• Ingen resultater fundet

Kompetenceudvikling for grundfagslærere på erhvervsuddannelserne

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kompetenceudvikling for grundfagslærere på erhvervsuddannelserne"

Copied!
37
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1

Kompetenceudvikling for grundfagslærere på

erhvervsuddannelserne

Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark

VIA University College

Københavns Professionshøjskole UCN act2learn

UC SYD

Professionshøjskolen Absalon

(2)

2

Indhold

1. Indledning ... 3

1.1 Læsevejledning ... 3

1.2 Opgaveforståelse ... 3

1.2.1 Opgavens baggrund ... 3

1.2.2 Kompetenceudviklingens formål ... 4

1.2.3 Opgavens opmærksomhedspunkter ... 4

2. Forslag til opgaveløsning ... 5

2.1. Opgavens organisering ... 5

2.1.1 Samarbejde og styregruppe ... 6

2.1.2 Oversigt over centrale medarbejdere ... 8

2.2 Udvikling af kompetenceudviklingsforløbene (delopgave 1) ... 10

2.2.1 Udvikling af ramme for forløbet ... 10

2.2.2 Udvikling det enkelte kursus ... 11

2.2.3 Inddragelse af erhvervsskolelærere ... 12

2.3 Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløbene (delopgave 2) ... 13

2.3.1 Kompetenceudviklingsforløbenes opbygning ... 14

2.3.2 Succeskriterier for forløbene ... 18

2.3.3 Rekruttering og administration af deltagere ... 19

2.3.4 Aktiviteter i tilfælde af for få tilmeldte deltagere ... 20

2.3.5 Alumnenetværk ... 20

2.4 Udvikling og formidling af materialer (delopgave 3) ... 21

2.4.1 Systematisk vidensopsamling gennem læringslog ... 21

2.4.2 Formidlingsmateriale - overordnet sammenfatning for hvert enkelt grundfag... 21

3. Kvalitetssikring, evaluering og afrapportering ... 22

3.1 Deltagerevaluering ... 22

3.2 Midtvejsrapport ... 23

3.3 Afsluttende rapport ... 23

4. Tids- og aktivitetsplan ... 24

5. Bemandingsoversigt ... 25

6. Budget... 37

(3)

3

1. Indledning

VIA University College, Københavns Professionshøjskole, UCN act2learn, UC Syd og Absalon har hermed fornøjelsen af at fremsende en projektbeskrivelse på opgaven ‘Kompetenceudvikling for grundfagslærere på erhvervsuddannelserne’. Projektbeskrivelsen svarer på opgavebeskrivelsen og løses som et koordineret sektorprojekt. VIA University College fungerer som tværgående koordinator for opgaveløsningen.

1.1 Læsevejledning

Nærværende projektbeskrivelse består af fem dele og er struktureret således:

Del 1 indledes med en indledning og denne læsevejledning. Herefter følger et afsnit, hvor professionshøjskolerne præsenterer opgaveforståelse, formål med opgaven og opgavens opmærksomhedspunkter, samt hvordan disse søges håndteret.

Del 2 præsenterer professionshøjskolernes forslag til opgaveløsning. Denne del indledes med en beskrivelse af opgavens organisering (afsnit 2.1) i det koordinerede sektorfællesskab, herunder en oversigt over mødetyper, -kadence og -indhold (afsnit 2.1.1). Herefter præsenteres

opgaveløsningen på opgavebeskrivelsens tre delopgaver (afsnit 2.2, 2.3, 2.4). Der er ikke angivet proces- og tidsplaner for hver delopgave, men der refereres tilbage til den indledende

mødeoversigt i afsnit 2.1.1 og til den samlede tidsplan i del 4.

Del 3 beskriver professionshøjskolernes opgaveløsning i forhold til kvalitetssikring, evaluering og afrapportering.

Del 4 præsenterer den samlede tids- og aktivitetsplan for projektet og vil sammen med mødeoversigten i afsnit 2.1.1 udgøre tids-, aktivitets- og procesplan for projektet.

Del 5 præsenterer projektets samlede bemandingsoversigt.

Del 6 præsenterer sammen med Bilag 1 projektets samlede budget

1.2 Opgaveforståelse

I dette afsnit beskriver professionshøjskolerne baggrund og formål med opgaven, samt hvilke opmærksomhedspunkter professionshøjskolerne særligt har fokus på i opgaveløsningen.

1.2.1 Opgavens baggrund

Erhvervsskoleeleverne møder forskellige grundfag på deres uddannelser, og disse grundfag skal afspejle elevernes faglige uddannelsesvalg. Med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 blev krav og forventninger til undervisningen i grundfagene tydeligere knyttet til et fokus om en højere grad af helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning, der skal være med til at sikre en sammenhæng mellem de fagspecifikke fag og undervisningen i grundfag. Grundfagene fik i forbindelse med reformen også en større rolle i forhold til overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, samt i eux-forløb, hvor der er behov for at skabe synergi mellem de gymnasiale dele og erhvervsuddannelsernes faglighed.

Mange af de grundfagslærere, som professionshøjskolerne møder på diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, giver udtryk for, at det kan være svært at motivere erhvervsskoleeleverne i

undervisningen i grundfagene. Grundfagene opleves ofte som værende ikke relevante for eleverne i forhold til det faglige uddannelsesvalg, som de har truffet. Som grundfagslærer på en erhvervsuddannelse er det derfor nødvendigt både at besidde fagdidaktisk, almendidaktisk og erhvervspædagogisk viden og

kompetencer. Grundfagslæreren skal kunne forene det fagspecifikke med det erhvervsfaglige og kunne tilrettelægge god undervisning således, at den enkelte elev udfordres fagligt og bliver så dygtig som muligt.

Det kræver både indsigt i det grundfag, man underviser i, og indsigt i den erhvervsuddannelse, som eleverne er i gang med. Det kræver ligeledes almenpædagogisk indsigt, da grundfagslærerne skal

tilrettelægge undervisningen varieret og differentieret og med faglig progression for den enkelte elev for

(4)

4 øje. Men grundfagslærerne på erhvervsuddannelserne har forskellige baggrunde. En del har en

almenpædagogisk uddannelse som folkeskolelærere og dermed kernefaglig viden inden for det grundfag, de underviser i, men har måske ikke den nødvendige erhvervsfaglige viden for at kunne undervise i deres fag i en erhvervsuddannelsessammenhæng. En anden del af grundfagslærerne har en faguddannelse indenfor uddannelsens faglige felt, men har måske ikke den kernefaglige viden inden for det grundfag, de underviser i. Der er derfor behov for kompetenceudvikling hos en del af grundfagslærerne.

1.2.2 Kompetenceudviklingens formål

Kompetenceudviklingsforløbene skal sikre løbende udvikling og vedligeholdelse af grundfagslærernes didaktiske kompetence til at tilrettelægge bedre undervisning med fokus på helhedsorientering og

systematisk anvendelse af taksonomiske beskrivelse af de faglige mål, så undervisningen i grundfag lever op til intentionen i Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser (BEK nr. 1619) og tilrettelægges i sammenhæng med erhvervsfaglig undervisning og med elevens faglige udvikling og progression for øje.

