Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Debat. Fra demokratisk til effektivt materialevalg

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

BIBLIOTEKS

I F L A - k o n f e r e n c e 2 0 0 4 i A r g e n t i n a

T i l f o r m a n d s d u e l i Å r h u s S å d a n b r u g e r B F k o n t i n g e n k r o n e r n e

15 2 0 0 4

5. oktober 2 004

(3)

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Direktør: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding, Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse:

Pernille Drost, Handelshøjskolens Bibliotek Tlf. A: 38 15 37 02, P: 38 86 59 04 E-mail: pernille.drost@webspeed.dk

Jeanette Ekstrøm , Danmarks Tekniske Videncenter (På barselsorlov)

P: 46 35 07 67 E-mail: je@dtv.dk

Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Jens Ludvigsen, Sociologisk Bibliotek, KU Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff, HvidovreBiblioterne Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Bente Stonor Nielsen, Ølstykke Bibliotek Tlf. A: 47 18 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen,

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55

E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Karin Maan, Per Drustrup Larsen, Jette Rasmussen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement:420 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.573

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer

Et af Danmarks vigtigste råstoffer er viden og forskning.

På de danske forskningsbiblioteker under- støtter vi forskningen. Vi hjælper studerende, undervisere og forskere med at finde den rette information, så de bliver i stand til at producere viden, der kan omsættes til forskning.

Der bliver stillet store krav til biblioteket fra brugerne og fra moderinstitutionens ledelse, om at kunne levere brændstoffet til forskerne, helst så hurtigt, effektivt og kvalificeret som muligt.

Biblioteket er institutionen i institutionen, afhængig af brugernes tilfredshed for at kunne bevare sin selvstæn- dige position og få de nød- vendige midler. Og redska- berne er effektivisering og teknologi. I de hybride biblioteker tilbydes flere og flere online services og selvbe- tjeningsmuligheder. Men i takt med at brugerne får biblioteket leveret online på arbejdet og derhjemme, bliver det bibliotekariske arbejde mere og mere usyn- ligt. Og så opstår paradokset, hvor bibliotekets inno- vationsevne og udviklings- ideer samtidig er med til at usynliggøre vores faglighed.

Derfor er biblioteket nødt til synliggøre personalet – bibliotekarerne – endnu mere, for hver gang der tilbydes endnu en online service.

Et godt eksempel er forske- ren, der til en biblioteks- konference fortalte om alle

de mange gode databaser og tidsskrifter han havde adgang til via internettet, hvorpå bibliotekaren fra samme institution måtte gøre

Synlige bibliotekarer i forskningsbibliotekerne

ham opmærksom på, at det altså var biblioteket, der havde leveret den service. Det er vanskeligt for brugerne at forstå, at det er nødvendigt med personale, hvis de ikke er i kontakt med dem, men kun benytter sig af selvbetjeningsautomater, selv henter reser- vationerne og reserverer materialerne hjemmefra. Vi skal sørge for at synliggøre, hvad der sker bag kulisserne, og vise hvem det er, der udfører det faglige arbejde, der giver brugerne det mange nye muligheder.

1980’er årgangene, der er vant til store mængder af information og informations-

teknologi, er eksempelvis selvhjulpne på mange punkter. Men det er ikke det samme som at have gode informationskompetencer, og det er derfor vigtigt ikke at tabe brugerne på gulvet.

Der er stadig mange, der har brug for kvalificeret hjælp til at finde og sortere i de informationer de har brug for.

Derfor skal bibliotekarerne være synlig i selve biblioteket, de skal ud i institutter- ne, centrene og fakulteterne.

Den tid, der bliver frigivet fra manuelle opgaver, skal bruges til at komme ud til brugerne og levere det bibliotekariske arbejde. Gen- nem den personlige betjening opnås viden om brugernes behov og vigtig viden om brugernes udnyttel- se af vores mange tilbud.

Samtidigt giver det biblioteket mulighed for at vise, hvor central en ydelse biblioteket bidrager med. Bibliotekaren skal gøre sig uundværlig.

PERNILLE DROST og LIS NIELSEN

(4)

3 T r e d j e s i d e

Nanna Berg og Ricki Elsgaard skriver i »Ma- terialevalg under forandring«, Biblioteks- pressen nr. 13, 2004 i en lettere nedladende tone om den ældre generation af kolleger, der ikke kan frigøre sig fra gamle vaner i materialevalget.

Nogle af rygmarvsreaktionerne bunder nok i historiske fakta, som forfatterne antagelig ikke kender, men som måske er værd at gen- opfriske: I nogle biblioteker sad der i 1960‘erne og første halvdel af 1970‘erne vel- etablerede komiteer og afgjorde bogvalget (som det jo hed dengang). Nu halvgamle og gamle bibliotekarer kæmpede en brav kamp for at »demokratisere« materialevalget, det vil sige at gøre flere kolleger medansvarlige for, hvad der blev købt. Dengang var demo- kratisering moderne, nu er effektivisering moderne, deraf måske det I kalder en gene- rationsforskel. Dette blot til eftertanke.

Men tilbage til nutiden. Vi har stadig nogle brugere af bibliotekerne, som forventer af bibliotekarerne – og det er ikke kun dem, der har uddannelsen, men alle, der arbejder i bibliotekerne – at vi kender til de materialer, der står på hylderne.

På samme måde, som jeg håber på en fagligt kvalificeret betjening, hvor jeg handler eller søger rådgivning, har vi i bibliotekerne mange brugere, der forventer det samme.

Derfor vil I hos fagligt ansvarlige kolleger, uanset alder i øvrigt, finde et forståeligt øn- ske om, at have mulighed for at lære »sine«

materialer at kende, fuldstændigt som eks- pedienten i Inspiration eller bankrådgiveren i BG-bank har et naturligt ønske om at øge konkurrenceevnen i »sin« forretning ved at yde kunden den bedste service.

Her er materialevalgssituationen en bekvem måde at gøre det på, og mange steder har den været lagt i faste rammer: Her er der så og så megen tid sat af til at lære materialerne at kende. Men efterhånden som effektivi- seringsbølgen er rullet hærgende hen over os, er angrebene på sådant »unyttigt tids- spilde« sat ind. Resultatet bliver uundgåeligt i længden: ringere service til vores brugere.

Når det har kunnet gå relativt upåagtet hen i et stykke tid, er det jo fordi, konkurrencen ikke har været så hård.

Men nu viser den sig jo i form af faldende besøg i folkebibliotekerne og øget brug af elektronisk bestilling af materialer. Hermed mindskes muligheden for det lånerinter- view, der før var medvirkende ved fremfin- ding af det relevante materiale: Mange låne- re har mistet tiltroen til, at bibliotekarer gør en forskel: Vi kan lige så godt gøre det hele selv.

Derfor: Skal vi generobre vores »marked«, udvide kontakten med »kunderne« og få mulighed for at »markedsføre« endnu flere af vores fantastiske søgemuligheder i databaser og så videre, så må vi holde fast i den del af vores faglighed, der har omdrejnings- punktet materialekendskab. Det interessante

set fra jeres synspunkt kan så være: Hvor- dan organiserer vi os, således at bibliotekarernes faglige udvikling hele tiden tilgode- ser materialekendskabet? Kan vi gøre det på nye måder? Det er jeg helt åben for. Men nedladenhed over for erfarne kolleger med megen faglig ballast, men med huller i deres viden vedrørende nye materialer på grund af de seneste års »effektiviseringsbølge«, tror jeg ikke, I kommer langt med. Jeg tror måske, at det var bedre med en erfaringsop- samling vedrørende de mange tiltag, der gø- res rundt omkring i folkebibliotekerne for at modvirke »fagligt forfald«. Efter et stykke tid med en sådan opsamling af erfaringer, kunne BF måske så arrangere en konference om dette.

Med faglig hilsen KARSTEN RØNBØG Viborg-Bibliotekerne

I Bibliotekspressen nr. 12, 2004 har Anette Lerche valgt at kommentere en rapport om en forskergruppes undersøgelse af danske styrelsers hjemmesider. Rapporten har fået en del presseomtale, måske fordi den kon- kluderer, at et stort flertal af danske statslige styrelsers hjemmesider dumper, herunder Biblioteksstyrelsens.

Bibliotekspressen bringer historien under overskriften »Biblioteksstyrelsen dumper«.

Da jeg synes, jeg var ganske nuanceret i min afvisning af evalueringen, insisterer jeg på

Jens Thorhauge: Evaluering dumper

min protest mod denne konklusion. Evalue- ringen er firkantet og unuanceret. Den byg- ger primært på vurdering af direkte borgerservice fra hjemmesiderne. Men da www.bs.dk ikke har borgerservice som for- mål, er det nonsens.

