Prævalensundersøgelser for trykspor og tryksår på
danske hospitaler
S. Bermark1, L. Brostrup Jensen2, E. Kreibjerg2, A.V.Norden3, R. Trangbæk4, J. Palmberg5, A. Oerskov6(RN).
1. Bispebjerg Hospital, 2. Vestsjælland, 3.Herlev Hospital, 4. Viborg Hospital, 5. Næstved Hospital, 6. Hvidovre Hospital
Videncenter for Sårheling, BBH 2
Der er de seneste 5-10 år er der foretaget en række
prævalensundersøgelser af trykspor/tryksår på hospitaler forskellige steder i landet.
Kun prævalensundersøgelser foretaget på Bispebjerg Hospital der er blevet publiceret 1-2.
På initiativ fra EWMA og DSFS er undersøgelser fra 6 egne blevet gennemgået og publiceret i dec. 2009.
1.Bermark S, Zimmerdahl V, Müller K. Prevalence Investigation of Pressure Ulcers.
EWMA Journal 2004(4)1:7-11
2. Bermark S, Zimmerdahl V. Opfølgende prævalensundersøgelse for trykspor/tryksår på Bispebjerg Hospital. SÅR, 2006, 14(3): 113-118
Baggrund
1. Bispebjerg Hospital 2002, 2005
2. Viborg Hospital 2004
3. Næstved Hospital 2004, 2006
4. Herlev Hospital 2005, 2007
5. Sygehus Vestsjælland 2006, 2007, 2008
6. Hvidovre Hospital 2007, 2008
Formål med undersøgelserne
At få et øjebliksbillede af antallet af patienter med trykspor/tryksår på hospitalerne, med henblik på at forbedre forebyggelsen og
behandlingen af tryksår
Hvorfor disse 6 områder?
De har stort set alle fulgt den protokol der er udarbejdet i Videncenter for Sårheling i forbindelse med
prævalensundersøgelsen i 2002.
Der var dog nogle variationer:
• Antallet af sygeplejersker der foretog undersøgelsen
• Analyse og gruppering af data
Det er dog muligt at sammenligne en del data og dermed give et billede af prævalensen
Videncenter for Sårheling, BBH 1½6
Metode
EPUAP’s gradering af tryksår blev brugt som referenceramme
Alle undersøgelser blev udført af
sårsygeplejersker eller kvalificeret sygepleje- personale fra hospitalets sårgruppe.
Undersøgelserne foretages af mellem 3-30 Personer alle i mindre team på 2-4 sygepl.
Metode
Observation af alle inkluderede patienter
• Huden blev observeret på alle trykudsatte områder
• Evt. forbindinger blev fjernet for at observere såret
Videncenter for Sårheling, BBH 8
Metode
Observation af hvilken aflastning patienten havde
• Aflastning i seng (alle steder)
• Aflastning i stol (5 steder) (Viborg)
• Aflastning til hæle (5 steder) (Viborg)
Dokumentation af
• Risikovurdering (5 steder) (Viborg)
• Tryksår
Inklusionskriterier
På alle hospitaler blev inkluderet
• Patienter på somatiske afdelinger
• Patienter > 15 år,
• Patienter der ikke ikke anvender gangredskab
• Afdelinger som gynækologi, obstetrik, onkologi og intensiv afdelinger er kun medtaget på enkelte hospitaler.
Vestsjælland inkluderede alle indlagte patienter. Var
patienten ikke fysisk tilstede indgik deres journaloplysninger i undersøgelsen.
Eksklusionskriterier
• Oppegående uden anvendelse af gangredskab
• Demente patienter der ikke kunne samarbejde om undersøgelsen
• Patienter der ikke forstår dansk
• Patienter der ikke ønskede at medvirke
• Patienter det af forskellige grunde var uetisk at inkludere
Hospital Personer involveret i US Antal dage Antal timer Herlev 2005: 12 sårsygepl
2007: 6 sårsygepl.
2005: 1 dag 2007: 2 dage
125 timer Hvidovre 2007: 11 sygepl.
2008: 11 + 2 sygepl.
2007 og 2008 3 dage*
123 timer
Viborg 3 sårsygepl. 6 dage 144 timer
Bispebjerg 2002: 4 sårsygepl.
2005: 4 sårsygepl.
