• Ingen resultater fundet

‘det tredje læringsrum’

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "‘det tredje læringsrum’"

Copied!
23
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis – frivilligt socialt arbejde som

‘det tredje læringsrum’

FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC

(2)

Projektdeltagere

Projektleder:

Bodil Klausen

Projektmedarbejdere:

Esper Lybæk-Hansen Karen Domino

Lokal FoU-ansvarlig: Esben Hulgård

(3)

Projektorganisering lokalt

Styregruppe: lokal uddannelsesleder og lokal FoU-ansvarlig.

Projektgruppe

Følgegruppe: Følgegruppen består af tre personer fra aftagerfeltet og to

studerende og er nedsat af det lokale

studieråd.

(4)

Målet med projektet

Målet med projektet er at undersøge, hvordan uddannelsen (de studerende og underviserne) gennem forpligtende samarbejder med

praksisfeltet og civilsamfundet kan samskabe

’et tredje læringsrum’, hvor de studerende kan agere i praksis uden, at der er tale om et

ansættelses- eller praktikforhold.

(5)

Projektet vil på baggrund af

eksisterende viden og erfaringer komme med kvalificerede bud på følgende problemstilling:

Hvordan kan ’et tredje læringsrum’ i et

forpligtende samarbejde mellem uddannelse, institutioner og civilsamfund, kvalificere

studerende til at blive kompetente aktører i samskabelses processer i forhold til

velfærdsudfordringer?

(6)

Politiske forventninger til velfærdsprofessionerne

Der er klare politiske forventninger til at

velfærdsprofessionerne i fremtiden i højere grad kommer til at samarbejde med

civilsamfundet og de frivillige om innovative

løsninger på velfærdsudfordringer, og samtidig er der forventninger til at uddannelserne

ruster de studerende til denne opgave.

(7)

Uddrag af VIA’s strategi for 2013-2014

”Vi vil styrke de studerendes læring, dannelse og professionelle kompetencer og udvikle ny viden til professionerne. Vi vil skabe samfundsmæssig værdi gennem målrettede, strategiske initiativer inden for uddannelse, forskning og udvikling på et højt fagligt niveau for færre midler. Vores indsats er samlet i

begrebet ”Det tredje læringsrum”, der handler om at etablere nye relationer, rum og roller mellem

undervisere, studerende og aftagere på tværs af

sektorer og forskningsmiljøer. Dialog og samskabelse bliver nøgleord i 2013-14.”

(8)

Konkrete erfaringer med forpligtende samarbejder

Ung til Ung-projektet – et samarbejde mellem

Horsens Kommune, Center for Socialt Udsatte og Pædagoguddannelsen Horsens, VIA UC

(uddybes i oplæg senere)

Samarbejdsaftale med Pædagoguddannelsen Horsens og Projektstedet Østbasen og

boligforeningerne Andelsboligforeningen Odinsgaard og Andelsboligforeningen Beringsgaard

(9)

Samarbejdsaftale indgået i februar 2012 mellem:

Pædagoguddannelsen og den Pædagogiske Assistentuddannelse i Horsens, VIA UC, Andelsboligforeningen Odinsgaard,

Andelsboligforeningen Beringsgaard og Østbasen

(10)

Formålet med samarbejdsaftalen

at skabe mulighed for at udvikle ny viden og nye læringsformer i et tværprofessionelt

samspil med andre aktører

at børn og unge fra det udsatte boligområde gennem samarbejdet med studerende får

kendskab til og interesse for uddannelser

(11)

Rollemodel og studerende:

Udklip fra PSH’s online tidskrift: Pædagogisk Extrakt

http://www.viauc.dk/paedagog/uddannelsen/Sider/extrakt.aspx

På Østbasen prøver jeg teorien af

Kerim Bico er en af de unge mænd, der har fundet vej fra Østbasen og videre ind på Pædagoguddannelsen.

”Jeg begyndte selv at kommer her i Østbasen, da jeg var 14-15 år. Kenn fik øje på mig og tilbød mig et job som klubmedarbejder og ansvaret for

fodboldtræningen”, fortæller han.

I dag arbejder Kerim som aktivitets- og eventmedarbejder sideløbende med sit pædagogstudium. ”Det var mødet med folk fra Pædagoguddannelsen og gode snakke med Kenn Lundum, der fik mig i gang med pædagoguddannelsen”, forklarer Kerim. Nu bruger han sin nye pædagogiske viden i projekterne

”Rejseholdet” og ”Madholdet”, hvor han har fokus på at give børn i det udsatte boligområde samme vilkår som andre børn.

(12)

Erfaringer fra projektet om

samarbejdet med boligforeninger er beskrevet i denne bog:

(13)

Andre konkrete erfaringer

med forpligtende samarbejder

Derudover har Pædagoguddannelsen i

Horsens gennem de sidste fem år opbygget et samarbejde med flere aktører: Sund By

Horsens, ASV Horsens, Imagine Horsens,

Sønderbroprojektet m.fl. i forbindelse med det otte uger lange undervisningsforløb

Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk på 4. semester.

