Den interaktive rejse mod fremtiden

Hele teksten

(1)Danish University Colleges. Den interaktive rejse mod fremtiden Bennike, Gitte; Pedersen, Anni Stavnskær Published in: Socialxpress. Publication date: 2006 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication. Citation for pulished version (APA): Bennike, G., & Pedersen, A. S. (2006). Den interaktive rejse mod fremtiden. I M. L. Stenderup, H. Meyer, A. Pedersen, & J. Ankerstjerne (red.), Socialxpress: Fusionabel: tekster om fusionsprocesser (Bind 3, s. 93-98). Skipper Clements Forlag. http://www.ucn.dk/Forside/UCN/UCN_Udgivelser/Pædagogiske_udgivelser.aspx. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.. Download date: 05. Jul. 2022.

(2) I forandringens kastevinde. Den interaktive rejse – imod fremtiden „Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den“. Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet i Aalborg. Fusioner Vi kan selv være med til at skabe fremtiden igennem den fortælling vi laver omkring den. Det betyder, at den organisation vi deltager i – er vi også medskaber af. Vi er således medskaber af vores egen fremtid i organisationen, også når det vedrører fusionen – igennem fortællingen omkring fusionen. Hvis fusionen skal lykkes som andet end skrivebordsmanøvrer, mener vi både ledelse og medarbejdere er nødt til i fællesskab at skabe fremtiden ved at deltage aktivt i at tænke på og handle ud fra de visioner, de ønsker for fusionen. Organisationsmedlemmerne må nyorientere sig eller med Steen Hildebrandts ord blive interaktiv. Op igennem 1990’erne er der blevet talt meget om at være pro-aktiv, at man skal være rettet mod fremtiden, hvilket også er en af nødvendighederne i fusionen. Men ud fra vores opfattelse skal man overskride dette at tænke om fremtiden til yderligere at indgå i den interaktive rejse, hvor organisationsmedlemmerne sammen i organisationer skaber fremtiden. Rolf Jensen skriver i sin nye bog „Fremtidsmagerne“, at „fremtidsmagerne er de, der skaber fremtiden.“ (Jensen, 2005 p.21) At fremtidsmagere skal være i stand til at opdage muligheder, gribe dem og handle derudfra og „Uden udvikling slukkes lyset i virksomheden – på det korte sigt eller på det lange, men det slukkes.“ (Jensen, 2005 p. 22) Men selvom fremtidsmagerne, som bygger fremtiden, er nødvendige for en organisation, er det selvfølgelig også nødvendigt med den daglige rutine og drift, dog er fokus i denne artikel på forandringsdimensionen af organisationen. Denne forandringsdimension, som vi også mener er så nødvendig for at kunne interagere i fremtidens oplevelsesøkonomi og som gør, at fremtidens organisation derfor efter vores opfattelse må blive den skabende organisation. Den skabende organisation inkluderer både det driftsmæssige/rutineprægede – den lærende organisation, men tilføjer yderligere et skabende element.. 93.

(3) Den skabende organisation Men hvad forstår vi ved den skabende organisation? Vi mener, at det ikke længere er nok at organisationer er lærende, som har været et af de begreber, der har været „herskende på bjerget“ i mange år inden for organisationsudviklingen. Vi mener, at samfundet i dag lægger op til, at organisationer godt nok stadig skal være lærende, men at de også må tilføje en skabende og handlende dimension. Med andre ord mener vi, at begrebet den lærende organisation må suppleres med vores betegnelse – den skabende organisation. Netop når samfundet i fremtiden mere og mere baserer sig på oplevelsesøkonomi, må organisationen være i stand til at skabe de unikke oplevelser, der gør at organisationen skiller sig ud fra andre organisationer. Rolf Jensen taler om, at fremtidens organisationer metaforisk går fra det røde ocean, hvor havet er rødt, fordi organisationen bløder, når de kæmper om det samme til det blå ocean, hvor organisationerne producerer nogle forskellige oplevelser således, at det er oplevelsen der skaber det unikke, som gør at de skiller sig ud fra de øvrige organisationer, og de derfor ikke behøver at konkurrere. Når organisationer må blive i stand til at skabe unikke oplevelser, mener vi, at det ikke længere er nok at stille spørgsmålstegn ved det eksisterende og reflektere, som i den lærende organisations betegnelser om double-loop læring ud fra Argyris og Schön. Men vi mener, at man er nødt til at skabe en læreproces i organisationen, hvor man ikke kun lærer af de eksisterende, men skaber noget nyt igennem at tænke og handle kreativt, interaktivt og intuitivt. Hvor organisationen stadig er innovativ, forstået som, at den overskrider vanetænkningen og tænker nyt og udnytter forandringen. Men at den yderligere bliver i stand til at blive interaktiv og skabe forandringen. Med det skabende forstår vi, at produktet og processen interagerer i en dialektisk æstetisk læreproces og hermed skabes det unikke design. En læreproces der er kendetegnet ved, at den ikke fokuserer på en enkelt intelligens, men at de mange intelligenser sættes i spil således at der udvikles en organisatorisk kontekst, der bliver skabende. For at den skabende organisation kan blive mere end blot et ord – må læringsmiljøet evne at inkludere forskellige måder at lære på dvs.: • Det narrative • Det logiske/kvalitative • Det æstetiske • Det eksperimentelle Når læringsmiljøet indeholder disse forskellige læringsstile hentet fra Howard Gardner, er der gode chancer for, at de mange intelligenser får gunstige vilkår, hvilket befordrer at både individet, gruppen, organisationen og designet kan blive kvalitativt unikt og organisationen hermed blive skabende. For. F US. ION. februar 2006. 94.