5 dage 150 timer Vest Sjælland 2006, 2007, 2008
Den enkelte afd.
sårkontaktperson, samt et antal auditører
I alt 17-30
Alle år
½ dag
Næstved 3 sårsygepl. 5 dage 111 timer
Ressourcer
Resultater – inkluderede patienter
Bispebjerg Vi-
borg Næstved Herlev Vestsjælland Hvidovre
År 02 05 04 04 06 05 07 06 07 08 07 08
Indlagte
i alt 540 424 516 113 150 445 442 567 514 524 412 409 Eksklud
erede 173 145 273 26 6 231 170 0 0 0 19 25 Inkluder
ede 367 279 243 87 144 214 272 567 514 524 134 119
Resultater – alder
Bispebjerg Vi-
borg Næstved Herlev Vestsjælland Hvidovre Inkludere
de 367 279 243 87 144 214 272 567 514 524 134 119 Mean
alder
70/m 80/f
74/m
79/f 74 74 68 71/m 69/f
68/m 76/f
69/m 77/f
Prævalens i %
Antal Pt.
Bispebjerg Viborg Næstved Herlev Vest sjælland Hvidovre
År 2002 2005 2004 2004 2006 2005 2007 2006 2007 2008 2007 2008
Inkl. 367 279 243 87 144 214 272 267 514 524 134 119 Grad
1-4 i
%
21% 24% 17% 22% 14% 17% 15% 13% 25% 43%
Grad
2-4 i 14% 14% 8% 9% 12% 7% 7% 6% 13% 23%
Videncenter for Sårheling, BBH 15
Bispebjerg Viborg Næstved Herlev Vest sjælland Hvidovre
2002 2005 2004 2004 2006 2005 2007 2006 2007 2008 2007 2008
Os sacrum og hæle
Ikke under-
søgt
Os sacrum, hæle 2004 også øre
Os sacrum, nates og
hæle
Os sacrum og hæle
Os sacrum,
færre på hæle
Os sacrum og hæle
Hvor på kroppen ses flest tryksår
Resultater - Aflastning
Data på aflastning havde forskelligt fokus i studierne, og kan ikke direkte sammenlignes.
Generelt:
Af de patienter der var vurderet til at have behov for aflastning havde:
20 – 90% relevant aflastning i seng 30 – 45% relevant aflastning i stol
5 - 65% relevant aflastning af hælene
Results – dokumentation af risikovurdering
Hospital Risk scale Bispebjerg Braden og
Klinisk vurdering Viborg Klinisk vurdering*
Næstved Braden Herlev Braden
Vest Sjælland Modified Norton
Hvidovre Modified Norton og
“Ad Hoc”
Mellem 30 og 50% af patienterne var risikovurderet
(* Anvendelse af Braden skalaen blev introduceret kort efter undersøglesen)
Results – dokumentation af tryksår
Viborg Hospital Vurderede ikke dokumentation
Herlev - og
Næstved Hospital
Dokumentationen var utilstrækkelig
Vestsjælland
Fandt dokumentation på 50 ud af 115 Tryksår
(alle grader)
Resultater – dokumentation af tryksår
Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital
2002 2005 2007 2008
Grad 2 33%
(12 of 36)
49%
(16 of 33)
40%
(14 of 35)
43%
(9 of 21)
Grad 3 63%
(7 of 11)
80%
(4 of 5)
20%
(2 of 10)
75%
(9 of 12)
Grad 4 80%
(4 of 5)
100%
(1 of 1)
100%
(2of 2)
40%
(2 of 5)
Videncenter for Sårheling, BBH 20
Konklusion - prævalensen
Prævalensen på tryksår grad 2 - 4 ligger mellem 7-14%.
Medtages grad 1-4 er prævalensen noget højere 15 – 25%
At den er så høj kan skyldes at undersøgelserne er
foretaget af sårsygeplejersker
Konklusion
Risikovurdering
Ved flere af undersøgelserne fandt man at risikoscreening ved indlæggelsen ikke udføres
Dette kan skyldes konkurrence med
andre screeningsskemaer
Konklusion
Aflastningsmaterialer
På flere hospitaler oplever man af risiko-
screeningsværktøjer fører til usikkerhed om aflastning og fejlagtig brug af aflastnings- Hjælpemidler.
Ofte ses mangelfuld aflastning af patienter i lav- og højrisiko.
Unødvendig aflastning udgør et ressourcespild
Konklusion - dokumentation
• Dokumentationen af tryksår er meget mangelfuld.
• Dokumentationen er bedre jo alvorligere såret er.
• Havde vi kun kigget i journalerne efter antal af
tryksår, var prævalensen blevet falsk lav.
Konklusion
Undersøgelserne har øget fokus på
forebyggelse og behandling på alle hospitaler.
På 2 hospitaler har man ansat en tryksårs-
sygeplejerske, der skal supervisere personale i forebyggelse og behandling af tryksår
Kommentar
Det er vigtigt at alle resultater af undersøgelser offentliggøres
Hvis vi gerne vil sammenligne resultater er det
vigtigt at anvende samme metode og samme
analyse af data
Videncenter for Sårheling, BBH 26