Fondseje af danske virksomheder medfokuspåskattereglernesbetydningforvalgaffondsejeiforbindelsemedgenerationsskifte

(1)

Fondseje af danske virksomheder

med fokus på skattereglernes betydning for valg af fondseje i forbindelse med generationsskifte

(Foundation ownership of Danish companies – how current tax legislation has an impact on foundation formation)

Philip Hulgaard,

Kandidatafhandling – Cand.merc(jur)

Copenhagen Business School Denmark

November 2014

Philip Hulgaard

Anslag: 179.771 / 69 sider (uden forside, abstract, indholdsfortegnelse, forkortelser, retskilder, litteraturfortegnelse og bilag) Vejledere: Professor Jane Bolander, Juridisk Institut og Professor, Dr. PHIL, Anker B. Lund, Department of Business and Politics

(2)

Abstract

The purpose of this thesis is to follow in the footsteps of the industrial foundations committee’s annota- tion - with respect to tax issues – in their report released on the 5^th of December 2012. The committee stated that a revision of current tax legislation was necessary if company owners in the future were to transfer equity in a company to a foundation

In Denmark, industrial foundations own more than half of all companies registered on the Copenhagen stock exchange with revenues totalling around 20 % of Danish Gross Domestic Product (GDP). The formation of a large number of foundations during the twentieth century was an attribute of favourable tax laws allowing an owner of a company to transfer equity holdings in a company to a foundation without taxation of any capital gains accrued (in Danish; transfer with “skattemæssig succession” – “tax succession”). Nonetheless, such an arrangement was only possible up to 1998, when the Danish government passed a bill revoking the favourable treatment of foundation formation. Thereafter, transfer of equity holdings to a foundation was only possible if the owner paid tax on all capital gains. This, however, was such a burdensome premise that there has not been established a single industrial foundation with ownership of large Danish company ever since.

Foundations have shown to perform better during a depression. They have less volatile cash flow fluctua- tions and their investment horizon is usually longer, resulting in more money placed into research and better employee retention programs. Foundation formation also counteracts the need for repeated business succession. It protects the company from being sold to foreign entities (thereby maintaining company activity and jobs in Denmark), and it is a way for the owner to safeguard the interests of local commu- nity. Furthermore, dividends paid from companies to foundations enable these foundations to distribute grants of 6 to 8 billion DKK a year to the Danish society. In consequence, current tax legislation has the effect of limiting an ownership structure that possesses many advantages to the society.

The analysis concludes that the revoking of tax succession with every probability was a result of an in- complete assessment of societal consequences at the time of implementation. The analysis also illustrates that the foundations and foundation owned companies proves to be a vital asset for the Danish communi- ty, and that these foundations - with further involvement in research and innovation - might hold the key to sustaining Danish welfare.

(3)

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ... 2

FORKORTELSER... 5

TERMINOLOGI ... 6

KAPITEL 1 - INDLEDNING... 7

1.1 BEVÆGGRUNDEN FOR AFHANDLINGENS EMNE... 7

1.2 PROBLEMFORMULERINGEN... 9

1.3 DEN ANVENDTE METODE...10

1.4 AFGRÆNSNINGEN...11

1.5 AFHANDLINGENS STRUKTUR...13

KAPITEL 2 – FONDSEJERSKABETS ANVENDELSE I DANMARK...14

2.1 INTRODUKTION...14

2.1.1 Incitament til fondsstiftelse...14

2.2 ERHVERVSDRIVENDE FONDE IDANMARK...16

2.3 ILLUSTRATION...18

FONDSEJE FRA ET JURIDISK PERSPEKTIV KAPITEL 3 – GENERATIONSSKIFTEREGLER...22

3.1 INTRODUKTION TIL GENERATIONSSKIFTET...22

3.1.1 Successionsprincippet ved generationsskifte ...23

3.1.2 De successionsberettigede genstande...24

3.1.3 Den successionsberettigede personkreds...25

3.1.4 Pengetanksreglen...26

3.1.5 Passivpostens betydning ved generationsskifte...27

3.2 SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING AF GAVER OG ARV...28

3.2.1 Beskatning af gaver ...28

3.2.1 Boafgift...29

3.3 AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN...30

3.4 VÆRDIANSÆTTELSE...30

3.5 ANDRE GENERATIONSSKIFTER MODELLER...31

KAPITEL 4 – JURIDISK DISKUSSION ...32

4.1 HISTORISK INDBLIK I TIDEN FØR DE GÆLDENDE REGLER FOR SUCCESSION...32

4.2 HVILKE HENSYN LIGGER BAG SKATTEMÆSSIG SUCCESSION...38

4.2.1 Skatteudskydelse eller skattefritagelse...39

4.3 PINSEPAKKEN...41

4.4 OVERDRAGELSE TIL EN FOND I TIDEN EFTER PINSEPAKKEN...43

(4)

4.5 BETYDNING FOR SKATTEPROVENUET...46

4.5.1 Administrative overvejelser ved delvis genindførsel af den skattemæssige succession ...47

4.5.2 Fonde betaler ikke skat...48

4.6 FAMILIEFONDE,ERHVERVSFONDE OG ALMENVELGØRENDE FONDE...48

4.7 HVAD SÅ NU… ...50

4.8 OPSUMMERING...51

FONDSEJE FRA ET ØKONOMISK PERSPEKTIV KAPITEL 5 – VIRKSOMHEDSEJERES ADFÆRD, FONDE OG SAMFUNDET ...52

5.1 INTRODUKTION...52

5.1.1 Generationsskifte adfærd...53

5.2 GRUNDLAGET FOR DISKUSSIONEN;ÉN TEORI...54

KAPITEL 6 - BEGREBS DEFINITION ...56

6.1 CREATINGSHAREDVALUE...56

KAPITEL 7 – FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDISKABELSE I SAMFUNDET ...60

7.1 INTRODUKTION TIL FONDE OG FONDSEJEDE SELSKABERS VÆRDI FOR SAMFUNDET...60

7.2.1 Længere investeringshorisont...61

7.2.2 Konservativ finansiering og konsolidering...64

7.2.3 Ejerskab og frasalg...64

7.2.4 Svig...66

7.2.5 Medarbejdere ...67

7.2.6 CSR...67

7.2.7 Uddelinger fra fonden ...68

KAPITEL 8 - KONKLUSION...73

8.1 PERSPEKTIVERING...74

9. RETSKILDER OG DOMSLISTE ...75

10. LITTERATURFORTEGNELSE ...80

11. BILAG ...84

11.1 BILAGA...84

11.2 BILAGB...125

11.3 BILAGC...127

11.4 BILAGD ...130

11.5 BILAGE...132

(5)

Forkortelser

ABL Aktieavancebeskatningsloven

BAL Boafgiftsloven

Bekg. Bekendtgørelse Cirk. Cirkulære

FL Fondsloven

CSR Corporate Social Responsibility CSV Creating Shared Value

DBSL Dødsboskatteloven

EBL Ejendomsavance-

beskatningsloven EFL Erhvervsfondsloven FUL Fusionsskatteloven HR / H Højesteret

JV Juridisk vejledning KSL Kildeskatteloven LFF Lovforslag som fremsat

LFV Lovforslag som vedtaget LFB Betænkning over lovforslag

LL Ligningsloven

LR Ligningsrådet

LSR Landsskatteretten LV Ligningsvejledningen NPV Net Present Value

SKM Skatteministeriets nyhedsfor- midling

SL Statsskatteloven

SR Skatterådet

TfS Tidsskrift for skatter og afgifter UfR Ugeskrift for retsvæsen

VLR Vestre Landsret

ØLR Østre Landsret

(6)

Terminologi

I afhandlingen bruges begrebetfondsejede selskaberom selskaber hvor en fond har bestemmende indflydelse over et selskab. Delvist fondsejede selskaberbetegner de situationer hvor fonden ejer en andel af selskabet, men ikke besidder den bestemmende indflydelse. I modsætning tilfondsejeer aktionæreje, hvor en fysisk eller juridisk person ejer kapitalandele i selskabet.

Successionsprincippet,successionsordningeller baresuccessionbeskriver alle det skatteretlige princip om- kringskattemæssige succession,som defineret i afgræsningen.