Formålet med forløbet er, at grundfagslærerne opnår styrket faglighed og træner deres didaktiske kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i deres respektive grundfag ud fra mål i grundfagsbekendtgørelsen, de tilhørende fagbilag og vejledninger. Herunder at grundfagslærerne får inspiration, større viden om og træning i brug af relevante undervisningsmetoder, -aktiviteter og -materialer samt it-pædagogiske værktøjer.

1.2.3 Opgavens opmærksomhedspunkter

Professionshøjskolerne er opmærksomme på en række risici i forbindelse med tilrettelæggelse og

gennemførelse af kompetenceudviklingsforløbene. I dette afsnit beskrives disse opmærksomhedspunker, samt hvordan professionshøjskolerne søger at håndtere disse i opgaveløsningen.

Koordinering af forløb: Kompetenceudviklingsforløbene gennemføres som et koordineret sektorprojekt, hvor flere professionshøjskoler skal samarbejde om at udvikle, gennemføre og evaluere adskillige

kompetenceudviklingsforløb med inddragelse af mange undervisere på flere lokaliteter. Dette kan udfordre kravet om ensartethed i forløbene, så de kan sammenlignes og evalueres på tværs af grundfag.

Professionshøjskolerne tager højde for denne udfordring ved at lægge op til, at

kompetenceudviklingsforløbene tilrettelægges i to faser, hvor PH-undervisere (erhvervspædagogiske, almenpædagogiske og fagdidaktiske undervisere) i første fase i fællesskab udvikler den generelle ramme for forløbene ved at udvikle og udvælge didaktisk materiale, som går på tværs af forløbene (se afsnit 2.2).

Ligeledes vil professionshøjskolerne løbende sikre koordinering mellem de deltagende

professionshøjskoler. Det sker bl.a. på to koordineringsmøder mellem underviserne, hvoraf det første afholdes forud for første gennemløb af kursusforløb i uge 34, og andet møde afholdes forud for andet gennemløb i uge 41 (se endvidere afsnit 2.1.1). Derudover vil den tværgående evaluering og heraf

eventuelle justeringer af forløbene ske i en fase 1, hvor der er fokus på justeringer af den generelle ramme og det generelle indhold og i en fase 2, hvor der er fokus på eventuelle justeringer i forhold til det

grundfagsspecifikke (se endvidere afsnit 3).

For få deltagere: Professionshøjskolerne ser en risiko for, at der ikke kommer et tilstrækkeligt antal tilmeldinger til kompetenceudviklingsforløbene, og disse derfor ikke kan gennemføres ud fra et

minimumskrav om 8 deltagere pr. kursusforløb. Hvis et af kursusforløbene inden for et grundfag ikke kan gennemføres grundet manglende tilmeldinger, forpligter den professionshøjskole, som varetager

undervisningen i det pågældende grundfag sig til at udarbejde materiale til formidling for de allokerede midler (se afsnit 2.3.5)

(5)

5 Travlhed: Professionshøjskolerne er endvidere opmærksom på, at kursusdeltagerne har travlt og kan have svært ved at afse den fornødne tid til at planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere

undervisningsaktiviteter. Professionshøjskolerne imødekommer denne udfordring ved at tilrettelægge kurset således, at det kan indgå i og er tæt på kursusdeltagernes praksis, samt ved at stilladsere deres deltagelse i kursusforløbet bl.a. gennem en skabelon, der skal understøtte kursusdeltagerne i deres afprøvninger og refleksionerne over disse (se afsnit 2.2.1). Ligeledes vil omfanget af forberedelse og arbejdsmængde komme til at fremgå af professionshøjskolernes informationsmateriale og invitationen til kursusdeltagerne. Formålet er at bidrage til en tydelig forventningsafstemning, så både kursusdeltagerne, deres ledere og skolen er klar over og oplever, at den arbejdsmængde, der knytter sig til deltagelse på kurset, er overkommelig.

Indholdsmæssig tæthed og stoftrængsel: Professionshøjskolerne er opmærksom på, at de

indholdsmæssige krav og ønsker til kurset udgør en vis tæthed, hvilket kan resultere i stoftrængsel og udfordringer i forhold til deltagernes dybdelæring. Dette søges håndteret gennem en tydelig

rammesætning af dagenes indhold, koblingen til deltagernes praksis, samt en eksemplarisk udvælges af indhold og balance mellem overblik og fordybelse.

Corona: Professionshøjskolerne er i opmærksom på at overholde alle gældende retningslinjer for afholdelse af undervisning under Corona-pandemien. Hvis Corona-pandemien betyder, at den fysiske afholdelse af de planlagte kompetenceudviklingsforløb må justeres, vil professionshøjskolerne tilstræbe at inddrage hybride undervisningsformer eller omlægge undervisningen online, så

kompetenceudviklingsforløbene kan gennemføres i overensstemmelse med den udmeldte tidsramme.

2. Forslag til opgaveløsning

Med afsæt i den beskrevne opgaveforståelse, opgavens formål og opmærksomhedspunkter, samt professionshøjskolernes organisering af opgaven præsenteres i dette kapitel professionshøjskolernes organisering af opgaveløsningen, samt professionshøjskolernes forslag til opgaveløsning af

opgavebeskrivelsens tre delopgaver.

2.1. Opgavens organisering

Opgaven løses som et koordineret sektorprojekt, hvor professionshøjskolerne VIA University College (VIA), Københavns Professionshøjskole (KP), UCN act2learn (UCN), UC Syd og Absalon indgår i opgaveløsningen.

VIA har den tværgående opgave med at koordinere kompetenceudviklingsforløbene.

Opgaveløsningen organiseres endvidere således, at professionshøjskolerne i fællesskab udvikler den generelle ramme og de erhvervspædagogiske og almenpædagogiske elementer, som skal indgå i kurserne på tværs af de respektive grundfag (se afsnit. 2.2.1). Hver professionshøjskole har ansvar for de enkelte grundfag, herunder udviklingen af det fagdidaktiske indhold, gennemførelse og udarbejdelse af

formidlingsmateriale (se afsnit. 2.2.2, afsnit 2.3 og afsnit 2.4).

Ansvaret for grundfagene fordeler sig således:

• VIA: Naturfag og engelsk

• KP: Matematik og samfundsfag

• UCN: Dansk

• UC Syd: Fysik

Absalon har ikke ansvar for et grundfag, men indgår i opgaveløsningen både tværgående og i forbindelse med dansk og matematik.

(6)

6 Derudover udvikler professionshøjskolerne i fællesskab deltagerevalueringen samt den overordnede ramme for formidlingsmaterialet.

2.1.1 Samarbejde og styregruppe

For at sikre et godt og tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne vil de ansvarshavende medarbejdere på hver professionshøjskole ligeledes indgå i den konkrete opgaveløsning. Der etableres en styregruppe, hvor de ansvarshavende medarbejdere fra hver professionshøjskole indgår.

Ansvarshavende medarbejdere og medlemmer af styregruppen

• VIA University College: Christina Højlund (tværgående koordinator)

• Københavns Professionshøjskole: Carsten Lund Rasmussen

• UCN act2learn: Jette Andreasen

• UC Syd: Anne Oksen Lyhne

• Absalon: Bettina Buch

Nedenfor fremgår den tværgående mødestruktur i samarbejdet omkring opgaveløsningen. Hertil kommer mødeaktivitet intern på hver professionshøjskole i forbindelse med det konkrete udviklingsarbejde.

