Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

(1)

Den græske tragedie, 3. akt

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den 24.maj. Græ- kenlands gæld er den højeste i EU, og i 2018 skal Grækenland som en del af låneaftalen levere et overskud på den offentlige saldo svarende til 3½ pct. af BNP før renteudgifter. IMF argumen- terer for, at man bør eftergive noget af den græske gæld – men kreditorerne er splittet. Spare- kursen gør det vanskeligt at nedbringe arbejdsløsheden og skabe overskud på de offentlige budgetter. En yderligere udfordring er, at over 70 pct. af de arbejdsløse er langtidsledige og dermed er meget langt fra arbejdsmarkedet. Grækenlands gældsproblemer kan ikke løses ved udeluk- kende at reformere og spare. Tværtimod kan man frygte, at de store sparekrav risikerer at kvæle landets økonomi.

af cheføkonom Erik Bjørsted & stud. polit Eva Smidt 24. maj 2016

Analysens hovedkonklusioner

• Grækenland har haft underskud på den offentlige saldo de sidste 20 år. De fleste år har landet også haft underskud på den primære offentlige saldo, som er saldoen ekskl. ren- ter. Der skal altså ske en markant forbedring, hvis landet skal leve op til EU’s krav om et plus på den primære offentlige saldo på 3½ pct. af BNP fra og med 2018.

• Som konsekvens af de store årlige underskud står Grækenland i dag med både EU’s stør- ste bruttogæld og nettogæld.

• Grækenland slås dog også med den højeste arbejdsløshed i EU, og det gør det i sig selv vanskeligt at skabe sunde offentlige budgetter. Mere end 70 pct. af de arbejdsløse er endvidere langtidsledige og langtidsledighed er meget vanskeligt at få bugt med. Som konsekvens vil arbejdsløsheden formegentlig forblive høj de næste mange år.

• Der er brug for reformer og et mere effektivt skatteopkrævningssystem i Grækenland, men det er ikke realistisk at Grækenland med så vedvarende høj ledighed for alvor kan komme ud af gældskrisen. Der er også brug for, at man på den ene eller anden måde ef- tergiver en stor del af Grækenlands gæld.

Kontakt

Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 12 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Grækenlands underskud på de offentlige budgetter

Det har set sort ud for den græske økonomi siden finanskrisen. Fra 2007 til 2015 er det græske BNP faldet med 26,2 pct. I denne periode har væksten i BNP været negativ i samtlige år på nær 2014.

De hårde græske år har kunnet ses i de offentlige budgetter. I 2009 var underskuddet på den græske offentlige saldo helt nede og ramme 15,2 pct. af BNP. Det fremgår af figur 1.

De efterfølgende år fik den græske stat mindsket underskuddet, som i 2012 udgjorde 8,8 pct. af BNP. I 2013 dykkede underskuddet imidlertid igen, inden der i 2014 skete en mærkbar forbedring af saldoen, hvor underskuddet udgjorde 3,6 pct. af BNP, hvilket ikke var langt fra konvergenskravet om et maksimalt underskud på 3 pct. af BNP.

I 2015 vendte udviklingen dog igen, og underskuddet på de offentlige budgetter voksede til 7,2 pct. af BNP.

Figur 1. Udviklingen i den offentlige saldo i Grækenland, Danmark og Euroområdet

Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, AMECO-databasen.

En del af det offentlige budget går til renteudgifter eller -indtægter. Den offentlige saldo eksklusiv renteudgifter/indtægter kaldes den primære saldo. Udviklingen i Grækenlands primære saldo er vist i figur 2.

Som det fremgår af figur 2 havde Grækenland en positiv primær saldo fra 1995 og frem til og med 2001.

Dvs. hvis man ser bort fra renteudgifter, var der overskud på de offentlige budgetter i disse år.

-20 -15 -10 -5 0 5 10

Pct. af BNP Pct. af BNP

Danmark Grækenland Euro

(3)

Figur 2. Udviklingen i den primære saldo i Grækenland

Siden 2002 har den primære saldo dog været negativ hvert år, med undtagelse af 2014. I 2009 var der et underskud på de offentlige budgetter ekskl. renteudgifter på over 10 pct. af BNP. Samme år var der underskud på de samlede offentlige budgetter på over 15 pct. af BNP (som vist i figur 1).

Siden 2009 har den græske primære saldo svinget gevaldigt. I 2010 var underskuddet næsten halveret sammenlignet med året før, og i 2015 udgjorde underskuddet 3,4 pct. af BNP. Figur 3 viser den primære saldo i 2010 og 2015 for Grækenland, Euroområdet og Danmark.

