Modul 3: Positiv psykologi i organisation og ledelse (15 ECTS) Master i positiv psykologi (MOPP)

(1)

København og Aarhus, Semester efterår 2013, v. 7

Modul 3: Positiv psykologi i organisation og ledelse (15 ECTS)

Master i positiv psykologi (MOPP)

Koordinatorer

Nina Tange (nta@dpu.dk) Ib Ravn (ravn@dpu.dk)

Undervisere

Specialkonsulent, studiekoordinator Nina Tange (nta@dpu.dk) Lektor Ib Ravn (ravn@dpu.dk)

Erhvervspsykolog, cand.psych.aut., ph.d.-stud. Ebbe Lavendt (el@positivpsykologi.dk) Konsulent, MSc Mads Bab (mads@gnist.dk)

Direktør, psykolog, ph.d. Eva Hertz (evahertz@gmail.com)

Formål

Modulet giver en indføring i positiv psykologis teorier og metoder vedrørende det gode arbejdsliv, herunder træk af velfungerende organisationer og et meningsfuldt arbejdsliv. Mo- dulet giver et overblik over og indsigt i centrale begreber, teorier og forskning vedrørende optimale psykiske tilstande som flow, mindfulness, og meningsfylde og disses anvendelse inden for ledelse, samarbejde og selvledelse.

Kompetencemål

Efter gennemført modul har den studerende:

Intellektuelle kompetencer

 Viden om centrale psykologiske emner i ledelses- og organisationsteori

 Viden om ledelsesmæssige og organisatoriske emner i det moderne arbejdsliv og sam- fund

 Viden om tendenser og udfordringer i arbejdslivet, der i særlig grad kan beriges af den positive psykologis konstruktive og potentialeforløsende tilgang

(2)

Faglige kompetencer

 Færdighed i at anvende elementer af metoder til udvikling af ledelse og samarbejde, som f.eks. positiv psykologisk coaching, meningsledelse og positivt lederskab

 Færdighed i at begrunde udviklingsforløb på arbejdspladsen, samt facilitere medarbej- deres deltagelse og engagement heri

Praksiskompetencer

 Kompetencer i at forbedre og udvikle egen selvledelse og samarbejdsstil

 Kompetence i at beskrive, begrunde og igangsætte ledelsesrelaterede interventioner og udviklingsprocesser, der sigter mod at forbedre organisation og arbejdsmiljø

 Kompetence i at agere kompetent i arbejdslivets mange relationer: som leder til medar- bejder, i teamet med kolleger, som koordinator af kolleger og som professionel over for kunden og borgeren

Indhold

 Positiv psykologi som ledelsesredskab og tilgang til organisationsudvikling

 POS: Positive Organizational Scholarship

 Positiv psykologisk kapital

 SOAR: Metoder til strategiudvikling

 Meningsledelse: Redskaber til at fremme sammenhæng, målrettethed og mening i arbejdslivet

 Facilitering og coaching i teori og praksis

 Motivation og selvbestemmelsesteori

 Mental robusthed

Tilrettelæggelsesform

Undervisningen tager dobbelt udgangspunkt i hhv. de studerendes egne praksisproblem- stillinger samt en serie seminarer, der introducerer til modulets emner. I forbindelse med hvert seminar faciliteres en række refleksions- og tilegnelsesprocesser – individuelt, parvist og gruppevist. Det sikres herved, at den studerende får lejlighed til at relatere det præsente- rede materiale til egen virkelighed - praktisk såvel som konceptuelt.

Som en del af undervisningen vil de studerende afprøve positiv psykologi interventioner både på sig selv og på andre. Der vil i undervisningen blive reflekteret over interventioner- nes anvendelse og teoretiske udgangspunkt.

Modulet består desuden af vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier.

Undervisningssprog

Dansk

(3)

Prøveformer

1 Eksami-

nander

Produkt Pro- duktram me

Varig- hed

Forbere- delse

Hjælpe- midler

Grundlag

Individuel Kombineret skriftlig og mundtlig

Selv- valgt emne

30 min Alle sædvan- lige

Fremlæg- gelse

Bemærkninger: • Ekstern censur. • Indleveret skriftlig opgave, der behandler en udviklingsudfordring fra et praksisfelt, den studerende kender til. • Op- gaven præsenterer akademisk/videnskabelig viden om feltet og designer en intervention, hvis velegnethed sandsynliggøres med henvisning til relevant videnskabelig litteratur. • Den studerende foretager interventionen i praksis og reflekterer evaluerende i opgaven over dens kvalitet og virkning. • Side- antallet for opgaven må maksimalt være 15 normalsider. • Derefter en mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering).

