bevægelsen
A F G E R D C A L L E S E N
U dforskningen af arbejderbevæ gelsens historie er i de seneste år ta
get stæ rkt til — også i lokalhistorisk sammenhæng. D r. phil. G erd Callesen, A rbejderbevæ gelsens B ibliotek og A rkiv, peger her på en række a f de problem er, der kn ytter sig til arbejdet m ed arbejder
bevægelsens historie på lokalplanet.
I et foredrag om »lokalhistorie - rigshistorie« sagde A lb ert O lsen bl. a., at d er »fra kø b stad sh isto riern e . . . er alt fo r lidt at h en te til belysning af rigs
h isto rien « .1 I en artikel m ed d en sam m e overskrift disk u terer H . K. K ri
stensen ligeledes d ette em ne. H a n g år im od d en opfattelse, a t en lokalhi
storie ’i u d stra k t g ra d ’ skulle beh an d le rigshistorien. E fte r hans opfattelse skal et »lokalhistorisk arbejde b eh an d le en b estem t lokalitet, egn eller sogn - ikke hele D an m ark . N eto p ved a t fordybe sig i d et lokale k a n m an u n d ertid en få d et bedste overblik over d et hele. D e rfo r skal d en k u n i nogen grad kædes sam m en m ed d en alm indelige histo rie, . . . L o k alh isto rik eren . . . skal passe sit eget persillebed og lad e rigshistorikeren d y rk e hele D an m ark s ager«.2
A rtik len er lidt u klar, så d et k a n væ re a t H . K. K ristensen m isfortolkes, m en den opfattelse, h a n h e r citeres for, e r ikke desto m indre u d b re d t i p ra k sis. Ingen af de h er citerede m odstridende opfattelser: 1) at lokalhistorien sk al væ re skrevet m ed henblik p å d et b id rag d en k a n levere til rigshistorien og 2) at lok alh isto rik eren især skal skrive sin lokalhistorie, p asse sit eget p e r
sillebed, sv arer til k rav et om et sam spil m ellem alm en og lokalhistorie. D er er selvfølgelig en gensidig afhæ ngighed m ellem d e to, h v o r de stø rste krav n o k stilles til lo k alh isto rik eren .3 D en ideelle lok alh isto rik er m å hele tiden hav e d e o v ero rd n ed e sam m enhæ ng p a ra te i b aghovedet såvel som analogier og p aralleller, fo r at k u n n e bed ø m m e og in d o rd n e sin undersøgelse. F ø rst d a vil lokalhistorikerens frem trin - d en særlig grundige og specielle viden, som k u n h a n /h u n k a n hav e - blive fru g tb a r fo r b åd e den alm ene og den lo k ale historiske udvikling. F ø rst d a k a n rigshistorikeren bruge d e t lokalhi
storiske arbejde, hvis vedkom m ende d a h a r h istorisk forståelse. D en alm ene historie k an til n ø d se b o rt fra d en særlige lo k ale historie, om end d en lokale h isto rie i virkeligheden skulle væ re g rundlaget fo r d en alm ene. L okalhisto
rien k a n im idlertid u n d e r ingen om stæ ndigheder give afkald, se b o rt fra den
alm ene historie, hvis den d a skal have nogen betydning u dover anekdoter
nes.
D et gæ lder i endnu h ø jere grad fo r arbejderbevæ gelsen.4 D et k an m ulig
vis være m o rso m t a t se u n d e r hvilke fo rm er arbejderbevæ gelsen optræ d er i R an d ers og at disse evt. er helt anderledes i H elsingør. M en hvis begge disse byers arbejderhistorie beskrives isoleret fra arbejderbevæ gelsen iøvrigt, e r det i bedste fald et (m islykket) b idrag til lokalhistorien og ikke m ere. D a arbejderbevæ gelsen er en politisk bevægelse - det gæ lder også fo r de faglige o rganisationer - m ed sit centrum i landets hovedstad, som sam tidig e r la n dets betydeligste industrielle centrum , og en væ sentlig del af bevægelsens po
litiske og organisatoriske praksis og teo ri udvikledes d er,5 vil en isoleret frem stilling form entlig altid væ re m islykket. U dover d ette pro b lem gø r to an d re sig gældende: arbejderklassen er en del af det sam fund, d er om giver den og k an k u n analyseres ko rrek t, hvis m an in d d rag er dens og dens organisationers relatio n er til det øvrige sam fund i undersøgelsen. A rb e jd er
bevæ gelsen er deru d o v er et led i en in tern a tio n al bevægelse og også dette m om ent h a r i visse sam m enhæ ng en m eget sto r betydning også p å lo k al b a sis, f. eks. havde de van d ren d e håndvæ rkersvende ofte cen trale fu n k tio n er ved oprettelsen af p arti- og fagforeninger i forrige årh u n d red e og form idlede d irekte im pulser fra den m ere frem sk red n e arbejderbevæ gelse i udlandet.
