• Ingen resultater fundet

Logikker i jobcenterpraksis – kritisk refleksion om egen faglighed

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Logikker i jobcenterpraksis – kritisk refleksion om egen faglighed"

Copied!
16
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og

Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om

Logikker i jobcenterpraksis – kritisk refleksion om egen faglighed

Temadagens faglige debatter og livlige diskussioner igangsættes af

seniorforsker Dorte Caswell og konsulent Lotte Grove

og med støtte fra

Heidi Dyrberg Kragelund og

Cathrine Lindvig

(2)

Hvem er vi ?

Hvad ved vi om dette område?

Hvad skal vi lave i dag?

OG: prøv at komme i tanke om en sag, som du har oplevet være udfordrende på en kringlet og

kompliceret måde?

(3)

Hvad er Projekt Jobcenterkompas ?

Et to-årigt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor praksis møder forskning & forskning møder praksis.

Formål

At styrke medarbejderne i deres indsats rettet mod ledige i matchgruppe 4 og 5, personer på ledighedsydelser og sygedagpengemodtagere

At styrke det organisatoriske niveau i jobcentrene på en sådan måde, at jobcentret organisatorisk imødekommer en helhedsorienteret indsats

At styrke det refleksive handlingsrum

medarbejderne imellem, samt mellem

medarbejdere og ledelse

(4)
(5)

Den sanktionsorienterede praksislogik

• disciplinerende

• selvforsørgelse så hurtigt som muligt

• forskellige typer af sanktioner

• sanktion for stabilitet

Den inklusionsorienterede praksislogik

høj moralsk værdi/gensidig tillid

• skræddersyet indsats

• bredt perspektiv - konteksten central

• mulighed for langsigtet indsats

• varig arbejdsmarkedstilknytning

Den administrative praksislogik

• regelorienteret

• fokus på administration

• færrest mulige fejl i systemet

• kobling mellem klientkategorier og indsatstyper/tilbud

Den omsorgsorienterede praksislogik

• fokus på borgerens problemer

• fokus på borgerens vilje eller motivation.

• omsorg for borgeren står centralt

• nedtonede forventninger til borgeren

(6)

Handlingskompas og praksislogikker

En praksislogik er en måde at anskue, at udføre og at organisere beskæftigelsesindsatsen på.

Man kan ikke frit vælge en praksislogik.

Lovgivning, kommunale forhold, erhvervsmæssige forhold, egne præferencer – er nogle af de faktorer, der spiller ind.

Kompasset er ikke et stillbillede – det er et redskab til at få øje på de mange praksislogikker, der er i spil – hele tiden og på kryds

og tværs

(7)

Hvordan kan vi bruge kompasset til kritisk at reflektere over

fagligheden i jobcentrene?

Summeøvelse med side-m/k

(8)

Hvordan taler vi sammen i jobcenteret?

• en stor del af arbejdet er kommunikativt

• jobcentermedarbejderen kommunikerer både med borgeren, med andre

professionelle/aktører og med kolleger i

organisationen… og nu skal det handle om

sidstnævnte

(9)

Kernen i professionelt arbejde

• At kunne klassificere

•At kunne drage slutninger

•At kunne skride til handling

Abbot i Antoft 2008

(10)

Problemforståelser og løsninger på sagsmøder – foreløbige input fra forskning på vej…

At håndtere kompleksitet: løsninger og beslutninger på interprofessionelle sagsmøder

Det empiriske udgangspunkt:

Semistrukturerede interview

• frontlinjemedarbejder (35 interview)

• team/gruppeledere og jobcenterchefer (14 interview).

Observationsstudier (lydoptagelser og observationsnoter)

• møder mellem socialarbejder og borger (20 observationer)

• sagsmøder, hvor et antal medarbejderne mødes for at

diskutere konkrete sager (15 observationer).

(11)

Det er da let at træffe beslutning…

Messmer & Hintzler (2008):

’beslutning’ er isoleret set at identificere alternative

løsninger til et givet problem samt at udvælge en løsning afhængig af de givne præmisser og den tilgængelige

viden.

Problem: FORSIMPLET!

