1
Postersession III
Abstract 4
Korresponderende forfatter Nikolaj Rongsted Milandt, MD
Email Nikolaj.Rongsted.Milandt@rsyd.dk
Afdeling Department of Anesthesia and Intensive Care Medicine Hospital/institution Kolding Hospital, Sygehusvej 24, DK-6000 Kolding Medforfattere Rasmus W Hauritz, MD
Titel Anesthesia strategies for internal fixation of distal radial fractures in adults - A retrospective comparison of postoperative outcomes
Introduction
Distal radial fractures (DRF) are common in adults, especially among the elderly. Osteosynthesis (OS) with internal fixation is of- ten necessary for acceptable orthopedic outcomes. To ensure surgical anesthesia, several strategies are available: Most common is ultrasound guided regional anesthesia (UGRA) of the brachial plexus, either alone or in combination with sedation or general anesthesia (GA).
If GA is chosen, alone or combined with UGRA, a period of postoperative observation in a post-anesthetic care unit (PACU) is mandatory to monitor vital organ function and postoperative pain and nausea. At our department, patients are eligible for return to the surgical wards if they are sufficiently awake, free of nausea and with pain scores NRS < 3 (Numeric Rating Scale). In this retrospective study of patients with DRF, we aimed to investigate if OS done by UGRA compared to GA resulted in reduced posto- perative pain, nausea or stay in the PACU.
Method
We reviewed the Danish Anesthesia Database (DAD), identifying adult patients (age >= 18 years) receiving DRF OS at Kolding Hospital, Denmark from February 2015 to May 2017. Patients were excluded if they received regional anesthesia apart from brachial plexus blocks (n = 14) or had PACU observation periods exceeding 300 minutes (n = 2). All nerve blocks were single-shot UGRA procedures performed or supervised by skilled regional anesthetists prior to surgery. All types of GA were included in the analysis.
Patients were grouped into a UGRA only (n = 68), UGRA+GA (n = 300) or GA only group (n = 81). The observation period in the PACU (PACU time, minutes), maximal postoperative nausea score (0-3) and pain scores (NRS 0-10) were reviewed in DAD. Pa- tients returning to the ward immediately following surgery was assigned an observation period of 0.
Results
We included 449 cases of DRF OS, 78% were female, median age 65 years. The majority was anesthetized with a UGRA+GA approach. Infraclavicular UGRA technique was dominating (65%). The UGRA group had significantly reduced PACU time when compared to the GA groups (median 0 vs. 60 and 66 min, p < 0.001). This reduction was affected by eligibility for immediate discharge to the ward in 79% of patients. Postoperative nausea scores were significantly lower in the UGRA group when compa- red to UGRA+GA. Opioid-demanding pain (NRS > 3) was significantly more frequent in the GA group.
Discussion
For short PACU stay with low incidence of nausea and pain, we found surgical anesthesia with UGRA alone superior to GA or combination techniques. Patients with DRF scheduled for OS is likely to benefit from less nausea, pain and a short PACU stay.
However, prospective studies are needed to verify long term outcomes and whether reduced PACU time can benefit the hospital organization.
Conclusion
Adult patients given UGRA as only surgical anesthesia for OS of DRF had shorter observation periods in a PACU and less nausea and pain compared to patients receiving GA.
2
Abstract 14
Korresponderende forfatter Ida Guldberg
Email ihelsoe@gmail.com
Afdeling Anæstesiologisk afdeling Hospital/institution Hvidovre Hospital
Medforfattere Mikkel Elvekjær, Christopher Clemmensen og Lars Møller Pedersen
Titel Tidlig epidural kateter hos den svært overvægtige fødende - En hjælp ved akut sectio?
Et kvalitetssikringsprojekt Introduktion
Tidligt anlagt epidural kateter på svært overvægtige fødende har længe været anbefalet mhp at undgå generel anæstesi grundet øget risiko for akut sectio samt obstetriske og anæstesiologiske komplikationer (1-3). Aktuelt findes der kun ganske få studier omhandlende anvendelse af epidural anæstesi til svært overvægtige ved akut sectio. Vi ønskede ved et kvalitetssikringsprojekt at undersøge, om tidligt anlagt epidural kateter hos svært overvægtige blev anvendt succesfuldt ved akut sectio samt at identificere prædiktorer for manglende anvendelse.
