Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Kieler, Laura.
Titel | Title: Kvindernes Udstilling, Kvindernes Bygning
og Dansk Kvindesamfund : Udg. i Anledning af Kammerherreinde Oxholms "Aktmæssige Fremstilling" af Præsidentskiftet og Dansk Kvindesamfunds 25 Aars Jubilæum.
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Axel Andersen, 1897 Fysiske størrelse | Physical extent: 58 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
I ^ *
^ A>*
DET KO NG ELIG E BIBLIOTEK
130021040933
LAURA KIELER.
K vindernes U dstilling, Kvindernes Bygning
og
Dansk Kvindesamfund.
Udgivet
i Anledning af Kammerherreinde Oxholms
„ A k tm æ s s ig e F re m s tillin g « a f P r æ s id e n ts k if te t
og
Dansk Kvindesamfunds Fem og tyve Aars Jubilæum.
--- o®o---
KØBENHAVN.
A X E L A N D E R S E N . S. L. Møllers Bogtrykkeri.
1897.
I U dstillingstidende for 7de J u n i 1895 skrev jeg i en A nm eldelse af M ay AVright Sew alls n y lig u d givne historiske O versigt over den største og m est repræ sentative, kvindelige F o r sam ling, n o g et L a n d h id til h av d e set:
„N aar nian læ se r d enne v o rt K øns F re m s k rid ts h isto rie, g rib es m an a f dyb Æ rb ø d ig h e d og H ø jag telse for d e tte in te rn a tio n a le V erd en sstæ v n e, d er som Mrs.
Sew all selv siger, ik k e alen e v a r en B e g iv e n h e d i v o r sociale H isto rie , m en tillig e en M ilepæ l i v o r R aces U dvikling.
P ræ s id e n te n for „ The W orids Congress o f Represen
tative W om en“ h a v d e g iv e t V æ rk e t følgende M otto:
„Not fo r herself but fo r h u m a n ity “.
D er blev la g t flere H in d rin g e r i V ejen for d enne K ongres. D er blev sp u rg t, ligesom T ilfæ ld et sen e re blev herh jem m e, da T a n k e n p a a en „ K v in d ern es Ud- stillin g 11 søgte a t skaffe sig Ø ren ly d i D a n m a rk :
„H v o rfo r ?“
Og d e r b lev tilfø jet:
„H vorfor en K o n g res a f re p ræ s e n ta tiv e K v in d e r?
K v in d e r h av e h e r P la d s i alle R a a d og K o m itéer.
I en k elte af dem spille de en sa a frem træ d en d e R olle, a t vi ere b e re ttig e d e til a t g e n tag e S p ø rg sm a a le t:
H vorfor en sep a ra t, ek sk lu siv K ongres ?“
S v a re t lød:
„F o rd i K v in d en p a a disse M øder u d e lu k k en d e træ d e r frem b la n d t m an d lig e K o lle g er som L æ re r, L æ ge, F o r-
4
fa tte r, K u n stn e r, Stenograf, A ssu ra n c ea g e n t, B an k ier, A rk æ o lo g o. s. y. og ta le r for og om de sam m e T hem aer, de sam m e P ro fessio n er, som in te re ss e re dem alle. Men p a a K v in d e k o n g re sse n træ d e r h u n u d e lu k k en d e frem for sin egen S ag s S kyld. E n e og alen e som K v in d e s ta a r h u n d e r for a t faa og give O verblik over K v in d en s S tillin g i S lu tn in g e n a f d e t 19de A a rh u n d re d e, O ver
blik ov er d e t m a n d lig e K øns n u v æ re n d e S tillin g lige o v er for h en d es e g e t K øn, og frem for alt: O verblik over, h v o r la n g t h u n selv e r k o m m et i d et m od ern e L iv , h v ilk e b e ty d elig e F re m sk rid t, h u n selv h a r g jo rt.11 A f alle sto re B ev æ g elser, af alle fu n d am en tale In te re s s e r e r in g en m e re fu n d a m e n tal en d den ene H a lv del a f M en n esk eh ed en s F o rh o ld til d en an d en H alvdel.
H o v ed k o m m itéen , d er b esto d a f Mrs. Sew all, Mrs.
K a ch e l F o s te r A v ery , M rs. F ra n c e s W illa rd , Dr. S arah H a c k e tt S tev en so n , Dr. J u lia H olm es Sm ith, Mrs. J o h n C aoneley. M rs. E lisa b e th B o y n to n H e rb e rt og Mrs. W il
lia m T h a y e r B row n, p a a to g sig sik k erlig e t k o lo ssalt A rbejde, da de sk u ld e sam le d isse m an g e H u n d re d e r u n d e r én H a t, d a d e t g ja ld t om a t faa de m angfoldige, fo rsk ellig e og se lv stæ n d ig e K v in d e fo re n in g e r i A m erika til a t arb e jd e sam m en, in d o rd n e S æ rin teresse rn e u n d er d e t fæ lles H e je og, de afvigende A n sk u elser u a g te t, i v e ld isip lin e re d e H æ k k e r s lu tte sig om L e d e rn e for den fælles Sags Skyld.
D e tte Sam m enhold, som den danske Kvinde endnu har tilbage at lære, sk y ld es den p ra k tisk e U afh æ n g ig hed, den S elv stæ n d ig h ed , d e r g iv e r Ø velse i a t h andle p a a eg en H a an d , og d en d e ra f følgende E v n e til a t o rg an isere, som den a m erik an sk e K v in d e allered e i en saa la n g A a rræ k k e h a r sid d e t inde m ed. H u n v a r .vant til „C onform ity to the rules“ og fo rsto d a t ad ly d e H eg le
m e n t et.
M ed fuld R e t g a v derfor P ræ s id e n te n for V erdens-
o
T
u d stillin g e n iC hikago, Mr. Booney, K v in d e rn e detY idnes- b y rd , som ved denne L e jlig h e d in d e b a r den h e jste R o s:
,,En saa d a n T roskab, en s a a d a n S u b o rd in atio n u n d e r de fælles P lan er og F o rsla g h a r je g ald rig s e t.“
I ovenstaaende findes altsaa en B egrundelse af en saadan U dstillings N ødvendighed, (i den A rtikel, jeg skrev i »D annebrog« 1894 i den H en sig t at søge at paavirke S tem n in g en i R ig s
dagen til B edste for S tatstilsk u d et, frem hæ vede jeg den derfor sæ rlig for D anm arks V edkom mende), m en den rum m er tillig e en Dom over K v in d ern es U d stillin g i K ø b en h a v n 1895.
K am m erherreinde Oxholm, U dstillingens første Præ sident, h ar n u u d g iv et den danske U d- stiilingshistorie. L igesom Mrs. S ew all’s er den særdeles sm ukt og stilfuldt u d sty ret, et k u ltu r
historisk A rv esty k k e til senere Slæ gter. S til
fæ rdigt er den kom m et og lo y alt k u n holdende sig indenfor K om itéens K reds, er den bleven tr y k t i et begræ ndset A n ta l E xem plarer, der ere bievne sendte til K om itém edlem m erne og G aranterne.
K am m erherreinden siger i sin B og:
»Det v ar fuldstæ ndigt i sin Orden, at U ru K ieler m ed sin in d h en ted e E rfa rin g som R e p ræ sen tan t for danske K v in d er ved K ongressen i Chicago og sin større U orstaaelse af offentligt A nsvar indsaa — og andre m ed hende — at M edlem m erne ved U dstillingens L u k n in g b u rd e ta g e B erigtigelsen vedrørende P ræ sid en tsk iftet i
' » •>,. - vf r
deres H aa n d og forlange de tilb ag eh o ld te D oku
m e n ter og O plysninger forelagte. K om itéens M edlem m er ere ikke p riv ate Personer.«
D a m it N av n lier i denne F orbindelse er bleven n æ v n t, finder jeg det n ø d v en d ig t først m ed et P a r O rd at give en lille R edegørelse.
D e m isfornøjede, der h avde h a v t m oralsk Mod nok baade til a t protestere og til at op
løse en h el K om ité — b la n d t disse sidste den sjæ llandske — , vilde m ed G læde have slu ttet sig til os, hvis det v a r sket paa et tidligere T ids
p u n k t, altsaa inden U dstillingens A abning. N u fan d t de det forsent.
H e ri k u n d e de øvrige af os ik k e væ re enige.