2 Eksa-

mi- nander

Produkt Pro- dukt- ramme

Varighed Forbe- redelse

Hjælpe- midler

Grundlag

Grup pe

Kombineret skriftlig og mundtlig

Selv- valgt emne

30 min Alle sæd-

vanlige

Fremlæg- gelse

Bemærkninger: • Ekstern censur. • Indleveret skriftlig opgave, der behandler en udviklingsudfordring fra et praksisfelt, den studerende kender til. • Op- gaven præsenterer akademisk/videnskabelig viden om feltet og designer en intervention, hvis velegnethed sandsynliggøres med henvisning til relevant videnskabelig litteratur. • Den studerende foretager interventionen i praksis og reflekterer evaluerende i opgaven over dens kvalitet og virkning. • Side- antallet for opgaven må maksimalt være 15 normalsider. • Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe, øges det maksimale sideantal (to studerende:

20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). • Det skal fremgå af det skriftlige produkt, hvem der har skrevet hvad. • Derefter individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering).

(4)

Undervisningsoversigt

Bemærk: I tabellen er mødedatoer for Aarhus anført til venstre og for København til højre.

Nummereringen af undervisningsdagene (1-9) i midterkolonnen henviser til de efterfølgen- de siders detaljerede sessionsbeskrivelser, mens rækkefølgen af forelæsninger i København er anført i kolonne yderst til højre (hensynet til gæsteundervisernes kalendere har medført, at undervisningsdagene ikke falder i samme rækkefølge i København og Aarhus).

Lokaler: Se ”Semesterplan med lokaler” på Blackboard.

Aarhus (lokale: se BB)

Undervisning (1-9) København

(lokale: se BB)

Gang nr.

Torsdag 5.9.2013 10-16

1. Introduktion til modulet Nina Tange og Ib Ravn

Torsdag 12.9.2013 10-16

1

Fredag 6.9.2013 9-15

2. Mening i arbejdslivet Ib Ravn

Fredag 13.9.2013 9-15

2

Torsdag 19.9.2013 10-16

3. Strategi og meningsledelse Nina Tange og Ib Ravn

Torsdag 26.9.2013 10-16

3

Fredag 20.9.2013 9-15

4. Motivation i arbejdet: Selvbestemmelsesteori Ib Ravn og Nina Tange

Fredag 27.9.2013 9-15

4

Torsdag 3.10.2013 10-16

5. Positiv psykologi og coaching Ebbe Lavendt

Fredag 11.10.2013 9-15

6

Fredag 4.10.2013 9-15

6. Facilitering som multipersonel ledelse: Møder og videndeling

Ib Ravn og Nina Tange

Torsdag 10.10.2013 10-16

5

Torsdag 24.10.2013 10-16

7.Positiv psykologisk kapital på arbejdet Mads Bab

Torsdag 14.11.2013 10-16

9

Fredag 25.10.2013 9-15

8. Positive Organizational Scholarship Nina Tange

Fredag 1.11.2013 9-15

8

Torsdag 7.11.2013 10-16

9. Mental robusthed: Belastninger og stress i det postmoderne arbejdsliv

Eva Hertz

Torsdag 31.10.2013 10-16

7

Husk at datoerne i "København"-kolonnen ikke er anført kronologisk!

Disse tre bøger udleveres gratis til de studerede:

Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary performance. Berrett-Koehler.

Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel.

Sheldon, K. (2012): Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace.

(5)

1. Introduktion til modulet

Nina Tange og Ib Ravn

Aarhus: Torsdag d. 5.9.2013, kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB København: Torsdag d. 12.9.2013, kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB

Læringsmål

At stifte bekendtskab med organisationsteori og organisationspsykologi i lyset af positiv psykologi. At opdage den positive psykologis relevans for arbejdsliv, ledelse og organisation.

Indhold

Denne dag introducerer til modulet ved at give en oversigt over ledelses- og organisations- tænkning set i lyset af den positive psykologis fokus på ressourcer, visioner og fremtider.

Organisationspsykologiske temaer som mekanisk, organisk og systemisk ledelse præsenteres og forbindes med de studerendes egne erhvervserfaringer. Modulets logik og forelæsnings- gange præsenteres, ligesom forventninger til semesteropgaver gennemgås.

Litteratur knyttet til undervisningen

Bernstein, S. D. (2003). Positive organizational scholarship: Meet the movement: An inter- view with Kim Cameron, Jane Dutton, and Robert Quinn. Journal of Management Inquiry, 12(3), 266-271.

Haslebo, G. (2011). Relationer i organisationer: en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag, s.

85-101.

Hatch, M. (2012). Organisationer – en meget kort introduktion. Samfundslitteratur, s. 19-44.

Nickelsen, N.C.M. (i trykken). Organisationspsykologi. I: P. Kjær og S. Vikkelsø (red.), Klassi- ske og moderne organisationsteorier (s. xx-xx). Hans Reitzel.