Metode
Patienter der fik anlagt fødeepidural kateter og efterfølgende fik foretaget akut sectio i perioden 2012-2015 på Hvidovre Hospital blev opdelt i 2 grupper ud fra BMI ved 1. jordemoderkonsultation, hhv. BMI<35 (BMInorm) og BMI≥35 (BMIlhøj). Data blev hen- tet fra Dansk Anæstesi Database samt journalen.
Resultater
1007 patienter fik anlagt fødeepidural kateter og fik efterfølgende foretaget akut sectio i perioden 2012-2015 på Hvidovre Ho- spital (30,1% af alle akutte sectio i samme periode). 93,5% tilhørte gruppen BMInorm (Tabel 1). I gruppen BMInorm fik 35 (5,2%) generel anæstesi ved akut sectio mod 0 i gruppen BMIhøj (p=0,16). Hos gruppen BMInorm fik 645 patienter (68,5%) gennemført akut sectio i epidural anæstesi mod 52(78,8%) hos gruppen BMIhøj (p=0,08). Begge grupper havde øget sandsynlighed for epidu- ral anæstesi ved hastegrad 3 versus hastegrad 1 og 2 (BMInorm: OR 2,0; CI95% [1,5;2,6]; BMIhøj: OR 4,1; CI95% [1,1;14,0]). For gruppen BMIhøj fandtes ingen signifikant association mellem andre faktorer og anden anæstesi end epidural anæstesi ved sectio (Tabel 2).
Konklusion
Over tre fjerdedele af svært overvægtige gennemførte akut sectio i epidural anæstesi ved hjælp af tidligt anlagt kateter. Der kun- ne ikke identificeres procedurerelaterede prædiktorer for manglende brug af epidural kateter ved akut sectio hos denne gruppe.
Neuroaxiale procedurer er vanskeligere hos svært overvægtige gravide; at det i perioden lykkedes helt at undgå generel anæstesi til svært overvægtige ved akut sectio tilskrives protokolleret håndtering samt tværfagligt samarbejde.
Referencer
3
1. Managing anesthesia for cesarean section in obese patients: current perspectives. Lamon AM, Habib AS. Local Reg Anesth.
2016 Aug 16;9:45-57
2. Anaesthetists’ experiences with the early labour epidural recommendation for obese parturients: a qualitative study. Elay VA, Callaway LK, van Zundert AA, Lipman J,Gallois C. Anaesth Intensive Care. 2016 Sep;44(5):620-7.
3. Obesity in obstetrics. Liat S, Cabero L, Hod M, Yogev Y. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2015 Jan;29(1)79-90 Finansiering: Ingen
Abstract E
Korresponderende forfatter Thomas Damgaard Jessing
Email thomjess@rm.dk
Afdeling Anæstesiologisk afdeling Hospital/institution Regionshospitalet Randers Medforfattere Theis Chang Gielstrup
Titel Antikoagulerende behandling hos patienter med akut kritisk blødning på regionshospitalet Randers
INTRODUKTION
Blødning hos patienter i antikoagulerende behandling er en hyppig udfordring indenfor kirurgi og anæstesiologi og øges af et voksende antal patienter i AK-behandling og nye præparater på markedet(1). Brugen af systemiske hæmostasefremmende midler kræver særlig opmærksomhed på grund af den øgede tromboserisiko . Meget af den viden vi har om dette felt hidrører fra forskning på større og specialiserede enheder, mens problematikken på mindre enheder er mindre velbelyst. Dette studie er lavet med henblik på at karakterisere den lokale forekomst af patienter med akut kritisk blødning med særligt fokus på patienter i antikoagulerende behandling.
METODE
Vi har defineret akut kritisk blødning som infusion af 5 SAG-M eller mere på under 12 timer. Kun patienter behandlet i anæste- siologisk regi indgår. Studiet dækker perioden 2013-2016. Der er gjort relevante opslag i journalerne ved forfatterne. Vores fund gjorde det praktisk at inddele patienterne med akut kritisk blødning i 6 hovedgrupper. Brugen af AK- behandling er vurderet ud fra journal-gennemgang og vurderet separat af hver forfatter og herefter diskuteret. Kun de patienter, hvor vi mener, der fortsat er klinisk effekt af AK- behandling er anført som værende i AK-behandling.
