Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

(1)

Overskrift her

Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed

For at ændre

”Enhedens navn”

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den?

Laust H Mortensen

Lektor i Epidemiologi, ph.d.

Afdelingen for Social Medicin Københavns Universitet

(2)

Tekst starter uden punktopstilling For at få punktopstilling på teksten, brug forøg indrykning

For at få venstre- stillet tekst uden punktopstilling, brug formindsk indrykning Overskrift her

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed?

Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet i Danmark?

Social ulighed i sundhed i det tidlige liv: Hvad er årsagerne?

Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

1 2

3 4

(3)

For at ændre

”Enhedens navn”

Kan hentes på SST.dk

Udarbejdet af arbejdsgruppe ledt af Finn Diderichsen,

Københavns Universitet

Indeholder anbefalinger for

tidsatser under graviditeten /

tidligt i livet

(4)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed?

Social ulighed: At sociale grupper har forskellig rettigheder eller adgang til goder.

Social ulighed i sundhed: Forskelle mellem social

grupper i sundhed (eller determinanter for sundhed).

Tit opfattes social ulighed i sundhed som urimelig

(i modsætning til ulighed i sundhed eller social ulighed)

1

Typisk

betydning

(5)

For at ændre

”Enhedens navn”

(6)

For at ændre

”Enhedens navn”

(7)

For at ændre

”Enhedens navn”

(8)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvilke forskelle er urimelige?

Sundhed som en menneskeret:

” Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”

Sundhed kan betragtes som et særligt gode fordi sundhed er en betingelse for at kunne udøve sine rettigheder

(Norman Daniels, Amartya Sen)

Social ulighed i sundhed kan derfor betragtes

som en uretfærdig bivirkning af social ulighed

(9)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvilke social grupper?

Hele populationer Social klasse

Indkomst Uddannelse

Arbejdsmarkstilknytning Etnicitet

…

Marginaliserede populationer De fattige

De udstødte Minoriteterne

…

Gradien tsne

”Gradient”

Gradientsne

”Socialt udsatte”

(10)

For at ændre

”Enhedens navn”

Måling af social ulighed i sundhed

Er ikke bare af akademiske interesse!

Præsentationen af data er med til at bestemme hvor stor et problem uligheden er

Et eksempel: Uddannelse og fedme blandt ca.

75.000 kvinder i Bedre Sundhed for Mor og Barn-kohorten

(Mortensen et al. Hum Rep. 2009)

(11)

For at ændre

”Enhedens navn”

Måling af social ulighed i sundhed

(12)

For at ændre

”Enhedens navn”

Relativ risiko vs. absolut risiko

RR for fedme

RR .0 0 .5 1 .0 1 .5 2 .0 2 .5

(13)

For at ændre

”Enhedens navn”

Relativ risiko vs. absolut risiko

RD i fedme

% 0 2 4 6 8

(14)

For at ændre

”Enhedens navn”

Relativ risiko vs. absolut risiko

RR for ikke at være fed

RR .0 0 .5 1 .0 1 .5 2 .0 2 .5

(15)

For at ændre

”Enhedens navn”

Relativ risiko vs. absolut risiko

RD i ikke at være fed

% -8 -6 -4 -2 0

(16)

For at ændre

”Enhedens navn”

Fordelingen af ‘det social’ kan også bidrage til vurderingen af problemets størrelse

RR for fedme

RR .0 0 .5 1 .0 1 .5 2 .0 2 .5

(17)

For at ændre

”Enhedens navn”

Præsentation af social ulighed i sundhed

Relative forskelle? Absolutte forskelle?

Sammenligning af hvilke sociale grupper? Små grupper? Store grupper?

Sammenligning af hvilke mål

for sundhed? Vigtige? Mindre

vigtige?

(18)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet i Danmark?

2

(19)

For at ændre

”Enhedens navn”

NorCHASE-projektet

Danmark, Finland, Norge og Sverige

Ens på mange områder:

• Socialdemokratiske velfærdsstater

• Universel adgang til sundhedsydelser

• Bred konsensus om at social

ulighed i sundhed er en dårlig ting

(20)

For at ændre

”Enhedens navn”

NorCHASE-projektet

Danmark, Finland, Norge og Sverige

Data!

Gode, relativt sammenlignelige data om perinatal sundhed fra 1980erne og frem!

Alle fødsler fra 1981-2003

Ca. 4 millioner

(21)

For at ændre

”Enhedens navn”

Dødfødsel i DK, FI, NO, SE

(22)

For at ændre

”Enhedens navn”

Dødfødsel og spædbarnsdødelighed i DK

(23)

For at ændre

”Enhedens navn”

(24)

For at ændre

”Enhedens navn”

Under fem-års dødelighed i etniske grupper i DK

(25)

For at ændre

”Enhedens navn”

Neonatal og postneonatal død i DK, FI, NO, SE

(26)

For at ændre

”Enhedens navn”

(27)

For at ændre

”Enhedens navn”

(28)

(29)

(30)

(31)

»Hvis det er sådan, at regionerne ikke afsætter ressourcerne, så er det galt.

Regionerne må påtage sig deres ansvar. Man kunne klare det det her problem ved at tage midler fra de ressourcestærke familier, som er velfungerende og får barn nummer tre, og give dem til de socialt udsatte«

Preben Rudiengaard (V)

(32)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvilke social grupper?

Hele populationer Social klasse

Indkomst Uddannelse

Arbejdsmarkstilknytning Etnicitet

…

Marginaliserede populationer De fattige

De udstødte Minoriteterne

Gradien tsne

”Gradient”

Gradientsne

”Socialt udsatte”

(33)

For at ændre

”Enhedens navn”

Etnicitet og fødselsudfald i DK

(34)

For at ændre

”Enhedens navn”

Under fem-års dødelighed i etniske grupper i DK

(35)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvordan ser der ud hvis man kigger på en masse indikatorer i relation til fødselsvægt over tid?

