Underviseres digitale kompetencer –hvorfor, hvad og hvordan?

(1)

Underviseres digitale kompetencer – hvorfor, hvad og hvordan?

Marianne Georgsen, docent, UCN

CIU netværksdag 25/5 2022

(2)

Hovedtemaer i oplæg

1. Hvorfor sætte fokus på underviseres digitale kompetencer? Et kig på begrundelserne

2. Hvad forstår vi som digitale kompetencer? Et kig på et par modeller 3. Oplevelser af digitale kompetencer ifm. onlineundervisning

4. Hvordan kan man gribe arbejdet med digital kompetenceudvikling an?

• Efter hvert tema vender vi blikket mod egne skoler, uddannelser og undervisere, så I får mulighed for korte drøftelser undervejs

(3)

3

Hvorfor fokusere på digitale kompetencer?

• Samfundsudviklingen: Et digitaliseret samfund kræver digitalt kompetence borgere

• Arbejdsmarkedet: Et digitaliseret arbejdsmarked stiller krav til arbejdstagernes (digitale) kompetencer

• Uddannelsesmæssige: Et offentligt uddannelsessystem må hele tiden tilpasse sig de krav og forventninger, der formuleres fra politisk hold

• Relevant for alle (kan ikke vælges fra) → hermed bliver det en obligatorisk opgave for uddannelsessystemet

25-05-2022

(4)

Underviserens digitale kompetencer I

• ”Undervisere er rollemodeller for den næste generation. Det er derfor afgørende for dem at være udstyret med den digitale kompetence, alle borgere har brug for for at kunne deltage aktivt i et digitalt samfund.”

• Særligt de allestedsnærværende digitale enheder og pligten til at hjælpe

eleverne med at blive digitalt kompetente kræver, at undervisere udvikler deres egen digitale kompetence.” (DigCompEdu, EU)

(5)

5

Underviserens digitale kompetencer II

• ”Regeringen afsætter midler til at løfte og udvikle digitale kompetencer blandt underviserne på de videregående uddannelser. Det skal styrke undervisningen, og det er fundamentet for at give de studerende digitale kompetencer.”

• ”Det skal ruste dem bedre til at inspirere de studerende til at forstå og udnytte nye digitale muligheder på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.” (Ahlers, minister 2018)

25-05-2022

(6)

Professionsfaglig digital kompetence (Kelentrić m.fl., 2017)

(7)

European Framework for the Digital Competence of Educators

(8)

Modellerne og os selv

• Modeller (rammeværk) er:

• Overordnede

• Generelle

• Uden handlingsanvisninger

• Måske lidt svære at koble sig på…?

• Men de ‘kridter den store bane op’

(9)

9

Refleksionsspørgsmål 1

Hvad oplever du er den største udfordring for undervisere, når det handler om digital

teknologi og undervisning?

25-05-2022

(10)

Oplevelse af digitale kompetencer

• Under COVID 19-nedlukningen er digitale kompetencer blevet højaktuelle

• I en undersøgelse af oplevelser og erfaringer med online undervisning i den første nedlukning (foråret 2020) har vi spurgt ca 85.000 studerende og 6.000 undervisere på 9 institutioner om dette

(11)

11

Udvalgte studenteroplevelser

• De studerende oplever at de har deltaget i færre aktiviteter

• De studerende er kritiske over for den undervisningspraksis de har mødt

• De studerende oplever at de har kompetencer til onlineundervisning

• De studerende oplever at de har lært mindre

25-05-2022

(12)

Har du tilstrækkelige it-tekniske kompetencer til at deltage i onlineundervisning? (studerende)

(13)

Udvalgte underviseroplevelser

• Mange undervisningsaktiviteter opleves af underviserne at fungere dårligere

• Undervisere føler sig i varierende grad klædt på til onlineundervisning

• Underviserne er mere positivt stemt over for onlineundervisning end de studerende

• Underviserne har brugt mere tid på forberedelse end normalt

• Underviserne trækker på ressourcer mange steder fra – men der er forskellige mønstre (som vi muligvis kan forstå som forskellige personlige

kompetenceudviklingsstrategier)

(14)

I hvilken grad oplever du, at du i dag har tilstrækkelige kompetencer til at planlægge og gennemføre onlineundervisning? (undervisere)

(15)

Paradokser og problemer

1. Underviserne bruger længere tid på undervisning. Studerende laver mest opgaver alene

2. De studerende har altid adgang til undervisningsindholdet. De deltager

mindre og er mindre aktive

3. De studerende forstår sig selv som teknologisk kompetente ift.

onlineundervisning. De er utilfredse med eget udbytte af undervisningen

4. Underviserne er mere positivt stemt over for onlineundervisning end de

studerende. De føler sig ikke klædt på til at lave onlineundervisning

(16)

Refleksionsspørgsmål 2

Hvad er de vigtigste digitale kompetencer for jeres undervisere?