D ersom v i h av d e fre m tv u n g et O pgøret den G ang, vilde det efter v o r F o rm e n in g ikke have v æ ret lo y alt h a n d le t ligeoverfor S agen selv. A i vilde ik k e læ gge n o g en S ten iVej en forK vindernes U d stillin g og for den davæ rende Styrelses A r
bejde, — v i vilde tv æ rtim o d lade den vise, h v ad den form aaede, og ligesom den forrige P ræ sid en t tro fa st blev ved at støtte og arbejde for U d stil
lin g e n u d en H en sy n til den personlige U re t og F ornæ rm else, h u n h avde lidt, saaledes indtoge ogsaa v i øvrige en afventende H o ld n in g og saa rolig til, h v o rd a n »R evolutions-K om iteen« nu b e n y tted e den M agt, den u lovligt havde til
tv u n g e t sig.
D a U d stillin g en v a r forbi, h av d e derim od en h v e r L o v til at k ritisere den u d en F ry g t for
... <4! \ ’ j .
a t skade dens Snkces, og v i havde derfor i alle H enseender først n u faaet fri H æ nder.
D a E n ig h e d herom im idlertid ikke kunde opnaaes, v a r d et eneste rig tig e, at den fra tra a d te P ræ sid en t i egen P erso n gav O versigten og sam lede D okum enterne. E fte r saa læ nge at have tie t til de fornæ rm ende B eskyldninger, h a r K am m erherreinde Oxholrn altsaa endelig selv g iv et det Svar, andre forlæ ngst b u rd e have givet.
H v o rd an vil n u de senere S læ gters Dom lyde, n a a r de læse denne de danske K v in d ers U dstillings-H istorie ?
D a U dstillings-P roklam aet n u er udløbet, og D ansk K vindesam funds F e m og ty v e A ars Ju b ilæ u m for k o rt T id siden er ble ven fejret over det hele L and, tu rd e T iden væ re inde for en h v er K vinde i D an m a rk til at gøre sig det k lart, h v o rd an denne Dom vil blive ikke blot fra dem, der komme efter os, m en ogsaa fra v o r egen Sam tid, a t det, der skum les om i K rogene, alt det, der u n d er K om plim enters S kalkeskjul bliver tru k k e t paa S kuldrene ad og g jo rt til G enstand for skadefro L a tte r, at det k an blive aab en t og æ rlig t sagt, saa v i vide, h v o rd an v i staa, og h v ad der først og frem m est skal raades B od paa. Y i have nu faaet den saa la n g t paa A fstand, at »F jernsyn giver K larsyn«.*) I In d b y d elsen hed det m ed P e tte :
*) H e n rik Ibsen.
v ■■■• v,At- y ^ ~ j ? v-ck y-~y. - v u u
8
»E n U d stillin g vil bedre end n o g et an d et læ re K v in d e rn e a t k en d e deres egne M angler saa vel som deres Styrke.«
D en T endens, der h a r v ist sig, til at skjule alle de F ejl, der bør paatales, for »K vindesagens«
S kyld, m aa absolut m isbilliges. D et er en F o r pligtelse netop m od K v in d ern es egen Sag a t hæ v d e deres egne F o rp lig te lse r til a t gøre R e t og Skel og u n d e r alle O m stæ ndigheder til v illig t a t erkende en b eg aaet U ret. V ed at gøre dette, h æ d re r m an sig selv. A t u n d d ra g e sig K ritik er en F a llite rk læ rin g .
D er h a r ly d t R os no k over denne U d stil
ling, over A rran g e m en tstalen te t, over T oiletterne, over de m er eller m indre kønne A nsigter, over de forskelliges sociale S tillin g og personlige E lsk v æ rd ig h ed . P ressens im ødekom m ende O ver
b æ ren h ed v a r en F o rtsæ tte lse af A arh u n d re d ers m an d lig e G alanteri, der g av Stene i S tedet for B rød, d et vil sige — p aa enkelte U n d tag e lse r nær* — K om plim enter og in g e n retfæ rdig, alvorlig K ritik .
H v ad h a r det g av n e t K v in d ern e? D et v a r ik k e det, der tilkom os, og h v ad v i havde R e t til at vente, nem lig en sand og æ rlig V æ rd sæ ttelse af vore F rem b rin g elser, — selv om denne V æ rdsæ ttelse skulde gaa os imod.
A f U dlandets U dtalelser ere n atu rlig v is i
*) In d u s tritid e n d e og nogle andre.
9
O verensstem m else herm ed k u n de rosende bievne refererede.
K an K v in d esag en væ re tje n t m ed at ta g e imod disse K o m p lim en ter?
N a a r jeg nu — g ru n d e t paa Selvsyn — ta g e r C hicago-U dstillingen som U d g an g sp u n k t, og i b eu n d ren d e H øjagtelse paa N y vil frem hæ ve K vindekongressens m ønstervæ rdige D isciplin, den gode A an d b la n d t S tø rstep arten af M ed
lem m erne og den væ rdige H o ld n in g og S elv
k ritik F ø re rn e udviste, h a r jeg k u n at tilføje, at den v a r en diam etral M odsæ tning — ikke blot til K v indekongressen i P aris, der i Fere H enseender v a r en P aro d i paa en K v in d ek o n gres og for fleres V edkom m ende syntes re k ru t
te re t fra K redse, der ere og stedse ville blive ved at væ re K vindesagens væ rste F jen d er, m en ogsaa desvæ rre en M odsæ tning til K v in d ern es U dstilling i K ø b en h av n 1895.
J e g k an saa m eget lettere gøre dette, som jeg fra B egyndelsen af ikke h a r h a v t T id til at tag e nogen aktiv D el i dette F o re tag e n d e og derved i G runden m est af alle h a r staaet udenfor.
M ine varm e Tro paa S agen og S ym pati for den bevæ gede m ig k u n til efter O pfordring at væ re In d b y d er, d ertil G a ra n t og senere m u n d t
lig saa vel som skriftlig at søge at væ kke danske K vinders og M ænds Interesse for samme. V idere kunde m ine K ræ fter det A ar — paa G ru n d af
m ine m ange F o re d ra g sre jse r — ikke stræ kke sig.
og det v a r sæ rdeles m od m it personlige Ønske, jeg u n d er m it tre M aaneders F ra v æ r i N orge
— Sverige fik U n d e rre tn in g om, at jeg fra blot In d b y d e r v a r bleven v a lg t til M edlem af det literæ re U dvalg.
U n d er liele U d stillin g sa aret h a r jeg i Over- enstem m else h erm ed k u n in d fu n d et m ig til tre M øder, de to i d et lit. U d v alg og det tredje
— det m eget om talte P lenarm øde i J a n u a r 1895, h v o r jeg protesterede p aa G aran tern es V egne. J e g m ødte k u n frem, n a a r det g jald t at paatale den illoyale og ulovlige A dfæ rd mod P ræ sidenten. In d b y d else n til at deltage iF e s te n for de frem m ede Jo u rn a liste r fulgte jeg ikke, da jeg paa F o rh a a n d følte, T onen ikke vilde blive den for U d stillin g en væ rdige, og den til alle M edlem m erne re tte d e O pfordring om at frem kom m e m ed en eller anden P la n til bedste for det lit. U d v alg efterkom jeg lige saa lidt.
ua jeg ogsaa der følte m ig overbevist om, at det vilde væ re ørkesløst A rbejde. A t jeg i sidste Øjeblik tra a d te til som M edredaktør af »F est
skriftet«, hvis R ed ak tio n , paa den sidste, p ra k tiske A fslu tn in g næ r, allerede v ar færdig, skete k u n af V enskab for F ru B liclier-C lausen, hvis al
vorlige S ygdom forhindrede hende fra selv at b e
sørge den, og m od hvis P lan s V irkeliggørelse, I n trig e r søgte at b y g g e en uovervindelig H in d rin g . M in M isfornøjelse m ed U d stillin g en daterer
i* -i j v * " ,-f /
11
sig altsaa fra den D ag af, da de første T egn viste sig paa indre Splid og u nderm inerende A r
bejde, og da U d stillin g en tilsidst svigtede sit P ro g ram og netop ikke blev, livad jeg i m ine F o re d ra g og A rtik ler bebudede, den vilde blive, liar jeg lier en B erettigelse til at væ re s aa mange* andre danske K v in d ers Tolk, n a a r v i lierved lade denne M isfornøjelse kom m e tilorde.
B eskyldningen, at K v in d er ikke k u n n e bolde F re d , ram m er ikke os, der liave søgt at h in d re U freden og tilsidst paatale den, for at noget lignende ikke en anden G ang skal g en tag e sig.
m en den ram m er alle dem, som skabte U freden Sagen over P ersonen!
