516. Beretning fra
Statens Husdyrbrugs forsøg
Niels E. Jensen og Karin Hansen
Individprøver med lam 1981
Performance test of ram lambs 1981
Summary in English
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 København V.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1981
FORORD
I denne b e r e t n i n g om i n d i v i d p r ø v e r med vædderlam fremlægges r e s u l t a t e r n e f r a p r ø v e r n e i 1981, der omfattede 65 lam f r a 5 f o r s k e l l i g e r a c e r . P r ø v e k a p a - c i t e t e n er u d v i d e t , så der k a n a f p r ø v e s c a . 75 l a m , og dette a n t a l v i l f o r - m e n t l i g i endnu nogle å r være t i l s t r æ k k e l i g t t i l at dække behovet f o r a v i s v æ d - dere af de deciderede k ø d p r o d u k t i o n s r a c e r . Måske k a n det b l i v e n ø d v e n d i g t at skærpe k r a v e n e t i l dyrenes avlsmæssige v æ r d i , således at k u n afkom e f t e r racens bedste d y r indsættes på p r ø v e s t a t i o n e n , og opdrætterne må så d r a g e omsorg f o r , at de r e l a t i v t f å væddere med gode p r ø v e r e s u l t a t e r f å r m u l i g h e d f o r at præge a v l e n i de følgende å r .
Anmeldelse af lam sker t i l l a n d s f o r e n i n g e n DANSK FAAREAVL, h v o r der f o r e t a - ges v u r d e r i n g af de t i l m e l d t e lam samt træffes arrangement om lammenes ankomst. Foreningens formand g d r . A . Elbæk A n d e r s e n , konsulent F r e d e r i k Andersen og k o n t o r a s s i s t e n t Jutta Jensen t a k k e s f o r det store a r b e j d e , der ydes i f o r b i n d e l s e med i n d i v i d p r ø v e r n e s gennemførelse.
Som i de foregående å r er p r ø v e r n e gennemført hos g d r . Bent C h r i s t e n s e n , F a r s ø , der også på udmærket måde v a r e t a g e r lammenes p a s n i n g . Scanningen udføres af f o r s ø g s t e k n i k e r N.J. Jakobsen. De i Tabel 6.3 a n f ø r t e tal er b e r e g - net på NEUCC af f o r s ø g s t e k n i k e r n e K a r i n Hansen og Just Jensen. Opsætning og r e n s k r i v n i n g af m a n u s k r i p t e t er f o r e t a g e t af a s s i s t e n t Helle B. Meno.
K ø b e n h a v n , september 1981. A. Neimann-Sørensen
I NDHOLDSFORTEGNELSE
Side FORORD 2 1. SAMMENDRAG 4 2. SUMMARY 5 3. INDLEDNING 7 4. INDIVIDPRØVERNES FORMAL OG GENNEMFØRELSE 8 5. OVERSIGT OVER DE INDSATTE LAM 14 5.1 Lammenes race og fødselsvægt 14 5.2 Vægt ved prøvens begyndelse i relation t i l fødselsvægt . . . . 15 6. LAMMENES VÆKSTEVNE 17 6.1 Vægt og d a g l i g tilvækst i prøveperioden 17 6.2 Relationen mellem begyndelsesvægt og d a g l i g tilvækst 18 7. FODRING OG FODERFORBRUG 24 8. LAMMENES KØDFYLDE OG FEDTANSÆTNING 26 9. AFSLUTNING 27
1 . SAMMENDRAG
I 1981 i n d s a t t e s 65 vædderlam i i n d i v i d p r ø v e r n e , og ligesom det v a r t i l f æ l d e t i f j o r , ankom lammene h e n h o l d s v i s den 1 . og 10. m a j . Lammene v a r f o r d e l t på 5 r a c e r med 22 O x f o r d d o w n , 20 S h r o p s h i r e , 16 L e i c e s t e r , 5 Texel og 2 lam af racen Dorset H o r n , der hermed f o r f ø r s t e gang v a r repræsenteret.
Prøveperioden er nu f a s t l a g t t i l to måneder - i a l d e r s i n t e r v a l l e t 60 t i l 120 d a g e . I en så k o r t prøveperiode k a n det i k k e u d e l u k k e s , at lammenes vægt ved ankomsten k a n øve i n d f l y d e l s e på væksthastigheden i p r ø v e p e r i o d e n , f o r d i de tungeste lam ofte v i l være bedre f o d r e t og dermed bedre f o r b e r e d t t i l p r ø v e n . Dette ses a f , at der er en v i s samhørighed imellem lammenes fødselsvægt og vægt ved 2 måneders a l d e r e n , f o r m e n t l i g især begrundet i , at fødselsvægten er stærkt k o r r e l e r e t t i l fårenes f o d r i n g f ø r læmningen, og i besætninger, h v o r der p r a k t i s e r e s ret stærk f o d r i n g , gælder dette s a n d s y n - l i g v i s også e f t e r lammenes f ø d s e l . Da i m i d l e r t i d lammenes vægt ved prøvens begyndelse t i l l i g e med den d a g l i g e t i l v æ k s t i p r ø v e t i d e n i n d g å r i b e r e g n i n - gen af t i l v æ k s t t a l l e t T , g i v e r dette indeks et meget præcist u d t r y k f o r det e n k e l t e lams a r v e l i g e egenskaber f o r vækstevne.
Den d a g l i g e t i l v æ k s t i p r ø v e t i d e n blev l i d t l a v e r e end i 1980; Oxforddown lammene voksede med 499 g p r . dag i gennemsnit mod 522 g i samme a l d e r s i n - t e r v a l i 1980. Leicester nåede i gennemsnit en d a g l i g t i l v æ k s t på 412 g mod 442 g i 1980, medens de t i l s v a r e n d e t a l f o r S h r o p s h i r e v a r h e n h o l d s v i s 385 og 400 g ; men f l e r e lam i a l l e t r e r a c e r v i s t e særdeles gode v æ k s t r e s u l t a t e r . F o d r i n g e n er gennemført som h i d t i l , hvor der er f o d r e t med hel b y g og en p e l l e t e r e t p r o t e i n b l a n d i n g i f o r h o l d e t 75 % b y g og 25 % p i l l e r . Det gennemsnit- l i g e f o d e r f o r b r u g p r . k g t i l v æ k s t v a r meget nær ens f o r de 5 r a c e r , idet der er b r u g t f r a 3,4 t i l 3,7 FE; men v a r i a t i o n e n inden f o r de enkelte r a c e r er meget s t o r , eftersom enkelte lam s k u l l e b r u g e over 4 FE og a n d r e mindre end 3 FE t i l p r o d u k t i o n af 1 kg t i l v æ k s t .
Den i i n d i v i d p r ø v e r n e benyttede p r o t e i n b l a n d i n g i n d e h o l d e r 95 FE p r . 100 kg foder og c a . 28 % r å p r o t e i n . Den f r e m s t i l l e s nu som h a n d e l s f o d e r b l a n d i n g og er t i l r å d i g h e d å r e t r u n d t , således at den også v i l k u n n e benyttes ved en eventuel f æ r d i g f e d n i n g af s l a g t e l ammene om e f t e r å r e t .
U l t r a l y d m å l i n g e n af rygmuskel tværsni t v i s t e gennemgående s t ø r r e m å l , end
det t i d l i g e r e er set hos indi vidprøvelammene. I racen Oxforddown måltes muskelstørrelser på f r a 20 t i l 22 cm2 hos 5 lam, medens 7 lam viste mål på f r a 17 t i l 20 cm2. Hos Shropshire havde 8 lam mål på f r a 17 t i l 20 cm2, medens der hos Leiceter var 6 lam med mål på over 17 cm2 , og i denne race viste et lam et så stort muskelareal som 23,2 cm2. De 2 Dorset Horn og de 5 Texel lam havde alle ret store muskelmål.
Flere lam havde r i g e l i g fedtansætning, hvis en rygfedttykkelse på 9 mm og derover anses for at være for meget. På slagtekroppen må regnes med, at en tykkelse på 3 - 4 mm over 1 . lændehvirvel er passende, men ved u l t r a - lydmålingen medregnes hudens tykkelse, og selv om lammene er k l i p p e t på målestedet, v i l der a l l i g e v e l være et vist u l d l a g , som også medregnes i f e d t - tykkelsen. Der skal derfor fratrækkes 4 - 5 mm f r a det anførte mål for at beregne fedttykkelsen.
2. SUMMARY
Performance testing of ram lambs is now a part of the breeding plans for sheep in Denmark. Until now the lambs tested are coming from p r i v a t e breed- ing centres or from herds examinated by the breeders' o r g a n i z a t i o n . This organization also has to approve the parents of a lamb in respect of the overall goals of the breed.