En social situation (f.eks. gruppemøde) er et samarbejde om at nå en fælles beslutning. Forskellige

perspektiver/opfattelser af ’hvad er problemet’

og ’hvad er mulige løsninger’ er til forhandling

implicit og eksplicit.

(12)

Hvorfor medbringes en sag?

• hvis man er usikker på lovgivning, på regler eller på kommunale retningslinjer

• hvis man har behov for at ’dele’ en sag, sparring fra kolleger, mv.

• hvis man har brug for at få tilladelse (fra gruppeleder) til bevilling af en bestemt

indsats

(13)

Kategori Eksempler Lovgivnings-

mæssige løsninger

Revalidering/forrevalidering, aktivering, arbejdsprøvning, praktik, rådighedssamtale,ret & pligt samtale, pension

Løsninger der

forudsætter andre professionelle

Psykiater, neuropsykologisk test mv. lægeerklæring, psyk.speciallæge erklæring, medicinsk/antidepressiv behandling, hjælp til at finde bolig, indhente helbredsmæssige oplysninger, skriftlig beskrivelse, funktionsbeskrivelse, partshøring, henvisning (til X), igangsætte forløb (på X)

Abstrakte bud på løsninger –

herunder kontakten til borgeren

Noget socialmedicinsk, struktur, rutine, støtte, aflastning, mere viden, informationer, beskrivelse, afklaring, tag godt fat i borger, få borger til at forstå, tag god snak med borger, konfronter borger med

’virkeligheden’, stille krav, vente og måske forlænge, en forlængelse på et tidspunkt, drøfte med pårørende, gøre

noget for at undersøge om der kan være noget, vi har behov for sådan at kigge på hende

(14)

Hvad er ’et givet problem’

og hvad er løsningen?

Det er ikke særlig ’givet’!

Det fremstår implicit og indforstået.

I hvert fald tre pointer:

1) Hurtigt til løsningsforslag og uklart hvad konklusionen bliver (hvad tager sagsmedbringeren med fra mødet?)

2) Stor afhængighed af ’andre professionelle/andre interne og eksterne aktører’

3) Diffust sprog omkring det socialfaglige/ skønsmæssige (f.eks.

tag ’god snak’ med borger, konfronter borger med

’virkeligheden’, gøre ’noget’ for at undersøge om der kan være

’noget’, vi har behov for ’sådan at kigge på’ hende

(15)

Øvelse, der sætter fokus på dialogen under en sagsgennemgang på gruppemøde.

Med udgangspunkt i den udleverede empiri skal I diskutere:

• hvad er sagsmedbringerens mål med at tage sagen med på gruppemøde?

• hvad bliver konklusionen på sagen?

• hvilke praksislogikker mener I er på spil i

diskussionen om sagen?

(16)

Logikker i jobcenterpraksis

- Kritisk refleksion om egen faglighed

Tak for i dag!

Mere om værktøjet PRAKSISLOGIKKER I HVERDAGEN?

(forløb for teamledere, forløb for medarbejdere) Kontakt LRG/Lotte Rømer Grove på

kontakt@lottegrove.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

grafis tegn for "de steder hvor et svært eller dunkelt spørgsmål ikke kan åbnes eller løses" 21 - det såkaldte cryphia - til at skabe den fi gur i hvis tegn bogen

Det Vesten ikke kan aflæse af Ukraine- krisen alene er, hvor Rusland selv ser den nye grænse mellem det Europa, Moskva er i færd med helt at vende rygge til, og den nye

• Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke ved første visitation vurderes at være uddannelsesparat, skal igennem en uddybende visitation indenfor fire uger.. •

Man står ved en skillevej, hvor jobcentre- ne fra at være et meget centralt sty- ret område kommer til at være i mere åben konkurrence med de øvrige vel- færdsområder i kommunen

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

De havde ikke opdaget eller i hvert fald ikke forberedt sig på, at ikke blot var ungdomsårgangene nu blevet meget større, men det var også en større pro- centdel af disse store

følge dette spor (forfatteren vil oftest være utryg ved at anvende den reelle forklaring, at det har der altså ikke væ­. ret tid

at svinge æ ngsteligt frem og tilbage m ellem en nihilistisk og en etisk ho ld ­ ning, m ellem hovm odig selvopgivelse og ydm yg selvudfoldelse.. D et gik