D ette M otto over K am m erh errein d e Ox- holm s aktm æ ssige F rem stillin g , h a r h u n ikke blot selv fulgt, m en ogsaa alle dem, der a r
bejdede for, at et enkelt M edlem ikke skulde blive den Person, over h v ilk en hele K v in d ern es U dstilling skulde strande. B ev o lutionsudvalget (det literæ re) gjorde endog U d stillin g ssag en saa- ledes til ét m ed dette M edlems P erson, at det erklæ rede, den skulde staa og falde m ed hende.
E t af dets M edlem m er erklæ rede m ig endog skriftlig, at » ikke at gjøre dette, ligefrem vilde væ re uhæ derligt.«
De revolutionæ re sloge sig im idlertid i samme Ø jeblik selv paa M unden, id et de, saa sn a rt det g jald t K am m erherreinde Oxholm, pludseligt syntes at sætte S agen over Personen. Og hvilk en
12
P erson, cler h e r v a r m est identisk m ed og u u n d v æ rlig for S ag en : P ræ sid en ten , der h avde rejst
den og skaffet de fornødne P en g e og B etingelser for, a t P la n e n ly k k e lig kunde realiseres, P ræ si
denten, hv em d et hele F o re tag e n d e skyldtes, og som v a r an sv arlig ligeoverfor S tate n m ed H en syn til S tatstilsk u d d et, hvis N av n alene v a r en B o rg en for G aran tern es Tillid, eller et, paa et senere S tadium tilkom m et Medlem, (dette M ed
lem væ re no k saa d y g tig t og anerkendelses
v æ rd ig t, h u n væ re vil, m en som ikke gav m ere af A rbejde og Opofrelse end de fleste D eltagere,) er vel i sig selv saa indlysende, at d et er unø d v e n d ig t at dvæle næ rm ere herved. K u n ét gjorde denne Selvm odsigelse k la rt, nem lig a t Spørgs- m aalet m ed Iv e r blev g re b e t som et A g itatio n s
m iddel, der skulde b rin g e U d stillin g en over i an d re H æ nder.
Stille v i altsaa det Spørgsm aal: H a r U d stillin g e n sv aret til H en sig ten og derved tillige opfyldt de danske K v in d ers egne F o rv e n tn in g e r ? vil eller bør S v aret u u n d g a a lig t blive nej.
A n k en gæ lder ikke U dstillerne, hvoraf m ange paa det glæ deligste indfriede vor Tro til de danske K v in d er, at deres A rb ejd er saa la n g t fra behøvede at staa tilb ag e for U dlandets, a t de tværtimod paa flere F e lte r m edH eld vilde k unne ta g e K o n k u re n ce n op. U dstillerne gave os B e
kræ ftelsen paa vor T illid til, at T iden v a r inde, til at gøre den store og h øjst nødvendige B e
gyndelse. K v in d ern e have n u k la r set, hvor
13
cle stode læ ngst tilbage, hvor de ere gaaede frem paa n y indvunden, en d n u k u n lialv t op
d y rk et A rbejdsm ark, og h v o r d e 'h a v e deres sikre D om æne, k o rt sag t: de h av e faaet en M aalestok for deres egne K ræ fter.
M en A n k en gæ lder de ledende K ræ fter i den n y B estyrelse. — H ellere U n d ersk u d end den S vigten P ro g ram over hele L in je n og det forfejlede, m isvisende R e su lta t, som den u und- gaaelige F ø lg e h eraf blev.
Pressens H o ld n in g v æ rd sa tte U dstillingen.
D e fleste droge et L ettelsens S u k : »H erregud, er det saa at forstaa? J a , saa k an v i jo sagtens væ re elskværdige.«
D et er overflødigt h er næ rm ere at dvæle ved, h v ad der i saa H enseende m anglede. D et h a r allerede forlæ ngst v æ ret sagt af andre. J e g vil først og frem st henvise til In d u stritid e n d e 12te J u n i 1895. Id e t den indleder sin K ritik m ed en ironisk B em æ rkning om den »Ihæ rdighed, m ed hvilken D agspressen h ar dvæ let ved de ledende D am ers y d re F o rtrin ,« skynder den sig m ed at forsikre: »at m an ikke vil finde noget tilsvarende i vor A nm eldelse, ikke alene fordi det er no g et selvfølgeligt, at D am er ere sm ukke, og v i derfor ikke indser, hvorfor det skal frem hæves, m en m ere endnu, fordi v o rt F o r- m aal efter T idsskriftets K a tu r m aa væ re et F o r søg paa en v irk elig V u rd e rin g af den k v in d e
lige In d sig t og A rbejdsdygtighed, om hv ilk en U dstillingen skal vidne.«
14
D en frem hæ ver, at U d stillingens T y n g d e
p u n k t ikke b u rd e have lig g e t i det tekniske m en i det sociale og i det økonom iske, sam t a t S yerskernes, E x p ed itricern es, K assererskernes og T y en d ets A rb ejd sv ilk aar og A rbejdsudsigter b u rd e h av e v æ re t an skueliggjorte for derved a t h av e v ist K vindebevæ gelsens store B e re t
tigelse.
K am m erh errein d e O xholm h a r nu i sin egen K ritik over U dstillingen, som den blev, k la rt p a a v ist disse samme, store M angler og deres F ø lg er. M ed an d re O rd: O rdningen anskuelig
gjorde ikke K v in d ern es U dstillingshistorie fra F o rtid til N utid. A t O verblikket over de for
skellige T iders A rb e jd er og sukcessive F re m sk rid t ik k e lettedes ved, a t O vergangene bleve m ere m arkerede, søger ogsaa sin G rund i L okalet selv, der um uliggjorde en saadan O rdning, idet alt af M angel paa P lad s m a atte sam m entræ nges og hobes op.
I det In d u stritid e n d e peger p aa en H oved
m angel ved K v in d ern es U d stillin g : »M anglen p aa k ra ftig og overlegen Ledelse,« og sam tidig m ener, a t »adskillige af de A nker, der m ed B e tte k u n n e gøres m od U dstillingen, v istn o k kunne henføres til den B eak tio n , der n a tu rlig t gjorde sig gæ ldende ved P ræ sidentskiftet,« gør den sig skyldig i en iøjnefaldende Selvm odsigelse, da den k o rt forinden antydede, at den afgaaede P ræ sid e n t m ed sin »betydelige K raft« v a r en
for stæ rk og u d p ræ g et In d iv id u alite t, der h e r
skede m ed den »rene Absolutism e.«
K am m erherreinde Oxholms aktm æ ssige F rem stillin g k u ld k aster denne P aastan d . L o v lydig h a r h u n h o ld t sig R e g u la tiv e t e fte rre tte lig, m edens den n y Styrelse etablerede »den absolute M agt« i den G rad, at der u n d er det ny R egim e in te t P lenarm øde blev sam m enkaldt før lige før U dstillingens A ab n in g den 12te J u n i. D en n y Styrelse satte egenm æ gtig P ro vinskom itéerne ude af Spillet, forandrede U d stillingens Em blem , L okale o. s. v., u d en at de øvrige K om itém edlem m er fik afgivet deres S tem mer, og valgte selv den nye P ræ sident. K u n en P len arfo rsam lin g havde R e t til at foretage dette V alg.
M en H ovedsagen, det v a r U dstillingens ledende A and og Tone. D en v a r i sig selv en U nderkenden af U dstillingens H ensigt.
D e K om plim enter, P ressen ødslede paa de øvrige U dvalg, forstum m ede fu ld stæ n d ig t over
for det literæ re og det dram atiske. B egge U d valg, isæ r det sidste, bleve U dsillingens S ynde
bukke og det desvæ rre m ed R e tte , th i i bøgge disse skim tede m an U dstillingens A chilleshæl.
L igeoverfor denne G aaen p aa A k k o rd m ed selve U dstillingens Id é og F orm aal, studsede selv M ændenes u træ ttelig e G alan teri og væ grede sig ved at gen tag e de tom m e F ra ser, de ellers saa gavm ildt uddelte.
D et literæ re U dvalg, som altsaa husede Spræ ngstoffet: de uensartede, h v eran d re fjen d t
lige og til D els rad ik ale E lem enter, der tilsidst bleve selve R ev o lu tio n en s A rnested, v a r for
ø v rig t U d stillingens S tedbarn. D ets Y icefor
m and v a r en stor D el af T iden paa R ejse i E n g la n d , og dets F o rm a n d optaget af sine H v erv som V icepræ sident og af sin ulige, større I n te r esse for en an d en K om ité, den dram atiske, af h v ilk e n h u n ikke v a r Medlem.
F ø lg e n h eraf var, at det literæ re U dvalg ikke h av d e R a a d til nogetsom helst. F orm andens T ilfredshed over, at det liter ære U dvalg ku n kostede U d stillin g en en U b ety d elig h ed (foruden den »betydelige« Sum, den repræ sentative A l
m a n ak to g at sæ tte i Scene!) er en tvivlsom Æ re , isæ r n a a r m an erin d rer de T usinder, der bleve ødslede paa B a letten og den sidste, d ra
m atiske F o restillin g .
