Af Søren Manøe
Lad straksværenævnt, atH.C.Andersenaldrig
harværetiØlgod, menhan havde kendskab til
stedets eksistens.
Hans relationertilØlgodskyldtes,atder isom¬
meren 1858 flyttede en ny præst ind i Ølgod Præstegård. Han hed Viggo Læssøe, og han af¬
løstepastorJakob Stilling, dervardødfå måneder tidligere. Hanhavdeværet præsther fra 1851-58.
Hans enke, Maria Gabrielle, 29 år, og stedbørn
blev efter mandens død boende i præstegården
sammen med den nye præst. Læssøe kom til at virke forØlgodogStrellev kirker til 1869.
Viggo Læssøe blev født i 1819 i København.
Han var søn af grosserer og havnekontrollør
Niels Frederik Læssøe (1775-1831), dervargift
med Signe Abrahamsen (1781-1870). Det var faderens 2.ægteskab.Dervartrepiger fra det tid¬
ligere,opløste ægteskab,og sammenmedSigne
fik deottedrenge.
Viggo Læssøe var den yngste af børneflok¬
ken. Efter sin uddannelse rejste han en del
rundt i Europa. Ved sin ankomst til Ølgod var han ungkarlog40år. Han kom ikke alene, idet
moderen og hendes tjenestepige, Lise, flyttede
med. SigneLæssøe varblevet enke i 1831. Hun
havdedesudenhaft denstoresorgatmistedeen af sinesønnersomlille,menogsåsønnenFrede¬
rikLæssøe, dennavnkundige oberst, der d. 25.
juli 1850 faldt i slaget ved Isted.
Året
efteran¬komsten giftede ViggoLæssøesig d. 26.oktober
1859 med proprietærdatter Cathrine Cathinka
Møller fraTranumStrandgård. Hun var 29 år,
ogvielsen stodi TranumKirke.
Mensforældrene boede i København, førtes
etmegetgæstfrithus, hvor der hver torsdagsam¬
ledesethalvt hundrede forfattere ogkunstnere
i hjemmet. Her lærte de H.C. Andersen atken¬
de, ogdet blev til en meget omfattende korre¬
spondance mellem ham ogSigne Læssøe, som han betegnedesom »den kærligste moder...en afde mestflersidig åndeligtudviklede kvinder
... hun delte tit med sin dybe følelse mine sor¬
ger« Han bleven ven af huset og varfastmid- dagsgæst om søndagen. Selv underskriver hun
flereaf sinebrevemed:»venindeSigne Læssøe«
eller »deres moderlig kærlige Signe Læssøe«.
Dererbevaret 128 breve mellemdem, hvoraf de 17erfraØlgod-perioden.
Nysgerriger manefteratlæse, hvad hunmåt¬
te fortælle om livet i præstegården, om denne
fremmede egn,hunvarkommettil. Enforblæst
egn med gode jorder, men også mange fattige hedebrug, og hvor skov var en sjældenhed ud
over bevoksningen ved præstegården og ved
Nørholm. Man bliver ikke overvældet af beskri¬
velser,men lidtnævnesihendes breveoggengi¬
vesher i detfølgende.
Ompræstegården fortæller hun:
»... togæstekamre ermig overladt, i detene
ligger min Lise ogjeg, i det andet på 6 alen i
kvadrat medetlille, lille vindue mod nord lever jeg. Lyspunkteter endør til Viggos værelse,men da han harsåmeget atbestille,ogder titerbøn¬
derhosham, såbenytterjegden ikkesåtit,som
jeg kunne ønske. Vor have erretsmuk med en lille plantage udenfor. Leverjeg, skal den vist
H.C. ANDERSEN OGØLGODPRÆSTEGÅRD
forstørres, dajeg sætter træplantning heroppe
blandt de bedste gerninger. ... Der er en lille træplantage, man kunne aldrig gå der, da der ingengange var.Nu har vi ladetgøreflere slyn¬
gede gange. En erisær min glæde, da den går langs meden lille bæk, der omringertosider af plantagen. Da haven var aldeles forfalden, er der megenarbejde ved den. Jeg luger flere timer
omdagenog erså lykkelig derved.Plantagener unge træer, menvi har også nogle gamle. Når jeg sidder i havestuen,trorjegatseindien gam¬
mel skov«.