Mødetype Deltagere Formål Tidspunkt

Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Projektopstart Uge 49

Opstartsmøde og første udviklingsmøde

Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH)

Indledende drøftelse af fælles ramme.

Uge 50

Andet udviklingsmøde Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere

Udvikling af fælles ramme – erhvervspædagogisk og fagdidaktisk, hvor

erhvervsskolelærere bidrager med vurderinger af

mulighederne for at realisere det i praksis på skolerne.

Uge 2

Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Forberedelse til møde med styrelsen

Uge 10 (Første udkast til program og kursusmateriale fremsendes 15.

marts 2021) Møde med styrelsen Ansvarshavende medarbejdere

Styrelsen

Drøftelse af første udkast til program og kursusmateriale

Uge 12 – 25. marts 2021

Tredje udviklingsmøde Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere (PH)

Videreudvikling af

kompetenceudviklingsforløb – erhvervspædagogisk og fagdidaktisk

Uge 14

Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Forberedelse til møde med styrelsen

Uge 17

(Andet udkast til program og kursusmateriale fremsendes 4. maj 2021)

Møde med styrelsen 1-2 Ansvarshavende medarbejdere Styrelsen

Drøftelse af andet udkast til program og kursusmateriale

Uge 19 - 12. maj 2021

Fjerde udviklingsmøde Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH)

Videreudvikling af

kompetenceudviklingsforløb

Uge 23

(7)

7

Fagdidaktiske undervisere (PH) – erhvervspædagogisk og fagdidaktisk

Femte udviklingsmøde Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere (PH)

Færdiggørelse af program og kursusmateriale

Uge 31 (Det endelige program og færdige kursusmateriale sendes til styrelsen d. 15. august) Koordineringsmøde om

første gennemløb

Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere

Sidste aftaler forud for første gennemløb

Uge 34

Evalueringsmøde Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH)

Fælles drøftelse af deltagerevalueringen efter første gennemløb

Primo uge 39

Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Udarbejde midtvejsrapport og forberede møde med styrelsen

Medio uge 39 (Midtvejsrapport fremsendes 5.

oktober 2021) Møde med styrelsen 1-2 Ansvarshavende medarbejdere

Styrelsen

Drøftelse af

midtvejsevalueringen

Uge 41 – d. 11.

oktober 2021 Evalueringsmøde Ansvarshavende medarbejdere

Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere

Drøftelse af relevante justeringer

Uge 41

Koordineringsmøde om anden gennemløb

Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere

Sidste aftaler forud for andet gennemløb

Uge 42

Første møde om formidlingsmateriale

Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH)

Indledende drøftelser af formidlingsmaterialet Udarbejdelse af udkast

Uge 45 (Udkast til formidlingsmaterial et fremsendes d.

26. november 2021) Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Forberedelse til møde med

styrelsen

Uge 47 Møde med styrelsen 1-2 Ansvarshavende medarbejdere

Styrelsen

Drøftelse af udkast til formidlingsmaterialet

Uge 48 – 2.

december 2021 Andet møde om

formidlingsmateriale

Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH) Erhvervsskolelærere

Udarbejdelse af formidlingsmateriale

Uge 49

Tredje møde om formidlingsmateriale

Ansvarshavende medarbejdere Erhvervspædagogiske undervisere (PH) Fagdidaktiske undervisere (PH)

Færdiggørelse af formidlingsmateriale

Uge 2 (Det færdige formidlingsmaterial e fremsendes d. 14.

januar 2022) Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Indledende drøftelse af

afsluttende rapport

Uge 6 Styregruppemøde Ansvarshavende medarbejdere Drøftelse og færdiggørelse af

afsluttende rapport

Uge 16

(8)

8

(Den afsluttende rapport afleveres d.

30. april 2022)

2.1.2 Oversigt over centrale medarbejdere

I nedenstående tabel fremgår de centrale medarbejdere fra hver professionshøjskole og i afsnit 5 fremgår en udfoldet bemandingsoversigt, hvor den enkelte medarbejders erfaring og kompetencer fremgår.

Erhvervsskolelærerne er på tidspunktet for projektbeskrivelsen ikke udpeget, og der henvises derfor til afsnit 2.2.3, hvor der er en beskrivelse af hvordan professionshøjskolerne håndterer udvælgelsen, og hvad der lægges vægt på i rekrutteringen af erhvervsskolelærere med grundfagsfaglige kompetencer.

Medarbejder Rolle i projektet

VIA University College

Christina Højlund, Lektor og projektleder Tværgående koordinator

Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Tovholder på styregruppe og kontakten til styrelsen

Koordinator i udviklingsarbejdet ift. den erhvervspædagogiske/almenpædagogiske del

Ansvarlig for evaluering og afrapportering

Koordinator og overordnede ansvarlig for

formidlingsmaterialet på tværs af professionshøjskoler og grundfag

Mie Majlund Mikkelsen, Lektor Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til naturfag

Gennemførelse af 2 kurser i naturfag

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til naturfag Line Stald, Adjunkt Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til

naturfag

Gennemførelse af 2 kurser i naturfag

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til naturfag

Agnete Gudnason, Lektor Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til engelsk

Gennemførelse af 2 kurser i engelsk

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til engelsk Lise Majgaard Mortensen, Adjunkt Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til

engelsk

Gennemførelse af 2 kurser i engelsk

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til engelsk

Københavns Professionshøjskole

Carsten Lund Rasmussen, Lektor og udviklingskonsulent Ansvarshavende fra KP og medlem af styregruppen

Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til samfundsfag

Gennemførelse af 2 kurser i samfundsfag

(9)

9

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til samfundsfag Claus Bo Jørgensen, Lektor Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til samfundsfag

Gennemførelse af 2 kurser i samfundsfag

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til samfundsfag Ole Dibbern Andersen, Lektor Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til matematik

Gennemførelse af 2 kurser i matematik

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til matematik Kirsten Søs Spahn, Pædagogisk udviklingskonsulent Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til

matematik

Gennemførelse af 2 kurser i matematik

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til matematik

UCN act2learn

Jette Andreasen, Specialkonsulent Ansvarshavende fra UCN og medlem af styregruppen

Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til dansk

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til dansk Susanne Hjelmberg Larsen, Adjunkt Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til dansk

Gennemførelse af 2 kurser i dansk

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til dansk

Anne Gitte Hønge, Adjunkt Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til dansk

Gennemførelse af 2 kurser i dansk

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til dansk

UC Syd

Anne Oksen Lyhne, Lektor Ansvarshavende fra UC Syd og medlem af styregruppen

Udvikler og deltager i ansøgningsarbejdet

Udvikling af den generelle ramme og det

erhvervspædagogiske/almenpædagogiske indhold

Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til fysik

Gennemførelse af 2 kurser i fysik

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til fysik Jens Jakob Ellebæk, Lektor Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til

fysik

(10)

10

Gennemførelse af 2 kurser i fysik

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til fysik Lars Petersen, Adjunkt Udvikling af kursus og undervisningsmateriale i forhold til

fysik

Gennemførelse af 2 kurser i fysik

Evaluering og afrapportering

Udvikler af formidlingsmateriale i forhold til fysik

Professionshøjskolen Absalon

Bettina Buch, Docent Ansvarshavende fra Absalon og medlem af styregruppen

Ressourceperson/sparringspartner på udviklingen af den generelle ramme og i forhold til dansk

Ressourceperson/sparringspartner på udviklingen af formidlingsmaterialet generelt og i forhold til dansk Bent Lindhardt, Lektor Ressourceperson/sparringspartner på udviklingen af den

generelle ramme og i forhold til matematik

Ressourceperson/sparringspartner på udviklingen af formidlingsmaterialet generelt og i forhold til matematik

2.2 Udvikling af kompetenceudviklingsforløbene (delopgave 1)

Delopgave 1 omfatter udvikling af kompetenceudviklingsforløb for de seks grundfag. Udgangspunktet for kompetenceudviklingsforløbene er undervisningen i grundfaget og den fagdidaktik, der knytter sig til faget.