I afhandlingen brugesdødsboskifteudvalgetom udvalget der afgav betænkning nr. 509 af 1968 oggenera- tionsskifteudvalget (1987)om udvalget der afgav betænkning nr. 1111 af 1987 oggenerationsskifteudval- get (1999)om udvalget der afgav betænkning nr. 1374 af 1999.

I afhandlingen bruges begreberne almennyttig og almenvelgørende med samme betydning, selvom der steder i litteraturen sondres imellem begreberne. I bilag C er vedlagt en kort opsummering af den juridiske definition afalmennyttige og almenvelgørendeaktivitet, samt retspraksis på området.

Omkring begrebetCreating Shared Value bruges forkortelsenCSVog på dansk:værdiskabelseellerfælles værdiskabelse.

(7)

Kapitel 1 - Indledning

1.1 Bevæggrunden for afhandlingens emne

I Danmark findes et utal af ejerskabsformer, lige fra kapitalselskaber med begrænset hæftelse til interes- sentskaber med personlig hæftelse og kommanditistselskaber med blandet hæftelse. Fælles for dem alle er, at ejeren(e) råder over selskabet/virksomheden. Som alternativ til de almindelige ejerskabsformer findes selvejende institutioner, herunder fonde.

I 1876 stiftede mæcenen J.C. Jacobsen Danmarks første erhvervsdrivende fond, Carlsbergfondet, og der skulle gå fire årtier før den næste erhvervsdrivende fond, Egmond-fondet blev stiftet. Senere fulgte Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges fond. Det var imidlertid først i 1950’erne, at anvendelse af fonds- strukturen tog fart, bl.a. ved stiftelsen af Danmarks nu største fond A.P. Møller og hustru Chastine Mc- Kinney Møllers fond til almene formaal, foruden stiftelsen af Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Lundbeck Fonden, Schoufondet m.fl.

I dag findes der ikke færre end 1.365 erhvervsdrivende fonde i Danmark¹, som tilsammen råder over aktiver for ca. 320 mia. kr.² Det bør i den forbindelse noteres, at fonde ofte indregner deres kapitalposter i datterselskaber til historiske kostpriser. Den reelle aktivbase for de danske erhvervsdrivende fonde er således langt undervurderet, og vi kan kun gisne om hvilke formuer, de erhvervsdrivende fonde besidder - en ting er sikkert, det er betydelige beløb.

Det var i lang tid muligt at stifte en fond uden skatte- eller afgiftsretlige konsekvenser for hverken bi- dragsyderen eller fonden. Imidlertid har de gentagende udvidelser af beskatningsgrundlaget for private formuegoder indskrænket denne mulighed væsentligt.

Det kulminerende medkildeskattelovensvedtagelse i 1967, hvor det blev forslået, at alle afståelser - uanset om det skete ved arv eller gave - skulle anses som realisation af det overdragne aktiv med avancebeskatning til følge. Avancebeskatning af en sådan art ville ramme familieejede virksomheder hårdt, da der skulle svares skat ved et generationsskifte. Derfor indførtes en undtagelse til hovedreglen i form af skat- temæssig succession. En undtagelse der også gjaldt ved overdragelse til fonde.

1Erhvervsstyrelsen udgiver hvert år en liste over samtlige erhvervsdrivende fonde i Danmark. På tidspunktet for analysens ud- arbejdelse var 2014 oversigten endnu ikke udgivet og derfor tages der udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar 2013.

2Med udgangspunkt i erhvervsstyrelsens oversigt over erhvervsdrivende fonde pr. 23. februar 2013 er gennemgået 2012 regnskaber for samtlige fonde, se bilag A.

(8)

Som en del af pinsepakken ophævede Poul Nyrup-Rasmussen regeringen i 1999 den skattemæssige succession til juridiske personer, herunder fonde. Det gældende beskatningsprincip var dermed avancebeskatning efter realisationsprincippet på lige fod med afståelse til tredjemand. En avancebeskatning, som ikke sjældent udløste et så omfattende skattekrav, at likviditetsbelastningen for overdragen (og selskabet) i praksis udelukkede, at ejeren kunne lade sin virksomhed overgå til fondseje³.

Den nugældende lovgivning tillader skattemæssig succession til børn, søskende, stedbørn, medarbejdere og tidligere ejere, men der er mange væsentlige grunde til at vælge fondseje fremfor et generationsskifte til ejerens børn (eller medarbejdere). Heriblandt ønsket om at fremtidssikre ejerens, som oftest stifterens, livsværk (virksomheden), ligesom fondseje sikrer, at ejerskabet - f.eks. aktierne i et selskab - holdes samlet.

I 2009 vedtog Folketinget den ”nye” selskabslov, der afløsteaktieselskabslovenoganpartsselskabsloven. På en lang række punkter byggede fondslovgivningen på den hidtidige selskabslovgivning og en revision af fondslovgivningen var derfor ligefor. På baggrund heraf nedsatte Folketinget et udvalg,erhvervsfondsud- valget,hvis opgave var at sikre, at »erhvervsfondsmodellen også fremover vil være attraktiv«⁴. Det var nøje specificeret, at skattemæssige forhold lå udenfor udvalgets kommissorium.

Det afholdt dog ikke udvalget fra at kommentere på skattereglernes betydning for valget af fondseje frem- adrettet. I en kommentar i den 586 sider lange rapport hedder det:”det er imidlertid udvalgets opfattelse, at hvis der fremover skal stiftes nye erhvervsdrivende fonde med ejerskab af nogle af de største og mest be- tydningsfulde virksomheder i Danmark, er det nødvendigt, at skattereglerne for etablering af en erhvervsdri- vende fond ved personers indskud af kapitalandele i en bestående virksomhed ændres”. Det var således ud- valgets opfattelse, at de restriktive skatteregler fører til, at der ikke længere stiftes erhvervsdrivende fonde med ejerskab over betydelige danske virksomheder. Udvalget redegjorde ikke nærmere for, hvilke overvejelser, der gav anledning til kommentaren, men utvivlsomt er det, at skattelovgivningen har en ad- færdsregulerende betydning for en virksomhedsejers dispositioner i forbindelse med generationsskifte.

Afhandlingen vil således fortsætte i erhvervsfondsudvalgets fodspor; derved at vi gennemgår de mulige overvejelser, der afstedkom kommentaren, samt hvilken betydning skattereglerne har på dette område for det danske samfund.

3Se eksemplet iafsnit 2.3

4Se Erhvervs- og Vækstministerietskommissorium for erhvervsfondsudvalgetdateret 21. marts 2012

(9)

1.2 Problemformuleringen

Den juridiske del behandler muligheden for valg af fondseje, for i den økonomiske del at vurdere konse- kvenserne af disse valg for samfundet. Det har foranlediget følgende problemformulering:

”Hvordan påvirkes generationsskiftet i et familieejet selskab af regler om enten avancebeskatning eller suc- cession ved overdragelse af kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond, og hvorfor har det konse- kvenser for det danske samfund?”

Herunder stilles følgende uddybende spørgsmål:

Juridisk:

- Hvilke hensyn lå bag indførelsen af princippet om skattemæssige succession?

- Hvad var begrundelsen for at ophæve den skattemæssige succession ved overdragelse til fonde?

- Hvilken effekt har skattelovgivningen haft for valget af fondseje ved en virksomhedsejers generationsskifte efter ophævelse af successionsmuligheden?

- Hvilke problemstillinger vil en virksomhedsejer stå med i forbindelse med sit generationsskifte og hvilke fordele og ulemper foreligger ved fondseje?

Økonomisk:

- Hvilken betydning har fonde og de fondsejede selskaber for samfundet i Danmark?

- Hvilken indflydelse har fonden for den måde, hvorpå et selskab drives, og skaber dette værdi for samfundet?

- Hvilken værdi skaber fonde for samfundet, og hvordan kunne det tænkes, at fonde kunne skabe yderligere værdi for samfundet?

- Efterlader skattelovgivningen det rette incitament, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, for virksomhedsejere til at foretage det samfundsmæssigt mest gavnlige valg?

(10)

1.3 Den anvendte metode

Det er afhandlingens formål at undersøge, hvorvidt nugældende lovgivning fører til det resultat som er optimalt anskuet fra et samfundsmæssigt værdiskabelsessynspunkt. Det gøres for at konkludere om avancebeskatning er den optimale beskatningsform ved overdragelse af et selskab til en fond.