Figur 3. Den primære saldo i Grækenland, Euroområdet og Danmark

På fem år har Grækenland skåret godt en tredjedel af underskuddet på den primære saldo. I samme periode har Euroområdet som helhed vendt underskuddet til et overskud. Danmark har haft et relativt lille underskud i begge år, dog er underskuddet næsten halveret fra 2010 til 2015.

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0 2 4

Grækenland

-6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1

Grækenland Euro Danmark

2010 2015

(4)

Selvom Grækenland har forbedret den primære saldo, var den græske saldo i 2015 alligevel kun på ni- veau med Euroområdets saldo i 2010. Der er altså tilsyneladende et stykke vej endnu, hvis Grækenland skal få vendt udviklingen til en vedvarende, positiv primær saldo og dermed opfylde EU’s krav til landet, samtidig med, at BNP er faldet med over 25 pct.

Kravet fra EU indebærer, at Grækenlands primære saldo skal udgøre 0,5 pct. af BNP i 2016, 1,75 pct. i 2017 og 3,5 pct. i 2018. Efter 2018 skal Grækenland bevare den positive primære saldo på 3,5 pct. af BNP. Kravet skal ses som et led i forsøget på at styrke holdbarheden af de offentlige finanser.¹

Grækenlands gæld er den største i EU

En konsekvens af de vedvarende underskud på de offentlige budgetter er, at Grækenland i dag står med den største gæld i Europa. Det fremgår af figur 4, som viser de europæiske landes bruttogæld i pct. af landenes BNP.

I 2015 udgjorde Grækenlands bruttogæld knap 177 pct. af landets BNP. Til sammenligning havde Euro- området tilsammen en bruttogæld på 90,7 pct. af Euroområdets samlede BNP. Danmark havde en relativt lav bruttogæld på 40,2 pct. af BNP.

Figur 4. Bruttogælden i EU

Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, No. 98.

EU’s konvergenskrav vedrører bruttogælden (vist i figur 2): Ifølge konvergenskravet må et lands brutto- gæld maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. Dette krav er Grækenland meget langt fra at opfylde.

Bruttogælden tager imidlertid ikke højde for den finansielle aktiver, et land besidder, eller for de penge, et land eventuelt har stående i sin nationalbank. Nettogælden tager derimod højde for de nævnte forhold.

Figur 5 viser nettogælden for de europæiske lande.

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200

EST LUX LAT DEN CZE SWE POL SVK FIN NLD DEU HUN SVN AUT UK EURO IRE FRA ESP BEL POR ITA GRC

2015

(5)

Når der tages højde for finansielle aktiver, har Grækenland dog stadig den højeste gæld i Europa. Den græske nettogæld var i 2014 på knap 132 pct. af BNP. USA og Japan har dog også en meget høj netto- gæld, mens Euroområdets nettogæld udgjorde ca. 72 pct. af BNP i 2014. Danmarks nettogæld var kun lige akkurat positiv. I 2014 udgjorde Danmark nettogæld således blot 3,6 pct. af BNP.

En negativ nettogæld betyder, at den offentlige sektor har penge til gode. Finland, Luxembourg, Sverige og Estland har en negativ nettogæld og altså penge til gode.

Danmarks nettogæld var negativ i årene 2007-2010, men siden har vi haft en positiv nettogæld. Dan- mark ligger dog stadig i den lave ende sammenlignet med resten af EU.

Figur 5. Nettogælden i EU, USA og Japan

Anm.: Der ses på nettogælden i 2014, da data for 2015 i OECD’s Economic Outlook, No. 98 er en prognose.

Arbejdsløsheden i Grækenland er den højeste i EU

Bag de vedvarende græske statsunderskud og den store gæld ligger en enormt høj græsk arbejdsløshed.

I 2015 havde Grækenland en arbejdsløshed på 25,1 pct., hvilket er den suverænt højeste arbejdsløshed i EU. Således er arbejdsløsheden i Grækenland over dobbelt så høj som i Euroområdet som helhed, hvor den er 11 pct. I Danmark er arbejdsløsheden på lidt over 6 pct. Det fremgår af figur 6, som viser arbejds- løsheden for de 15-64-årige.

-100 -50 0 50 100 150

FIN LUX EST SWE DEN LVT CZE SVN SVK POL NLD DEU AUT HUN EURO FRA UK IRL ESP USA BEL POR JPN ITA GRC

Pct- af BNP Pct- af BNP

Nettogæld

(6)

Figur 6. Arbejdsløsheden for de 15-64-årige i EU

Kilde: AE på baggrund af Eurostat

Samtidig med at Grækenland har den højeste ledighedsprocent, udgøres de ledige også i højere grad af langtidsledige, end i noget andet EU-land. Det fremgår af figur 7.