Som en del af kompetenceudviklingsforløbet skal grundfaget sættes i en erhvervspædagogisk kontekst, hvor det fagdidaktiske bringes i spil i en helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning i en

erhvervsfaglig sammenhæng. Professionshøjskolerne lægger op til, at udviklingen af

kompetenceudviklingsforløbene foregår i to spor for at sikre 1) en ensartethed gennem en overordnet ramme for forløbene, samt gennem et fælles materiale for det generiske erhvervspædagogiske og

almenpædagogiske (spor 1), og samtidig sikre 2) en fordybelse i det fagdidaktiske, som vil være specifikt for det enkelte grundfag, herunder koblingen mellem det fagdidaktiske og det erhvervspædagogiske og

almenpædagogiske (spor 2). De to spor vil køre parallelt, dog med en mindre forskydning, da elementer i spor 1, vil skulle udvikles forud for spor 2.

Professionshøjskolerne vil endvidere allerede i udviklingsarbejdet have en opmærksomhed på delopgave 3:

Udarbejdelse af materiale til formidling, således at det udviklede undervisningsmateriale mv. fra starten sikrer en systematisk vidensproduktion og -opsamling, der understøtter og kan anvendes i forbindelse med udvikling af det endelige formidlingsmateriale.

2.2.1 Udvikling af ramme for forløbet

I første spor udvikler PH-undervisere (erhvervspædagogiske, almenpædagogiske og fagdidaktiske undervisere) på tværs af professionshøjskolerne den generelle ramme for forløbet. Der arbejdes med at udvælge og udvikle de generelle almenpædagogiske og erhvervspædagogiske indholdsmæssige elementer i kursusforløbet. Disse indholdsmæssige elementer er generiske og går på tværs af kompetenceudviklings- forløbene uagtet grundfag og vil dermed også være med til at sikre at forløbene kan sammenlignes og evalueres på tværs af grundfag.

Arbejdet i første spor indebærer:

• Udvikling af fælles undervisningsmateriale og -aktiviteter (herunder relevante metoder og it-værktøjer), som forholder sig til de overordnede temaer på de tre dage i kompetenceudviklingsforløbet:

Helhedsorientering og praksisrelatering, differentiering og taksonomier samt evaluering, prøver og

(11)

11 eksamen. Undervisningsmaterialerne skal udvikles, så de er eksemplariske og indebærer, at

kursusdeltagerne oplever variation og inddragelse af relevante it-værktøjer i undervisningen (indholdselement C)

• Udvikling af en skabelon til kursusdeltagernes refleksions- og afprøvningslog, hvor de skal beskrive og didaktisk reflektere over tematikker i kursusforløbet, deres afprøvede undervisningsaktiviteter,

elevernes læringsudbytte og hvad der kendetegner gode undervisningsaktiviteter inden for de udvalgte faglige mål, samt tips og gode råd til andre lærere. Formålet med denne skabelon er at stilladsere lærernes didaktiske overvejelser og refleksioner. Derudover skal det bidrage til en oversigt over gennemført undervisning, der udarbejdes for det enkelte grundfag (Indholdselement D), samt at sikre en systematisk vidensopsamling på tværs af de enkelte kursusforløb. Ligeledes vil deltagernes

beskrivelser og refleksioner i deres refleksions- og afprøvningslog indgå i udviklingen af formidlingsmaterialet jf. afsnit 2.4.

• Udvælgelse af fælles almenpædagogisk og erhvervspædagogisk litteratur samt afklaring af, hvordan og hvilken rolle denne litteratur skal spille i undervisningen.

2.2.2 Udvikling det enkelte kursus

I andet spor er der fokus på det fagdidaktiske og dette spor rummer både et fælles arbejde på tværs professionshøjskolerne, samt et mere dyberegående arbejde inden for hvert enkelt grundfag, som varetages af de enkelte professionshøjskoler i samarbejde med de medvirkende erhvervsskolelærere.

I det tværgående arbejde er der fokus på at udvikle en fælles rammer for arbejdet med det fagdidaktiske, fx følgende oversigt, der vil sikre en grad af generiskhed i det fagdidaktiske indhold på kurserne og dermed en mulighed for at sammenligne på tværs af kursusforløbene i de enkelte grundfag.

Indholds- og tematikoversigt

Tematik/fag Dansk Engelsk Samfundsfag Matematik Fysisk Naturfag

Mål og indhold i faget, fokus på at omsætte mål til

undervisningsaktiviteter

Taksonomisk forståelse og analyse, fokus på progression og niveau Differentiering på baggrund af taksonomisk analyse

Erhvervsfaglige elementer og problemstillinger i faget Metoder og læringsaktiviteter i faget – identificering og træning Helhedsorienteret undervisning – hvad og hvordan?

Praksisrelateret undervisning – hvad og hvordan?

IT-didaktiske løsninger, kendskab og anvendelse – hvilke og hvordan?

Evaluerings- og prøveformer i faget, fokus på bedømmelseskriterier

(12)

12 Hver professionshøjskole har ansvaret for at udvikle og tilpasse de generiske elementer til det eller de enkelte grundfag, som professionshøjskolen skal varetage undervisningen i. I dette udviklingsarbejde vil den fagdidaktiske PH-underviser i samarbejde med den medvirkende erhvervsskolelærer undersøge faget, fagets mål, fagets didaktik og sammenhængen til det erhvervsfaglige. På denne baggrund:

• Udvikles undervisningsmateriale og -aktiviteter (herunder relevante metoder og it-værktøjer), der forholder sig til det fagdidaktiske, fagets mål, indhold, taksonomiske niveauer i faget (grundfagets niveauer, samt eud/eux) og bedømmelse og eksamen.

• Udvikles undervisningsmateriale og -aktiviteter (herunder relevante metoder og it-værktøjer), der sætter fokus på grundfagets rolle og bidrag til elevens uddannelsesvalg, samt sammenhængen til helhedsorientering og praksisrelatering.

• Udvælges relevant fagdidaktisk litteratur.

Tid- og proces for udviklingsarbejdet

Medio marts (uge 10 jf. mødeoversigt i afsnit 2.1.1) afsluttes det overordnede udviklingsarbejde i både spor 1 og 2, hvorefter første udkast til plan, program og kursusmateriale sendes til styrelsen d. 15. marts 2021.

Udkastet danner afsæt for møde med styrelsen d. 25. marts (jf. mødeoversigt i afsnit 2.1.1), hvor første udkast og behov for justeringer drøftes.