Rasmussen, J. G., Jørgensen, K. M., & Larsen, M. V. (2011). Organisering og forandring. I:

Stegeager, N., & Laursen, E. (red.)(2011). Organisationer i bevægelse: læring, udvikling, in- tervention (s. 20-47). Samfundslitteratur.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og sæt den i relation til centrale begreber fra de to foregående semestre.

(6)

2. Mening i arbejdslivet

Ib Ravn

Aarhus: Fredag d. 6.9.2013., kl. 9.00 - 15.00, lokale: Se BB København: Fredag d. 13.9.2013, kl. 9.00 - 15.00, lokale: Se BB

Læringsmål

At stifte bekendtskab med og tage kritisk stilling til en folketeori for mening i arbejdslivet og to typer videnskabelig teori: socialpsykologisk-induktive og pragmatisk-deduktive.

Indhold

En førende forsker på området "mening i livet", den amerikanske psykologi Michael F. Ste- ger, skriver: "Meaning in life research has focused overwhelmingly on asking people whether their lives are meaningful or meaningless." En par af denne type teorier præsente- res, fra bl.a. det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, psykologien Jesper Isaksen og den pan-europæiske Meaning of Work-undersøgelse.

I kontrast hertil skal vi se på en såkaldt eudaimonisk teori for arbejdslivsmening, der ad- skiller hedoniske faktorer (goder som god løn, fryns, kort rejseafstand, hygge, ros fra ens leder etc.) og fokuserer på eudaimoniske, dem der bidrager til menneskers opblomstring.

Teorien fremfører, at mening i arbejdet oplever man, når man 1) realiserer potentialer og

”signaturstyrker” 2) og bruger dem til at yde sit unikke bidrag i 3) en organisation, der skaber værdi for kunder og borgere, samtidig med at man 4) deltager et produktivt arbejdsfæl- lesskab. Som personlig tilegnelse vil de studerende undervejs i forelæsningen drøfte deres eget nuværende eller kommende arbejdsliv i lyset af de præsenterede begreber.

Litteratur knyttet til undervisningen (i prioriteret rækkefølge)

Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – definition og konceptualisering. Tidsskrift for Arbejds- liv, 10(4), 59-75. (Dagens centrale tekst).

Ravn, I. (2008). Mening i arbejdslivet – teori og praksisudvikling. Erhvervspsykologi, 6(4), 44- 73. (Supplement til og praksisforlængelse af ovenstående tekst).

Eagleton, T. (2007). The meaning of life. London: Oxford University Press. Kap. 4, "Is life what you make it?", s. 135-175. (En af ret få filosofiske tekster om livsmening, der siger noget konstruktivt).

Rosso, B. D., Dekas, K. H. & Wrzesniewski, A. (2010). On the meaning of work: A theoretical integration and review. Research in Organizational Behavior, 30, 91-127. (Større forsknings- oversigt, der viser hvad (og hvor lidt) mainstream organisationsforskning kan sige om meningen med arbejdet).

Supplerende litteratur

Bains, G. (2007). Meaning, Inc.: The Blueprint for Business success in the 21st century. Profile Business. (Konsulentgruppe har undersøgt mange virksomheder, der sætter mening på dagsordenen).

(7)

Isaksen, J. (2000). Constructing meaning despite the drudgery of repetitive work. Journal of Humanistic Psychology, 40, 84-107 (Forsøg på at identificere den spinkle mening, arbejdere får ud af ensidigt gentaget arbejde).

Jacobsen, B. (2007): An invitation to existential psychology. Wiley. Kap 8: ”To find the meaning of life in a chaotic world”, s. 131-148. (Hvad eksistenspsykologien kan bidrage med til spørgsmålet om livsmening).

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og reflektér over spørgsmålets relevans til dit eget arbejdsliv – og for de kunder, borgere, elever eller kursister, du forsøger at være "værdifuld for", som dagens pen- sum udtrykker det.

(8)

3. Strategi og meningsledelse

Nina Tange og Ib Ravn

Aarhus: Torsdag d. 19.9.2013, kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB København: Torsdag d. 26.9.2013, kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB

Læringsmål

Give indblik i de teorier og perspektiver, der ligger bag SOAR, en strategitænkning ud- sprunget af Appreciative Inquiry. At reflektere over AI og SOAR ift. deltagernes udfordringer inden for ledelse, forandringer og strategiudvikling. Indblik i meningsledelse – og hvordan dette kan anvendes i strategiudvikling.

Indhold

AI blev for 10-15 år siden introduceret i Danmark som en metode og tilgang, som gav nye muligheder i arbejdet med organisationer. Mange af de teorier og metoder, som anvendes i dag tager deres afsæt i AI´s mindset og univers. SOAR – der står for Strengths, Opportuni- ties, Aspirations og Results – er et alternativ til SWOT-metoden brugt i strategisk ledelse.

SOAR udspringer fra AI og handler om strategiudvikling. Fokus er på at udnytte og videre- udvikle det velfungerende i organisationen, samt på involvering, coachende kommunikation og det relationelle.

