• Ingen resultater fundet

Adgang til genbrugspladserne for både husholdninger og virksomheder følger af de kommunale regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald eller alternativt - i fraværet af et kommunalt regulativ for erhvervsaffald - af affaldsbekendtgøre

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Adgang til genbrugspladserne for både husholdninger og virksomheder følger af de kommunale regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald eller alternativt - i fraværet af et kommunalt regulativ for erhvervsaffald - af affaldsbekendtgøre"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

5. november 2013 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen om adgang til genbrugspladserne for transportører

Miljøstyrelsen har på baggrund af flere henvendelser om transportørers adgang til

genbrugspladserne valgt at komme med en vejledende udtalelse om, hvorledes kommunerne kan håndtere de problemstillinger, der er omfattet af vejledningen. Det er

kommunalbestyrelsen, der har myndighedskompetencen til at tilrettelægge ordningen for borgernes og virksomhedernes adgang til genbrugspladserne og dermed også fastsætter, hvornår der opkræves gebyr for brug af genbrugspladserne indenfor lovens rammer.

Adgang til genbrugspladserne for både husholdninger og virksomheder følger af de kommunale regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald eller alternativt - i fraværet af et kommunalt regulativ for erhvervsaffald - af affaldsbekendtgørelsen § 97.

Der gælder forskellige betingelser for adgangen til genbrugspladsen og betalingen herfor for husholdninger og for virksomheder. Hvis der er tale om husholdningsaffald dækkes

omkostningerne ved genbrugspladsen af de gebyrer for genbrugspladsordningen, som

husholdningerne i kommunen betaler. Hvis der er tale om erhvervsaffald dækkes omkostningerne af de gebyrer, som kommunen opkræver af erhvervsvirksomheder, som er tilmeldt ordningen, for deres anvendelse af genbrugspladsen.

Hvem er affaldsproducenten

Det følger af definitionen i affaldsdirektivet på affald, at det er ”indehaveren” som skal beslutte at skille sig af med stoffet eller genstanden, før der bliver tale om affald. Indehaveren er ifølge direktivet den fysiske eller juridiske person, der er ”i besiddelse” af affaldet. Med besiddelse af affaldet forstår Miljøstyrelsen dispositionsretten over affaldet. Indehaveren er altså den, der har retten til at disponere over affaldet, d.v.s. den der kan beslutte, hvordan affaldet skal håndteres. I forbindelse med f.eks. udskiftning af et køkken kan indehaveren af affaldet – afhængig af situationen og det indbyrdes aftaleforhold – være enten husholdningen eller håndværkeren.

Miljøstyrelsen har i et notat af 12. april 2011 forholdt sig nærmere til definitionen af

”affaldsproducenten”, særligt i relation til det affald, som opstår, når håndværkere og anlægsgartnere udfører opgaver for private. Notatet er tilgængeligt på www.mst.dk.

Kommunen tilrettelægger det lokale affaldssystem

Det er den enkelte kommune, som indenfor affaldsbekendtgørelsens rammer vælger, hvordan det samlede tilbud til borgerne og virksomhederne i kommunen skal se ud i forhold til at komme af med deres affald. Kommunen kan f.eks. stille omfattende henteordninger til rådighed, indenfor rammerne af bl.a. affaldsbekendtgørelsen § 42, som supplement til borgernes og virksomhedernes egen adgang til genbrugspladserne eller lægge vægten på, at borgerne og virksomhederne selv bringer affaldet til genbrugspladserne

Adgang for transportører

Både husholdningen og håndværkeren kan beslutte at lade en transportør transportere deres affald til genbrugspladsen på deres vegne. Såfremt den, som møder op med affaldet, alene transporterer

(2)

affaldet for fremmed regning og kan dokumentere dette, f.eks. i form af en underskreven transportkontrakt, så vil der være tale om husholdnings- eller erhvervsaffald afhængigt af transportørens opdragsgiver, da det er opdragsgiveren, der er indehaver af affaldet. Hvis transportøren er antaget af en husholdning er affaldet således husholdningsaffald og modsat, såfremt transportøren er antaget af en erhvervsvirksomhed.

Krav om registrering i Affaldsregisteret

Miljøstyrelsen kan endvidere oplyse, at transportører skal registreres i Affaldsregisteret som transportører af affald, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 17. december 2012. En transportør som afleverer husholdningsaffald på genbrugspladsen skal således både kunne dokumentere, at han er registreret i Affaldsregisteret som transportør, og at han har en kontrakt med en husholdning om at transportere dennes affald til genbrugspladsen.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at personer, som er ansat og aflønnes af husholdningerne f.eks. en au pair er undtaget fra registreringskravet som transportører i Affaldsregistret. Viceværter, som er ansat af boligforeninger, er en anden lignende undtagelse, idet viceværten i realiteten repræsenterer lejerne/husholdningerne direkte i relation til det gebyr husholdningerne betaler for adgang til genbrugspladser. Viceværter skal derfor ikke registreres som transportører i Affaldsregisteret, da der ikke med rimelighed kan siges at være tale om transport for fremmed regning, når en vicevært afleverer f.eks. storskrald på genbrugspladsen. Det skal dog kunne dokumenteres, at vedkommende er vicevært, og at det konkrete affald stammer fra den boligforening, hvor den pågældende er vicevært.

Kontrol

Kontrollen af transportører, herunder viceværter, og deres aftaler med kunder, det være sig husholdninger eller virksomheder, vil være en ekstra udfordring for kommunerne, og kommunen kan på den baggrund vælge at begrænse adgangen for transportører til genbrugspladserne.

Begrænsningen skal dog stå mål med de administrative udfordringer, som følger af varetagelsen af kontrollen og må ikke i praksis udelukke muligheden for at anvende en transportør.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, anmelde dette til Slagelse Kommune.. Anmeldelsen

Med anmeldelsen ønsker Dansk Energi dette ændret, således at muligheden for at vælge mellem de to abonnementstyper (skabelon- og timeabonnement) i Tarifmo- del 2.0 ophæves. I

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate selvforsørgeles- og hjemrejseydel- ses- og overgangsydelsesmodtagere indgår ikke i målingen, hvis de ikke har været forpligtet til

MedComs styregruppe har anmodet om en kortlægning af forventninger til VDX-anvendelsen i 2022 – 2024 hos regioner, kommuner og almen lægepraksis/speciallægepraksis via MinLæge,

1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet, herunder tariffer, jf.

S am tlige Plader, undtagen

I tre andre netvirksomheder er alle bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden repræ- senteret i elhandelsvirksomheden og/eller den eller de virksomheder, der direkte eller indirekte

Dette marked er dog begrænset til ikke-blandet kom- munalt affald (det vil sige udsorterede fraktioner fra husholdninger og service) og erhvervsaffald. Medlemsstaterne er i henhold