Andelen af de ledige i Grækenland, som har været ledige i mindst et år, var i 2015 på hele 73 pct. I Euroområdet er lidt over halvdelen af de ledige langtidsledige, og i Danmark er andelen af langtidsledige lidt over en fjerdedel.

Figur 7. Andelen af langtidsledige i EU

Anm.: Langtidsledige er defineret som de ledige, der har været ledige i 12 måneder eller mere i 2015. Der ses på de 15-64-årige Kilde: AE på baggrund af Eurostat

Langtidsledige er typisk svære at få i job, så kombinationen af høj ledighed og høj langtidsledighed er kritisk for Grækenland. Den høje ledighed risikerer at bide sig mere og mere fast, hvilket både har store personlige omkostninger for de langtidsledige, men gør også gældssituationen særdeles svær at komme

0 5 10 15 20 25 30

DEU CZE UK MAL AUT DEN EST LUX HUN NLD ROM POL SWE BEL SVN BUL LIT EU-28 IRE FIN LAT FRA Euro-19 SVK ITA POR CYP CRO ESP GRC

Pct.

2015

0 10 20 30 40 50 60 70 80

SWE FIN DEN LUX AUT EST POL LIT NLD MAL ROM DEU FRA CYP LAT HUN CZE EU-28 Euro-19 ESP BEL SVN POR IRE ITA BUL CRO SVK GRC

Pct.

2015

(7)

ud af. Vedvarende høj ledighed er med til at underskuddet på den offentlige saldo bliver større, da ud- gifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse forbliver høje og skatteindtægterne alt andet lige er lavere.

Det faktum, at den høje ledighed har bidt sig fast i den græske økonomi er vist i figur 8. Figuren viser den strukturelle ledighed i Grækenland, også kaldet NAIRU (Non-Accelerating Inflation Rate of Unemploy- ment). Det er den ledighed, som der vil være i en neutral konjunktursituation. Den strukturelle ledighed i Grækenland har de seneste 10 år været støt stigende og OECD vurderer, at den i 2015 var på 17,3 pct.

Det fremgår af figur 8.

Figur 8. Grækenlands strukturelle ledighed

Den strukturelle ledighed i Grækenland er steget markant siden krisens udbrud. I Euroområdet som helhed, og i Danmark har det også været en stigning i den strukturelle ledighed siden krisen, men i en langt mindre skala. Det fremgår af figur 9.

Fra 2008 til 2015 steg den strukturelle ledighed i Grækenland med hele 5,3 pct. point. I samme periode steg den strukturelle ledighed med under et pct. point i både Euroområdet og Danmark. Dertil kommer, at Grækenlands udgangspunkt var højere end både Danmarks og Euroområdets. Den græske strukturelle ledighed vurderedes at ligge på 12 pct. allerede i 2008.

6 8 10 12 14 16 18 20

Pct.

Grækenland

(8)

Figur 9. Den strukturelle ledighed i Grækenland, Euroområdet og Danmark

Hvilke muligheder har Grækenland?

Krisen har påført den græske økonomi nogle strukturelle skader i form af en vedvarende høj arbejdsløs- hed, som bliver meget vanskelig at nedbringe igen. Den vedvarende høje ledighed, gør det vanskeligt at skabe sunde offentlige budgetter, når der skal bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse, og man får færre skatteindtægter fra lønindkomst.

Samtidig er de skrappe sparekrav Grækenland er blevet stillet over for med til at mindske efterspørgslen i landet, og har været medvirkende til at det græske BNP er faldet med mere end 25 pct. siden krisens udbrud.

De gældsplagede lande er blevet stillet overfor meget hårde sparekrav, som skulle gennemføres meget hurtigt samtidig med at de lande med de mest sunde offentlige budgetter også har gennemført spare- planer, hvilket har været med til at gøre ondt værre. Europa er en relativt lukket økonomi, så når alle landene følger en sparekurs gør det dobbelt ondt på mange af de gældsplagede lande.

Derfor må man også spørge sig selv, hvor store forbedringer det egentlig er realistisk Grækenland kan opnå.

Selvfølgelig er grækerne nødt til at effektivisere deres skatteindkrævningssystem og gennemføre reformer. Der er en ganske omfattende skatteunddragelse i Grækenland og skatteindkrævningssystemet er meget ineffektivt.

Samtidig er der mange typer stillinger i Grækenland, som giver ret til en særlig tidlig tilbagetrækning, og det er der ikke råd til, når staten ikke får indkrævet den skat der skal betales.

Det er dog ikke realistisk at Grækenland alene ved reformer og en skrap sparekurs kan slippe af med gælden. Selvom Grækenland gennemfører reformer og budgetforbedrende tiltag, er det nødvendigt med

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Grækenland Euro Danmark

Pct.

2008 2015