Det er så meget mere tåbeligt, da Biblioteks- styrelsen faktisk driver en anden hjemmeside med dette formål, nemlig bibliotek.dk, der som bekendt driftafvikles fortrinligt af DBC, men som er Biblioteksstyrelsens ansvar. Det fandt forskerne aldrig ud af. Jeg vil

påstå, at for biblioteksområdet er

bibliotek.dk ligeså fornyende og revolutio- nerende i forhold til borgerservice som de ganske få sites, evaluatorerne er faldet over, der finder nåde for deres blik.

Som de fleste andre arbejder vi regelmæs- sigt med at udvikle vores hjemmeside. Eva- lueringer og kritik er velkomne, men det skal være på et kvalificeret grundlag. Det er ikke nok med smarte overskrifter.

JENS THORHAUGE direktør i Bibiblioteksstyrelsen

Fra demokratisk til effektivt materialevalg

(5)

To biblioteker opruster

Roskilde Bibliotek og Viborg Central- bibliotek har som de første danske fol- kebiblioteker indgået en aftale med Fu- jitsu om portalløsningen MetaLib og linkserveren SFX. Aftalen er indgået, fordi bibliotekerne har oplevet et behov for at kunne håndtere de forskellige in- formationskilder, som der er stigende adgang til gennem forskellige databaser og elektroniske ressourcer.

Løsningen med MetaLib og SFX bruges allerede på danske forskningsbiblioteker. ■

1000 AC’ere skal i job

I slutningen af august blev en akademiker- kampagne skudt i gang med blandt andet annoncer i diverse medier og udgi- velse af brochurer. Målet for kampagnen er at skaffe 1000 akademikere i arbejde i små og mellemstore virksomheder. Et af argumenterne, der skal over- bevise arbejdsgiverne om, at det er en god ide at ansætte en akademiker er, at små og mellemstore virksomheder har færre højtuddannede ansatte end deres udenlandske konkurrenter. Et andet argument er, at de kan få lov til at se aka- demikeren an, inden ansættelsen i form af enten virksomhedspraktik eller løn- tilskud.

Kampagnen er finansieret af Beskæfti- gelsesministeriet. Det har afsat i alt 65 millioner kroner til dette og fem andre initiativer, der skal bringe den høje ledighed blandt akademikere ned. Se mere på kampagnens hjemmeside www.akademikerkampagnen.dk. ^■

AC’s nye hjemmeside

AC, Akademikernes Centralorganisati- on, har fået ny hjemmeside. Adressen er stadig den samme, nemlig www.ac.dk, mens både indhold og layout er fornyet.

■

- Vi har forberedt os siden 1998. Dengang regnede vi med 2000 deltagere, nu tror vi på 4000, lyder det optimistisk fra den norske professor Jon Bing, der er præsident for ar- rangementskomiteen og står i spidsen for at forberede og afvikle IFLA i Norge næste år under mottoet Libraries: A Voyage of Disco- very. Norges Kong Harald er protektor, og IFLA 2005 kædes sammen med en stor event, nemlig genåbningen af det gennemre- staurerede nationalbibliotek i Oslo. Desuden markerer nordmændene, at det næste år er 100 år siden, at unionen med Sverige blev opløst under fredelige former. Konferencen afvikles flere centrale steder i Oslo i dagene 14.-18. august, og det er én dag kortere end IFLA i Buenos Aires.

Nordmændende har lavet et IFLA-logo for 2005, hvor de bryster sig af at være en gam-

mel vikingenation – for det er et vikinge- skib, logoet forestiller.

I 2006 afvikles IFLA i Seoul, i 2007 i Durban og i 2008 i Quebec.

Læs reportager og interviews fra IFLA 2004 i Buenos Aires på siderne 445-453.

hermann

Oslo klar som IFLA-vært i 2005

Professor Jon Bing er præsident for IFLA 2005 i Norge.

Han regner med 4000 deltagere.

FOTO: OSCAR VERDECCHIA

Ikke færre end 117 biblioteker har nu etab- leret et ForbrugerINFOpunkt, hvor brugerne blandt andet kan få vejledning, før de køber varer eller tjenesteydelser – eller rådgivning om, hvor og hvordan de skal klage.

ForbrugerINFOpunkt er et samarbejde mellem bibliotekerne og Forbrugerstyrelsen.

- Sammen med Biblioteksstyrelsen har vi lavet et estimat, der viser, at 133 biblioteker er et sandsynligt antal, og vi er naturligvis

ForbrugerINFOpunkt for 117. gang

glade for, at så mange biblioteker vil tilbyde en ordning med lokal forbrugervejledning, siger projektleder i Forbrugerstyrelsen, Ma- rie Hummeluhr.

Det første ForbrugerINFOpunkt blev oprettet i 2002, og Forbrugerstyrelsen arrangerer kurser for bibliotekerne i projektet, der også oprindeligt blev søsat som led i udviklingen af nye bibliotekarroller.

hermann

Efter at have sagt nej for et år siden, siger BF’s hovedbestyrelse nu ja til bredbåndsfor- bindelser, som finansieres via bruttolønnen.

For et år siden henvendte Silkeborg Kommu- ne sig til BF med ønske om at tilbyde med- arbejderne bredbåndsadgang til internettet hjemmefra mod at aftale en nedgang i brut- tolønnen. Dengang kunne kommunen ikke garantere, at medarbejdere, der udtræder af ordningen, automatisk vil få opreguleret deres løn. Desuden var problemet, at tjeneste- mænd uden kronetillæg, altså supplerende pensionsordning, ikke kunne omfattes, fordi

BF siger OK til lønnedgang for bredbånd

Ligningsrådet dengang krævede, at der skulle være tale om en reel lønnedgang, og det vil sige at både løn, pension og feriepenge skulle påvirkes.

Mette Kjeldsen Sloth fremhævede, at ordningen er skæv, fordi tjenestemænd reelt stilles dårligere end overenskomstansatte.

Ordningen er ikke hovedbestyrelsens kop te, men konklusionen blev formuleret af Finn Petersen: BF skal sige ja til ordningen, men klæde TR-folkene på til at kunne advare om faldgruber og skævheder for eksempel for tjenestemændenes vedkommende.

hermann

(6)

38 udlån på fem timer. Det betegner leder på Biblioteket Blågården, Ågot Berger, som en succes.

De omtalte udlån var ikke almindelige materialer. Biblioteket Blågården på Nørrebro udvidede nemlig samlingen i dagene den 9.

september og 11. september i sammenlagt fem timer. Her var det muligt at låne et menneske til en halv times samtale over en kop gratis kaffe på en af de nærliggende ca- féer i området.

Projektet »Lån en fordom« var en del af Nørrebro Festival 04, og i den anledning

Blågården udlåner fordomme

Biblioteket Blågården havde 38 udlån på fem timer, da de afholdt »Lån en fordom«. Den mest populære fordom var en muslim. Biblioteket måtte ligefrem kalde ekstra muslimer ind til forstærkning.

havde biblioteket samlet ti mennesker, det forventede, at der ville findes fordomme over for. Blandt andet en muslim, en præst, to politikere og en politibetjent.

Meningen med projektet var at udfordre folks fordomme og både med alvor og hu- mor at forsøge at bryde nogle af dem ned.

- Vores mest udlånte fordomme var i nævnte rækkefølge en muslim, en araber og en poli- timand. Jeg var faktisk nødt til at hyre ekstra muslimer for at opfylde behovet, forklarer Ågot Berger.

lerche

Kan en arbejdsgiver skrive i et stillingsop- slag, at bibliotekaren, der skal køre bogbus, skal være i besiddelse af stort kørekort?

Ja, det kan arbejdsgiveren godt, men stil- lingsopslaget bliver forsynet med en note med opfordring til at kontakte BF’s Faglig Afdeling, og her vil potentielle ansøgere få at vide, at de skal kræve et klækkeligt tillæg.

BF’s hovedbestyrelse var i syv sind, da den på sit seneste møde tog stilling til sagen.

Men resultatet blev, at en arbejdsgiver naturligvis kan annoncere efter en bibliotekar med stort kørekort, men da et stort kørekort ikke ligefrem er en bibliotekarisk kernekom-

Klagenævn, nej tak

Bibliotekarforbundet overfaldes ikke af utilfredse medlemmer, og da hovedbestyrelsen i september diskuterede om BF i lighed med visse andre forbund skulle oprette et klagenævn var konklusionen et klart nej.

Direktør Johnny Roy-Larsen kunne be- rette, at der de seneste syv år kun har været to klager.

En rundspørge foretaget af dagbladet Politiken blandt 17 af de største fag- forbund viser, at langt de fleste forbund selv foretrækker at behandle klager. På dét tidspunkt havde kun 6 ud af de 17 oprettet en klageinstans.

hermann

Svagt fald i ledighed

Mens ledigheden for første gang i flere år er faldet svagt i Storkøbenhavn for nyuddannede akademikere, så stiger ledigheden for samme gruppe desvær- re stadig vest for Storebælt.

Samlet er der tale om et marginalt fald i dimittendledigheden i juli måned.

