
16/
>
17/
branchen som model-booker Annie Wilshaw peger på, at når langt de fleste modeller sta- dig er hvide, skyldes det både konservatisme, trang til at køre med det sikre, og fotografer og stylister og makeupartister, som er usikre på, hvordan de skal sætte lys og lægge makeup på sorte kvinder.
“Jeg mener, at industrien er racistisk. I Milano har de sorte piger aldrig noget at lave, i Paris er det det samme,” siger booker Annie Wilshaw, der leder talentafdelingen Future Faces i Premier Model Management, et af verdens førende modelbureauer, til avisen The Guardian.
Hun fortsætter:
“Når klienten sender dig en opgave, ved du med det samme, at de ikke taler om en sort pige. De siger, at de vil have “en pige med langt hår, som ligner en fe” eller noget i den stil. Når de ønsker en sort pige, siger de, at de er “på udkig efter en etnisk blandet pige, nogle stamme-prints og en ørkenagtig scene”. Det keder mig virkelig, når fotogra- fer skyder sorte piger på samme måde, med stammemønstre og kraftig øjenskygge. Come on, det var Alek Wek (sort supermodel, red.) i 1990’erne – gør noget andet.”
De afrikanske supermodeller er eksotiske undtagelser i en ellers meget hvid (og tynd) skønhedsindustri. Dermed er de i virkelighe- den med til at reproducere industriens indbyg- gede racisme. Klikker man sig i øvrigt ind på Premier Model Managements hjemmeside, viser billedoversigten over bureauets modeller samme tendens: Ud af 142 modeller er bare to (lyse)brune.
STORT TYNDHEDSPRES
Det er højst sandsynligt, at de afrikanske modeller sætter et mindre aftryk på modein- dustrien, end modeindustrien i disse år sæt- ter på Afrika og de afrikanske kroppe. Skøn- hedsidealerne er under hastig forandring, i samme takt som fitnesscentre skyder op i de afrikanske storbyer. Nu skal kvinder, der altid har haft store numser og runde former i forhold til et vestligt skønhedsideal, til at være tynde.
Især blandt Afrikas byboere og højtuddan- nede er fedtdepoter på vej ud som en markør af penge og status. Og her går modellerne foran. Faktisk tyder noget på, at de sorte mo- deller oplever et endnu større pres for at være tynde end de hvide. En videnskabelig under- søgelse fra University of Pretoria, Sydafrikas førende universitet, er nået frem til, at Sydafri- kas sorte modeller faktisk er tyndere end deres hvide kolleger.
Studiet fra 2011 med titlen Afrikanske og kaukasiske kropsidealer i Sydafrika og USA, der bygger på indsamling af vægt- og højde- data fra 572 sorte afrikanske og hvide modeller
i Sydafrika og USA, når den overraskende kon- klusion, at hvor de sorte modeller i USA vejer mere end de hvide modeller, er det modsatte tilfældet i Sydafrika. Her er de sorte modeller betydelig tyndere end deres hvide kolleger, hvilket ifølge forskningsleder Vinet Coetzee, der er chef for universitetets afdeling for arve- lighedsforskning, indikerer, at “visse grupper af sorte kvinder i Sydafrika ser ud til at opleve et større kulturelt pres for at være tynde”.
Andre undersøgelser har vist, at spisefor- styrrelser er betydelig mere udbredt blandt sorte sydafrikanske universitetsstuderende end blandt de hvide studerende. Den succes- fulde sydafrikanske model Carol Makhathini har over for Durban-avisen The Mercury forklaret, at i kraft af at sorte afrikanske mo- deller automatisk formodes at være større end de andre kvinder, oplever de et endnu større pres for at være tynde end modeller generelt.
Den nu afgåede ghanesiske direktør for landets eneste internationale modelbureau, Exopa, har givet den klare besked til de 500 modelaspiranter, bureauet har i sit kartotek, at kun de helt tynde kvinder skal regne med at få mulighed for at spankulere på Vestens catwalks. De kraftige må blive i Afrika. Og kvinderne er ifølge modeldirektøren fuldt ud klar over, at de skal tilpasse sig vestlige stør- relser, hvis de skal klare sig i Vesten.
“De, som kommer her, som er tynde, har taget en beslutning om at ville forsøge sig internationalt. De andre ved godt, at de er store og går efter arbejde her i Ghana,” lyder det fra Exopas direktør, Sima Ibrahim, til Reuters.
GLEMMER ALLE ANDRE
Spørger man blandt de knap 40 modeller, der er mødt frem til audition på det femstjernede Hilton Hotel i Windhoek, handler en model- karriere ikke om at have særlige fastlagte ka- rakteristika men om designeren.
