Vejledning og samfund (15 ETCS)

(1)

1 København, foråret 2015

Vejledning og samfund

(15 ETCS)

Masteruddannelsen i Vejledning Modul 2

Koordinatorer:

Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk & Rie Thomsen riet@ edu.au.dk

Undervisere:

Ekstern lektor Pia Baggesen, IUP, piba@edu.au.dk Ekstern lektor Hilde Breum, IUP, hibre@edu.au.dk

Konsulent Jørgen Brock, Undervisningsministeriet, jb@uvm.dk Lektor Gerd Christensen, KU, gerd@hum.ku.dk

Lektor Anne Larson, IUP, anne@edu.au.dk

Adjunkt Kristina Mariager-Anderson, IUP, kma@edu.au.dk Professor Nanna Mik-Meyer, CBS, nmm.ioa@cbs.dk Lektor Line Lerche Mørck, IUP, llm@edu.au.dk

Lektor Helle Merete Nordentoft, IUP, hmn@edu.au.dk Lektor Peter Plant, IUP, pepl@edu.au.dk

Adjunkt Bo Klindt Poulsen, VIA, bokp@via.dk Ekstern lektor Jonas Sprogøe, UCSJ, josp@ucsj.dk Lektor Rie Thomsen, riet@edu.au.dk

Undervisningsassistent Helene Valgreen, IUP, helv@edu.au.dk

Vejledere:

Kristina Mariager-Anderson, kma@edu.au.dk Peter Plant, pepl@edu.au.dk

Ekstern lektor Pia Baggesen, IUP, pia.baggesen@sund.ku.dk Ekstern lektor Hilde Breum, IUP, hibre@edu.au.dk

Ekstern lektor Rita Buhl, VIA, ribu@via.dk

Formål:

Formålet med modulet er at give den studerende en indføring i vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge

(2)

2

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

Kompetence til at forstå, analysere, diskutere, perspektivere og forholde sig kritisk til empiriske / videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder vedrørende vejledningens samfundsmæssige rationaler, funktioner, konfliktområder samt økonomiske begrundelser

Efter gennemført modul har den studerende desuden:

 viden om (el. overblik over og indsigt i) modeller der belyser vejledningsforhold i forskellige organisationer og organiseringsformer.

 viden om (el. overblik over og indsigt i) konkrete vejledningsformer og -strategier og disses sam- fundsmæssige begrundelser

Færdigheder:

Være i stand til at redegøre for, præsentere, analysere, diskutere og perspektivere empiri-

ske/videnskabelige forskningsresultater, forskningsprojekter, teorier, begreber og metoder fra vejlednings- feltet i forhold til samfundet.

 færdigheder i at analysere og vurdere problemer og muligheder for samarbejde mellem uddannel- sesinstitutioner og virksomheder, herunder tværinstitutionelt samarbejde vedrørende vejledning

 færdigheder i at analysere og vurdere kvalitetsudviklings- og målingsredskaber i vejledningspraksis

 færdigheder i at analysere og vurdere konsulent- og evaluatorrollen og mulighederne for at videre- udvikle egen og andres vejledning.

 færdigheder i at analysere vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge.

Kompetencer:

På baggrund af ovennævnte intellektuelle og faglige kompetencer bliver den studerende i stand til at anvende forskningsresultater, teorier, begreber og metoder fra feltet i forhold til at sætte vejledningsaktivite- ter ind i en samfundsmæssig sammenhæng.

 kompetence til at udvikle og planlægge forslag til udvikling af vejledningspraksis

 kompetence til at udføre akademiske analyser, diskussioner og vurderinger af vejledningens sam- fundsmæssige rolle .

 kompetence til at forbinde forskningsmæssige analyser af vejledning til forslag til udvikling af vejledningspraksis

 kompetence til at anvende teorier og metoder til analyse af forskellige vejledningspraksis og deres samfundsmæssige placering og sammenhæng.

Indhold:

 Udvalgte teoretiske tilgange (fx sociologiske, socialpsykologiske teorier).

 Udvalgte metodiske tilgange (fx kvantitative og kvalitative, interview, feltarbejde og dokument/policyanalyse).

 Udvalgte forsknings- og udviklingsprojekter indenfor modulets tema.

Tilrettelæggelsesform:

Undervisningen er bygget op af 11 undervisningsdage fordelt på fire seminarer. Undervisningen foretages hovedsageligt at forskere fra IUP og suppleres af eksterne lektorer. Undervisningen er sammensat som en blanding af oplæg med efterfølgende plenum og/eller gruppediskussioner samt mindre øvelser.

(3)

3

Der indgår fællesforelæsninger på tværs af de masteruddannelser, som udbydes ved IUP (DPU). Ved disse er IUP vært ved fælles morgenmad (9.30-10.00) og frokost (12.30-13.30). Forplejning er gratis. Fællesfore- læsningerne fremgår af undervisningsplanen.

Vejledning på modul 2:

I forbindelse med opgaveskrivning på modul 2 er studerende fordelt i kollektive vejledningsgrupper. Vej- ledningen finder (hovedsagligt) sted på faste datoer i forbindelse med undervisningen. På modulet er der afsat tid til tre kollektive vejledningsseminarer i forbindelse med de tre sidste seminarer.

4-6 studerende og 1 vejleder deltager i disse seminarer, som varer 2 timer pr. gang. Studerende skal forven- te at fremsende materiale til vejledning mindst 4 arbejdsdage før vejledningen. Se i øvrigt dokument om kollektiv vejledning.