I relation hertil skal det juridisk undersøges, hvilke hensyn, der lå til grund for den skattemæssige succession, hvorfor successionsadgangen blev ophævet i 1998 for fonde, og hvilken betydning det har haft efter- følgende. I analysen heraf anlægges en retspolitisk tilgang.

Det retspolitiske studium kan opdeles i de lege ferenda, hvor den retspolitiske analyse angiver forslag til lovgiver om en lov eller en regel skal eller bør ændres, ogde sentendia ferenda, hvor den retspolitiske analyse har til formål at angive, hvordan anvendelse af love og regler bør være i forhold til konkrete afgørel- ser⁵.

I besvarelsen af afhandlingens problemstilling anvendes begge principper under hensyntagen til, at der i den normative retspolitiske analyse af gældende dansk ret skal være overensstemmelse mellem formålet med reglerne og reglernes udformning (de retspolitiske mål). Reglerne bør være i overensstemmelse med det bagvedliggende formål og den adfærdsregulerende virkning bør vurderes under hensynstagen hertil.

I samspil med den retspolitiske metode, inddrages økonomiske teorier for at afgøre om den adfærdsregu- lerende virkning er i overensstemmelse med samfundets interesser. Det gøres ud fra en teoretisk oriente- ret tilgang – om muligt sammenholdt med empiri - hvor der ses på hvilken værdi fonde og fondsejede selskaber skaber for det danske samfund. Det teoretiske grundlag for denne del af afhandlingen er baseret på Micheal Porter & Mark Karmer’sCreating Shared Value (2011). Teoriens nylige fremsættelse indebærer, at indholdet af teorien ikke er velafgrænset. Derfor anvendes teorien så den får størst mulig værdi for afhandlingen,se kapitel 6. I opgørelsen af aktivmassen for de erhvervsdrivende fonde i Danmark er der ta- get udgangspunkt i årsregnskab for 2012. Hvis regnskabet ikke har været tilgængeligt på Greens Er- hvervsinformation, så er der ledt på proff.dk samt cvr. Har det derefter ikke været muligt at finde regnskabet, er fonden holdt ude af opgørelse. Opgørelsen kan således være underestimeret. Se bilag a.

5[Nielsen og Tvarnø, 2011, s. 29]

(11)

1.4 Afgrænsningen

Da jeg vil beskæftige mig med skattemæssig succession, som det anvendes ved et generationsskifte til en fond, er det nødvendigt med kendskab til fondslovgivningen og fondsbeskatningsloven, den almindelige del af skattelovgivningen, selskabsloven, mikro- og makroøkonomisk teori samt finansieringsteori. En gennemgang af føromtalte love og teorier vil ikke kunne indeholdes indenfor afhandlingens tilladte omfang. Med det in mente laves følgende afgrænsning:

Afhandlingen vil ikke redegøre for definitionen af en fond, fondes struktur og beskatningen, udover hvad der nødvendigt for forståelsen af afhandlingens pointer. Det skyldes, at der politisk ikke er taget initiativ til at ændre fondsdefinitionen eller måden hvorpå fonde beskattes, således at fondsdefinitionen i dag svarer til den, som gjaldt for 20 år siden. Da afhandlingen tager udgangspunkt i aktive erhvervsdrivende fonde, vil der ikke blive set på, hvorvidt der er forskel på erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Når afhandlingen ikke behandler dansk fondslovgivning, vil en gennemgang af EU-retlige eller internatio- nale spørgsmål vedrørende fonde ligeledes ikke være relevant. En komparativ analyse af fondsreglerne er i øvrigt også ubegrundet i forhold til problemformuleringen, selvom fondsreglerne ofte sammenholdes med norsk, svensk og tysk ret⁶.

Afhandlingen kommenterer kort på fondsbeskatningsloven, hvorunder falder beskatning af visse faglige fonde, foreninger og arbejdsmarkedssammenslutninger - afhandlingen tager dog ikke stilling til disse.

Ligeledes vil afhandlingen kun behandle selvejende fonde, og selvom ordetfondf.eks. fremgår af betegnel- senkapitalfond, vil deres virke ikke blive gennemgået, da enkapitalfondikke er en ”ægte” fond, som defineret i fondslovgivningen.

Afhandlingen vil ikke redegøre for virksomhedsbegrebet eller afståelsesbegrebet, men antager, medmindre andet er nævnt, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, henholdsvist afståelse i skattelovgivningens forstand.

Afhandlingen redegør ikke for indholdet af de to begreber almenvelgørende/almennyttigt, og hvorvidt der er forskel mellem disse, da ordlyden i tilstrækkeliggrad forklarer deres indhold.

I lovgivningen anvendes successionsprincippet om bl.a. skattemæssige succession, universalsuccession og arvesuccessionen, uden at de to sidstnævnte har relevans for opgaven. Skattemæssig successionbetegner den situation, hvor et skattesubjekt indtræder i et andet skattesubjekts skattemæssige status, eller hvor et

6Se [Bille 2006, s. 122 ff.]

(12)

aktiv substituere et andet aktiv og indtræder i dette aktivs skattemæssige status^{7 8}. Det er netop denne form forskattemæssig succession, der har relevans for afhandlingen. Selvom denskattemæssige succession omfatter alt lige fra skade på fast ejendom⁹til overdragelse af markvandingsanlæg¹⁰, diverse omstruktu- reringer af selskaber¹¹og skattefri aktieombytninger¹², så er detskattemæssig succession, som det anvendes ved generationsskifte, der har interesse. Derfor indskrænkes undersøgelsesområdet til at gælde generationsskifter, dvs. reglerne i ABL §§ 34 - 35A for overdragelse af kapitalandele og DBSL §§ 36-38 jf. §§ 28- 29 ved udlodning fra et dødsbo. Dertil skal det noteres, at afhandlingens sigte er de helt store familieejede virksomheder - minimum 1 mia. kr. i aktiver -, som typisk drives i selskabsform, hvorfor afhandlingen ikke vil gennemgå den skattemæssige succession af personligt ejet virksomhed, eller succession til medarbejdere og tidligere ejere, jf. KSL § 33 C¹³.

Afhandlingen behandler ikke generationsskifte til længstlevende ægtefælle. Successionsprincippet oprin- delse skal findes ved dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige værdier, og den længstlevendes ægte- fælles mulighed for at hensidde i et uskiftet bo. Selvom det klart er relevant for successionsbegrebet, så er det ikke nærmere relevant for afhandlingens emne, da ægtefælleskifte sjældent sker af generationsskifte hensyn, hvorfor ægtefælleskifte, herunder enkepraksis, ikke vil blive behandlet.

I nær relation til successionsreglerne ligger arve- og boafgiftsreglerne. Reglerne har, på lige fod med successionsreglerne, skabt debat, og der er fra erhvervslivet lagt pres på lovgivningsmagten for deres lem- pelse eller afskaffelse¹⁴. Problemstillinger relateret hertil vil ikke nævneværdigt blive berørt i afhandlingen, da dette i sig selv kunne bære et speciale.

Der vil kort blive redegjort for den skatteretlige værdiansættelse af en virksomhed, og selvom virksomhedens værdi er af afgørende betydning for overdrageren (da den opgjorte værdi udgør beskatnings- og afgiftsgrundlaget), så vil en nærmere redegørelse for værdiansættelsens opgørelsesmetoder ikke blive foretaget. Emnets kompleksitet gør det ligeledes uegnet at behandle i nærværende afhandling. Det samme

7I LFF nr. 85 af 14. november 1968 anvendes ordet »indtræde« synonymt med ordet »succedere«.

8[Bille 2006, s. 101] benævner de situationer hvor et aktiv indtræder i et andet aktivs anskaffelsessum, -tidspunkt og –hensigt som »substitution«.

9Jf. AL § 24 og EBL § 10 vedr. indtræden i de skattemæssige værdier på en skadelidt bolig, som bliver genopført for erstatnings- eller forsikringssummer.

10Jf. AL § 27, stk. 3, erhververen af et drænings- og markvandingsanlæg indtræder, såfremt anlægget ikke er fuldt afskrevet, i sælgers skattemæssige værdier på anlægget.

11Jf. FUL § 8 vedr. indtræden i bl.a. skattemæssige værdier på aktiver, således der ikke udløses avancebeskatning ved fusion, herunder at afskrivningsgrundlaget forbliver intakt efter omstruktureringen.

12Jf. ABL § 36

13For en nærmere gennemgang af skattemæssig succession af personligejet virksomhed se [Bille 2006, s. 140 ff.]