D et an d et p ro b lem gø r sig m ere u m id d elb art gæ ldende ved den lokal
historiske undersøgelse: d er m angler en god alm en arbejderbevæ gelsens hi
storie og d et gæ lder også f. eks. de enkelte politiske og faglige landsdæ kkende organ isatio n er.6 D enne grundlæ ggende m angel er en alvorlig svaghed fo r eth v ert studie i arbejderbevæ gelsens historie: d er m angler en referenceram m e til hvilken m an k a n relatere sine (lokale) re su ltate r.7 D et er således m eget svæ rt at ind o rd n e sine re su ltater i d en alm ene arbejderbevæ gelsens historie og således kom m e frem til en relev an t vurdering af arbejderklassens udvik
ling. D et k an m an bl. a. se af to - iøvrigt udm æ rkede - lokalhistoriske af
handlinger, d e r m eget k o n k re t g år in d p å to strejkers udvikling i hhv. Å rhus og E sbjerg.8 D et e r m eget grundige afhandlinger, d e r sk rid t fo r skridt gen
nem går d en lokale udvikling - fo r Å rhus-undersøgelsen dog forsynet m ed en indledning om d en alm ene udvikling - og derm ed yder e t vigtigt b idrag til forståelsen af d en proces u n d e r hvilken arbejderbevæ gelsen k o n stitu erer sig lokalt. M en disse undersøgelser k an k u n svagt antyde d en m ere generelle betydning af afhandlingerne, fo rd i d er m angler tilsvarende undersøgelser for an d re b y er og/eller d en alm ene frem stilling, som disse analyser kunne rela
tere sig til h h v. korrigere. M en d a n u denne alm ene ram m e ikke eksisterer - og form entlig ikke vil eksistere i endnu nogle år - så skal m an d erfo r ikke opgive de lokalhistoriske studier. M en m an m å være sig deres foreløbige
k a ra k te r bevidst, idet m an form entlig heller ikke nu k an stille de rigtige spørgsm ål til m aterialet.
M an k a n selvfølgelig h en te n o g en in sp iratio n i de allerede producerede afhandlinger9 og forsåvidt m an k a n »udenlandsk«, findes d er også d er en del cen trale afhandlinger, d er også m etodisk b ringer en del nyt. D et er n a
turligt, d a m an d er allerede i læ ngere tid h a r beskæ ftiget sig m ed arb ejd er
bevægelsens historie og d er d erfo r allerede foreligger en re t betydelig m æng
de af undersøgelser til forskel fo r h e r i landet, h v o r m an fø rst i de senere å r igen er begyndt a t studere arbejderbevæ gelsens historie og først langsom t k o m m er til en forståelse af h v o r og h v o rd an m an skal sæ tte igang fo r a t få resultater, d e r svarer til historiens kom pleksitet. D e r er selvfølgelig også h er forskellige m etodisk-teoretiske retninger, et fo rh o ld d er endnu ikke e r blevet fru g tb a rt.10 D et er tildels form entlig også usikkerhed, d er gør sig gældende, n å r forskningen indtil n u h a r k o n ce n trere t sig m ere om arbejderbevæ gelsen i forrige årh u n d red e og om de m in d re - ofte oppositionelle - organisatio
n e r i arbejderbevæ gelsen end om S o cialdem okratiet og de store faglige sam m enslutninger, hhv. om em n er d er ligger lid t i u d k an ten af de store organisationers historie. Så læ nge d et hovedsagelig er studenter, d er arbejder m ed disse p ro b lem e r og m etodisk-teoretiske spørgsm ål e r så u k lare som de nu engang er fo r tiden, er d et lidt dristigt at gå i gang m ed store pro jek ter. D et er m ere betryggende og arbejdsøkonom isk, a t stu d ere de m indre organisa
tioners udvikling og d erv ed kom m e frem til m ere sikre v urderinger og så k u n n e undersøge de centrale organisationers in d sats.11 D enne sidste m ulig
h ed begynder nu også at gøre sig gældende.