The test begins when the lamb is 2 months old and lasts from the age of 60 to 120 d a y s . During the test period the growth r a t e , feed consumption and carcass q u a l i t y are assessed. The growth rate is calculated as g d a i l y live weight gain in the test period, but furthermore the growth rate is con- verted to a growth index, T - f i g u r e , which expresses the breeding value of the lamb r e l a t i v e to the breed.
If the T - f i g u r e of a lamb is 105 it indicates that the breeding value of the ram is 5 percent higher than the average of the breed.
The T - f i g u r e is calculated as:
T = h2 ((0,25 x INDVGT + 0,75 x TILV) - P) + P where
h2 = C o e f f i c i e n t of h e r i t a b i I i t i e s f o r d a i l y g a i n = 0 , 5 c a l c u l a t e d on c a l v e s INDVGT = W e i g h t a t 60 d a y s i n p e r c e n t of t h e b r e e d a v e r a g e a t 60 d a y s T I L V = A v e r a g e d a i l y l i v e w e i g h t g a i n d u r i n g t h e t e s t p e r i o d i n p e r c e n t of
the breed average P = Breed average = 100.
The results concerning weight, d a i l y g a i n , T - f i g u r e , feed consumption and scanning are given in Table 6.3. Highest d a i l y gain was recorded for an Oxforddown lamb v i z . 740 g per d a y . Other lambs in this breed as well as in the breed Leicester gained more than 500 g per day in the test period from 60 to 120 days. In the Shropshire breed some of the lambs had a d a i l y live weight gain of more than 400 g per d a y . The breed Dorset Horn included two lambs and they both had a r e l a t i v e l y high weight at 120 days, but these lambs as well as the 5 Texel lambs gained more slowly than lambs of the other breeds. The Texel lambs had obviously more d i f f i c u l t i e s in adopt- ing to the test conditions, probably due to insufficient preparation p r i o r to the test.
The lambs are fed ad libitum by hand with whole barley and protein pellets containing about 28 percent crude protein and 0,95 SFU per k g . The feed is given as 75 % barley and 25 % protein-mixture and in addition to this is given hay ad l i b i t u m . There is given fresh water twice a d a y .
On average, the feed efficiency of the breeds was almost e q u a l , but a mark- ed v a r i a t i o n w i t h i n the different breeds was observed. Some of the lambs used more than 4 and others less than 3 SFU for producing 1 kg live weight g a i n .
The carcass q u a l i t y is estimated with the ultrasonic equipment DANSCAN and includes measurements of fleshiness and degree of f a t t e n i n g . Measures are taken over the f i r s t lumbar vertebra and take place when the lamb is 70, 91 and 112 days o l d . The measure is corrected to 45 kg for Oxforddown, Leicester and Texel and to 40 kg for Shropshire and Dorset Horn.
For weight correction of the muscle area the following formula is being used:
U. = A. + D. +(b1 x SW + b2 x SW2 ) - (b1 x W. + b2 x Wi2 ) where U. = Ultrasonic muscle area adjusted to the live . weight at slaughter of
the breed
A. = Area of m.long.dorsi at 1st, 2nd or 3rd measurement, respectively D. = Correction for each measurement calculated to -0.055 at the f i r s t ,
-0.5952 at the second and +0.6506 at the t h i r d measuring SW = Live weight of the breed at slaughter
W. = Weight of the lamb at measuring number 1, 2 or 3 b1 and
b„ = Coefficients of regression of ultrasonic results on weight b- = 0.3559, b2 = -0.00275.
For 8 of the lambs the area of m.long.dorsi was 20 cm2 or more, and 12 had from 18 to 20 cm2. The figures clearly indicate the potential for increas- ing the fleshiness of the breeds.
The degree of fattening is regarded as being too high if the fat thickness is more than 9 mm. In the ultrasonic pictures fat and skin are not separat- ed, so the skin is included in the fat layer. About 4 - 5 mm of the t h i c k - ness include wool and s k i n .
Fat thickness is adjusted to weight at slaughter by using the formula:
Fat thickness = Ft. + D. x b (W. - SW) where
Fat thickness = Fat in mm over the 1st lumbar vertebra adjusted to the live weight of the breed at slaughter
Ft. = Fat thickness in mm at the measuring number 1, 2 or 3 b = Coefficient of regression for fat thickness = 0.119
D. = Correction for each measurement calculated to-0.12656,+0.04714 and +0.0794 for i = 1st, 2nd or 3rd measuring, respectively W. = Weight of the lamb at measuring number 1, 2 or 3
SW = Live weight of the breed at slaughter.
The breeders' interest for the performance testing of ram lambs seems to increase, since more and more the test-results are asked f o r , when breeding rams are bought.
3. INDLEDNING
De første individprøver for vædderlam blev gennemført i 1979 på et t i d s - punkt, hvor der ikke havde været mulighed for at teste de enkelte racers vækstevne. Prøvetiden blev derfor fastlagt t i l tre måneder i a l d e r s i n t e r v a l l e t f r a 2 t i l 5 måneder, men ved denne r e l a t i v t høje alder opnåede lammene en vægt ud over det, der må betegnes som normal slagtevægt for sommer- og efterårslam - ca. 50 k g . Enkelte lam nåede ca. 80 k g , hvorfor p r ø v e t i - den i 1980 blev afkortet t i l 2 \ måned; men også ved denne slutalder på 135 dage blev flere af lammene for tunge, idet enkelte lam f r a de store r a - cer passerede 70 k g . Forsøgsudvalget godkendte derfor, at prøverne i 1981 skulle omfatte alderen 60 t i l 120 dage, h v i l k e t viste sig at give bedre over- ensstemmelse mellem slutvægt og slagtevægt.
Den kortere prøvetid gør det i m i d l e r t i d endnu mere påkrævet, at lammene før ankomsten er vænnet t i l at æde samme foder, som benyttes på prøvesta- tionen, fordi et lam v i l få vanskeligt ved at opnå samme daglige tilvækst i hele prøveperioden som de øvrige lam, hvis det vægrer sig ved at æde i den første t i d efter ankomsten. En af individprøvens vigtigste opgaver er at fastlægge det enkelte lams vækstevne i forhold t i l jævnaldrende lam
f r a samme r a c e , og for at dette mål kan nås, må lammene gives samme m u l i g - hed for at udnytte vækstevnen.
En y d e r l i g e r e a f k o r t n i n g af prøveperiodens længde kan ikke b l i v e aktuel af hensyn t i l prøvens s i k k e r h e d ; men r e s u l t a t e r n e for 1981 v i s e r , at m u l i g h e - derne for selektion for vækstevne, f o d e r f o r b r u g og s l a g t e k v a l i t e t ikke er blevet r i n g e r e , idet der også i dette års prøver er markante forskelle i m e l - lem de bedste og de d å r l i g s t e lam.
4 . INDIVIDPRØVERNES FORMAL OG GENNEMFØRELSE
I en i n d i v i d p r ø v e kan et a v l s d y r s a r v e l i g e egenskaber fastlægges med stor s i k k e r h e d , f o r d i m i l j ø f a k t o r e r n e er minimeret, hvorved de fundne f o r s k e l l e hovedsageligt skyldes a r v e l i g e anlæg. Ved udvælgelse i de enkelte besætnin- ger s i k r e s , at de indsatte lam er afkom efter a v l s d y r med gode p r o d u k t i o n s - egenskaber, og at de eksteriørmæssigt er t y p i s k e for r a c e n .
Prøven fastlægger lammets vækstevne, f o d e r u d n y t t e l s e , k o n s t i t u t i o n og s l a g t e - k v a l i t e t , således at den enkelte besætningsejer ved prøvens s l u t n i n g kan udvælge lam med netop de egenskaber, der ønskes fremmet i besætningen.
For at formålet med denne a v l s f o r a n s t a l t n i n g opfyldes f u l d t u d , må ejerne af lam med d å r l i g e prøveresultater erkende, at sådanne lam ikke bør b e n y t - tes i a v l e n , medens lam med gode p r ø v e r e s u l t a t e r , d . v . s . resultater for vækst, foderudnyttelse og k ø d f y l d e , der l i g g e r over racens gennemsnit, kan indgå som avisvæddere i besætningerne, og lam med ekstremt gode r e s u l t a t e r bør benyttes mest muligt og levere afkom t i l de følgende års prøver.