14Afgiftslovgivningen betydning for generationsskiftet blev debatteret på CEPOS konferencen d. 21 marts 2014;hvad betyder familieejede virksomheder for Danmark?

(13)

gælder opgørelsen af overdragerens anskaffelsessum, tidspunktet for anskaffelsen og i hvilken hensigt overdrageren erhvervede aktivet, og ikke mindst reglerne omkring maskeret udbytte.

Desuden vilprincipal – agentteorien ikke blive forklaret, uagtet at ledet mellem ledelsen og aktionæren er af betydning for selskabets ageren. Teorien anvendes i sparsom udstrækning igennem afhandlingen.

Afhandlingen tager udgangspunkt i teorien omkringCSV.En teori der er opstået igennem mange års prak- tisk erfaring med Corporate Social Responsibility eller Corporate Sustainability and Responsibilty (CSR), selvom nogle teoretikere vil mene, atCSVerCSRi ny emballage [Crane et al., 2014]. I erkendelsen af, at selskaberne i deres innovationsproces ikke har tillagt samfundets interesser tilstrækkelig værdi, så an- skuesCSVuden særlig hensyntagen tilCSR,hvilket også i overensstemmelse med ophavsmændene til begrebet¹⁵.

1.5 Afhandlingens struktur

Afhandlingen er opdelt i 8 kapitler. Indeværende kapitel anskueliggør afhandlingens problemstilling, metode og afgrænsning. I kapitel 2 opsummeres væsentlige fakta omkring erhvervsdrivende fonde. Hensig- ten hermed er at give læseren et indblik i fondsejerskabsmodellens anvendelse forinden successionsprincippets ophævelse. I samme kapitel opstilles eksempler på overdragelse med avancebeskatning og skat- temæssig succession til brug senere i afhandlingen. Kapitel 3 beskriver kort successionsprincippet indhold. Kapitel 4 gennemgår successionsprincippets eksistens i skattelovgivningen, samt problemstillinger forbundet med skattemæssig succession til fonde. Kapitel 5 introducerer den økonomiske del af afhandlingen, og beskriver hvordan skattelovgivningen får betydning for valget af fondseje ved et generationsskifte. I kapitel 6 gennemgås teorier og begreber, som anvendes i den senere diskussion. Kapitel 7 udgør hoveddelen af den økonomiske analyse og redegør for de samfundsmæssige følgevirkninger af fondseje. I afhandlingen sidste kapitel, kapitel 8 findes afhandlingens konklusion og perspektivering.

15Se blogindlæg dateret 18. februar af Mark Kramer på fsg.org,CSR vs. CSV – What’s the difference?og Michael E. Porter & Mark R.

Kramer’s respons til Crane et al. Se [Crane et al., 2014, s. 149] responsen er medtaget i artiklen.

(14)

Kapitel 2 – Fondsejerskabets anvendelse i Danmark

2.1 Introduktion

I en nylig undersøgelse foretaget af Morten Bennedsen og Kasper M. Nielsen (2014 s. 28) oplyses , at der er mellem 23.100 og 24.000 familieejede virksomheder, som skal generationsskiftes i løbet af de næste 10 år. En lang række af disse selskaber er små familieforetagender, der ikke enkeltvis har stor betydning for samfundet. Derimod findes der enkelte store selskaber, hvis betydning for det danske samfund ikke er til at overse.

Af de 80.724 familieejede selskaber, der i undersøgelsen estimeres at eksistere i Danmark besidder 4,2 pct. (ca. 3.390 virksomheder) en aktivmasse på over 50 mio. kr. [Bennedsen & Nielsen 2014, s. 5]. Selvom 50 mio. kr. er et relativt ubetydeligt beløb set i forhold til de største selskaber i kategorien (f.eks. Ecco, Bestseller og Lego), så har hvert af disse selskaber indflydelse på det danske velfærdssamfund i en eller anden grad. Antages det, at samme andel af de selskaber, som skal generationsskiftes over de næste 10, år har en aktivmasse over 50 mio. kr., så er der tale om ca. 1.000 selskaber over en periode på 10 år. Eller sagt således; at der skal foretages ca. 100 generationsskifter årligt af større samfundsmæssig betydning.

Når et generationsskifte skal planlægges skal virksomhedsejeren tage stilling til, hvordan han ønsker dette gennemført. For de familieejede virksomheder vil muligheden for overdragelse til børn eller medarbejdere ofte være relevante. Alternativet hertil er at sælge virksomheden til udenforstående.

Det har før i tiden også været et alternativ at overdrage virksomheden til en fond. Med fondsmodellen løses mange af de problemstillinger, der opstår ved forsat familieeje eller simpelthen blot for at sikre virksomhedens selvstændige beståen til gavn for medarbejdere og lokalsamfund,se umiddelbart nedenfor i afsnit 2.1.1.

I det følgende vil jeg kort redegøre for en ejers incitament til fondsstiftelse, samt de erhvervsdrivendes fondes tilstedeværelse i Danmark. Slutteligt opstilles et eksempel, også til senere brug i afhandlingen.

2.1.1 Incitament til fondsstiftelse¹⁶

Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorfor ejeren af en værdifuld virksomhed vil forære denne og dermed en anselig del af sin formue til en selvejende fond, som ejeren ikke har kontrol over.

16De skattemæssige incitamenter, f.eks. formueskatten, som tidligere har givet anledning til fondsstiftelser, skal ikke gennemgås, da de ikke har samme relevans i dag.

(15)

Et gentagende hensyn, som har været fremsat ved flere fondsstiftelse¹⁷, er hensynet tilselskabets fort- satte velkonsoliderede drift. Når virksomhedsejeren lader selskabet overgå til fondseje lægges selskabets fremtid i faste og sikre rammer, og nogle af ulemperne ved de traditionelle selskabsformer undgås, såsom en større og evt. skiftende ejerkreds, større interesse for udbyttebetalinger end konsolidering og udvikling mv.

Ofte harhensynet til lokalsamfundetogså vægtet højt. Mange virksomheder rundt om i landet har haft en størrelse og et omfang, som har haft stor betydning for lokalsamfundets opretholdelse. Dermed får ejerens af generationsskiftemodel væsentlig betydning for f.eks. antallet af arbejdspladser i lokalområdet, tilskuddet til by- og kulturlivet, de accessoriske forretninger, leverandører, kunder og andre relaterede til virksomheden. Som eksempel kan bruges Lego familien: Ole, Godtfred og Kjeld Kirk Christiansen, der altid har følt et stort samfundsansvar overfor medborgerne i Billund. Således var etablering af gadebelysningen i midtbyen en gave fra Lego, og Billund blev dermed den første by i Danmark med oplyste gader [Jacobsen, 2008, s. 121]. Det er helt naturligt, at ejeren ønsker at varetage dissestakeholders interesse, ved ikke at sælge virksomheden til tredjemand, som kunne tænkes at flytte virksomheden helt eller delvist til en anden lokalitet, til skade for lokalsamfundet.

Det kan også være, at stifteren af rent demografiske grundeikke har en arvingtil virksomheden eller at eventuelle arvinger ikke findes egnede til at drive virksomheden videre, som det gjorde sig for Thomas B.

Thrige der, uagtet at han havde en uddannet ingeniør søn, overdrog sin tobaksforretning til en fond, da han fandt sønnen svagelig og ikke med den rette entreprenørånd [Johansen & Møller, 2005, s. 37]. Det er i tråd med det kendte virksomhedsfænomenBuddenbrook effektender beskriver, hvordan senere generati- oner i et succesfuldt firma er mindre egnede til at drive familiens virksomhed videre. Navnet stammer fra Thomas Manns berømte roman om den velhavende familie Buddenbrook, hvis købsmandshus pga. senere generationers sløsethed endte i likvidation.

Selvom direktørposten overlades til en professionel virksomhedsleder med de fornødne tekniske, øko- nomiske og administrative kompetencer til at drive selskabet videre, så løser det ikke ejerskabsproble- met, hvor majoritetsejerskabet efter få generationsskifter reduceres til et minoritetsejerskab¹⁸, benævnt udvanding af ejerskabet. En dominerende eneaktionær kan være hensigtsmæssigt i et familieejet selskab, hvor personlige stridigheder i værste fald kan føre til virksomhedens konkurs. Ved stiftelse og ind-

17Se gavebrevet fra 1966, hvormed Erik Kiær overdrog aktierne i Aarhuus Stiftsbogtrykkeri til Aarhuus Stiftsbogtrykkeris Fond.