H vad blev der af de m ange P lan e r, saa m ange aktive H jern er udkastede? In g e n Ting!
D e h av d e jo ikke R a a d til det og kunde slet in g e n P en g e faa. P ro to k o llen v a r aldrig til
stede, og som F ø lg e deraf k unde Sager, som h avde v æ ret u n d er A fstem ning, tages op til A f
stem ning paa N y, n aa r det passede F le ita lle t, u a g te t M indretallets P ro test!
M an m aa derfor i højeste Gfrad beklage, at F o rm a n d e n ikke søgte at samle de liteiæ ie K ræ fter, m en lod disse spredes, saaledes at i
' #
S ted e t for A andsfrihedens gensidige Im ø d e
kom m en In to leran c en ødelagde e th v e rt S am ar
bejde.
V ed en god P la n fra B eg y n d elsen af, en P lan, der k o nsekvent v a r bleven fulgt, kunde U d v alg et have fu n d et et fy ld ig t og v æ rd ig t U d tr y k for, h v ad det evnede. D e nordiske K v in ders U dviklingshistorie gennem de forskellige A a rh u n d re d er kunde have v æ ret et saad an t U d try k . D e forskellige A fsnit burde have væ ret u d satte som P risopgaver, hvis B esvarelser skulde u n derkastes stren g Bedøm m else af K om m itéen.
og k u n de bedste n atu rlig v is blive v alg te uden H ensyn til F o rfa tte re n s H a v n og Anseelse.
E t saad an t V æ rk, hvor nordiske F o rfa tte r
in d er gave det bedste, de k unde give, vilde have v æ ret et m onum entalt M indesm æ rke over n o r
diske K vinders selvstæ ndige U d stillin g i S lu t
n in g e n af det n itten d e A arhundrede. H v erk en
»Festskrift« eller A lm anak kunde derfor blive an d et end S urrogater, da de paa G ru n d af F o r
holdene ingen bestem t P la n k u n d e følge og — som F ølge af samme — paa et altfor sent T ids
p u n k t vare satte i V ærk. B id ra g y d ern e kunde ikke faa Tid til efter B ed ak tio n en s A nm odning at sende an d et end B ru d sty k k er, ufuldførte U d kast og et og andet gam m elt, de tilfæ ldig havde liggende, og som ikke v ar af deres bedre Ting.
D en forargelige A g itatio n for at forhindre
»Festskriftets« F rem kom st vil jeg ikke frem
.. S 'KJL**
18
drage her, m en k u n i F o rb ig a ae n d e næ vne som et L ed i den lid et loyale K am p, der blev fø rt mod anderledes tæ nkende.
S aafrem t U dstillin g stid en d e tillige k u n d e h av e fre m tra a d t i Skikkelse af et m id lertid ig t D agblad, hvis R am m er v are saaledes udvidede, a t det k u n d e h av e g iv e t K v in d ern e fyldig L ej- hed til p aa alle O m raader (politiske, kom m unale, sociale og æ sthetiske) a t prøve deres jo u rn a listiske E v n e r, vilde dette tilvisse have h æ v e t det literæ re U d v alg s A nseelse og have efterladt Spor ogsaa for v o rt K øns F rem tid .
D en dram atiske K o m ité’s F o rm a n d ar
bejdede, efter alm indeligt Sigende af alle dem, der v are inde i denne K o m ite’s F o rh o ld , m ed ald rig svigtende L o y a lite t ligeoverfor U dvalget, og m ed v arm In terre sse for dets F o rm aal for
enede h u n D y g tig h e d m ed h um an Im øde
kom m en. M en den fra først af tag n e B estem melse, a t der in g e n M and m aatte komme p aa Scenen, v a r i sig selv skæ bnesvanger for F o re - stillingernes heldige U dfald, da den derved gjorde e th v e rt F o rsø g paa a t give et dram atisk g o d t og b e ty d e lig t A rbejde til en U m ulighed.
D e dram atiske F o rfa tte rin d e r bleve stillede en uløselig Opgave. D e h av d e v istnok in te t an d et a t gøre end at indlevere Sm aating. H v ad epoke
gørende for sit K ø n k unde en M and lave u d af en S tu d en terfarce ? A k tø rern e i det virkelige L iv s Skuespil ere jo baade M æ nd og K vinder,
19
og F o restillin g ern es N iveau blev derved sæ nket ned til en Studenterkom edies S tan d p u n k t.
D et v a r k u n Skade, P ressen og P u b lik u m ikke i F o rv e jen h av d e g jo rt sig d ette k la rt, m en m ødte m ed F o rv e n tn in g e r, som m an p aa F o r- h aa n d vidste, m aatte blive skuffede. D a Selm a L agerløf om gik V ansk elig h ed en ved a t lade M andsrollerne udføre af u n g e D am er, v irk ed e de bloddryppende Scener parodiske.
D en n y Styrelse k an forsvare sig med, at denne B estem m else v a r tagen, inden den n y Æ ra begyndte. V icepræ sidenten siger i sit S var til U dstillingstidende: »I S ted et for at se F o re stil
lingerne ene og alene u d fra denne M angel, som K om itéen selvfølgelig h a r beklaget,« tilføjer h u n :
»at m an ikke h a r k u n n e t æ ndre denne M angel.«
Flvorfor? U dstillingskom itéen v a r ikke bange for at foretage Æ n d rin g e r baade m ed Lokale, E m blem og P ro g ram i d et H ele ta g e t hvorfor saa ikke ogsaa med H en sy n til de dram atiske F o re stillin g er ?
Men fordi der in g en M and m aatte vise sig paa K v indernes B ræ dder, derfor behøvede dog ikke N iveauet at sænkes saa d y b t som det blev paa den sidste F o restillin g , h v o r L efleriet m ed en daarlig S m agsretning satte sig selv i H øjsæ det, og hvor V icepræ sidenten fra en im proviseret V ariété lod en K u n stn erin d e iført »Niniches C hantøse-Flitter« b rin g e P ublikum , U d stillin g s
kom itéens Tak.
20
D er blev derved g jo rt et u h eld ig t F orsøg paa at p a a try k k e K v in d ern es U d stillin g et kø
b en h a v n sk — dem im ondæ nt P ræ g. D er er bleven sagt, at denne sidste F o re stillin g fan d t S ted im od det dram atiske U dvalgs Ønske, og at d ette forudsaa U dfaldet. Om det forholder sig saaledes, ved jeg ikke, m en n o te re r k u n den K en d sg ern in g , at det kongelige T heaters S kue
spillerinder ikke m edvirkede ved F orestillingen.
A t F o rm a n d en denne anden A ften h v erk en viste sig i T h e a tre t eller ved F e ste n bagefter, v ak te ialfald m egen O psigt og forekom idet- m in dste udenforstaaende som en T ilkende
g iv else' af hendes M ishag og ensbetydende med en P ro te st paa U dvalgets V egne.
D en store, polske Skuespillerinde, H elena M odjeska, lagde p aa K ongressen i Chicago m ed veltalen d e O rd K v in d ern e paasinde, hv ilk en I n d flydelse de k unde faa paa det store P ublikum s
Smag.
»H visM ødrene, hvis H u stru ern e, hvis K u n st
n erin d e rn e og S kuespillerinderne vare sig dette bevidste og vilde b ru g e denne Indflydelse i R enhedens, Skønhedens og S andhedens T je
neste, vilde de usæ delige B øger, de frivole eller lefLende T h eaterfo restillin g er væ re dødsdømte.
In g e n vilde m ere læse dem, se dem.«
Sansen for det dekorative, der b ra g te A r
ran g ø rern e til at tabe M aalet af syne, p aa try k te U d stillin g e n et P ræ g , der ikke ganske svarede
21
til H ensigten, m en derim od g o d t passede til K ritik k en s B eg ejstrin g over de m ange, sm ukke A n sig ter og elegante D rag ter.
S k in n et blev H ovedsagen, og R ek lam en ta g e t m ere i T jeneste, end det i alle H enseender v a r ønskeligt. Y ar det U dstillingens A and, der kom tilorde paa den sidste, dram atiske F o re stilling, saa v a r den en F o rn æ g te n baade af P ro v in sen og af K v in d en s alvorligste S træ ben.
