oversvømmelsesrisiko Overløb på faskine kan reducere

(1)

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Udvikling og test af overløb fra faskine

18. marts 2010, Civilingeniør, Esben Iversen NIRAS

Projekt støttet af:

Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner

(2)

Problemstilling

Sikre grundvandskvaliteten

Nedsive vand i byerne til gavn for det hydrologiske kredsløb og imødekomme

fremtidens udfordringer med afledning af vand i byerne

Er det en konflikt?

(3)

Hvad er forskellen mellem Jylland og Sjælland?

Infiltrationsbrønd i Varde Faskine i Virum Faskine med overløb i Virum Infiltrationsbrønd i Virum

(4)

Formål

• Overordnet formål med projekt:

Udvikle en overløbsteknologi, der kan øge anvendelsen af faskiner i byområder så oversvømmelsesrisikoen reduceres og vandmiljøet forbedres.

"Oversvømmelse i Virum på Skovbrynet i 2007". Foto Brian Berg

(5)

Faskine

(6)

Faskine med overløb til underliggende tørt sand

(7)

Reducerer oversvømmelsesrisikoen

Tagfladerne kobles fra regnvandsledningerne

Mindre vand i regnvandssystemet

Reduceret

oversvømmelsesrisiko

Færre

skader

(8)

Anvendelsesområder – Tagvand fra villaer med egen faskine

Pilotområde Kvædevej 54 Virum Lyngby Tårbæk Kommune

(9)

Anvendelsesområder – Tagvand fra villaer med egen faskine

Kvædevej 54 Virum – Geologi og grundvandsniveau

(10)

Centrale nedsivningsanlæg til tagvand fra villaer og boligblokke

Louisehøj – Bagsværd Fort – Gladsaxe Kommune

(11)

Centrale nedsivningsanlæg til tagvand fra villaer og boligblokke

Louisehøj – Bagsværd Fort – Gladsaxe Kommune

(12)

Anvendelsesmuligheder

• Tagvand fra villaer med egen faskine

• Centrale nedsivningsanlæg til tagvand fra villaer og boligblokke

• Tagvand fra industri-, lager og forretningsbygninger

• Med en rensning af vandet kan det også anvendes til vejvand

(13)

Modelberegninger – infiltrationsberegninger danner grundlag for design

10 års hændelse i 5 min 150 m

²

tag = 4,2 l/s i 5 minutter

Steady state

Efter 5 min

(14)

Miljørisikovurdering – miljøfremmede stoffer i tagvand Koncept

Scenarie 1 Kun fortynding

Scenarie 2

Omsætning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i

faskine og umættet zone

Scenarie 3

Primært nedsivning i faskine

(15)

Miljørisikovurdering – miljøfremmede stoffer i tagvand Miljøfremmede stoffer i regnvand

PAH 0,03 5 0,1 ++

Aromatiske

kulbrinter 0,01 10 1 ++

Phenoler

0,1 0,4

0,5 (sum af

phenoler) 0

Chlorphenoler 0,0055 0,017 0,1 0

Nitrophenoler 0,02 35 0,5 ++

Nonylphenol 0,19 0,35 20 0

Pesticider

0,082 1,55

0,1

(enkeltstoffer) ++

0,5 (sum af

pesticider) ++

Blødgørere 0,1 8 1 ++

Dioxin 0,0012

ng I TEQ/l

0,002 ng I

TEQ/l -

PCB 0,02 0,13 -

Fosfortriestere 0,02 2 -

Scenarie 1 Kun fortynding

Scenarie 2

Omsætning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i faskine og umættet zone

Scenarie 3 Primært nedsivning i faskine

Stof Min. Maks.

Kvalitetskriteriu m Grundvand (MST, 2008)

Vurdering i forhold til kvalitetskriteri

um

Arsen (As) 0,1 15 8 ++

Bly (Pb) 10 206 1 +++

Cadmium (Cd) 0,1 3 0,5 ++

Chrom (Cr) 1,4 30 Cr(III + VI) = 25 ++

Kobber ¹⁾ (Cu) 1 200 100 ++

Kviksølv (Hg) 0,05 0,3 0,1 ++

Nikkel (Ni) 1,5 20 10 ++

Zink ²⁾ (Zn) 35 500 100 ++

(µg/l) Skønnet koncentration i

tagvand

(16)

Miljørisikovurdering – Scenarium 1 - fortynding

Scenarie 1 Kun fortynding

Scenarie 2

Omsætning og tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i faskine og umættet zone