Meningsledelse er en form for ledelse, der søger at øge medarbejdernes autentiske ople- velse af mening i arbejdet. En sådan leder vil sikre at medarbejderne får brugt deres styrker i et produktivt fællesskab, så at de yder deres særlige bidrag og sammen skaber værdi for borgere og kunder. Meningsledelse kan praktiseres gennem faciliterede teknikker til skabelse af værdi og mening.

Litteratur knyttet til undervisningen

Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford Heights, OH: Lakeshore Publishers. Forord & s. 8-30

Stavros, J.M., & Wooten, L. (2011). Positive strategy: Creating and sustaining strengths-based strategy that SOARs and performs. I: K. Cameron & G. Spreitzer (red.), The oxford hand- book of positive organizational scholarship (s. 825-842). Oxford University Press.

Ravn, I. (2009). Meningsledelse – ledelsesredskaber til at skabe mening i arbejdet med. I: C. L.

Eriksen (red.), Det meningsfulde arbejdsliv (s. 57-90). Aarhus Universitetsforlag. (Sam- blomstringsteorien om mening-i-arbejdslivet anvendt på ledelse, med teknikker til skabelse af mening på møder).

Kure, N. (2012). Det meningsfulde arbejdsliv og 'religiøficeringen' af organisationen. Dansk Sociologi, 23(3), 9-29. (Luhmann-inspireret kritik af Kolind, Øvlisen og Josefsen og littera- turen om mening i arbejdslivet og meningsledelse).

Kolind, L. (2006). Kolind kuren. Fra bureaukrati til vækst. Jyllands-Postens Forlag. Kap 3: ”Der skal være en mening”, s. 46-59. (Erhvervsleder slår et slag for, at virksomheder skal have en mening at arbejde efter).

(9)

Bains, G. (2007). Meaning, Inc.: The Blueprint for Business success in the 21st century. Profile Business. Kap. 3, ”Building a Meaning Inc. culture”, s. 76-100. (Otte elementer eller må- der, hvorpå en virksomhed kan forfølge en positiv mening)

Supplerende litteratur

Cooperrider, D., & Godwin, L. N. (2011). Positive organizational development: Innovation- inspired change in an economy and ecology of strengths. I: Cameron, K., & Spreitzer, G.

(eds.) The oxford handbook of positive organizational scholarship. Oxford University Press, s.

737-750.

Cooperrider, D., Whitney, D., & Stavros, J. (2003). Appreciative inquiry handbook. Bedford Heights, OH: Lakeshore Publishers. (Alt om AI).

Reintoft, S., Flensborg, L. & Højland, T.G. (2009). Positiv psykologi på arbejde. Børsens Forlag.

Kap. 6: "Positiv psykologi i strategi og forandringsledelse" (s. 135-157) Kap. 7: "Krisele- delse med afsæt i positiv psykologi", s. 167-179. (Letlæste sammenfatninger).

Litteratur, filmklip og andet kan findes på linket: http://appreciativeinquiry.case.edu/

Forberedelse til undervisningen

Som forberedelse til undervisningen vil deltagerne få tilsendt en email med et link til et vi- deoklip, samt nogle instruktioner om forberedelse af en ledelsesmæssig eller organisatorisk udfordring, som de skal medbringe som case.

(10)

4. Motivation i arbejdet: Selvbestemmelsesteori

Aarhus: Fredag 20.9.2013, kl. 9-15, lokale: Se BB København: Torsdag 27.9.2013, kl. 9-15, lokale: Se BB

Læringsmål

At blive bekendt og fortrolig med motivation og selvbestemmelsesteori (self-determination theory, SDT), specielt i en arbejdsmæssig kontekst.

Indhold

På dagen arbejder vi med motivation. Vi ser på mangler i pisk/gulerod- motivation og vi gennemgår hvordan man i stedet kan arbejde med indre motivation. SDT består af fem mini- teorier:

 Cognitive evaluation theory (sondringen mellem ydre og indre motivation)

 Organismic integration theory (hvordan ydre motivation kan internaliseres og integreres i organismen)

 Causality orientations theory (hvor ses hændelser i eget liv at komme fra: egne interes- ser, andres kontrol, eller tilfældigheder)

 Basic psychological needs (mennesket har behov for autonomi, kompetence og socialitet)

 Goal contents theory (indre mål, som personlig udvikling, relationer og helbred, tilfreds- stiller vores behov bedre end ydre mål, som penge, berømmelse og skønhedsidealer).

Specielt behovsteorien og spørgsmålet om, hvordan man understøtter autonomi, kompetence og tilhørsforhold i arbejdslivet har påkaldt sig forskningsinteresse.

Litteratur knyttet til undervisningen

Sheldon, K. (2012): Motivation: Viden og værktøj fra positiv psykologi. Mindspace. (Letlæst intro til SDT, plus andre af forfatterens egne perspektiver)

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The 'what' and 'why' of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, 227-268. (En grundig introduktion til SDT, specielt behovsteorien).