Traditionelt topper akademikerledig- heden i august måned, og det er derfor for tidligt for Akademikernes Central- organisation, AC, at udtale sig om, hvorvidt det lille fald er udtryk for en tendens. ■

Bibliotekar med stort kørekort søges

petence, skal der gives et pænt tillæg. Bag- grunden for sagen er en debat i Herning, hvor tillidsfolk efterlyser erfaringer på om- rådet, og TR-folkene ønskede BF’s princi- pielle stillingtagen. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan efterspørges stort kørekort ud- løste en længere debat om det prekære emne.

For eksempel mente Pernille Drost, at BF skulle kræve et funktionstillæg, mens Mette Kjeldsen Sloth mente, at det ville cementere, at et stort kørekort skulle være en bibliotekarisk kompetence.

hermann

Mail om ugens indkøb

Biblioteket for Blaabjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner tilbyder nu låner- ne en ny service – nemlig et nyheds- brev sendt som en e-mail med medde- lelse om nyindkøbte bøger og andre materialer inden for lånerens specifik- ke interesseområde.

For at modtage denne service, skal lå- neren elektronisk krydse af, hvilke in- teresseområder, han eller hun gerne vil modtage mails om.

Derefter vil biblioteket hver fredag ud- sende en nyhedsliste med nyheder om indkøbte materialer som film, musik og bøger skræddersyet specielt til inte- resseområde. ^■

(7)

af ANETTE LERCHE

I Trundholm Kommune gik der rygter om, at bibliotekarerne i Nykøbing-Rørvig Kom- mune havde købstadsnykker, skarpt opdelte faggrænser og ingen plads til for eksempel barns første sygedag.

I Nykøbing-Rørvig snakkede man om, at bibliotekarerne i Trundholm var sakket bag-

Bibliotekssammenlægning:

Købstaden og landkommunen

To nabokommuner i Vestsjælland blev enige om at lade deres biblioteker indgå en samarbejdsoverenskomst med en fælles bibliotekschef. Det betød et tvungent samarbejde mellem to vidt forskellige bibliotekskulturer.

Alligevel blev resultatet større arbejdsglæde og højere faglige ambitioner.

ud, havde for få ressourcer, og at personalet havde siddet der for længe.

Rygterne opstod, fordi de to kommuners forvaltningschefer var i gang med at føre en sammenlægning af de to biblioteker ud i li- vet via en samarbejdsoverenskomst. Den var blevet muliggjort med den nye bibliotekslov, som giver mulighed for mellemkommunal betaling, hvis en kommunes borgere bruger en anden kommunes bibliotek lidt vel rige- ligt.

Sådan var det for de to kommuner, hvor mange af den noget større Trundholm Kom- munes borgere lånte bøger på Nykøbing- Rørvigs Bibliotek. I forvejen prioriterede Nykøbing-Rørvig Kommune sit bibliotek højere end Trundholm Kommune, og Nykø- bing-Rørvig varslede, at man ville indkræve det beløb fra Trundholm Kommune, som loven nu havde muliggjort.

Cheferne sagde op

I stedet blev det dog til et samarbejde, og da de to bibliotekschefer i kommunerne for- nemmede, hvor udviklingen bar hen, fore- trak de begge at forlade deres stillinger.

- Så vi stod allerede i sidste fase af sammen- lægningen uden chefer, forklarer Helle Schø-

nemann, bibliotekar ansat i Nykøbing-Rør- vig Kommune. Hun fik sammen med Anette Rasmussen fra Trundholm Bibliotek til opgave at være de ansattes repræsentant i for- løbet op til og under sammenlægningen og de oplevede begge – på vegne af deres respektive personalegrupper – ikke at have nogen indflydelse, men et enormt behov for oplysninger.

Et behov som bibliotekarerne i Nykøbing- Rørvig havde lettere ved at få dækket end bibliotekarerne fra Trundholm. Derfor endte det også med, at Helle Schønemann, der lø- bende blev orienteret af sin kommune, sendte informationerne videre til Anette Rasmussen i Trundholm, der ellers intet fik at vide.

På ét område havde de to personalegrupper dog lejlighed til at medvirke aktivt, inden en beslutning blev truffet. Nemlig da den nye bibliotekschef skulle ansættes. Som en af- sluttende del af sit ansættelsesforløb stod han skoleret over for de to personalegrupper på hvert deres bibliotek. Her ville især per- sonalegruppen på Trundholm gerne vide, hvor bibliotekschefen skulle have sit skrive- bord.

Et spørgsmål, der afslørede den frygt, der især herskede i Trundholm, hvor personale- Anette Rasmussen og kollegerne fra Trundholm

bibliotek frygtede at blive lagt sammen med snobberne fra købstaden.

FOTO: JAKOB BOSERUP

(8)

gruppen var bange for at blive slugt af det større og rigere biblioteksvæsen i Nykøbing- Rørvig.

Bekymring i Trundholm

I Trundholm frygtede man også, at der skulle ryge hoveder i forbindelse med sammen- lægningen, og derfor betød det meget, da det lokale brugerråd fik presset igennem, at personalet fik ansættelsesgaranti.

- Vi var angste for sammenlægningen. Det bundede nok i, at Nykøbing-Rørvig var en købstadskommune, som vi opfattede som lidt højrøvet, forklarer Anette Rasmussen fra Trundholm.

Samtidig havde bibliotekarerne i Trundholm før i tiden konstateret en mangel på opbakning fra politisk side, og selv om den manglende opbakning var historisk, og de med sammenlægningen faktisk oplevede en stør- re bevågenhed fra politikerne, så var bibliotekarerne glade for, at den nye bibliotekschef beroligede dem på mødet ved at fortæl- le, at han ville fordele sin tid ligeligt mellem de to kommuner. Noget, der dog aldrig skete, fordi man senere besluttede at samle konto- rerne til både chef og personale på Nykø- bing Bibliotek. Men vigtigst var det også for personalet i Trundholm, at de følte, at de fik en chef, der lyttede til dem og tog dem al- vorligt.

I Nykøbing-Rørvig frygtede man ikke fyrin- ger – blandt andet fordi både bibliotekschef

og ledende børnebibliotekar havde forladt deres stillinger, så biblioteket allerede var underbe- mandet.

Mistro og forståelse 1. januar 2003 blev de to biblioteker så til et.

- Ja, men kun på papiret, for ellers var vi det jo ikke. Vi havde da mødtes til en julefrokost, hvor vi bagefter kunne stille spørgs- mål til den nye bibliotekschef og de to forvaltningschefer, men dengang var der en lidt mærkelig stemning, forklarer Helle Schø- nemann.

Set i bakspejlet opfatter både Anette Rasmussen og Helle Schønemann det som en fordel, at de fik en ny chef i forbindelse

med sammenlægningen. Men i første om- gang blev han bare endnu et usikkerheds- moment. Især fordi den kommende biblioteksleder John Larsen ikke var bibliotekar, men cand. mag. i dansk og musik og tidlige- re højskolelærer.

- Vi gik og lurede på hinanden os bibliotekarer indbyrdes, på John og på politikerne. Vi blev sendt på weekendophold sammen og skulle gå tur og falde hinanden i armene.

Det var lidt åndssvagt, for det, der gav noget var faktisk, da vi begyndte det daglige ar-

Sammenlægningen af Trundholm og Nykø- bing-Rørvigs kommunes biblioteker er blevet til det samlede Bibliotek Odsherred – Nord. Herunder hører Nykøbing Sjælland afdelingen, hvor personalet og bibliotekschefen har kontorer, samt afdelingerne Rør- vig, Vig og Odden. I alt er der 20 ansatte, ni er bibliotekarer, hvoraf to er på barsel og tre er vikarer.

Det var den nye bibliotekslov, der trådte i kraft i juli 2001, som muliggjorde sammen- lægningen. I juli 2002 rejste chefen i Trund-

holm, og i august 2002 fik bibliotekarerne reel besked om sammenlægningens form og indhold. I november 2002 stop- pede chefen i Nykøbing, og først da sam- menlægningen blev en realitet, pr. 1 januar 2003, tiltrådte den nye bibliotekschef, John Larsen, der blandt andet har en baggrund som højskolelærer.

Læs hvad personalet selv skriver om sammenlægningen på: http://

www.nrk.dk/default.asp?infoId=1388609

Bibliotek Odsherred – Nord

”Vi blev sendt på weekendop- hold sammen og skulle gå tur og

falde hinanden i armene. Det var lidt åndssvagt, for det, der gav noget var faktisk, da vi begyndte det daglige arbejde med bogmøder og kassation.«

Helle Schønemann, Bibliotek Odsherred Nord

Helle Schønemann kunne godt have ønsket, at bibliotekarerne blev hørt mere i processen.

De var repræsentanter for hvert deres bibliotek og var begge bekymrede for resultatet af en sammenlægning. I dag er de gode kolleger.

(9)

bejde med bogmøder og kassation, husker Helle Schønemann.