“I modelindustrien kigger de altid efter et unikt look. Noget unikt og anderledes,” siger Brumhilda Ochs.
“Det med om du er høj eller lav, eller hvil- ken farve din hud har, som alle modellerne
“ En industri er jo ofte noget med eks- port, og en eksportvare er præcis, hvad Afrikas modeller er blevet. Afrikanske supermodeller fra ofte meget fattige lande er den globale modeindustris nye pengekvæg.
Iman Mohamed Abdulmajid (f. 1955), Somalia. Supermodellen er både den første og den største afrikanske model og har banet vej for de senere års bølge af sorte modeller.
Debuterede i Vogue i 1976, har medvirket i film som Out of Africa og Star Trek, er gift med musikeren David Bowie og har sit eget kosme- tikfirma.
Liya Kebede
(f. 1978), Etiopien. I dag en af de mest etablerede afrikanske modeller i branchen. Var Estée Lauders første sorte model og blev i 2009 anslået af Forbes Maga- zine til at være verdens 11. rigeste model. Kam- pagner for blandt andre Dolce & Gabbana, Victo- ria’s Secret og Lacoste, tre forsider i amerikan- ske Vogue og L’Oréals officielle ansigt.
FOTOS:CAMERA PRESS LTD/SCANPIX & JASON SZENES/SCANPIX
17/
>
tror er vigtigt, det betyder i virkelig- heden ikke noget. Det hele handler om, hvad designeren er ude efter.
Det er meget subjektivt. Om ens type lige passer til designerens kol- lektion,” kommer det fra den trætte model.
Det er ved at være ud på aftenen.
Kvinderne, der har været i gang siden formiddagen, er udkørte, men også nervøse, for det er nu, designerne laver den endelige udvælgelse. Alle vil gerne vælges af David Tlale, der er det sydligste Afrikas måske største tøjdesigner, fortæller modellerne.
“Jeg forsøger ikke at bekymre mig.
Tænker, det er skæbnen. Hvis jeg ikke bliver valgt til en opgave, så var det ikke meningen – det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved,” siger Brumhilda Ochs.
Udvikling spørger, hvor gammel hun er.
“Jeg er 20 år – det er noget møg.”
Hvorfor dog?
“Fordi et år, der er gået som model, svarer til ti år for normale mennesker.”
Hun har deltaget i skønhedskon- kurrencer, siden hun var lille, men er stoppet med det.
“Jeg kan bedre lide at være model, hvor det ikke handler om dig selv, og du skal svare på en masse personlige
spørgsmål. Her handler det hele om tøjet, designeren og showet. Det kan jeg meget bedre lide,” siger Brumhilda Ochs.
Hvad synes du, der er det bedste ved at arbejde som model?
“At åbne og lukke et show – og bare at være oppe på scenen. Nogle æn- drer totalt karakter, når de går op på scenen. Jeg er normalt meget stille og genert, men når jeg går op på scenen, så er det noget helt andet. Så glemmer jeg alt om alle andre. Det føles fedt!”
Veninden, Pombili Shilongo, er også lige blevet valgt. Hun orker ikke mere interview, men vil ud at have noget at spise:
“Jeg er vild med at være model.
Det bedste er at gøre det, som man elsker,” siger hun. •
SKØNHEDSIDEALET FORANDRER SIG I AFRIKA, HVOR RUNDE FORMER OG TYKKE NUMSER ER PÅ VEJ UD, OG MANGE UNGE KVINDER FØLER SIG PRESSET AF ET NYT TYNDHEDSIDEAL.
FOTO: JEPPE VILLADSEN
MODELLERNES REALITYSHOW
• Det poplære amerikanske tv-show Ame- rica’s Next Top Model får nu en afri- kansk søster – Africa’s Next Top Model.
• Showet, hvor en række unge kvinder skal kæmpe mod hinanden om at blive Afrikas næste store supermodel, vil få den nigerianske supermodel Oluchi Orlandi som vært og producer – som modellen Tyra Banks er det i USA.
• Castingen af unge kvinder begyndte i juli 2013 i otte forskellige lande: Nige- ria, Ghana, Kenya, Sydafrika, Angola, Elfenbenskysten, Mozambique og Tan- zania. Optagelserne til showet foregår i Sydafrika – og produktionen af showet støttes af Sydafrikas officielle turistor- ganisation.
• Africa’s Next Top Model vil blive sendt på den pan-afrikanske tv-kanal MNET Africa Magic, formodentlig i slutningen af 2013.