Stone, D., Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2009). Beyond talk: Creating autonomous motivation through self-determination theory. Journal of General Management, 34(3), 75-91 (SDT anvendt på ledelse og arbejdsliv).

Supplerende litteratur

Pink, D. (2009). Drive: The surprising truth about what motivates us. Riverhead Books. (Letlæst intro om autonomi, kompetence og mening som motivatorer i liv og arbejde.)

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55: 68-78.

(Oversigt over SDT)

(11)

Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., & Soenens, B. (2010). The development of the five mini- theories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and fu- ture directions. I: T. C. Urdan & S. A. Karabenick (red.), Advances in motivation and achievement, v. 16A—The decade ahead: Theoretical perspectives on motivation and achievement (pp. 105-165). London: Emerald. (Fremragende videnskabelig oversigt over de fem teorier nævnt i forelæsningsteksten ovenfor – hvad de handler om og deres rolle i SDT's 40 års udvikling.)

Forberedelse til undervisningen

Find de 1-2 letlæste og introducerende blogposts om SDt på www.ibravn.blogspot.dk (scroll lidt ned) og læs derefter litteraturen til denne gang.

(12)

5. Positiv psykologi og coaching

Ebbe Lavendt, cand.psych.aut., MAPP (Univ. Penn), ph.d.-stipendiat, erhvervspsykolog ved Center for Positiv Psykologi

Aarhus: Torsdag 3.10.2013, kl. 10-16, lokale: Se BB København: Fredag 11.10.2013, kl. 9-15, lokale: Se BB

Læringsmål

Undervisningen sigter mod, at de studerende opnår 1) kendskab til teori og forskning om positiv psykologi og coaching og 2) kendskab til praktisk anvendelse af teori og forskning i forbindelse med ledelses- og organisatorisk coaching, og at de studerende får 3) inspiration til hvor de kan lære mere om positiv psykologisk coaching.

Indhold

Da positiv psykologi i sin tid blev defineret som forskningsområde, blev det spået, at coaching ville være et af forskningens ”naturlige hjem”. Det nævnes ofte, at positiv psykologi og coaching går hånd i hånd, idet mange af forskningsområderne inden for positiv psykologi er relevante samtaleemner i forbindelse med coaching – f.eks. håb, motivation, målsætning, beslutningstagning, ukuelighed, præstationsforbedringer osv. En række positiv psykologiske test og interventioner anvendes desuden flittigt af coaches.

Der findes efterhånden en del litteratur om kombinationen af positiv psykologi og coaching. Det meste af litteraturen er teoretisk, men der findes også empiriske studier – hoved- sagligt kvalitative undersøgelser. Vi skal se på, hvordan forskningsresultater, teorier, modeller, test og interventioner fra positiv psykologi anvendes i praksis – herunder i forbindelse med ledelses- og organisatorisk coaching.

Litteratur knyttet til undervisningen

Grant, A.M., Passmore, J., Cavanagh, M. & Parker, H. (2010). The state of play in coaching.

International Review of Industrial & Organizational Psychology, 25, 125–168.

Kauffman, C. (2006). Positive psychology: The science at the heart of coaching. I: D. R. Stober

& A. M. Grant (red.), Evidence based coaching handbook: Putting best practices to work for your clients (s. 219-253). Hoboken, NJ: Wiley.

Stober, D.R., Wildflower, L., & Drake, D. (2006). Evidence-based practice: A potential ap- proach for effective coaching. International Journal of Evidence Based Coaching and Mentor- ing, 4(1), 1-8.

Supplerende litteratur

Kauffman, C. (2009). Positiv psykologi og coaching: Fra teori til intervention. Erhvervspsyko- logi, 7(4), 2-21.

Lavendt, E. (2009). Positiv psykologi - en introduktion til videnskaben om optimal menne- skelig funktion. Erhvervspsykologi, 7(4), 22-43.

(13)

Lavendt, E. (2011). Positive psychology coaching: An annotated bibliography from scholarly and practice-based literature. Center for Positiv Psykologi, april.

Linley, P.A. & Kauffman, C. (2007). Positive coaching psychology: Integrating the science of positive psychology with the practice of coaching psychology. International Coaching Psy- chology Review, 2(1), 5-8.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og overvej, i hvilken udstrækning den coaching, du førhen har modtaget, givet eller hørt om, har været positiv-psykologisk orienteret eller kompatibel hermed.

(14)

6. Facilitering som multipersonel ledelse: Møder og videndeling

Aarhus: Fredag d. 4.10.2013, kl. 9.00 - 15.00, lokale: Se BB

København: Torsdag d. 10.10.2013, kl. 10.00 - 16.00, lokale: Se BB

Læringsmål

At stifte bekendtskab med facilitering som en ledelsesform, der i særlig grad betoner styrker og potentialerealisering.

