Modul 1: Hvad er god energirådgivning?
Indholdsfortegnelse:
Rådgivningens formål ... 2
Den gode rådgivning... 2
Fokus på formidlingen ... 3
Energimærkningsordningen i udvikling ... 3
Energimærkningens indhold ... 4
5 gode råd... 5
10 ting at være opmærksom på ... 5
Yderligere information... 6
Rådgivningens formål
Rådgivning er generelt en moderne kunst, som balancerer ønsket om at påvirke folk med den viden, man har, og modtagerens ønske om at forstå. Uanset hvor godt man formidler et budskab, kan det være begrænset, hvor meget modtageren opfatter, som man har ønsket det.
Som energirådgiver skal man desuden tænke i at forbrugerne har forskellige interesser i
energirådgivning. Nogen vil helt naturligt være stærkt interesserede i at skåne miljøet, vise mest hensyn og spare på energien for at nedbringe CO2-forbruget. Andre tænker kun i kolde kontanter – her skal der tales til hjernen og ikke til hjertet.
Formålet med energirådgivning bør være at gøre det enkelt og klart for forbrugeren, hvordan de kan spare energi i deres hus. Uanset om man møder forbrugeren direkte eller gennem aflevering af en rapport (energimærkning) er det vigtigt at bygge bro mellem fagmandens indsigt i de
bygningstekniske og energimæssige forhold, og forbrugerens nogen gange begrænsede forståelse for disse. Til brug for denne formidling følger nederst 5 gode råd og 10 ting at være opmærksom på.
Den gode rådgivning
Den gode rådgivning formidler en beskrivelse af energibesparelsespotentialet i en bygning på en måde, så modtageren forstår det. Samtidig er bygning og energiforslag beskrevet så en fagmand kan bruge rapporten til at gennemføre de foreslåede besparelser. Det kræver at energikonsulenten nøje beskriver bygningen og de foreslåede energibesparelser, og laver gode overslag over udgifter til finansiering af forslagene.
Den gode rådgivning betyder også, at rapporten ligger klar inden bygningen handles. Derved kan køberen sætte sig ind i bygningens energiforhold og tage investeringer til energibesparelser med i sine overvejelser om køb og finansiering. Det er lettere for en køber at låne penge til besparelser, hvis de gør det samtidig med at lån optages til huskøbet. Det er også lettere for køberen at tænke energibesparelserne ind i en renovering af bygningen, hvis de har rapporten at gå ud fra, da renoveringen typisk finder sted i forbindelse med overtagelse af huset.
Derfor er det vigtigt at energimærkningsrapporten ligger klar samtidig med tilstandsrapporten og andre øvrige papirer, som dokumenterer husets tilstand og energimæssige potentiale.
Den gode rådgivning indebærer endelig, at du som rådgiver skal være uvildig, det vil sige du skal være uafhængig af personlige eller økonomiske interesser, som kan præge dit arbejde som rådgiver.
Du må for eksempel ikke udarbejde en energimærkning til din søn eller datter, som skal sælge sit hus, da dine følelser for dine børn kan præge dig, så du laver en bedre rapport end du ellers ville, f.eks. så de kan sælge huset til en højere pris. Du må heller ikke energimærke et hus inden ibrugtagning, der skal sælges som nybyggeri, hvis du har beregnet energirammen til brug for byggetilladelsen.
Når du skal vurdere din egen uvildighed, så er det afgørende ikke, hvordan du reelt handler i en situation. Det forhold, at du kunne have personlige eller økonomiske interesser, der kunne påvirke din dømmekraft, er i sig selv tilstrækkeligt til, at du ikke er uvildig, det vil sige ikke uafhængig.
Fokus på formidlingen
Når du skriver en rapport, så er det værd at overveje, hvad du gerne selv ville læse. Hvor præcis skal beskrivelsen af bygningen f.eks. være for at du selv ville være tilfreds? Hvilke
energibesparelser ville du gerne se beskrevet, som viser sig at være rentable og dermed
anbefalelsesværdige overfor køberen? Hvordan skal besparelserne beskrives for at en fagmand kan udføre dem ud fra dine forslag og anvisninger?
Sådanne overvejelser er vigtige, når man skal formidle tingene på skrift, og ikke selv møder den, som skal bruge rådene i praksis. En anden ting er, at man kan tilbyde sin rådgivning i forbindelse med opfølgningen. Som rådgiver er det tilladt at følge op på de anvisninger, man giver på
energibesparelser uden at gå på kompromis med sin uvildighed.