Uddrag af gavebrevet er optrykt i 200 års jubilæumsskriftet [Jørgensen, 1994, s. 104]

18Stifteren af en virksomhed, A har fire børn, som hver især har fire børn. Ved A’s død generationsskiftes ejerskabet ligeligt nedad i slægten - hver person besidder nu en 6,25 pct. af aktiekapitalen, hvis børn og børnebørn ligestilles.

(16)

skud i en fond undgås en spredning af aktierne og med deltagelse af familiemedlemmer i fondsbestyrel- sen, kan familiens interesse varetages. Det betyder endvidere, at familien og virksomheden ikke udsættes for en afgiftsmæssig belastning ved gentagende generationsskifter,se afsnit 2.3.

Dertil kommer, at fondenes unikke struktur gør detmuligt for stifteren i fondens fundats atfastlægge sine værdier og visioner for virksomheden. I en undersøgelse fortaget af International Institut for Ma- nagement Development, Lausanne, Schweiz blandt europæiske virksomhedsejere viser, at 70 pct. af virksomhedsejerne ønsker at ”dø på jobbet”, at 15 pct. af virksomhedsejerne bliver tvunget ud, at 7 pct. forlader ledelsen frivilligt og hjælper på konsulentbasis, mens 8 pct. forlader virksomheden for at engagere sig på andre områder. Undersøgelsen illustrerer tydeligt virksomhedsejernes engagement og lyst til at fort- sætte i virksomheden, selv efter et muligt generationsskifte.

Andrefamilierelaterede anliggendekan ligeledes spille en rolle. Det kan lyde kontra intuitivt, at ejeren, ved at forære sin virksomhed til en fond, kan redde familiens sammenhold. Vi kender bl.a. fra pressen talrige eksempler på rige familier, der går i opløsning på grund af stridigheder om virksomheden og stifterens formue¹⁹: Hvem skal arve og hvor meget? Skal afkastet geninvesteres i virksomheden eller udloddes?

Hvad med salg til eksterne eller en børsnotering (og tillades dette overhovedet?) og til hvilken kurs?

Hvem skal sidde i bestyrelsen (og hvad er honoraret for dette?) Hvem skal være direktør, hvis det skal være en fra familien (er vedkommende egnet og hvad er honoraret for dette?) og hvilken strategi skal selskabet effektuere? Hvis en del af familien - som har engageret sig i virksomheden og derfor med rette bør have ejerskabet - overtager 100 pct. af ejerskabet, hvordan skal den anden del af familien så godtgø- res? Det er blot et udsnit af de spørgsmål, der kunne tænkes at opstå ved fortsat familieeje.

Gennemgangen er medtaget for at belyse, at der ofte ligger rationelle motiver bag fondsstiftelse, selvom det ved første øjekast lyder bizart, at ejeren af en virksomhed skulle forære store dele af sin formue væk til en fond fremfor at betænke sine børn og børnebørn.

2.2 Erhvervsdrivende fonde i Danmark

At fondsmodellen har været hyppigt anvendt tydeliggøres af Erhvervsstyrelsens tal, hvor der pr. 23. januar 2013 var 1.365 erhvervsdrivende fonde registreret i Danmark²⁰. Af disse havde 224 fonde Civilstyrel-

19Som eksempel kan nævnes bl.a. Færch familien, hvis formue stammer fra Skandinavisk Tobaksindustri [Teschl 2009]

20At seneste opgørelse fra 2014 ikke er anvendt, skyldtes det forhold, at regnskabsinformation er indhentet på baggrund af 2013 listen, da 2014 listen endnu ikke var udkommet.

(17)

sen som øverste instans, mens de resterende 1.141 hørte under Erhvervsstyrelsens kontrol²¹. Af samtlige fonde var 10 hjemmehørende i Grønland og 63 var under konkurs, under opløsning (frivilligt eller ved tvang) eller i likvidation. For 24 fonde var det ikke muligt at finde offentliggjorte regnskaber. Disse 97 fonde er således holdt ude af den følgende opgørelse.

Af de restende fonde 1.268 fonde råder den gennemsnitlige fond over aktiver for ca. 252 mio. kroner for regnskabsåret 2012. Dette skal dog ses i lyset af, at de 28 største fonde - fonde med en aktivbase over 1 milliard - tilsammen råder over 79 pct. af den samlede aktivbase, og at Danmarks suverænt største fond, A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal, råder over 94 mia. kroner, svarende til 29,55 pct. af den samlede aktivbase. 538 fondes aktivmasse er under 10 mio. kroner.

Det kan ses, at spredningen er stor, og at en stor del af de danske fonde har mindre eller ingen relevans for nærværende afhandling. Det skal dog bemærkes, at mange fonde indregner deres kapitalposter i datterselskaber til kostpris og ikke dagspris, hvilket medfører at disse fonde ligger inde med store urealiserede gevinster. F.eks. vil Novo Nordisk Fondens aktiver være minimum 28 gange højere end hvad regnskabet viser, hvis kapitalandelene i datterselskaber var indregnet til dagspris²².

Blandt de store fondsejede virksomheder i dag findes børsnoterede selskaber som A.P. Møller Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Lundbeck og ikke-børsnoterede selskaber som Danfoss, Velux og Rambøll²³. Alle disse selskaber er at finde blandt de største 100 selskaber i Danmark målt på omsætning²⁴.

I en undersøgelse foretaget af Professor Steen Thomsen (2013) oplyses det, at de fondsejede selskaber i 2011 udgjorde 54 pct. af markedsværdien af samtlige selskaber registeret på den Københavnske Fonds- børs.

Yderligere interessant er det, at disse fondsejede selskaber bidrager med en anseelig mængde arbejdspladser. Skatteprovenuet alene fra disse virksomheder andrager væsentlige summer. Af de syv selskaber

21Med virkning fra 1. december 2014 er de erhvervsdrivende fonde, som hidtil har været under tilsyn fra Civilstyrelsen, overført til Erhvervsstyrelen, så Erhvervsstyrelsen nu er fondsmyndighed for alle erhvervsdrivende fonde.

22Af Novo Nordisk Fondens regnskab for 2012 opgøres aktiver for 5,4 mia. kr. Markedskapitaliseringen af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S var ved starten af 3. kvartal 2014 ca. 600 mia. Fonden besidder – via dets helejede datterselskab Novo A/S - en aktiepost på ca. 25 pct. i hvert selskab. Var fondens aktiver opgjort ved udgangen af 3. kvartal, ville aktivmassen være minimum 150 mia. kr. eller ca. 28 gange så meget som bogført. Dertil ejer Novo A/S et utal noterede og unoterede selskaber (heriblandt en aktiepost i Chr. Hansen Holding A/S til en værdi af 8 mia. kr., og i Veloxis Pharmaceuticals A/S på 1,3 mia. kr.)

23Se bilag B for ejerskabsbesiddelser af disse fonde.

24Se Børsens Top1000 fra 2013

(18)

som betalte mest i selskabsskat i Danmark i 2012 var tre fondsejede²⁵, ét var delvist fondsejet²⁶og de sidste tre²⁷var ejet af kapitalfonde eller udenlandske koncerner.

2.3 Illustration

I det følgende er opstillet eksempler på overdragelse hhv. med avancebeskatning og skattemæssige succession til hhv. familie indenfor BAL § 1, stk. 2, litra a-f og personer udenfor førnævnte bestemmelse. Der- udover opstilles der et eksempel på overdragelse med avancebeskatning til hhv. en almenvelgørende fond og en ikke almenvelgørende fond. Eksemplerne viser den mulige likviditetsbelastning, som en overdrager og et selskab udsættes for ved et generationsskifte. Eksemplerne skal ikke ses isoleret, men i kontekst af følgende afsnit.

I de fiktive eksempler har en person den 1. januar 1965 købt et selskab kontant til en værdi af 1 mio. kr.

Selskabet overdrages vederlagsfrit ved udlodning fra afdødes dødsbo til en arving den 1. januar 2014.

Værdien af selskabet - før eventuelle udbyttebetalinger- er opgjort til 100 mio. kr. efter gældende skatteretlige værdiansættelsesprincipper. I eksemplerne antages det, at ejerens private formue til rådelighed for skattebetalingen er 0 kr., og at selskabets aktiver er likvide og dermed kan afhændes (eller belånes) i det omfang, det er nødvendigt for en udbyttebetaling til brug for betaling af skatter og afgifter.