Problemformuleringsseminar 18. marts, kl. 13-15 Kollektiv vejledning 17. april, kl. 13.30-15 Kollektiv vejledning 13. maj, kl. 13.30-15.30

Eksamen:

Eksamensform 1: Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Opgaver kan skrives individuelt eller af indtil tre studerende i en gruppe. Eksamen aflægges individuelt. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes her i Studieordningen for masteruddannelsen i Vejledning:

http://studieordning.au.dk/studieordningHTML/797_11-02- 2011_Masteruddannelse%20i%20vejledning.html

Grundbøger til modul 2:

 Mik-Meyer, N. & K. Villadsen (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.

 Thomsen, Rie (2009). Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. (S&E). Schultz Forlag.

Litteratur i kompendium og på blackboard:

I uddybningen til undervisningsplanen er der angivet litteratur til undervisningsgangene.

Primærlitteratur, mærket med *, er at finde i kompendiet.

Primærlitteratur, mærket med #, findes i elektronisk udgave på BB. Herfra forventes studerende at printe og læse det, som er angivet som primær litteratur.

Praktiske informationer:

Grundbogen til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning”

og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

1. Seminar 4. – 6. februar 2015 2. Seminar 16. – 18. marts 2015 3. Seminar 15. – 17. april 2015 4. seminar 12.-13. maj 2015

(4)

4

MODUL 2: VEJLEDNING OG SAMFUND

DATO TID TITEL UNDERVISER

1. SEMINAR INTRODUKTION OG PRÆSENTATION

04.02.15 10:00-12:30 Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan et sam- fundsmæssigt blik?

Rie Thomsen/Kristina Mariager-Anderson 13:30-16:00 Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse Peter Plant 05.02.15 10:00-15:00 Michel Foucault: subjektivering, magt og diskurs Gerd Christensen

15:00-16:00 Personlig læring og kompetenceudvikling. Det tredje element

Rie Thomsen/Kristina Maria- ger-Anderson

06.02.15 10:00-12:30 FÆLLES FORELÆSNING Pirjo Lahdenperä

13:00-15:30 Magtens former Nanna Mik-Meyer

2. SEMINAR TILGANGE/TEORIER IFT UNDERSØGELSER AF VEJLEDNING

16.03.15 10:00-12:30 Dokumentanalyse i relation til policy-papirer Anne Larson 13:30-16:00 Om tilblivelse af ny lovgivning inden for vejlednings-

området belyst med ændringer i vejledningen og er- hvervsuddannelserne 2014

Jørgen Brock

17.03.15 9:00-11:30 Kvantitativ metode Anne Larson

12:30-15:00 Virkningsevaluering Bo Klindt Poulsen

15:15-17:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING

18.03.15 10:00-12:30 Aktionsforskning Hilde Breum

13:30-16:00 Evidens og vejledning Helene Valgreen

3. SEMINAR KOMPETENCEUDVIKLING, ORGANISATORISK LÆRING 15.04.15 10:00-12:00 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING

13:00-15:30 Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder

Kristina Mariager-Anderson 16.04.15 10:00-15:00 Læring i organisationer – eksempel på kompetence-

udvikling på en offentlig arbejdsplads

Jonas Sprogø/ Kristina Maria- ger-Anderson

15:00-16:00 Personlig læring og kompetenceudvikling. Det tredje element

Kristina Mariager-Anderson 17.04.15 10:00-12:30 FÆLLES FORELÆSNING

13:30-16:00 Kollektive vejledningsindsatser i en individualiseret valgsituation

Pia Baggesen

4. SEMINAR SOCIAL PRAKSISTEORI OG OVERSKRIDENDE LÆRING

12.05.15 10:00-12:30 Social praksisteori Hilde Breum

13:30-16:00 Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge

Line Lerche Mørck 13.05.15 10:00-12:30 Opsamling og afslutning på modul 2, herunder afrun-

ding af Personlig læring og kompetenceudvikling og evaluering

Kristina Mariager-Anderson

13:30-15:30 KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING

(5)

5

1. Hvad er vejledning? Hvorfor og hvordan - et samfundsmæssigt blik? Introdukti- on til modulet.

Onsdag d. 4. februar 2015, kl. 10:00 - 12:30

Undervisere: Rie Thomsen & Kristina Mariager-Anderson

Formål:

Efter undervisningen har den studerende:

 Fået fortalt om egne forventninger til modul 2

 Fået en introduktion til modul 2 på masteruddannelsen i vejledning – mål og midler

 Fået en introduktion til forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anlægge forskellige teoretiske perspektiver på forholdet mellem individ og samfund teori i analyser af vejledningens samfundsmæssige rolle og formålet med at anvende forskellige undersø- gelsesmetoder.

 Og den studerende har deltaget i en diskussion af flg. spørgsmål: Hvad er vejledning? Hvorfor et samfundsmæssigt blik? Hvordan et samfundsmæssigt blik?

Indhold:

De mål som er beskrevet i studieordningen konkretiseres og eksemplificeres i forhold til modul 2 i undervisningens første del. Modul 2 opgavens tema præsenteres. I anden del diskuteres forskellige forståelser af vejledningens samfundsmæssige rolle.

Tilrettelæggelse af undervisningen:

De studerendes forventninger til modul 2 afdækkes og diskuteres først i plenum, hvor underviseren supple- rer med uddybende information om modulet.

Anden del er baseret på forelæsning og på gruppearbejde.

Litteratur:

 Mik-Meyer, N. & Kaspar Villadsen (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens mø- de med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kap. 1.

 Thomsen, Rie (2009): Vejledning i fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv. Kap. 1 og 3

 *Watts, A.G. m.fl. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning - teori og praksis. Studie og Erhverv.

Kapitel 12. *

Forberedelse til undervisningen:

 Læs tekster

 Orienter jer i undervisningsplanen og i de to grundbøger

 Skriv jeres forventninger til modul 2 ned.