Indhold

Facilitering er den kunst at hjælpe en gruppe mennesker frem mod deres mål ved at styre på formen for deres interaktioner – hvor man typisk fokuserer på indholdet, dvs. det vi siger og ved og beslutter. "Faciliterende ledelse" forstås i internationalt som en mere delegerende og involverende ledelsesform end den traditionelle, mens facilitering i den flade danske organisa- tionskultur ofte vil have en mere styrende funktion. Vi skal se på facilitering som ledelsesform i to sammenhænge:

 I mødet, som er stort set det eneste sted, en leder står over for alle sine medarbejdere sam- tidigt. Her benytter hun sig som regel af mødeledelse, der som disciplin ikke har udviket sig synderligt de sidste 30-40 år. En mere tidssvarende og ressourcebaseret tilgang – ba- seret på facilitering – er påkrævet.

 I relation til videndeling. Ved viden forstår vi klassisk korrekte afspejlinger af en ydre virkelighed (afspejlingsviden, eller det såkaldte repræsentationelle vidensbegreb). Her skal vi imidlertid hæfte os ved et pragmatisk-eudaimonisk vidensbegreb, efter hvilket viden er de strukturer i bevidstheden, der sætter mennesker i stand til at handle -- og derved realisere deres projekter og potentialer og således trives og blomstre sammen. Skal videndeling indgå i en sådan samblomstring, skal viden ikke overføres (fx gennem kateder- undervisning), men faciliteres, dvs. stimuleres frem gennem menneskers konstruktive og anerkendende interaktioner.

Litteratur knyttet til undervisningen

Ravn, I. (2011). Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening. Hans Reitzel (kap. 1, 4, 8-11, i alt 114 sider). (To praktiske og fire teoretisk-historiske kapitler om møder og facilitering).

Ravn, I. (2004). Action knowledge in intellectual capital statements: A definition, a design and a case. International Journal of Learning and Intellectual Capital, 1(1): 61-71 (afsnit 2, s.

62-64). (Præcisering af et pragmatisk handlingsbegreb).

Hunter, D. (2009). The art of facilitation. New York: Wiley (Del 1, kap. 1-2, s. 19-35; Del 2, kap.

7, s. 183-195.) (Generel, praktisk introduktion til facilitering).

(15)

Supplerende litteratur

Bens, Ingrid (2006). Facilitating to lead. Leadership strategies for a networked world. San Francisco:

Jossey-Bass. (Hvad det vil sige at lede på en faciliterende måde.)

van Loon, C. & Larsen, L. (2012): Facilitering: En artikel med inspiration, værktøjer og tips til at skabe øget dynamik, ejerskab og kvalificerede resultater i gruppeprocesser gennem bevidst design. Implement. www.kortlink.dk/caax.

Hogan, C. (2003). Understanding facilitation: Theory and principles. London: Kogan Page. (Faci- litering belyst ud fra en lang række meget forskellige teorier inden for ledelse, konsu- lentvirksomhed og samarbejdsprocesser).

Høier, M. O. (red.), Hersted L., & Laustsen, L. (2011). Kreativ procesledelse. Dansk Psykologisk Forlag. (42 meget detaljerede procesøvelser om kommunikation, samarbejde og aner- kendelse, med teoretiske ophængspunkter).

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og lystlæs om facilitering og videndeling på www.ibravn.blogspot.dk.

(16)

7. Positiv psykologisk kapital på arbejdet

Mads Bab, M.Sc. i Applied Positive Psychology (Univ. East London), direktør for Gnist Aarhus: Torsdag 24.10.2013, kl. 10-16, lokale: Se BB

København: Torsdag 14.11.2013, kl. 10-16, lokale: Se BB

Læringsmål

At opnå indsigt i positiv psykologisk kapital (PsyCap) som en mulig model eller supplement til organisationers bestræbelser på at måle og udvikle trivsel. Forstå sammenhængen mellem PsyCaps undertemaer self-efficacy, optimism, hope og resilience og kritisk vurdere, hvorvidt modellen har mangler. Analysere PsyCap og de 4 undertemaer i relation til andre modeller fra positiv psykologi og vurdere disse i en anvendelsesorienteret kontekst.

Indhold

Trivsel har været på dagsordenen i danske virksomheder i årevis og måling af trivsel er i dag almindelig praksis. I tillæg hertil anvendes værktøjer og metoder som arbejdspladsvurderin- ger (APV) og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) til at belyse og indgå i en dialog med medarbejderne om deres arbejdsglæde.

Hvis man kigger på mange af de danske trivselsmålinger, vil man se at de trækker de på generelle principper om trivsel via indflydelse, relationer, ledelse, social støtte, belønning og mening. I relation disse principper findes dog en række supplerende eller understøttende psykologiske processer, der medvirker til individets følelse af psykisk overskud. En model der belyser dette er modellen for positiv psykologisk kapital.