En i n d i v i d p r ø v e må n a t u r l i g v i s b l i v e en sammenligning af de bedste af en årgangs vædderlam og for at gøre forholdene så ensartede som muligt må disse lam afprøves på en prøvestation under ensartede og kontrollerede f o r - h o l d , således at f o r s k e l l e i tilvækst og f o d e r f o r b r u g hovedsageligt skyldes forskelle i dyrenes genetiske værdi for disse egenskaber.
Det har i årene 1980 og 1981 været muligt for ejerne at indsætte lam såvel den 1 . som den 10. m a j , således at lam født mellem den 20. f e b r u a r og 10.
marts kan indsættes ved nogenlunde samme a l d e r ; men det er m u l i g t , at der må søges t i l v e j e b r a g t en o r d n i n g , så endnu t i d l i g e r e fødte lam også kan deltage, idet der efterhånden er en del producenter, som baserer økono- mien i fåreholdet på produktion af lam, der slagtes op t i l påsken ved en
levende vægt på 25 - 30 k g . Disse lam er oftest født i j a n u a r måned og har således ikke mulighed for at kunne indsættes på prøvestationen, hvis ejeren finder et eller flere af sine lam kvalitetsmæssigt egnet t i l a v l . En udbygning af prøverne med såvel en t i d l i g e r e som en eventuelt senere indsæt- telsesdato v i l kræve udvidelse af prøvekapaciteten, hvorfor der ikke synes at være mulighed for denne ændring på nuværende t i d s p u n k t . Det ideelle v i l l e være at have rådighed over stalden i perioden f r a februar t i l septem- ber, så lammene ankommer, når de har nået en alder på ca. 50 dage og kan gå i en forperiode på 8 - 1 0 dage, før prøven s t a r t e r . Dette v i l give mulighed for at s i k r e , at kun lam, der v i l optage foderet, b l i v e r indsat i prøven, og de lam, der ikke i løbet af forperioden er s t a r t e t , kan r e t u r - neres.
I prøvetiden går lammene i enkeltbokse og fodres efter ædelyst med korn og proteinblanding og har desuden f r i adgang t i l hø; men forbruget af dette registreres i k k e , da spildprocenten er meget stor. Korn og p r o t e i n b l a n d i n g udvejes t i l hver enkelt lam i portioner på 10 k g ; når portionen er ædt, udvejes den næste.
Slagtekvaliteten bestemmes ved, at der foretages tre u l t r a l y d m å l i n g e r , når gennemsnitsalderen er henholdsvis 70, 91 og 112 dage. Ved målingen bestem- mes rygmusklens tværsnitsareal i cm2 samt fedtlagets tykkelse over musklens midte i mm.
Resultatet af de tre u l t r a l y d m å l i n g e r korrigeres t i l racens optimale s l a g t e - vægt. For arealet af den lange rygmuskel (long.dorsi) foretages korrektionen efter formlen:
U. = Mål. + D. + (b1 x VGTTIL + b2 x VGTTIL2) - ( ^ x VGT. + t>2 x VGT.2), hvor
U. = Den i ' te måling korrigeret t i l racens optimale vægt før s l a g t n i n g Mål. = Arealet af den lange rygmuskel ved i ' te måling
D. = Måledagskorrektionen for den i ' te måledag, beregnet t i l henholdsvis
1 -0,055, -0,5952 og +0,6506 for 1 . , 2. og 3. måledag VGTTIL = Racens optimale vægt før s l a g t n i n g
VGT. = Lammets vægt ved den i ' te u l t r a l y d m å l i n g
b, o'g b„ = Regressionskoefficienter af u l t r a l y d m å l på vægt: b. = 0,3559, b „ =
1 2 -0,00275. ] 2
Ryggens fedttykkelse korrigeres t i l racens optimale slagtevægt med følgende formel :
Fedttykkelse = TYK. + D. x b (VGT. - VGTTIL), hvor
10
TYK. = Den m å l t e f e d t t y k k e l s e ved den i ' te m å l i n g
D. = M a l e d a g s k o r r e k t i o n f o r den i • te m å l e d a g , b e r e g n e t t i l h e n h o l d s v i s
1 - 0 , 1 2 6 5 6 , +0,04714 og +0,0794 f o r i = 1 , 2 e l l e r 3 b = R e g r e s s i o n s k o e f f i c i e n t f o r f e d t t y k k e l s e på vægt = 0,119 VGT. = Lammets vægt ved den i ' te u l t r a l y d m å l i n g
VGTTIL = Racens o p t i m a l e vægt f ø r s l a g t n i n g .
V e j n i n g af lammene f o r e t a g e s ved ankomsten og 4 d a g e s e n e r e , og denne s i d s t e v æ g t a n g i v e l s e er lammets b e g y n d e l s e s v æ g t . Y d e r l i g e r e v e j n i n g e r f o r e t a - ges i f o r b i n d e l s e med u l t r a l y d m å l i n g e r n e samt v e d p r ø v e n s s l u t n i n g . På g r u n d - l a g af d i s s e v e j n i n g e r fastlægges det e n k e l t e lams vægt ved a l d e r e n 6 0 , 90 og 120 d a g e . Den d a g l i g e t i l v æ k s t mellem d i s s e a l d e r s t r i n og i den s a m l e - de p r ø v e p e r i o d e bestemmes e f t e r f o r m l e n :
S l u t v æ g t , k g - b e g y n d e l s e s v æ g t , k g ,nnn <• - , , 2—2 - r-2^ -; — • x 1000 = g d a g l i g t i l v æ k s t
p r ø v e p e r i o d e , d a g e
For a t l e t t e o v e r s i g t e n o v e r de e n k e l t e lams v æ k s t e v n e b e r e g n e s et i n d e k s , T - t a l l e t , d e r a n g i v e r a v l s v æ r d i f o r t i l v æ k s t i f o r h o l d t i l r a c e n s g e n n e m s n i t . T a l l e t b e r e g n e s e f t e r f o r m l e n :
T = h2 ( ( 0 , 2 5 x INDVGT + 0,75 x T I L V ) - P) + P, h v o r h2 = H e r i t a b i l i t e t e n f o r t i l v æ k s t , d e r e r 0 , 5 0
INDVGT = L a m m e t s vægt v e d 60 d a g e i % a f r a c e n s g e n n e m s n i t v e d d e n n e a l d e r
TILV = Lammets d a g l i g e t i l v æ k s t i p e r i o d e n 60 - 120 dage i % af r a c e g e n - nemsnit i samme periode
P = Det g e n n e m s n i t l i g e T - t a l , der sættes t i l 100.
I dette t a l tages hensyn t i l lammets vækst før ankomsten t i l s t a t i o n e n , idet vægten ved 60 dage i procent af racens gennemsnit i n d g å r med 0,25 i b e r e g - n i n g e n af T - t a l l e t . B e t y d n i n g e n af dette k a n i l l u s t r e r e s ved 2 l a m , der b e g - ge i p r ø v e t i d e n præsterer en d a g l i g t i l v æ k s t på 465 g , h v o r racens gennem- s n i t er 450 g . Det ene lam vejede ved ankomsten 26 k g og det andet 20 k g , h v o r racegennemsnittet v a r 23 k g . Det f ø r s t e af disse lam v i l få et T - t a l på 103, medens det andet v i l f å et T - t a l på 100.
Der f o r e t a g e s i k k e p e r i o d i s k e t i l s y n af dyrlæge i p r ø v e t i d e n , men lammene synes af dyrlæge ved ankomsten, og der g i v e s A og D v i t a m i n e r ved i n j e k - t i o n 8 - 1 4 dage e f t e r ankomsten, og d e r u d o v e r t i l k a l d e s veterinær a s s i - stance e f t e r behov.
Ejer Ownen.
Oplysninger om de enkelte lam HnjLomiatlon about the -iainb/i
Øre- Føds. Født Vægt,kg,ved Nr. mærke dato som føds. 1 md.
Can.- Bijith Bonn. Weight, kg., at No. monk date OA b-uith 1 mo.
Lammets fader name and kejidbook no.