Dette studie er udført og godkendt som et lokalt kvalitetssikrings-projekt med henblik på ovenstående formål. Der er foretaget anmeldelse til datatilsynet Region Midt.
RESULTATER
118 patienter indgår i studiet. Gennemsnitsalder 69,97 år. 36/118 kvinder(30,5%), 82/118 mænd(69,5%). TABEL 1 viser inddeling i hovedgrupper og andelen af patienter i AK-behandling indenfor hver gruppe. Der er stor repræsentation af patienter med øvre GI- blødning(42%) og en stor del af disse er i AK-behandling(69,4%). Samlet andel i AK-behandling er 56%.
Hertil kommer, at 15/118(12,7%) havde verificeret levercirrose .
TABEL 2 viser de aktuelle præparater eller kombinationer af disse og antal pat. i behandling med disse.
4
DISKUSSION
En del litteratur omhandler forekomst og behandling af specifikke diagnoser, men fx kan øvre GI-blødning have flere årsager(2).
Vores studie kobler et bredt udsnit af diagnoser til forekomsten af akut kritisk blødning og kommer således tæt på den daglige klinik, hvor diagnosen ved indlæggelse ofte er uafklaret. Vi har samtidig et fokus på AK-behandlingen som det er nødvendigt at forholde sig til ved blødning. Ud fra vores studie kan vi ikke vurdere om AK-behandlingen i sig selv førte til den større transfusion.
Studiet afspejler lokale forhold på RRA og er begrænset af det retrospektive design.
KONKLUSION
Vi har fundet, at andelen af patienter med GI-blødning ved akut kritisk blødning er ganske stor. En betragtelig andel af disse er i samtidig AK-behandling. Fremtidige studier kunne have fokus på denne gruppe og yderligere tiltag måske iværksættes med hen- blik på at reducere blødningsmængden og den heraf følgende blodtransfusion.
REFERENCER
1, Perioperativ behandling af antikoagulerende behandling.2017. Tilgængelig på www.dsth.dk
2. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB. Management of bleeding gastroduodenal ulcers. Dan Med J 2012;59(7):C4473
Abstract F
Korresponderende forfatter Theis Chang Gielstrup
Email thegie@rm.dk
Afdeling Anæstesiologisk afdeling Hospital/institution Randers Sygehus
Medforfattere Thomas Damgaard Jessing
Titel Akut kritisk blødning på Regionssygehuset Randers for perioden 2013-2016.
INTRODUKTION
Patienter med akut kritisk blødning er en blandet patientgruppe, som udover traumepatienter også inkluderer f.eks. postpar-
5
tum-(PPH), perioperativ-(OP) og gastrointestinal blødning(GI). Akut kritisk blødning er forbundet med høj mortalitet, hvor der kræves øjeblikkelig og målrettet behandling. Formålet med dette studie var at undersøge sammensætningen af patienter med akut kritisk blødning på et Regionshospital (Regionshospitalet Randers (RRA)), da vi gerne vil belyse om nuværende håndtering af denne patientgruppe eventuelt kan optimeres. Fordelingen af akut kritisk blødning er ikke tidligere beskrevet i Danmark.
METODE
Studiet er et lokalt kvalitetssikringsprojekt udgået fra anæstesiologisk afdeling(RRA). I studiet defineres akut kritisk blødning som infusion af 5 SAG-M(sv.t. ca. et halvt blodvolumen hos en gennemsnitsperson) eller mere, på mindre end 12 timer. Med ovenstå- ende transfusionsbehov antager vi, at patienten i en periode har været hæmodynamisk påvirket. Der blev i perioden 2013-2016 identificeret ved journaludtræk patienter, der opfylder ovennævnte krav for blødning samt har været behandlet på anæstesiolo- gisk afdeling, RRA. Der er herefter gjort opslag i de relevante dele af patientjournalen.