(6)

6

2. Livslang vejledning som politik, praksis og deltagelse

Onsdag d. 4. februar 2015, kl. 13:30-16:00 Underviser: Peter Plant

Formål:

Efter undervisningen har den studerende:

 Tilegnet sit et indblik i og overblik over livslang vejledning som politik-område

 Tilegnet sig et indblik i eksempler på livslang vejledning ift. strategier og strukturer

 Deltaget i diskussioner om livslang vejledning i praksis ift. livslang læring Indhold:

 Livslang vejledning i et europæisk perspektiv - og særlig dansk perspektiv

 EUs konkrete tiltag: resolutioner

 Open method of co-ordination, eksemplicificeret ved ELGPN (European Lifelong Guidance Policy Net- work)

Tilrettelæggelse af undervisningen

Oplæg i plenum; fælles drøftelser. Dvs. forelæsning og gruppearbejde.

Litteratur:

Primær:

#Bengtsson, A. (unpublished). Making a European Career Guidance Space: A Critical Policy Analysis (på BB) EU (2004). Resolution on lifelong guidance

http://register.consilium.europa.eu/doc/srv?l=EN&f=ST%209286%202004%20INIT

#EU (2008). Resolution on better integrating...lifelong guidance www.consilium.europa.eu/ueDocs/cms.../104236.pdf

#Plant, P. (2009).Vejledningspolitik - europæisk set. Via Vejledning april 2009: Internationale tendenser i vejledning. https://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vcartikler/viavejledning/vejledningspolitik- europaeisk-set-peter-plant

Supplerende:

#ELGPN Tool Kit # 1: http://www.elgpn.eu/publications/elgpn-tools-no1-resource-kit. Jyväskylä: ELGPN Watts, A.G., Sultana, R. & McCarthy, J. (2010). The involvement of the European Union in career guidance policy, International Journal of Educational and Vocational Guidance, 10, 89-107.

Læs teksterne og overvej din rolle i praktisk vejledningspolitik

3. Michel Foucault: Subjektivering, magt og diskurs

Torsdag d. 5. februar 2015, kl. 10:00-15:00 Undervisere: Gerd Christensen

Formål:

Efter undervisningen har den studerende udviklet kendskab til centrale begreber og forståelser i Michel Foucaults begrebsunivers. Den studerende har i løbet af undervisningen deltaget i diskussioner vedr. be- grebernes analytiske anvendelighed samt set, hvordan de kan anvendes i et konkret forskningsprojekt.

(7)

7 Indhold:

I undervisningen gennemgås de centrale begreber og forståelser så som magt, diskurs, viden og subjekt samt de måder, hvorpå disse begreber er indbyrdes infiltrerede hos Foucault. Endvidere sættes begreberne i spil igennem de måder, hvorpå de har været anvendt i et konkret forskningsprojekt.

Litteratur:

 Mik-Meyer, N. og Villadsen, K. (2007). Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Kap 1 & 8.

 Christensen, Gerd (2008). Individ og disciplinering. Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 1 (s. 11-23) og kap.

9 (s. 213-222).

 Foucault, Michel (1994a). ‘The subject and power’ I: Power. Essential works of Foucault 1954-1984. Vol.

3. Faubion, James D. (edt.). Penguin Books.

Læs teksterne og overvej, hvordan de centrale begreber kan bringes i spil i en analyse af en selvvalgt pro- blemstilling

4. Personlig læring og kompetenceudvikling (1/3)

Torsdag d. 5. februar 2015, kl 15-16

Undervisere: Kristina Mariager-Anderson & Rie Thomsen

Studerende på masteruddannelse i vejledning har forskellige begrundelser for at tage uddannelsen. Nogle tager uddannelsen som led i kompetenceudvikling indenfor nuværende job, andre med henblik på at kvali- ficere sig til nye arbejdsopgaver eller måske en ny stilling, og endelig afføder uddannelsen for nogle studerende et egentligt karriereskifte.

I tre lektioner i løbet af semestret sætter vi fokus på de studerendes personlige læring og kompetenceudvikling i form af forskellige korte input og øvelser, som skaber refleksion og diskussion. Målet er at øge de studerendes bevidsthed omkring, hvordan undervisningens indhold bidrager til egen læring og tilegnelse af nye kompetencer.

5. Fælles forelæsning

Fællesforelæsning den 6. februar 2015

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, campus Emdrup Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen:

Interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap - nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet Kl. 12.30-13.00 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup

Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling, ledarskap och etniska relationer.

Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup

(8)

8 Mål:

Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap med fokus på kompetens och verksamhetsutveckling.

Indhold:

Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling.

Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling.

Från monokulturell till interkulturell organisationskultur.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red), Studentlitteratur 2010.

Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken Interkultu- rellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela boken rekommende- ras)

(Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen:

http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01) Forberedelse til undervisningen:

Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas till föreläsa- ren.

(9)

9

6. Magtens former

Fredag d. 6. februar 2014, kl. 13:00-15:30 Undervisere: Professor Nanna Mik-Meyer

Formål:

Efter undervisningen har de studerende:

 Fået en introduktion til bogen Magtens former og det perspektiv som her præsenteres på analyse af mødet mellem borger og stat.

 Drøftet dette perspektivs muligheder og begrænsninger i forhold til analyser af vejledningspraksis

 Drøftet eksempler på analyse ud fra henholdsvis Goffmann og risikoteori Indhold:

Modul 2 på Masteruddannelse i Vejledning har overskriften ’Vejledning og samfund’ og skal give de studerende ’en indføring i vejledningens samfundsmæssige rolle og placering i økonomiske, sociale, uddannel- sesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge’. Mange studerende skriver deres opgaver om vejledningens rolle i forhold til specifikke (samfundsmæssige) problemstillinger eksempelvis: Vejledningens rolle i forhold til 95% målsætningen, kontanthjælpsreformen, diabetespatienter, forældre med diagnostice- rede børn, unge med særlige behov osv. I dagens undervisning introduceres udvalgte perspektiver på analyser af mødet mellem borger og stat.