Bibliotekarerne havde mange forhindringer, der skulle overvindes, inden sammenlæg- ningen og samarbejdet reelt var på plads.

Bibliotekerne havde forskellige bibliotekssy- stemer, og derfor oplevede lånerne især i Trundholm, der skulle indføre Nykøbing- Rørvigs system, næppe sammenlægningen som nogen forbedring i den første fase. De skulle også pludselig vænne sig til, at deres faste bibliotekarer fik vagter i Nykøbing, og at fremmede bibliotekarer pludselig havde vagter hos dem.

Skemalægningen blev der brugt uendelig meget tid på.

- Der var meget mistro, indtil vi alle prøvede at lægge skemaer og opdagede, hvor svært det var. I starten, når der var problemer eller beslutninger, vi ikke forstod, så tog vi det som udtryk for, at bibliotekaren fra det andet bibliotek gjorde det for at modarbejde

sammenlægningen, eller fordi hun ikke var dygtig nok. Det tog lidt tid, inden vi lærte, at der nok var en god grund til, at hun gjorde, som hun gjorde, forklarer Helle Schøne- mann.

Fordel med ny chef

I det lys blev det pludselig en stor fordel, at bibliotekschefen John Larsen kom udefra.

En chef, der var gammel i gårde, ville have haft noget at forsvare i forhold til sit bibliotek, men det havde den udefrakommende chef ikke.

Det, at han ikke var uddannet bibliotekar, blev også en fordel. John stillede alle de dumme spørgsmål, og dermed kunne hans nysgerrighed være med til at finde frem til det fælles biblioteks nye måde at gøre tingene på. Han var meget bevidst om, at han ikke bare omstrukturerede, men skulle føre personalet gennem en læringsproces. Anette Rasmussen og Helle Schønemann beskriver, hvordan de og kollegerne måtte indstille sig på, at intet ville blive det samme. Hverken i organisationen, i arbejdsgangene, blandt kollegerne eller i en selv.

- Det giver da knubs, tristhed og udmattelse undervejs, men fordi vi var solidariske og havde tillid til ledelse og proces, så er resultatet blevet større arbejdsglæde og større selvtillid, forklarer de.

De nævner som et vigtigt kriterium for succes, at de gamle grænser mellem institutio- nerne nedbrydes. Blandt andet havde Trundholm Bibliotek tradition for, at der godt kunne sidde en hk’er bag bibliotekar- bordet. Det ville aldrig være sket i Nykø- bing-Rørvig, hvor der var meget stærke fag- grænser, men nu er de skarpe faggruppe- grænser, som blandt andet Helle Schøne- mann fandt belastende for arbejdsklimaet, blevet blødt op.

Meget af rosen for en vellykket proces går til den nye biblioteksleder John Larsen.

- Man kan sige, at vi var lidt bundet af tradi- tionerne, mens han var anarkisten, siger Anette Rasmussen, og understreger samtidig, at den nye leder dog havde stor respekt for bibliotekarernes viden og faglighed.

De to personalegrupper nyder nu at være en del af et større fagligt fællesskab, selv om de er ansat i hver deres kommune, og deres fæl- les bibliotek drives efter en indviklet bud- getmodel med nøgletal og en Trundholm- og en Nykøbing-Rørvig-udgift for alting lige fra timetal til åbningstider.

Ny sammenlægning på vej Til trods for tilfredsheden med sammenlæg- ningen, så kunne Helle Schønemann og Anette Rasmussen godt have ønsket, at de havde været mere med i processen op til sammenlægningen.

- Det er selvfølgelig en politisk beslutning, og man må enten tilpasse sig eller gå. Men for personalet havde det været rart med en høring, så vi havde været sikre på, at politikerne havde et grundlag at træffe beslutnin- gerne ud fra. Vi var mistroiske, fordi vi ikke troede, at de vidste nok om det, de skulle be- slutte, forklarer Helle Schønemann.

Hun og Anette Rasmussen har valgt at for- tælle om deres oplevelser af sammenlæg- ningen, fordi de oplever, at mange bibliotekarer er mere nervøse for konsekvenserne af strukturreformen, end de behøver at være.

Deres to respektive kommuner har allerede meldt ud, at de vil sammenlægges, og en tredje kommune – Dragsholm – er også inde i billedet.

- Så nu går vi og tænker over, hvornår vi skal henvende os til biblioteket i Dragsholm, forklarer Helle Schønemann og Anette Ras- mussen.

De to bibliotekarer er åbne over for foran- dringen, fordi deres erfaring er, at sammen- lægningen har beriget biblioteket og gjort det til en bedre arbejdsplads med højere til loftet.

- Vi har lært af vores sammenlægning, at selv om det umiddelbart ser svært og uover- skueligt ud, så er vores egen indstilling til opgaven udslagsgivende for et godt resultat.

Vi kender nogle af vores kommende kolleger i Dragsholm og ved, at det er dygtige mennesker. Så når den sammenlægning kommer, skal den nok også blive god og lærerig, siger Helle Schønemann. ^■

Biblioteket i Nykøbing blev det kollegiale samlings- sted, og selvom bibliotekarerne fra Trundholm oprindeligt frygtede det, er de tilfredse i dag.

(10)

Fremtidens udfordring er information overload – i hvert fald i følge flere oplægsholdere på Nord I&D’s konference for information og dokumentation, som blev afholdt i Ålborg i starten af september. Artiklens forfatter har plukket i indtrykkene.

af ANNE-MARIE TORPE

I en tid hvor information er nøgleordet, hvorfor kan biblio- tekaren, der er uddannet til at søge, behandle og strukturere information, ikke trænge igennem med sine budskaber? Bud- skabet om, at Google ikke har svaret på alt – og næsten aldrig inden for de første 10 hits. Budskabet om at biblioteket er den naturlige hjørnesten i et informationssamfund. Og ikke mindst budskabet om, at jo mere »information overload«, jo mere vil bibliotekaren kunne virke som den brik, der binder det hele sammen?

WWW har gjort mange brugere gode til at søge og vurdere information, men WWW har samtidig bevirket, at brugere i dag har en stor tiltro til egne søgeevner, hvilket delvist skyl- des, at de ikke ved, hvad de ikke ved. Information overload og shortcuts i informationssøgningen resulterer ofte i den forkerte information på det forkerte tidspunkt, hvilket i sidste ende bevirker et overforbrug af tid og ressourcer. Når tingene går stærkt, er resultatet ofte manglende kontinuitet i informations- og søgestrategier.

Overflødig eller nødvendig?

Vi oplever altså en voksende kløft mellem slutbrugerens opfattelse af egne behov og bibliotekarens eller informations- specialistens opfattelse af disse behov. Den nemme løsning på ovenstående vil være at slække på kvaliteten, og dermed kunne levere de hurtige resultater. En mere holdbar og lang- sigtet løsning er allerede kendt og diskuteret: Vi skal være bedre til at formidle, hvad det er, vi kan. Kommunikation til omverdenen af værdien af den rigtige information på det rigtige tidspunkt må være en grundlæggende evne, som alle bibliotekarer besidder. Vi skal finde nye veje i kommunikatio-

Overload, shortcuts og

information cheerleaders

nen med brugeren, et eksempel er brugen af infotainment.

(Infotainment fremstiller information på en måde, som er underholdende for dens brugere eller seere). Det vil sige; lån fra andre medier: film, musik og så videre. Gør det svære let og overfladisk – kort sagt brug de tricks i formidlingen, der skal til for at fange brugerne. Gør tingene håndgribelige, flyt fokus fra tavs til eksplicit viden – fokuser på det tilgængelige.

Useriøst? Forhåbentlig ikke, pointen er vel, at vi ikke kan se bort fra, hvad brugerne efterspørger.

Vægten skal lægges på, at vi kan styre information, at vi leve- rer »refined information« – kvalificeret information. Proble- met i dag er ikke at finde informationen, men derimod at styre den. I processen med at kvalificere informationen bliver denne tilført værdi. Det er en kendt sag, at information, der ikke er analyseret og sat i en sammenhæng, er uden værdi, men det skal huskes, at også processen med at vælge kilder og udvælge den relevante information fra disse er en tilførsel af værdi – dette skal vi gøre opmærksom på.

Sat på spidsen er paradokset følgende: Vi mener, at informa- tionsspecialister og biblioteker får en større og større funkti- on i samfundet – grundet information overload. Samfundet derimod opfatter os og bibliotekerne som mere og mere over- flødige – grundet WWW og deraf følgende fri og let tilgæn- gelig information til alle. Målet må være, at vi flytter os fra rollen som rene formidlere, og i stedet påtager os rollen som leverandører af kvalificeret information, at vi bliver information cheerleaders. ^■

Anne-Marie Torpe er bibliotekar ved Zacco Denmark.