RESULTATER
Der blev identificeret 118 patienter i studiet. Gennemsnitsalder 70år (16 – 95 år). 69,5% er mænd. Fordelingen af blodtransfusio- ner ses i tabel 1.
Tabel 2 viser fordelingen af blødningstilfældene, hvor GI blødning repræsenterer den største andel med 71 patienter( 60%), heraf 49 var øvre GI( 42%). Traumepatienter udgør en mindre andel med i alt 6 patienter( 5%). 19 patienter havde blødning i ifm orto- pæd- og mavetarmkirurgisk indgreb(16%). Anden blødninge inkluderer bl.a. rumperet aortaaneurismer(14patienter/12%) samt blødning ved multiorgansvigt og kar-abnormaliteter(7patienter/6%).
DISKUSSION
Studiet inkluderer et forholdsvist stort antal patienter over en årrække, og vi forventer at observationerne afspejler den kliniske dagligdag på et Akutsygehus som RRA.
KONKLUSION
Vi konkluderer på baggrund af dette studie, at den altdominererende gruppe af blødningspatienter udgøres af GI-blødninger- ne, specielt de øvre. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at litteraturen generelt er præget af opgørelser og intervention i forbindelser med akut kritisk blødning hos traumepatienter(1). Disse var relativ sjældne på RRA. GI blødninger er en heterogen gruppe præget af en høj mortalitet, som har været uændret gennem årene( 2). En øget indsats med hurtigere intervention og behandling herunder målrettet transfusionsterapi kunne muligt nedbringe transfusionsbehov hos denne gruppe patienter. En kortlægning af og kontrol med AK behandling hos denne patientgruppe vil muligt yderligere kunne nedbringe blødningsepisoder i gruppen.
1. Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter. www.DSAIM.dk 2. Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. www.dsgh.dk
6
Abstract 19
Korresponderende forfatter Damir Salskov Obad
Email damoba@rm.dk
Afdeling Operation og Intensiv Øst Hospital/institution Aarhus Universitetshospital
Medforfattere Birgitte Brandsborg, Janne S. Jensen, Tommy K. Nielsen, Ole Graumann Titel Lejringsskader i forbindelse med CT-vejledt cryoablation i bugleje INTRODUKTION
CT-vejledt cryoablation af nyretumorer kræver oftest bugleje med begge arme over hovedet i generel anæstesi (GA). Behand- lingsmæssige krav og fysiske forhold umuliggør en lejring efter de accepterede standarder for bugleje (armabduktion <90 gr, anterofleksion af armen) [1,2]. Afvigelsen fra standardlejringen udsætter især plexus brachialis og n. ulnaris for tryk [3]. Der findes ingen systemiske opgørelser af lejringsskader efter CT-vejledte procedurer i GA. Formålet med dette studie er at opgøre lejringsskader efter CT-vejledte cryoablation i GA med patienter i bugleje.
METODER
Nyretumorpatienter som i GA blev behandlet med CT-vejledt cryoablation på Aarhus Universitetshospital i en seks måneders pe- riode blev interviewet inden proceduren mhp. eksisterende muskuloskeletale eller neurologiske lidelser. På 2. og 7. postoperative dag blev patienterne telefonisk kontaktet og adspurgt om smerter eller neurologiske udfald i overekstremiteter (OE), nakke eller ansigt. Patienter med neurologiske symptomer blev fulgt yderligere indtil symptomophør.
RESULTATER
38 patienter blev inkluderet. Patientkarakteristika og resultater er fremstillet i tabel 1. Skuldresmerter debuterede gennemsnitligt 2 dage efter proceduren; fem pt. havde fortsat smerter efter syv dage. Ingen havde varige neuropatier. Paræstesier i OE debute- rede gennemsnitlig to dage efter proceduren. Én patient havde hævelse og nedsat følelse i overlæben. To patienter havde svien i øjnene som varede hhv. fem og seks dage. Ingen patienter havde symptomer som forstyrrede deres søvn. To patienter anvendte kortvarigt håndkøbsanalgetika.