“ Jeg er 20 år, det er noget møg.
Fordi et år, der er gået som mo- del, svarer til ti år for normale mennesker.
Brumhilda Ochs, model
18/
Skov & sø Golf og fritidsaktiviteter
Helt unik naturr
Uddannelsesmuligheder
SE GRUNDE SE K ORT OPLEV SORØ D
IALOG
Find din byggegrund Hvad kan Sorø byde på?
Mød din nye nabo Kontakt os
Her er du på landet men tæt ved byen
Følg os på Facebook facebook.com/boisoronu
Velkommen hjem
Giv familien en tryg base midt på Sjælland
I Sorø er vi tæt på naturen, i kontakt med hinanden og vi bor i smørhullet mellem København og Odense.
Du er med toget eller på motorvejen på 5 min.
Sorø-ambassadørerne gir dig gode råd om de bedste områder, huspriser, job- og uddannelsesmuligheder plus selvfølgelig de mange ting I kan gøre i fritiden.
Spørg os, vi ved noget om Sorø.
Tog hver halve time VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE OG BOGLIGE UDVIKLING
SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011 BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK VI HAR FOKUS PÅ DIG, DIN PERSONLIGE O
TERSKOLE KÆRVEJ 11 8832 SKALS
VERDEN SKAL EROBRES!
9LJO GHURVWLODWXGIRUGUHGLJ
MARGINAL.DK
SKALsKDUHWVS QGHQGHWLOEXGWLOGLJGHU
¡QVNHUDWI UGLJJ¡UHKHOHGLQLQWHUQDWLRQDOH JUXQGXGGDQQHOVHL'DQPDUN
&DPEULGJH,*&6(Sn6.$/V,QWHUQDWLRQDO%DFFDODXUHDWH,%
HOOHUVWXGHQWHUHNVDPHQPHGNROOHJLHSODGVSnHWDIGHNRVWJ\PQDVLHU YLVDPDUEHMGHUPHG
Få et godt tilbud hos Rosendahls Mediaservice – Niels Hass, tlf.: 7610 1156, nh@rosendahls.dk Se annoncepriser og deadlines på
www.udvikling.dk/annoncér
…som læses af flere end 20.000 globalt interesserede og engagerede mennesker.
Annoncér i
Angreb i Syrien:
Voluntører:
Areal:
Voluntører dræbt:
Røde Kors/
Røde Halvmåne arbejder i 188 lande
Røde Kors/Røde Halvmåne Har over 13 millioner frivillige Røde Kors i Danmark har
over 20.000 frivillige Syrisk Røde Halvmåne har 3.000 ansatte/frivillige Voluntører såret:
22 døde fra Syrisk Røde Halvmåne
22
33
Syrisk Røde Halvmåne har registreret 33 sårede
I SKUDLINJEN
Internationale nødhjælpsorganisationer arbejder under stadig farligere forhold.
Nødhjælpsarbejdere bliver dræbt og såret, mens de prøver at hjælpe mennesker i nød. Ofte bliver deres arbejde besværliggjort af lokale myndigheder.
Nødhjælpsarbejdere bliver afkrævet papirer for eksempelvis aftjent værnepligt og bliver generelt mistænke- lig gjort.
Angreb i Syrien:
Voluntører:
Voluntører dræbt:
Røde Kors/
Røde Halvmåne arbejder i
188 lande
22 døde fra Syrisk Røde Halvmåne
22
iver afkrævet papirer for eksempelvis aftjent værnepligt og bliver generelt mistænke- liggjort.
ILLUSTRATION: LEFTERIS PITARAKIS/AP/POLFOTO & INDIA
20/
Syrien, Somalia, Afghanistan. Krig er blevet et komplekst monster, hvor reglerne ikke længere følges, og humanitære organisationer er blevet til skydeskiver.
FARLIG NØDHJÆLP
Kronik
For nogen tid siden iværksatte ICRC, i daglig tale Internationalt Røde Kors, en kampagne under overskriften Healthcare in Danger. Udgangspunktet for kampagnen var og er, at det over de seneste årtier er blevet stadig farligere at yde hjælp til syge og sårede i krigs- og konflikt zoner. Det er en kampagne, som gennem føres på en brutal baggrund af døde og kvæstede læger og sygeplejersker fra de mange humanitære organisationer, som forsøger at gøre en forskel i Syrien, i Somalia, i Congo og i de andre væbnede konflikter, der pågår rundt omkring i verden.