Energimærkningsordningen i udvikling
Energimærkningsordningen i Danmark har udviklet sig over de seneste 20 år, fra VKO-ordningen 1988 - 1997, over den tidligere småhusordning og til den nuværende energimærkningsordning.
Danmarks model for energimærkning har desuden været rollemodel for EU direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, som ligger til grund for den nuværende energimærkningsordning, som skal implementeres i alle EU-medlemslande. Graden og hurtigheden af implementeringen svinger dog noget imellem medlemslandene. Danmark har sammen med bl.a.
Holland, implementeret den nye ordning i 2006.
Konkret blev den tidligere småhusordning indført i Danmark den 1. januar 1997, som et resultat af den daværende miljøpolitik. Ordningen fortsatte op til 1. januar 2006, hvor den blev afløst af den nye, samlede energimærkningsordning, som gælder i dag.
Sideløbende med småhusordningen indførtes i sin tid en energiledelsesordning for store ejendomme (ELO).
Forskellen mellem ordningerne var markant. Småhusordningen tog udgangspunkt i en nøjagtig registrering af bygningens klimaskærm, elforbrugende apparater og varmeanlæg. På baggrund af registreringen blev det teoretiske varmetab udregnet for bygningen som den stod, og efter
gennemførelsen af indbyrdes afhængige energibesparelser. Forslagene til energibesparelser var baseret på, at man først gennemførte de rentable energibesparelsestiltag på klimaskærmen, derefter besparelser på varmeanlægget, og til sidst besparelserne på de el- og vandforbrugende apparater.
ELO-ordningen var derimod baseret på den tilsynsførende fagmands viden om bygningen og ”de store træk” i anvendelsen af energi. Ud fra disse oplysninger rådgav ELO-konsulenten om, hvordan man bedre kunne lede energien i bygningen og gengav sine anbefalinger i en rapport.
Den nye, samlede energimærkningsordning tager udgangspunkt i en registrering af bygningen, uanset bygningens størrelse eller art. For enfamiliehusene betyder det mindre forandringer i
fremgangsmåde, når det kommer til registrering og beregning, dog med den tilføjelser, at der alle beregninger nu udføres efter Be06, den nye SBi-standard 213 for beregning af varmetab, som er beregningsmotor for alle energimærkninger.
For de større bygninger - etageboliger og handel, service og offentlige bygninger – indebærer den nye energimærkning, at der skal bruges langt mere tid på en gennemgang og registrering af
bygningen. Ejeren får til gengæld en detaljeret registrering, men det er anført at energibesparelserne kan fremfindes ved en mere enkel fremgangsmåde.
Blandt andet denne kritik af ordningen har ført til at Energistyrelsen gennem arbejdende udvalg, bemandet med energikonsulenter, har udarbejdet et udkast til en revideret udgave af Håndbog for energikonsulenter 2006. Målet med revisionen er at forenkle retningslinierne for registrering, så energikonsulenten bruger mindre tid på registreringen af bygningen og retter større opmærksom på at finde de rentable energibesparelsesmuligheder.
Den overordnede målsætning om at spare energi gennem energimærkningsordningen er efter de indledende startvanskeligheder for ordningen dermed kommet i endnu større fokus – et fokus det er vigtigt for Energistyrelsen at fastholde. Gennem offentliggørelse af energimærkninger på
www.ois.dk ønsker man endelig at skabe direkte opmærksomhed på energibesparelsespotentialet i energimærkningerne. Endelig er der overvejelser i regeringens handlingsplan, herunder handel med energibeviser, som eventuelt kan kobles sammen med den eksisterende energimærkningsordning.
Lovgrundlaget for den nuværende energimærkningsordning er lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger. Ordningen er reguleret af bekendtgørelse nr. 1731 af 21.
december 2006 om energimærkning af bygninger og bekendtgørelse nr. 351 af 17. april 2007 om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Energimærket og energimærkningens indhold
Energimærket – eller karakteren for bygningen – er en karakter på en gradueret skala fra A1-A5, B1-B5, C1-C5, hvor A1 er den bedste karakter og C5 den dårligste.
De tidligere energimærkerapporter indeholdt energimærker for varme, el, vand og CO2-forbruget.