Oxforddown
Asger Markussen, Hedensted
Henrik Jenning, Glamsbjerg Niels Nikolajsen, Stouby Niels E. Rasmussen, Stouby
Holger Andreasen, Vodskov Grethe & Per Poulsen, Tolne L a u r i t s F r i i s , Ryomgaard
Svend T. R i n g g a a r d , Bøvlingbjerg
Kaj Østergaard, Ulfborg Th. Mohr, Hadsten
Th. Kjær, Rønde
Tage L a u r i t s e n , Bramminge
8101 8102 8103 8104 8105 8106 8107 8108 8109 81 10
81 12 8113 81 14 81 15 81 16 81 1 7 81 18 81 19 81 20 8155 8156
31 1 320 306 26 151 103 104 1 10
8 10 31 198 197 201 58 1 33 146 128 126 2 90 92
1/3 3/3 23/2 9/3 24/2 25/2 25/2 3/3 22/2 18/2 6/3 21/2 21/2 22/2 20/2 7/3 9/3 26/2 24/2 5/3 7/3 14/3
5,0 5,0 5,0 5,5 5,6 5,5 5,5 5,5 4,0 5,0 4,5 6,0 4,5 5,0 4,7 4,2 3,6 4,4 4,0 4,5
16,5 15,3 16,9 17,4 19,3 19,0 18,8 16,1 12,4 17,9 13,5 19,1 15,8 18,6 15,3 16,0 13,3 16,4 1 5,3 12,1
Genner Rex, s. 1099
Kabusse, s. 1091 Lundhøjgaard Ask Nr. 14
Nr. 14 N r . 285
Nord-Vest, s. 1078 Morsø
Ringsø
Fåregård Ras, s. 1101
Rasmus, K. 80207 Skovlund Mads, K. 80362
Thor, s. 1039 Øst j y d e n , s. 1107
Ejer
Oaineji
N r .
Øre- mærke
Føds. Født Vægt , k g , v e d
dato som føds. 1 md. Lammets fader No.
8121 81 22 8123 8124 8125 8126 81 27 8128 81 29 8130 8131 81 32 8133 8134 8135 8136 8137 8154 8157 8158
81 50 8151
£OÆ- mank
9 10 32 39 12 8 6 9 10 18 39 43 45 17 9 134 1 14
26 31 87
1 25 50
ßisith date
23/2 26/2 27/2 3 / 3 6 / 3 1 / 3 22/2 2 / 3 1 / 3 6 / 3 3 / 3 4 / 3 8 / 3 28/2 1 / 3 8 / 3 26/2 24/2 7 / 3 8 / 3
4 / 3 1 / 3
Bonn
OA
2 2 2 2 2 2 2 3 2 2 2 2 2 2 2 3 2 2 2 2
2 2
Weight, blnth
5 , 9 4 , 0 3 , 4 4 , 9 4 , 1 4 , 4 3 , 0 3 , 8 3 , 5 3 , 2 4 , 1 3 , 8 4 , 0 4 , 2 4 , 6 3 , 5 4 , 0 - 2 , 9 4 , 2
5 , 0 4 , 5
kg, at 1 mo.
15,9 13,1 12,2 13,3 13,7 13,1 10,7 12,3 9, 1 12,0 13,1 11 ,2 10,4 1 1 ,7 13,5 11,7 1 1 ,8
- 11,5 10,8
15,0 14,9
SiyieA, name and kendbook no.
Bison, K. 80433 Remy, s. 105
- - Skovh. Natan
Skovh. Rudolf, s . 104 Bækl. Banko, s. 103
- Mads Rex, s. 99 Sigurd,, s. 68
- Rex, s. 99 Ringwel I
- Remyson
Ringo, K. 80366 Star, s. 100 Stefan, s. 110 Stærk
Bjerge Hans Henrik Shropshire
Pia Lundehave, Assens Jens P. Østergaard, V i l d b j e r g Poul Erik Nyborg, V i l d b j e r g Henrik Pedersen, Vestbjerg
Chr. K r a g h , Arden E r l i n g Kloster, Thisted Arne Jensen, Nykøbing Mors
B r i t t a & E i g i l Pedersen, Randers Wilson Jørgensen, Randers Bent Christensen, Farsø
I . & A. Koch Sørensen, Hårlev Hans R a n v i g , Sorø
Dorset Horn
S. Pedersen, Vester-Skerninge Kurt Jensen, Store-Fuglede
Ejer
Ouineji
Øre- Føds. Født Vægt,kg,ved
Nr. mærke dato som føds. 1 md. Lammets fader Eon.- ßisutti Bonn WeLgJvt, kg, at
No. ma/ik date OA bi-nih. 1 mo.
, name. and.
kejudbook no.
Leicester
Gori & Tage Munch Hansen, Odder A. Elbæk Andersen, Terndrup
Berg Lassen Pedersen, Terndrup Else & Bent Rasmussen, Sæby Svend Aage Nielsen, Gistrup Laurids Hedegaard, Hurup Thy
Inge Marie Mouritsen, Avlum
Peder G. Thomsen, Ølgod Bent Magnussen, Terndrup Texel
L a u r i t s F r i i s , Nimtofte
Marion Asmussen, Frederiksværk Ove Dittmer, Brønderslev Jens P. Nielsen, Malling
8138 8139 8140 8141 8142 8143 8144 8145 8146 8147 8159 8160 8161 8162 8164 8166
91 1 10 104 124 1 19
47 49 10 53 98 131 134 139 84 96 66
20/2 9/3 27/2 10/3 9/3 6/3 8/3 1/3 26/2 8/3 5/3 9/3 10/3 6/3 10/3 14,3
3 2 2 2 .2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 2 2
3,6 5,5 4,8 5,0 4,0 6,0 5,4 5,4 7,0 5,5 6,0 6,5 6,0 5,4 5,6 6,4
13,1 15,5 12,8 14,4 14,2 18,8 14,9 14,3 15,9 17,1 13,7 15,4 16,0 14,0 15,4 18,5
Rimus, s. 306 -
Aspirant, s. 297 -
- Svend
- Peder Pan Jochum Niel
- -
Perfekt, s. 308 Nr. 67
Aspirant, s. 297
8149 8167 8168 8169 8170
19 3 9 13 129
28/2 16/3 12/3 10/3 10/3
2 2 2 2 3
4,0 4,0 5,2 4,2 4,8
1 1 1 1 1 3 1 3 5 2
, 1 ,9 ,2 ,9 ,8
Fri is, Tim, Dukat
- Lau
s. 339 K. 80352
54
s. 334
14
5. OVERSIGT OVER DE INDSATTE LAM
Før indsætning skal lammets afstamning være godkendt af landsforeningen DANSK FAAREAVL. Denne passus i reglerne er begrundet i , at foreningen ønsker indsigt i og kontrol med, at de afprøvede lams ophav er dyr af a v l s - mæssig værdi. Der kan indsættes lam af de af foreningen godkendte racer, hvorfor a l l e besætningsejere med racerene dyr har mulighed for at lade deres lam afprøve, men det er overvejende avlscenterejere og avlsbesætninger under t i l s y n af DANSK FAAREAVL, der benytter sig af dette t i l b u d .
5.1 Lammenes race og fødselsvægt
Der blev i 1981 indsat 22 lam af racen Oxforddown. Disse lam kom f r a 12 besætninger, og samme antal besætninger leverede 20 Shropshirelam, medens 9 besætningsejere indsatte 16 lam af racen Leicester, og 5 Texellam kom f r a 4 besætninger. Racen Dorset Horn v a r for første gang repræsenteret; der var dog kun indsat 2 lam, som kom f r a 2 besætninger. Af racen Marsk v a r ligeledes kun indsat 2 lam, men for disse lam måtte prøven stoppes, da lammene viste sig u v i l l i g e t i l at æde foderet.
Lammenes fødselsvægt varierede f r a 2,9 t i l 7,0 kg med 4,7 kg i gennemsnit for alle racer. Den største fødselsvægt ses hos racen Leicester, hvor de 16 lam i gennemsnit vejede 5,5 ± 0,8 k g . I denne race varierede fødselsvægten f r a 3,6 t i l 7,0 k g , men den lave fødselsvægt på 3,6 kg er noteret hos et t r i 11 i ngefødt lam. Der var hos Leicester 2 t r i 11 ingefødte lam, hvis gennemsnit- lige fødselsvægt var 4,5 k g , medens de øvrige lam, der a l l e var t v i l l i n g e - fødte, vejede 5,7 kg ved fødselen.
I racen Oxforddown v a r 6 af lammene t r i 11 ingefødte, medens 16 var født som t v i l l i n g e r . De førstnævnte vejede i gennemsnit 4,6 kg ved fødsel, medens tvillingelammene vejede 5,0 k g . Fødselsvægten varierede i denne race f r a 3,6 t i l 6,0 kg med et gennemsnit på 4,9 ± 0 , 6 k g .
De 5 Texellam var a l l e født som t v i l l i n g e r , og her var den gennemsnitlige fødselsvægt på 4,4 kg - varierende f r a 4,0 t i l 5,2 k g .