Under konflikten i Syrien er 22 nødhjælps- arbejdere fra Røde halvmåne blevet dræbt, mens de forsøgte at udføre deres arbejde. Og i Somalia har Læger Uden Grænser været nødsaget til at trække sig ud efter 22 år i lan- det, fordi det ikke var muligt at sikre rimelige sikkerhedsmæssige forhold for de læger og andet personale, der arbejdede i området. Som øverste ansvarlig for en stor humanitær organi- sation, kender jeg alt til de svære overvejelser om, hvor stor en risiko vi kan tage på egne og frem for alt på kollegers vegne. Man kan ikke arbejde i områder med væbnet konflikt uden at acceptere en vis risiko, men omvendt skal vi passe godt på de mennesker, som er villige til at løbe en risiko for at hjælpe andre i nød.
I grunden kunne man uden videre udvide kampagnen Healthcare in Danger til sim- pelthen All care in Danger, for sandheden er, at alle hjælpe arbejdere fra alle humanitære organisationer oplever, at det er blevet stadig farligere at færdes i de områder, vi her taler om. I Røde Kors har vi i kraft af vores særlige konstruktion med frivillige i 188 lande ikke mulighed for at trække os ud af de farlige
områder. Vi er helt bogstaveligt altid til stede, for vores frivillige bor og lever i konfliktområ- derne. Det giver os unikke muligheder, men selvsagt også store udfordringer i forhold til sikkerhed. Vi er derfor om nogen optagede af den negative udvikling. År for år oplever vi, at viljen til at beskytte vores frivillige og med- arbejdere bliver ringere. Det røde kors, der skulle være et universelt beskyttelsesmærke, opleves desværre i stigende grad som et sigte- mærke for kombattanterne.
OPFATTES SOM FJENDER
Mange ting på slagmarken er forandret. Det er ikke længere velorganiserede hære fra su- veræne nationer, der står over for hinanden.
Og det er ikke længere soldat mod soldat på et geografisk afgrænset område. Det er en helt anden type krig, der dominerer billedet.
Krigens strategi er gået fra kamp mand mod mand til guerillakrig, selvmordsangreb, vej- sidebomber, miner, klyngebomber, droner og cyberkrig. Krig er blevet et komplekst monster, der dræber og lemlæster uden at følge og respektere regler. Der er regler for, hvordan parterne i de væbnede konflikter skal opføre sig. Og reglerne fejler for så vidt ikke noget. De bliver bare ikke overholdt – blandt andet fordi parterne i konflikten ikke længere nødvendigvis er suveræne lande. De er lige så ofte fraktioner og grupperinger uden egentlig ledelse i klassisk forstand. De enkelte kombat- tanter kender ikke reglerne, og uden ledelse er det rendyrket ønsketænkning at forestille sig, at de skulle overholde et forkromet regelsæt i form af internationale konventioner.
En ting er, hvad konventionerne siger. Man kan rimeligt let begribe, hvorfor statutter og
“ Det røde kors, der skulle være et universelt be- skyttelsesmærke, opleves desværre i stigende grad som et sigte- mærke for kom- battanterne.
Anders Ladekarl
Generalsekretær i Røde Kors i Danmark siden 2008.
21/
konventioner kan have svært ved at nå ud til den enkelte kombattant – ganske særligt, hvis der ikke er en klar kommandovej og ledelse. Det er straks vanskeligere at forstå, hvorfor den samme kombattant vælger at skyde en nødhjælpsarbejder, når han dog må vide, at her er den ene person, som han kan forvente at få hjælp fra, hvis han selv bliver kvæstet eller på anden måde får brug for hjælp. Hvorfor save løs i den gren, man selv sidder på?
Der kan næsten kun være ét svar.
Hvis han skyder på os, er det, fordi han opfatter os som en del af fjenden. Der er opstået angst blandt krigende par- ter for, at den humanitære bistand ikke er neutral og upartisk, og derfor kan komme fjenden til gavn. Men uanset hvad findes der selvsagt ingen accep- table grunde til at dræbe eller kvæste uskyldige. Derfor skal man i sin jagt på forklaringsmodeller passe på ikke at bortforklare det, der er kernen i problemet: Det er udtryk for en uhyg- gelig afstumpethed, at man skyder på ubevæbnede mennesker, der oven i købet forsøger at hjælpe. Der er intet gentlemanagtigt ved en krig, men der har dog historisk oftest været visse moralske rammer og en vis ordentlig- hed, som desværre i disse år går fløjten – ofte afløst af sanseløse myrderier.
Når det er sagt, så kan man identi- ficere en række medvirkende forkla- ringer – ikke bare for udviklingen i Somalia, men helt generelt.