(14)

Kort om metoder

Litteraturstudier af begreber: samskabelse,

civilsamfund og læring og inddragelse af relevant forskning om frivillige og frivilligt arbejde

Kvalitative metoder: Deltagerobservationer samt eksplorative, narrative og semistrukturerede

interviews med udvalgte centrale aktører fra 1) Ung- til-ung projektet, 2) Samarbejdet med Østbasen og 3) studerende, der har deltaget i undervisningsforløbet på 4. semester

(15)

Det er således en vigtig pointe at læring ikke bør

forstås individualiseret men som en del af en social og samfundsmæssig praksis. En anden central

pointe er, at subjektivering – dét at blive til som en person – er vævet ind i og ikke til at adskille fra

læring, hvilket er grunden til at bogens analyser også handler om, hvordan de lærende og deres

fællesskaber og sammenhænge ændrer sig i nye retninger. (Mørck 2006, s. 12)

Kort om begrebet læring

Inspiration bl.a.: Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.

(16)

’Joint venture’

Inspiration: Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.

Teori II Erfaring II

Teori I Erfaring I

Joint venture

FoU-projekt Lokalt forankret

udviklingsprojekt

(17)

Mikro- og makroetik Anonymisering

Transkription som oversættelse Samarbejde med ’gatekeepers’

Inddragelse af børn og unge Inddragelse af studerende

Etiske overvejelser

Inspiration bl.a.: Brinkmann, Svend (2010): Etik i en kvalitativ verden. I: Svend Brinkmann &

Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.

.

(18)

Dialog og drøftelse

1. Hvilke erfaringer har I med:

A) at tematisere frivilligt arbejde i undervisningen?

B) at samarbejde med frivillige

organisationer/kommuner om frivilligt arbejde?

(19)

Dialog og drøftelse

2. Frivillige og velfærdsprofessionelle – inkommensurable størrelser?

Eller hvordan kan vi som

uddannelsesinstitution bidrage med at kvalificere de studerende til at deltage i samskabelse af velfærdsydelser?

(20)

Visualisering af FoU- projektets mål

Personlig udvikling

Engagement i civilsamfundet

&

medborgerskab Akademisk

læring

FoU-projektet/det tredje læringsrum

(21)

Dialog og drøftelse - ekstra

Udfordring 1:

Hvordan forestiller I jer, at det kan implementeres i jeres uddannelse? (fx på hvilket semester og i

forbindelse med hvilke fag/moduler) Udfordring 2:

Hvilke lokale samarbejdspartnere vil I i givet fald foreslå? Med hvilke begrundelser?

Udfordring 3:

Hvad vil det kræve af undervisere og studerende for at blive en succes?

(22)

Tid til eftertanke og dialog

Vores forpligtende samarbejder er udviklet i en bestemt lokal kontekst, og derfor er vores

erfaringer specifikke og personafhængige.

Projekter som disse bør efter vores mening

skabes bottom up, men kræver opbakning top down. Det kan fx ske ved, at der bliver skrevet

rammer ind i den nye studieordning, der muliggør dette.

(23)

For begrebet samskabelse se fx:

Hulgård, E., Klausen, B. & Svendsen, J. R. (2013):

Samskabelse – trussel eller mulighed for

velfærdsprofessionerne. I: Kjeldsen, L. P. B. &

Asmussen, J. (red.): Velfærdsinnovation – i og med praksis. VIA University College, s. 79-90.

Kan downloades på dette link:

http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/velfaerdsinnovation-i-og-med-praksis.aspx

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

førte en reform, hvis hele sigte og formål var at understrege betydningen af domstolenes uafhængighed og rolle som selvstændig statsmagt – da også fandt det naturligt at

Frivilligt socialt arbejde er i denne undersøgelse afgrænset til det, der berører udsatte grupper, børn, unge, deres familier samt ældre, og det kan enten være målrettet

Personer, som bor i provinsen, er således noget mere aktive end personer fra hoved- staden, og hvad der er meget interessant: Personer, som har boet mere end 5 år i samme kommune,

Blandt etniske minoriteter, der ikke er særlig bekendt med frivilligt socialt arbejde, kan det, at de selv har gjort brug af frivillige sociale tilbud, være en indgang til, at de

Hvordan Anders Fogh Rasmussen, der netop havde opnået den hæder at blive portrætteret i magasinet Time som en viljestærk, hård og dyg- tig leder, vil forvandle voksende mi-

Og hvis nogen hav- de troet, at små samfund i Kaukasus som de georgiske løsrivelsesprovin- ser Sydossetien og Abkhasien pri- mært var lækkerier for sociologer, skulle sommeren lære

Styrkelsen af ambassaden i Afghani - stans hovedstad Kabul hænger snævert sammen med det øgede danske engagement i landet som re- sultat af Folketingets beslutning i juni 2007 om

Men skyldes Ahmadinejâds valg- sejr et vælgerskred eller er der sna- rere tale om et krybende kup, hvor de væbnede revolutionære styrker som Revolutionsgarden og Basij-mi-