Og i hvilket omfang har de disse

kompetencer?

(17)

17

Tilgange til kompetenceudvikling

• Individuelle vs. kollektive / organisatoriske

• Certificeringer af undervisere (ofte generiske) vs. kontekstspecifikke (lokalt forankrede) forløb

• Tidsmæssigt afgrænsede (fx kurser) vs. løbende indsatser integreret i hverdagspraksis

• Indholdsmæssigt fokus på almene kompetencer vs. uddannelsesspecifikke kompetencer

• Fokus på det fagligt indholdsmæssige vs. det didaktisk/pædagogiske

• Etc.

25-05-2022

(18)

Model 1: Udviklingslaboratorier som ramme

• Modellen er kendetegnet ved at:

• Kombinere kompetenceudvikling med udvikling af både

teknologiforståelse som ny faglighed og de eksisterende fag og fagligheder

• Rette sig mod deltagernes egen praksis og faglighed, dvs.

undervisningspraksis på XX-uddannelse (i projektet er det læreruddannelsen)

• Være organiseret med henblik på stærk forankring i de implicerede

fagmiljøer samt løbende opsamling af viden og erfaringer

(19)

Model 2: Digitalt kompetenceløft gennem læringscirkler

1. Møde

Intro til konceptet

2. Møde

Opdagelsesfasen

3. Møde

Refleksion over teknologi og profession

4. Møde

Læreproces og didaktisk fokus

5. Møde

Didaktisk design

6. Møde

Tilrettelæggelse/

eksperiment/

problem

7. Møde

Refleksion

8. Møde

Evaluering

(20)

(21)

21

Model 3: Kobling af kompetence- og undervisningsudvikling

• Baseret på principper om:

• Praksisnærhed – at underviserne integrerer og afprøver det lærte i egen undervisningspraksis.

• Kollegialt samarbejde – at underviserne samarbejder med kolleger om alle eller dele af aktiviteterne (udforskning, tilrettelæggelse, afprøvning og evaluering

• Skriftlig/visuel fastholdelse af undervisernes arbejde – for at fremme refleksionen hos deltagerne og give bedre muligheder for deling og sparring

• Ekspertbidrag undervejs i arbejdsprocessen - det giver bedre muligheder for at udfordre og støtte deltagerne i deres læreproces (uanset deres indgangsniveau)

25-05-2022

(22)

Refleksionsspørgsmål 3

Hvilke forskellige tilgange til

kompetenceudvikling benytter I hos jer?

Formel vs. uformel kompetenceudvikling?

Hos jer selv vs. ‘ude i byen’?

Kobling til undervisningspraksis?

Etc.

(23)

23 25-05-2022

(24)

Opsummering

• Digitale kompetencer er vi nødt til at selv at være med til at definere / vælge ud

• Hvad vil vi fokusere på hos os? Hvor er behovet? Hvem har behovet?

• Tilgange til kompetenceudvikling er mange

• Hvis målet er at udvikle undervisningen/uddannelsen, er det vigtigt at kompetenceudviklingen kobles tæt hertil

• Praksisnær kompetenceudvikling har styrker og udfordringer

• At lære / udvikle sig i kollegiale fællesskaber kræver tillid, professionalitet, ledelse og faglighed

• At eksperimentere med / afprøve nye kompetencer tæt på egen undervisningspraksis styrker udbyttet, forkorter vejen til udvikling, og er et godt afsæt for blivende ændringer

(25)

25

Kontaktoplysninger:

mage@ucn.dk Tlf. 72 69 06 16

25-05-2022

(26)

Referencer

• Andersen, L. m.fl. (2022): Anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale. Tilgængelig her: https://lutek.dk/publikationer/

• Digitale kompetencer gennem læringscirkler (projekt): https://dkgl.dk/

• Georgsen, M. & Qvortrup, A. (red.) (2021): Erfaringer og oplevelser med

onlineundervisning på 10 videregående uddannelsesinstitutioner i foråret 2020.

Tilgængelig her: https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/rapporter/erfaringer-og- oplevelser-med-online-undervisning/

• Kelentrić, M., Helland, K. & Arstorp, A-T. (2017): Rammeverk for lærerens profesjonsfaglige digitale kompetanse. Senter for IKT i utdanningen, Norge

• Mishra, P., & Koehler, M. J. (2006): Technological pedagogical content knowledge: A framework for integrating technology in teachers’ knowledge. Teachers College Record, 108 (6), 1017–1054

(27)

27

Referencer, fortsat

• Redecker, C. (2017): European Framework for the Digital Competence of Educators: DigCompEdu. Publications Office of the European Union,

Luxembourg, 2017, ISBN 978-92-79-73494-6, doi:10.2760/159770

• UFM (2017): Digitale kompetencer og digital læring. National handlingsplan for videregående uddannelser: https://ufm.dk/publikationer/2019/digitale-

kompetencer-og-digital-laering

25-05-2022