Herefter pågår den videreudvikling af kurserne – både i forhold til det tværgående og det specifikke. Primo maj (uge 17 jf. mødeoversigt i afsnit 2.1.1) afholder professionshøjskolerne et sidste revisionsmøde

(styregruppemøde), hvorefter udkast til plan, program og kursusmateriale til alle

kompetenceudviklingsforløb sendes til styrelsen d. 4. maj 2021. Materialet danner afsæt for møde med styrelsen d. 12. maj (jf. mødeoversigt i afsnit 2.1.1), hvor andet udkast og behov for justeringer drøftes.

Herefter arbejder professionshøjskolerne videre og det færdige materiale fremsendes til styrelsen d. 15.

august 2021.

2.2.3 Inddragelse af erhvervsskolelærere

Lærere med grundfagsfaglige kompetencer fra erhvervsskolerne inddrages allerede fra starten af

udviklingsarbejdet (jf. mødeoversigt i afsnit 2.1.1 og afsnit 2.2.2) og som undervisere på kursusforløbene.

Professionshøjskolerne tilstræber, at det er de samme erhvervsskolelærere, der indgår både i udvikling og gennemførelse, således at der opnås synergi i opgaveløsningen. Erhvervsskolelærerne skal være med til at sikre den grundfagsfaglige og erhvervsfaglige kobling ved at italesætte og rammesætte denne. I

udviklingsarbejdet vil det i særligt ske i samarbejde med den fagdidaktiske PH-underviser, hvor der er fokus på fagets didaktik, mål, indhold og særlige erhvervsfaglige kobling. I undervisningen på

kompetenceudviklingsforløbene kan det ske ved at bidrage med cases eller eksempler på, hvordan mål og kernestof kan omsættes til helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning. Eksemplerne kan danne afsæt for og inspirere til, hvordan kursusdeltagerne kan arbejde med at forholde deres grundfag til emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens uddannelsesvalg. Herved sikres, at

kompetenceudviklingsforløbet tager udgangspunkt i kursusdeltagernes aktuelle behov for

kompetenceudvikling samt indsigt i, hvordan man som grundfagslærer konkret kan forstå og forholde sit grundfag til områder, der er relevante for elevernes faglige uddannelsesvalg.

(13)

13 De erhvervsskolelærere, som inddrages i udviklingsarbejdet og på kompetenceudviklingsforløbet, findes og udvælges i den enkelte professionshøjskoles netværk og vil ofte være en fagkoordinator eller en

grundfagslærer, som indgår i fagdidaktiske netværk. Rekrutteringen vil ske umiddelbart efter bevilling.

Professionshøjskolerne vil forud for rekrutteringen undersøge, hvilke uddannelser de enkelte grundfag indgår i og dette vil ligeledes indgå i overvejelserne, når der skal rekrutteres lærere. I rekrutteringen vil professionshøjskolerne lægge vægt på følgende:

• At erhvervsskolelæreren har minimum tre års undervisningserfaring fra det respektive grundfag og er i stand til at se faget med både fag-faglige og erhvervsfaglige briller.

• At erhvervsskolelæreren har praktisk erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere

helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning, som er tilrettelagt med fokus på faglig progression.

• At erhvervsskolelæreren er i stand til at se grundfaget bredt i forhold til de mange forskellige erhvervsuddannelser, hvor grundfaget indgår.

2.3 Gennemførelse af kompetenceudviklingsforløbene (delopgave 2)

Delopgave 2 handler om selve gennemførelsen af kompetenceudviklingsforløbene. I det følgende beskriver professionshøjskolerne, hvordan kursusforløbene inkl. aktionslæringsperioden tænkes gennemført og organiseret, samt hvordan professionshøjskolerne vil rekruttere deltagerne, håndtere tilmelding og venteliste, samt håndtere allokerede midler, hvis der er for få deltagere til et kursus

Nedenfor fremgår professionshøjskolernes plan for gennemførelse af de enkelte kursusforløb, samt en oversigt over hvem, der underviser på de enkelte kurser. En uddybning af PH-underviseres erfaringer og kompetencer kan ses i afsnit 6. Erhvervsskolelærerne er på tidspunkt for projektbeskrivelsen ikke udpeget og der henvises derfor til afsnit 2.2.3, hvor en beskrivelse af hvordan professionshøjskolerne udvælger og hvad der lægges vægt på i rekrutteringen af erhvervsskolelærere med grundfagsfaglige kompetencer.

Vest-Danmark Øst-Danmark Undervisere

Dansk Uge 43-46 2021 Uge 35-38 2021 Susanne Hjelmberg Larsen (UCN)

Anne Gitte Hønge (UCN) Erhvervsskolelærer - dansk

Engelsk Uge 35-38 2021 Uge 43-46 2021 Agnete Gudnason (VIA)

Lise Majgaard Mortensen (VIA) Erhvervsskolelærer - engelsk Samfundsfag Uge 43-46 2021 Uge 35-38 2021 Carsten Lund Rasmussen (KP)

Claus Bo Jørgensen (KP)

Erhvervsskolelærer - Samfundsfag Matematik Uge 43-46 2021 Uge 35-38 2021 Ole Dibbern Andersen (KP)

Kirsten Søs Spahn (KP)

Erhvervsskolelærer - Matematik Fysik Uge 35-38 2021 Uge 43-46 2021 Anne Christine Oksen Lyhne (UC Syd)

Lars Petersen (UC Syd) Jens Jacob Ellebæk (UC Syd) Erhvervsskolelærer - Fysik Naturfag Uge 35-38 2021 Uge 43-46 2021 Mie Majlund Mikkelsen (VIA)

Line Stald (VIA)

Erhvervsskolelærer - Naturfag

Forløb i Vest-Danmark afvikles på VIA, Ceresbyen 4, Aarhus. Forløb i Øst-Danmark afvikles på KP, Tagensvej 18, København.

(14)

14 2.3.1 Kompetenceudviklingsforløbenes opbygning

Hvert kompetenceudviklingsforløb består af tre kursusdage af seks timers varighed (kl. 9-15). Til hver kursusdag er der ca. to timers forberedelse, der er organiseret som flipped-classroom, hvor deltagerne bl.a.

læser enkelte tekster, bekendtgørelser, ser enkelte videoer og besvarer refleksionsspørgsmål.

2.3.1.1 Didaktisk tilgang i kompetenceudviklingsforløbet

I kompetenceudviklingsforløbene anvendes en handlingsorienteret didaktik, som det konstituerende undervisningsprincip. I denne didaktiske tilgang ses handling som en vigtig initierende faktor for læring, og der lægges derfor vægt på, at undervisningen er tæt koblet til deltagernes egen praksis og inddrager deres erfaringer, samt at de i undervisningen og den mellemliggende aktionslæringsperiode arbejder aktivt med at udvikle egen praksis. Hensigten er at understøtte udviklingen af en mere bevidst praksis og refleksion over praksis, samt at det lærte huskes bedre.

Den grundlæggende tænkning omkring kompetenceudviklingsforløbet er, at der etableres to adskilte, men samvirkende dimensioner, der indgår på alle kursusdag enten som face-2-face eller som online elementer.

De tre dimensioner, som præsenteres nedenfor, vil i gennemførelsen af kurserne ikke adskilles i forskellige sektioner, men tværtimod flyder sammen i en integreret team-teaching, så deltagerne kan trække på forskellige videns- og erfaringskilder, der tilsammen kan sikre dem det optimale grundlag for deres kompetenceudvikling.