Vi skal undersøge de fire forskellige komponenter af psykologisk kapital og i den sam- menhæng vurdere, om der er mangler i modellen set i en dansk kontekst. Dernæst vil model- lens mere metodemæssige del blive undersøgt. Her tænkes især på relevansen i at arbejde med spørgerammen bag psykologisk kapital samt hvordan modellen kan kædes sammen med mere udviklingsorienterede processer i virksomheder. Denne diskussion og analyse vil tage udgangspunkt i to konkrete cases samt jeres erfaringer med processer, der vedrører en eller flere af de fire PsyCap-temaer.

Sidst, men ikke mindst, vil vi søge at kæde de fire temaer i psykologisk kapital sammen med andre modeller i den positive psykologi.

Litteratur knyttet til undervisningen

Avey, A. m. fl. (2008). Can positive employees help positive organizational change? Impact of psychological capital and emotions on relevant attitudes and behaviors. Journal of Ap- plied Behavioral Science, 44(1), 48-70.

Luthans, F. m. fl. (2007). Positive psychological capital: Measurement and relationship with performance and satisfaction. Personnel Psychology 60, 541-572.

(17)

Supplerende litteratur

Luthans, F. (2002). Positive organizational behavior: Developing and managing psychological strengths. Academy of Management Executive, 16, 57–72.

Luthans, F. & Youssef, C.M. (2004). Human, social, and now positive psychological capital management. Organizational Dynamics, 33, 143–160.

Luthans, F., Youssef, C. M., & Avolio, B. J. (2007). Psychological capital. New York: Oxford University Press.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og sæt de fire centrale begreber (self-efficacy, optimisme, håb og resiliens) i relation til din erfaring med kunder, kolleger og ledere gennem dit arbejdsliv.

(18)

8. Positive Organizational Scholarship

Nina Tange

Aarhus: Fredag d. 25.10.2013, kl. 9.00 - 15.00, lokale: Se BB København: Fredag d. 1.11.2013, kl. 9.00 - 15.00, lokale: Se BB

Læringsmål

At stifte bekendtskab med og tage kritisk stilling til teorier, metoder og perspektiver, der udspringer fra Positive Organizational Scholarship (POS).

Indhold

POS er en skole inden for international organisations- og ledelsesforskning, der har ladet sig inspireret af positiv psykologi. Skolens førende repræsentanter og vigtigste forskning præ- senteres. Herunder:

 Positive Leadership, Positively Deviant Performance & Positive Energizers, ved Kim Cameron, Professor of Management and Organizations, University of Michigan

 High Quality Connections & Identification in Organizations, ved Jane Dutton, Professor of Business Administration and Psychology, University of Michigan

 Job Crafting, ved Amy Wrzesniewski, Associate Professor of Organizational Behavior, Yale School of Management

Litteratur knyttet til undervisningen

Cameron, K. (2012). Positive leadership: Strategies for extraordinary performance. Berrett-Koehler.

Dutton, J., Roberts, L., & Bednar, J. (2011). Prosocial practices, positive identity, and flourish- ing at work. In: Donaldson, S., Csikszentmihalyi, M., & Nakamura, J. (Eds.), Applied posi- tive psychology: Improving everyday life, schools, work, health, and society. New York:

Routledge. (s. 155-170)

Stephens. J. P., Heaphy, E., & Dutton, J. (2011). High quality connections. In: Cameron, K., &

Spreitzer, G. (Eds.), Handbook of Positive Organizational Scholarship. New York: Oxford University Press.

Wrzesniewski, A., & Dutton, J. (2001). Crafting a job: Revisioning employees as active craft- ers of their work. Academy of Management Review, 26(2), 179-201.

Supplerende litteratur

Berg, J. M., Dutton, J. E., & Wrzesniewski, A. (forthcoming). Job crafting and meaningful work. I: B. J. Dik, Z. S. Byrne & M. F. Steger (red.), Purpose and meaning in the workplace.

American Psychological Association.

Cameron, K. (2008). Paradox in positive organizational change. Journal of Applied Behavioral Science, 44, 7-24.

Cameron, K., Dutton, J. E., & Quinn, R. E. (eds.) (2003). Positive organizational scholarship. San Francisco: Berrett-Koehler.

(19)

Cameron, K., & Spreitzer, G. (eds.) (2011). The oxford handbook of positive organizational scholar- ship. Oxford University Press.

Dutton, J. E. and Heaphy, E. (2003). The power of high quality connections. In K. Cameron, J. E. Dutton and R. E. Quinn (red.), Positive organizational scholarship (s. 263-278). San Francisco: Berrett-Koehler.

Dutton, J. & Ragins, (2006). Exploring positive relationships at work: Building a theoretical and research foundation. Lawrence Erlbaum Publishers.