Som den i henseende t i l vægten mindste af de afprøvede racer, er det n a t u r - l i g t , at fødselsvægten for Shropshire er l i d t lavere end i de øvrige r a c e r ,
15
og den v a r her i gennemsnit på 4,0 ± 0 , 7 kg med en forskel på f r a 2,9 t i l 5,9 k g . 2 t r i 11 ingefødte lam vejede i gennemsnit 3,7 k g , medens de t v i l l i n g e - fødte lam vejede 4,0 k g .
De 2 lam af racen Dorset Horn vejede ved fødselen henholdsvis 5,0 og 4,5 k g . Fødselsvægten regnes for ret stærkt a r v e l i g t betinget med en arvbarhed - heri tabi I i tet - omkring 0,5, h v i l k e t v i l sige, at halvdelen kan t i l s k r i v e s arven og halvdelen miljøet, d . v . s . især f o d r i n g af moderfårene i drægtigheds- periodens sidste h a l v d e l , men desuden må der regnes med en ret stor i n d f l y - delse f r a moderens a l d e r , idet t v i 11 ingefødte lam af 2 års f å r vejer mindre end lam af ældre f å r .
For lam indsat i i n d i v i d p r ø v e r 1980 og 1981 er relationen mellem fårets alder og lammets fødselsvægt anført i Tabel 5 . 1 .
Tabel 5.1 Lammenes fødselsvægt i k g i f o r h o l d t i l moders a l d e r TabZe. 5.1 ß-üith w&Lght -in kg -in Æ&Zation to ag.e. of. the. dam
5 5 5 5
, 2 , 5 , 7 , 5 ± 0 , 8
4 4 5 4
, 8 , 9 , 4 , 9 + 0 , 6
3 4 4 4
, 6 , 0 , 1 , 0 ± 0 , 7 Race, ß/ieed Leicester Oxforddown Shropshire Moders a l d e r , 2 år y.e.ajiA
Age. of the dan 3 år yeauiA 4 år og mere Gns., av. ±S0
5.2 Vægt ved prøvens begyndelse i r e l a t i o n t i l fødselsvægt
Efter reglerne starter i n d i v i d p r ø v e n , når lammet er 60 dage, men en del af lammene er ældre ved ankomsten t i l stationen, hvorfor vægten beregnes ud f r a den d a g l i g e tilvækst mellem de første to vejninger på prøvestationen.
Denne fremgangsmåde er nødvendig for testning af lammene i samme a l d e r s - i n t e r v a l .
Der er betydelige vægtforskelle inden for racerne ved prøvens begyndelse.
Hos Oxforddown vejede det mindste lam på dette tidspunkt 18,6 kg og det største 34,4 k g . Inden for Leicester varierede vægten f r a 17,3 t i l 30,0 kg og hos Shropshire f r a 13,5 t i l 24,4 k g .
Den væsentligste årsag t i l den store v a r i a t i o n i lammenes vægt ved ankomsten kan t i l s k r i v e s både arvelige og mi I jømæssige forhold i besætningerne, således at lam, der har gode arvelige anlæg for vækst i nogle besætninger f å r m u l i g - hed for at udnytte denne egenskab, medens sådanne lam i andre besætninger
16
ikke har de samme betingelser for maksimal vækst.
Tabel 5 . 2 Vægt ved 60 dage i r e l a t i o n t i l fødselsvægt
Tabte. 5.2 W&ight at 60 dayA in A.&Zation to weight at bVith
Race ß/ieed
Fødselsvægt, kg
f r a t i l gns.
Weight at bJÆth, kg fyiom ~to ' ax
Vægt v . 60 dage, kg Weight at 60
d k g . Oxforddown
Leicester
Shropshire
3 , 5 4 , 6 5 , 1 3 , 5 5 , 1 6 , 0 3 , 0 3 , 6 4, 1
4 , 5 5 , 0 6 , 0 5 , 0 5 , 9 7 , 0 3 , 5 A , o 5 , 9
4 , 2 4 , 9 5 , 4 4 , 4 5 , 5 6 , 3 3 , 3 3 , 9 4 , 6
2 3 , 8 2 5 , 2 2 7 , 5 21 ,5 2 3 , 9 2 5 , 5 18,6 19,6 2 0 , 9
Trods det l i l l e materiale ses det t y d e l i g t , at en højere fødselsvægt følges af en højere vægt ved 2 måneders alderen i lam f r a disse besætninger, og korrelationen v a r i e r e r f r a r = 0,37 hos Oxforddown og r = 0,49 hos Shropshire t i l r = 0,54 hos Leicester. En medvirkende f o r k l a r i n g på dette forhold er a n t a g e l i g , at hvor der fodres moderat t i l stærkt, gælder dette ikke alene for lammene, men også fårene er velfodrede, før lammene fødes, sådan at dette betinger en højere fødselsvægt, som følges af en stærkere vækst hos lammene før fravænningen i modsætning t i l de besætninger, hvor der fodres mindre stærkt såvel før som efter læmningen. Desuden må det antages, at en høj fødselsvægt skyldes høj tilvækst i fosterperioden og således afspejler individets arvelige egenskaber for vækst.
Variationen i vægten ved 60 dages alderen og samhørigheden mellem fødsels- vægt og vægt ved 60 dage må således t i l s k r i v e s både miljøforhold og arvelfge egenskaber, men miljøforskellen er minimeret i prøveperioden, hvor lammene fodres og passes ens.
Ved beregning af indeks for vækstevne - T - t a l l e t - tages hensyn t i l den af lammene præsterede vækst før ankomsten, idet lammets indsættelsesvægt indgår i beregningen som en procentdel af lammenes gennemsnitlige vægt på dette t i d s p u n k t .
17
6. LAMMENES VÆKSTEVNE
6.1 Daglig tilvækst i prøveperioden
Den største vægtforøgelse i prøvetiden blev noteret hos Oxforddown med 29,9 kg i gennemsnit, medens Leicester præsterede 24,8 k g . Dorset Horn og Shrop- shire opnåede næsten ens vægtforøgelse med henholdsvis 23,6 og 23,2 k g , medens Texel lammene opnåede en vægtforøgelse på 14,9 k g . De 5 lam af denne race, der v a r indsat i 1981, voksede i gennemsnit 8,8 kg i den sidste måned mod 6,1 kg i den første måned. På dette tidspunkt afviger racen f r a de øvrige racer, hvor især Oxforddown og Dorset Horn voksede stærkt i den første måned, medens Shropshire og Leicester i gennemsnit opnåede p r a k t i s k taget samme vægtforøgelse i hver af de to perioder.
Ingen af de tre stærkest repræsenterede racer opnåede i gennemsnit så høj d a g l i g tilvækst som i 1980, hvor racen Shropshire nåede 400 g d a g l i g t i l - vækst i a l d e r s i n t e r v a l l e t 60 - 120 dage, medens de tilsvarende tal for L e i - cester og Oxforddown blev henholdsvis 442 og 522 g - t i l sammenligning med de i Tabel 6.1 anførte tal for 1981.
Tabel 6.1 Vægt og daglig tilvækst i prøveperioden Tab-le 6.1 W&LgJvt and avejiage. daily,
Vægt, kg ved WeJLght, kg. at Oxforddown Dorset Horn Leicester Shropshire Texel
g daglig tilvækst av.daLly, gain, g Oxforddown Dorset Horn Leicester Shropshire Texel
60 d.
60 d.
2 5 , 7 2 5 , 4 2 3 , 3 1 9 , 7 21 , 1 60-90 d . 60-90 d.
5 1 7 , 3 4 0 9 , 3 4 0 7 , 8 3 7 8 , 4 2 0 2 , 9
s
SO
4 , 0 0 , 5 3 , 4 2 , 7 3 , 2
s SÛ 1 0 2 , 3
4 2 , 5 1 0 5 , 4 7 5 , 6 5 3 , 1
90 d.
90 d.
41 , 2 3 7 , 8 3 5 , 6 31 , 1 27 , 2
90-120 d . 90-120 d.
4 8 0 , 3 3 7 5 , 0 4 1 6 , 1 3 9 4 , 4 2 9 3 , 5
s
SD 5 , 5 0 , 7 4 , 3 4 , 1 4 , 2
s
SO 7 6 , 7 41 , 8 1 0 3 , 2 5 0 , 3 1 2 3 , 0
120 d . 720 d.
5 5 , 6 4 9 , 0 4 8 , 0 4 2 , 9 3 6 , 0 60-120 d . 60-120 d.