DISKUSSION
Fundene i dette studie tyder på en relativ høj forekomst af forbigående påvirkning. Der er tale om alvorlige symptomer, som potentielt kunne give alvorlige varige skader. Kohorten er for lille til at kunne vurdere en eventuel sammenhæng mellem tid i bugleje og forekomst af lejringspåvirkning. Endvidere tillader materialets størrelse ikke nogen entydig konklusion om, hvorvidt patienter med præoperative smerter er mere udsatte for lejringsskader i forbindelse med denne lejring. Det vil være relevant at undersøge om andre lejringsmuligheder eller lejringsudstyr kunne være mere skånsomme for patienterne, herunder udfø- relsen af proceduren i sedation eller lokal anæstesi. Selvom ingen patienter fik varige mén, er stor opmærksomhed påkrævet
7
ved lejring. Patienterne skal informeres grundigt ved den præoperative samtale omkring mulig forekomst af disse ska der, der es symptomer og prognose.
KONKLUSION
Hos nyretumorpatienter behandlet med CT vejledt cryoablation i bugleje i GA fandt vi relativt høj forekomst af lejringsrelateret smerter- og føleforstyrrelser. Ingen patienter havde varige neuropatier. Større studier er nødvendige for at kunne finde en real sammenhæng. Præoperativ oplysning om risiko for lejringsrelateret skader er påkrævet og der bør være mere opmærksomhed på opsporing af disse i den postoperative periode.
Abstract 24
Korresponderende forfatter Sine A. N. Eriksen
Email sine.alette.nogel.eriksen.01@regionh.dk Afdeling Anæstesiafdelingen
Hospital/institution Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Medforfattere Lisa B. Harms, Dorthe Wiinholdt, Jørgen B. Dahl, Christian S. Meyhoff Titel Uhensigtsmæssig opvågning -hvor stort er problemet?
Introduktion
Opvågningsforløbet efter operation og anæstesi foregår typisk uden komplikationer, men for enkelte patienter er denne perio- de præget af uro, aggressivitet og rastløshed eller en modsat reaktion præget af sedation og initiativløshed, hvor patienten kun reagerer på opfordring. Fænomenet kaldes uhensigtsmæssig opvågning (UHOP) (1) og øger risikoen for postoperativt delir, som
8
er forbundet med forlænget indlæggelse og øget mortalitet (2). Formålet med dette studie var at undersøge forekomsten og konsekvenserne af UHOP samt at identificere risikofaktorer.
Metode
Vi gennemførte et observationelt kohortestudie, som inkluderede 1000 konsekutive elektive og akutte ortopæd- og mave/
tarm-kirurgiske patienter, opereret på Bispebjerg Hospital i perioden okt.-dec. 2016 i dagtid. Patienterne blev screenet med Nur- sing Delirium Screening Scale (Nu-DESC) før og efter anæstesi samt ved udskrivning fra opvågningen. Nu-DESC scoren består af fem domæner (desorientering, nedsat psykomotorik, illusioner/hallucinationer, upassende adfærd og kommunikation), som hver kan tildeles 0-2 point (3). Vi definerede forekomst af UHOP som en Nu-DESC score på mindst 2 enten ved ankomst til eller ved udskrivelse fra opvågningen. Data om operationstype, anæstesiform og-varighed, alder, ASA-score, køn, postoperative smerter og postoperative outcomes blev indsamlet. Risikofaktorer og outcomes association med UHOP blev vurderet med justeret logi- stisk regressionsanalyse og Wilcoxon rank sum test.
Resultater
UHOP forekom hos 103/1000 patienter, 10,3% (95% CI: 8,6-12,3%) i opvågningsforløbet. Vi fandt en signifikant association mel- lem UHOP og hhv. inhalationsanæstesi (justeret odds ratio (OR) 2,65; 95% CI:1,57-4,46), anæstesivarighed over 2 timer (OR 1,98;
95% CI:1,14-3,44) og ASA-score ≥3 (OR 2,74; 95% CI:1,64-4,57), hvorimod køn, alder, kirurgitype og smerter ikke var signifikant associeret til UHOP.
30-dages mortaliteten var 2,9 vs 1,0% (P=0,92) og behov for intensiv indlæggelse opstod hos 1.0 vs 0.9% (P=0.66) af patienter hhv. med og uden UHOP. Postoperativ hospitalisering var median 2 dage [IQR 0-5 dage] vs. 1 dag [IQR 0-3 dage], gennemsnitlig forskel 1,3 (SD 6,2) dage, P=0.036.