Litteratur:

 Mik-Meyer, N. & Kaspar Villadsen (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 3: ”Goffmann: Interaktion og identitetsfor- handlinger” (s. 43-67) + kapitel 7: ”Risikoteori: Normalitet, afvigelse og nyliberalisme” (s. 146-169).

 Mik-Meyer, N. (2013) The imagined psychology of being overweight in a weight loss program. In: J.

Gubrium & M. Järvinen (eds.) Turning Troubles into Problems. Policy and practice in Human Service.

London: Routledge.

 Mik-Meyer, N. (2013) Magtrelationer i sundhed. In: G. Niklasson (ed.) Samfund og kultur for sundheds- arbejdere. København: Samfundslitteratur.

Forslag til supplerende læsning:

 E. Goffman (2001) “Selfpresentation” og “Social life as drama” I C. Lemert & A. Branaman (red.) The Goffman reader. Massachusetts: Blackwell Publishers.

 Petersen, A. & D. Lupton (2000). The new public health: health and self in the age of risk. London: Sage.

(Introduktionen og kapitel 1).

De studerende forventes at have læst teksterne samt at have reflekteret over:

 Hvilket perspektiv på mødet mellem borger og stat præsenteres i grundbogen?

 Hvordan kan dette perspektiv anvendes i analyser af vejledningspraksis?

 Hvorfra denne policy kommer?

(10)

10

7. Dokumentanalyse i relation til policy-papirer

Mandag d. 16. marts 2015, kl. 10:00-12:30 Underviser: Anne Larson

Formål:

Formålet med lektionen er at gøre de studerende i stand til at gennemføre en mindre dokumentanalyse af policy-papirer.

Indhold:

Lektionen vil indeholde en introduktion til begrebet policy med særligt vægt på, hvad der menes med policy-papirer, samt til Caroll Lee Bacchi’s ”What’s the problem represented to be”- tilgang til analyser af policy-papirer.

Litteratur:

 * Bacchi, C.L. (1999). Women, Policy and Politics. The construction of Policy Problems [s. 32-50).

London: Sage.

 * Bacchi, C.L. (2009). Analysing Policy: What’s the Problem Represented to be?. (kapitel 1). Frenchs Forest, NSW : Pearson Australia

 *Larson, A. (2011). Lifelong Learning – From European Policy national legislation. Paper presented at the ECER conference, 12.-16. September 2011, Berlin, Germany.

De studerende forventes at have læst den opgivne litteratur samt have reflekteret over policy-papirer, der kunne være relevante at analysere i forhold til deres praksis.

(11)

11

8. Om tilblivelse af ny lovgivning inden for vejledningsområdet belyst med æn- dringer i vejledningen og erhvervsuddannelserne 2014

Mandag d. 16. marts 2015, kl. 13:30-16:00

Underviser: Konsulent i Undervisningsministeriet Jørgen Brock

Formål:

At de studerende får viden om de politiske processer bag dansk vejledning samt overblik over og indsigt i vejledningspolitiske tiltag og strømninger (hvorfor, hvordan og hvorhen).

Indhold:

Temaet er uddannelsespolitik inden for ungdomsuddannelses- og vejledningsområdet set fra Undervis- ningsministeriet, herunder den politiske proces i forbindelse med behandling af lovforslag. Hvad er de uddannelses- og samfundspolitiske målsætninger? Hvilke interesser er i spil, og hvordan kommer de til ud- tryk? Hvordan er processen fra et politisk forlig til udmøntning og implementering af ny lovgivning inden for ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse og vejledning?

Undervisningen tager afsæt i en forelæsning og afsluttes med fælles diskussion af forelæsningens temaer?

Litteratur:

– link til Undervisningsministeriet (lovbkendtgørelser, bekendtgørelser, høringssvar, høringsnotat, spørgs- mål-svar mv. ).

 #Den politiske aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser:

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF14/140224%20endelig%20aftaletekst%2025

%202%202014.pdf

 #De dele, der har med vejledning og ændringer på vejledningen at gøre, inkl. pp-præsentation http://www.uvm.dk/Uddannelser/Vejledning/Aendringer-paa-vejledningsomraadet-2014

 #Reformsiden om erhvervsuddannelser:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Reform-2015

 #Lovbekendtgørelser, bekendtgørelser, høringssvar og høringsnotat mv.

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Reform-2015/Milepaele-i- reformarbejdet/Bekendtgoerelser-og-hoeringssvar

 #Lovforslag om ændring af erhvervsuddannelser (se især afsnittet med de almindelige bemærkninger, som indeholder analyse og begrundelser for ændringer):

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162992

 #Analyse af vejledningen (UU) i Danmark forud for politiske aftaler og efterfølgende ændringer:

http://uudanmark.dk/wp-content/uploads/2014/01/224200-20_Vejledning-i-overgangen-fra- grundskole-til-ungdomsuddannelse-01072013-endelig_sf.pdf

- http://www.folkeskolen.dk/538905/rapport-skaer-ned-paa-vejledning-til-unge-uden-saerlige- behov

- http://uudanmark.dk/2013/11/boston-eller-brugerundersogelse/

- http://uudanmark.dk/2014/01/automatiseret-vejledning/

Forberedelse:

Læs litteraturen (links ovenfor) - vær især opmærksom på, at der i ovennævnte er dokumenter, som giver indblik i, hvad der har interesseret/bekymret eksterne aktører, og læs endvidere de almindelige bemærk- ninger til lovforslaget, hvori de bagvedliggende overvejelser/analyser for lovforslag er at finde.