4 9 8 , 8 3 9 2 , 1 4 1 2 , 0 3 8 6 , 3 2 4 8 , 2
s
SD 6 , 4 2 , 0 5 , 9 5 , 0 5 , 7
s
SO 70 , 1 4 2 , 1 7 4 , 2 4 9 , 1 7 5 , 8
Selv om racerne i gennemsnit ikke opnåede så gode vækstresultater, som det tidligere er set, viste flere lam en overordentlig god vækstevne. Hos Oxford-
18
down vejede 6 af de 22 lam mere end 60 kg ved 4 måneders alderen, og 5 af disse lam opnåede en d a g l i g tilvækst på over 600 g i prøveperiodens 1. måned med 740 g som maksimum. I den følgende måned v a r væksthastighe- den lavere, men 10 af lammene i denne race voksede dog med mere end 500 g p r . d a g . Det hurtigstvoksende lam havde en d a g l i g tilvækst i hele perioden på 653 g , og i a l t 6 lam nåede over 550 g .
Blandt Shropshirelammene nåede 7 over 400 g d a g l i g tilvækst i hele perioden, og her var den højeste daglige tilvækst 475 g . Det nævnte lam voksede med 510 g p r . dag i den første måned og med 437 g i den sidste måned af prøve- perioden. 4 lam voksede med over 450 g i den 1. periode, og i a l t 10 af de 20 lam opnåede en d a g l i g tilvækst på over 400 g i den anden måned.
Hos Leicester viste 3 lam en vækst på over 500 g p r . dag i den 1. måned, og det samme antal præsterede en tilsvarende vækst i den anden måned.
Den højeste daglige tilvækst blev opnået af lam n r . 8138 med 553 g p r . dag i den 1. måned og 507 g i den følgende måned med en total d a g l i g tilvækst på 530 g i hele perioden.
De to øvrige racer v a r som nævnt kun repræsenteret med få lam. Begge Dor- set Horn lammene voksede bedst i den 1. måned med henholdsvis 440 og 380 g p r . dag mod 403 og 343 g i den sidste måned. Texel lammene startede svagt, og 4 af 5 lam voksede h u r t i g s t mod prøvens s l u t n i n g , hvor et lam mellem de sidste to vejninger opnåede en d a g l i g tilvækst på 557 g , men for dette lam var aldersgrænsen på 120 dage passeret, hvorfor denne præstation ikke f i k indflydelse på lammets s l u t r e s u l t a t , men lammet nåede dog at vise, at vækstevnen var t i l stede. Med undtagelse af lam n r . 8169 opnåede alle Texel- lam den højeste daglige tilvækst i prøvetidens 2. måned, hvor lam n r . 8168 opnåede en d a g l i g tilvækst på 483 g .
6.2 Relationen mellem begyndelsesvægt og d a g l i g tilvækst
Ved betragtning af den gennemsnitlige spredning på middel tal lene i Tabel 6.1 bemærkes en meget stor v a r i a t i o n i såvel tallene for vægten som for d a g - l i g tilvækst. Dette såvel som tallene i hovedtabellen kan føre t i l den a n t a g e l - se, at der kan være en ret nøje sammenhæng mellem lammenes vægt ved prøve- periodens begyndelse og den daglige tilvækst i prøvetiden.
For de tre stærkest repræsenterede racer er dette spørgsmål søgt belyst ved opdeling af lammene inden for hver race efter vægt ved 60 dage, d . v . s . ved prøveperiodens begyndelse, hvorefter den daglige tilvækst i prøveperio- den er beregnet for hver gruppe. Resultatet er anført i Tabel 6.2.
19
Tabel 6.2 Daglig tilvækst i prøveperioden i forhold til begyndelsesvægt Table. 6.2 Av. dally. gala in the. teAl pesilod in relation lo weight at 60
An t a l I am
Begyndelsesvægt, kg f r a t i l gns.
g dg I.
t i l v .
Weight at -itcuit ofL loAt,kg Av.dally.
No. of. lambA fjiom to av. gaJjn, g Oxforddown
Shropshi re
Leicester 7 7 8 7 7 6 6 5 5
18,6 2 4 , 0 2 7 , 0 13,5 19,0 2 1 , 5 17,3 2 3 , 0 2 5 , 0
2 3 , 9 2 6 , 9 3 4 , 4 18,9 21 ,3 2 4 , 4 2 2 , 9 2 4 , 9 3 0 , 0
21 ,2 2 5 , 3 2 9 , 9 1 7 , 0 2 0 , 1 2 2 , 4 2 0 , 2 2 3 , 5 2 7 , 0
4 7 9 5 0 7 5 0 9 3 5 2 3 8 5 4 2 8 4 1 4 3 8 4 4 3 7
I racerne Oxforddown og Leicester v a r der i 1981 mindre samhørighed mellem begyndelsesvægt og g d a g l i g tilvækst i prøveperioden end hos Shropshire.
Korrelationsberegninger på et enkelt år med et så l i l l e materiale må i m i d l e r - t i d betegnes som ret u s i k r e , men f o r de to førstnævnte racer er der god over- ensstemmelse mellem disse resultater og en i 1980 gennemført beregning af korrelationen mellem d a g l i g tilvækst før og efter ankomsten t i l prøvestationen, beretning n r . 500 f r a Statens Husdyrbrugsforsøg.
Der er således positiv sammenhæng mellem begyndelsesvægt og g d a g l i g t i l - vækst i prøvetiden, og da en del af denne samhørighed skyldes a r v , medreg- nes vægten ved prøvens begyndelse i T - t a l l e t derved, at vægten ved 60 dage i procent af racens gennemsnitlige vægt ved denne alder multipliceres med 0,25, medens den daglige tilvækst i procent af racens gennemsnitlige daglige tilvækst multipliceres med 0,75. Disse to tal tilsammen v i l udgøre et t a l , som v a r i e r e r omkring 100. Vækstevnen før ankomsten t i l s k r i v e s således en værdi svarende t i l en fjerdedel af værdien for d a g l i g tilvækst i prøveperioden ved beregning af T - t a l l e t .
Tabel 6, Table 6.
.3 Vægt,
,3 height Oxforddown
Dyr n r . Animal
no.
81 01 8 1 0 2 8103 81 04 81 05 81 06 81 07 81 08 81 09 81 1 0 81 1 1 81 12 81 1 3 81 14 81 1 5 81 16 81 17 81 18 81 1 9 8 1 2 0 8155 8156 Gns.
Vægt, kg Weight 60 2 7 , 3 2 3 , 8 2 8 , 8 2 9 , 5 31 ,4 2 9 , 9 2 7 , 8 2 4 , 9 2 0 , 3 2 5 , 5 2 3 , 2 2 6 , 4 1 9 , 9 2 9 , 9 2 2 , 7 2 5 , 4 2 4 , 4 2 5 , 9 2 4 , 8 2 0 , 2 18,6 3 4 , 4 2 5 , 7
d a g l i g tilvækst, foderforbrug og , av. dally
ved alder at ag,e In >
90 4 0 , 6 3 8 , 6 4 0 , 2 4 3 , 6 4 8 , 8 4 8 , 1 4 6 , 2 3 7 , 6 3 0 , 4 4 7 , 7 3 7 , 0 4 6 , 9 4 0 , 4 4 4 , 8 3 7 , 0 3 8 , 6 3 8 , 8 3 9 , 9 41 , 6 3 6 , 0 31 , 8 5 2 , 0 41 , 2
: gain, f-eei i dage dayA
120 5 3 , 7 5 4 , 6 5 6 , 2 5 8 , 8 6 5 , 2 6 2 , 1 61 , 6 51 , 6 3 8 , 1 5 8 , 8 51 , 8 6 5 , 6 5 3 , 8 6 0 , 5 51 ,3 5 3 , 4 5 0 , 4 5 3 , 7 5 6 , 7 5 3 , 5 4 7 , 1 6 5 , 2 5 5 , 6
i conveAAlon
scann i ngsresu 1 tater and zieAU.
g d g l . tilvækst ved av. dally.
60-90 4 4 3 4 9 3 3 8 0 4 7 0 5 8 0 6 0 7 6 1 3 4 2 3 3 3 7 7 4 0 4 6 0 6 8 3 6 8 3 4 9 7 4 7 7 4 4 0 4 8 0 4 6 7 5 6 0 5 2 7 4 4 0 5 8 7 5 1 7
gain at 90-120 4 3 7 533 5 3 3 5 0 7 5 4 7 4 6 7 5 1 3 4 6 7 2 5 7 3 7 0 4 9 3 6 2 3 4 4 7 5 2 3 4 7 7 4 9 3 3 8 7 4 6 0 5 0 3 5 8 3 5 1 0 4 4 0 4 8 0
LtA piom scanning alder i dage age In dayA
60-120 4 4 0 5 1 2 4 5 6 4 8 8 563 5 3 5 5 6 4 4 4 5 2 9 6 555 4 7 7 6 5 3 5 6 4 5 1 0 4 7 7 4 6 6 4 3 4 4 6 4 5 3 1 5 5 5 4 7 5 5 1 3 4 9 9
T - t a l Jndex
1 9 6 100 98 101 108 105 106 9 6 8 2 104
97 1 12 1 0 2 103 97 97 9 4 9 7 102 102 95 105 100
FE/kg ti I vækst
FU/kg weight g.