Den fagdidaktiske dimension

Den fagdidaktiske PH-underviser bidrager med indsigt i og viden om fagets særlige didaktik og understøtter koblingen mellem det fagdidaktiske og det erhvervsfaglige fx gennem ’oversættelse’ af fagets mål, samt ved at facilitere en drøftelse af hvordan disse mål kan omsættes til emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens uddannelsesvalg.

Den erhvervsskolelærer, der er medunderviser på forløbet, bidrager med eksemplariske forløb, cases eller oplæg med udgangspunkt i egne erfaringer fra gennemført og evalueret undervisning. Hensigten med erhvervsskolelærernes bidrag er, at danne eksemplarisk afsæt for kursusdeltagernes arbejde med at udvikle helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning i grundfagene. Erhvervsskolelærerens bidrag rammesættes af PH-underviseren, således at skabes koblinger til det fagdidaktiske og det

erhvervspædagogiske og almendidaktiske

Den almenpædagogiske og erhvervspædagogiske dimension

Den erhvervspædagogiske PH-underviser bidrager med indsigt, teoretisk viden og praktiske erfaringer i forhold til, hvordan det fagdidaktiske og det erhvervspædagogiske og almenpædagogiske bringes i spil, således at undervisningen i grundfaget kan tilrettelægges helhedsorienteret og praksisrelateret.

Derudover indgår den erhvervspædagogiske PH-underviser som støtte for kursusdeltagernes arbejde med at formulere skitser til egen afprøvning og øvrige undervisningsforløb, samt som vejleder i forbindelse med afprøvningen.

2.3.1.2 Platform til kompetenceudviklingsforløbene

Al kommunikation før og under forløbene, undervisningsplan og -materialer vil blive lagt på professionshøjskolernes respektive LMS-platforme.

Zoom vil blive anvendt til vejledning og opfølgning på det afprøvede eksperiment. Zoom anvendes

endvidere også til det første netværksmøde i det alumnenetværk professionshøjskolerne faciliterer jf. afsnit 2.3.5.

(15)

15 2.3.1.3 Indholdsmæssige elementer i kursusforløbet

Selve kursusforløbet omfatter tre kursusdage, og det samlede kursusforløb tilrettelægges i tre blokke. Det samlede kursusforløb er visualiseret i nedenstående model. Hver kursusdag varetages af én af

professionshøjskolens undervisere – enten med erhvervspædagogiske/almenpædagogiske kompetencer eller med fagdidaktiske kompetencer. Den erhvervsskolelærer, som er medunderviser, vil indgå i

undervisningen på én af kursusdagene, men vil ikke stå med ansvaret for at tilrettelægge undervisningen.

Derudover vil både erhvervsskolelæreren og PH-undervisernes forskellige kompetencer og faglige viden bringes i spil som online elementer på dage, hvor de ikke deltager fysisk jf. afsnit 2.3.1.1.

Første blok omfatter to sammenhængende kursusdage som opstart på forløbet, hvor der introduceres til, hvordan man kan sikre sammenhæng mellem de fagspecifikke fag og undervisningen i grundfag ved at arbejde gennem helhedsorienteret, praksisrelateret undervisning (indholdselement B). Deltagerne trænes i at planlægge helhedsorienteret, praksisrelateret undervisning med faglig progression for øje. Herunder arbejdes med beskrivelse af mål og tegn på læring ud fra de niveauer af grundfaget, som kursusdeltagerne underviser i (indholdselement A). Ligeledes arbejder kursusdeltagerne med differentiering og med at kunne vælge de undervisningsmetoder, -aktiviteter og -materialer (herunder it-værktøjer), som bedst

understøtter, at eleverne når grundfagets faglige mål og tilegner sig fagets kernestof.

Nedenstående oversigt viser professionshøjskolerne bud på indhold og form på kursusdag 1 og 2, samt hvordan de tre dimensioner tænkes ind i undervisningen.

Kursusdag 1:

Helhedsorientering og praksisrelatering

Kursusdag 2:

Differentiering og taksonomier

Velkomst og præsentation af kursusforløb og deltagere

Dagen indledes med en undersøgelse og drøftelse af fagets mål, indhold og taksonomiske niveauer, herunder også sammenhængen mellem EUD og EUX v. PH- underviseren

Herefter tages afsæt i en case med eksemplarisk brug af helhedsorientering og praksisrelatering i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Dette præsenteres af medunderviseren fra erhvervsskolen enten face-2-face eller online

Opsamling på kursusdag 1 og deltagernes refleksioner og overvejelser i forhold til egen afprøvning

Dagen tager afsæt i en case med eksemplarisk brug af differentiering og taksonomier. Dette præsenteres af medunderviseren fra erhvervsskolen enten face-2-face eller online eller af PH-underviseren

PH-underviseren perspektiverer casen og bidrager med teoretiske perspektiver på dagens tema, hvorefter PH- underviseren rammesætter sparingsgruppernes arbejde

Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3

Afprøvning i egen undervisning

Vejledning før afprøvning

BLOK 1: uge 35/43 BLOK 2: uge 36-37/44-45 BLOK 3: uge 38/46

Vejledning efter afprøvning

Uge 35-38/uge 43-46 Forberedelse til undervisning Udarbejdelse af refleksions og afprøvningslog

(16)

16

PH-underviseren rammesætter en dialog om helhedsorientering og praksisrelatering og faciliterer efterfølgende at deltagerne drøfter casen i deres sparringsgrupper

I fællesskab udvælges 1-2 faglige mål som eksemplarisk udgangspunkt for det videre arbejde på

kompetenceudviklingsforløbet.

PH-underviseren rammesætter og faciliterer sparringsgruppernes arbejde med at fordybe sig i, hvordan de udvalgte faglige mål kan omsættes til emner og problemstillinger i forhold til elevernes

uddannelsesvalg

Afslutningsvis afsættes tid til at den enkelte grundfagslærer individuelt kan overveje hvilket

undervisningsaktivitet vedkommende ønsker at afprøve i egen undervisning. Dette dokumenteres i deltagernes refleks- og afprøvningslog

med dagens tema, herunder de erhvervspædagogiske og almenpædagogiske spørgsmål relateret til temaet.

Sparringsgrupperne arbejder videre med de udvalgte faglige mål fra dag 1 og drøfter i fællesskab, hvordan de faglige mål kan differentieres og arbejdes med på forskellige taksonomiske niveauer

Afslutningsvis rammesætter PH-underviseren deltagernes afklaring og planlægning af afprøvning af udvalgt undervisningsaktivitet i egen undervisning.

Anden blok omfatter en aktionslæringsperiode, hvor kursusdeltagerne afprøver en udvalgt

undervisningsaktivitet i egen grundfagsundervisning. Formålet med aktionslæringsperioden er at skabe mulighed for, at deltagerne afprøver nye metoder i egen undervisningspraksis. Bearbejdede teorier og begreber fra læsning og undervisning skal afprøves i egen praksis på skolen. Aktionslæringsperioden er et læringsrum, der kobler deltagernes deltagelse på kurset med deres pædagogiske praksis på skolen og skolens strategiske udvikling. Aktionslæringsperioden skal sikre, at viden, færdigheder og kompetencer forankres bedre i deltagernes praksis

I denne blok stilladseres kursusdeltagernes didaktiske arbejde gennem i deres refleksions- og

afprøvningslog, som professionshøjskolerne udvikler en skabelon til jf. afsnit 2.2.1. Kursusdeltagerne organiseres i sparringsgrupper, hvor de kan sparre med og inspirere hinanden i planlægning og afprøvning af undervisningsaktiviteter. Disse sparringsgrupper anvendes både i undervisningen og danner grundlag for den sparring fra professionshøjskolerne, som deltagerne får i forbindelse med deres afprøvning i praksis.