Quinn, R. E., & Wellman, N. (2011). Seeing and acting differently: Positive change in organizations. I: K. Cameron & G. Spreitzer (eds.), The oxford handbook of positive organizational scholarship (s. 751-762). Oxford University Press..

Wrzesniewski, A. (2010). Callings. I: K.S. Cameron & G. Spreitzer (red.), Handbook of positive organizational scholarship. Oxford University Press.

Wrzesniewski, A., Berg, J. M., & Dutton, J. E. (2010). Turn the job you have into the job you want. Harvard Business Review, 88(6), June

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og reflektér over forekomsten af "high-quality connections" og kaldsoplevel- sen i dit eget arbejdsliv eller balndt dem, du har et professionelt ansvar for.

(20)

9. Mental robusthed: Belastninger og stress i det postmoderne arbejdsliv

Eva Hertz, cand.psych., ph.d., Center for Mental Robusthed Aarhus: Torsdag den 7.11.2013, kl. 10-16, lokale: Se BB København: Torsdag den 31.10.2013, kl. 10-16, lokale: Se BB

Læringsmål

Opnå kendskab til teori og forskning om stress og mental robusthed (resiliens) praktisk anvendelse af teori og forskning om træning af mental robusthed.

Indhold

Mental robusthed er en psykologisk færdighed, der hjælper når vi skal håndtere udfordringer, svære hændelser og stress. Mental robusthed er ikke noget, man enten besidder eller ikke besidder; det er en færdighed, man kan optræne.

Det hele startede i 60’erne, hvor amerikanske psykologer begyndte at interessere sig for, hvorfor nogle skolebørn klarede sig bedre end andre – var interesserede i at lære noget, hav- de mange venner og trivedes – imod alle odds, idet de samtidig kom fra belastede miljøer med misbrug og kriminalitet. Forskere har nu identificeret en række færdigheder, der kende- tegner det at være mental robust. Robusthedsfaktorerne er indbyrdes forbundne – og mental robusthed som færdighed handler dybest set om, at man er i stand til at bringe færdigheder- ne samlet i spil, når ”det brænder på”.

Med vores nuværende viden om hjernens plasticitet ved vi, at det rent faktisk nytter at træne mental robusthed.

Psykisk belastende arbejdsmiljø er i Danmark årligt årsag til 30.000 hospitalsindlæggel- ser, en halv million kontakter til praktiserende læge, en million fraværsdage på arbejdet på grund af sygdom og næsten 3000 helbredsbetingede førtidspensioner (jævnfør Sundhedssty- relsen 2012). I dette lys bliver mental robusthed en afgørende faktor i forhold til at navigere i det post-moderne arbejdsliv.

Litteratur knyttet til undervisningen

Masten, A.M Reed, G.J. (2002). Resilience in development. I: , C. R. Snyder, & S. J. Lopez (red.), Oxford handbook of positive psychology (kap. 6, s. 74-88). Oxford University Press.

Nakamura, J., & Csikszentmihalyi, M. (2008). FLOW theory and research. I: C. R. Snyder &

Lopez, S. J. (red), Oxford handbook of positive psychology (kap. 6, s. 195-206). Oxford University Press.

Reivich, K. J., Seligman, M. E. P., & McBride, S. (2011). Master resilience training in the U.S.

Army. American Psychologist 66(1), 25–34.

Segerstrom, S. C., Smith, T. W., & Eiserlohr-Moul, T.A. (2011). Positive psychophysiology:

The body and self-regulation. I: K. M. Sheldon, T. B. Kashdan & M. F. Steger (red.), De- signing positive psychology (kap. 3, s. 25-37). Oxford University Press.

(21)

Smith, B. W., Tooley, E. M. Christopher, P. J., & Kay, V.S. (2010). Resilience as the ability to bounce back from stress: A neglected personal resource? The Journal of Positive Psychology 5(3), 166-176.

Wright, T.A. (2010) More than meets the eye: The role of employee well-being in organizational research. I: A. P. Linley, S. Harrington & N. Garcea (red.), Oxford handbook of posi- tive psychology and work (kap. 12, s. 143-154). Oxford University Press.

Supplerende litteratur

Brunwasser, S. M., Gillham, J. E. & Kim, E. S. (2009). A meta-analytic review of the Penn Re- siliency Program's effect on depressive symptoms. Journal of Consulting and Clinical Psy- chology, 77(6), 1042-1054.

Hughes, V. (2012). The roots of resilience. Nature, 490, 165-167.

Reivich, K., & Shatté, P. (2002). The resilience factor: 7 keys to finding your inner strength and overcome life’s hurdles (kap. 12, s. 282-304, og kap. 13, s. 305-321). Broadway Books.

Forberedelse til undervisningen

Læs litteraturen og anvend de deri anførte begreber på en eller to personer, du professionelt yde ren service til (kunder, studerende, elever, borgere e.l.).