3 , 6 7 3,22 3,32 3 , 2 9 3,53 3 , 8 1 3 , 3 0 3 , 3 4 3,34 3,61 3 , 2 0 3,43 3 , 5 7 3,35 4 , 1 2 3 , 2 6 3,19 3 , 6 6 3,65 2 , 7 4 3,43 3 , 7 4 3 ,44
V.45 k g , a t 45 kg muskela- f e d t t y k - r e a l , cm2
an.ea ofi m.
long. doiA*
19,5 17,9 21 ,0 19,2 21 ,6 1 7 , 4 18,3 1 9 , 4 16,7 15,4 16,9 1 6 , 2 14,5 14,9 1 7 , 4 2 2 , 1 2 2 , 0 1 9 , 6 2 0 , 1 16,8 14,5 16,5 18,1
kelse,mm f.at i Ihlckn.
6 , 8 9 , 4 8 , 0 10,2 7 , 0 7 , 8 9 , 3 9 , 6 7 , 8 8 , 0 7 , 9 8 , 1 6 , 8 9 , 4 8 , 3 8 , 3 8 , 8 8 , 0 11,5 8 , 0 8 , 1 6 , 7 8 , 4
Tabel 6.3 Vægt, Table 6.3 Weight Shropshire
Dyr n r . Vægt, kg Animal
no.
81 21 8 1 2 2 8 1 2 3 8 1 2 4 8 1 2 5 81 2 6 8 1 2 7 81 28 8 1 2 9 8 1 3 0 81 31 81 32 8 1 3 3 8 1 3 4 8 1 3 5 8136 81 37 81 54 81 57 8 1 5 8 G n s .
Weight
6 0 24,4 2 0 , 1 1 9 , 9 21 , 5 2 2 , 9 21 , 6 1 8 , 4 21 , 3 1 3 , 5 21 , 7 2 1 , 3 1 9 , 1 1 8 , 3 1 7 , 9 2 2 , 5 2 0 , 3 1 9 , 0 1 8 , 3 1 7 , 6 1 4 , 8 1 9 , 7
daglig tilvækst, foderforbrug og , av. daily
ved alder at age in <
9 0 3 7 , 2 3 3 , 6 3 3 , 2 3 3 , 3 3 4 , 6 3 0 , 1 2 5 , 5 2 9 , 5 21 , 7 3 7 , 0 3 2 , 7 3 0 , 7 2 6 , 8 31 , 8 3 6 , 5 31 , 9 31 , 9 3 0 , 0 2 8 , 0 2 5 , 5 31 , 1
gain, feed
i dage g dayA
120 5 1 , 0 4 3 , 8 4 4 , 3 4 5 , 1 4 9 , 8 4 3 , 8 3 5 , 5 41 , 7 3 2 , 2 5 0 , 1 4 5 , 3 4 0 , 9 3 9 , 1 4 4 , 4 4 8 , 9 4 4 , 5 4 2 , 4 41 , 2 3 6 , 9 3 7 , 4 4 2 , 9
I scanningsresultater aonveji/iion and /leAU.
dgl . t i I vækst ved av. daily
60-90
4 2 7 4 5 0 4 4 3 3 9 4 3 9 0 2 8 3 2 3 7 2 7 3 2 7 3 5 1 0 3 8 0 3 8 7 2 8 3 4 6 3 4 6 7 3 8 7 4 3 0 3 9 0 3 4 7 3 5 7 3 8 0
gain at 90-120
4 6 0 3 4 0 3 7 0 3 9 4 507 4 5 7 333 4 0 7 3 5 0 4 3 7 4 2 0 3 4 0 4 1 0 4 2 0 4 1 3 4 2 0 3 5 0 373 2 9 7 3 9 7 393
It4 fjtom. scanning
alder i dage T-tal age in dayA
60-120 4 4 3 3 9 4 4 0 6
3 94.
4 4 7 3 6 9 2 8 6 3 4 0 31 2 4 7 5 3 9 9 3 6 3 3 4 7 4 4 1 4 4 0 4 0 2 3 8 9 381 3 2 2 3 7 7 3 8 6
Jndex T 1 0 8 101 102 102 1 0 8 1 0 0 89 96 89 1 10 1 0 2
97 95 104 107 102 1 00
99 9 2 96 100
FE/kg ti I vækst
FU/kg u)eight g.
3,96 4 , 1 0 3 , 5 2 4 , 0 0 3 , 5 3 3 , 3 0 3 , 5 3 3 , 8 2 3 , 0 1 3 , 3 2 3 , 4 3 3 , 6 4 3 , 1 3 3 , 3 1 3 , 3 1 3 , 2 3 4 , 3 0 3 , 5 4 4 , 2 3 2 , 9 7 3 , 5 6
V.40 k g , muskela-
real,cm2
a/iea ofc m.
long. doJiAA 1 6 , 1 1 5 , 6 1 6 , 1 14,3 17,1 1 5 , 0 13,2 16,1 1 7 , 0 15,7 19,7 2 0 , 6 1 7 , 9 15,3 16,7 17,9 13,9 17,9 13,7 17,7 16,4
at 40 kg f e d t t y k - kelse,mm {at '. thickn.
6 , 6 8 , 2 9 , 1 8 , 7 6 , 2 6 , 9 8 , 7 8 , 0 6 , 9 7 , 6 7 , 0 7 , 9 7 , 6 8 , 9 6 , 7 7 , 8 7 , 7 7 , 1 8 , 8 7 , 0 7 , 7
Tabel 6.
Table 6.
Lei cester Dyr nr.
Animal no.
8138 8139 8140 8141 8142 8143 8144 8145 8146 8147 8159 8160 8161 8162 8164 8166 Gns.
3 Vægt, i Weight
Vægt, kg Weight 60 2 0 , 0 25,2 19,7 2 3 , 2 2 3 , 0 2 8 , 2 22,7 2 3 , 3 2 2 , 9 2 6 , 4 17,3 2 5 , 0 2 3 , 5 18,4 2 4 , 6 3 0 , 0 23,3
d a g l i g tilvækst, foderforbrug og , av. dally
ved alder i at age. In d
90 3 6 , 6 35,8 2 8 , 7 3 6 , 2 3 5 , 9 4 3 , 9 31 ,5 3 3 , 9 3 5 , 2 3 8 , 6 33,1 3 8 , 5 3 5 , 8 3 3 , 2 2 8 , 7 4 3 , 6 3 5 , 6
gain, feed
i dage g ayA
120 51 ,8 4 6 , 5 4 2 , 7 4 9 , 7 4 4 , 5 5 9 , 4 4 6 , 2 4 6 , 9 4 7 , 5 4 9 , 6 4 5 , 0 5 3 , 3 5 2 , 2 3 7 , 0 3 9 , 8 5 7 , 1 4 8 , 1
conveAAlon
scann i ngsresul tater and /teAu
d g l . t i l vækst ved av. dally.
60-90 5 5 3 3 5 3 3 0 0 4 3 0 4 3 0 5 2 3 2 9 3 3 5 3 4 0 9 4 0 7 5 2 6 4 5 0 4 1 0 4 9 3 1 3 6 4 5 3 4 1 0
gain at 90-120
5 0 7 3 5 7 4 6 7 4 5 0 2 8 7 5 1 7 4 9 0 4 3 3 4 0 9 3 6 7 3 9 7 4 9 3 5 4 6 127 3 7 0 4 5 0 4 1 6
'ÀtA fjiom. A canning
alder i dage age in dayA
60-120 5 3 0 3 5 5 3 8 3 4 4 0 3 5 8 5 2 0 3 9 2 3 9 3 4 0 9 3 8 7 4 6 2 4 7 1 4 7 8 3 0 9 2 5 3 4 5 1 41 2
T-tal Index.
T 1 0 9
9 6 95 1 0 3 95 1 12
98 98 100 99 101 1 0 6 106 88 8 6 107 100
FE/kg ti I vækst
FU/kg weight g.
3 , 1 9 3,30 3,21 3,38 3,36 2,78 3,00 3,33 3,87 3,97 3,53 3,39 3,18 4 , 12 3,77 3,30 3,42
V . 4 5 k g , at 45 kg muskela- f e d t t y k - real,cm:2 kelse,mm atea of m. fat long, do/is
17,9 16,9 15,6 19,0 15,9 23,2 17,8 15,0 17,4 16,8 14,4 15,8 15,8 16,3 1 4 , 7 18,2 16,9
u. thlckn.