Hver sparringsgruppe, der består af fire kursusdeltagere, tilknyttes en vejleder fra den professionshøjskole, som varetager undervisningen på det pågældende kursusforløb. Undervejs i aktionslæringsforløbet

modtager hver sparringsgruppe 2 x 1 times sparring og feedback, som forgår online på Zoom (svarerende til at hver deltager tilbydes 2x15 minutters sparring). Første online sparring forholder sig til deltagernes planlægning og gennemførelse af undervisningsaktiviteter. Anden online sparring forholder sig til evaluering af deltagernes undervisningsaktiviteter. Hvis enkelte deltagere ikke ønsker at deltage i gruppesparring tilbydes vedkommende individuel sparring i 2x15 minutter, som så bortfalder fra vedkommendes sparringsgruppe.

Tredje blok omfatter en afsluttende kursusdag, hvor kursusdeltagerne arbejder med evaluering, prøver og eksamen, herunder hvordan mål og bedømmelse spiller sammen. Der tages udgangspunkt i den

gennemførte undervisningsaktivitet, således at kursusdeltagerne trænes i, hvordan de kan arbejde med mål og bedømmelse i egen undervisning. Som forberedelse til denne dag færdiggør kursusdeltagerne deres beskrivelser og refleksioner over den afprøvede undervisningsaktivitet i deres refleksions- og

afprøvningslog.

(17)

17 Nedenstående oversigt viser professionshøjskolerne bud på indhold og form på kursusdag 3, samt hvordan de to dimensioner tænkes ind i undervisningen

Kursusdag 3

Tema: Evaluering, prøver og eksamen

Opsamling på kursusdag 1 og 2, samt deltagernes afprøvninger, herunder en kort evaluering og drøftelse af deltagernes afprøvning med udgangspunkt i deres refleksions- og afprøvningslog.

Oplæg om brug af evaluering, prøver og eksamen ved PH-underviser, herunder sammenhæng mellem mål, bedømmelse, bedømmelseskriterier og tegn på læring

PH-underviser rammesætter og faciliterer sparringsgruppernes arbejde med at omsætte oplægget til egen praksis, herunder deres afprøvede aktivitet, de udvalgte faglige mål og fagbilagenes beskrivelser af bedømmelseskriterier

Fælles drøftelse og sparring fra PH-underviser med afsæt i deltagernes erfaringer, samt drøftelserne i sparringsgrupperne, herunder input til metoder, aktiviteter og IT-værktøjer der kan understøtte evaluering og feedback

Afrunding af kursusforløb, herunder evaluering af forløbet (se uddybning i afsnit 3)

2.3.1.4.Stilladsering

Nedenstående oversigt præsenterer, hvordan professionshøjskolerne vil arbejde med at stilladsere kursusdeltagernes deltagelse og afprøvning gennem forløbet og på de enkelte dage.

Dokument og formål Indhold

Velkomstmail til deltagerne Formål:

Indledende afklaring på skoleniveau Forventningsafstemning ift. egen opgave og ledelsesmæssig opbakning

Velkomstmailen præsenterer hvad skolen og kursusdeltageren skal være opmærksom på forud for kurset.

Tid til forberedelse og afprøvning

Mulighed for samarbejde med andre kolleger i forhold til helhedsorientering

Plan for aktionslæringsperiode, herunder i hvilken klasse og hvilken dag afprøvningen kan foregå, samt evt. hvilke faglærere, der kan indgå i afprøvningen

Forløbsoversigt Formål:

At kursusdeltagerne har overblik over det samlede kursusforløb, herunder temaer og indhold på de enkelte kursusdage

Forløbsoversigten præsenterer et samlet overblik over kompetenceforløbets tilrettelæggelse. Herunder:

Kursusdag 1 - Tema: Helhedsorientering og praksisrelatering

Kursusdag 2 – Tema: Differentiering og taksonomi

Afprøvning i egen undervisning

Vejledning i forbindelse med afprøvning

Kursusdag 3 – Tema: Evaluering, prøver og eksamen Derudover rummer forløbsoversigten overblik over adresser, datoer, tidspunkter for undervisningen og vejledningen, samt oplysninger om anvendt litteratur og online platform.

Forberedelsesvejledninger til kursusdagene Formål:

Stilladsere kursusdeltagernes forberedelse

Forberedelsen organiseres som flipped classroom og vil med afsæt i temaerne og indholdet på de enkelte kursusdage beskrive, hvordan deltagerne skal forberede sig til undervisningen fx gennem følgende indholdselementer:

Læse og medbringe relevante bekendtgørelser med fokus på faglige mål, taksonomikrav og differentieringsmuligheder

Læse og medbringe skolens Fælles pædagogiske og didaktiske grundlag

Læse og se video om helhedsorientering

Læse og se video om praksislæringsmodellen

Læse om differentiering og taksonomier

Se video om differentiering

Læse og se video om evaluering

Læse om bedømmelseskriterier, krav til prøver og eksaminer Skabelon for refleksions- og afprøvningslog

Formål:

Skabelonen skal danne grundlaget for deltagernes beskrivelse og refleksion over tematikker i kursusforløbet, deres afprøvede undervisningsaktiviteter, elevernes læringsudbytte, og hvad der

(18)

18

Stilladsering af deltagernes afprøvning i egen undervisning

kendetegner gode undervisningsaktiviteter inden for de udvalgte faglige mål. Intentionen er, at denne refleksions- og afprøvningslog skal fungere som et understøttende redskab i forhold til

deltagernes afprøvning i praksis og som et fast holdepunkt i forbindelse med kursusdage såvel som sparring.

Deltagerne bliver præsenteret for skabelonen i forbindelse med kursusstart, herunder formål og krav til anvendelse af

læringsloggen. Deltagerne arbejder løbende med denne refleksions- og afprøvningslog, som en del af undervisningen på både kursusdag 1 og 2 og i deres egen forberedelse.

Derudover skal refleksions- og afprøvningsloggen understøtte deltagerne undervejs i den konkrete gennemførelse af

afprøvningen i egen undervisning og i vejledningen i forbindelse med afprøvningen.

2.3.2 Succeskriterier for forløbene

I dette afsnit beskriver professionshøjskolerne succeskriterier for kompetenceudviklingsforløbet.

Succeskriterierne er opstillet på baggrund af opgavens formål, som beskrevet i opgavebeskrivelsens afsnit 1.2.1. Succeskriterierne vil danne grundlag for tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingsforløbene, samt indgå i udarbejdelsen af deltagerevalueringen. Derudover vil succeskriterierne være omdrejningspunkt for professionshøjskolernes formative evaluering, samt både midtvejsevalueringen og den afsluttende

evaluering. Datagrundlaget for succeskriterierne vil være den mundtlige og skriftlige deltagerevaluering, samt deltagernes refleksions- og afprøvningslog, som drøftes og vurderes i forbindelse med både undervisningen og vejledningen (se afsnit 3 for uddybning).