D en franske L ite ra t, A dolphe B rin o n skrev i »Les Annales Politiques et Lifter aires« om J o u r nalistfesten paa K v in d ern es U d stillin g :
»De danske K v in d er forekom os snarere dristige og indsm igrende. V o rt første, b e hagelige In d try k ved A nkom sten beredtes os af K v in d ern es Smil, deres in d ta g en d e V æsen, deres m untre, tid t m o q u a n teØ je k ast.--- D e danske D am er m orede sig den D ag som gale (des folies), og v i m orede os ligesaa. — — — — E r det ikke ib la n d t disse nordiske K vinder, saa dristige, saa vidende, at m an finder denne B ataljo n af
»Halvjom fruer,« som M arcel P rim o st h a r g jo rt os b e k e n d t m ed? — — — «
»Deres danske D am er«, siger h a n til en K ollega, m edens C ham pagnen fu n k ler i G lassene paa U dstilingen, »have lige g o d t Øjne, som ikke føre til M elankoli. Se en G ang hende, som just n u fikserer os der nede fra B ordenden! D iable, om denne sm ukke P ig e nogensinde k unde b e
tages af en alvorlig L idenskab! H u n ser m ig
»• " - y ' »V-Æ& & '-y-, -v t ,■
22
ganske ud, som om k u n tog L iv e t fra den lette Side. — — — J e g viste m in K ollega en h e n rivende P ig e i ko k et T oilette å la P aris, som snakkede ly stig t og gjorde m u n tre T egn til os.«
Saa la n g t F ra n sk m an d e n . Selv om m an n u ta g e r H alv d elen fra, som n atio n alt U b ek en d t
skab til og derfor F o rd o m m od den ugifte K v in d es S ikkerhed og selvstæ ndige O ptræ den, altsaa hans M angel paa F orstaaelse af den n o r
diske K vindes m enneskelige O pdragelse i M od
sæ tn in g til de franske, u n g e P ig ers u n atu rlig e og ødelæ ggende K losteruddannelse, er der allige
vel nok tilbage, der b e re ttig e r os til at ønske, at vore U dstillings dam er vare bievne om talte p aa en anden og m ere æ rbødig Maade.
D er v a r en endnu større F o rsk el paa de franske D am ers O ptræ den og de am erikanske D am ers, som de franske K o rresp o n d en ter tra f paa K v in dernes U d stillin g i Chicago, m en jeg saa aldrig i deres K o rresp o n d an cer den M angel paa D e
spekt i deres Om tale af de sidste, som A dolphe B rin o n i »Les A nnales« h a r u d v ist m od de kø
b en h av n sk e K vinder. D e k unde k ritisere dem.
m en de fornæ rm ede dem ik k e ; deres Selvfølelse v a r deres bedste V æ rn og ligesaa stor F orskel, som der er m ellem de u nge P ariserin d e r og de u n g e A m erikanerinder, ligesaa stor A fstand findes der m ellem de sidste og de unge, nordiske F rem tid sk v in d er. L igesom de unge, norske D am er ofte væ kke F o rarg else i P aris ved deres
h y p p ig t udfordrende og ufine, kaade Opførsel, — d e n samme som støder U dlæ ndinge i høj G rad, n a a r m an kom m er til K ristian ia, m en som des
u a g te t i B y g m ester Solnes’s H ilde er bleyen ta g e t til In d tæ g t som selve F re m tid e n s K v in d e type, — saaledes er der ogsaa over en stor D el af v o r Tids u nge K ø b en liav n erin d er kom m et n o g et g am in ag tig t, der er ligesaa la n g t fra den sande, æ gte K v in d elig h ed som d et gam m eldagse Ingenuevæ sen. D e optræ de som B ørn, der lege a t væ re K vindesagsdam er, og for hvem F rig jo rt
hed er L øssluppenhed.
D et er M ødrene paa hvem A n sv aret h er hviler. H vis M ødrene følte, h v o r sto rt deres A n sv ar er ligeoverfor den opvoxende Slægt, vilde de m ed H en sy n til deres Sønner og D ø tre sæ tte hele deres L iv og Indflydelse ind paa a t hæve den og ikke træ k k e den nedad.
»From m e, stæ rke K vinder, D et er D anm arks Maal!«
D ig teren h a r dog vel h er ikke b ru g t en tom F rase, m en for A lvor skrevet den til E fte r
følgelse for sit F o lk ?
D et v ar tillige en stor F ejl, at U d stillin g s
tid en d e saaledes i ét og alt blev S tyrelsens Organ, at m an der ikke kunde faa p aatalt, h v ad d er burde rettes. E n h v e r b e re ttig e t K ritik blev u d elu k k et (undtagen ligeoverfor de dram atiske F o restillin g er, hvor pludselig den gam le K vinde-
23
HT... _ S*vV. r » T T T U V
24
4
sag sn atu r g ik over O ptugtelsen), alt blev m ed V ilje dysset ned, der ikke v a r efter S tyrelsens Ønske, F o rtie lse n blev sat i System , og K om ité- m edlem m erne skulde have M undkurv paa, en ten de vilde eller ej.
K u n én G an g b ek en d te den aabent K ulør, id et den paa m in forbausede F o respørgsel om den m æ rkelige og uanede E m blem forandring, som de øvrige K om itém edlem m er in te t v id ste om, pludselig viste de revolutionæ re F arv er.
M it usk y ld ig e G ensvar blev n æ g te t Op
tagelse. — D et vilde saam æ nd in g en G ru n d væ re til h er at dvæle y d erlig ere ved denne E m b lem fo ran d rin g u d en blot for at m arkere, at ogsaa den v a r u p ra k tisk (idet U dstillingens Segl blev ved at føre V aldem arsrosen,) og ulovligt, eg en m æ g tig t foretagen, og at U dstillingstidende for første G an g officielt slog fast, at den sta k kels L ø v eta n d først og frem m est v a r R e v o lu tionens M ærke.
D et b etæ nkelige h e r er dog, at D ansk K vindesam funds eneste O rgan, u n d er hvis R e d ak tio n U d stillin g stid en d e h avde fu n d et H usly, h erv ed gjorde sig solidarisk ogsaa m ed V røvlet og U retten .
D a A ab n in g sh ø jtid elig h ed en u n d er S ang og Tale fan d t Sted, og den første, europæiske, kvindelige U d stillin g erklæ redes aabnet, tæ n k te m ange paa den, som havde u d k astet P la n e n og saa en erg isk t ført den ud i L ivet, m ed andre O rd:
s u m * • %
25
clen der havde skabt U dstillingen, og som v a r bleven saaledes fornæ rm et og fo ru rettet, at h u n ved denne højtidelige L ejlig h ed h v erk en kunde eller vilde væ re tilstede.
V icepræ sidenten erindrede h en d e ganske v ist i nogle faa, anerkendende Ord, m en for dem, der havde i friskt M inde den forudgaaende F o ru rettelse, væ re de saa lid t væ rd, a t de snarere skurrede som en diplom atisk F o rsig tig lied s Mislyd.
V icepræ sidenten om talte »denV anskelighed, som K v in d er selvfølgelig endnu have at kæm pe m ed ved en saadan Sags G ennem førelse, den nem lig at k unne h elt indordne sig i et Hele, at k unne m estre sin egne S æ rinteresser for en Sags Skyld,« og h u n u d ta lte H aa b et om, »at A rb ejd et ved denne U d stillin g m aatte faa den B e ty d n in g for K v in d ern e selv, at vi faa denne Samfølelse bedre og bedre frem.«
M an ved næppe, om dette k u n v a r en Talem aade eller en m æ rkvæ rdig bidende Selvironi, og det m aa for de revolutionæ res egen Skyld i høj G rad beklages, at den Sam dræ gtighed, L ø v etan d en efter deres eget Sigende skulde sym bolisere, heller ikke in d fan d t sig efter K am m erherreinde Oxholms M andatnedlæ ggelse.
F ru K oefod frasagde sig, h v ad der v a r m eget beklageligt, sit F o rm andshverv, ligesaa F rø k e n K rebs og F ru Slott-M øller næ gtede sim pelthen at udstille, fo rd iK u n sten v ar bleven U dstillingens
- T ,
26
A skepot, og L o k alern e som F ø lg e h eraf ikke tilfredsstillende.
Som d et ikke altid g a a r efter F o rtjen este h e r i V erden, saaledes g ik d et h eller ikke ved denne H øjtidelighed. V icepræ sidentens klogt sam m ensatte og tillæ rte Tale fik særdeles m egen A nerkendelse, som alt, h v ad der er klogt sam m ensat, sæ dvanligvis gør, m edens F ru B licher-C lausens K a n ta te de fleste S teder ku n blev n æ v n e t i F orbigaaende.