8 , 3 6 , 6 7 , 9 7 , 5 7 , 7 9 , 0 9 , 5 8, 1 7 , 7 7 , 9 8 , 7 7 , 3 7 , 7 6 , 6 6 , 6 7 , 9 7 , 8
Tabel 6.3 Vægt, daglig tilvækst, foderforbrug og scanningsresultater Tab-Le. 6.3 Weight, av. daLLy. gain, feed conveA.Ai.on and. /IQAUAJLA piorn scanning Texel
Dyr n r . Animal.
no.
8 1 4 9 8 1 6 7 8 1 6 8 81 69 8 1 7 0 G n s .
Vægt, k g Weight 6 0 21 , 2 1 7 , 3 2 0 , 2 2 6 , 0 2 0 , 7 21 , 1
ved alder i at age in da
9 0 2 5 , 2 2 3 , 6 2 6 , 8 3 4 , 3 2 5 , 9 2 7 , 2
d a g e
120 2 9 , 6 31 , 3 41 , 3 4 2 , 1 3 5 , 5 3 6 , 0
g dgl. tilvækst ved av. dally g.aln at c
60-90 1 3 3 2 1 0 2 2 0 2 7 7 1 7 3 203
90-120 1 4 7 257 4 8 3 2 6 0 3 2 0 293
alder i dage ige in dayA
60-120 1 4 0 2 3 5 3 5 2 2 6 9 2 4 6 2 4 8
T-tal Ondex.
1
_ - - - - _
FE/kg ti 1 vækst
FU/kg.
weight g.
3 , 7 9 2 , 9 7 2 , 7 7 3 , 7 5 3 , 5 3 3 , 3 0
V. 45 k g , at 45 kg muskela- f e d t t y k - real ,cm2 kelse,mm atea of m. fat -Long. doiAl
18,6 19,4 17,2 18,6 17,9 18,3
thlckn.
6 , 4 6 , 9 7 , 1 7 , 5 7 , 9 7 , 2
Dorset 81 50 8151
Horn 25 25
, 1 ,9
38, 37, ,3 i l
50 47
,4 ,6
440 380
403 343
422 362
3 3
,55 ,77
V . 4Ü 2 0 , 19,
k g , 9 5
a t 40kg 7 , 5 8 , 9
24
7. FODRING OG FODERFORBRUG
Når lammene skal udnytte deres vækstevne i den forholdsvis korte prøveperio- de, er det meget v i g t i g t , at de viser god ædelyst straks efter indsætningen, og derfor må lammene være fravænnet mælken og vænnet t i l at æde foderet, før de ankommer t i l stationen.
Den anvendte p r o t e i n b l a n d i n g forhandles nu af et af foderstoffirmaerne, såle- des at den besætningsejer, der ønsker at indsætte lam i i n d i v i d p r ø v e n , kan benytte denne b l a n d i n g sammen med hel b y g , f r a lammene begynder at æde;
herved lettes overgangen f r a besætning t i ! prøvestation. Den nævnte f o d e r b l a n - ding er for ø v r i g t også velegnet ved færdigfedning af slagtelam.
Ved fodring af lam benyttes 75 % hel byg og 25 % p r o t e i n b l a n d i n g , sidstnævn- te er fremstillet i 6 mm p i l l e r , idet p i l l e r i denne størrelse ikke smuldrer så l e t , som de mindre 4 mm p i l l e r , der blev anvendt i 1980. Enkelte lam v i l uanset pillestørrelsen sortere byg og f o d e r b l a n d i n g , men der v a r t i l s y n e - ladende færre lam, der i 1981 foretog denne s o r t e r i n g , end det v a r tilfældet i de foregående å r .
Tabel 7.1 Proteinblandingens sammensætning og foderværdi
Table. 7 • 1 Tke. composition of. the p/ioteln-mlxtuÆe. and the. f-eed value.
Sojaskrå Soya bean meal % 3 0 , 0 Hvedeklid Wheat b/ian % 2 7 , 0 Hørfrøkager LLnAeed cake. % 2 0 , 0 Melasse (sukkerrør) Molao.4&<3 % 8 , 0 F i s k e m e l , a s k e f a t t i g t ïLàh meal % 6 , 0 K a l c i u m k a r b o n a t Calcium carbonate. % 6 , 5 Dikalciumfosfat Dlcatclum phosphate % 1,0 Fodersalt Salt % 0,5 Vitaminblanding Vllamlne-mlxtiuie % 1,0 FE pr. kg FU pen. kg. 0 , 9 5 Råprotein C/iude p/iotein % 2 7 , 7 8 Kalcium Calcium % 2 , 8 7 Fosfor fhjOApho/iuA % 1 ,08
Det gennemsnitlige f o r b r u g af FE p r . kg tilvækst v a r på samme niveau som i 1980. Den sænkning af foderforbruget, der ses i forhold t i l de første i n d i - v i d prøver, må t i l s k r i v e s afkortningen af prøvetiden, idet den mest foderkræ- vende del af vækstperioden er a f k o r t e t . De enkelte racers foderforbrug p r .
25
kg t i l v æ k s t e r v i s t i Tabel 7 , 2 .
Tabel 7.2 Gennemsnitligt foderforbrug pr. kg tilvækst Tab-Le. 7.2 Av. SFU pesi kg. ZLve. w&X.ght gain
Race ß/ieed 0 c L T DH
Antal
l a m No. of JLambA
22 20 16 5 2
1 . Vægt f r a
piom.
26 20 23 21 25
periode , k g
t i l t,kg
to 37 27 29 23 34
FE/kg t i l v . FU/kg w.gaux
2 , 6 2 , 6 2 , 5 3 , 2 2 , 3
2 . Vægt, f r a Weight fjiom
37 27 29 23 34
periode k g
t i l ,kg to 4 6 34 38 27 4 0
FE/kg ti I v.
FU/kg in.gatn
3 , 5 3 , 7 3 , 0 3 , 0
4'1
3 . Vægt, f r a Weight fyiom
46 34 38 27 40
periode
<g t i l ,kg to 57 43 48 3 6 49
FE/kg t i l v . FU/kg LU.gaui 4 , 0 4 , 2 4 , 0 3 , 4 4 , 1
Total FE/kg t i l v . FU/kg l.w.g.
3 , 4 5 3 , 5 6 3 , 4 2 3 , 3 6 3 , 6 6
Periodeinddelingen er baseret på lam indsat 1 . m a j , således at den enkelte periode er c a . 3 uger, men for lam indsat den 10. maj b l i v e r den 1 . periode kortere og den sidste længere. Da f l e r t a l l e t af de 14 lam, der blev indsat den 10. maj med a f s l u t n i n g den 10. j u l i , v a r af racerne Texel og Leicester, har n a v n l i g disse racer en ret kort første periode, der for Texel i gennem- snit er på 10 dage og for Leicester på 15 dage mod de øvrige racers 19 dage. 2. periode er på 20 dage og 3. periode på 21 dage bortset f r a de to nævnte racer, hvor den for Texel i gennemsnit er på 30 og for Leicester på 25 dage.
En ret stor spredning på foderforbruget viser betydelige forskelle i foderbehov t i l produktion af 1 kg tilvækst. For a l l e racer under ét v a r i e r e r f o d e r f o r b r u - get f r a 2,7 t i l 4,3 kg p r . kg produceret lam.
Den økonomiske betydning af at producere lam med en god vækstevne og en god foderudnyttelse kan illustreres ved to af årets i n d i v i d p r ø v e l a m , hvoraf det ene præsterede en samlet tilvækst på 23,4 kg og brugte 4,3 FE p r . k g , medens det andet lam voksede med 33,3 kg og brugte 2,7 FE p r . kg tilvækst.
Ved at benytte den betalte p r i s på foderet, der med 75 % byg og 25 % p r o - teinblanding v a r på 1,78 k r . p r . k g , v a r foderudgiften t i l produktion af de 23,4 kg på 185 k r . , medens der kun er betalt 166 k r . t i l produktion af de 33,3 kg tilvækst. Produceres der 1000 kg lam eller c a . 500 kg s l a g t e - k r o p , b l i v e r forskellen i foderudgiften t i l de to typer lam på c a . 3000 k r . , idet der skal bruges henholdsvis 4500 og 2800 kg foder t i l hver af de to grupper.
Et foderforbrug på 3,0 - 3,5 FE p r . kg for lam i vægtklassen 20 - 50 kg må