(12)

12

Læs Bostonundersøgelsen (så meget som I har tid til, sammenfatning, konklusion mv.) og debatten om denne. Artikel i Vejlederforum: Da vejledningen mistede sin uskyld: http://www.vejlederforum.dk/Tabuer- og-blinde-pletter.1262.aspx

9. Kvantitativ metode

Tirsdag d. 17. marts 2015, kl. 9:00-11:30 Underviser: Anne Larson

Formål:

Efter undervisningen vil de studerende være i stand til at planlægge og gennemføre spørgeskemaundersø- gelser, at gennemføre simple statistiske analyser af data frembragt gennem spørgeskemaundersøgelser, samt at forholde sig kritisk til kvantitative undersøgelser, som de i kraft af deres arbejde bliver præsenteret for.

Indhold:

Lektionen vil bestå i en introduktion til spørgeskemaer og statistiske analyser. Fokus vil være på:

 Udvælgelse/sampling af respondenter

 Konstruktion af spørgeskema

 Simple uni- og bivariate statistiske analyser

 Tolkning af statistiske analyser.

Undervisningen vil være tilrettelagt som en kombination af forelæsning og diskussion i klassen. Diskussio- nen vil blandt andet tage udgangspunkt i de studerendes egne overvejelser om konkret brug af kvantitative metoder i deres semesteropgave.

Litteratur:

 *Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode (s. 110-150, 188-199). Hans Reitzels Forlag.

Udover at have læst teksterne af Hansen og Andersen, skal de studerende forud for undervisningen have tænkt over, hvordan en kvantitativ undersøgelse eventuelt kunne indgå i deres semesteropgave.

(13)

13

10. Evaluering af vejledning

Tirsdag den 17. marts 2015, kl. 12.30-15.00

Underviser: Adjunkt Bo Klindt Poulsen, cand.mag. Master i vejledning, VIA University College

Formål:

At den studerende får viden om forskellige tilgange til evaluering og kan forstå og reflektere over, hvordan evaluering og evalueringsstrategier anvendes i styring og udvikling af vejledningspraksis.

At den studerende er i stand til at vurdere problemstillinger i relation til evaluering af egen praksis og kan bidrage med begrundede overvejelser til sin organisations evalueringspraksis og –udvikling.

Indhold:

- evaluering og evalueringsstrategier i et magtperspektiv

- evaluering og evalueringskultur som integreret del af den vejledningsprofessionelles praksis - redskaber i evalueringen: et bud på en evalueringsmodel

Litteratur:

 Biesta, G. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder. Klim, side 21-38

 Dahler-Larsen, P. (2004). Evaluering og magt. Magtudredningen, side 15-40.

 Normann Andersen, V. (2012): ”Evaluering som omdrejningspunkt”, i: Hjort, K., A. Qvortrup og P. Hen- rik Raae (red.). Der styres for vildt, side 27-47

 Dahler-Larsen, P. (2008). Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag

 Dahler-Larsen, P. (2003). Nye veje i evaluering: håndbog i tre evalueringsmodeller. Systime Forberedelse til undervisningen:

Læs den opgivne litteratur og overvej hvilken betydning evaluering spiller for hhv. din vejledningsorganisa- tion og din egen vejledningspraksis. Hvilke evalueringspraksisser er du en del af, og i hvilken grad har du indflydelse på den måde, dit arbejde/din organisation evalueres på? Og hvad kan du som vejledningspro- fessionel bruge dine evalueringer til?

Kollektiv akademisk vejledning (1/3)

Onsdag d. 18. marts 2015, kl. 15:00-17:00

Problemformuleringsseminar: Hver studerende medbringer 3 udkast til en problemformulering, som præ- senteres i vejledningsgruppen. Målet med vejledningen er, at den studerende spores ind på, hvad han/hun vil arbejde med og hvordan. Sted aftales mellem gruppen og vejlederen.

(14)

14

11. Aktionsforskning

Onsdag d. 18. marts 205, kl. 10:00-12:30

Undervisere: Helle Merete Nordentoft & Hilde Nybo Breum

Formål:

At de studerende får indblik i teoretiske og empiriske betydninger af forskning i vejledning i et aktions- forskningsperspektiv.

Indhold:

Undervisningen uddyber, hvad der er særligt kendetegnende ved aktionsforskning i forhold til andre kvalitative metoder. Desuden gennemgås centrale argumenter for og udfordringer i at bedrive aktionsforskning indenfor vejledning.

Litteratur:

 Olesen, Birgitte Ravn: Aktionsforskning – om at skabe meningsfuld viden og forandring sammen. I:

Almlund, P. og N. B. Andersen (red.) (2011) Fra metateori til kommunikation. Hans Reitzels Forlag (19 sider)

 Duus, G., M, Husted, K, Kildedal, E .Lauersen og D. Tofteng (red.)(2014). Aktionsforskning: En grundbog, Samfundslitteratur. Kapitel 8, 10, 12 (30 sider)

 Westlander, Gunnela (2000): Forskarroller I varianter av aktionsforskning, Nordisk Psykologi

 Dammeyer, J (2006): Når praksis tages alvorligt – Metodologiske overvejelser om relationen mellem kvalitet og forskningspraksis, i Nordiske Udkast

 Svensson, L., & Aagaard Nielsen, K. (2006). Action research and interactive research: Beyond practice and theory. Maastricht: Shaker Publishing

 Duus, Gitte; Mia Husted, Karin Kildedal; Erik Lauersen og Ditte Tofteng (red.)(2014):

Aktionsforskning: En grundbog, Samfundslitteratur.

 Påske, Karen (2010): Vejledning til fremtiden - Et studium af e-mailvejledning i Studievalgscentre, Ph.d.-afhandling Afsnit 5: Metode: s 39-81.