Kort om konferencen

NORD I&D konferencen afholdes hvert tredje år og er en af Nordens største inden for området Information og Knowledge Management. Den netop afholdte konference var den 12. i rækken og havde temaet »Knowled- ge and Change«. Et væld af såvel nationale som inter- nationale eksperter holdt oplæg på konferencen, men artiklens forfatter har især koncentreret sig om to:

Margareta Nelke, konsulent hos I.C. at Once i Sverige (Information Competence or infotainment – where are we heading?) og Bonnie A. Osif, der er bibliotekar ved Pennsylvania State University, USA (The value of information : The missing piece in the puzzle).

(11)

af ANETTE LERCHE

Hvad får jeg egentlig for mine kontin- gentkroner? Det er et spørgsmål, som de fleste medlemmer af en faglig organisation kan stille sig selv, når kontingentop- krævningerne kommer.

Spørgsmålet er ikke helt enkelt at besva- re, for svaret handler jo i vidt omfang om, hvorvidt du som medlem deltager i faglige arrangementer, om du har haft behov for rådgivning, og om du hører under en overenskomst.

Men som medlem af Bibliotekarforbun- det kan det være lige så interessant at se, hvordan pengene i det hele taget bliver brugt. Hvor mange af kontingentkronerne bliver brugt til administration, hvor meget bruger BF på traditionelle fagfor-

Sådan bruger BF

eningsopgaver som rådgivning af medlemmer, og hvad koster det at have en hovedbestyrelse, der laver det politiske arbejde i Bibliotekarforbundet?

BF opgør selv sit regnestykket således, at 40 procent af udgifterne bliver brugt på administration, og 60 procent bliver brugt til produktion til glæde for medlemmerne.

I Bibliotekspressens egen opgørelse går 30 procent af udgifterne til rene administrati- onsopgaver som udgifter til lokaler, edb og webadministration. Forbundets næststørste post - på 16 procent – er medlemsdemokra- tiet med udgiftsposter til frikøb af hovedbestyrelsesmedlemmer, sekretariatets udgifter til policymaking og mødedeltagelse samt kontingent til andre organisationer, for eksempel AC (Akademikernes Centralorgani- sation). Tredjestørste post er service og or-

Internationalt arbejde

BF brugte i 2003 knap 200.000 på internationalt arbejde, hvilket udgjorde knap 1 procent af de samlede udgifter.

Den største udgiftspost på 153.689 kroner dækker over rejseudgifter, mens der blev brugt 42.611 kroner på kontingent til EBLIDA (the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) og IFLA (Inter- national Federation of Library Associations and Institutions). Endelig uddelte BF 2000 kroner til børnebiblioteker i Chile.

Årsmøderne

Hver år afholder BF enten generalforsamling eller fagligt landsmøde.

Udgifterne til generalforsamlingen dækker udgifter til ophold, fortæring og også afholdelse af valg af hovedbestyrelsesmedlemmer. Den seneste generalforsamling i 2002 kostede 743.000 kroner. 280 medlemmer deltog. Da der er 5500 medlemmer af BF, koster en generalforsamling hvert medlem 135 kontingentkroner.

Det faglige landsmøde blev sidst afholdt i 2003. Udgifterne dækker over ophold, fortæ- ring, honorar til oplægsholdere med mere. Sid- ste fagligt landsmøde kostede 645.124, her deltog 420 medlemmer. Et fagligt landsmøde koster hvert medlem 117 kontingentkroner.

Begge arrangementer kræver adskillige med- arbejderes arbejdstimer både før, under og efter arrangementet. Disse tal er ikke med i dette regnestykke.

At man skiftevis holder generalforsamling og fagligt landsmøde hvert andet år, betyder, at udgifterne til henholdsvis medlemsdemokrati og fag og profession svinger i størrelse fra år til år.

Bibliotekspressen

Bibliotekspressen har udgifter på 4.128.137 kroner til edb, honorar til freelancefotografer og -journalister, trykkeri, distribution, rejseudgifter og aflønning af tre medarbejdere, to på deltid og en på fuld tid. Samme år havde Bibli- otekspressen indtægter på 1.361.325 kroner på abonnement, annoncer, indstik og stillingsan- noncer. I alt kostede Bibliotekspressen 2.766.812 kroner.

Oplag: 6573 eksemplarer, trykkes i 6800 eksemplarer. Udkom 22 gange i 2003.

Et eksemplar af Bibliotekspressen kostede i gennemsnit 18,49 kroner i 2003.

BF havde i 2003 udgifter for lidt over 25 millioner kroner. BF opgør selv, at 60 procent af disse midler går tilbage til medlemmerne.

Bibliotekspressen har set lidt nærmere på, hvordan pengene bliver fordelt mellem for eksempel rådgivning, faglige arrangementer og kommunikation.

Diagrammet er lavet på baggrund af flere forskellige regnskaber og opgørelser. Det er ikke BF’s officielle opgørelse, men Bibliotekspressens forsøg på at skabe overblik over, hvad kontingentkronerne går til.

(12)

dit kontingent

ganisation: 14 procent bliver brugt på service og organisation med udgifter til for eksempel kantinedrift, bogholderi og interne og eksterne kurser. Fjerdestørste post på ud- giftssiden er Bibliotekspressen, der udgør 12 procent af budgettet. Det samme gør posten for løn og ansættelsesvilkår, hvor telefon- rådgivning, Jobbørsen, sagsbehandling og TR-aktiviteter hører under.

BF bruger ni procent af budgettet på områ- det fag og profession, herunder hører fag- og ansættelsesgrupperne og faglige arrangementer. Forbundets mindste post på knap syv procent af de samlede udgifter i 2003, var kommunikation og information.

Bibliotekspressens udregning Bibliotekspressen har forsøgt at skabe dette overblik over, hvordan BF bruger sine penge ved at se på en række opgørelser for året 2003. Regnestykket er foretaget ved hjælp fra BF’s eget regnskab, der skal godkendes på generalforsamlingen i oktober i år, en ressourceundersøgelse foretaget blandt BF’s personale, samt en opgørelse over BF’s midler fordelt på administration og produktion.

I BF’s eget regnskab er den største post løn- udgifter til sekretariatet trukket ud som en

Faggruppestøtte

Hvert år fordeler BF en del af kontingentet til fag- og ansættelsesgrupperne.

Udgifter til i alt 13 faggrupper:

Faggruppestøtte: 210.299 kroner.

Udgifter til ansættelsesgrupper:

Privatgruppen: 87.474 kroner.

Statsgruppen: 87.768 kroner.

Statsgruppen seniorpolitik: 4.161 kroner.

I alt: 389.702 kroner.

Her ud over trækker fag- og ansættelsesgrup- perne på sekretariatets ansatte – både når det gælder arrangementer og hjælp med at aflæg- ge regnskab.

Rådgivning

Ud fra BF’s interne ressourceundersøgelse kan man se, at der blev brugt 316.206 kroner af de samlede lønmidler på rådgive medlemmerne telefonisk. Samtidig blev der brugt 508.409 kroner på at udføre sagsbehandling og 140.536 på individuelle forhandlinger.

I alt gik knap en million kroner af lønmidlerne til rådgivning og direkte hjælp til medlemmer.

Tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanterne er en vigtig del af BF’s organisation. BF bruger en del ressourcer på at uddanne tillidsrepræsentanter og diverse TR- aktiviteter.

Ifølge ressourceundersøgelsen bruger BF 143.636 kroner af lønmidlerne til dette områ- de. Samtidig er der udgifter til kurserne på 697.775 kroner. Altså i alt 841.411 kroner.

Oven i findes der en række yderligere TR-aktiviteter for 251.570 kroner.

I alt bruger BF 1.092.981 kroner på TR-områ- det.

Udviklingspuljen

I 2002 uddelte BF 503.513 kroner fra udviklingspuljen. I 2003 uddelte BF 296.000. Altså nærmest en halvering.

De projekter, der fik bevilliget penge i 2003 var blandt andet:

Videndeling som del af den attraktive arbejdsplads: 50.000 kroner.

Uddannelsesbibliotekaren som brobygger i det virtuelle læringsrum – med gymnasier og HF i Vejle Amt som eksempel: 60.000 kroner Informationskompetencer implementeret i den nye reform på handelsgymnasiet: 24.000 kroner.

selvstændig udgiftspost, men det giver ikke et retvisende billede af, hvordan de forskellige områder prioriteres i BF. For uden lønmidler til personalet, var der for eksempel ingen telefonrådgivning eller generalforsamling. Derfor har Biblioteks- pressen forsøgt at vise, hvordan lønud- gifterne fordeler sig på budgettets store poster. Det er gjort ud fra BF’s ressource- undersøgelse fra november 2003, hvor de ansatte opgjorde, hvor meget tid der blev brugt på diverse arbejdsopgaver.

Bibliotekspressen har regnet baglæns, så det bliver muligt at opgøre, hvor mange penge BF for eksempel bruger på områ- der som medlemsdemokrati og løn og ansættelse. Beregningen er ikke fuld- stændig, da man ikke kan læse i BF’s egen ressourceundersøgelse for eksempel præcis, hvilke aktiviteter personalet har holdt møder om. Derfor er denne post ført under punktet service og organisation.