Der er i eksemplet ikke taget højde for bundgrænsen på 49.200 kr. (2014-niveau) i PSL § 8a, stk. 1 og/eller et eventuelt hovedaktionærnedslag, jf. ABL § 47, stk. 1 og 2.

Værdier

Anskaffelsestid: 1. januar 1965 Anskaffelsessum: 1 mio. kr.

Overdragelsestidspunkt: 1. januar 2014 Værdi før omstrukturering: 100 mio. kr.

25Novo Nordisk (3.747.186.913 kr.), A.P. Møller Mærsk (3.110.682.000 kr.) og Nordea (1.669.087.041 kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste.

26Kirkbi værende i form af Lego A/S (2.044.585.056 kr.). Lego Fonden ejer 25 pct. af aktiekapitalen i Lego A/S, og selvom Lego Fonden ikke har bestemmende indflydelse over Lego A/S, så ejer fonden næsten samme portion aktier som Carlsbergfondet ejer i Carlsberg Breweries A/S (ca. 30 pct.)

27Dansk Shell (3.609.647.450 kr.), TDC (1.587.748.550 kr.) og Chevron (1.234.000.275 kr.). Informationen er hentet fra SKATs skatteliste.

(19)

1) vederlagsfri overdragelse m. avancebe- skatning indenfor familien

jf. BAL § 1, stk. 2, litra a-f

2) vederlagsfri overdragelse m.

skattemæssig succession indenfor familien jf. BAL § 1, stk. 2, litra a-f

Markedsværdi før udbytte kr. 100.000.000 Markedsværdi før udbytte kr. 100.000.000

Udbytte kr. 49.200.000 Udbytte kr. 16.833.572

Markedsværdi efter udbytte kr. 50.800.000 Markedsværdi efter udbytte kr. 83.166.428

Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse

Anskaffelsessum kr. 1.000.000 Anskaffelsessum kr. 1.000.000

Avance kr. 49.800.000 Fiktiv opgjort avance kr. 82.166.428

Passivposten 22 pct. af fiktiv

opgjort aktieindkomst kr. 18.076.614 Markedsværdien fratrukket

passivposten kr. 65.089.813

Skatteopgørelse Skatteopgørelse

Avanceskat. 42 pct. kr. 20.916.000 Avanceskat. 42 pct. kr. 0

Boafgift, 15 pct. kr. 7.620.000 Boafgift, 15 pct. kr. 9.763.472

Udbytteskat, 42 pct. kr. 20.664.000 Udbytteskat, 42 pct. kr. 7.070.100 Samlede skattebetaling

Total træk på selskabets

kapital kr. 49.200.000 Total træk på selskabets

kapital kr. 16.833.572

Skatteprocent 49% 17%

Erhververens værdier Erhververens værdier

Anskaffelsestid 1. januar 2014 Anskaffelsestid 1. januar 1965

(20)

3) vederlagsfri overdragelse m. avancebeskatning til en

almenvelgørende fond

avancebeskatning til en ikke almenvelgørende fond

Avanceopgørelse Avanceopgørelse

Avance kr. 57.420.000 Avance kr. 41.877.064

Avanceskat. 42 pct. kr. 24.116.400 Avanceskat. 42 pct. kr. 17.588.367

Boafgift, 0 kr. 0 Boafgift, 36,25 pct. kr. 15.542.936

Udbytteskat, 42 pct. kr. 17.463.600 Udbytteskat, 42 pct. kr. 23.991.633

Samlede skattebetaling Samlede skattebetaling

Skatteprocent 42% Skatteprocent 57%

(21)

5) vederlagsfri overdragelse m. avancebe- skatning undenfor familie

jf. BAL § 1, stk. 2 (overdragelse til tredjemand)

skattemæssig succession udenfor familien jf. BAL § 1, stk. 2

Avanceopgørelse Fiktiv avanceopgørelse

Avance kr. 41.877.064 Fiktiv opgjort avance kr. 66.134.454

Passivposten 22 pct. af fiktiv

opgjort aktieindkomst kr. 14.549.580 Markedsværdien fratrukket

passivposten kr. 52.584.874

Avanceskat. 42 pct. kr. 17.588.367 Avanceskat. 42 pct. kr. 0

Boafgift, 36,25 pct. kr. 15.542.936 Boafgift, 36,25 pct. kr. 19.062.017 Udbytteskat, 42 pct. kr. 23.991.633 Udbytteskat, 42 pct. kr. 13.803.529 Samlede skattebetaling

Skatteprocent 57% 33%

Som det kan ses af eksemplerne er skatteprocenten mellem 17 pct. (eks. 2) og 57 pct. (eks. 4 og 5), ved overdragelse i den pågældende situation. Dermed understregnes likviditets lempelsen ved skattemæssig succession, selvom 17 pct. af et givent selskabs værdi stadig er et betydeligt beløb. Det er værd at notere, at eksempel 4 og 5 giver det samme resultat, således behandles overdragelse til en ikke almenvelgørende fond på lige fod med overdragelse til tredjemand.

(22)

Fondseje fra et juridisk perspektiv

Kapitel 3 – Generationsskifteregler

3.1 Introduktion til generationsskiftet

Det ses ofte ved et generationsskifte²⁸, at en »overdrager« lader sine kapitalandele overgå - ved arv eller gave (helt eller delvist) - til næste generation, »erhververen«, deraf navnet; generationsskifte, som kan varetage virksomhedens fortsatte drift. Begrebet skal dog fortolkes bredt, så det også gælder overdragelse til tredjemand, når overdragelsen er begrundet i ejerens død, sygdom eller alder.

Som nævnt i pkt. 2.1.1, sker det i flere tilfælde, at ejeren fortsætter med at have en rolle i virksomheden også efter et generationsskifte. Andre ønsker at bevare ejerskabet så længe som muligt. Om generationsskiftet sker i ejerens levetid,inter vivoseller efter ejerens død,mortis causa, så kræver et generationsskifte forberedelse, da reglerne er komplicerede og de skattemæssige konsekvenser potentielt uoverstigelige.

Selskabsretligt kan et generationsskifte foretages på mange måder, særligt hvis generationsskiftet skal foregå glidende over en længere periode i stedet for på en gang. Skattemæssigt er hovedreglen dog den, at overdrageren ved sin afståelse realiserer en eventuel gevinst, hvoraf der skal svares avanceskat, medmindre overdragelsen kan ske med succession. Avancebeskatningen sker for kapitalandeles vedkommende efteraktieavancebeskatningslovenog ved udlodning fra et dødsbo efterdødsboskatteloven.

Avancebeskatning medfører, at en overdrager, som afstår sin virksomhed vil blive skattepligtig af den opgjorte avance - opgjort som forskellen mellem den skattemæssige afståelsessum og anskaffelsessum- men,se afsnit 3.4 omkring værdiansættelse. Overdrages virksomheden som hel eller delvis gave, bliver modtageren skattepligtig/afgiftspligtig af værdien af det modtagne,se afsnit 3.2.1. Samlet set kan det med- føre et så betydeligt likviditetsbehov -se eksemplet i afsnit 2.3– at avancebeskatning af det beskrevne omfang og efter omstændighederne er så byrdefuldt, at generationsskiftet ikke kan lade sig gøre - til skade for både virksomheden og samfundet. Der var derfor behov for, at Folketinget indførte regler, som mulig- gjorde skattemæssig succession²⁹.

28Generationsskiftebegrebet har ikke nogen fast afgrænsning og er ikke givet nogen juridisk definition. Segenerationsskifteudval- gets (1987)betænkning, s. 7 ff. oggenerationsskifteudvalgets (1999)betænkning, s. 13 f.

29Se de generelle bemærkninger til LFF nr. 85 af 14. november 1968

(23)

Følgende afsnit vil gennemgå reglerne for skattemæssige succession, derefter beskatningsreglerne for gave og arv. Herefter vil jeg redegøre for de almindelige principper ved overdragelse efteraktieavancebe- skatningslovens, samt de skatteretlige metoder for værdiansættelse.