M en K a n ta te n vil leve for E fterslæ g ten , fordi det æ gte og d y b t følte, det personligt op
fattede og gennem kæ m pede altid vil leve og g aa i A rv. H jerte ts R ø st og S ym pathiens d rag en d e M agt vil blive hørt, n a a r den paa anden H aa n d tilegnede Interesse, der er bleven andre H ensyns T jener, h a r v ist sig at væ re død og m agtesløs. H erfor vil K a n ta te n blive læ st og v u rd e re t af K vinder, der have lid t og strid t for den fælles, store Sag, n a a r V icepræ si
d en ten s Tale fo rlæ n g st er glem t.
D et T elegram , som den afgaaede P ræ sid en t paa A ab n in g sd ag en m odtog: »M angfoldige danske K v in d e r ta k k e D em i Dag!« v a r en H ilsen, der kom fra v o rt H jerte, i fuld Følelse af, h v o r m eget v i allesam m en skyldte hende.
In d u stritid e n d e h a r senere for en D el b e
k ræ ftet, h v ad T elegram m et søgte at sige hende i faa Ord, og i det norske B lad »Husmoderen«
h a r J . M. i varm e U d try k erk læ ret: »at alle
u d tale sin T aknem m elighed overfor den K vinde, der dog skyldes det første, store A rbejde.«
I norske og svenske B lade u d ta lte s denne A nerkendelse i de stæ rkeste U d try k , og »Illu- strirte F ra u e n z e itu n g ,« der fo rø v rig t b e tra g te r U dstillingen som en Sejr i og for sig, tilføjer:
» --- D a skete det, at den im ponerende K v indernes U dstilling i Chicago gav K am m er
herreinde Oxholm Id een til en no rd isk K v in dernes U dstilling. M an k an ikke n ok rose den E n erg i, m e d . hv ilk en F ru Oxholm b eg y n d te P lanens R ealisering, som n atu rlig v is m ødte en stor, baade ak tiv og passiv M odstand og ikke m indst fra D am ernes S i d e . --- M is
undelse og Sladder, K vindebevæ gelsens største F jende, h avde im id lertid næ sten ødelagt den hele P lan. D en energiske, højsindede K am m er
herreinde Oxholm fik sn a rt et U tal af M od
standere.«
I det vi n u staa ved den alvorligste A n klage, der k an rettes m od U dstillingen, og det m est uoprettelige M isgreb, den h a r gjort, er det h er h v erk en T id eller S ted til at gennem gaa denne S trid i alle dens forskellige F aser. K am m erherreinde Oxholm h a r selv g jo rt det i sin aktm æssige F rem stillin g , og jeg vil k u n saa k o rtfa tte t som m uligt holde m ig til de tre sidste P lenarm øder af I l t e J a n u a r, 12te J u n i og 5te D ecem ber 1895.
M an vil m aaske h er spørge: »H vorfor nu
28
træ k k e frem det, der allerede er sk rin la g t og tilk ø re r et tilb a g e la g t S tadium ?«
F o rd i en U re t aldrig skal skrinlæ gges, n a a r den ikke er g jo rt god igen, m en først og frem m est, fordi det er en N ø d v en d ig h ed for de danske K v in d e r at faa fuld B esked om den F ejl, der er begaaet, — om ikke for andet, saa for at en G entagelse k an blive en U m ulighed. Og da K am m erherreindens egen R edegørelse k u n h o ld er sig til en snevrere K reds, er det ikke overflødigt h e r at b rin g e F o rstaaelse af det passerede videre til alle dem, der fo rb a u set have sp u rg t:
»Men h v o rd a n h a n g dog alt d ette egentlig sam m en?« og for hvem det for Sagens S kyld er af V ig tig h e d at faa Besked.
V ed f e m og ty v e A ars J u b ilæ e t bør v i have et O pgør m ed os selv og frem for alt f'aa Ø jnene op for, at saadan b æ r m an sig ikke ad, at førend v i K v in d e r kende en lille Sm ule til L o v og R e t, før m angle v i en H ovedbetingelse for at k u n n e optræ de a k tiv t u d ad til. Selv om m an h av d e h a v t fuld G ru n d til a t ønske et P ræ sid en tsk ifte, v a r m an u b e re ttig e t til at frem kalde det, saaledes som det blev frem kaldt.
L ig esaa lid t som K am m erh errein d en k endte alle de K ræ fter, som h u n skulde arbejde sam m en med, ligesaa lid t anede hu n , af h v o r m ange for
skelligartede og for enkeltes V edkom m ende in to leran te E lem en ter, U dstillingskom itéen vilde kom m e til at bestaa. D et m aa h e r u d try k k elig
frem hæves, at der ogsaa i den køben h av n sk e D el af H ovedkom itéen fandtes M edlem m er, der beklagede og m isbilligede en hel Del, de som en lille M inoritet ikke k unde æ ndre.
Men K am m erh errein d en g ik fejlagtig n d fra. at alle m ødte besjæ lede af samme æ rlige Iv e r og kollegiale H en sy n stag en digeoverfor hveran d re, sam t at alle U overenstem m elser k unde jæ vnes gennem æ rlig F o rh a n d lin g , for at R e su lta te t derefter k unde slaaes fast i K om itém ødernes Protokol. I L ig h ed m ed den øvrige K om ité skulde h u n jo ogsaa prøve sig frem m ed det n y og u v an te A rbejde og kunde gøre F ejlg reb , ligesom de andre have g jo rt deres.
L æ g g er m an i den anden Y æ g tsk aal alle K am m erherreindens F o rtjen ester, ubestridelige D y gtighed, k lare O verblik og ubøjelige E n erg i, saa er det strax indlysende, hvis L od h er v a r det væ gtigste. Men i S tedet for a t støtte P ræ sidenten, vare en D el fo ru d in d tag n e i deres K ritik og arbejdede i det skjulte mod hende.
D en »gensidige Velvilje«, den n y P ræ sid en t i sin Skrivelse til sam tlige M edlem m er • satte som U dstillingens Løsen, og den »venskabelige Im ødekom m en og velvillige Sam arbejde«, h u n paakaldte, fattedes fuldstæ ndig hos de opposi
tionelle ligeoverfor den første Præ sident.
A t der lige fra den første B egyndelse af v a r en Bevægelse oppe for at faa U dstillingens enevæ ldige Styrelse over paa københavnske H æ nder er sikkert.
29
• “ • t V'
; »Æ-[’ 3*'V. ikf
30
L an d e t, personificeret i K am m erherreinde Oxholm, skulde distanceres, V icepræ sidenten, der i P ræ sid en ten s F rav æ relse skulde have v æ ret dennes loyale og trofaste S tedfortræ der, stillede sig strax p aa O ppositionens Side og blev A n føreren, der frivillig eller u friv illig gennem
»R evolutionen« selv kom til a t ta g e T eten og fik U dstillingens Tøjler i sine egne H æ nder.
D et kom saa m eget m ere som en O ver
raskelse, da V icepræ sidenten ved sin O vertagelse af dette T illid sh v e rv erklæ rede: h v erk en at ville overtage R ep ræ sen tatio n sp lig tern e eller A n sv aret m ed H en sy n til P en g etra n sak tio n er.
I det h u n ligeledes b etin g ed e sig ikke at ville deltage i B e talin g en af ev en tu elt U nderskud, m odtog hun, efter sit B rev til K am m erh erre
inden, »det p aa tv u n g n e Æ resh v erv « som V ice
p ræ sid en t »kun af H av n og ikke af Gravn.«
F o r at fuldstæ ndiggøre »Strikens« K a ra k te r af en O verrum pling k an tilføjes, at da en af In d b y d e rn e betonede N ødvendigheden af, at der tilfø rtes R e g u la tiv e t en P arag raf, der angav, h v ilk e n F rem gangsm aade, der skulde følges i Tilfæ lde af K o n flik t m ellem P ræ sid en ten og H ovedkom itéen, forsikkrede en af de k o rt efter strikende, at denne F o rsig tig h ed sreg el v ar unø d vendig, da en saadan U overensstem m else m el
lem dem og P ræ sid en ten v a r utæ nkelig.
K n a p t tre M aaneder efter m odtog P ræ si
denten, sam tidig som H ovedkom itéen gennem
31
sin S ek retæ r sendte hende en k o rt M eddelelse om, at de alle som én vare forhindrede fra at indfinde sig paa det H ovedkom itém øde, P ræ si
denten havde indvarslet, den bekendte, for
næ rm ende U ndsigelsesskrivelse, hvis O rdlyd v a r af en saadan N atu r, at m an skulde synes, den m aatte paatales blot for M edlem m ernes egen Skyld. Selv om K lagerne, som sagt, havde h a v t nok saa m egen G ru n d til M isfornøjelse, v a r F rem g an g sm aad en utilstedelig.