I d en n uvæ rende fase af forskningen i arbejderbevæ gelsens historie ville en fo røget in d sats p å d et lo k alh isto riske o m råd e væ re af væ sentlig b ety d ning. N eto p h e r ville d et væ re m uligt a t ko m m e videre p å en del pu n k ter.
Ik k e k u n p å det y d re o m råd e som f. eks. o p rettelsesåret fo r organisatio
n erne, rep ræ sen tatio n en i b y råd et, m edlem stal, avisens o prettelse og udvik
ling osv. — d et er selvfølgelig vigtige ting, som angiver ram m ern e fo r o rg a
n isationernes m uligheder, og d e skal helt k la rt undersøges, d a disse ting jo er forudsæ tninger fo r politikken iøvrigt. D e t d e r især tæ nkes på, e r arb ejd er
klassens in d re stru k tu r, fordi d e r også h e r e r en betydelig u sik k erh ed om frem gangsm åden og d er næ sten in tet foreligger om disse forhold. M en fo r
m entlig er de af afgørende betydning fo r arbejderbevæ gelsens udvikling.
V agn D y b d ah l h a r fo r nogle å r siden h elt k o rre k t hæ vdet, a t »det store - økonom isk betingede - skel i befolkningen gik m ellem arb ejd ere p å den ene side og alle an d re p å d en an d en side«. H a n gør videre opm æ rksom på, at d er dog i arbejderklassen v ar skel, som v a r k la rt erkendt. D et væsentligste skel v a r h er d et m ellem faglæ rte og ufaglæ rte. D et v a r d e faglæ rte, d er v ar
dom inerende i d en organiserede arbejderbevæ gelse.12 D enne observation er k o rrek t, m en d en m å udbygges væsentligt. I Jens E ngbergs an fø rte artikel om Socialdem okratiet i Å rh u s er d e r gjo rt et forsøg p å at næ rm e sig dette p ro blem . E ngberg h a r p å grundlag af skatteansæ ttelsen forsøgt a t finde frem til arbejd ertallet i byen i 1872 og 1882; i denne periode voksede byen fra ca.
15.000 til ca. 2 5 .0 0 0 indbyggere og antallet af arb ejd ere voksede sto rt set i ta k t m ed denne stigning. D erm ed er d e r givet en delforklaring p å hvorfor S ocialdem okratiet k u n n e genoprettes i byen. M en g år vi u d fra V agn D yb- dahls k o n staterin g af et skel i arbejderklassen, står d en stø rre opgave fo ran os. N em lig d en h v o rd a n arbejderklassen o p står og virker, inklusive de differentieringer d e r findes. N iels F in n C hristiansen h a r fo r nylig b eskre
v et denne proces således, at arbejderklassen udvikler sig til en enhed p å grundlag af d e b asale m odsæ tninger i sam fu n d et - klassem odsæ tningerne — og a t d er igen p. g. a. kapitalism ens udvikling o p står indre differentierin
g er.13 D en n e proces gentager sig igen og igen. I d en m arxistiske teori hedder denne bevægelse udviklingen fra »klasse i sig selv« til »klasse fo r sig selv« - nem lig at arbejderklassen, som oprindelig er en sto r ansam ling af individer, få r en bevidsthed om sin egen stilling som klasse i sam fundet og at denne stilling k u n k an æ ndres generelt ved fælles o p træ den og handling. D ifferentie
ringerne ophæ ver ikke d en grundlæ ggende erfaring, m en k an i p erio d er m o dificere den. D enne bevidsthedsæ ndring er naturligvis ikke resu ltat af f. eks.
»skoling«, m en resu ltat af arbejdernes erfaring i deres kam pe - f. eks. strej
k e r osv. I d et kom m unistiske m anifest er d en n e p ro ces beskrevet, m en der findes også forskellige afhandlinger, d er p å forskellig m åde u n d d ersø g er dette problem . P å en m eget in struktiv m åde h a r M ichael V e ste r gjo rt dette for hele den engelske arbejderklasses vedkom m ende i p erio d en 1 7 9 2 -1 8 4 8 .14
M ere relev an t i denne sam m enhæ ng er vel n o k en undersøgelse, d er des
væ rre k u n foreligger p å tysk, om arb ejd ern e i b yen L eipzig.15 D ette studie er såvel teo retisk som em pirisk egnet til a t virke som vejledning fo r en til
svarende undersøgelse af arbejderklassens konstitueringsproces i en dansk by.
