• Ingen resultater fundet

Grundtvig og teatret endnu engang

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Grundtvig og teatret endnu engang"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

GRUNDTVI G OG TEATRET E N D N U E NG A N G

Supplerende bemærkninger til Grundtvig-Studier 1950, s. 100—102.

A f Steen Johansen.

I sit skrift »Nikolaj Frederik Severin Grundtvig, et løst Udkast« (egl. et lidt udvidet særtryk af et afsnit af J. Kr. Madsens i 1872 udgivne beretning om Grundtvigs jordefærd og det kirkelige vennemøde samme aar) fortæller Frederik Barfod følgende paa s. 13: »Ogsaa med Sten Blicher gjorde (Grundt­

vig) Bekjendtskab, og de spillede stundom Komedie sammen i Borups Sel­

skab«. Denne henvisning til Borups Selskab har hverken teaterhistorikeren Robert Neiiendam i sin afhandling eller undertegnede i bemærkningerne der­

til (i Grundtvig-Studier 1950, 100 ff.) været opmærksom paa. Barfod hen­

lægger dog fejlagtigt komediespillet til tiden omkring 1808, men paa s. 60 i samme skrift retter han det paa følgende maade: »I Kjøbenhavn mødtes de (St. St. Blicher og Grundtvig) atter 1803—04 i et dramatisk Selskab, og nu var det, de spillede Komedie sammen. Iblandt andet spillede Grundtvig Kud- sken i »Gulddaasen«, og, saa vidt han tresindstyve A ar senere kunde min­

des, blev der ogsaa engang opført en Komedie, som han selv havde skrevet«.

Heller ikke oplysningen om, at Gr. spillede i »Gulddaasen«, er omtalt hos Neiiendam eller undertegnede; derimod er oplysningen om opførelsen af den af G r. selv forfattede komedie »Brevet« velkendt fra Gr.s dagbøger, se Gr.s Udv. Skr. I, 33 f., 44 f.

Spørgsmaalet er nu, om vi ad anden vej kan faa disse oplysninger af B ar­

fod bekræftet. »Borups Selskab« var den sædvanlige betegnelse paa »Det dramatisk-litteraire Selskab«, stiftet 1780. Om dets indretning og interessante og langvarige virksomhed (ledet af Rahbek) kan læses i Julius Clausens af­

handling »Borups Selskab« i »Museum« 1892 II, 341 ff. samt i Kaj Nielsen:

Den store teatergalskab, 1953, 52 ff. V i skal derfor ikke her fordybe os videre i denne side af sagen, men for det første bemærke, at hverken Grundtvigs eller Blichers navne forekommer i den i 1830 udsendte trykte fortegnelse over samtlige medlemmer siden selskabets stiftelse, hvori vi forøvrigt finder anført en lang række af datidens kendte personligheder. Blandt dem, der paa en eller anden maade stod Gr. nær dengang eller senere, kan nævnes: Gr .s tre fætre Henrik Steffens, Oluf Bang og Balthasar Bang, endvidere brødrene O. H. og J . P. Mynster, Oehlenschläger, Thorvaldsen, Cl. Pavels. Men an­

tallet af medlemmer, ca. 6—700 i de 61 aar, selskabet bestod, giver ikke det rette indtryk af dets meget omfattende virksomhed. Et studium af de bevarede protokoller (i Ny kgl. Saml. 769r, fol.) viser, at tilskuer-medlemmer, gæste- medlemmer og lgn. ikke er medregnet, og det virkelige medlemstal maa have

(2)

97

været langt højere. I en af protokollerne finder man under 4. nov. 1802, at en student Blicker er foreslaaet optaget som tilskuer. Dette er sikkert for­

fatteren, hvis navn man ogsaa i den samtidige universitetsmatrikel finder stavet paa denne maade. Han har altsaa deltaget aktivt uden at være egentlig betalende, fast medlem. Og noget lignende maa da ogsaa have været tilfældet med Grundtvig, hvis navn man forgæves søger efter. Samme protokol op­

lyser nu, at selskabet den 7. dec. 1803 opførte »Gulddaasen« (saavidt det kan ses overhovedet kun denne ene gang), men der meddeles desværre intet om de rollehavende. Grundtvig tog sin embedseksamen i oktober 1803, og af hans dagbog ser vi, at han den 29. okt. rejste hjem til Udby (Udv. Skr. I 45).

Den 3. dec. ophørte han at føre dagbog for resten af dette aar. (Her er ikke tale om lakune p. gr. af bortkomne blade ell. lign.). Vi er da lige vidt m. h. t.

bekræftelse, og heller ikke Blichers egne erindringer eller andre oplysninger om Bl.s ungdom kan opklare spørgsmaalet om begges medvirken i »Guld­

daasen«. Men vi erfarer altsaa, at Blicher og Gr. har kendt eller i hvert fald sandsynligvis har kendt hinanden som studenter; forøvrigt har de i deres studentertid efter alt at dømme ogsaa truffet hinanden i Gundslev præste- gaard paa Falster, se Lauritz Foss’ erindringer i Personalhist. Tidsskr. 1882, 374; ogsaa antydet af Fr. Barfod i førnævnte skrift s. 60.

Naar jeg i mine bemærkninger 1950 skrev, at »efter at Gr. var blevet teologisk kandidat i oktober 1803, er rimeligvis hans forbindelse med sel­

skabet (Thalia) ophørt af sig selv«, saa gælder altsaa disse ord kun nævnte selskab, men ikke teaterlivet. Efter at have spillet med i sin egen komedie

»Brevet« d. 11. sept. 1803 har han ca. tre maaneder efter i et andet teater­

selskab spillet kusken Jochums lille, men djærve rolle i Oluf sens prægtige komedie »Gulddaasen«. Ind imellem har han saa i oktober taget attestats med første karakter.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Endnu et par gange prøver han at få sat Grundtvig i et dårligt lys; på side 154 vil han næsten gøre ham til bibelkritiker, og på side 164-165 refererer han Grundtvigs

kommende, ikke blot i deres akribi (den nøjagtige gengivelse efter manuskript eller førstetryk), men også i deres betydelige indsats for at tidfæste salmernes

Det vil være naivt at tro i dette tilfælde, så det betyder, at fi- nansieringsomkostningerne ved at vende tilbage til drakmer vil blive meget belastende (Og hvad med snakken om,

Professor V. Udsigt over Ebeltoft Vig. Gave fra Den danske Raderforening... Illustrationer til Folkevisen: Fru Ingelils Døtre. Illustrationer til Folkevisen: Liden

Det er således samlet set tydeligt, at der er tale om relativt lempelige krav, som ikke tager højde for tiltag med relativt lang levetid og tilbagebetalingstid (som

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at mærkningen af disse såkaldte ”lev- nedsmidler til særlige medicinske formål” skal indsendes til Fødevaredirektoratet,

Når støtten til præsidenten falder under 50 procent, får mange politiske alliere- de, ikke mindst i Kongressen, travlt med at lægge en vis afstand til ham og udvise selvstændig

Elise er klar over, at kzrligheden kun kan realiseres i eksil (de understregede passager), og - uklart - antyder hun, at det er insti- tutionaliseringen af