R ev o lu tio n en v a r altsaa erklæ ret, og sam tid ig som O ppositionen offentliggjorde den D el af dens Skrivelse, der in d eh o ld t de fleste A n k er mod P ræ sidenten, i et k ø benhavnsk B lad, v ar dens eget O rgan, U dstillingstidende, frem deles lu k k e t for enhver Indsigelse og B erigtigelse.
•Sam m ensvæ rgelsen v a r ialfald vel u d tæ n k t og vel disiplineret.
P ræ sidentens S varskrivelse paa det literæ re U dvalgs K rigserklæ ring, altsaa en Svarskrivelse til et enkelt U dvalg, blev, h v ad der v a r særdeles u k o rre k t og illoyalt afV icepræ sidenten, der netop v ar denne K om ités F orm and, i A g itationens Tjeneste la g t frem til alm indeligt Gfennemsyn paa U dstillingskontoret. D a S varskrivelsen k un v a r bestem t for U dvalget, v a r det dets F o r
m ands P lig t, i det Tilfælde U d v alg et ikke v ar tilfreds m ed Skrivelsen, at anm ode om, a t Sagen m aatte blive fo reb rag t forH ovedkom itéen, h v ilk et netop P ræ sid en ten foreslog.
& 'V . W J
32
Og saa kom m e v i endelig til det m eget lidet berøm m elige P lenarm øde den I l t e J a n : E t P le narm øde af den v ig tig e B e ty d n in g , in d v arslet p aa tre B age, er en ulrørt Ting. E t saad an t Møde er jo til, forat M edlem m erne k u n n e faa afgivet deres Stem m er, og ikke fo rat de skulle lade væ re m ed at gøre’ det. V el h avde m an tid lig ere h a v t et P a r P len arm ø d er m ed k o rt V arsel, m en da de k u n v are af lokal In teresse og til F o rtsæ tte lse af tid lig ere b eg y n d te Sager, v a r h e ri in te t paafaldende.
I S varskrivelsen af 3dje J a n . hæ vdede K am m erh erre in d en U lovligheden af den m od
ta g n e Skrivelse, og at k u n den hele U d stillin g s
kom ité k u n d e afsæ tte P ræ sid en ten (Ikke H oved
kom itéen, som D am ernes fejlagtige A ngivelse v ar til N atio n altid en d e af 12te Ja n .) D en hele K om ité h a r en d n u aldrig faaet L ejlig h ed til at u d ta le sig. M an m aa h e r ikke glemme, a t n a a r jeg h a r ta lt om H ovedkom iteen, da h a r jeg h id til k u n m en t de københavnske M edlemm er, m en a t de fem Provinsm edlem m er, F orm æ ndene for d et jydske, fynske, falsterske og lollandske sam t m øenske U d v alg ikke b io tik k e vare bievne u n d e rre tte d e om, h v ad der v a r igæ re, m en fuld
stæ ndig h o ld te udenfor, som om det v a r noget, der ik k e kom dem ved, og saa sent, to D age forinden og u d en fo ru d g a a e n d e F o rk la rin g u n d e r
re tte d e om P lenarm ødet, at det faktisk v ar u m u lig t for disse fem af H ovedkom iteens M ed
lem m er at give Møde.
M ødet bestod altsaa af b u n d n e U dvalgs- stem m er, og de 50 L an d stem m er m anglede. D et tru ed e altsaa m ed ligefrem at blive en S trid m ellem L a n d e t og K øbenhavn, og dersom P ro vinsm edlem m erne h av d e h a v t den samme Øvelse som de københavnske D am er, havde det v æ ret en let Sag for dem at indsende en fælles M is
billigelse af S krivelsen ved at sam le de forskel
lige K redsstem m er.
Som y d erlig ere B evis paa den H ensynsløs
hed, der fra K ø b en h av n erin d ern es Side er bleven v ist P rovinskom itéerne, k an tjene, at der ald rig e r bleven tilstillet de sidste en P ed eg ø relse for P ræ sidentskiftet. D er v a r altsaa to v ig tig e P a k to re r, der skulde u nderkendes paa d ette Møde, nem lig P ræ sid en ten og L an d et. A ktio n en v a r re tte t m od begge, og K ø b en h av n erin d ern e v edkendte sig det selv, id et de i S krivelsen til P ræ sid en ten u d try k k e lig frem hæ ve: »at det læ nge havde staaet k la rt for H ovedkom itéens københavnske M edlemmer« o. s. v. D er spurgtes ikke om det ogsaa havde »staaet klart« for P rovinskom itéerne.
In te t U n d er at V icepræ sidenten senere ved den sidste, dram atiske F o re stillin g presenterede P rovinsdam en for det københavnske P u b lik u m som det »Uuds Ord fra Landet,« h u n n u én G ang vilde, h u n skulde være.
Tre af Provinsform æ ndene, F rø k e n von P o se n for F alster, F ru A. G røn for Sjæ lland
_ fcitV S*
og G revinde A hlef eldt - L a u rv ig fra J y lla n d naaede dog saavidt at faa sendt deres skriftlige P ro te ste r, som bleve oplæ ste paa P lenarm ødet.
Id e t im id lertid O rdføreren fortalte, k v ad der v a r sket, b e tra g te d e h u n det højst m æ rk v æ rd ig t som n o g e t overflødigt og u v æ sen tlig t at oplæse den Skrivelse, der v a r bleven sendt P ræ sidenten.
F ø rs t efter at de K om itém edlem m er, som p erson
lig t protesterede, bestem t forlangte, at den skulde læses op, blev dette gjort. Ik k e desto m indre gave, p aa fire næ r, 42 af de tilstedevæ rende, køben h av n sk e K om itém edlem m er den k ø b en h av n sk e H ovedkom ité deres fulde T ilslutning.
K ogle og tred iv e — v istn o k 39 — stem te ikke, d erib la n d t flere In d b y d ere, der vilde have stem t imod, hvis de h avde anet, h v a d der faktisk v a r Tilfæ ldet, a t In d b y d e rn e ere stem m eberettigede, n a a r d et gæ lder et P ræ sid en tv alg eller en P ræ sidentafsæ ttelse.
D et k o rre k te h e r h av d e jo væ ret, at H oved
kom itéen selv h av d e tra a d t tilb ag e og overladt P ræ sid en ten a t d an n e en n y K om ite. H vis d ette v iste sig at væ re um uligt, v a r T id sp u n k te t først inde for P ræ sid en ten s T ilbagetræ den. — M an h a r baade fra L a n d og B y b ebrejdet F ru Oxholm, at h un, u d en først personlig at fore
b rin g e S agen og S k riv elsen for en P le n a rfo r
sam ling, h av d e n e d la g t M andatet. M en det v a r h ende im od at ta g e D el i personlige A n g reb eller at re tte personlige B ebrejdelser i en stor F o r-
M * »Ad *>.<*&
35
sam ling til de D am er, h u n h avde arb ejd et sam m en med.
P ræ sidentens F rav æ relse gjorde det tillige um uligt for hende a t kende den tiltagende, ihæ rdige A g ita tio n i alle dens A fskygninger.
H u n h avde jo ogsaa sin ansvarlige, betroede S tedfortræ der i V icepræ sidenten, der h av d e sine F o rp lig telser m odP ræ sidenten, og hvis In teresser, h u n derfor skulde varetage.
D a V icepræ sidenten paa P len arm ø d et — som S var paa m in forundrede F o respørgsel — forskandsede sig b ag sin S tillin g som L ite ra tu r- udvalgets F orm and, k u n d e jeg vedblivende blot fastholde, a t i en K o n flik t bu rd e h u n k u n have v æ ret V icepræ sident og for det literæ re U dvalgs V edkom m ende lad et dets V iceform and tag e Affære.
D irig en ten s H o ld n in g bør ogsaa ved denne L ejlighed paatales. D irig en ten s F o rp lig telse v a r at tag e sig af den fravæ rende anklagede ved at sørge for, »at den fravæ rendes R e ttig h e d e r ikke krænkes.«* L igesaa lidt, som i R e g len en D irig en t bør væ lges til M edlem af n o g et U dvalg, (D irigenten v ar M edlem af d et lit. U d-
a alg og kunde som saadan ikke væ re nogen u p artisk D irigent,) ligesaa lid t k en d te h u n de sæ rlige Love. H vor v id t D irig en te n paa F o r- haan d v ar b ek en d t m ed M ødets D agsorden,
\ e d jeg ikke, m en ét er sikkert, nem lig at »en paa u re tte M aade in d k a ld t G eneralforsam ling
*) H eck sch ers H a an d b o g for D irig e n te r o. s. v,
3*
36
ik k e selv m ed V irk n in g k an fastslaa sin for
m elle G y ld ig h e d .«
D en k ø benhavnske H ovedkom ité havde om
g æ rd e t P len a rm ø d e t m ed en kinesisk M ur, for at in tet, der k u n d e g aa den imod, skulde komme til O ffentlighedens K unskab. R e fe ra te r vare for
b u d te u n d ta g e n til U dstillingstidende, der i sit officielle R e fe ra t fuldstæ ndig fortiede P ro testern e, sam t at alle P rovinsstem m erne m anglede, in d til jeg fik en b erig tig en d e N otits o p tag et F o r ø v rig t ta u g den.