1. Formuler to problemstillinger, hvor det ville være relevant at arbejde med aktionsforskning på din arbejdsplads.

2. Overvej desuden: Hvilken viden aktionsforskning vil bidrage med til forskel fra en almindelig kvalitativ tilgang?

Svarene på 1) + 2) mailes til underviserne senest 3 dage inden undervisningen – dvs. den 15.3.14.

12. Evidens og vejledning

Onsdag d. 18. marts 2015, kl. 13:30-16:00 Underviser: Helene Valgreen

(15)

15 Formål:

Formålet med undervisningen er at introducere de studerende til evidensbegrebet i relation til vejledning.

Indhold:

De studerende får indsigt i centrale begreber inden for evidensprocessen og bliver præsenteret for forskellige perspektiver på evidens i vejledning. Desuden introduceres de studerende til redskaber, der gør dem i stand til at vurdere, hvordan man kan omsætte teori til praksis, med hvilken begrundelse og med hvilket vidensideal.

Forelæsning, gruppearbejde og diskussion.

Litteratur:

 # Christensen, G., Larsen & Larsen, M.S. (2011). Viden om vejledning. Dansk Clearinghouse for Uddan- nelsesforskning. DPU, Aarhus Universitet. Rapporten kan downloades via følgende link:

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/udgivelser/SR7_

viden_om_vejledning_final_2.pdf (26 sider)

 * Dahler-Larsen, P. (2007). Kan man effektevaluere på vejledningsområdet? I: VejlederForum nr. 3, 2007. (2 sider)

 # Hughes, D. & Gration, G. (2009). Evidence and Impact: Careers and guidance-related interventions.

Introduction to an online Professional Resource. DMH Associates, UK: CfBT Education Trust. [Research paper]. Rapporten kan downloades via følgende link:

http://www.cfbt.com/en-GB/Research/Research-library/2009/r-evidence-and-impact-careers-and- guidance-related-interventions-2009

(28 sider)

 * UddX (2012). Prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Region Ho- vedstaden og Den Europæiske Socialfond. (15 sider)

Læs litteraturen og overvej, hvordan man ville kunne skabe evidensbaseret forskning i din egen vejledningspraksis.

Kollektiv akademisk vejledning (2/3)

Onsdag d. 15. april 2015, kl. 10:00-12:00

Indhold og sted aftales mellem gruppen og dens vejleder.

13. Vejledning ift. kompetenceafklaring- og udvikling i virksomheder

Onsdag d. 15. april 2015, kl. 13:00-15:30 Underviser: Kristina Mariager-Anderson

Formål:

Efter denne session vil den studerende have kendskab til kompetencebegrebets forskellige definitioner og via præsentation af et konkret UVM-projekt indsigt i vejledning som kompetenceafklarings- og udviklings- værktøj.

(16)

16

Indhold:

Undervisningen indeholder en introduktion til forskellige definitioner og forståelser af kompetencebegrebet set i relation til vejledning i arbejdslivet. Sessionen vil komme med eksempler på, hvordan vejledning, herunder perspektiver og problematikker, i forhold til voksenuddannelse kan foregå på små og mellemsto- re virksomheder i Danmark.

Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem oplæg, refleksion i grupper og diskussioner i plenum.

Litteratur:

 *Ellström, Per-Erik (2004). Kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Forudsætninger, processer, ef- fekter. I Andersen, V. B. Clematide og S. Høyrup (red.). Arbejdspladsen som læringsmiljø. Køben- havn: Roskilde Universitetsforlag. (s.155-176)

 *Høyrup, S. & Pedersen, K. (2004) Lærings- og kompetencebegrebet i arbejdslivsforskningen. I: Ille- ris, K. (red.) Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde Universitetsforlag. København. (s.85-103) Forberedelse til undervisningen:

Læs den angivne tekst og gør dig overvejelser over,

 hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling på din arbejdsplads samt hvordan dette relaterer sig til indholdet i teksterne?,

 om/hvordan vejledning kan bruges som kompetenceudviklingsværktøj på din arbejdsplads?

14. Læring i organisationer - eksempel på kompetenceudvikling på en stor offentlig arbejdsplads

Torsdag d. 16. april 2015, kl. 10-15

Underviser: Jonas Sprogø & Kristina Mariager-Anderson

Formål:

Efter undervisningen har den studerende, gennem diskussion af et konkret kompetenceudviklingsprojekt, udviklet kendskab til og forståelse for de dilemmaer og problematikker, der knytter sig til kompetenceudvikling og læring i organisationer. Den studerende vil få præsenteret en række centrale begreber om organisatorisk læring og læring på arbejdspladsen, samt få præsenteret metodiske og læringsmæssige overvejelser omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af praksisnære læringsaktiviteter i en organisation. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i relation til vejledning som institutionelt arrangement.

Indhold:

Undervisningen vil indeholde oplæg om et konkret kompetenceudviklingsprojekt i en større offentlig virk- somhed. Undervisningen vil også indeholde præsentation og diskussion af relevant teori om organisatoriske læreprocesser og læring i arbejdslivet. Sidste del af undervisningen vil være en dialog mellem de studerende, Jonas Sprogøe og Kristina Mariager-Anderson om flg. spørgsmål: Hvordan kan vi ud fra ovenstående eksempel forstå læring i organisationer og kompetenceudvikling i lyset perspektiver om livslang vejledning og læring? Og I lyset af vejledning som institutionelt arrangement, fx organisatorisk vejledning?