Diskussion
Nu-DESC identificerede en anselig forekomst af UHOP, hvor længere eksponering for anæstesi, særligt inhalationsanæstesi, og betydelig comorbiditet var associeret til udvikling af UHOP. Vores studie har ikke tilstrækkelig styrke til at vurdere, om UHOP er forbundet med øget dødelighed og intensiv indlæggelse, men indlæggelsestiden synes forlænget. Fremtidige studier bør under- søge en eventuel kausalitet nærmere, samt betydningen af UHOP for det postoperative forløb.
Konklusion
Uhensigtsmæssig opvågning har et betydeligt omfang og potentielle kliniske konsekvenser, hvor inhalationsanæstesi, ASA-score og anæstesivarighed fremstår som risikofaktorer.
1 Xará et al. J Clin Anesth 2013;25:439–46
2 Stucknberg et al. Minerva Anestesiol 2016;82:751–9 3 Grover S. World J Psychiatry 2012;2:58
Abstract 28
Korresponderende forfatter Ebbe Lahn Bessmann
Email Ebbebessmann@gmail.com
Afdeling CAMES Herlev
Hospital/institution Center for HR, Enhed for Uddannelse
Medforfattere 2. Helle Thy Østergaard, 3. Bjørn Ulrik Nielsen, 4. Lene Løvbjerg Russell, 5. Charlotte Paltved, 6. Karen Lindorff-Larsen, 7. Doris Østergaard, 8. Lars Konge, 9. Leizl Joy Nayahangan
Titel Anæstesiologisk proceduretræning i et dansk perspektiv: Ny national konsensus for fremtidens simulationstræning
Introduktion
Ofte er simulationstræning baseret på lokale interesser el. tilgængeligt udstyr. Udviklingen af et curriculum for simulationsba- seret træning af procedurer bør foretages systematisk med udgangspunkt i det aktuelle behov (1) med en anerkendt metode til opnåelse af konsensus (2). Formålet med undersøgelsen er at afklare hvilke anæstesiologiske procedurer som bør trænes vha.
simulation.
Metoder
En styregruppe definerede inklusionskriterierne og medvirkede til udvikling af spørgeskemaer, dataindsamling– og bearbejdelse.
Figur 1 er et flowchart over de tre Delphi-runder.
I runde 1 brainstormede nøglepersonerne over procedurer en nyuddannet speciallæge bør beherske.
I runde 2 vurderede nøglepersonerne vha. spørgeskema følgende:
9
1) hyppigheden af udførslen af procedurerne, 2) antallet af speciallæger som bør beherske procedurerne og 3) hvor ubehagelig og/eller farlig procedurerne er hvis udført af en ikke-kompetent læge. Styregruppen vurderede procedurernes gennemførlighed vha. simulation, som sammen med resultaterne fra de 3 spørgsmål blev vægtet ligeligt.
I runde 3 gennemgik nøglepersonerne listen og fjernede proceduregrupper, som ikke bør trænes vha. simulation, og re-priorite- rede de resterende.
Resultater
Svarprocenten var høj (hhv. 79%, 77% og 75%), og samtlige afdelinger med uddannelseslæger var repræsenteret i alle 3 runder, hvilket understreger resultatets brede nationale forankring.
Runde 1 identificerede 138 procedurer, der af styregruppen blev grupperet til en liste med 51 proceduregrupper, som i runde 2 blev foreløbigt prioriteret. I runde 3 blev 21 proceduregrupper elimineret, hvormed den endelige prioriterede liste indeholdte 30 proceduregrupper, se tabel 1.
Diskussion
Luftvejshåndtering dominerer listens øverste pladser. I begyndelsen af hoveduddannelsen indgår allerede et 4-dages hands-on luftvejskursus, hvor de fleste af de identificerede teknikker undervises. Den efterfølgende træning og vedligeholdelse af kompe- tencer foregår dog altovervejende på patienter, hvilket modsiges af listens høje prioritering af simulationstræning af luftvejspro- cedurer. Særligt de sjældne el. avancerede luftvejsprocedurer bør prioriteres som simulationstræning.