Bibliotekspressen understreger, at cirkel- diagrammet, der illustrerer denne artikel, er et forsøg på at sætte tal på virkelighe- den på baggrund af flere regnskaber og forskellige opgørelsesmetoder. ^■

■ Løn og ansættelsesvilkår: 3.039.051 kroner – herunder telefonrådgivning, sagsbehandling, forhandlinger, TR-aktivitet og løn- området.

■ Fag og profession: 2.213.941 kroner – herunder faglige arrangementer, fagligt lands- møde og støtte til fag- og ansættelsesgrup- perne.

■ Medlemsdemokrati: 4.000.452 kroner – herunder mødedeltagelse, policymaking, frikøb af hovedbestyrelsesmedlemmer og kontingent til andre organisationer.

■ Kommunikation og information:

1.634.035 kroner – herunder Døssing- prisen, skriftlig kommunikation og webredaktion.

■ Bibliotekspressen: 2.763.056 kroner – herunder tryk og distribution af Bibliotekspressen, edb og honorar.

■ Service og organisation: 3.574.362 kroner – herunder Jobbørsen, regi- strering, reception, kantinedrift, mø- dedeltagelse og edb.

■ Administration: 7.456.638 kroner – herunder lokaler, administrative opgaver, interne møder og revision.

BF‘s prioritering af opgaverne

(13)

af ANETTE LERCHE

Hvad vil du gøre for gulvbibliotekaren?

Hvordan bliver BF mere synligt? Hvad forventer du at opnå af epokegørende resultater i dit første år som formand?

Det var nogle af de spørgsmål, der blev stillet til de to kandidater til formandsposten i Bibliotekarforbundet, Jakob Winding og Per- nille Drost.

Arrangørerne af debatmødet i Århus havde forventet op mod 50 deltagere, men ikke en- gang 20 medlemmer mødte op for at se og høre nærmere på den nuværende formand, Jakob Winding, og formandskandidat Per- nille Drost, der i øvrigt adskilte sig straks i præsentationen. Jakob Winding præsentere-

Synlighed versus erfaring

Jakob Winding, nuværende formand i BF, vil vælges på sin erfaring. Han lover at fortsætte sin nuværende linje.

Udfordreren Pernille Drost vil gøre BF mere synligt.

Hun siger, at BF er ved at gå i stå.

de sig siddende på sin stol med sit manu- skript i papirform foran sig, mens Pernille Drost rejste sig under sin introduktion og havde manuskriptet på sin bærbare pc.

Erfaring eller synlighed Den nuværende formand slog i sin præsen- tation på sin erfaring opnået gennem syv år som formand og gennem 25 år som tillids- repræsentant, sit kendskab til medlemsska- ren, den respekt han har opnået hos Biblio- tekarforbundets samarbejdspartnere og sit kendskab til forhandlingspartnere ved de kommende overenskomstforhandlinger.

- Hvis jeg skal nævne nogle af de kompeten- cer, jeg især har brugt til at opnå resultater, så er det omtanke, flair for det muliges kunst, tålmodighed – uden at tabe målet, sans for, hvad der rør sig og evne til at skabe ro på bagsmækken, forklarede Jakob Win- ding.

Pernille Drost, der blev valgt ind i hovedbestyrelsen i 2000 på et valgprogram, der kræ- vede større synlighed af cand.scient.

bibl.’erne slog på, at BF har brug for at for- mulere et mere klart politisk budskab.

- BF er ved at gå i stå. Det mangler et klart politisk budskab. Jeg savner et BF, der kan sælge bibliotekarer og deres faglighed. Syn- lighed er også vigtigt i forhold til lønfor-

handlinger, sagde hun. Pernille Drost poin- terede, at der fra BF’s side ikke var nogen kontakt til Christiansborgpolitikerne, og afsluttede med at sige, at hun stiller op for at skabe en progressiv fagforening, hvilket hun godt mener, at hun kan gøre uden 25 års erfaring.

Hvordan gør man BF synlig?

Nina Wegner fra Horsens var en af de første spørgere fra salen, og hun tog fat på vigtig- heden af erfaring i politiske forhandlinger i et spørgsmål til Pernille Drost: Jakob Win- ding taler om sine kontakter, du taler om fag- lig profilering. Min erfaring er, at evnen til at forhandle er vigtig.

- Det er da alfa og omega at komme hjem med et godt resultat. Det er rigtigt, at jeg ikke har prøvet at forhandle, men jeg har siddet med i politiske forhandlinger og fået ting igennem, svarede Pernille Drost.

Netop på grund af de kommende overenskomstforhandlinger kaldte Jakob Winding i løbet af aftenens debat Pernille Drosts kan- didatur for dårlig timing. For en ny formand vil betyde et skifte i forhandler undervejs.

- BF har ingen erfaring med, at der bare kommer en ny ind i forhandlingerne, og jeg ville være ærgerlig over ikke at kunne bruge min erfaring, sagde han.

FOTO: ANDREAS SZLAVIK

Kan BF blive mere synligt? Det diskuterede formandskandidaterne blandt andet på Hovedbiblioteket i Århus.

– BF er ved at gå i stå, mener Pernille Drost.

(14)

Herefter ville Jette Holst fra Århus Kommu- nes Biblioteker, ÅKB, gerne høre, hvad Jakob Windings planer var for at gøre BF mere synlig.

- Ja, vi slås for at få BF i dagspressen, men vi er svære at få i pressen så længe, det går godt. Vi scorer højt i tilfredshedsundersø- gelser, men spørger man til penge, så vil folk prioritere bibliotekerne lavt, og det er selv- følgelig dårligt. Jeg vil da også godt sige, at vi skal sende flere pressemeddelelser ud, men det er jo også et spørgsmål om, hvorvidt de bliver optaget, sagde Jakob Winding.

Pernille Drost svarede på samme spørgsmål:

- Det handler ikke om, at omverdenen ikke vil tale med os, men at vi ikke taler med dem. Hvis man kommer med et godt budskab, så bliver man hørt. Og hvis man bliver med gentage sit budskab, så tvinges mod- parten også til at lytte, argumenterede Per- nille Drost.

Kirsten Grønne fra ÅKB tog også fat i syn- ligheden med et spørgsmål til Pernille Drost: I dit oplæg sagde du, at vi skal være synlige. Giv os nogle eksempler, bad Kirsten Grønne.

- For eksempel skal der flere penge til forskningsbibliotekerne, og det fås ved at få aner- kendelse for deres arbejde og viden. Det samme gælder også folkebibliotekerne. Pro- blemet er, at vi hele tiden bliver målt op mod, om fru Hansen skal have en ny hofte eller ej. Vi skal fortælle, at uden den viden, vi giver, så får hun ikke en ny hofte.

Politiserer sekretariatet?

Susanne Gilling fra ÅKB havde også et spørgsmål omkring synlighed til Pernille Drost: Du siger, at BF mangler en profil, men du har siddet i hovedbestyrelsen siden 2000.

Har du ikke selv haft mulighed for at gøre no- get?

- Hovedbestyrelsen har bedt formanden om at gøre noget. Som hovedbestyrelsesmedlem kan man ikke gå ud og repræsentere BF, man mangler mandatet. Det er den fuldtids- ansatte formands pligt, afviste Pernille Drost.

Den afvisning var Jakob Winding uenig i.

- Du får det til at lyde som om, at der var nogen, der har noget imod det, du gerne vil.

Jeg mener ikke, at jeg står i vejen for folk med åbenlyse evner, sagde han.

Begge formandskandidater slog på, at løn- og ansættelsesområdet er en vigtig opgave for en fagforening. Derfor er det også natur-

ligt, at lønområdet og især Ny Løn bliver et tema, og der blev fra salen spurgt til, hvordan de to formandskandidater vil sikre bibliotekarerne ordentlige tillæg.

Pernille Drost lagde ud:

- Vi har besluttet at fastholde forlodsfinan- sieringen, men jeg kan godt frygte, at den fungerer som en maksimumsgrænse i stedet for den tænkte minimumsgrænse. På det statslige område er der ingen forlodsfinan- siering, og fordi man ikke på forhånd ved, hvor mange midler der er afsat til tillæg, så kræver man mere i en forhandlingssituati- on, mente Pernille Drost.

Jakob Winding slog på, at man må se på det virkelige liv og hvad, der kan lade sig gøre.

- Vi må klæde tillidsrepræsentanterne på, og sørge for, at medlemmerne kan få kontakt med BF. Man skal skabe netværk og kontakter, var Jakob Windings bud på, hvordan bibliotekarer kan forhandle ordentlige til- læg.

Det var Pernille Drost ikke enig i.

- Det nytter ikke noget at uddanne tillidsre- præsentanter, når der ikke er nogen penge.

Vi bliver nødt til at tænke og komme med forslag til, hvordan det kan gøres anderle- des.