Med udgangspunkt i et oplæg om et kompetenceudviklingsprojekt, Social Kapital i Sydsjælland og Lolland- Falsters Politikreds, inddrages teorier om organisatorisk læring og læring i arbejdslivet i en diskussion om

(17)

17

hvordan kompetenceudvikling kan tilrettelægges og gennemføres i praksis – samt hvilken rolle forskellige vejledningsformer kan have som understøttende værktøjer. Anden del af undervisningen tilrettelægges som en dialog mellem de studerende, Jonas Sprogøe og Kristina Mariager-Anderson om flg. spørgsmål:

Hvordan kan vi ud fra ovenstående eksempel forstå læring i organisationer og kompetenceudvikling i lyset perspektiver om livslang vejledning og læring? Og I lyset af vejledning som institutionelt arrangement; fx organisatorisk vejledning?

Litteratur

 Cook, S., & Yanow, D. (1993). Culture and Organizational Learning. Journal of Management Inquiry, 2, 373- 390.*

 Ellström, P-E. (2004). Reproduktivt och utvecklingsinriktat lärande i arbetslivet, IN: Ellström & Hultman (red.), Lärande och förändring i organisationer. Om pedagogikk i arbetslivet, Lund: Studentlitteratur, pp. 17-41*

 Sprogøe, J. (2013), Social kapital i hierarkiske organisationer, IN: Tidsskrift for arbejdsliv, 15. årg. Nr. 1, marts 2013, pp. 76-82

 Sprogøe, J. og Kabat, K. (2014), Udvikling af social kapital som ledelsesmæssig balanceakt, IN: Erhvervs- psykologi, vol. 12, nr. 3, oktober 2014, pp. 24-34

Supplerende litteratur

Rosenmeier, S.L., (2007), Den sociale kapitals fædre, In: Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.) Social kapital som teori og praksis, København, Forlaget Samfundslitteratur

De studerende bedes til undervisningen kort beskrive et kompetenceudviklingsprojekt, som de selv har gennemført eller har været del af i egen organisation med vægt på følgende spørgsmål:

 Hvad var målet med kompetenceudviklingsprojektet? Hvilke konkrete ting skulle ”læres”/forandres?

 Hvordan blev/kunne vejledning tænkes ind som understøttende for kompetenceudviklingen?

4. Personlig læring og kompetenceudvikling (2/3)

Torsdag d. 16. april 2015, kl 15-16 Underviser: Kristina Mariager-Anderson

Studerende på masteruddannelse i vejledning har forskellige begrundelser for at tage uddannelsen. Nogle tager uddannelsen som led i kompetenceudvikling indenfor nuværende job, andre med henblik på at kvali- ficere sig til nye arbejdsopgaver eller måske en ny stilling, og endelig afføder uddannelsen for nogle studerende et egentligt karriereskifte.

I tre lektioner i løbet af semestret sætter vi fokus på de studerendes personlige læring og kompetenceudvikling i form af forskellige korte input og øvelser, som skaber refleksion og diskussion. Målet er at øge de studerendes bevidsthed omkring, hvordan undervisningens indhold bidrager til egen læring og tilegnelse af nye kompetencer.

16. lektion: Fælles forelæsning

(18)

18 Fællesforelæsning den 17. april 2015

Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen, campus Emdrup Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling

Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup

Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet

Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup Mål:

Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. ”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”) og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.

Indhold:

Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelses- institutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres speciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misfor- ståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med involve- rende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrup- per.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen me- dicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.

Litteratur knyttet til undervisningen:

De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:

Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.

Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre viden- deling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.

Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabe- lon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.

Forberedelse til undervisningen:

Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere, eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at

(19)

19

videndele. Så er du topmotiveret for at komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.

17. Kollektive vejledningsindsatser i en individualiseret valgsituation

Fredag 17. april 2015 kl. 13.30-15 Undervisere: Pia Baggesen

Formål:

Efter lektionen vil de studerende have

 en forståelse for samfundsmæssige baggrunde og præmisser for kollektive vejledningsindsatser

 et indblik i, hvordan kollektive vejledningsindsatser kan bidrage til at understøtte unges identitets- konstruktion i forbindelse med valg af uddannelse

 en forståelse for udviklingspotentiale i forhold til, hvordan der kan arbejdes med kollektive vejledningsindsatser i en politiseret ramme for opfyldelse af vejledningsopgaver

Indhold:

De studerende vil blive introduceret til teorier om og undersøgelser af kollektive vejledningsindsatser med eksempler på, hvordan de kan udfoldes i praksis. Derudover skal de studerende gennem en praktisk øvelse forholde sig til, hvordan de evt. kan bruge elementer af kollektiv vejledning i egen praksis.

Litteratur:

 Jenkins, R. (2008). ‘Identity matters’ og ‘Similarity and Difference’ i Social Identity, s. 1-28. Routledge, London

 Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. (2007) ’Goffmann: Interaktion og identitetsforhandlinger’ i Magtens for- mer, s. 43-67. København: Hans Reitzels Forlag.

 Thomsen, Rie (2009). ’Kritik af vejledning som individualiserende praksis’ i Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv, s. 56-65. Fredensborg, Studie og Erhverv

 Baggesen, P. (2013). Kollektiv vejledning – en undersøgelse af, hvordan kollektiv vejledning udfoldes.

Masterprojekt, Master i vejledning, Århus Universitet

 Hansen, E. J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag, København

 Katznelson, N., Illeris, K. m.fl. (2009). Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering. Sam- fundslitteratur, Frederiksberg

 Thomsen, R., Skovhus, R. & Buhl, R. (2013). At vejlede i fællesskaber og grupper. København, Schultz

 Thomsen, R. (2009). Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv, s. 56-65.

Fredensborg, Studie og Erhverv Forberedelse til undervisningen:

I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over følgende spørgs- mål:

 Hvordan kan kollektiv vejledning bruges aktivt i din vejledningspraksis?

 Hvad er dine argumenter for eller imod kollektive vejledningsindsatser?