Bliver det generelt værre eller bedre?

Data: Alle levendefødte i DK 1981-2003 Udfald: Fødselsvægt

(Mortensen. Journal of Epidemiology and Community Health. 2009)

2

(36)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Arbejdsløs

(37)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Enlig mor

(38)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Fattig

(39)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Kort uddannelse

(40)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Teenage mor

(41)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z-score

Ikke-vestlig herkomst

(42)

-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0 0,1

z- s c o r e

Alle indikatorer

(43)

For at ændre

”Enhedens navn”

‘’Clustering’: Hvor sandsynlig er det at en kvinde har flere risiko-indikatorer samtidig?

0,2 0,3 0,4 0,5

(44)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvordan er den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet i Danmark?

2

Der er forskelle mellem social grupper (uddannelse, etnicitet)

Uligheden er større i DK end i andre nordiske lande

Det bliver værre over tid

(45)

For at ændre

”Enhedens navn”

Social ulighed i sundhed i det tidlige liv: Hvad er årsager?

Det er vigtigt at kende årsagerne til forskellene fordi det er der vi kan intervenere!

”Er uddannelse en årsag? Skal vi gi de uuddannede mere uddannelse?”

Det er næppe løsningen!

(Jf. fx. Mortensen Social Science and Medicine

3

Fx

(46)

For at ændre

”Enhedens navn”

”Er uddannelse en årsag? Skal vi gi de uuddannede mere uddannelse?”

Sandsynligvis bliver mange af determinanterne etableret tidligere i livsforløbet, fx i kvindens egen barndom.

Det betyder ikke man at man ikke kan intervenere overfor dem (fx rygning)

3

(47)

For at ændre

”Enhedens navn”

Årsager til forskelle mellem sociale grupper

Afhænger af hvilke grupper man sammenligner og hvilke sundhedsudfald man ser på

Kost, rygning, alkohol, motion er sandsynligvis vigtige for uddannelsesgradienterne i fødselsvægt og en del andre udfald

Andre faktorer (og interventioner) kan være på spil når det drejer sig om etniske forskelle eller

3

(48)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad er langtidsvirkningerne af social ulighed tidligt i livet?

Social ulighed

Sundhed senere i livet Sundhed

tidligt i livet

3

(49)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad er langtidsvirkningerne af social ulighed tidligt i livet?

Social ulighed

Sundhed senere i livet Sundhed

tidligt i livet

”fetal programming”

”developmental origins of adult disease”

3

(50)

For at ændre

”Enhedens navn”

(51)

For at ændre

”Enhedens navn”

3 Graviditet/fødsel og senere helbred

Forskelle indenfor ‘normalområdet’ af eksponering (fødselsvægt, gestationsalder, moderens

risikofaktorer) har en meget lille betydning for det enkelte barns chancer i resten af livet

• Mange af de rapporterede sammenhænge er ikke kausale

• De sammenhænge som er kausale er små

sammenlignet med risikofaktorer i voksenlivet

(som vi tilmed kan gøre noget ved)

(52)

For at ændre

”Enhedens navn”

Fødselsvægt og risikoen for iskæmisk hjertesygdom

Graviditet/fødsel og senere helbred

(53)

For at ændre

”Enhedens navn”

(54)

For at ændre

”Enhedens navn”

3 Social ulighed i sundhed tidligt i livet: Association eller årsag?

Den sociale ulighed er tilstede tidligt i livet

Helbred tidlig i livet er associeret med helbred senere i livet, men forhold omkring

graviditet/fødsel er ikke det, som driver uligheden senere i livet

Det handler mere om kvinderne/familierne end om

(55)

For at ændre

”Enhedens navn”

(56)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

4

(57)

For at ændre

”Enhedens navn”

(58)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

Fortsætte det gode arbejde: De fleste graviditeter/fødsler forløber godt!

Det, der producerer social ulighed i sundhed tidligt i livet er i nogen grad uden for

sundhedsvæsenets rækkevidde

4

(59)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

Window of oppotunity: Graviditeten fremhæves ofte som et fase-skift, hvor der er muligheder for forandring, som ikke eller er tilstede.

• Fx er der en vis evidens for effekten af forældreforberedelse/forældreuddannelse

• I har en mulighed for dialog med mødrene (…men under sværere strukturelle vilkår)

4

(60)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad kan jordemødre gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

Huske at universelle solidarisk finansierede tilbud er svære at få igen når de først er afskaffede.

Tænke på interventioner, der kan efterprøves!

(LAMO@sund.ku.dk, tlf: 3532 7737)

4

(61)

Tak for opmærksomheden!

(62)

(63)

For at ændre

”Enhedens navn”

Hvad kan vi gøre ved den sociale ulighed i sundhed tidligt i livet?

4

(64)

For at ændre

”Enhedens navn”

Changes in parental socioeconomic factors

between pregnancies

(65)

For at ændre

”Enhedens navn”

Changes in parental socioeconomic factors

between pregnancies

(66)

For at ændre

”Enhedens navn”

BA

Changes in parental socioeconomic factors

between pregnancies

(67)

For at ændre

”Enhedens navn”

BA

Changes in parental socioeconomic factors

between pregnancies

(68)

For at ændre

”Enhedens navn”

Difference in socioeconomic factors between pregnant women who are sisters

BA

(69)

For at ændre

”Enhedens navn”

Maternal education – Cohort associations (adj.)

Small-for-gestational age

Præterm fødsel

(70)

For at ændre

”Enhedens navn”

Maternal education – Sibling control (adj.)

Small-for-gestational age

Præterm fødsel

(71)

For at ændre

”Enhedens navn”