E n an d en østtysk h istoriker h a r i denne sam m enhæ ng form uleret nogle p u n k ter, d er b ø r overvejes ved en såd an undersøgelse:
»1. K lasser m å ikke undersøges statisk, m en set u d fra d e processer, som deres begyndelse, deres om fordeling, deres in d re æ ndringer, deres y d re k am p positio n er og fo rh o ld til om verdenen udgør, indenfor deres nutids- og frem tidsinteressers udvikling.
2. E rk en d elsen af klassens in d re s tru k tu r og bevægelse øger v o r viden om den sam fundsm æ ssige bevidsthed og ideologiens m angfoldighed og fo ran d rin ger.
3. M ed h enblik p å in d u strip ro letariatet m å vi søge a t finde sv ar p å spørgs-
m ålene: fra hvilke klasser og lag kom p ro letariatet, h v o rd an sam m ensattes de enkelte erhvervsgrupper i de forskellige industrigrene efter deres sociale op
rindelse, hvilken indflydelse havde, h a r og få r d en tekniske udvikling p å arbejderklassens stru k tu r, i hvilke lag af arbejderklassen fan d t den revolutio
næ re klassebevidsthed lettest indpas i bestem te udviklingsfaser . . ,« .16
F o rsø g er m an a t anvende disse p u n k te r — isæ r det tredie — p å en dansk by, er det form entlig en god ide, a t undersøge hvilke industrivirksom heder, d er fandtes i byen i bestem te p erio d e r,17 a t undersøge h vor m ange arbejdere d e r beskæ ftigedes i disse fa b rik k er (hv o r m ange af dem v a r b ø rn , kvinder, ufaglæ rte og faglæ rte m æ nd), a t undersøge hvilke b ra n c h e r d er v ar do m in e
ren d e b la n d t byens virksom heder: v ar d er m åske fem (m indre) to b ak sfab rik k er, m ask in fab rik k er eller tekstilfabrikker? H v o r m ange skom agere, skræ d
dere osv. fandtes d er i byen? H v o r m ange svende beskæ ftigede de? V i ved, a t de h e r næ vnte erhverv (to b ak sarb ejd ere, m etalarbejdere, skom agere og skræ ddere) spillede en frem træ dende rolle i forrige århundredes arb ejd erb e
vægelse, de v ar m eget ofte foregangsm æ nd i d et faglige og politiske arbejde.
V a r d et også tilfæ ldet i d en by, d e r e r u n d er undersøgelse? E ller v a r d er andre fag? H v o rd a n v ar specielt fo rh o ld et m ellem faglæ rt og ufaglæ rt arbejdskraft?
H v o rn å r organiserede arbejdsm æ ndene sig? H v o rd a n v ar deres løn i forhold til de faglæ rtes?18 V a r d et fø rste generations-arbejdere, d er udgjorde flertal
let i byens arbejderklasse eller d o m inerede håndvæ rkersvendene? Disse spørgsm ål k u n n e suppleres, m en d et er næ ppe n ødvendigt her, hovedsagen er, a t de form entlig b ed st k a n besvares ved lokale undersøgelser. I d et m indste vil m an k u n n e u d arb ejd e retningslinjer fo r en stø rre undersøgelse efter at et p a r lokale er gennem ført. H e r er d e r en væsentlig opgave fo r lokalhi
storikeren, ikke k u n m ed hensyn til d et lokale sam funds historie m en også m ed hensyn til rigshistorien.