3.1.1 Successionsprincippet ved generationsskifte

Ordetsuccessionstammer fra det latinske ordsuccessiosom betyder arvefølge, i hvilken betydning begrebet anvendes på engelsk. I dansk lovgivning findes ikke en nærmere definition af successionsbegrebet, derimod anskueliggøres begrebsforståelsen i diverse forarbejder og betænkninger³⁰.

Successionsbegrebet omtales første gang i forbindelse med indførslen af kildeskatteloven. I et virvar af love og lovforslag synes dødsboskifteudvalgets betænkning at beskrive successionsbegrebet klarest³¹:

”ved successionen overtager han [modtageren] aktivet på de skattemæssige vilkår, der var gældende for afdøde. Han må lægge den anskaffelsessum, som var gældende for afdøde, til grund ved beregningen af for- tjeneste eller tab ved senere salg af aktivet. Ved foretagelse af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger må han bygge på de værdier, hvortil afdøde har afskrevet eller nedskrevet. Aktivet skal endvidere anses for anskaffet af ham på det tidspunkt, det blev erhvervet af afdøde, og ved beskatningen i forbindelse med salg af aktivet skal det tages i betragtning, om afdøde har anskaffet aktivet i spekulationsøjemed eller som led i en næringsvej.”³²(min indsættelse)

Essensen af ordlyden er, at erhververen af et aktiv med skattemæssigt succession indtræder i overdragerens anskaffelsestid, anskaffelsessum og til tider anskaffelseshensigt, hvilket medfører, at der ikke realise- res en skattepligtig avance for overdrageren. Derimod opstår en latent skatteforpligtelse for erhververen, der udløses den dag aktivet afstås, og avancen for erhververen beregnes med udgangspunkt i overdragerens oprindelige anskaffelsessum.

Såfremt minimumskravet ved hver overdragelse er opfyldt,se umiddelbart nedenfor i afsnit 3.1.1, så kan et generationsskifte foretages successivt eller glidende, hvor næste generation overtager ejerskabet af virksomheden ad flere omgange³³.

30Se bl.a. LFF nr. 85 af 14. november 1968 oggenerationsskifteudvalgets (1987)betænkning

31Indenkildeskattelovenikrafttræden den 1. januar 1970 var loven allerede blevet ændret 5 gange: med lov nr. 189 af 31. maj 1968, med lov nr. 118 af 29. marts 1969, med lov nr. 123 af 29. marts 1969, med lov nr. 333 af 18. juni 1969 og med lov nr. 582 af 19. december 1969

32Sedødsboskifteudvalgetsbetænkning, s. 6

33Se bemærkningerne til LFF nr. 51 af 11. oktober 1988, hvor det hedder”… at børn mv. kan succedere (indtræde) i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse af en virksomhed eller en ideel andel til disse…”

(24)

Selvom anvendelsesområdet for den skattemæssige succession iaktieavancebeskatningslovenogdødsbo- skattelovenikke er helt ens - det følger også af ordlyden af bestemmelserne - så har hensigten først og fremmest været at lette overgangen af aktiver ned ad i slægten.

Følgende afsnit vil redegøre for de genstande, der kan succederes i, samt hvilke personer efter gældende lovgivning er successionsberettiget. Gennemgangen tager udgangspunkt i reglerne i aktieavancebeskat- ningslovenogdødsboskattelovenfor værdipapirer.

3.1.2 De successionsberettigede genstande

De aktiver, som efter lovgivningens regler, kan overdrages med succession, afhænger af om overdragelsen sker i levende live eller ved død samt hvilken selskabsform er anvendt. I alle tilfælde gælder dog, at der ikke kan succederes i tab³⁴.

ABL § 34-36 regulereroverdragelse af værdipapir og kapitalandele med skattemæssig succession i levende live. Anvendelsesområdet for ABL § 34, stk. 1, 1. pkt. skal efter dens ordlyd fortolkes bredt, så det gælder alle overdragelser af kapitalandele omfattet lovens § 1, stk. 2 – 4, når blot der ikke er tale om udlodning fra et dødsbo.

Det er et krav, at der overdrages minimum 1 pct.³⁵af selskabskapitalen. For værdipapirer, som ikke er en del af selskabskapitalen – f.eks. konvertible obligationer - betyder det, at de kan overdrages med succession, hvis de indgår i en overdragelse, hvor minimumskravet er opfyldt. Det følger af ABL § 34, stk. 5, jf. ABL

§ 17, at næringsdrivende med værdipapirer omfattet af ABL § 1, stk. 2 – 4 ikke er underlagt minimumskravet. Værdipapirer omfattet af ABL § 19, kan dog aldrig overdrages med succession, heller ikke ved død.

Overdragelse af aktier med skattemæssig succession er ikke begrænset til at gælde aktier i danske selskaber, hvorfor aktiebesiddelser i udenlandske selskaber også kan overdrages med succession.

Af ABL § 34, stk. 6 fremgår, at aktier i et selskab, som i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer mm., ikke kan overdrages med successionen. Denne be- grænsning omtales i daglig tale sompengetanksreglen,se afsnit 3.1.4.

34jf. KSL § 33 C, stk. 3 Jf. ABL § 34, stk. 4

35Det var tidligere et krav, at der ved overdragelse i levende live skulle overdrages minimum 15 pct. af stemmeværdien. Det var en skærpelse i forhold til overdragelser ved udlodning fra et dødsbo, hvor kravet i stedet lød på mindst 1 pct. af selskabskapitalen. Med lov nr. 532 af 17. juni 2008 blev reglerne ensrettet.

(25)

DBSL §§ 28-29 og §§ 36-39 regulerer de situationer, hvor der, medudlodning fra et dødsbo, overdrages andele i personejet virksomhed eller kapitalselskabtil en successionsberettiget. DBSL §§ 28-29 vedrø- rer dødsboets skattemæssige forhold, mens DBSL §§ 36-39 vedrører beskatningen af udlodning hos modtageren. Anvendelsesområdet for loven er dødsboer som skiftes helt eller delvist i Danmark³⁶, dvs. døds- boer som efter retsplejelovens §§ 235 og 236 har hjemting her i landet³⁷.

Hovedreglen er den, at et skattepligtigt bo beskattes ved salg og andre afståelser efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. DBSL § 27 med undtagelse af aktiver som udloddes til en udlægsmodtager, jf. DBSL

§§ 28 og 29. En definition af udlodningsbegrebet er at finde i DBSL § 96, stk. 1, hvormed alle af boets af- ståelser til en arving, legatar eller ægtefælle anses som udlodning. Det gælder også arvingskøb, dvs. udlodning udover arvingens del af boet og dermed mod vederlag.

Det er udgangspunktet, at det er det udloddende dødsbo, der skal beskattes af den gevinst, som måtte opstå i forbindelse med en udlodning, jf. DBSL § 29, stk. 1, 1. pkt. Undtagelsen til denne regel er, når ud- lodningen, f.eks. af aktier, sker med succession. Disse kan udloddes med succession efter DBSL § 36, stk. 1, til arvinger, legatarer eller ægtefælle, uden at boet beskattes af en eventuel gevinst, jf. DBSL § 28, stk. 1.

Reglerne for overdragelse af kapitalandele ved udlodning fra et dødsbo svarer i høj grad til dem som gæl- der i levende live (dvs. iaktieavancebeskatningsloven). Den væsentligste forskel skal findes i ordlyden af DBSL § 29, stk. 3, hvormed gevinst opnået på andet end gevinst på aktier mv. omfattet af ABL § 12 eller 22, kan overdrages med skattemæssig succession uden hensyn til minimumsreglen, hvilket er anderledes end for succession i levende live, hvor enhver overdragelse med skattemæssig succession skal omfatte minimum 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3.1.3 Den successionsberettigede personkreds

I dag er der ikke betydelig forskel i den successionsberettigede personkreds. Den væsentligste afvigelse skal findes mellem succession i levende live og ved død, da fysiske personer, som ikke hører under den successionsberettigede personkreds i kildeskatteloven eller aktieavancebeskatningsloven, efter dødsbo- skattelovenkan succedere i den del af boet, som tilkommer dem. Dette er opsummeret nedenfor – personejet virksomhed er medtaget for at sætte reglerne i perspektiv.