I nedenstående oversigt ses sammenhæng mellem opgavens formål, professionshøjskolernes opstillede succeskriterier og datagrundlaget for evalueringen af succeskriterierne.

Formål jf. opgavebeskrivelsen Succeskriterier = den ønskede effekt Datagrundlaget Kompetenceudviklingsforløbene skal bidrage til, at kursusdeltageren inden for sit

grundfag opnår styrket faglighed i grundfaget i form af:

større kendskab til faglige mål og indhold i faget

herunder forståelse for niveauerne i den taksonomiske beskrivelsesramme og

større indsigt i, hvordan der med undervisningen i grundfaget sikres sammenhæng til de gymnasiale niveauer i eux- forløb.

Deltagerne angiver, at de har fået et større kendskab til faglige mål og indhold i grundfaget. Deltagerne kan koble mål og indhold på en hensigtsmæssig måde i deres egen undervisning.

Deltagerevaluering

Deltagerne kan med egne ord beskrive og forklare de enkelte niveauer i taksonomierne og kan anvende taksonomier i forbindelse med

undervisningsplanlægning.

Undervisning og vejledning Refleksions- og afprøvningslog

Deltagerne angiver, at de har en større indsigt i, hvordan den konkrete undervisning sikrer

sammenhæng til de gymnasiale niveauer i eux og kan fremvise konkrete bud på, hvordan undervisningen kan skabe denne sammenhæng.

Deltagerevaluering

Refleksions- og afprøvningslog

større viden om, hvordan faget kan bidrage med relevante kompetencer til elevens uddannelse, og

hvordan undervisningen kan inddrage emner og problemstillinger med

Deltagerne kan forklare, hvilke kompetencer det enkelte grundfag skal føre til, og hvordan disse grundfaglige kompetencer skal bidrage til elevens samlede uddannelse. Deltagerne kan udmønte og argumentere for dette i konkret

undervisningsplanlægning.

Undervisning og vejledning Refleksions- og afprøvningslog

Deltagerne kan redegøre for, hvilke fagfaglige emner og problemstillinger fra elevernes uddannelsesvalg

Undervisning og vejledning

(19)

19

udgangspunkt i elevens uddannelsesvalg.

(faglig specialisering), der kan inddrages i den

grundfaglige undervisning, samt hvordan dette tænkes gjort didaktisk.

Refleksions- og afprøvningslog

Kompetenceudviklingsforløbene skal bidrage til, at kursusdeltageren inden for sit grundfag opnår styrkede underviserkompetencer i grundfaget i form af:

Større viden om og træning i relevante undervisningsmetoder, - aktiviteter og materialer, herunder brug af relevante it-løsninger og

Deltagerne angiver, at de har større viden om forskellige undervisningsmetoder, -aktiviteter og materialer, og kan reflektere over valg af

undervisningsmetoder, -aktiviteter og materialer og it- værktøjer i deres afprøvning i egen praksis.

Deltagerevaluering

Refleksions- og afprøvningslog

Viden om, hvornår og hvordan digitale værktøjer bedst muligt anvendes som didaktiske læremidler.

Konkret inspiration til planlægning og gennemførelse af helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning

Deltagerne angiver, at de har større viden om, hvornår og hvordan digitale værktøjer bedst muligt anvendes som didaktiske læremidler i det konkrete grundfag.

Deltagerevaluering

Deltagerne angiver, at de har fået inspiration til at gennemføre, udvikle og evaluere på egen

helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning.

Deltagerne kan anvende dette i forbindelse med afprøvning i egen praksis.

Deltagerevaluering

Refleksions- og afprøvningslog

Kompetenceudviklingsforløbene skal bidrage til, at kursusdeltageren inden for sit grundfag opnår styrkede evaluerings- og dokumentationskompetencer i form af:

Større viden om, hvordan evaluering og prøver planlægges og gennemføres, så bedømmelsen er så reel og ensartet som mulig

Deltagerne angiver, at de har større viden om, hvordan evaluering og prøver planlægges og gennemføres reelt og ensartet. Deltagerne kan forklare, hvordan reel og ensartet bedømmelse skal forstås. Deltagerne kan vise eksempler på, hvordan en evaluering og prøve kan tilrettelægges reelt og ensartet.

Deltagerevaluering

Refleksions- og afprøvningslog Undervisning og vejledning

Større viden om indhold i og anvendelse af den oversigt over gennemført undervisning, som skal udarbejdes for grundfaget

Deltagerne angiver, at de har større viden om grundfagsoversigten og dens anvendelse. Deltagerne kan anvende oversigten i egen undervisning.

Deltagerevaluering

Refleksions- og afprøvningslog

2.3.3 Rekruttering og administration af deltagere

Professionshøjskolerne udvikler i fællesskab et informationsmateriale, hvor skolerne og grundfagslærerne informeres om muligheden for kompetenceudvikling inden for de seks grundfag. Materialet omfatter en invitation med beskrivelse af kompetenceudviklingsforløbet og oplysninger om datoer, tilmelding mv.

Materialet kan anvendes:

- Til elektronisk fremsendelse til netværk, skolernes hovedpostkasser mv.

- På sociale medier fx facebookgruppen ”Erhvervspædagogisk netværk” og på professionshøjskolernes egne Facebook eller LinkedIn sider.

- Som print, der kan medbringes i undervisningen på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, samt ved besøg på skoler.

Professionshøjskolerne lægger op til at inddrage styrelsens skolenetværk, læringskonsulenter og

fagkonsulenter i rekrutteringsprocessen. Ligeledes vil professionshøjskolerne undersøge muligheden for at inddrage Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Derudover foregår rekrutteringen gennem professionshøjskolernes egne netværk.

Informationsmaterialet sendes indledningsvist til skolerne i april 2021 og endelige invitation med tilmelding udsendes medio maj 2021.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvad nytter det, at grandisens tilvækst er høj, når samme fortræf- felige egenskab samtidig indebærer at kvaliteten på det producerede træ bliver så ringe (brede årringe), at

I lighed med præciseringen og konsolideringen af de øvrige MedCom meddelelser gennemføres et tilsvarende arbejde med dokumentation af anvendelsen af MEDREQ til rekvirering af klinisk

I lighed med præciseringen og konsolideringen af de øvrige MedCom meddelelser gennemføres et tilsvarende arbejde med dokumentation af anvendelsen af MEDREQ til rekvirering af klinisk

Vi vil afslutningsvis perspektivere de overordnede konklusioner, som utvivlsomt på den ene side peger på, at en overvejende del af de unge, der starter i brobygning, lever op til

Roserne trækkes op med rødder med en sløv saks monteret på en minigrave- maskine... eller ikke særlig effektive. Små bevoksninger kan nedskæ- res. Man skal starte lige efter

(('oral management':ti,ab,kw OR 'dental hygiene':ti,ab,kw OR 'oral care':ti,ab,kw OR 'mouth rinse':ti,ab,kw OR 'tooth cleaning':ti,ab,kw OR 'teeth cleaning':ti,ab,kw OR

Held Dig da, naar i din Hvilestund Med gode Venner et Glas Du kunde tomme;!. Thi da hæved’ sig fra Glassets Bund Den muntre Gud, og Mismod

Efter en årrække ændredes anbefalingerne til tidlig afnavling som led i blødningsprofylaksen og efterfølgende blev der i 2010 endnu engang ændret i afnavlingspraksis