Jeg h a r ovenfor anført, a t arbejderbevæ gelsen v ar e t led i en intern atio n al bevægelse. H v a d an g år d en d anske arbejderbevæ gelse ses dette lettest ved bevægelsens o p træ d en i d et sønderjyske spørgsm ål. T il tro d s fo r at N o rd slesvig lå u d en fo r landets græ nser, påv irk ed e d en d anske arbejderbevæ gelse i p erio d en 1 8 7 2 -1 8 7 7 d en nordslesvigske i betydelig grad, og denne politik havde ligeledes v irkninger tilbage p å det d anske partis politisk-teoretiske u d vikling. D e t danske p a rti udviklede i den n e periode en m eget konsekvent intern atio n alistisk politik og bib eh o ld t denne praksis også efter a t S ønder
jylland v a r gledet m ere i bag g ru n d en fo r d en aktuelle politik. D e n n o rd slesvigske arbejderbevæ gelse blev i denne p erio d e et bindeled m ellem d et d an ske og d et tyske arbejd erp arti. D et blev den, til trods fo r a t d en ikke op n åed e sæ rligt betydningsfulde re su ltate r ved de forskellige valg. M en m an k a n h e r
ved få et in d try k af p å hvilke m å d e r arbejderbevæ gelsen o p trå d te ved ’fol-
keforsam linger’, i valgkam pe, ved understøttelse af strejker, oprettelse af fagforeninger, læ seforeninger og p artiforeninger. M en også h er er problem et, at d er ikke foreligger undersøgelser af arbejderklassen, dens størrelse, o p rindelse osv.18 M en det bliver dog i det m indste også h er tydeligt at lokal- og alm en historie hæ nger sam m en, og det an ty d er en af de m ange m ulighe
d er h v o r undersøgelsen af lokale hhv. regionale udviklinger og stru k tu rer k an føre videre. O g forsåvidt også er m etodisk lidt anderledes, som den ikke indskræ nker sig til de centrale institutioners og/eller betydelige lederes ’ideo
logiske’ udvikling, m en forsøger at give et b id rag til h v o rd an disses udvik
ling bliver præ get af k o n k rete situationers krav og om vendt hv o rd an d e k o n k rete situ atio n er b liver præ get af de centrale instansers politiske vurdering.
D e r er en selvfølgelig vekselvirkning i disse forhold. ^
D ette problem ses ikke tilstræ kkeligt reflek teret i en ny byhistorie. Til tro d s fo r gode socialhistoriske an satser - arbejderbevæ gelsens udvikling in d drages f. eks. i frem stillingen - er d er ikke taget hensyn til denne synsvinkel.
D et skal h e r illustreres m ed et eksem pel.20
F ra 1 929/30 satsede D K P m eget stæ rk p å organiseringen af arbejdsløs
hedsbevægelsen. I K øbenhavn v ar A ksel L arsen den ledende i dette arbejde.
Isæ r i forbindelse m ed d ette arbejde lykkedes d et D K P at få valgt to folke
tingsm edlem m er i 1932. U dover denne virksom hed i arbejdsløshedsbevæ gel
sen h av d e D K P i forbindelse m ed an d re oppositionelle arb ejd ere forsøgt at organisere oppositionen indenfor fagbevæ gelsen i »R evolutionæ r F ag o p p o sition« (R F O ).21 R F O eksisterede o m tren t i åren e 1 9 3 1 -1 9 3 4 . D et var k lart, at det socialdem okratiske flertal i fagbevæ gelsen i sam arb ejd e m ed Socialdem okratiet organiserede en m odbevæ gelse m o d R F O fo r at hindre den i at få varig indflydelse. Således u d k o m f. eks. i 1933 H an s H ansens (H edtofts) pjece »K om m unisterne splitter«. A lt i alt e r denne sag e t re t d u n k elt kap itel i arbejderbevæ gelsens historie, vi ved forholdsvis lid t om den.
I denne byhistorie stå r d er nu, a t k om m unisterne v a r m eget aktive i ar
bejdsløshedsbevæ gelsen i Å b e n rå (s. 154, 175), og a t de i fæ llesorganisa
tio n en v a n d t gehør fo r deres kritiske holdning o verfor d en socialdem okra
tiske b y rådsgruppe, og d et fø rte åb e n b art til, a t d e fik en stæ rk indflydelse i fæ llesorganisationen (s. 199). M en i b yhistorien nævnes d et ikke, a t kom m unisternes position i arbejdsløshedsbevæ gelsen v ar stæ rk også an d re steder end i Å b en rå. D e r stå r ikke noget o m D K P ’s faglige politik i disse å r eller om R F O , og d er nævnes ikke et o rd om a t S ocialdem okratiet i hele lan d et in d ledte en offensiv m o d D K P . D K P ’s nedgang i byen - efter 1935 fandtes d er ikke m ere kom m unistisk aktivitet i b yen (s. 200) - forklares ud elu k k en d e u d fra lokale fo rh o ld og d en n e i og fo r sig interessante udvikling får derm ed en fo rk ert fo rklaring og forbliver p å overfladen.22 D en forklares
nem lig udelu k k en d e m ed, a t den tyske (nazistiske) avis fo rsto d a t splitte arbejderbevæ gelsen, idet den p åsto d at so ciald em o k ratern e og fagbevægel
sen v ar gået p å kom m unisternes lim pind i forbindelse m ed strejk ern e og de
m o n stratio n ern e m o d losningen af d et tyske skib »M aja« i august 1933. F ra denne tid k u n n e m an k o n statere en h øjredrejning i S ocialdem okratiets politik, skriver forfatteren. N u h a r denne affæ re muligvis væ ret den lokale udløser (der h a r åb e n b art også væ re andre), m en d et afgørende er, at Socialdem o
kratiets alm ene politik o verfor D K P og D K P ’s faglige politik (R F O ) slet ikke nævnes og derm ed bliver b yhistorien u in teressan t i denne sam m enhæ ng fordi den m angler ethvert p ersp ek tiv udo v er d et lokale. D eru d o v er bliver og
så forklaringen af årsagssam m enhæ ngen p å d et lokale fo rk ert, fordi d en kun bliver fo rk la ret lokalt.