»C. E.« h av d e allerede i »Avisen« ta g e t al
v o rlig t til Grenmæle m od det passerede, ligesom K am m erh errein d e O xholm selv i S krivelsen af 22de J a n . henledede O pm æ rksom heden paaU kor- re k th e d e n i de officielle M eddelelser, de rev o lu tionæ re lode tilflyde P ressen, saa m eget mere, som d et v a r B u reau ets P lig t u n d er den fu n gerende P ræ sid en ts (V icepræ sidentens) K o n tro l a t paase, a t de v are fu ld t paalidelige.
A n g re b e t blev altsaa ført i den anklagedes F rav æ relse, saa h u n v a r ude af S tan d til i Øje
b lik k e t at forsvare sig. D et v a r 42 mod tre (af de k ø benhavnske M edlemm er), m en da de 42 k u n udgjorde k n a p t en T redjedel af U d- stillhigskom itéens 150 M edlem m er, havde denne
»M ajoritet« ingensom helst B erettigelse til at give de 10 H ovedkom itém edlem m er deres T illids
votum .
D e t F o rslag , som m edfulgte det sjæ llandske
U dvalgs P rotest, at faa S agen undersøgt, blev forkastet, m en da H ovedkom itéen v a r P a r t i Sagen, havde det v æ re t U dstillingskom itéens P lig t at nedsæ tte dette ønskede U dvalg, for at Sagen k unde undersøges. D ette v a r saa m eget m ere p aatræ n g en d e nødvendigt, som H ovedkom itéens fleste Provinsm edlem m er p ro testerede. L ovene bleve denne A ften fu ld stæ ndigt spræ ngte, og T onen v a r gennem gaaende en saadan, at m ange M edlem m er af den k ø b en havnske K om ité undsaa sig paa deres K øns V egne.
M an vil undres over, at saa m ange fint dannede og ellers saa rettæ n k en d e D am er k unde sanktionere en saadan U lovlighed, D am er der tilm ed havde g jo rt saa overordentlig m eget g o d t og b ety d elig t for lidende og h u n g ren d e M edm ennesker, og som i dette store K æ rlig hedsvæ rk, h v o ri de havde v ist baade O rganisa
tionsevner og D y g tig h ed , fu ld t u d have K ra v paa A nerkendelse og Tak.
Men da de fleste T ilstedevæ rende netop ikke vare »K vindesagsdam er,« v a r e d e saa fuld
stæ n d ig t u v an te til at lade deres Stem m er h ø re i en større F orsam ling, a t de generede sig ved at gøre den gæ ldende. M ange blev e-d esu d en overrum plede, nogle vare m aaske stæ rk t p aa
virkede, de fleste vidste in g en ord en tlig Besked.
M an ved, h v o rd an det k an gaa til — ogsaa b la n d t Mænd, n a a r den ene gik, g ik den anden
38
m e d ; m an vilde dog h er holde sam m en, m ente m an, for U d stillin g en s Skyld. H ovedsagen v ar im idlertid, at det ikke stod k la rt for de fleste, h v ad det eg en tlig drejede sig om, k o rt sag t:
de v are ikke inde i F o rholdene, ellers er der vel in g en T vivl om, at m ange ikke havde tie t eller g iv et de revolutionæ re deres Støtte.
D en afgaaede P ræ sid en ts S varskrivelse af 12te Ja n ., h v o ri h u n im ødegik de A nker, der i S krivelsen af 31te Dec. v are bievne retted e m od hende, blev h u rtig s t m u lig t gem t. D et vilde have v æ ret k o rre k t at frem læ gge d e tte S var til hele U dstillingskom itéen paa B ureauet, saa alle M edlem m er kunde læse det, da A n grebet, som skete paa et Plenarm øde, der blev tilb ag ev ist, m en det blev netop ikke frem lagt m en k u n oplæst paa et H ovedkom itém øde og øjeblikkelig b eg rav e t i U dstillingens A rkiv.
H v o rfo r? V a r det v irk elig saa at forstaa, at alt, der v a r sk rev et im od P ræ sidenten, skulde offentliggøres, m edens alt, der v a r sk rev et af h en d e til F o rsv a r og B erigtigelse principm æ ssig skulde forties — selv for U dstillingskom itéen?
M an k a n ikke sige, K v in d ern e h e r viste sig h v e rk e n ridderlige eller retfæ rdige.
G ru n d e t paa den da fungerende P ræ sident, F r u G ads Skrivelse af 23de Ja n ., at F ru Ox- holm s T ilb ag ev isn in g af de frem førte A n k er k u n v a r bleven oplæ st i et H ovedkom itém øde og derefter h e n la g t i A rkivet, skrev K am m er-
39
lierreindeii i J u n i til Gfeheimeraadinde B ucli en A nm odning om at lade den læse op paa det sidste Plenarm øde inden A abningsliøjtideliglieden — d e t første u n d er det n y R egim e, — der agtedes afholdt 12te J u n i, f o r a t den samme F orsam ling, som havde h ø rt A nklagen, ogsaa skulde kende
T ilbage visningen.
D enne simple og selvfølgelige S k y ld ig h ed blev saaledes først paa det bevæ gede P le n a r
m øde af 12te Ju n i, m en hvor der heller ikke blev tilsted et R e fe re n ter A d g an g u n d ta g e n den b u n d n e og p artisk e U dstillingstidendes, frem tvu n g et. K am m erherreindens Svarskrivelse blev d er saa v id t oplæst, m en kom dog frem deles k u n til de københavnske K om itém edlem m ers K undskab.
E fte r Affæren m ed den forrige P ræ sid en t havde den københavnske H ovedkom ité b ra g t U d stillin g en in d i en Gul de sac. A ld rig havde den staaet paa svagere F ø d d e r end netop da.
F o rg æ v es h en v en d te den sig til flere og til
bød Præ sidentposten, m en de b etakkede sig alle for at overtage denne U rias Post. D en vilde jo ogsaa k u n blive af N avn, da det store A rbejde v ar gjort.
Fru Oxliolm blev im idlertid i den sjæ llandske K om ité saa læ nge, som det v a r nødvendigt, for a t sikkre U dstillingen, n u derim od, da alt v ar indsam let og afsluttet, og der k u n v ar R e p ræ sentationen igen. tra k h u n sig tilbage.
40
H endes egen Selvagtelse forbød hende at tage D el i den officielle R e p ræ sen tatio n efter den offentlige F ornæ rm else, som h u n h avde v æ ret G en stan d for.
M en in g e n af de andre D am er i det sjæl
landske U d v alg vilde efter d ette p aatag e sig F o rm a n d sh v erv et. D e h av d e altid m isbilliget det forefaldne og tra k sig derfor tilb ag e sam m en m ed K am m erherreinden. D en sjæ llandske K om ité v a r opløst, og d et b eteg n en d e for den n y S tyrelses T ilsidesæ ttelse af L a n d e t er netop, at der ikke søgtes d an n e t et n y t, sjæ llandsk U d valg. D et lod til at væ re en m eget n v ig tig T ing, a t Sjæ lland fuldstæ ndig m anglede i R e præ sentationen. A t dette tillig e v a r en U høf
lig h e d m od de sjæ llandske G a ra n te r er selv
følgeligt.
D e r v a r im id lertid endnu forbeholdt U d stillingskom itéen en L ejlig h ed til ialfald del
vis a t erkende en U ret. D et v a r paa det sidste P len arm ø d e den 5te D ecem ber 1895, hvis D ag s
orden v a r: F o rsla g til A nvendelse af U dstil
lin g en s O verskud. P a a dette Møde v a r af 150 k u n m ødt 40. L a n d og P ro v in sb y ern e vare k u n repræ senterede ved et Medlem.
H e r skete d et altsaa, a t to af selve den køben h av n sk e H ovedkom ités M edlem m er kom m ed følgende F o rslag :
»Da F ru Oxholm er den, der h a r skaffet P en g e n e tilveje til K v in d ern es U dstilling, og