DapastorLæssøegiftedesig,oghansungekone flyttede ind, blev der rokeretomipræstegården,
somSigneLæssøeberetter:
»Jeg er i færd med at indrette mig en lille bolig her i præstegården.Jeg vil med min kære
Lise føre vor egen husholdning, sådan vil vi i
denneørken danne tofamilier,ogdervedvære hinanden tilglædeogopmuntring«.
Hun var stærkt svagtseende, og det sidste år i Ølgodnæstenblindpå grundafstær.Dettekan
væreårsagen til hendesbeskedne beskrivelse af
egnen:
»Jegertilfreds herpåheden ....Herermeget glædeligt skønt. Når skyerne tillader det, såer
herlige solopgangeognedgange. Hedenserud,
som om denvaroverstrøet med kolossale hvide
roserigrøngrund, for mit øjeserdet dejligt ud.
Deskarptseendesiger, deterdet hvide mos,der ligger ismå klynger.Mange steder krydsertem¬
melig brede bække heden. Deterogsåsmukt....
hererkun fladelyngmarkerogi stedet for havet
stundom etdrøn fra det«.
Egnens befolkningnævnesmegetsjælden, doger derensituation,somhargjort indtrykpå hende,
og somH.C. Andersenogså skal have deli.:
»Viggo, som har det besværligste kald i hele
H.C. Andersen,litografi efter daguerreotypi 1855.
stiftet,ernæstenheledagen sysselsatentenmed
pennen eller med rejser. ... Alt imellem kører jeg med Viggo til én eller anden bondefamilie,
ogvi vender aldrig fra dem uden med lovtaler
overdetvidunderlige trin af sand kultur, destår på. I går besøgte vien gammel mand på86 år.
Tro ikke, at han var affældig hverken på sjæl
ellerlegeme, kun kunne han ikke godt gåude omkring, derfor havde han fortoårsidenafstå¬
et gården til sin søn. Nu levede han i en lille lejlighed i enden af bygningen med kone og
pige. Han havdeet stortprægtigt hoved, dejlige
levende øjne, en bøjet næse og en aldeles frisk
kolorit.Hanhavde haft17børn, 3vardødesom små. 8 sønner havde han sparetsammen til, at de hver havde fået en gård. 6 døtre var blevet godt gift. Adskillige af demvardøde,menhavde
efterladt flerebørn.Påmitspørgsmålomantal¬
letafbørnebørn, svarede han: »Derersåmange børnebørn, børnebørnsbørn og børnebørns- børnebørn,atjegikke husker det, kan dumoer?
Å, nårjeg tænker mig lidt om, så kan jeg nok
komme efterdet«, men nublev vi afbrudt afen
madonna, skønnere end Rafaels, kom ind med
et barn på armen. Det var sønnekonen. Hvor
blevjegdog indtaget, hvorvardog denne leven¬
de skønhed noget sandere end skønheden på
det malede lærred. I dette øjeblik tænkte jeg
medhån påalle hovedstæders gallerier.Hvilket
afdem kunne vise sådanne øjne,pande, næse, mund, formen af kinden og så hovedets dan¬
nelse ogfri bevægelsepåden skønnehals.Tænk
dem der tilenHebes (degræske guders mund¬
skænk) fine dog fyldige bygning, ogde vil ikke undres, at jeg ikke kunne vende øjnene fra
hende.
Påonsdag ønsker dengamle mand nadveren.
Den mågives ham i hjemmet, ogkonen har da
bedt mig og enken (afdøde pastor Stillings enke) at tage med. Jeg vil detgerne. Her er et ganskenytoptrin aflivet, der rullesopfor mig.