Scenarie 3 Primært nedsivning i faskine

(17)

Miljørisikovurdering – Tungmetal scenarium 1 og 2

Stof Min. Maks.

um Fortynding Min. Maks.

um Reduktion Min. Maks.

um

Arsen (As) 0,1 15 8 ++ 1,6 0,06 9,4 ++ 0% 0,06 9,4 ++

Bly (Pb) 10 206 1 +++ 1,6 6,3 129 +++ 90% 0,6 13 ++

Cadmium (Cd) 0,1 3 0,5 ++ 1,6 0,06 1,88 ++ 90% 0,01 0,19 0

Chrom (Cr) 1,4 30 Cr(III + VI) = 25 ++ 1,6 0,875 18,8 0 50% 0,44 9,4 0

Kobber ¹⁾ (Cu) 1 200 100 ++ 1,6 0,625 125 ++ 30% 0,44 87,5 0

Kviksølv (Hg) 0,05 0,3 0,1 ++ 1,6 0,031 0,188 ++ 30% 0,02 0,1 +

Nikkel (Ni) 1,5 20 10 ++ 1,6 0,9 12,5 ++ 50% 0,47 6,3 0

Zink ²⁾ (Zn) 35 500 100 ++ 1,6 22 312,5 ++ 30% 15 219 ++

(µg/l) (µg/l) (µg/l)

Scenarium 2 Scenarium 1

Skønnet koncentration i

tagvand

Problemstoffer:

Arsen

Bly

Zink

(18)

Miljørisikovurdering – Organiske forbindelser

Stof Min. Maks.

um Fortynding Min. Maks.

um Reduktion Min. Maks.

um

PAH 0,03 5 0,1 ++ 1,6 0,02 3,13 ++ 75% 0,00 0,78 ++

Aromatiske

kulbrinter 0,01 10 1 ++ 1,6 0,0 6,3 ++ 75% 0,0 1,6 ++

Phenoler

0,1 0,4

0,5 (sum af

phenoler) 0 1,6 0,06 0,25 0 0% 0,06 0,25 0

Chlorphenoler 0,0055 0,017 0,1 0 1,6 0,00 0,01 0 0% 0,00 0,01 0

Nitrophenoler 0,02 35 0,5 ++ 1,6 0,01 21,88 ++ 0% 0,01 21,88 ++

Nonylphenol 0,19 0,35 20 0 1,6 0,1 0,2 0 0% 0,1 0,2 0

Pesticider

0,082 1,55

0,1

(enkeltstoffer) ++ 1,6 0,05 0,97 ++ 0% 0,05 0,97 ++

0,5 (sum af

pesticider) ++ 1,6 0,1 1,0 ++ 0% 0,05 0,97 ++

Blødgørere 0,1 8 1 ++ 1,6 0,1 5,0 ++ 75% 0,0 1,3 +

Dioxin 0,0012

ng I TEQ/l

0,002 ng I

TEQ/l -

PCB 0,02 0,13 -

Fosfortriestere 0,02 2 -

Skønnet koncentration i

tagvand Scenarium 1 Scenarium 2

(µg/l)

(µg/l) (µg/l)

Problemstoffer i byområder:

• PAH

• Aromatiske Kulbrinter

• Nitrophenoler

(19)

Miljørisikovurdering – Vilkår

30 % af årlig nedbør til overløbsboring

Forureningsstof Forslag til maksimumværdi i vilkår til nedsivningstilladelse

(µg/l)

Bly (Pb) 85

PAH 3

Nitrophenol 4

(20)

Udfordringer der ikke løses i projektet

•Udarbejdelse af metoder der kan operationalisere metoden ude i kommunerne.

•Kortlægning

•Modelarbejder

•Risikovurdering

•Metoder til indarbejdelse af nedsivning i spildevandsplaner

•Myndighedsbehandling

•Fastlæggelse af kriterier for hvor man ikke må implementere denne teknologi

•Gennemføre måleprogram til fastsætte vandkvalitetsdata fra tagvand.

•Baseret på Hollandske og Australske erfaringer udarbejdes et

målrettet måleprogram til fastsætte tagvandets vandkvalitet baseret på f.eks.: tagbelægning, vedligeholdelse (rensning), beliggenhed i forhold til forureningskilder.

•Variabilitet i nedbør inddrages som usikkerheden i data.

(21)

TAK for opmærksomheden

Varde Varde Virum

(22)