Trængsel på vejene

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet

Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

27. August 2018

1

Udgangspunktet

Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan

Arbejdsspørgsmål

 Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?

 I hvilket omfang kan nye strategiske infrastrukturprojekter løse udfordringer med trængsel og længere rejsetider?

 Hvilken betydning har ændret bosætningsmønstre i

hovedstadsområdet frem mod 2035 på omfanget af trafik og trængsel?

 Hvilken betydning kan førerløse køretøjer få for håndteringen af trængsel og behovet for tilgængelighed i hovedstadsområdet frem mod 2035?

3

Trængsel på vejene

 I 2015 spildte trafikanter i hovedstadsområdet

16,7 mio. persontimer i køkørsel (13,5 mio. persontimer i 2010)

 Særlige udfordringer i Helsingør-, Hillerød- og Køgekorridorerne

 En del rejsende bruger mere end 30 pct. af samlet rejsetid i

køkørsel i myldretiden

 Trængslen er koncentreret til myldretiderne og primært i fingerkorridorerne

*) Kørt hastighed mindre end 60 pct. af skiltet

Trængsel på banerne

5

 Trængslen på banenettet kan mærkes som trængsel på

skinnerne og trængsel i togene

 Flere strækninger på S- togsnettet med trængsel – især Glostrup-Valby, Ballerup- Flintholm og Hellerup-

Flintholm (stort rejsebehov via Ringbanen)

 På regional- og fjerntog er det især strækningerne

København-Roskilde og

Roskilde-Ringsted og i mindre omfang Kystbanen og

Øresundsbanen

 Der er begyndende trængsel

”over havnesnittet” på

Metrostrækningerne (M2 og M1)

Banestrækninger med flere overbelagte tog i myldretiden

Tilgængelighed med bil vs kollektiv

transport i hovedstadsområdet

Scenarier for

byudvikling, infrastruktur og ny teknologi

i hovedstadsregionen 2035

7

Scenarier 2035

Dagens situation

Vækst i central- kommunerne

(basis)

Vækst i Ringbyen

Vækst i Fingerbyen

Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler

Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler

Nye infrastrukturprojekter Førerløse biler

2015 2035 2035

Infrastrukturscenarierne

Spørgsmål:

I hvilken grad vil konkrete nye strategiske infrastrukturprojekter kunne bidrage til at håndtere et voksende pres på

transportsystemet, set i lyset af en hurtigere voksende befolkning?

9

Infrastrukturscenarier

• Fælles infrastrukturprioriteringer vedtaget af Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden

• Vej- og baneprojekter

Infrastrukturprojekter giver flere ture

11

Vej Bane

… men aflaster dele af vejnettet … mens baneprojekterne aflaster dele af Metronettet, som forventes udfordret i 2035

Ny infrastruktur har begrænset effekt på

trængsel på vejene i myldretiden

Enkelte infrastrukturprojekter giver mærkbare effekter på trængsel i 2035

13

 Ny Ring 5 Syd Køge-

Frederikssundsmotorvejen

 Østlig Havnetunnel i København

 Projekterne fjerner trafik fra landeveje og indre by

 Ny metrolinje Ny Ellebjerg – Emdrup via Frederiksberg

 Letbane ad

Frederikssundvejen Nørrebro – Gladsaxe

 Ny metrolinje Brønshøj – Refshaleøen

 Alle projekter giver 25.000 daglige påstigere og aflaster nuværende system

 Betydelig aflastning af

metrolinjer M1 og M2, som er under stigende pres

Følsomhedsberegninger med alternative byvækstscenarier

Spørgsmål:

Hvilken betydning har en prioriteret bosætning og lokalisering af arbejdspladser for byvæksten frem mod 2035 for mængden og fordelingen af trafikken?

fx dato, initialer eller sidetal

Alternative befolkningsscenarier

fx dato, initialer eller sidetal

15

… begge alternativer betyder stadig, at Fingerplanen / stationsnærhed følges.

Fingerbyen Ringbyen

Alternative befolkningsscenarier har ingen betydning for trafikvæksten

fx dato, initialer eller sidetal

… og heller ikke for trængselsudfordringen

fx dato, initialer eller sidetal

17

Teknologiscenarierne

Spørgsmål:

Hvorvidt vil førerløse biler og delebilsordninger påvirke transportadfærden og bidrage til løsningen af de trafikale udfordringer?

Hvorvidt vil førerløse biler og delebilsordninger kunne styrke den kollektive trafik?