Jeg har nok kendt bønder, men det har stedse
været fæstebønder. Disse har i flere generatio¬
nerværetfrie. Forfædrene har købt kirkerne og
herregårdene.Desidste har de udstykket,og nu siddertusinder af familiersom frie mænd med
gode ejendomme og selv ejere af deres kirker.
Ikkealene følelsen afatværeejere afderesgår¬
de,menogsåatde ejer dereskirker, selv bestem¬
mer overderesskoler, deres fattigskat,selv dele udgifterne imellem sig, giverdem en ligevægt,
enværdighed,enselvbevidsthed,somda dener forenet med beskedenhed, forekommer mig
somden sande dannelse«.
Omlivet ipræstegårdenviseretenkeltklip, der
omhandlerpastorStillings enke:
ØlgodPræstegård. Over avlsbygningerneanesstuehusetmedfire skorstene. Detvardog ikke dette stuehus, SigneLcessøe boedei, idet detgamle blevrevetnedi1878ogerstattetaf det nuværende. Avlsbygningerne blev nedrevet1927.
Foto iØlgodLokalhistoriske Arkiv.
H.C. ANDERSEN OGØLGODPRÆSTEGÅRD
»Her i den forunderlige ensomhed ruger
man oversåmeget,somi hovedstaden,om man
end slet ikke deltog i adspredelserne, dog gled temmelig let hen (over).
Det forekom mig, som jeg levede der, et megetstille liv,atdernæstendaglig kom én eller
toog besøgte mig, synes mig kun var lidt. Nu
synesmig,atdetvaruhyremeget, thi heriden¬
ne hedeegnservinæppe hver fjortende dagen
afvor stand og vilkår. Det er lidt underligt! I
flere henseender førerjeg et liv, jeg aldrig før
har ført.Jeg er, med min Lise, i kost hos den
ungeenke. Hun har til sine stedbørnen gouver- nante. Dissetodamererlangtmereflagrende i
ord og klædedragt end nogen af dem, der besøgte mit lille hjem. Jeg har aldrig, uden på Østergade (Kbh.),setsåstorekrinoliner. Jeghar aldrig hørt, ved hver tredje ord: mageløst, for¬
færdelig, tilat fortvivleos, grinagtig detværste og sådanneord. Ønskerne er afsamme natur:
atlaskeskjolerogkniplings mantiller (slør) kun¬
ne lyksaliggøre. Dette selskab er mig vel ungt, dog, da deer inderlig venlige,sågørdet jo den gamle godt,ogjeg føler mig ellerssåvel«.
Kirkegangeni StrellevogØlgod forbigåsnæsten.
Somafslutningpåetaf brevenestrejfespræstens
indgangsbøn til kirkegangskonerne, som for
den nybagte modervarden første gudstjeneste
efter en fødsel. Præsten mødte disse mødre i våbenhuset oglæste dem ind:
»Jeg ønsker dem (H.C. Andersen) nærværende
vedViggosvelsignedetale,somaltidtragteefter
atforbedre ogattænke overdetstore kald, der
er osallegivet. Hansindledningstaler til koner¬
ne, som kommer første gang efter deres barns fødsel, talersådejligtomderes moderpligter,at det er mig en ubeskrivelig glæde, somjeg ville ønske,atmangekunne deltagei.Kirkeneraltid
fuld aftilhørere, menindtægterne er blevetså
SigneLcr.ssøe, tegning afJ.A.Jerichau 1837.
små, at han må gøre gæld for at kunne leve,
megetsparsommelig. Gid han havdeetlille kald
i Sjælland. Det ville altid være bedre end hos
dissejyder, der trækker sig i atofreen fireskil¬
ling. De mærkernok,atden jyske trivialitet har
smittetmig, siden jeg omtalersådanneting. Jeg
vilholde op.Gud velsigne dem!
Deresmoderlig hengiven Signe Læssøe«.
MensSigne Læssøeopholdtsig iØlgod,varH.C.