M en d et er jo neto p p å d et lokale o m råde, a t d e centrale beslutninger skal gennem føres. D e t e r h er beslutningerne fra p a rti- og fagkongresser skal føres u d i livet, virkeliggøres. D et er h e r m edlem m erne lever og arbejder, d et er h er m an k an se virkningerne af den ideologiske hhv. teoretiske udvikling, af oplysnings- og k u ltu rarb ejd et, det er h er m an k a n iagttage, hv o rd an det lyk
kes a t sam le arbejderklassen, m ere end det k a n ses p å topplan. D et er forså- v idt også en an d en m etode d er skal til. D et er d erfo r lokalhistorie er vigtig, hvis d en bedrives rigtig (det gæ lder selvfølgelig fo r al historieskrivning), nem lig hvis den h o ld er sig de overo rd n ed e sy n sp u n k ter fo r øje. P å d en m åde fo rm å r d en a t væ re b id rag y d er til forståelsen af såvel den alm ene æ ndring/
udvikling i sam fundet, som af d en regionale/lokale sæ rudvikling.23 Hvis ikke d et sk er vil d en i b ed ste fald væ re betydningsløs.
D er k u n n e anføres an d re asp ek ter også h v ad an g år kildem ateriale, der h a r speciel relevans. I m ange lokalhistoriske fo ren in g er og ark iv er h a r m an fået isæ r æ ldre m ennesker til at nedskrive deres erindringer eller til a t indtale dem p å b å n d - det e r nu forsøgt a t registrere d ette m ateriale (se Flem m ing M ikkelsens artikel s. 535 ff.). M en også de b edste erindringer m å kontrolleres og sam m enholdes m ed an d et m ateriale — arb ejd erp ressen vil som regel inde
holde en m æ ngde oplysninger. P ro b lem et er som regel ikke fo r lid t m ateriale, m en at finde frem til d et relevante. D e t gælder, selvom d er er forsvundet m eget og selvom arbejderbevæ gelsens folk i al alm indelighed ikke h ø re r til dem , d er h a r efterlad t sig personlige ark iv er eller erindringer i m odsæ tning til de borgerlige p artiers aktivister.24
Noter
1 Albert Olsen: Lokalhistorie - Rigshistorie, i: Lokalhistorie - Rigshistorie og andre artikler fra fortid og nutid, 1967, s. 1-8, her s. 2. Artiklen var oprindelig trykt i Fortid og Nutid bd. 15, 1943-1944.
2 H. K. Kristensen: Lokalhistorien og rigshistorien, i: Lokalhistorisk Journal 1975-4, s. 16-17.
3 Det beskriver Kristensen i sin artikel ganske udmærket, som han også giver et par eksempler på, hvor rigshistorien har profiteret af lokalhistorikernes arbejde.
4 Ved arbejderbevægelse forstås her udelukkende den bevægelse i arbejderklassen, der har socialismen som mål. De konservative arbejderforeninger omkring 1880 og den kristelige fagbevægelse fra omkring århundredskiftet, som ikke har dette eman
cipatoriske mål, er i denne sammenhæng irrelevante. De håndværkerdannelsesfore
ninger og socialfilantropiske arbejderforeninger, der opstod omkring midten af forrige århundrede, er til en vis grad forløbere for den moderne arbejderbevægelse og skal i givet fald også undersøges som sådanne.
5 Smig. dog Jens Engberg: Socialdemokratiet i Århus 1882-83. Begyndelse, rekrut
teringsgrundlag, program og avis, i: Årbog for arbejderbevægelsens historie 4 (1974), s. 5-53 om en åbenbart selvstændig udvikling i Århus i disse år.