(4) Den interaktive rejse – imod fremtiden. at organisationen kan overleve i et samfund præget af oplevelsesøkonomi, må den skabende organisation få en synergieffekt til at opstå ved at „hjerne“ og „hjerte“ og kulturer influerer og inspirerer hinanden. Når den reproduktive læring i organisationen overskrides, opstår den nye unikke oplevelse og design, der giver organisationen det særpræg, som gør den skabende. Den intuitive tanke og handling Men hvad kendetegner en intuitiv læreproces? Det er en læreproces, der er inkluderende ifht idéer – hvor man improviserer sammen og begiver sig ud i det ukendte og uforudsigelige. Den intuitive tænkning arbejder ifølge Steen Larsen sammen med den logiske analyse og ikke imod den. Men i den intuitive tænkning inddrages langt flere umiddelbart uvedkommende elementer og giver hermed et bredere beslutningsgrundlag, hvilket kan være en fordel især i meget komplekse situationer: „Gennem intuitiv tænkning vil et menneske ofte være i stand til at nå løsninger eller problemer, som man ellers overhovedet ikke var i stand til at løse..“ (Larsen, s. 73, 1995) De løsninger, der vil blive produceret med baggrund i en intuitiv læreproces, vil stimulere til „mere kreative og effektive løsninger“ men Larsen afrunder med, at det endelige resultat af processen må og skal bedømmes gennem analytiske tænkning. Den improviserende og skabende kommunikation Kommunikationsformen i den skabende organisation inkluderer de kommunikationsformer, der har været fremherskende tidligere. Men kommunikationsformen i den skabende organisation er ikke overvejende dialogisk, som i den lærende organisation, hvor man stræber efter forståelse og erkendelse, men den er yderligere en kreativ og improviserende kommunikation, hvor man både følger perspektiv og initiativ hos den eller dem, man interagerer med omkring skabelse af fremtiden. Det er ikke kun som i dialogen en sammensmeltning af forståelseshorisonter – men der opstår noget helt nyt i den interaktive proces imellem organisationsmedlemmerne. Forskellen er, at man i en del af den kommunikationsform, som kendetegner den skabende kommunikation, nogle gange er nødt til at inkludere den andens holdninger og meninger uden, at man som i det dialogiske helt forstår meningen, og hvad der ligger forud for. At man i udviklingen af det nye ofte er nødt til at give slip på kontrollen og styringen og lade de mere intuitive, legende og eksperimenterende sider blive sat i spil. Den kommunikationsform, der er kendetegnet ved det intuitive, har den force ifht den kritisk analytiske tænkning, at man vil være i stand til at skabe. Den metode, man skal anvende i kommunikation er at sige ja til hinandens initiativer – at gå med på de andres perspektiver for at kunne skabe den ny og. 95.