Andersens på en af sine talrige rejser, og denne
gangnetoptil Vestjylland, hvor han logerer sig ind
hosetatsrådTangpå herregårdenNørreVosborg
mellemRingkøbing og Holstebro. Han kom dog
ikkepå besøg iØlgod Præstegård,meni sitbrev til Signe Læssøe d. 20. juli 1859 skriver han:
»Jegersåledesideres nuværende hjemstavns
egnisandoghedeogdaglig,nårtankerne dra¬
gersydpå,hviler de lidt,somtrækfuglene hviler påogiØlgodPræstegård. Selv kommer jeg des¬
værre ikke. Tankerne selv er for dem kære fru Læssøeusynligegæster,men idag flyver denne
minbrevdue med og fortæller dem derom. Jeg
eroverrasket vedatse egnen. Herer så beboet
og opdyrket, således havdejeg ikke tænkt mig
det her i detvestlige Jylland«.
Desudennævnerhan,athanpå herregården
havde mødt en frøken Marie Meinert, som kendteSigne Læssøe,og»beder mig bringe dem
sin særdeles hilsen og sige, at hun er kommet godt herover, men denne gang kommer hun dog ikke til Ølgod, ihvorgerne hun ville. Hun
bliver nok her længere tid. Hun synes så ægte dansk, meget begavetog bundærlig. Dem skat¬
terhuninderligt, som de fortjenerdet -og nu levhjertelig vel. Hvergangjegsersydpå,tænker jeg mig, somlå deres hjem straks bag horison¬
ten, men der er et godt stykke over sand og hede! Gudglæde ogbevare dem! Tænk venligt på
DereshengivneH.C. Andersen«.
Signe Læssøe havde endnuensøniVestjylland,
idet Christian Læssøe (1813-1901) var blevet præst i Kvong i 1857. Hun fortæller iet brev d.
28. december1858,athunvarpåbesøg i Kvong Præstegård:
»Min kæreViggo hilser dem venlig ogskøn¬
nersåuendelig på deres breve, ligesomjeg. Jeg
var i Kvong, da deres brev kom. Han modtog mig med de ord: Det var dejligt, du kom her
med brev fra Andersen.Jeglænges efteratlæse
det. Hanerbange, damitsyn erså dårligt,atjeg
ikke kan passe godt nok på deres breve, så han
harbedtom,athanmågemmedem. Jeg under
hamgerneden glæde ...«
Det sidstebrevfra Ølgod til H.C. Andersen er
skrevet d. 28.marts 1860. Hendessenestebreve
var præget afgentagelser, afbrudte sætninger, enkeltord,passager ogdelevarulæseligt, hvilket
måtilskrives hendessvigtendesyn.
Hun skriver i sitnæste brev frajulensamme år,at
»jegerflyttet til København. Jyllandvarmig
for streng. Nu befinderjeg mig overmåde vel,
men ernæstenblind.Dog takker jeg,atmitsyn har kunnet set Guds dejlige jord og himmel i
næsten80år. Hvor mangehar den lykke? ...
Medstørstehøjagtelse Signe Læssøe«.
Forbindelsen til denne del af Vestjylland var brudt.Dog benyttede H. C. Andersen sig af hen¬
des tilbagekomst til hovedstaden til igen at møde hende. Den 16.januar1861:»Besøgtgam¬
le fruLæssøe,som nuborpåVesterbronr. 5på Gasvejen«, og det blev til flere besøg hos hen¬
de.
Brevene indeholder megetinteressant, datidigt
litterært stof, og især deres diskussioner om dette og omH.C. Andersens mange udgivelser,
somhan sender til Signe Læssøe, der kommen¬
terer og vurderer dem, men også de mange personlige overvejelser, som H.C. Andersen havde,og som Signe Læssøe indvies i. Samtlige
breve ergengivet i detobind: »H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøeoghendes kreds redigeretogkommenteret afKirsten Dreyer«.
Ps. moderneretskrivningerbenyttet.
Søren Manøe, født 1934, Solvænget 107, 6870 Ølgod.
Pensioneret lærer ogmuseumsinspektør. Har tidligere udgi¬
vetenlang reekke artikler i Fra Ribe Amt, ØlgodMuseum, Mark ogMontre, lokalhistoriske bøgerm. m.