(20)

20

18: Social praksisteori

Tirsdag d. 12. maj 2015, kl. 10:00-12:30 Underviser: Hilde Nybo Breum

Formål:

At de studerende får indblik i social praksisteori og kritisk psykologi. At de studerende kan anvende begreber fra dette i kvalitative analyser af vejledning og samfund.

Indhold:

Der gives med afsæt i phd. afhandlingen ”Vejledning i fællesskaber” en introduktion til social praksisteori og kritisk psykologi, samt hvordan denne kan anvendes i analyser af problematikker tilknyttet til vejledning.

Litteratur:

 Thomsen, Rie (2009): Vejledning I fællesskaber. Fredensborg. Studie og Erhverv (kap. 2, 6 og 7).

 Dreier, Ole (1999): Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I K. Nielsen & S.

Kvale (red.) Mesterlære. Hans Reitzels Forlag.

 Dreier, Ole (2007): Kritisk Psykologi i Jens Bjerg (red.) Gads Psykologi Leksikon, Gads Forlag.

 Jartoft, Vibeke (1996): Kritisk Psykologi, i Højholt, Charlotte & Witt, Gunnar, Skolelivets Socialpsykologi, Unge Pædagoger, København.

 Højholt, Charlotte (1996): Udvikling gennem deltagelse i Skolelivets Socialpsykologi, Unge Pædagoger, København.

Læs teksterne. I løbet af forelæsningen vil der være collaborativ learning vedrørende følgende spørgsmål:

Gruppe 1: Redegør kort for begrebet deltagelse. Hvilken betydning tillægges dette i social praksisteori/kritisk psykologi?

Gruppe 2: Redegør for begreberne om personlige deltagerbaner og personlige læringsbaner.

Gruppe 3: Redegør for begreberne om samfundsmæssige og institutionelle deltagerbaner.

Gruppe 4: Redegør for den overordnede pointe I Dreiers artikel.

(21)

21

19: Om overskridende læring og grænsefælleskaber - udsatte unge

Tirsdag d. 12. maj 2015, kl. 13:30-16:00 Underviser: Line Lerche Mørck

Mål

At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemulig- heder af særlig relevans for udsatte unge.

Temaer/indhold:

Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteore- tiske analyseramme anvendes i analysen af udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i og på tværs af forskellige uddannelsessammenhænge. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis.

Litteratur:

 Mørck, L. L. (2014a). “Learning to live”. Expansive learning and mo(ve)ments beyond “gang exit”.

Full paper, 11th International Conference of the Learning Sciences (ICLS), Boulder, Colorado, USA, 23-27 Juni, 2014. Mørck, L. L. (2011): Studying empowerment in a socially and ethnically diverse social work community in Copenhagen, Denmark. 'Special Issue - Building Bridges' Ethos, edited by Kontopodis and Newnham. P. Published online, February 16, 2011: 115-137.

 Mørck, L. L. (2010): Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K. O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science National Society for the Study of Education Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: 176-191.

 Mørck, L. L. (2007). Young ethnic minorities in education. How to expand possibilities for learning and transcending of marginalization. Deventer, V., Blanche, T., Fourie, & Segalo (ed.): Citizen City.

Between Constructing Agent and Constructed Agency. Canada: Captus University Publications. 149-

 159 Mørck, L. L., Jensen, S., Elholm, N. (2010). Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. Liv i skolen, 2010.

Læs de fem artikler, og tegn et livsportræt (se figur 2, Mørck 2007, s. 155), hvor du markerer tidspunk- ter/perioder i dit liv, hvor konflikt-episoder, særlige fællesskaber, eller evt. (anderledes) voksne, har haft særlig (begrænsende og/eller udvidende) betydning for dig.

Til undervisningen udveksles disse forberedte refleksioner med en side-makker; hvilken slags fællesskaber havde betydning for dig i din livsbane, diskuter ændringer i orienteringer i livet, og hvorvidt (græn-

se)fællesskaber og (anderledes) voksne er noget I også kan genkende fra jeres liv?

Supplerende litteratur for evt. interesserede

 Mørck, L. L. Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Prax- is development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue:

Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I & Schmachtel, S (ed.):

79-105

(22)

22

 Mørck, L. L. (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitets Forlag, 2006.

 Mørck, L. L. (2011b). Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Akademisk Forlag, 2011.

 Mørck, L. L. Elholm, N. & Jensen, S. M. (2012). Praksisudvikling og respektproduktion – gennem positiv interpellation og solidarisk kritik. (red.) Gerd Christensen, Frans Ørsted Andersen: Den positiv psykologis metoder – Forskning, Assessment, test, udviklingsarbejde og intervention kritisk. Dansk psykologisk forlag. 191-208.

20. Opsamling og afslutning på modul 2, herunder evaluering & Personlig læring og kompetenceudvikling

Onsdag d. 13/5, kl. 10:00-12:30

Underviser: Kristina Mariager-Anderson

1) Vi runder af på forløbet Personlig Læring og kompetenceudvikling (3/3) 2) Opsamling på modulet.

 Hvad har vi været igennem, perspektiver, teorier, opklarende spørgsmål og diskussioner.

 Hvad står særligt frem?

 Hvilken viden har I fået med jer?

3) Evaluering

Vi lægger et evalueringsskema ud på BB efter 3. seminar, som vi håber og forventer, I udfylder forud for undervisningen, da den mundtlige evaluering udføres som en delphi-evaluering, som tager afsæt i jeres skriftlige kommentarer til undervisningen.

Kollektiv akademisk vejledning

Onsdag d.13. maj 2015, kl. 13:30 – 15:30

Under vejledningen udarbejdes en skitse for, hvordan de studerende vil færdiggøre opgaven, desuden introduceres rammerne omkring eksamen på modul 2 med afsæt i en nærlæsning af studieordningen særligt bilag 1. Sted aftales mellem gruppen og dens vejleder.