6 Undtagelser er Socialistisk Folkeparti og Danmarks Socialistiske Parti, smig. Ursula Schmiederer: S. F. og den »tredie vej« til socialismen, Kongerslev 1974 og Ole Stender-Petersen: Danmarks Socialistiske Parti - et forsøg, i: Årbog for arbejder
bevægelsens historie 4 (1974), s. 129-146.
7 Smig. hertil min artikel »Om nogle problemer vedrørende arbejderbevægelsens histo
rieskrivning«, i: Den jyske historiker. Historieteoretisk tidskrift, 6. årg. 1973-74 nr.
1, s. 31-47.
8 Dorrit Andersen: Århus under storlockouten. Arbejder og arbejdsgiver 1899, Århus 1970 og Erik Christensen: Havnearbejderstrejken i Esbjerg i 1893. Træk af arbejds- mændenes fagforenings første år i Esbjerg, København 1975.
9 Foruden de i noterne 5 og 8 nævnte f. eks. Niels Ole Højstrup Jensen: Arbejder
bevægelsen i Helsingør 1871-1878 - set på baggrund af den økonomiske og sociale udvikling efter Sundtoldens ophævelse 1857, utrykt speciale København 1975 (som er et udmærket eksempel på hvordan lokalhistorie, almen historie, økonomisk historie og arbejderbevægelsens historie kan samarbejdes, så der kommer noget nyt ud af det), Gerd Callesen: En verden at vinde. Arbejderbevægelsens start i Sønder
jylland 1872-78, Skærbæk 1974. Af to andre utrykte specialer, som ikke er lokal
historiske i deres anlæg, men som inddrager lokal- hhv. regionalhistoriske begiven
heder i analysen, fremgår det frugtbare i en sådan ansats. Det drejer sig om Jonna Duch Christensen: Fra radikalisme til socialisme. Den danske arbejderbevægelses udvikling fra ca. 1865-1876 med særligt henblik på forholdet til Venstre-grupperne, København 1975, der her især inddrager de jyske socialdemokratiske foreningers politiske linje i diskussionen af Socialdemokratiets forhold til Venstre, og Søren Federspiel: Den danske arbejderbevægelse og internationalismen 1871-1878, Køben
havn 1974, der bl. a. undersøger partiets politik i Slesvigspørgsmålet og derudfra kommer til nogle interessante konklusioner; smig. endvidere Federspiels artikel i
»Årbog for arbejderbevægelsens historie 4 (1974) s. 147—163 »Socialdemokratiet og de tyske partistridigheder« og sammes »Die Sozialdemokratie und die nordschles-
wigsche Frage 1872«, i: Die Heimat 1975-2, s. 40-48. I »Sønderjyske årbøger« har H. E. Sørensen offentliggjort en biografi om »Anna Mosegaard. En arbejderdigter fra Haderslev« (årg. 1975 s, 120-138) og i samme årg. har Dorrit Andersen fået trykt en korrespondance, der behandler »Socialdemokratiet mellem dansk og tysk«
(s. 139-156). Dorrit Andersen har ligeledes skrevet en artikel om »Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-20« (i Sønderjyske Arbøger 1972 s. 147-185) og om »Ørsted Arbejderforening. Et bidrag til de første brugsforeningers historie« (i: Erhvervs
historisk årbog 1970). - De utrykte specialer kan lånes hos Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv i København via det lokale bibliotek. Specielt bør der henvises til en udgivelse fra Dansk Typograf-Forbunds Alborg-afdeling i anledning af dens 100 års jubilæum, nemlig Willy Markvad'. Mellem to ugeblade. Den nordjyske arbej
derpresse 1887-1972, Alborg 1974. Det er en velskrevet, godt illustreret lille bog, der virkelig giver en god oversigt over den nordjyske arbejderpresses historie in
klusive redaktørernes navne og funktion, oplagstal, aflæggerblade osv. Det ville være ønskeligt, at en sådan bog fandtes for hvert eneste af arbejderbladene. Det er også bemærkelsesværdigt, at typograferne valgte at udgive et sådant væsentligt bidrag istedet for et mere eller mindre dårligt festskrift. Endvidere vil der i løbet af 1976 udkomme et kildehefte udg. af AOF Alborg ved Willy Markvad med data, over
sigter, henvisninger osv., f. eks. på hvilke datoer tobaksarbejderne er omtalt i (ar- bejder)pressen. Det er et påskønnelsesværdigt initiativ.