36Jf. DBSL § 2, stk. 1 og 2 jf. DBSL § 1, stk. 2

37Afdødes hjemting er i den retskreds (1) hvor afdøde havde bopæl, (2) havde afdøde ingen bopæl, så i den retskreds hvor han opholdt sig, (3) havde afdøde hverken bopæl eller kendt opholdssted, så bruges den retskreds hvor afdøde sidst havde bopæl eller kendt opholdssted og (4) for danske statsborgere bosat i udlandet, uden at være undergivet bopælslandets domsmyndighed, så er hjemtinget i København.

(26)

Tabel 1

Efteraktieavancebeskatningslovener den persongruppe, som jeg har tilladt mig at kaldefamilie, begræn- set til: ”børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Sted- barns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.”Dette er samme personkreds omfattet afkildeskatteloven.Dødsboskattelovenanvender en lignende personkreds³⁸, dog med en anden definition af samlever³⁹. Formedarbejdere, tidligere medarbejdere og tidligere ejerehenvises til [Bille 2006].

3.1.4 Pengetanksreglen

Pengetanksreglen er en værnsregel, som blev indsat for at begrænse anvendelsen af det skattemæssige successionsprincip til aktive virksomheder. Reglen findes i ABL § 34, stk. 6, 1. pkt. Ordlyden af bestemmelser er den bedste måde at forklare indholdet af reglen, og lyder således⁴⁰:”selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.

som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæs- sige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejen- domme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.”⁴¹

For ikke at ramme moderselskaber i koncerner urimeligt hårdt indførtes en regel om, at der ses igennem

38Bestemmelser bruger bror og søster i stedet for søskende, ellers er der ingen forskel. Se DBSL § 36, stk. 1.

39For KSL og ABL er samlevere personer som opfylder kravet i BAL § 22, stk. 1, litra d, dvs. personer med hvem overdragen har haft bopæl de seneste 2 år uanset ægteskabsforhold. Efter DBSL tales der om længstlevende ægtefælle, altså med hvem afdøde var gift, samt samlevere efter lovens § 96, stk. 5.

40Ordlyden er den samme som i DBSL § 29, stk. 3 med få sproglige afvigelser.

41Oprindeligt var procentsatsen 25 pct., men blev hævet med lov nr. 394 af 6. juni 2002 til 50 pct. og igen med lov nr. 1580 af 20.

december 2006 til 75 pct. for derefter at blive sænket igen til 50 pct. med lov nr. 333 af 2. april 2012.

(27)

til moderselskabsskabet respektive andel i datterselskabets indtægter og aktiver når blot moderselskabet ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen, hvilket også benævnes »transparens«.

Både 3 års-reglen⁴², procentsatsen samt opgørelsesmetoden har været genstand for en anselig kritik, både ved princippets indarbejdelse i lovgivningen og efterfølgende⁴³. Kritikken er bl.a. gået på, at reglen vil ramme almindelige produktionsvirksomheder, som henlægger kapital til senere brug, unødigt. Dertil kommer, at reglerne har en adfærdsregulerede effekt for generationsskiftedispositionen, således generationsskiftet gennemføres på det tidspunkt, der skattemæssigt begrundet i stedet for forretningsmæssigt begrundet.

Reglen tilskynder, at virksomheder, som påtænkes generationsskiftet med skattemæssige succession, indfrier gæld og opbygger store tilgodehavende fra varesalg for at nedbringe en for stor kontant behold- ning, og dermed sænke den forholdsmæssige andel af pengetanksaktiverne i forhold til selskabets samlede aktiver. Det skyldes, at udestående fordringer anses som driftsaktiver, mens indestående på en bank- konto anses som et pengetanksaktiv, også den del af kontantbeholdningen, der er helt nødvendig i driften, f.eks. forudbetalinger. Sådanne dispositioner, der foretages af skattemæssige hensyn i stedet for af forret- ningsmæssige årsager er uheldige, og vil i værste fald kunne være skadelige for virksomheden, særligt i krisesituationer eller hvis selskabets kapitalberedskab forringes.

3.1.5 Passivpostens betydning ved generationsskifte

En person, som indtræder i et andet skattesubjekts skattemæssige værdier, vil, foruden at være skattepligtig af egen indkomst, blive skattepligtig af den gevinst, som den tidligere ejer har oparbejdet, mens denne bliver frigjort for sin pligt til at svare skat af gevinsten. Overtagelsen af en skatteforpligtigelse har selvsagt en negativ værdi for erhververen, i forhold til at erhverve f.eks. aktierne på almindelige vilkår, hvor der ikke er tilknyttet en latent skattebyrde⁴⁴. Som godtgørelse herfor kan der derfor beregnes en passivpost, der fratrækkes værdien, så den negative værdi af skatteforpligtelsen indregnes i forbindelse med overdragelsen.

423-års reglen kan omgås ved at foretage en ophørsspaltning, hvormed 2 nye selskaber stiftes. Den aktive driftsvirksomhed over- føres til det ene af de 2 nystiftede selskaber med en mængde kapital, så indtægts- og aktivkriteriet på 50 pct. netop opfyldes. Den resterende del, hovedsageligt de passive pengeanbringende, overføres til det andet af de to nystiftede selskaber, som derefter likvideres. En sådan omstrukturering muliggør, at driftsselskabet kan overdrages med succession inden for en periode på 3 år, hvis kraverne i øvrigt er opfyldt.

43Kritikken gik på en lang række punkter. Se Bent Zimmermann & Jesper Boesen i TfS 2001.318 og Lida & Øjvind Hulgaard i TfS 2001.945

44I dødsboskifteudvalgets betænkning, s. 9, anføres, at fortjenesten på et senere tidspunkt kan forsvinde eller selskabsskattepro- centen stige, så værdien af den skattemæssige byrde viser sig højere på erhververens afståelsestidspunktet, end da han overtog den latente skatteforpligtigelse.

(28)

Bestemmelsen omkring passivposten blev i sin tid indsat i KSL § 33 A⁴⁵og gjaldt vedudlodning fra et dødsbo. Bestemmelse trådte i kraft sammen med resten afkildeskatteloven. Siden vedtagelsen afdødsbo- skatteloveni 1995 findes hjemlen til princippet i DBSL § 36, stk. 2.

I 1994 blev princippet med KSL § 33 D udvidet til også at gældeoverdragelser i levende liveefterkilde- skattelovenogaktieavancebeskatningsloven.

Passivposten beregnes som 30 pct. af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste af den del af indkomsten, der ikke vedrører aktieindkomst og 22 pct. af den del af indkomsten, som vedrører aktieindkomst.

Passivposten svarer dermed til ca. halvdelen af den latente skatteforpligtelse. At passivposten ikke udgør hele skatteforpligtelsen skyldes, at skatten først aktualiseres ved realisation (uden succession), og at dette tidspunkt kan ligge mange år ud i fremtiden.

Når passivposten er beregnet, fratrækkes passivposten værdien af aktiverne for at finde overdragelses- prisen⁴⁶. Vederlægges der, som det ofte sker i familiesammenhæng kun delvist, vil differencen mellem markedsværdien fratrukket passivposten og vederlaget være gaveafgiftspligtigt efter BAL § 23, alternativt indkomstskattepligt efter SL § 4, alt afhængig af erhververens relation til overdrageren.

3.2 Skattemæssige behandling af gaver og arv

Ved familieoverdragelse, herunder overdragelse til erhvervsdrivende fonde, er den hyppigst forekom- mende situation den, at overdragelser sker uden betaling af fuldt vederlag. På den måde sker der et sam- menstød mellem avancebeskatningen og afgiftsbetalingen, hvilket forstærker den belastning som de summerede skatte- og afgiftsbetalinger har på generationsskiftet. Endvidere findes der regler om boafgift ved udlodning fra et dødsbo.

3.2.1 Beskatning af gaver

Det er hovedreglen efter dansk skatteret, at modtageren af en gave er skattepligtige af værdien af denne gave, jf. SL § 4, litra c, medmindre modtageren hører under den gaveafgiftsberigtigede personkreds i boafgiftsloven. I så fald skal gavemodtageren svare 15 pct. i afgift, hvis denne er en person omfattet af BAL § 22, stk. 1, litra a-f og 36,25 pct. hvis personen er omfattet af BAL § 22, stk. 1, litra f, jf. BAL § 23, stk. 1 og stk. 2.

Med hensyn til fonde

45Indsat med lov nr. 118 af 29. marts 1969 og ophævet med lov nr. 427 af 14. juni af 1995

46Det skal dog nævnes, at passivposten kun gælder ved overdrages som hel eller delvis gave.