I dag indeholder energimærkningen kun energimærket for varme, som er fokuspunkt for energibesparelser. Forslag til forbedringer på el og vand er dog med i energimærkerapporten.
Energimærkningen laves for de bygninger, som er omfattet af ordningen, og er undtaget for fritliggende bygninger med et bruttoareal på under 60 m2, og en række bygninger, angivet ud fra deres funktion, blandt andet kirker, produktionsbygninger og garager.
Generelt skal der kun ske energimærkning, hvis der er tale om en bygning, ”der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet”, og hvis den i øvrigt ikke er undtaget for energimærkning ud fra sit anvendelsesformål eller andre årsager.
Tidligere var energimærkningsrapporten inddelt i selve energimærket, bygningsbeskrivelsen og en energiplan. I dag er alle dele samlet til én rapport, som samler de centrale dele på forsiden; herunder
selve mærket, de mulige energibesparelser og deres finansiering. Målet er at skabe større opmærksom hos forbrugeren for energibesparelserne.
Energimærkningen indeholder de konkrete registreringer og anbefalinger for den pågældende bygning, og en del standardtekst, som gengiver de generelle betingelser for en energimærkning.
En energimærkning er som udgangspunkt gyldig i 5 år. Dog er energimærkning for sommerhuse, som er mindre end 120 m2, gyldig i 10 år.
Energimærkningen er lovpligtig ved salg af fast ejendom og i form af regelmæssig energimærkning, i dag for bygninger på 1.500 m2 og større. Pr. 1. januar 2008 er det også lovpligtigt at energimærke alle øvrige offentligt ejede bygninger. Andre bygninger mellem 1.000 og 1.500 m2 skal være regelmæssigt energimærket pr. 1. juli 2008. Pr. 1. juli 2008 er det også lovpligtigt at energimærke ved overdragelse af andel eller anpart og ved udleje, dog ikke hvis lejeperioden er kortvarig (præcisering af minimumsperiode forventes i forbindelse med regulering af bekendtgørelse 1731).
Du kan læse mere om energimærkningen og følge med i nyhederne om ordningen på
www.femsek.dk – hvis du ønsker at tilmelde dig FEM-sekretariatets nyhedsbreve, så kan du gøre det ved at sende en mail til info@femsek.dk
5 gode råd
1. Du er ambassadør for energibesparelser – lad det skinne igennem i din rådgivning!
2. Tænk på, hvad du selv gerne ville læse i en rådgivningsrapport – og skriv den sådan.
3. Skriv kort og letforståeligt.
4. Uddyb dine registreringer og konklusioner, hvor det er muligt.
5. Er du i tvivl om retningslinier for energimærkning, så slå op på www.femsek.dk
10 ting at være opmærksom på
1. Skriv, så det bliver læst! Køber ser kun rapporten – ikke dig!
2. Få den tidligere ejers oplysninger med i rapporten, så den nye ejer får indblik i forbruget 3. Skriv, så en ikke-fagkyndig kan forstå det – og den fagkyndige kan lave energibesparelserne 4. Sørg for at køber kan genkende din beskrivelse af bygningen i rapporten
5. Uddyb så vidt muligt dine registreringer og beregninger i din skriftlige rådgivningsrapport 6. Sørg for at rapporten ligger klar, før ejendommen handles.
7. Køber kan med fordel finansiere energibesparelser sammen med huskøbet.
8. Husk egenkontrollen – tjek at data efter og kontrollér for ekstreme beregninger af varmetab 9. Anbefal ejendomsmægleren at anvende rapporten i forbindelse med hussalget.
Yderligere information
Telefon 72 20 39 01 - www.femsek.dk Energistyrelsens hjemmeside – www.ens.dk
FEM-sekretariatets hjemmeside – www.femsek.dk – herunder særligt punktet ”Energimærkning”, og:
• Spørgsmål og svar om energimærkning – der kan søges frit blandt sos’ene
• Håndbog for energikonsulenter 2006, som kan downloades her;
http://www.femsek.dk/sw39344.asp
• Informationsbrochurer, som kan downloades her: http://www.femsek.dk/sw40665.asp o Brochurer om energimærkning
o "Der ligger penge på dit loft"
• Lov og bekendtgørelser, som kan downloades her; http://www.femsek.dk/sw39345.asp Energistyrelsens portal om energibesparelser – www.sparenergi.dk