Agnete Hjorth fra ÅKB havde et fælles spørgsmål til de to formænd, om hvordan forholdet er mellem den politiske ledelse i BF og personalet, og hvad medlemmerne skal vide om det forhold.

Pernille Drost svarede som den første:

- Sekretariatet i BF er for meget politikere, men de gør det, de skal. Hvis politikerne ikke er politiske nok, så er det sekretariatets pligt at fylde det hul ud. Som hb-medlem har jeg heller ikke selv været god nok, svarede hun.

Jakob Winding lagde ud med at rose sekretariatet som værende meget dygtigt.

- Der er selvfølgelig en risiko for, at de spil- ler for stor en politisk rolle, men når der har været tendens til det, så synes jeg, at de fra politikernes side har fået besked på at træde tilbage. Det er mit ansvar, at de ikke politiserer, og der er fokus på, at det ikke sker, svarede han.

Hvad er opnået på et år?

Kirsten Grønne fra ÅKB stillede mod slutningen af debatten et spørgsmål, der kunne afsløre kandidaternes ambitioner. Hvis du bliver valgt, hvad er der så sket af epokegø- rende ting om et år?

– I kender min politik, sagde Jakob Winding.

Jakob Winding lagde ud:

- Vi har forhåbentlig fået nogle overens- komstresultater, vi kan være tilfredse med.

Det faglige visionsoplæg bliver gjort til vir- kelighed, og der er hele processen omkring de strukturelle ændringer. Endelig er der også arbejdet med at bevare BF’s profil i de administrative samarbejder. Det skal ikke gå ud over BF’s identitet.

Pernille Drost svarede på samme spørgsmål.

- En fagforening, der står stærkere hos medlemmerne. En fagforening, der står stærkere over for samarbejdspartnerne og et BF, der kan forklare, hvorfor man skal være medlem af BF. BF skal være spydspids i forhold til nye arbejdsopgaver, og BF skal skabe den faglige stolthed hos medlemmerne, svarede Pernille Drost.

Afslutningsvis fik hver formandskandidat fem minutter til at forberede en lille tale om, hvorfor medlemmerne skulle stemme på dem.

Jakob Winding nævnte blandt andet sin erfaring som argument.

- Jeg har seks-syv år på bagen. I kender min politik, og det bliver en fortsættelse af det I kender, selv om jeg ændrer mig i takt med det, der sker omkring mig, afsluttede den nuværende formand sin valgaften.

Udfordreren Pernille Drost sagde blandt andet.

- I skal stemme på mig, hvis I tør tage chan- cen. I får en formand, der tænker politisk og i netværk og vil skabe en position for BF, der gør, at vi kan kæmpe for

løn- og ansættelsesom- rådet. Vi skal have bibliotekaren ud over rampen og formidle faget, så vi kan skabe nye job, sagde hun. ■

(15)

Da C. C. Rafn fik oversat Færeyinga Saga til færøsk i 1832, blev oversættelsen foretaget af præsten Johan Heinrich Schrøter med bistand fra Rasmus Rask og Jens Davidsen.

Schrøter var født på Færøerne, og han havde i 1823 udgivet en oversættelse af Matthæus- evangeliet på færøsk.

Efter H.C. Lyngbyes Færøiske Quæder om Sigurd Fofnersbane og hans Æt fra 1822 blev det Schrøter, der oversatte bog nummer to og tre til færøsk, eller rettere sagt til sit færøske, idet der på daværende tidspunkt ikke eksisterede et færøsk skriftsprog. De to første færøske tekster er da også trykt i Ran- ders.

Thorshavn var dengang en lille by med cirka 600 indbyggere; men også her var der interesse for Oldskriftselskabets virke, og netop amtsrevisor Jens Davidsen var selskabets repræsentant på øerne. Han var i 1826 blevet korresponderende medlem på grund af sin folkeoplysende indsats med blandt andet

C.C. Rafn: Bilandenes bibliotekspionér

udbredelsen af selskabets skrifter.

Det folkeoplysende arbejde var nært knyttet til arbejdet for bevarelse af det færøske sprog og fortidsminderne på øerne.

Bibliotek i egen bygning Rafn interesserede sig også for bevarelse af de sproglige mindesmærker på Færøerne og opfordrede sine fæller til det samme.

I et brev til Davidsen af 12. september 1826 anbefaler Rafn ham det islandske bibliotek og vedlægger en beretning om det. David- sen, der var medstifter af en læseforening, rettede herefter henvendelse til Rafn om støtte til oprettelse af et bibliotek i Thors- havn, og som forventeligt reagerede Rafn hurtigt og effektivt. Med et af de første for- årsskibe i 1827 sendte han 62 bind til det kommende bibliotek og lovede også frem- over at yde sin bistand til foretagendet. Han gjorde samtidig opmærksom på, at hvis bib-

lioteket skulle kunne vedvare med at eksistere, måtte det stå under amtsøvrighedens besty- relse, altså være drevet af det offentlige. Også Rafns venner og bekendte ydede gaver til biblioteket, især engelske viden- skabsmænd.

Amtmanden, Tillisch, gik i øvrigt ind i biblioteks- sagen og ved en henvendelse til Sjællands biskop, Münter, lykkedes det både at få 288 dubletter fra Stiftsbiblioteket i

Roskilde samt boggaver fra boghandlere og forlæggere. Blandt giverne var Adam Oeh- lenschläger, der forærede biblioteket 26 bind af egne værker.

Den 29. juli 1828 besluttede Færøernes em- bedsmænd at oprette Færø amts offentlige Bibliothek, og kongen stadfæstede statutterne den 5. november. Der skete endvidere det usædvanlige, at man fra starten fik mulighed for at opføre en biblioteksbygning, såle- des at Færøernes første bibliotek blev det i eget hus. Embedsmændene betalte 5 rigsdaler om året, amtmandinden skænkede et stykke jord, og kongen gav 500 rigsdaler.

Bygningen var færdig i oktober 1829, opført i træ på kampestensgrund. Den var 14 alen lang og 9 alen bred, altså knap 5 meter lang og 3 meter bred, og den blev hjemsted for biblioteket i over 100 år.

Bibliotekets drift var afhængig af frivillige bidrag samt 4 procent om året af en obligation på 100 rigsdaler, som Rafn havde givet til biblioteket i 1831.

Man ansøgte i 1835 om at måtte udskrive en jordskat til fordel for biblioteket; men det resulterede kun i en engangsbevilling på 50 rigsdaler. Så forsøgte bestyrelsen gennem sysselmændene at få frivillige bidrag fra det færøske folk; men det blev kun til 30 rigsdaler det første år, hvorefter det hurtigt svandt ind til ingenting, og interessen for biblioteket blev mindre og mindre i befolkningen.

Rafn havde anbefalet biblioteket at satse på oplysende værker; men størstedelen af samlingen stod ubenyttet hen, og det var fortrinsvis romaner, der blev lånt ud.

Rafn forsøgte at følge med i bibliotekets virke, og i 1857 spurgte han amtmanden om dets trivsel og fik et nedslående svar, hvori

Færøernes første bibliotek – som C. C. Rafn var med til at oprette i slutningen af 1820’erne – havde mere end ét pionertræk: Ikke alene åbnede biblioteket i sit helt eget, nybyggede hus, det var også først i kongeriget med skattefinansiering og gratisprincip.

af OLE HARBO

Færøernes første bibliotek fik fra begyndelsen sit helt eget hus. Bygningen stod færdig i oktober 1829. Den målte fem gange tre meter og var opført i træ på kampestensgrund.

Færø Amts Bibliotek

(16)

I Ø J E T

B i b l i o t e k s h i s t o r i s k e

G L I M T

det eneste positive var Davidsens indsats;

men han var næsten ene om arbejdet. Han døde i 1878, og herefter lå biblioteket hen ubenyttet og uden pasning.

Centralbibliotek fra 1921 Fra det 20. århundredes begyndelse rejser der sig røster om modernisering og nyord- ning af biblioteket. Fra 1903 ydede Lagtinget 500 kroner årligt og staten gav et tilsvarende beløb. Statutterne fra 1828 blev i 1906 afløst af nye.

I 1918 rettede Andreas Schack Steenberg henvendelse til Lagtinget om at omdanne biblioteket til et centralbibliotek for Færøer- ne. Lagtinget nedsatte et udvalg, og der blev forhandlet med Bogsamlingskomiteen og fra 1920 med Statens Bibliotekstilsyn. Det var ved Thomas Døssings indsats, at der op- nåedes enighed, og biblioteket kunne så fra efteråret 1921 begynde som centralbibliotek. Statutterne blev kongelig konfirmeret i oktober 1923, og nu bliver bibliotekets for- mål defineret således:

»Bibliotekets Opgave er at udbrede Kund- skab og almindelig Oplysning ved gratis Ud- laan af Litteratur til Biblioteker og private indenfor Øernes Omraade, samt ved Indret- ning af gratis tilgængelige Læsestuer med Haandbogssamlinger, at indsamle i videst muligt Omfang al Litteratur vedrørende Færøerne, at virke hen til, at der til Bibliote- ket knyttes en Studieafdeling med Litteratur af videnskabelig Art.«

Det er bemærkelsesværdigt, at gratisprin- cippet indføres på Færøerne længe inden det bliver lovfæstet i hele riget, men der er jo også andre pionértræk: Forslaget om skattefinansiering adskillige år inden den første lov herom – i England 1850 – og op- førelse af et hus til et offentligt bibliotek længe inden det skete andre steder i kongeriget.