(5) grænseoverskridende tanke og læring. En kommunikation som man er aktiv deltager i, og hvor man deltager med både hjerne, hjerte og krop eller sagt i en anden sprogkode – det kognitive, det emotionelle og det kropslige. At der herigennem skabes et engagement og en energi i kommunikationen, og det sker gennem løbende interaktion imellem organisations-medlemmerne. At blive åben over for andre ideer og holdninger og lægge den kritisk analytiske tænkning fra sig for en stund til fordel for en eksperimenterende tænkning og handling. Samtidigt er denne kommunikation kendetegnet ved, at organisationsmedlemmerne starter med at tale om det visionære og fremtiden, hvilket frigør energi i kommunikationen til efterfølgende at forholde sig til nutiden. Netop ved at det er fremtiden, der samtales om, gør det nemmere at nå frem til en ja-sigende og improviserende kommunikation, hvor det nye kan skabes og den interaktive rejse imod fremtiden – også i fusionen kan starte. Det skabende rum Den skabende kommunikation kan således være med til at fremelske et skabende læringsmiljø. Det skabende læringsmiljø eller det skabende rum, der gør både den private og offentlige organisation i stand til finde det særpræg der gør, at organisationen skiller sig ud og giver organisationsdeltageren en unik oplevelse ved at være aktiv medskaber i denne organisation. For at kunne træde ind i dette skabende rum er det nødvendigt at sætte nutiden og den daglige problemløsning ud af kraft og fremelske det legende visionære. For at kunne blive en skabende organisation, må man således øve sig i den skabende kommunikation og herved producere det skabende rum, der fokuserer på fremtiden. Men et ophold i det skabende rum, bør følges op med bygning af en ressourcebro tilbage til nutiden, hvor virkeligheden og den kritiske tænkning igen iværksættes, for at organisationen bliver i stand til at producere og iværksætte de fantastiske ideer, som den skabende kommunikation giver. Vil I med på rejsen? Med denne artikel starter vi den interaktive rejse – imod at skabe vores fremtid, og hvis I vil med på „rejsen“, kan I kontakte os. Vi vil gerne arbejde med dette nye begreb om den skabende organisation, den skabende kommunikation og det interaktive og fremtidsskabende i jeres organisation. Vores lektoropgaver i KOL er gennemsyret af et eklektisk læringssyn, som inkluderer flere forskellige teorier/syn på læring og til tider også modsatrettede syn. Det eklektiske læringssyn mener vi er guldet for den interaktive skabende organisation. Derfor vil vi tilbyde konsulentbistand ud fra denne måde at tænke læring på. I den form for kursusvirksomhed eller konsulentbistand, som vi ønsker at tilbyde,. F US. ION. februar 2006. 96.

(6) Den interaktive rejse – imod fremtiden. Informationssamfundet: Deocentrisk Teknologi. Videnssamfundet: Globalisering, Individualisering, Immaterialisering, Oplevelsesøkonomien. Den lærende organisation: Double-loop læring. Den skabende organisation: Det skabende rum. Proaktiv. Interaktiv. Dialog. Den skabende kommunikation. Nutid til fremtid. Fremtiden. ser vi deltagerne som værende i besiddelse af et stort videnspotentiale, som skal fremelskes under de rette betingelser. Dette kræver efter vores mening viden, personlig udvikling og ikke mindst sociale kompetencer. For at disse tre delprocesser kan blive et potentiale i den skabende organisation, mener vi, at der skal træning til. Teorierne vil blive omsat i øvelser med efterfølgende refleksioner og analyser som grobund for den skabende organisation. Nogle af de spørgsmål vi kunne arbejde med er: • Hvilke drømme har I for fremtiden ? • Hvordan skal jeres interaktive rejse se ud ? • Hvordan bliver læringsmiljøet parat til skabende organisationer? • Hvad ligger der i „Let go kommunikation” en ja-sigende-skabende kommunikation? • Hvordan bliver fusionsprocesserne sammensmeltninger, som kan blomstre i forskellige farver og på forskellige tidspunkter? Hvis denne artikel har sat tanker i gang hos jer, hører vi gerne fra jer. Vi kan kontaktes gennem CVU Nordjylland. Ansat som lektorer i KOL ved Pædagogseminariet i Aalborg.. Litteraturliste: Argyris, Chris og Donald Schön „Organizational Learning: A theory of Action Perspective“ Frederiksen, Jette „Den lærende organisation“ Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1999 Hansen, Mogens, Laursen Fibæk Per og Nielsen, Anne Maj „Perspektiver på de mange intelligenser“ Samfundslitteratur.dk Hildebrandt, Steen „Hildebrandt om ledelse. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden“ Ledelsesforlaget, 2005 Jensen, Rolf „Fremtidsmagerne“ Børsens forlag, 2005 Larsen, Steen „Ledelse – i et nyt årtusinde“ Steen Larsen på eget forlag 1995 Madsen, Benedicte „Dialog og gensig forståelse“ Dafolo, Hildebrandt, Steen „Hildebrandt om ledelse. Langsigtet ledelse i en kortsigtet verden“ Ledelsesforlaget, 2005 Jensen, Rolf „Fremtidsmagerne“ Børsens forlag, 2005 Larsen, Steen „Ledelse – i et nyt årtusinde“ Steen Larsen på eget forlag 1995 Madsen, Benedicte „Dialog og gensig forståelse“ Dafolo,. 97.

(7)