ALS-relaterede procedurer er ligeledes højt prioriterede og behovet for simulationstræning understøttes af en ny dansk undersø- gelse (3).
Ikke alle speciallæger mestrer fokuseret diagnostisk ultralyd (FAST, FATE, Lunge-UL), hvilket gør klinisk oplæring og supervision udfordrende – dette problem kan afhjælpes vha. simulationstræning.
Konklusion
Undersøgelsens resultat udgør en nationalt forankret konsensus om curriculum for procedurer, som egner sig til simulationstræ- ning. Den prioriterede liste bør være en del af fremtidig planlægning og prioritering indenfor træning af procedurer i anæstesio- logi.
1. Khamis NN et al. Surg Endosc Other Interv Tech. 2016;30(1):279–87.
2. Waggoner et al. Acad Med. 2016 May;91(5):663–8.
3. Lauridsen KG et al. Open Access Emerg Med. 2017;9:37–41.
10
Abstract 23
Korresponderende forfatter Cornelius Helbo Jakobsen
Email peter.cornelius.helbo.jakobsen@regionh.dk Afdeling Thoraxanæstesiologisk Klinik 4141
Hospital/institution Rigshospitalet, Hjertecentret
Medforfattere Kristian Kandler, Rikke V. Nielsen, Nikoline N. Knudsen, Jens Christian Nilsson, Hanne B. Ravn 1Department of Cardiothoracic Anaesthesiology, Rigshospitalet, Denmark.
2Deptartment of Cardiothoracic Surgery, Rigshospitalet, Denmark
3National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Denmark Titel Duration of low oxygen delivery and acute kidney injury after cardiac surgery
11
Introduktion
Acute kidney injury (AKI) is a frequent and serious complication following cardiac surgery. Among intraoperative risk factors, restricted oxygen delivery (DO₂) has gained attention due to its association with AKI. The aim of this study was to re-evaluate the importance of a low DO2 level to the kidneys (< 272 ml/min/m2), with specific emphasis on the duration of a critically low DO2.
Method
Among 2290 patients who underwent coronary artery bypass graft ± aortic valve repair between 2012 and 2014 at Rigshospita- let, Denmark, 1969 patients were included, as 328 had missing data. For each patient was recorded: oxygen delivery (DO2 (mL/
min/m2)), mean arterial pressure (MAP, mmHg), reoperation (within 48 hours), CPB duration (minutes), nadir haematocrit, and transfusion of red blood cells (RBC yes/no). Data were explored using univariate and multivariate analyses with respect to dialysis dependent renal failure (DDRF), AKI using the RIFLE (stage 1 –3) classification and postoperative peak serum creatinine (PPSC).
Results
Four hundred and seventy (23.8%) patients developed AKI and 57 (2.8%) required dialysis. PPSC, the incidence of AKI and the need for dialysis were significantly higher in patients with a DO2 below 272 ml/min/m2 for 5, 10, 15 and 30 minutes (Figure 1 &
2). In multiple regression analysis a mean DO2 < 272 ml/min/m2 regardless of duration was significantly associated with a higher PPSC. Furthermore, 30 minutes with a low DO2 was independently associated with AKI development (p=0.024) and DDRF (p=
0.036).
Conclusion
Exposure to a DO2 below 272 ml/min/m2 for just 5 min minutes was associated with an increased risk of postoperative AKI and need for dialysis. These results indicate that the kidney is sensitive to a low DO2 of no more than 5 minutes. Furthermore, a pro- longed ischaemic duration increased the likelihood of jeopardizing normal kidney function.
References
1. Ranucci M, Romitti F, Isgrò G, et al. Oxygen delivery during cardiopulmonary bypass and acute renal failure after coronary ope- rations. Ann Thorac Surg. 2005;80(6):2213-2220. doi:10.1016/j.athoracsur.2005.05.069.
2. de Somer F, Mulholland JW, Bryan MR, Aloisio T, Van Nooten GJ, Ranucci M. O2 delivery and CO2 production during car- diopulmonary bypass as determinants of acute kidney injury: time for a goal-directed perfusion management? Crit Care.
2011;15(4):R192. doi:10.1186/cc10349.
12