KLAR ROLLEFORDELING ØNSKES Ser vi på Somalia, så har FN erklæret Al Shabaab-militsen (somalisk baseret gren af al-Qaeda, red.) for terrorister og har sanktioneret en militær indsats mod dem. Det følger deraf naturligt, at Al Shabaab bliver fjendtligt stemt over for i hvert fald FN’s organisationer, og det smitter givetvis af på alle andre organisationer, der forsøger at gøre en forskel i et land, som på alle måder er et af de mest uregerlige og farlige områder at opholde sig i. Jeg er ikke i tvivl om, at FN’s nødhjælpsorganisati- oner forsøger at operere både neutralt og upartisk, men de blå FN-symboler, de bærer, bringer en bagage med, som gør dem alt andet end neutrale og upartiske i Al Shabaabs øjne. Og det smitter ganske givet af på andre organisationer, der forsøger at arbejde i det konflikthærgede land.
På godt og ondt forsøger FN at gøre en forskel. Det gør organisationen
politisk – oftest gennem Sikkerheds- rådet – hvor der vedtages sanktioner, udpeges syndere, laves fredsplaner eller graves yderligere grøfter. Det gør FN gennem selvstændige eller sank- tionerede militære indsatser. Og det gør FN ved at yde humanitær bistand i konfliktsituationer gennem en af organisationens humanitære organisa- tioner. Det er mange forskellige roller under den samme hat, og det er selv- sagt vanskeligt at operere både som krigsførende og humanitær – ofte oven i købet i de samme konflikter.
Forvirringen om roller og opgaver forværres af, at der er for mange hjælpe organisationer, som kombinerer hjælpearbejdet med fortalervirksom- hed. Mange vidner ved krigsforbryder- domstolen i Haag er medarbejdere i humanitære organisationer, så krigens parter oplever, at den humanitære bistand blandes med efterretningsvirk- somhed. Det er vigtigt, at der er nogen, som beretter om krigens grusomheder, men man må vælge, om man vil være fortaler eller nødhjælps leverandør.
Hvis vi kaster os ind i jagten på krigs- forbrydere, vil i hvert fald den side af konflikten, vi vidner imod, have svært ved at se os som en troværdig nød- hjælpsorganisation. For Røde Kors gi- ver valget sig selv. Vi er en nødhjælps- organisation og optræder derfor ikke som vidner i krigsforbrydersager.
MED SKJULT AGENDA
Endelig har vi de seneste år oplevet, at militæret i stigende grad har in- volveret sig i humanitært arbejde.
Mest omfattende har det været i Af- ghanistan, hvor mange af de midler,
som de vestlige lande har bevilliget til humanitære indsatser, er blevet brugt af de udsendte soldater. Det er gjort i den bedste mening for at hjælpe mennesker, som ellers ikke ville få hjælp. Den indsats har bety- det meget for soldaternes selvforstå- else af at gøre nytte. Og jeg tvivler ikke på, at hjælpen har glædet dem, der har fået den. Men det siger sig selv, at humanitær bistand udført af den ene af en krigs parter ikke kan være neutral og upartisk, og dermed er der store grupper i Afghanistan, som har været udelukket fra at få hjælp – uanset deres behov. Regerin- gerne har da heller ikke lagt skjul på, at en af denne bistands fornemste mål har været at vinde opbakning i civilbefolkningen – og ikke at hjælpe alle ofre for krigen. Det skaber for alvor tvivl hos den anden parts kom- battanter om det reelle formål med den humanitære bistand.
Det er denne stigende forvirring om rollefordeling mellem mange forskellige aktører, som bidrager til at gøre det farligt at være nødhjælpsar- bejder. Det er under ingen omstæn- digheder en undskyldning for at an- gribe vores frivillige og medarbejdere.
Det er den enkelte kombattant, som er og forbliver hovedskurken. Men sand- heden er, at vi ved at skabe klarhed og enkelthed i rollefordelingen blandt alle de mange aktører i hvert fald i en hvis udstrækning kan bidrage til, at det bliver tryggere at være nødhjælps- arbejder og dermed til, at vi både kan skabe mere sikre rammer for vores fri- villige og medarbejdere, og at vi kan hjælpe endnu flere, end vi gør i dag. •
I NOGLE KOMBATTANTERS ØJNE ER NØDHJÆLPSARBEJDERE PART I KONFLIKTEN - OG DERMED OGSÅ MULIGE FJENDER.
FOTO: PATRICK ROBERT/CORBIS/POLFOTO
22/