10 I det halvårligt udkommende »Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie« offentliggøres en løbende fortegnelse af specialer og andre utrykte af
handlinger om arbejderbevægelsens historie. I samme tidsskrift nr. 1, 3 og 5 findes referater af de seminarer Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie har arrangeret om forskellige problemer ved studiet af arbejderbevægelsens historie og endvidere oversigter over kildemateriale om arbejderbevægelsens historie i Esbjerg (nr. 3) og Randers (nr. 6).
11 Vagn Dybdahls krav om, at »det er på tide, at det egentlige partis historie bliver taget op til moderne fagmæssig behandling - siden kan vi tage fat på fløjkrusninger«, svarer næppe rigtigt til de muligheder, der er på nuværende tidspunkt. Desuden svarer det ikke til hvad der er publiceret f. eks. i Arbog for arbejderbevægelsens historie. Endvidere giver også de mindre organisationers historie et indblik i de størres. Vagn Dybdahl: Socialdemokratisk ideologihistorie, i: Ny Politik 1975-12, s. 28-31, her s. 31.
12 Vagn Dybdahl: Socialhistorie i købstæderne, i: Fortid og Nutid, bind XXIV, 1971 - 6, s. 643-58, her s. 647.
13 Niels Finn Christiansen: Fra kapitalismens gennembrud til 1. verdenskrig. Socialis
mens historie 1, København 1975.
14 Bogen er planlagt til at udkomme på dansk hos forlaget GMT i tidsskriftet »Histo
rievidenskabs« skriftrække formentlig engang i vinteren 1976/77, Michael Vester.
Studier over proletariatets lære- og organisationserfaringer.
15 Hartmut Zwahr: Zur Konstituierung des Proletariats als Klasse. Strukturunter
suchung über das Leipziger Proletariat während der industriellen Revolution, i:
Horst Bartel/Ernst Engelberg (Red.): Die grosspreussisch-militaristische Reichsgrün
dung 1871 - Voraussetzungen und Folgen. Bd. I, Berlin (DDR) 1971, s. 501-551.
Zwahr har undersøgt problemet mere udførligt i en endnu utrykt afhandling.
16 Ernst Engelberg: Uber Gegenstand und Ziel der marxistisch-leninistischen Ge-
Schichtswissenschaft, i: Zeitschrift für Geschichtswissenschaft 1968-9, her eiteret efter Marxismus-Digest nr. 6(1971) s. 15 f.
17 Vagn Dybdahl har her ydet et stort og værdifuldt forarbejde med kommenterede oversigter/anmeldelser af i denne sammenhæng relevant litteratur inklusive hjælpe
midlerne. Den sidste er mig bekendt trykt i Fortid og Nutid, bind XXII, 1965-7 s. 472-530, »Nyere handels- og industrihistorisk litteratur«.
18 Smig. hertil f. eks. Erik Christensen anførte arbejde.
19 Jeg har forsøgt at lave en kort, letlæselig fremstilling af denne periodes arbejder
bevægelse i Nordslesvig og dens problemer i den ovenfor (note 9) anførte pjece
»en verden at vinde«. Intentionen var at give en omfattende, dvs. historisk, for
klaring på bevægelsens udvikling.
20 Åbenrå Bys Historie. Redigeret af Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen. 111 1864—1945, 1974. Jeg har skrevet en længere kritik af denne bog i »Schriften der Heimatkundlichen Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig« hefte 31-32 (1975), s. 139—152. Jeg har der især kritiseret den manglende forbindelse mellem almen og lokalhistorie og derudover en jævn strøm af faktuelle fejl i forbindelse med især det tyske mindretal. I nr. 33 af »Schriften . . . « har en af forfatterne - Gottlieb Japsen - skrevet et slags svar.
21 Om denne bevægelse vil der i løbet af 1976 udkomme nogle artikler, dels i Arbog for arbejderbevægelsens historie bind 6 og i tidsskriftet »Historievidenskab«.
22 I sit svar mener Japsen, at jeg bebrejder ham, at det skulle være sket af ond vilje, at han ikke har kunnet forbinde rigshistorien med den lokale. Det har selvfølgelig ikke været min hensigt. Problemet er, at Japsen åbenbart ikke kan forstå det gen
sidige forhold mellem almen og lokalhistorie.
23 Smig. hertil et særnummer af tidsskriftet »Beiträge zür Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung«, 7. årg. 1965 om den lokale arbejderbevægelses historie.
24 Smig. i denne sammenhæng f. eks. Poul Christensen: Af en illegals erindringer, København 1976.