Aktivitetsbaseret trafikmodel - COMPAS

Som analyseværktøj blev der anvendt en såkaldt aktivitetsbaseret trafikmodel: COMPAS modellen for Hovedstadsområdet

 Nuanceret zonesystem

 Modeltilgang baseret på individets og familiernes aktiviteter, og samspillet mellem disse

 Modellere effekterne af policy ændringer (f.eks. road pricing) eller nye kørselskoncepter

 Modellere førerløse køretøjer og delebiler som selvstændige transportformer

 COMPAS modellen er udviklet af Vejdirektoratet ved Goran Vuk

Modelberegningerne med den aktivitetsbaserede model er gennemført af COH Aps ved Christian Overgaard

19

Aktivitetsbaseret trafikmodel - COMPAS

Førerløse køretøjer

 Der er taget udgangspunkt i, at førerløse køretøjer ejes af private og dermed på sigt vil erstatte nogle af de nuværende konventionelle biler

 Andre organiseringsformer for førerløse køretøjer, herunder en erstatning af busser i yderområder med førerløse busser er ikke belyst

Delebiler

 Deleøkonomien er på mange områder i fremdrift også på transportområdet, med en række delebilsordninger

 Forskellige platformbaserede løsninger, hvor man via apps eller hjemmesider kan booke og betale for en delebil

Førerløse køretøjer i 2035

21

Scenariet med førerløse køretøjer bygger på følgende forudsætninger:

 At omkring 50 pct. af den private bilpark i 2035 består af førerløse biler

 Rejsetiden i førerløse biler antages delvist at kunne bruges til andre formål end kørsel, dvs. arbejde, fritid, afslapning etc. Derfor opleves rejsetiden som halvt så slem som i en almindelig bil

 Især yngre personer køber og kører med førerløse biler

 Flest husstande med mellemhøj og høj indkomst køber førerløse køretøjer

 Især husstande, som har en stor afstand mellem bopæl og arbejde, køber førerløse biler

Førerløse køretøjer i 2035

Scenariet med førerløse køretøjer viser:

 Flere personture og flere og længere bilture.

Stigningen i antallet af bilture er på 5 % og personkm i bil stiger med 3%

 Stigende bilejerskab - beregnes at stige med 6,5 %

 Cykel og gang fravælges på længere

distancer og som tilbringer til den kollektive trafik. 9 % færre cykelture og 5 % færre gangture

 Førerløse biler også indgå i ’last mile’ i transporten

Førerløse køretøjer i 2035

23

Scenariet med førerløse køretøjer viser:

 Flere personture og flere og længere bilture.

Stigningen i antallet af bilture er på 5 % og personkm i bil stiger med 3%

 Stigende bilejerskab - beregnes at stige med 6,5 %

 Cykel og gang fravælges på længere

distancer og som tilbringer til den kollektive trafik. 9 % færre cykelture og 5 % færre gangture

 Førerløse biler også indgå i ’last mile’ i transporten

 Stigende belastning på stort set hele vejnettet

Delebiler i 2035

Scenariet med en udstrakt brug af delebiler bygger på følgende forudsætninger:

 Delebiler en almindelig form for transport i primært tætbebyggede byområder

 Ubegrænset adgang til delebiler

 Prisstrukturen tager udgangspunkt i de nuværende delebilsordninger – udtrykt ved en pris på 50 kr pr tur og 3 kr pr km

Delebiler i 2035

25

Scenariet med delebiler viser at:

 Flere personture med bil – 17 % stigning

 Flere kørte personkm i bil – 10 % stigning

 30% af personture med bil udføres med delebiler - kortere ture i byområder

 Markant lavere bilejerskab – især i København

 Cykel og gang taber til (dele)bilen og fravælges også som tilbringer til den kollektive trafik

 Bedre udnyttelse af vognparken – mindre pres på byens rum

Delebiler i 2035

Scenariet med delebiler viser at:

 Flere personture med bil – 17 % stigning

 Flere kørte personkm i bil – 10 % stigning

 30% af personture med bil udføres med delebiler - kortere ture i byområder

 Markant lavere bilejerskab – især i København

 Cykel og gang taber til (dele)bilen og fravælges også som tilbringer til den kollektive trafik

 Bedre udnyttelse af vognparken – mindre pres på byens rum

 Stigende belastning på hele vejnettet – men især i tættere byområder

Fremtidens trængselsudfordringer

Hovedkonklusioner af scenarieanalysen:

• Trængslen vil stige uafhængigt af, hvor befolkningsvæksten sker

• Store vejprojekter giver markant flere bilture

• … og har samtidigt en stærkt aflastende effekt på dele af vejnettet

• Førerløse biler øger trængslen

• Delebiler giver ikke nødvendigvis færre bilture og skal sammentænkes med den kollektive trafik

• Investeringer i den kollektive massetransport er fortsat den mest effektive måde at flytte rundet på et stigende antal mennesker i centralkommunerne

28

Tak for opmærksomheden