Man ser også ansatsen til et landsbibliotek, den status som Landsbókasafn efter hjem- mestyreordningens indførelse fik.

Bibliotekets virksomhed er i dag reguleret ved en færøsk lov fra 2002. ■

Ole Harbo er forsker ved Danmarks Biblio- teksskole i København.

C. C. Rafn stiftede ikke det første grønland- ske bibliotek, men kun det andet.

Nordgrønlands Læseselskabs ældst kendte love er fra 1804, så det er læseselskabet i det mindste også. Det var oprettet af inspektø- ren for Nordgrønland P. H. Motzfeldt. Mid- lerne til bogkøb fik man fra medlemskon- tingenter. Man fik også boggaver fra kongen og en række personer og institutioner i Dan- mark, herunder selvfølgelig fra Rafn. I 1833 havde biblioteket en bestand på cirka 800 bind. Omkring 1920 blev biblioteket besluttet opløst, og bøgerne blev solgt for nogle få hundrede kroner via et antikvariat i Køben- havn. Der er kun få rester tilbage af det blandt andet en bibel, der har tilhørt Poul Egede, Hans Egedes søn. I 1960 indkøbte Det grønlandske Landsbibliotek en bog med Nordgrønlands Læseselskabs bogmærke.

Opstart med 82 bind

Når der nu var et læseselskab for Nordgrøn- land, var det helt naturligt for den initiativrige Rafn at vende sig mod Sydgrønland, og i 1829 sendte han et andragende til kongen om en fundats for en lånebogsamling.

»Ved mine Arbejder til Oplysning af Grøn- lands Fortid er jeg foranlediget til at tænke paa dets Nutid og Fremtid, og vilde gjerne bidrage noget, ihvorvel jeg tør ikke vente at

Sydgrønlands bogsamling

det vil blive betydeligt, til at afhjælpe et i hint bortfjernede Land længe følt Savn af en offentlig fastbestaaende Laanebogsamling.

Flere dele mit Haab, at en saadan Stiftelse, hensigtsmæssigen organiseret og bestyret, vil kunne blive af Nytte…«

Biblioteket skulle ligge i Godthaab og in- spektør Holbøll, forfatter til den første reg- nebog på grønlandsk – som Rafn havde kor- responderet med – var villig til at påtage sig bestyrelsen, samtidig med at han forærede biblioteket nogle bøger. Det gjorde også kongen, Rafn og andre, herunder Rafns udenlandske forbindelser. Biblioteket startede med 82 bind.

Det var Rafn, der stod for forsendelsen af bøgerne fra København, og dette vedblev han med i adskillige år. I 1848 havde han i alt sendt 272 bind til biblioteket.

Også det økonomiske fundament arbejdede Rafn på, og ved bidrag fra lokale, danske og udenlandske givere lykkedes det at erhverve en fire procents obligation til en værdi af

Nordgrønland havde allerede et læseselskab, og den initiativrige Rafn vendte sig derfor mod syd: Grønlands andet bibliotek kom til at ligge i Godthåb og startede med 82 bøger.

af OLE HARBO

(17)

400 rigsdaler som bibliotekets ejendom. I 1846 oprettedes seminariet i Godthaab og bibliotekets fond blev udvidet til 600 rigsdaler. Det blev pålagt Missionskollegiet at be- styre fonden, og at missionærerne skulle stå for biblioteksarbejdet, ligesom der skulle opbygges en samling på seminariet. I 1854- 55 blev det oprindelige bibliotek i inspektør- boligen, 1019 bind, overført til seminariet, så samlingen nu var på i alt cirka 1400 bind.

Befolkningens behov

Den første katalog fra 1862 blev trykt på det trykkeri, som inspektør Rink i 1857 havde åbnet, og da Rafn fik tilsendt et eksemplar, havde han bemærkninger til det: »I en saadan trykt Fortegnelse vil det vist være til- strækkeligt kun at tage Udvalg af, hvad der fortrinsvis kan egne sig til Læsning paa Grønland og ikke medtage Dubletter og æl- dre Stridsskrifter.« Han rettede også i kata- logens sprogbrug. Rafns interesse var usvækket til det sidste.

Interessen for biblioteket svækkedes i slutningen af 1800-tallet, måske fordi Missi- onskollegiet blev nedlagt i 1860 og Rafn døde i 1864.

Omkring 1925 rejste Bibliotekstilsynet spørgsmålet om de grønlandske bibliotekers reorganisering. Biblioteksdirektør Thomas Døssing og overbibliotekar ved Det kgl. Bib- liotek, Carl S. Petersen skrev til Undervis-

ningsministeriet om en plan for biblioteker i Grønland, hvori det hedder om formålet:

»Bibliotekerne indrettes saaledes, at de kan tjene dels den indfødte Befolkning, herunder særlig den Del som kan læse dansk, dels de Præster og Lærere, som paa Embeds vegne kommer i Berøring med den indfødte Be- folkning og skal lede dens aandelige Udvik- ling dels de øvrige Danske, der saavidt de økonomiske Forhold tillader det, bør have samme Adgang til et folkeligt Biblioteksvæ- sen som Befolkningen i Moderlandet.«

Hermed nævnes for første gang den grøn- landske befolknings behov, selv om der godt nok især satses på de, der kan dansk; men det var da en start.

Grundstammen af bøger blev uindbundne dubletter fra Det Kongelige Biblioteks danske samling efter 1902 samt 700 bind fra Bibliotekstilsynets Vandrebogsamlinger og herudover et indkøb af 3-400 nye bøger, så der i alt var tale om 2000 bøger, der skulle fordeles på vandrebogsamlinger til 16 steder, håndbogssamlinger til alle præstegæl- dene og til seminariet i Godthaab. Den årli- ge driftsbevilling blev på 900 kroner.

Biblioteksvæsenet udbygges I begyndelsen af 1930’erne oprettedes faste biblioteker i Egedesminde, Ummanak, Godt- haab og Julianehaab. Sidstnævnte sted havde i 1836 fået et bibliotek – Julianehaab Biblio-

tek – indrettet i et lille loftslokale i kirken.

Denne samling blev omkring 1940 overført til Godthaab.

I 1954 besøgte konsulent i Bibliotekstilsy- net, Mogens Iversen, Grønland og afgav en rapport om forholdene. Biblioteket i Godt- håb bestod af cirka 5000 bind, som Iversen sammen med lederen gik igennem, og man kasserede cirka 1000 bind. De bøger, som Rafn havde sendt, blev sat i depot; men blev fortsat bevaret.

I 1956 ansattes Hans Westermann som leder af biblioteket i Godthåb til at forestå en ny- ordning af det grønlandske biblioteksvæsen.

Det grønlandske Landsbibliotek blev centralbibliotek og folkebibliotek for Godthåb, og det skulle tage sig af groenlandica.

Med hjemmestyret i 1979 overtog dette an- svaret for biblioteksvæsenet. Landsbibliote- ket, Nunatta Atuagaateqarfia, har stadig disse opgaver.

Groenlandica-samlingen består pr. 1. januar 2004 af cirka 10.500 titler og herudover findes der en særlig studiesamling om Grøn- land, Inuit og Arktis til brug for studerende og forskere samt særsamlinger fra personer med tilknytning til Grønland, for eksempel Samuel Petrus Kleinschmidts håndbibliotek og arkiv, efter Hernnhuttermissionæren, der fastlagde det grønlandske skriftsprog. ^■

Ole Harbo er forsker ved Danmarks Biblio- teksskole i København.

Seminar:

Sæt læseren i centrum

- Formidling med udgangspunkt i brugeren

Hvordan kan vi indrette bibliotekerne, når vi tager udgangspunkt i brugerne frem for samlingen? Roskilde og Vejle biblioteker har inviteret Opening the Book til Danmark for at give os et bud på det læserorienterede bibliotek.

Opening the Book har med deres praktiske tilgang til det læserorienterede bibliotek haft stor succes i England.

På seminarerne i Roskilde og Vejle deler de deres erfaringer med os.

Temaerne er:

Filisofien bag det læservenlige bibliotek, den læserorienterede indretning og den læserorienterede hjemmeside.

Seminarerne, foregår på engelsk og holdes på følgende datoer:

Roskilde Bibliotek 3. november 2004 Vejle Bibliotek 4. november 2004

Se mere om indhold og tilmeldning på www.roskildebib.dk og www.vejlebib.dk